Det Meningsfulde Arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Meningsfulde Arbejde"

Transkript

1 Det Meningsfulde Arbejde - udvikling af det sociale arbejdes psykiske arbejdsmiljø, indhold og organisering Februar 2003 Hans Hvenegaard Hans Jørgen Limborg Hanne Nørby Rasmussen og Edvin Grinderslev

2 CASA Det Meningsfulde Arbejde - udvikling af det sociale arbejdes psykiske arbejdsmiljø, indhold og organisering Februar 2003 Hans Hvenegaard Hans Jørgen Limborg Hanne Nørby Rasmussen og Edvin Grinderslev Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Det Meningsfulde Arbejde udvikling af det sociale arbejdes psykiske arbejdsmiljø, indhold og organisering CASA, Februar 2003 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Tak Der skal lyde et stort tak til alle medarbejdere, ledere og politikere i Indre Nørrebro Bydels Socialforvaltning. Til deltagerne i styregruppen, koordinationsgruppen, i de mange udviklings- og afdelingsgrupper, i teamene, i ledelsesgruppen og til enkeltpersoner. Der vil kunne sættes mange, mange navne på. Men ingen nævnt ingen glemt. Det har for os været et meget spændende og tæt samarbejde, vi har haft med jer til tider så tæt og nærmest personligt, at det har været vanskeligt at balancere i den professionelle rolle. En rolle, som til tider har haft to kasketter: udviklingskonsulent og aktionsforsker. Vi håber vi har fundet knivsæggen og ikke for mange gange trådt ved siden af. Det har været givtigt for os. Vi håber derfor ikke, at vi gennem denne rapports ofte tætte analyser af, hvad der er sket, er kommet til at træde nogle for meget over tæerne. Grundlæggende er vores forståelse og indfaldsvinkel, at alle bidrager med noget til det fælles team eller organisation, og at det er relationerne og dynamikkerne, der er i fokus ikke enkeltpersoner og personligheder. Uden jeres aktive ofte kaotiske, men vedholdende indsats for at forbedre jeres eget psykiske arbejdsmiljø og organisation, ville der ikke have været noget at skrive en rapport om. En rapport, som for os har det klare sigte at gøre det lettere for andre at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i fremtiden. Det går ikke med, men uden går det slet ikke, som Benny Andersen siger om kvinderne. Nok har socialforvaltningen mange kvinder ansat, men det, som der her tænkes på, er mere koldt og rationelt: penge. Dette projekt har mange financielle kilder. Fra udviklingsprojektet skal der lyde en tak til det danske folk i form af støtte fra Arbejdsministeriets/Arbejdsmarkedsstyrelsens Pulje til fremme af et bedre arbejdsliv og øget vækst i den første fase af projektet. En tak til de europæiske folk via EU-støtte gennem Attak-programmet i den sidste del af projektet. De forskningsmæssige aspekter af projektet er finansieret via SARA-projektet ( Sociale og velfærdsmæssige konsekvenser af udvikling af de menneskelige ressourcer i arbejdet. SARA-projektet er finansieret af Forskningsrådene og egne midler. Den endelige færdiggørelse af projektet er finansieret af CASAs støttefond. Gode kollegaer i og uden for CASA og praktikere i den sociale sektor har bidraget med nyttige kommentarer og diskussioner. CASA, Februar 2003 Hans Hvenegaard Hans Jørgen Limborg Hanne Nørby Rasmussen Edvin Grinderslev

5 Prolog København er en stor by. Uden for voldene og søerne ligger Nørrebro. Den del der ligger tættest på byens centrum, er i de senere år blevet kaldt Indre Nørrebro i modsætning til Ydre Nørrebro. Det skiller ved Jagtvej en stor forbindelsesvej mellem nord og syd. I dag er den eneste jagt på denne vej bilisternes og cyklisternes kamp om at nå over for grønt ved næste lyskurve. Et gammelt arbejderkvarter fra slutningen af 1800-tallet. Op gennem erne og 80erne hjemsted for slumstormere, bz ere, autonome, beboeraktioner, forældreaktioner, Folkets Hus og Park, kollektiver, spillemandslav og bysanering med betegnelsen total. Kampen om byggeren og 18. maj er tæt forbundet med bydelen. Det er også her midt i hjertet af bydelen der blev gravet den berømte tunnel fra Allotria, hvor bz erne vandt mangen en mand og kvindes hjerte, da de legede kispus med bystyret og ordensmagten. Den politiske farve har altid været rød meget rød. Selv saneringsfarven er rød. Grå beton beklædt med skaller af røde mursten, holdt sammen af silikone i elementernes furer. Den røde by, der slynger sig omkring Blågårds Plads til alle sider, er ny. I en åbning i facaden af de endeløse husmure ligger der det, som i daglig tale kaldes Den Røde Plads. Og her står den indre svinehund skulpturen af Jens Galschiøt forvist fra byens rådhus og nu nærmeste nabo til de mange indvandrere, som i stor udstrækning fylder de røde huse ud. Nørrebrogade skærer bydelen op i to sider fra søerne og ud efter. På den ene side ligger Assistents Kirkegården med H.C. Andersen, Dan Turéll og Kierkegaard. I dag er der ikke så mange til stede af de døde. De er sløjfet og har givet plads til en af byens smukkeste parker. På den anden side af Nørrebrogade ligger jøderne begravet godt indesluttet af røde sten, kun et stenkast fra et af byens fordums stoltheder: De Gamles By og det fra trediverne kendte Guldbergsgades arbejdsløshedskontor eller hvad det nu hed den gang. Fra slutningen af 1980erne og op gennem 90erne blev bydelen eller dele heraf mondæn. Caféer, restauranter, stigende hus- og lejlighedspriser og de små smarte butikker omkring Sct. Hans Torv. De gamle værtshuses gedulgte lokaler blev oplyste af neon og store vinduer. Pepino, som samlingssted for musikere, skiverkarle og andre tørstige sjæle, led samme skæbne sådan går det med tiden. Og tidernes krav om større selvstyre og decentralisering som det hedder i bureaukratsprog blev omsat i et bydelsforsøg. Nu kunne de gamle græsrødder og andre af bydelens aktive sjæle kaste sig ud i et forsøg. De fik hovedsæde i en afkrog af bydelen om ikke helt ud på Sjælland, så dog i Sjællandsgade en randgade til De Gamles By. Den sociale forvaltning blev liggende på Den Røde Plads i Korsgade. Det gamle, stolte og historiske navn Blågård, der var knyttet til socialcenter blev erstattet af Indre Nørrebro Bydels socialforvaltning. Blågårdens gamle jorde lægger stadig ryg til stedet, og bydelens mange brugere af stedet kommer stadig

6 gennem den samme glasdør på Den Røde Plads, om end nogle afdelinger flytter lidt frem og tilbage mellem stedet og Sjællandsgade. Således klar til at begynde på en frisk tog politikere, ledere og medarbejder i løbet af 1996 fat med ny energi og håb om en ny æra i storbyens udvikling. Et projekt ved navn Det Meningsfulde Arbejde der havde som formål at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø i socialforvaltningen på Indre Nørrebro blev en del af dette og er den historie, som skal fortælles på de næste mange sider.

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Rapportens opbygning Baggrund Det meningsfulde arbejde psykisk arbejdsmiljø med nye perspektiver Meningsbegrebet og psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø i historisk perspektiv Mening i arbejdslivet Psykisk arbejdsmiljø og mening Det sociale arbejdes arbejdsmiljø, organisationsformer og velfærdsydelser Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne Dialogprægede forandringsprocesser Al begyndelse er svær Tænk i processer, ting tager tid og skab plads til forskelligheder Tag et konkret udgangspunkt og lad processen udvikle sig derfra Ejerskabet til projektet skal ligge hos dem, det berører ikke hos konsulenterne Der er nogen, som skal tage ansvaret og engagementet for processen Lederne skal have en central placering Direkte medarbejderinddragelse og inddragelse gennem repræsentanter Lad tvivl, usikkerhed, uenigheder og modstand komme til orde og giv plads til omtanke og refleksion Vær opmærksom på organisationens kultur og blinde pletter, som projekterne afdækker Drift og udvikling samtidig også i en turbulent situation Belønning og gevinster en del af udviklingsstrategien Dialogprægede forandringsaktiviteter og det etablerede samarbejdssystem Overordnede forståelsesrammer og -modeller til arbejdet med forbedring af det psykiske arbejdsmiljø En overordnet forandringsmodel i den offentlige sektor En overordnet analysemodel til forståelse af forandringsarbejde, når det drejer sig om psykisk arbejdsmiljø En konkret forandringsmodel Projekt Det Meningsfulde Arbejde Projektets intentioner Det psykiske arbejdsmiljøprojekt... 45

8 4.1.2 Det Meningsfulde Arbejde I Det Meningsfulde Arbejde II Redskaber i forandringsprocessen Konkrete forandringer fra 1996 til Generelle strukturelle og organisatoriske forandringer Beskæftigelsesafdelingen Arbejdets indhold og organisering De sociale relationer Familieafdelingen Arbejdets indhold og organisering De sociale relationer Service- og sikringsafdelingen Arbejdets indhold og organisering De sociale relationer Pensionsafdelingen Arbejdets indhold og organisering De sociale relationer Forandringer i arbejdsmiljøet i perioden fra 1998 til Oplevelsen af arbejdsmiljøet i Ændrede arbejdsmiljøet sig fra 1998 til 2000? Fravær og personaleomsætning Ændringer i den formelle varetagelse af arbejdsmiljøet Individuel udvikling af arbejdsrollen gennem supervision Medarbejdersupervision i grupper Faktuelle forhold om supervisionsforløbene Supervisionsmetode Supervisionens formål Temaer i supervisionen Deltagernes vurdering af forløbet Ledersupervision Faktuelle forhold om supervisionsforløbet Supervisionsmetoder Supervisionens formål Temaer i supervisionen Deltagernes vurdering af forløbet Teamudvikling og medarbejderdeltagelse Forventninger til det at arbejde i team Forventningselementer ved teamdannelse Forskellig udvikling af team i afdelingerne Sikringsafdelingen Hvad er egentlig det nye? Pensionsafdelingen fra snakketeam til arbejdsteam Familieafdelingen team, der aldrig blev til noget og om vanskelighederne ved at etablere team i en konfliktfyldt sammenhæng...108

9 7.2.4 Beskæftigelsesafdelingen teamdannelse ud fra borger- og/eller medarbejderperspektiv? Opsamling Selvstyre og kompetence i teamene Teamenes selvstyre Rådgivningsteamene i beskæftigelsesafdelilngen Beskæftigelsesteamet i beskæftigelsesafdelingen Koordinator, udpeget eller valgt og hvilke opgaver varetages? Ledelse af team Team som del af et medindflydelses- og samarbejdssystem Team og faglig udvikling Hvorfor udvikles tilsyneladende ens team sig forskelligt? den gruppedynamiske faktor og de psyko-sociale relationer Opsamling Organisationsudvikling Et medindflydelses- og samarbejdssystem på forvaltningsplan Socialarbejdets kulturelle udtryk Seks kulturelle udtryk Hvad er det, der skaber arbejdspladskulturen Kulturens påvirkning af udviklingsforløb En kultur i opbrud Metodiske resultater i Det Meningsfulde Arbejde Holdt de overordnede intentioner i projektets praksis? Integration af udviklingsaktiviteter m.v Blev fokus generelt flyttet fra belastningerne til udviklingsmuligheder i arbejdet? Var udviklingen af arbejdsopgaven central for et positivt forløb? Lykkedes det at skabe samtidig udvikling af kvaliteten i arbejdet for medarbejderne og i servicen for borgerne? Virkede de metodiske procesredskaber? Ejerskab til projektet og lidt om konsulentroller Konkrete selvformulerede problemstillinger Alle ledere og medarbejder skal deltage Dialog som et afgørende redskab i forandringsprocessen Løsninger skal findes på flere niveauer Særlig indsats overfor lederne Gode løsninger tager tid Opsamling og diskussion af de anvendte projektmetoder Den svære kunst at arbejde med psykisk arbejdsmiljø almene perspektiver Psykisk arbejdsmiljø som begreb og arbejdsfelt Et psykisk arbejdsmiljøbegreb arbejdskrav, udviklingsmuligheder og individuelle ressourcer Arbejdsopgaven i fokus

10 Arbejdets strukturelle og organisatoriske rammer Sociale relationer i arbejdet Et godt psykisk arbejdsmiljø er relativt individuelle forskelle Aktører i det psykiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladsen At arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis på arbejdspladsen Organisering af forløbet Identifikation af de psykiske arbejdsmiljøproblemstillinger og prioritering af hvilke, der skal arbejdes videre med Årsager og løsninger Omsætte løsninger i praksis Opfølgning og videreudvikling Litteraturliste...209

11 1 Indledning Der findes i dag stor viden om, hvad psykisk arbejdsmiljø er, og hvad det er for faktorer, som er væsentlige for at skabe et godt eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vanskelighederne den svære kunst består i at skabe de reelle forandringer på arbejdspladserne. Viden om psykisk arbejdsmiljø er ikke a- lene nok. Der er mange andre interesser på spil samtidig. Udviklingen af et godt psykisk arbejdsmiljø er vævet ind i økonomiske, teknologiske, sociale og individuelle forhold. Den vanskelige kunst er at få disse kræfter til at spille sammen, så der i sidste ende kan kommet et godt psykisk arbejdsmiljø ud af det. Dette er således en rapport om det at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i en konkret virkelighed på en dansk kommunal arbejdsplads. Om de metodiske overvejelser og tanker, som ligger bag. Om de forandrings- og udviklingsaktiviteter, som skal til. Om de mange samspillende faktorer, der enten bevirker et godt eller et skidt psykisk arbejdsmiljø. Dette er også en rapport om udvikling af det sociale arbejdes indhold og organisering. Om den konkrete praksis i en socialforvaltning i mødet mellem borgerne og ansatte medarbejdere og ledere. Om udvikling af organisation, grupper og individer i et psykisk arbejdsmiljøperspektiv. Om gruppeorganiseret arbejde. Om medarbejdersupervision i grupper. Om muligheder og vanskeligheder i omstilling fra en bureaukratisk til en mål- og rammestyret organisation. Det er en rapport om en bestemt måde at arbejde med udvikling af det psykiske arbejdsmiljø på. En dialog og medarbejderdeltagende tilgang hvor ledere og medarbejdere sammen er med til at udvikle organisationen og det psykiske arbejdsmiljø. Det er også en rapport om udvikling af nye måder at organisere det løbende samarbejde mellem ledere og medarbejder på, når det gælder arbejdets indhold og organisationens udvikling. Men det er allermest en rapport om et helt konkret forsøg i Indre Nørrebro Bydels Socialforvaltning fra 1996 til 2000: Det Meningsfulde Arbejde. Det blev også en lille del af historien om bydelsforsøgene i København den del som har relation til socialforvaltninger den største og mest omfattende forvaltning. Det er en beretning om de glæder og sorger som udvikling, forandring og nytænkning medfører for de ansatte fortalt af os, som var med på sidelinien som konsulenter og aktionsforskere. Men det er ikke hele historien om projekt Det Meningsfulde Arbejde. Hver enkelt person, som har været ansat i projektperioden bærer sin egen version af denne historie: den private historie. Den mere kollektive historie fortalt af medarbejdere, ledere og politikere har vi udgivet i en særskilt rapport: 5 5

12 fortællinger om den samme historie beretning om udvikling af det sociale arbejdets indhold og organisering (Limborg og Hvenegaard, 2003). Det er en rapport om metoder til og refleksioner over praksis i forhold til det at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i en konkret socialforvaltning. Det er ikke en rapport hvor forskningsperspektivet i traditionel forstand har været forrest. 1.1 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op i tre hoveddele: baggrund, idé og konkret tilgang resultater perspektiver I den første del beskrives baggrunden for projektet i kapitel 2. Kapitel 3 tilnærmer sig et meningsbegreb samt tager fat på en diskussion om socialt arbejde, dets organisationsformer og velfærdsydelsernes karakter. Dernæst diskuteres den dialogprægede og medarbejderindragende forandringsproces samt de mere overordnede forståelsesrammer til arbejdet med forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Dertil kommer en beskrivelse af det konkrete projekt Det Meningsfulde Arbejde i kapitel 4. I anden del opsamles og diskuteres nogle af resultaterne. Medarbejdere og ledere har været med til at vurdere de konkrete resultater. Dette formidles i kapitel 5, der også indeholder en analyse af udviklingen af arbejdsmiljøet. Kapitlerne 6-8 er struktureret med forskellige vinkler på udviklings- og forandringsniveauer i et psykiske arbejdsmiljøperspektiv: individ, gruppe og organisation. I kapitel 6 om individudvikling ser vi på medarbejdersupervision i grupper og ledersupervision samt resultaterne heraf. Kapitel 7 beskæftiger sig med en lang række aspekter af gruppeorganiseret arbejde via diskussioner om teamudvikling i et medarbejderperspektiv. I kapitel 8 har vi valgt at tage to organisatoriske aspekter op. For det første et medarbejderindflydelses- og samarbejdssystem byggende på selvplanlæggende team og medarbejderindflydelse i afdelingsgrupper. Det andet aspekt, som tages op, er socialarbejdets kulturelle udtryk og sammenhænge mellem det sociale arbejdes karakter, det kulturelle udtryk og det konkrete psykiske arbejdsmiljø. I tredje del vurderes det, hvad der kom ud af det meningsfulde arbejde i forhold til de anvendte metoder dernæst en almen perspektivering af den svære kunst at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis. 6

13 2 Baggrund I perioden blev der i Københavns Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning arbejdet med kortlægning (Holstein og Toft, 1995) og udvikling af det psykiske arbejdsmiljø (Grinderslev m.fl., 1997). Samtidig var der etableret en lederuddannelse af samtlige ledere i forvaltningen (Barnholdt-Jensen m.fl., 1994). Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) var konsulenter på udviklingsdelen. Et af de socialcentre, hvor arbejdet med forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø kom godt i gang, var Socialcenteret Blågård. Her havde man systematisk arbejdet med forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Et væsentligt element i dette var diskussioner om ressourcer herunder muligheden for at tilrettelægge og udføre arbejdet på en anden måde end hidtil samt en diskussion om hvorledes prioriteringer i og af arbejdet fandt sted i socialcenteret. Resultatet af projektet var mangesidede. Der blev etableret nye arbejdsgange, udviklet metoder/redskaber til fastlæggelse af prioriteringer i afsnit, klarere ansvarsfordelinger, udvikling af samarbejdet og skabt tillid mellem medarbejdere og ledere, prioriteringer af informationsstrømme, sanering af udvalg m.m. Det psykiske arbejdsmiljøprojekt havde været ledet af en partsammensat styregruppe, som var nedsat af samarbejdsudvalget. Styregruppen bestod af centerchef, afdelingsleder, sikkerhedsrepræsentant, to tillidsrepræsentanter og med souschefen som koordinator. Ud over at styre projektet havde gruppen også til opgave at udvikle samarbejdsrelationerne i projekter af udviklingskarakter at komplementere interessevaretagelsen i samarbejdsudvalget med en fælles interesse i at udvikle arbejdet, arbejdsforholdene og borgerservicen. Samtidig med projekt Det psykiske arbejdsmiljø blev det besluttet, at Indre Nørrebro hvor socialcenteret ligger, skulle være del at bydelsforsøget i Københavns Kommune. Forsøget startede den 1. januar Dette skabte nye udfordringer i måden at organisere og udføre arbejdet på, så der kunne skabes et udviklende og meningsfuldt psykisk arbejdsmiljø. Udfordringen lå bl.a. i at organisationen gik fra at være en del at et stort bureaukratisk apparat til at være en selvstændig mindre bydel. Dette indbar også et langt tættere samarbejde med politikerne, der med krav til øget borgerservice og fladere ledelseshierarki satte organisationen under pres for udvikling, kreativitet og nye tanker om arbejdets organisering. Efter projektafslutningen (Det psykiske arbejdsmiljø) ønskede styregruppen at fortsætte det arbejde, som var påbegyndt. Socialcenteret ansøgte derfor Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til Fremme af et bedre arbejdsliv og øget vækst om midler til et 1½-årigt projekt, kaldet Det Meningsfulde Arbejde. 7

14 En ansøgning som blev imødekommet. Ved udløb af dette projekt, blev projekt forsat endnu en periode frem til år 2000 gennem en bevilling fra EUprojektet Attak. Det samlede projekt har således strukket sig over ca. 3½ år. Den overordnede idé med projektet var at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø gennem en medarbejderinddraget proces, hvor ledere og medarbejdere i hele Socialforvaltningen og i afdelingerne sammen påtog sig denne opgave. For en nærmere beskrivelse af projektet se kapitel 4. Socialforvaltningen havde et beboerunderlag på ca personer, hvoraf ca var børn og unge og ca. 20% var af fremme herkomst ved projektets begyndelse. Arbejdsløsheden var dengang ca. 18% og 40-45% af alle indbyggerne på Indre Nørrebro levede mere eller mindre af offentlige ydelser. 8

15 3 Det meningsfulde arbejde psykisk arbejdsmiljø med nye perspektiver I dette kapitel vil vi fremhæve nogle af de mere teoretiske og bagvedliggende overvejelser på forskellige niveauer, som har betydning for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, og hvordan man konkret kan arbejde med det på arbejdspladserne. Det er overordnede overvejelser, som mere eller mindre klart fra starten har ligget til grund for formuleringen af projektet Det Meningsfulde Arbejde, og som i sin konkrete udformning vil blive beskrevet i næste kapitel. I dette kapitel vil vi tage følgende 4 temaer op: Mening og psykisk arbejdsmiljø Det sociale arbejdes arbejdsmiljø, organisationsformer og velfærdsydelser Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne Dialogpræget forandringsprocesser Overordnede forståelsesrammer og modeller til arbejdet med forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. 3.1 Meningsbegrebet og psykisk arbejdsmiljø I dette afsnit vil vi forsøge at koble meningsbegrebet på et psykisk arbejdsmiljøbegreb og de diskussioner, der har været omkring psykisk arbejdsmiljø. Grundlæggende handler et godt psykisk arbejdsmiljø om, at der er overensstemmelse mellem et arbejdets krav og udviklingsmuligheder, og de ressourcer, kompetencer og ønsker en given person eller personkreds har til et givet arbejde. Når individet træder ind på arbejdsmarkedet/på en given arbejdsplads, møder han/hun op med en given psykologisk helhed (struktur/indhold) og er et subjekt. I mødet med arbejdet og arbejdspladsen udfordres denne psykologiske helhed af de arbejdskrav, som stilles. Grundlæggende er spørgsmålet, om der er overensstemmelse mellem de krav som stilles og den enkeltes psykologiske helhed. Hvis ikke, eksisterer der et problem, som kan have konsekvenser for effektivitet, kvalitet, sundhed, trivsel, personaleomsætning m.m Psykisk arbejdsmiljø i historisk perspektiv Relationen mellem arbejdets krav og den enkeltes forudsætninger kvalifikationsmæssigt, personligt, socialt, etisk m.v. har gennem tiden været 9

16 genstand for meget arbejdspsykologisk, -sociologisk og arbejdslivs forskning. Arbejdstilfredshed har været undersøgt igennem de seneste 100 år også i Danmark (Bahnsen, 1963). I arbejdstilfredshedsforskningen har der været peget på en lang række faktorer. Mest dominerende har været lønnen, de sociale relationer på arbejdet og arbejdets indhold. Gardel (1971) skelner mellem tilfredshed med arbejdet og behovstilfredsstillelse gennem arbejdet. Uanset hvad den enkelte måtte mene om arbejdet, bliver han/hun påvirket og påvirker gennem arbejdet. Individet bliver således produceret og reproduceret gennem arbejdsaktiviteten. Det gælder sundhed, kompetencer, holdninger, værdier, tankeformer, adfærdsmønstre m.v. Arbejdet er identitetskabende. Arbejdet skaber individet. I Gardels og den humanistiske psykologis/eksistentialismens forståelse er arbejdet også en arena et miljø, hvor individet kan forfølge egne mål og interesser og få det bedste ud af det. Individet stiller krav og ønsker til arbejdet og skaber arbejdet. Gardels skelnen mellem tilfredshed med arbejdet og behovstilfredsstillelse gennem arbejdet fortæller os også, at man kan være nødsaget til at være tilfreds med sit arbejde, uanset hvad man måtte have af ønsker og behov til dette idet (løn)arbejdet også er et middel til at opretholde livet hvis man skal holde sammen på sig selv. Indlært hjælpeløshed (Lennerlöf, 1986, Lindroth, 1990) har været diskuteret i arbejdslivsforskningen som en socialisering af lønarbejdets fremmedgørelse og magtesløshed hos arbejderne. O- ver tid lærer lønarbejderen, at magtrelationerne i arbejdet har en sådan karakter, at handling ud fra egne ønsker/behov er frugtesløse, og resignationen kan sætte ind afmagten, handlingslammelsen og hjælpeløsheden sætter sig igennem over tid. Der kan således ske en intrapsykisk tilpasning til de faktiske forhold, et individ befinder sig i. Trivselsforskningen tager fat om de psykologiske processer, som regulerer forholdet mellem arbejde og individ. Trivselsforskningen taler om forventningsopfyldelse/-tilpasning/-sænkning (Petersen, 1968). Arbejdets dobbeltkarakter af såvel nød (nødvendig for at kunne leve) som lyst (selvrealisering) har været genstand for mangen diskussioner og vurderinger. McGrogors (1969) x- og y-teorier om ledelsesstrategier og menneskeopfattelser i virksomhederne peger på en udvikling i arbejdslivet, hvor det ikke alene er nøden, der driver værket. X-opfattelsen går på at mennesket er ydrestyret, initiativløs, modvillig og ønsker at blive dirigeret. Y-opfattelsen om mennesket er, at det er indrestyret, identificerer sig med mål, søger ansvar og selvkontrol og er kreativt. 10

17 Opstillingen af to forskellige menneskeopfattelser i arbejdslivet er også med til at synliggøre, at det ikke er en naturlov, der er på spil det er sociale og samfundsmæssige forhold! Der er nogle valg som skal/kan foretages af det enkelte individ, af arbejderkollektivet, af virksomhedsledelserne og af samfundet. Thorsrud og Emery (1969) opstillede en række psykologiske jobkrav, hvor hovedelementerne var et godt og varieret indhold i arbejdet, muligheden for at kunne lære i arbejdet, mulighed for at træffe beslutninger, mellemmenneskelig støtte og respekt, nyttig og værdifuld sammenhæng mellem arbejdet og omverdenen samt at arbejdet er forenelig med en ønskværdig fremtid. Dette er alle væsentlige aspekter, som indgår for den enkelte i en samlet vurdering af et arbejde og dermed om arbejdets mening. De psykologiske jobkrav og lignende tankegange i den humanistiske psykologi og socialpsykologien har dannet baggrund for mange af de praktiske psykiske arbejdsmiljøforsøg på at forbedre arbejdsforholdene, så de er bedre tilpasset de krav og ønsker, som de ansatte måtte have. Der har været arbejdet med indflydelse i arbejdet, større variation, mulighed for at lære i arbejdet og støtte i arbejdet. Vanskelighederne har været omkring de sider, der ikke alene har med arbejdet at gøre, men som 1) har med forholdet mellem arbejdet og anden aktivitet (fx familieliv) at gøre, 2) spørgsmål som rækker ud i fremtiden muligheder for videreudvikling/ny læring, arbejdsløshed, udstødning og marginalisering m.v. og 3) det nyttige samfundsmæssige produkt fx dårlige fødevarer, militærindustri m.v. Den psyko-sociale arbejdsmiljøforskning (fx Karasek og Theorell, 1990) har med valget af de tre dimensioner krav i arbejdet, kontrol (beslutningsmuligheder) og social støtte sat fokus på nogle meget centrale dele i reguleringen mellem arbejdet og individet. For at håndtere kravene i arbejdet kræver det mulighed for at kunne gribe ind, regulere og justere både i forhold til kravene og ens egne behov. Hvis dette ikke er tilfældet er individet placeret i en frustrationssituation, der over tid kan opleves som en afmagtssituation en situation uden personlig mulighed for relevant handling. I og med, at individet ikke er alene samfundsmæssigt eller i arbejdssituationen er netop den sociale støtte, omsorg og hjælp en væsentlig faktor for den enkelte til at kunne håndtere de krav, som måtte stilles og som det konkrete enkelte individ ikke er i stand til af objektive eller subjektive grunde. Også stressforskningen beskæftiger sig med relationen mellem arbejdskrav og individet og hendes forsøg på at forholde sig til de krav, som måtte være stressbelastende. I stessforskningen tales om copingstrategier (Lazarus og Folkman, 1984, Friche, 1990) måder at håndtere stressfulde situationer på for den enkelte. Coping definerer Lazarus og Folkman, 1984) således: 11

18 Coping består i konstant forandrede kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser på at klare specifikke eksterne og/eller indre krav, der vurderes til at opbruge eller overstige personens egen ressourcer. De psykologiske processer er af to hovedtyper: 1) Vurderinger af hvad der i stressfyldte situationer er på spil, og af hvilke handlemuligheder der er og 2) Coping-processer, der omfatter de faktiske bestræbelser på at tackle stressfyldte situationer. Stress- og den psykiske arbejdsmiljøforskning har da også vist, at ubalancen mellem krav og den enkeltes evner til/muligheder for at håndtere kravene er stressende og psykisk belastende. God social støtte virker som en yderligere faktor, der kan begrænse belastningerne af en ubalanceret arbejdssituation. I diskussionerne om udbrændthed (Jenner og Segraeus, 1989) diskuteres begrebet udbrændthed i relation til andre begreber som depression og psykisk krise. Beskrivelserne af de psykologiske konsekvenserne af udbrændthed er: trækker sig personligt fra klienter og arbejdet, manglende omsorg, tab af positiv agtelse for kolleger, distancering og depersonalisering i forhold til klienter m.v. (Cherniss 1980, Maslach, 1989). Cherniss (1980) definere udbrændthed som en proces, hvori en tidligere engageret professionel person som yder service psykologisk mister engagement i arbejdet som svar på arbejdsbetinget stress. Det er en måde at løse problemer på, når det aktive problemløsningsforsøg viser sig frugtesløst. Den udbrændte professionelle person ændre holdninger, værdier og faglig etik, som følge af denne proces. Man kan sige, at der over tid sker det for personen, at det ikke er lykkedes at håndtere mødet mellem egne faglige og personlige arbejdsnormer og værdier og kravene i arbejdet på en måde, som af den enkelte opleves og vurderes som meningsfuldt. For ikke at gå psykisk i stykker på dette, må personen bruge andre måder at håndtere arbejdets krav på. Det kan være at ændre egen vurdering af, hvad der burde være muligt i det givne arbejde, det kan være negligering af reelle problemstillinger, og det kan være de o- venfor nævnte psykologiske konsekvenser, som kan ses som måder at tackle/håndtere (cope med) kravene i arbejdet på. I de seneste årtiers arbejdslivsdebatter har de mere sociologiske vinkler været fremherskende. Det gælder fx diskussionerne om Det udviklende arbejde (Bottrup og Hvid, 1995) og Fleksible produktioner (Csonka, 1999). Vi har også selv tidligere arbejdet med begreber som Den Lærende Organisation og Det Udviklende Arbejde. (Hvenegaard og Trolle, 1996, Hvenegaard m.fl, 1999). 12

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Rytme Er grænsen for arbejdsdeling nået? 1960-1972 Loven, den politiske kamp og AT s første

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Gruppeorganiseret arbejde

Gruppeorganiseret arbejde Gruppeorganiseret arbejde Hans Hvenegaard, Helge Jessen & Peter Hasle Gruppeorganiseret arbejde På vej mod bedre arbejdsmiljø og konkurrenceevne? Frydenlund Gruppeorganiserret arbejde På vej mod bedre

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Trivsel og arbejdsglæde. kursus@thomasmilsted.dk

Trivsel og arbejdsglæde. kursus@thomasmilsted.dk Trivsel og arbejdsglæde kursus@thomasmilsted.dk Kursus@thomasmilsted.dk 31418376 kursus@thomasmilsted.dk Opbygning af samarbejde Helhedsforståelse Evne til perspektivbytte Evne til at problematisere egne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGER. Manual

AT ARBEJDE MED FORANDRINGER. Manual AT ARBEJDE MED FORANDRINGER Manual Denne manual kan hjælpe jer til at arbejde med forandringer. Den giver jer nogle bud på, hvordan forandringer og omstruktureringer skabes i respekt for trivslen på arbejdspladsen.

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere