Det Meningsfulde Arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Meningsfulde Arbejde"

Transkript

1 Det Meningsfulde Arbejde - udvikling af det sociale arbejdes psykiske arbejdsmiljø, indhold og organisering Februar 2003 Hans Hvenegaard Hans Jørgen Limborg Hanne Nørby Rasmussen og Edvin Grinderslev

2 CASA Det Meningsfulde Arbejde - udvikling af det sociale arbejdes psykiske arbejdsmiljø, indhold og organisering Februar 2003 Hans Hvenegaard Hans Jørgen Limborg Hanne Nørby Rasmussen og Edvin Grinderslev Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Det Meningsfulde Arbejde udvikling af det sociale arbejdes psykiske arbejdsmiljø, indhold og organisering CASA, Februar 2003 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Tak Der skal lyde et stort tak til alle medarbejdere, ledere og politikere i Indre Nørrebro Bydels Socialforvaltning. Til deltagerne i styregruppen, koordinationsgruppen, i de mange udviklings- og afdelingsgrupper, i teamene, i ledelsesgruppen og til enkeltpersoner. Der vil kunne sættes mange, mange navne på. Men ingen nævnt ingen glemt. Det har for os været et meget spændende og tæt samarbejde, vi har haft med jer til tider så tæt og nærmest personligt, at det har været vanskeligt at balancere i den professionelle rolle. En rolle, som til tider har haft to kasketter: udviklingskonsulent og aktionsforsker. Vi håber vi har fundet knivsæggen og ikke for mange gange trådt ved siden af. Det har været givtigt for os. Vi håber derfor ikke, at vi gennem denne rapports ofte tætte analyser af, hvad der er sket, er kommet til at træde nogle for meget over tæerne. Grundlæggende er vores forståelse og indfaldsvinkel, at alle bidrager med noget til det fælles team eller organisation, og at det er relationerne og dynamikkerne, der er i fokus ikke enkeltpersoner og personligheder. Uden jeres aktive ofte kaotiske, men vedholdende indsats for at forbedre jeres eget psykiske arbejdsmiljø og organisation, ville der ikke have været noget at skrive en rapport om. En rapport, som for os har det klare sigte at gøre det lettere for andre at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i fremtiden. Det går ikke med, men uden går det slet ikke, som Benny Andersen siger om kvinderne. Nok har socialforvaltningen mange kvinder ansat, men det, som der her tænkes på, er mere koldt og rationelt: penge. Dette projekt har mange financielle kilder. Fra udviklingsprojektet skal der lyde en tak til det danske folk i form af støtte fra Arbejdsministeriets/Arbejdsmarkedsstyrelsens Pulje til fremme af et bedre arbejdsliv og øget vækst i den første fase af projektet. En tak til de europæiske folk via EU-støtte gennem Attak-programmet i den sidste del af projektet. De forskningsmæssige aspekter af projektet er finansieret via SARA-projektet ( Sociale og velfærdsmæssige konsekvenser af udvikling af de menneskelige ressourcer i arbejdet. SARA-projektet er finansieret af Forskningsrådene og egne midler. Den endelige færdiggørelse af projektet er finansieret af CASAs støttefond. Gode kollegaer i og uden for CASA og praktikere i den sociale sektor har bidraget med nyttige kommentarer og diskussioner. CASA, Februar 2003 Hans Hvenegaard Hans Jørgen Limborg Hanne Nørby Rasmussen Edvin Grinderslev

5 Prolog København er en stor by. Uden for voldene og søerne ligger Nørrebro. Den del der ligger tættest på byens centrum, er i de senere år blevet kaldt Indre Nørrebro i modsætning til Ydre Nørrebro. Det skiller ved Jagtvej en stor forbindelsesvej mellem nord og syd. I dag er den eneste jagt på denne vej bilisternes og cyklisternes kamp om at nå over for grønt ved næste lyskurve. Et gammelt arbejderkvarter fra slutningen af 1800-tallet. Op gennem erne og 80erne hjemsted for slumstormere, bz ere, autonome, beboeraktioner, forældreaktioner, Folkets Hus og Park, kollektiver, spillemandslav og bysanering med betegnelsen total. Kampen om byggeren og 18. maj er tæt forbundet med bydelen. Det er også her midt i hjertet af bydelen der blev gravet den berømte tunnel fra Allotria, hvor bz erne vandt mangen en mand og kvindes hjerte, da de legede kispus med bystyret og ordensmagten. Den politiske farve har altid været rød meget rød. Selv saneringsfarven er rød. Grå beton beklædt med skaller af røde mursten, holdt sammen af silikone i elementernes furer. Den røde by, der slynger sig omkring Blågårds Plads til alle sider, er ny. I en åbning i facaden af de endeløse husmure ligger der det, som i daglig tale kaldes Den Røde Plads. Og her står den indre svinehund skulpturen af Jens Galschiøt forvist fra byens rådhus og nu nærmeste nabo til de mange indvandrere, som i stor udstrækning fylder de røde huse ud. Nørrebrogade skærer bydelen op i to sider fra søerne og ud efter. På den ene side ligger Assistents Kirkegården med H.C. Andersen, Dan Turéll og Kierkegaard. I dag er der ikke så mange til stede af de døde. De er sløjfet og har givet plads til en af byens smukkeste parker. På den anden side af Nørrebrogade ligger jøderne begravet godt indesluttet af røde sten, kun et stenkast fra et af byens fordums stoltheder: De Gamles By og det fra trediverne kendte Guldbergsgades arbejdsløshedskontor eller hvad det nu hed den gang. Fra slutningen af 1980erne og op gennem 90erne blev bydelen eller dele heraf mondæn. Caféer, restauranter, stigende hus- og lejlighedspriser og de små smarte butikker omkring Sct. Hans Torv. De gamle værtshuses gedulgte lokaler blev oplyste af neon og store vinduer. Pepino, som samlingssted for musikere, skiverkarle og andre tørstige sjæle, led samme skæbne sådan går det med tiden. Og tidernes krav om større selvstyre og decentralisering som det hedder i bureaukratsprog blev omsat i et bydelsforsøg. Nu kunne de gamle græsrødder og andre af bydelens aktive sjæle kaste sig ud i et forsøg. De fik hovedsæde i en afkrog af bydelen om ikke helt ud på Sjælland, så dog i Sjællandsgade en randgade til De Gamles By. Den sociale forvaltning blev liggende på Den Røde Plads i Korsgade. Det gamle, stolte og historiske navn Blågård, der var knyttet til socialcenter blev erstattet af Indre Nørrebro Bydels socialforvaltning. Blågårdens gamle jorde lægger stadig ryg til stedet, og bydelens mange brugere af stedet kommer stadig

6 gennem den samme glasdør på Den Røde Plads, om end nogle afdelinger flytter lidt frem og tilbage mellem stedet og Sjællandsgade. Således klar til at begynde på en frisk tog politikere, ledere og medarbejder i løbet af 1996 fat med ny energi og håb om en ny æra i storbyens udvikling. Et projekt ved navn Det Meningsfulde Arbejde der havde som formål at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø i socialforvaltningen på Indre Nørrebro blev en del af dette og er den historie, som skal fortælles på de næste mange sider.

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Rapportens opbygning Baggrund Det meningsfulde arbejde psykisk arbejdsmiljø med nye perspektiver Meningsbegrebet og psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø i historisk perspektiv Mening i arbejdslivet Psykisk arbejdsmiljø og mening Det sociale arbejdes arbejdsmiljø, organisationsformer og velfærdsydelser Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne Dialogprægede forandringsprocesser Al begyndelse er svær Tænk i processer, ting tager tid og skab plads til forskelligheder Tag et konkret udgangspunkt og lad processen udvikle sig derfra Ejerskabet til projektet skal ligge hos dem, det berører ikke hos konsulenterne Der er nogen, som skal tage ansvaret og engagementet for processen Lederne skal have en central placering Direkte medarbejderinddragelse og inddragelse gennem repræsentanter Lad tvivl, usikkerhed, uenigheder og modstand komme til orde og giv plads til omtanke og refleksion Vær opmærksom på organisationens kultur og blinde pletter, som projekterne afdækker Drift og udvikling samtidig også i en turbulent situation Belønning og gevinster en del af udviklingsstrategien Dialogprægede forandringsaktiviteter og det etablerede samarbejdssystem Overordnede forståelsesrammer og -modeller til arbejdet med forbedring af det psykiske arbejdsmiljø En overordnet forandringsmodel i den offentlige sektor En overordnet analysemodel til forståelse af forandringsarbejde, når det drejer sig om psykisk arbejdsmiljø En konkret forandringsmodel Projekt Det Meningsfulde Arbejde Projektets intentioner Det psykiske arbejdsmiljøprojekt... 45

8 4.1.2 Det Meningsfulde Arbejde I Det Meningsfulde Arbejde II Redskaber i forandringsprocessen Konkrete forandringer fra 1996 til Generelle strukturelle og organisatoriske forandringer Beskæftigelsesafdelingen Arbejdets indhold og organisering De sociale relationer Familieafdelingen Arbejdets indhold og organisering De sociale relationer Service- og sikringsafdelingen Arbejdets indhold og organisering De sociale relationer Pensionsafdelingen Arbejdets indhold og organisering De sociale relationer Forandringer i arbejdsmiljøet i perioden fra 1998 til Oplevelsen af arbejdsmiljøet i Ændrede arbejdsmiljøet sig fra 1998 til 2000? Fravær og personaleomsætning Ændringer i den formelle varetagelse af arbejdsmiljøet Individuel udvikling af arbejdsrollen gennem supervision Medarbejdersupervision i grupper Faktuelle forhold om supervisionsforløbene Supervisionsmetode Supervisionens formål Temaer i supervisionen Deltagernes vurdering af forløbet Ledersupervision Faktuelle forhold om supervisionsforløbet Supervisionsmetoder Supervisionens formål Temaer i supervisionen Deltagernes vurdering af forløbet Teamudvikling og medarbejderdeltagelse Forventninger til det at arbejde i team Forventningselementer ved teamdannelse Forskellig udvikling af team i afdelingerne Sikringsafdelingen Hvad er egentlig det nye? Pensionsafdelingen fra snakketeam til arbejdsteam Familieafdelingen team, der aldrig blev til noget og om vanskelighederne ved at etablere team i en konfliktfyldt sammenhæng...108

9 7.2.4 Beskæftigelsesafdelingen teamdannelse ud fra borger- og/eller medarbejderperspektiv? Opsamling Selvstyre og kompetence i teamene Teamenes selvstyre Rådgivningsteamene i beskæftigelsesafdelilngen Beskæftigelsesteamet i beskæftigelsesafdelingen Koordinator, udpeget eller valgt og hvilke opgaver varetages? Ledelse af team Team som del af et medindflydelses- og samarbejdssystem Team og faglig udvikling Hvorfor udvikles tilsyneladende ens team sig forskelligt? den gruppedynamiske faktor og de psyko-sociale relationer Opsamling Organisationsudvikling Et medindflydelses- og samarbejdssystem på forvaltningsplan Socialarbejdets kulturelle udtryk Seks kulturelle udtryk Hvad er det, der skaber arbejdspladskulturen Kulturens påvirkning af udviklingsforløb En kultur i opbrud Metodiske resultater i Det Meningsfulde Arbejde Holdt de overordnede intentioner i projektets praksis? Integration af udviklingsaktiviteter m.v Blev fokus generelt flyttet fra belastningerne til udviklingsmuligheder i arbejdet? Var udviklingen af arbejdsopgaven central for et positivt forløb? Lykkedes det at skabe samtidig udvikling af kvaliteten i arbejdet for medarbejderne og i servicen for borgerne? Virkede de metodiske procesredskaber? Ejerskab til projektet og lidt om konsulentroller Konkrete selvformulerede problemstillinger Alle ledere og medarbejder skal deltage Dialog som et afgørende redskab i forandringsprocessen Løsninger skal findes på flere niveauer Særlig indsats overfor lederne Gode løsninger tager tid Opsamling og diskussion af de anvendte projektmetoder Den svære kunst at arbejde med psykisk arbejdsmiljø almene perspektiver Psykisk arbejdsmiljø som begreb og arbejdsfelt Et psykisk arbejdsmiljøbegreb arbejdskrav, udviklingsmuligheder og individuelle ressourcer Arbejdsopgaven i fokus

10 Arbejdets strukturelle og organisatoriske rammer Sociale relationer i arbejdet Et godt psykisk arbejdsmiljø er relativt individuelle forskelle Aktører i det psykiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladsen At arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis på arbejdspladsen Organisering af forløbet Identifikation af de psykiske arbejdsmiljøproblemstillinger og prioritering af hvilke, der skal arbejdes videre med Årsager og løsninger Omsætte løsninger i praksis Opfølgning og videreudvikling Litteraturliste...209

11 1 Indledning Der findes i dag stor viden om, hvad psykisk arbejdsmiljø er, og hvad det er for faktorer, som er væsentlige for at skabe et godt eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vanskelighederne den svære kunst består i at skabe de reelle forandringer på arbejdspladserne. Viden om psykisk arbejdsmiljø er ikke a- lene nok. Der er mange andre interesser på spil samtidig. Udviklingen af et godt psykisk arbejdsmiljø er vævet ind i økonomiske, teknologiske, sociale og individuelle forhold. Den vanskelige kunst er at få disse kræfter til at spille sammen, så der i sidste ende kan kommet et godt psykisk arbejdsmiljø ud af det. Dette er således en rapport om det at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i en konkret virkelighed på en dansk kommunal arbejdsplads. Om de metodiske overvejelser og tanker, som ligger bag. Om de forandrings- og udviklingsaktiviteter, som skal til. Om de mange samspillende faktorer, der enten bevirker et godt eller et skidt psykisk arbejdsmiljø. Dette er også en rapport om udvikling af det sociale arbejdes indhold og organisering. Om den konkrete praksis i en socialforvaltning i mødet mellem borgerne og ansatte medarbejdere og ledere. Om udvikling af organisation, grupper og individer i et psykisk arbejdsmiljøperspektiv. Om gruppeorganiseret arbejde. Om medarbejdersupervision i grupper. Om muligheder og vanskeligheder i omstilling fra en bureaukratisk til en mål- og rammestyret organisation. Det er en rapport om en bestemt måde at arbejde med udvikling af det psykiske arbejdsmiljø på. En dialog og medarbejderdeltagende tilgang hvor ledere og medarbejdere sammen er med til at udvikle organisationen og det psykiske arbejdsmiljø. Det er også en rapport om udvikling af nye måder at organisere det løbende samarbejde mellem ledere og medarbejder på, når det gælder arbejdets indhold og organisationens udvikling. Men det er allermest en rapport om et helt konkret forsøg i Indre Nørrebro Bydels Socialforvaltning fra 1996 til 2000: Det Meningsfulde Arbejde. Det blev også en lille del af historien om bydelsforsøgene i København den del som har relation til socialforvaltninger den største og mest omfattende forvaltning. Det er en beretning om de glæder og sorger som udvikling, forandring og nytænkning medfører for de ansatte fortalt af os, som var med på sidelinien som konsulenter og aktionsforskere. Men det er ikke hele historien om projekt Det Meningsfulde Arbejde. Hver enkelt person, som har været ansat i projektperioden bærer sin egen version af denne historie: den private historie. Den mere kollektive historie fortalt af medarbejdere, ledere og politikere har vi udgivet i en særskilt rapport: 5 5

12 fortællinger om den samme historie beretning om udvikling af det sociale arbejdets indhold og organisering (Limborg og Hvenegaard, 2003). Det er en rapport om metoder til og refleksioner over praksis i forhold til det at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i en konkret socialforvaltning. Det er ikke en rapport hvor forskningsperspektivet i traditionel forstand har været forrest. 1.1 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op i tre hoveddele: baggrund, idé og konkret tilgang resultater perspektiver I den første del beskrives baggrunden for projektet i kapitel 2. Kapitel 3 tilnærmer sig et meningsbegreb samt tager fat på en diskussion om socialt arbejde, dets organisationsformer og velfærdsydelsernes karakter. Dernæst diskuteres den dialogprægede og medarbejderindragende forandringsproces samt de mere overordnede forståelsesrammer til arbejdet med forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Dertil kommer en beskrivelse af det konkrete projekt Det Meningsfulde Arbejde i kapitel 4. I anden del opsamles og diskuteres nogle af resultaterne. Medarbejdere og ledere har været med til at vurdere de konkrete resultater. Dette formidles i kapitel 5, der også indeholder en analyse af udviklingen af arbejdsmiljøet. Kapitlerne 6-8 er struktureret med forskellige vinkler på udviklings- og forandringsniveauer i et psykiske arbejdsmiljøperspektiv: individ, gruppe og organisation. I kapitel 6 om individudvikling ser vi på medarbejdersupervision i grupper og ledersupervision samt resultaterne heraf. Kapitel 7 beskæftiger sig med en lang række aspekter af gruppeorganiseret arbejde via diskussioner om teamudvikling i et medarbejderperspektiv. I kapitel 8 har vi valgt at tage to organisatoriske aspekter op. For det første et medarbejderindflydelses- og samarbejdssystem byggende på selvplanlæggende team og medarbejderindflydelse i afdelingsgrupper. Det andet aspekt, som tages op, er socialarbejdets kulturelle udtryk og sammenhænge mellem det sociale arbejdes karakter, det kulturelle udtryk og det konkrete psykiske arbejdsmiljø. I tredje del vurderes det, hvad der kom ud af det meningsfulde arbejde i forhold til de anvendte metoder dernæst en almen perspektivering af den svære kunst at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis. 6

13 2 Baggrund I perioden blev der i Københavns Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning arbejdet med kortlægning (Holstein og Toft, 1995) og udvikling af det psykiske arbejdsmiljø (Grinderslev m.fl., 1997). Samtidig var der etableret en lederuddannelse af samtlige ledere i forvaltningen (Barnholdt-Jensen m.fl., 1994). Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) var konsulenter på udviklingsdelen. Et af de socialcentre, hvor arbejdet med forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø kom godt i gang, var Socialcenteret Blågård. Her havde man systematisk arbejdet med forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Et væsentligt element i dette var diskussioner om ressourcer herunder muligheden for at tilrettelægge og udføre arbejdet på en anden måde end hidtil samt en diskussion om hvorledes prioriteringer i og af arbejdet fandt sted i socialcenteret. Resultatet af projektet var mangesidede. Der blev etableret nye arbejdsgange, udviklet metoder/redskaber til fastlæggelse af prioriteringer i afsnit, klarere ansvarsfordelinger, udvikling af samarbejdet og skabt tillid mellem medarbejdere og ledere, prioriteringer af informationsstrømme, sanering af udvalg m.m. Det psykiske arbejdsmiljøprojekt havde været ledet af en partsammensat styregruppe, som var nedsat af samarbejdsudvalget. Styregruppen bestod af centerchef, afdelingsleder, sikkerhedsrepræsentant, to tillidsrepræsentanter og med souschefen som koordinator. Ud over at styre projektet havde gruppen også til opgave at udvikle samarbejdsrelationerne i projekter af udviklingskarakter at komplementere interessevaretagelsen i samarbejdsudvalget med en fælles interesse i at udvikle arbejdet, arbejdsforholdene og borgerservicen. Samtidig med projekt Det psykiske arbejdsmiljø blev det besluttet, at Indre Nørrebro hvor socialcenteret ligger, skulle være del at bydelsforsøget i Københavns Kommune. Forsøget startede den 1. januar Dette skabte nye udfordringer i måden at organisere og udføre arbejdet på, så der kunne skabes et udviklende og meningsfuldt psykisk arbejdsmiljø. Udfordringen lå bl.a. i at organisationen gik fra at være en del at et stort bureaukratisk apparat til at være en selvstændig mindre bydel. Dette indbar også et langt tættere samarbejde med politikerne, der med krav til øget borgerservice og fladere ledelseshierarki satte organisationen under pres for udvikling, kreativitet og nye tanker om arbejdets organisering. Efter projektafslutningen (Det psykiske arbejdsmiljø) ønskede styregruppen at fortsætte det arbejde, som var påbegyndt. Socialcenteret ansøgte derfor Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til Fremme af et bedre arbejdsliv og øget vækst om midler til et 1½-årigt projekt, kaldet Det Meningsfulde Arbejde. 7

14 En ansøgning som blev imødekommet. Ved udløb af dette projekt, blev projekt forsat endnu en periode frem til år 2000 gennem en bevilling fra EUprojektet Attak. Det samlede projekt har således strukket sig over ca. 3½ år. Den overordnede idé med projektet var at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø gennem en medarbejderinddraget proces, hvor ledere og medarbejdere i hele Socialforvaltningen og i afdelingerne sammen påtog sig denne opgave. For en nærmere beskrivelse af projektet se kapitel 4. Socialforvaltningen havde et beboerunderlag på ca personer, hvoraf ca var børn og unge og ca. 20% var af fremme herkomst ved projektets begyndelse. Arbejdsløsheden var dengang ca. 18% og 40-45% af alle indbyggerne på Indre Nørrebro levede mere eller mindre af offentlige ydelser. 8

15 3 Det meningsfulde arbejde psykisk arbejdsmiljø med nye perspektiver I dette kapitel vil vi fremhæve nogle af de mere teoretiske og bagvedliggende overvejelser på forskellige niveauer, som har betydning for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, og hvordan man konkret kan arbejde med det på arbejdspladserne. Det er overordnede overvejelser, som mere eller mindre klart fra starten har ligget til grund for formuleringen af projektet Det Meningsfulde Arbejde, og som i sin konkrete udformning vil blive beskrevet i næste kapitel. I dette kapitel vil vi tage følgende 4 temaer op: Mening og psykisk arbejdsmiljø Det sociale arbejdes arbejdsmiljø, organisationsformer og velfærdsydelser Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne Dialogpræget forandringsprocesser Overordnede forståelsesrammer og modeller til arbejdet med forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. 3.1 Meningsbegrebet og psykisk arbejdsmiljø I dette afsnit vil vi forsøge at koble meningsbegrebet på et psykisk arbejdsmiljøbegreb og de diskussioner, der har været omkring psykisk arbejdsmiljø. Grundlæggende handler et godt psykisk arbejdsmiljø om, at der er overensstemmelse mellem et arbejdets krav og udviklingsmuligheder, og de ressourcer, kompetencer og ønsker en given person eller personkreds har til et givet arbejde. Når individet træder ind på arbejdsmarkedet/på en given arbejdsplads, møder han/hun op med en given psykologisk helhed (struktur/indhold) og er et subjekt. I mødet med arbejdet og arbejdspladsen udfordres denne psykologiske helhed af de arbejdskrav, som stilles. Grundlæggende er spørgsmålet, om der er overensstemmelse mellem de krav som stilles og den enkeltes psykologiske helhed. Hvis ikke, eksisterer der et problem, som kan have konsekvenser for effektivitet, kvalitet, sundhed, trivsel, personaleomsætning m.m Psykisk arbejdsmiljø i historisk perspektiv Relationen mellem arbejdets krav og den enkeltes forudsætninger kvalifikationsmæssigt, personligt, socialt, etisk m.v. har gennem tiden været 9

16 genstand for meget arbejdspsykologisk, -sociologisk og arbejdslivs forskning. Arbejdstilfredshed har været undersøgt igennem de seneste 100 år også i Danmark (Bahnsen, 1963). I arbejdstilfredshedsforskningen har der været peget på en lang række faktorer. Mest dominerende har været lønnen, de sociale relationer på arbejdet og arbejdets indhold. Gardel (1971) skelner mellem tilfredshed med arbejdet og behovstilfredsstillelse gennem arbejdet. Uanset hvad den enkelte måtte mene om arbejdet, bliver han/hun påvirket og påvirker gennem arbejdet. Individet bliver således produceret og reproduceret gennem arbejdsaktiviteten. Det gælder sundhed, kompetencer, holdninger, værdier, tankeformer, adfærdsmønstre m.v. Arbejdet er identitetskabende. Arbejdet skaber individet. I Gardels og den humanistiske psykologis/eksistentialismens forståelse er arbejdet også en arena et miljø, hvor individet kan forfølge egne mål og interesser og få det bedste ud af det. Individet stiller krav og ønsker til arbejdet og skaber arbejdet. Gardels skelnen mellem tilfredshed med arbejdet og behovstilfredsstillelse gennem arbejdet fortæller os også, at man kan være nødsaget til at være tilfreds med sit arbejde, uanset hvad man måtte have af ønsker og behov til dette idet (løn)arbejdet også er et middel til at opretholde livet hvis man skal holde sammen på sig selv. Indlært hjælpeløshed (Lennerlöf, 1986, Lindroth, 1990) har været diskuteret i arbejdslivsforskningen som en socialisering af lønarbejdets fremmedgørelse og magtesløshed hos arbejderne. O- ver tid lærer lønarbejderen, at magtrelationerne i arbejdet har en sådan karakter, at handling ud fra egne ønsker/behov er frugtesløse, og resignationen kan sætte ind afmagten, handlingslammelsen og hjælpeløsheden sætter sig igennem over tid. Der kan således ske en intrapsykisk tilpasning til de faktiske forhold, et individ befinder sig i. Trivselsforskningen tager fat om de psykologiske processer, som regulerer forholdet mellem arbejde og individ. Trivselsforskningen taler om forventningsopfyldelse/-tilpasning/-sænkning (Petersen, 1968). Arbejdets dobbeltkarakter af såvel nød (nødvendig for at kunne leve) som lyst (selvrealisering) har været genstand for mangen diskussioner og vurderinger. McGrogors (1969) x- og y-teorier om ledelsesstrategier og menneskeopfattelser i virksomhederne peger på en udvikling i arbejdslivet, hvor det ikke alene er nøden, der driver værket. X-opfattelsen går på at mennesket er ydrestyret, initiativløs, modvillig og ønsker at blive dirigeret. Y-opfattelsen om mennesket er, at det er indrestyret, identificerer sig med mål, søger ansvar og selvkontrol og er kreativt. 10

17 Opstillingen af to forskellige menneskeopfattelser i arbejdslivet er også med til at synliggøre, at det ikke er en naturlov, der er på spil det er sociale og samfundsmæssige forhold! Der er nogle valg som skal/kan foretages af det enkelte individ, af arbejderkollektivet, af virksomhedsledelserne og af samfundet. Thorsrud og Emery (1969) opstillede en række psykologiske jobkrav, hvor hovedelementerne var et godt og varieret indhold i arbejdet, muligheden for at kunne lære i arbejdet, mulighed for at træffe beslutninger, mellemmenneskelig støtte og respekt, nyttig og værdifuld sammenhæng mellem arbejdet og omverdenen samt at arbejdet er forenelig med en ønskværdig fremtid. Dette er alle væsentlige aspekter, som indgår for den enkelte i en samlet vurdering af et arbejde og dermed om arbejdets mening. De psykologiske jobkrav og lignende tankegange i den humanistiske psykologi og socialpsykologien har dannet baggrund for mange af de praktiske psykiske arbejdsmiljøforsøg på at forbedre arbejdsforholdene, så de er bedre tilpasset de krav og ønsker, som de ansatte måtte have. Der har været arbejdet med indflydelse i arbejdet, større variation, mulighed for at lære i arbejdet og støtte i arbejdet. Vanskelighederne har været omkring de sider, der ikke alene har med arbejdet at gøre, men som 1) har med forholdet mellem arbejdet og anden aktivitet (fx familieliv) at gøre, 2) spørgsmål som rækker ud i fremtiden muligheder for videreudvikling/ny læring, arbejdsløshed, udstødning og marginalisering m.v. og 3) det nyttige samfundsmæssige produkt fx dårlige fødevarer, militærindustri m.v. Den psyko-sociale arbejdsmiljøforskning (fx Karasek og Theorell, 1990) har med valget af de tre dimensioner krav i arbejdet, kontrol (beslutningsmuligheder) og social støtte sat fokus på nogle meget centrale dele i reguleringen mellem arbejdet og individet. For at håndtere kravene i arbejdet kræver det mulighed for at kunne gribe ind, regulere og justere både i forhold til kravene og ens egne behov. Hvis dette ikke er tilfældet er individet placeret i en frustrationssituation, der over tid kan opleves som en afmagtssituation en situation uden personlig mulighed for relevant handling. I og med, at individet ikke er alene samfundsmæssigt eller i arbejdssituationen er netop den sociale støtte, omsorg og hjælp en væsentlig faktor for den enkelte til at kunne håndtere de krav, som måtte stilles og som det konkrete enkelte individ ikke er i stand til af objektive eller subjektive grunde. Også stressforskningen beskæftiger sig med relationen mellem arbejdskrav og individet og hendes forsøg på at forholde sig til de krav, som måtte være stressbelastende. I stessforskningen tales om copingstrategier (Lazarus og Folkman, 1984, Friche, 1990) måder at håndtere stressfulde situationer på for den enkelte. Coping definerer Lazarus og Folkman, 1984) således: 11

18 Coping består i konstant forandrede kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser på at klare specifikke eksterne og/eller indre krav, der vurderes til at opbruge eller overstige personens egen ressourcer. De psykologiske processer er af to hovedtyper: 1) Vurderinger af hvad der i stressfyldte situationer er på spil, og af hvilke handlemuligheder der er og 2) Coping-processer, der omfatter de faktiske bestræbelser på at tackle stressfyldte situationer. Stress- og den psykiske arbejdsmiljøforskning har da også vist, at ubalancen mellem krav og den enkeltes evner til/muligheder for at håndtere kravene er stressende og psykisk belastende. God social støtte virker som en yderligere faktor, der kan begrænse belastningerne af en ubalanceret arbejdssituation. I diskussionerne om udbrændthed (Jenner og Segraeus, 1989) diskuteres begrebet udbrændthed i relation til andre begreber som depression og psykisk krise. Beskrivelserne af de psykologiske konsekvenserne af udbrændthed er: trækker sig personligt fra klienter og arbejdet, manglende omsorg, tab af positiv agtelse for kolleger, distancering og depersonalisering i forhold til klienter m.v. (Cherniss 1980, Maslach, 1989). Cherniss (1980) definere udbrændthed som en proces, hvori en tidligere engageret professionel person som yder service psykologisk mister engagement i arbejdet som svar på arbejdsbetinget stress. Det er en måde at løse problemer på, når det aktive problemløsningsforsøg viser sig frugtesløst. Den udbrændte professionelle person ændre holdninger, værdier og faglig etik, som følge af denne proces. Man kan sige, at der over tid sker det for personen, at det ikke er lykkedes at håndtere mødet mellem egne faglige og personlige arbejdsnormer og værdier og kravene i arbejdet på en måde, som af den enkelte opleves og vurderes som meningsfuldt. For ikke at gå psykisk i stykker på dette, må personen bruge andre måder at håndtere arbejdets krav på. Det kan være at ændre egen vurdering af, hvad der burde være muligt i det givne arbejde, det kan være negligering af reelle problemstillinger, og det kan være de o- venfor nævnte psykologiske konsekvenser, som kan ses som måder at tackle/håndtere (cope med) kravene i arbejdet på. I de seneste årtiers arbejdslivsdebatter har de mere sociologiske vinkler været fremherskende. Det gælder fx diskussionerne om Det udviklende arbejde (Bottrup og Hvid, 1995) og Fleksible produktioner (Csonka, 1999). Vi har også selv tidligere arbejdet med begreber som Den Lærende Organisation og Det Udviklende Arbejde. (Hvenegaard og Trolle, 1996, Hvenegaard m.fl, 1999). 12

19 3.1.2 Mening i arbejdslivet Når vi i denne sammenhæng har anvendt begrebet det meningsfulde arbejde, er det et ønske om at sammenkoble såvel sociologiske, socialpsykologiske som psykodynamiske forståelser. Med indførelsen af meningsbegrebet i denne sammenhæng er det vores hensigt at gøre opmærksom på det fænomen, at individer (og samfund) har nogle bagvedliggende intentioner om og reguleringsmekanismer af relationen individ-arbejde, som er større end den blotte opfyldelse af her og nu krav og behov. Arbejdsaktiviteten skal give mening for den enkelte i en større sammenhæng, for at der kan være tale om et lykkeligt og godt psykisk arbejdsmiljø. Når vi har inddraget meningsbegrebet, er det også fordi, det kan være med til at kaste nyt lys over copingbegrebet og udbrændthedsprocessen. Det er vores håb, at vi med meningsbegrebet kan komme tættere på at forstå, hvorfor der kan være forskel på hvordan enkeltpersoner reagerer/tackler objektivt set ens arbejdssituationer. Det er denne dimension om meningsfuldhed, vi nedenfor vil forsøge at sætte ind i forhold til de hidtidige diskussioner af psykisk arbejdsmiljø. Det efterfølgende bygger for det meste på Isaksen, 2000 og uden år. Diskussionerne om meningsfuldhed har bl.a. sine rødder tilbage i tiden efter anden verdenskrig, hvor man diskuterede (Victor Frankel, 1993a & 1993b, Antonovsky, 1985), hvorfor nogle mennesker kunne overkomme koncentrationslejrenes helvede, mens andre hurtigt bukkede under. Dem, som havde et større mål, nogle værdier at kæmpe for, så det i en politisk sammenhæng, havde større tendens til at kunne klare sig igennem. Der er således nogle, som kan håndtere krav, som andre ikke kan. Det er her spørgsmålet rejser sig: hvorfor? og det er her meningsbegrebet kommer ind. Eksistentialisterne (fx Sartre, 1956) har er overordnet livssyn, hvor livet i sig selv er meningsløst i en absurd verden det er i erkendelsen af dette, der ligger udviklingspotentialer. Iflg. Frankel giver livet ubegrænsede muligheder for mening. Mening opnås ved at stile efter mål, som ligger ud over én selv, såsom i samværet med andre mennesker, udforskning af natur og kultur m.m.. Disse meningsgivende mål er nogle, man kun selv kan definere. Man kan således ikke opstille generelle mål. De meningsgivende a- spekter er en aktiv individuel proces og et spørgsmål om personlig opdagelse. Frankel (1986, 1993a) mener, at uanset hvad det er, der giver den enkelte mening i livet, så giver det anledning til en tro på fremtiden og dermed et perspektiv for nuet. Troen på fremtiden medfører en vilje til at overvinde problemer og en fundamental lyst til livet, som er afgørende for både det psykiske og somatiske helbred (Isaksen, 2001, s. 25). 13

20 Isaksen (2001, s. 27) inddeler mening i 4 niveauer: Kosmisk mening Mening med livet som sådan filosofisk, religiøst og politisk Livs-mening Den enkeltes opleves af meningen med eget liv Lokale meninger Den enkeltes mening på underordnede områder af livet. Hver person har flere eller mange forskellige lokale meninger, fx mening i arbejdet. Situationel mening Den type mening, man konstant skaber for at gøre sin omverden forenelig med egne forventninger, holdninger og viden. Mening er målrettethed, som gør livet mere sammenhængende. Mening er en almen psykologisk funktion, der har som opgave at give overskud og klarhed til at leve livet på et givent område. Isaksen definerer mening i arbejdet på følgende måde: En intrapsykisk tilstand af både emotionel og kognitiv karakter, der opstår i et individs interaktion med sit omgivende miljø, og som udspilles og lever i interaktion med andre mennesker og arbejdsbetingelser. Mening i arbejdet handler om de motiver, man har for at arbejde, hvad man søger at opnå igennem arbejdet og den indre kontinuitet, som opnås igennem arbejdet. Disse motiver og mål kan være ekspliciterede eller skjulte i handlinger på arbejdspladsen, og de kan både være fremadrettede eller tilbageskuende. Nogle gange er målene ekspliciterede og kan på denne måde tegne en klar vej for fremtiden. Andre gange har man kun en vag kropslig fornemmelse af, hvad der føles rigtigt og forkert. Meningen kan også komme efter en serie af hændelser og således være en bestræbelse på at skabe overensstemmelse mellem hændelserne og den pågældendes egen måde at reagere på undervejs i hændelsesforløbet. (s. 29) Han skelner ligeledes mellem tre typer af mening i arbejdet: Abstrakt mening i arbejdet Henfører til den mening, den enkelte finder i det at arbejde som sådan (arbejdet som abstrakt aktivitet) Generel mening i arbejdet Henfører til den mening, den ansatte synes, der ligger i at udføre et givet stykke arbejde, uafhængig af egne interesser i og motiver for at arbejde (arbejdet i sig selv). Personlig mening i arbejdet Henfører til den mening, som man selv finder i sit eget arbejde anskuet netop ud fra egne interesser og motiver (arbejdet for mig). 14

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Rytme Er grænsen for arbejdsdeling nået? 1960-1972 Loven, den politiske kamp og AT s første

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital Kortlægningsproces og dialog af Social kapital 13.00-14.45 Lederne Input fra 3BAR Kortlægning (3BAR, Kubix og RUC) v/ Det er ikke muligt at planlægge sig til social kapital. Social kapital er en konsekvens

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Forandring med social kapital

Forandring med social kapital Forandring med social kapital Workhop -AM 2014 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk FORMÅLET Hovedformålet Sikre et godt indhold i arbejdet og et godt samarbejde efter forandringsprocessen Sikre at forandringsprocessen

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen?

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Rytme Er grænsen for arbejdsdeling nået? 1960-1972 Loven, den politiske kamp og AT s første

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Samarbejde med nye briller

Samarbejde med nye briller Samarbejde med nye briller LO-skolen den 22. juni 2010 Anne Helbo Jespersen Indhold Arbejdsmiljøforståelser Udviklingen i arbejdsmiljøbegrebet Udviklingen i reguleringen af arbejdsmiljøet To både historiske

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed

Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed Workshop nr 118, AM2016 Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk PLAN FOR WORKSHOP Velkommen præsentation

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser Dialog og samarbejde på gymnasiale arbejdspladser Vejle, den 7. februar 2017 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk DISPOSITION Arbejdsmiljø Tanker og refleksioner

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Væsentlige forudsætninger for, at vi som mennesker er sunde og livsduelige, er, at vi har mulighed for at kunne tænke og reflektere, og at andre ser vores

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere