Coordinated Management of Meaning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Coordinated Management of Meaning"

Transkript

1 Specialpædagogik nr. 1/2007 Coordinated Management of Meaning CMM, en socialkonstruktionistisk analysemodel i et undervisningsperspektiv Af René Kristensen Indledning og kontekst for interviewet Artiklen er resultatet af et inspirerende interview med Professor Barnett Pearce 1 fra Fielding University i USA. W. Barnett Pearce har spillet en meget central rolle i udviklingen af de systemiske og socialkonstruktionistiske kommunikationsteorier. Han har i samarbejde med blandt andre professor Vernon Cronen skabt modeller og metodik til at etablere og forstå kommunikativ udvikling i organisationer og menneskelige systemer. Teorien sætter fokus på effekten af, at enhver historie 2 kan fortælles meningsfuldt på forskellige måder, afhængigt af kontekstniveauet. Kommunikation må anses for at være et meget centralt fokuspunkt i alle former for undervisning, såvel i relation til eleven, til kolleger, som til forældre. Ikke mindst specialundervisning, AKT- undervisningen 3 og anden undervisning af mennesker med særlige behov er i sagens natur præget af et behov for sproglig anerkendelse af stor forskellighed. Vi er vant til at opfatte sproget som et redskab til beskrivelse, men de ord vi bruger om en episode, er rent faktisk ifølge den systemiske teori også med til at ændre på virkeligheden! Der er med udgangspunkt i denne forståelse indlejret et enormt potentiale for relationel pædagogik i at arbejde med sprog og kontekst. CMM teorien har i kraft af forskellige modeller kunnet bidrage med væsentligt værktøj til at udvikle anerkendende, relationel pædagogik i forskellige sammenhænge, ikke mindst i forståelse af AKT problematikker i specialundervisningen. Metoden er samtidig central i forståelsen og operationaliseringen af systemiske, socialkonstruktionistiske teorier, der vinder frem til at udvikle relationer i organisatoriske og pædagogiske sammenhænge. Forfatteren har med sit interview ønsket at benytte en enestående chance for sammen med Barnett Pearce at undersøge, hvad hans teori kan tilbyde i forhold til at udvikle kommunikation og læringssamvær i en undervisningsteoretisk sammenhæng, fx i klassen, i frikvarteret eller på lærerværelset. Artiklen har således også nogle kommunikationsteoretiske aspekter, der kan anvendes såvel i konkrete sammenhænge som i forhold til f.eks. PD uddannelser. 1 Videointerviewet blev foretaget på DISPUK i oktober 2005 af forfatteren og efterfølgende oversat og sammenskrevet ud fra en videooptagelse. Der er kun foretaget begrænsede redaktionelle rettelser. 2 Pearce bruger udtrykket episode om den historie, den fortælling, som fortælleren vælger at afgrænse. 3 AKT: Adfærd, kontakt, trivsel. 1

2 CMM modellens forskellige arbejdsniveauer Kulturen Livsmanuskriptet Positioner i relationer Episoden Talehandlingen 4 CMM anviser eksempelvis, hvordan et lærerteam ved at stille spørgsmål til en episode i skolen på flere forskellige niveauer, kan få forskellige, meningsfulde forståelser af en episode og dermed sam-skabe flere anerkendende handlemuligheder. CMM teorien 5 er sat ind i en dansk, pædagogisk kontekst af forfatteren og Thomas Armstrong i en artikel i antologien Fantastiske forbindelser Relationer i undervisning og læringssamvær 6. Modellens kontekstniveauer er her indskrevet i en undervisningssammenhæng i forståelse med Barnett Pearce. Coordinated Management of Meaning - Et interview med professor Barnett Pearce Hvordan opstod CMM teorien? Jeg tror allerede jeg startede med at arbejde på den, da jeg som femårig mødte nogle meget forskellige verdener hos mine bedsteforældre. Jeg blev total forvirret af det og forsøgte at finde ud af, hvad der foregik, uden at jeg havde sprog til det. Denne forvirring fulgte mig. Jeg startede som præst og havde oplevelser med folk i alle stadier af livet. Jeg erkendte snart, at det ikke var mit felt og vendte tilbage til universitetet og arbejdede med social videnskab og kommunikation. Jeg fik meget værdifuld viden om kommunikation, men ikke noget der indfangede tragedierne og livets glæder, som jeg havde oplevet dem som præst. Mit arbejde fik mig heller ikke til at forstå min forvirring fra dengang jeg var 5 år. 4 Refereret fra Hornstrup m. fl (2005) 5 CMM: Coordinated Management of Meaning. (Som det fremgår af interviewet drejer teorien sig om at være undersøgende I forhold til hvordan vi sprogligt spiller sammen og sprogligt koordinerer vores tilstedeværelse på den samme store scene. 2

3 Jeg gav mig derfor til at forsøge at udvikle teorierne, hvor jeg synes de var utilstrækkelige. Jeg var så heldig at finde nogle bøger med nogle nøglebegreber på de rigtige tidspunkter og samtidig at møde folk, der var vigtige for mig i mit arbejde. Det endte alt sammen med at blive denne teori om kommunikation. Fra starten synes jeg ikke selv, at CMM var noget særligt, en drejning hist og en justering pist, men da jeg opdagede, at nogle mennesker reagerede imod teorien, måtte jeg på en eller anden måde afgrænse den og fremlægge den som min egen teori. Nøgleordene i CMM er Coordinated Management of Meaning. Vil du prøve at uddybe det? Ja, jeg plejer at forklare ordene i omvendt rækkefølge. Vi mennesker er omgivet af meninger, hensigter. Vi skaber meninger, det kan simpelthen ikke lade sig gøre at være menneske og undlade at skabe mening i tingene. Vi ved, at meningsfuldhed har med historier at gøre, historiefortælling. Det har jeg som et fundament, en basisidé, som er grundlag for teorien. Når det drejer sig om vore hensigter, er vi ikke altid så gode til at håndtere dem, som til at skabe dem. Robert Keagan har en vidunderlig sætning. Han siger: Somme tider lever vi vore historier og somme tider lever vore historier os! I denne skelnen er det noget meget vigtigt. Der er tidspunkter, hvor vi føler os fuldstændigt kontrollerede af de kontekster vi er i og der er andre tider, hvor vi føler, at vi i det mindste kan påvirke, hvis ikke ligefrem kontrollere, konteksten. Det er afgørende, at vi som individer kan blive bedre til at håndtere de meninger vi har, så vi kan holde op med slå hinanden oveni hovedet og bruge våben, og i stedet finde veje til at komme fremad. Det første ord er koordineret og det er en anerkendelse af, at vore meninger/hensigter er sociale krav til andre, der afspejles i den måde, vi håndterer vore meninger i sammenhængen. Med vores arvede historie og vore projektioner ind i fremtiden, starter vi aldrig med en tom tavle, vi fødes ind i systemer. Vi fødes ind i de eksisterende mønstre og institutioner og vi er altid indenfor dem. Så det er, hvad det koordinerende skal minde os om. Hvilke teorier har inspireret dig mest i din udvikling af CMM? Jeg har arbejdet meget tæt sammen med min kollega Vernon Cronen om denne teori. Vi var meget inspireret af de amerikanske pragmatikere, William James og John Dewey. Ludwig Wittgensteins arbejde har også været meget vigtigt. Vi kom ret sent i gang med Wittgenstein og det tror jeg var godt, for ellers havde hans teori nok opslugt og fortryllet os, så teorien havde brugt os i stedet for omvendt! Det er en meget kraftfuld måde at tænke på! I sociologien og psykologien har Herbert Mead og folkene omkring symbolsk interaktionisme været vigtige, ligesom Garfinkel i øvrigt! 3

4 Hele den gruppe af mennesker, der befinder sig under paraplyen socialkonstruktionister, som igen er delt op i folk, der ser på makro-niveauet og andre, der ser på mikro-niveauet i grupper, har været vigtige for mig og så Bateson selvfølgelig!! Lad mig starte et andet sted. Jeg har prøvet at tegne cirkler for at se, hvor CMM og socialkonstruktionismen falder sammen. Der er en hel del overlapning. Men der er også nogle dele, som ligger udenfor. I øvrigt vil enhver sætning der begynder med: Socialkonstruktionisterne mener være forkert, for der er så mange variationer indenfor gruppen! Eksempelvis vil de fleste socialkonstruktionister nok sige, at den eneste måde, vi kan vide noget om vores eventuelle indre kerne, er ved at sætte ord på den. Ken Gergen ville eksempelvis sige sådan. Stillet overfor en ontologisk påstand om, at vi har en indre kerne, vil han afvise den med, at han ikke har noget mening om det, fordi alt hvad jeg ville sige om det, er del af det socialt konstruerede sprog. Det er en defensiv position Gergen sætter sig i. Jeg er ikke sikker på, at den er brugbar i alle sammenhænge. Jeg mener også (med reference til forfatteren, (red)) der er forskelle på folk på grund af genetiske koder, den genetiske tradition. Det faktum, at vores evne til at beskrive disse genetiske koder er socialt konstruerede, burde ikke kunne gøre os så forudindtagede i vore udtryksformer. Der er efter min opfattelse en virkelighed derude, som er ukendt! I modsætning til nogle af mine CMM-folk tror jeg faktisk, at vi også lever i en præ-verbal verden. Det der er vigtigt for os at huske er, at vi simpelthen ikke har andre måder at kende vores verden end igennem filtrene i vore sanser og sprog. Det bør fortælle os noget om vores eget sprog, uden at det nødvendigvis medfører en fornægtelse af præ-verbal realitet, som nogle socialkonstruktionister gør. Når jeg hører om Mozart eller Leonardo Da Vinci, så tænker jeg på, at SÅ fantastiske har deres omgivelser nok heller ikke været, at relationerne alene har gjort dem til dem de var. Det giver en ide om, at der er en genetisk forskel et eller andet sted. Ligeledes er der for mentalt handicappede også basalt forskellige udgangspunkter og muligheder. Min far arbejdede på et hjem for mennesker med cerebral parese og i fem år var de fleste af mine legekammerater handicappede elever. Jeg forstår virkelig godt hvad du mener! Her kan ingen social konstruktion ændre deres situation og få dem til at gå eller tale normalt. Jeg tror, det er vigtigt for disse mennesker, hvordan de bliver behandlet af folk; på måder der enten fornægter eller bekræfter dem i centrale dele af deres krav og ønsker. Der var en voksen elev, som havde alle karakteristika for cerebral parese. Han kæmpede for at tale og hans hænder var krogede, men han skrev alligevel artikler, som han solgte til forskellige blade! At se ham kæmpe med at ramme hver enkelt tast viste mig, at han var en beslutsom og modig person. Så det er et eksempel på, at jeg synes det er særdeles vigtigt også at bruge ord, der beskriver disse mennesker, med det de kan. Hvordan kan vi bruge CMM i forhold til skoler? Kan vi bruge det i forhold til undervisning af elever, studerende eller til supervision? 4

5 Jeg er ikke blevet stillet det spørgsmål før, så det bliver mine umiddelbare tanker. Jeg tror at mennesker, der har handicap (dis-abilities) er ligesom alle andre på den måde, at det de ved om sig selv og de historier de har om sig selv, kommer fra interaktion med andre. Hvis en person sættes i en situation, hvor det meste af kommunikationen er af typen du er ikke god nok til at spille bold med dine venner, du er ikke interessant, fordi osv., begynder det at blive en cirkulær proces, hvor personen måske begynder at tage det til sig, fordi det jo ikke kan være anderledes. Robert Keagan 7 siger, vi skal tænke på skolen som hele samfundet. Han siger, der er en fællesviden i vores samfund, der lærer os, hvordan vi skal håndtere bestemte ting. Jeg vil bringe det et skridt videre og sige den fælles viden lærer os, hvordan vi kan forstå os selv som personer. Det er ikke kun i form af noget læreren kommer med til undervisningen, det består af alle de udfordringer vi præsenteres for: Hvad sker der, hvis vi matcher eller fejler i forhold til en udfordring, osv. Denne fællesviden fortæller en masse mennesker, at de er underlegne, at de er handicappede. Jeg synes de lærere, der underviser handicappede i Danmark er ret veluddannede og mange er ved at blive inspirerede af de systemiske arbejdsformer. Hvis en kursist har fået en blodprop og hans sprog er blevet reduceret, har jeg en ide om at vi kan re-konstruere hans identitet og liv i undervisningen, fordi han har mistet job og meget mere? Meget af hans identitet er simpelthen brudt sammen, så vi må re-konstruere denne sprogligt. Kunne CMM komme ind i denne sammenhæng? Jeg kan godt lide din ide det får mig til at tænke på, at den overordnede socialkonstruktionistiske tilgang ville tale om, hvordan vi bruger sproget til at benævne folk. Lige nu bruger vi i USA termen i stand til på en anden måde 8 i stedet for handicappet. Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg tror en af de væsentlige forskelle imellem CMM og den socialkonstruktionistiske tilgang er, at CMM sætter fokus på skiftevis den enes kommunikation og så den andens respons i analysen 9. Der er også andre der arbejder sådan, som fx John Shotter 10, der anvender begrebet om fælles handling 11 osv. John plejer at holde sig til det, jeg kalder talehandlingens niveau ikke kun i længere sekvenser, 7 Robert Keagan er en amerikansk udviklingspsykolog. 8 differently able instead of dis- able. 9 Pearce understreger hermed sin relationelle tilgang til analysen, hvorved problemer kan forstås meningsfuldt imellem personer, snarere end som personlige egenskaber. 10 Professor John Shotter har skrevet en lang række bøger og artikler om kommunikationsteori. Prøv evt. at google hans hjemmeside. 11 Joined action 5

6 forstået i CMM termer, det gør han også i en vifte af varierende historier. Så vi kan måske nærme os en Pearce forelæser om CMM af forskellene på denne måde. Én tilgang er at analysere baglæns, en anden måde er at tage ideerne og projicere dem ud i fremtiden. At analysere tilbage kunne være meget interessant i forhold til den person, du nævner med en blodprop, hvis man samtidig tænker i to retninger. Hvilke af de historier han tidligere fortalte, er ikke længere tilgængelige for ham? Det kan være om hans selv, hans relationer eller hans profession. Jeg mener, hvis jeg, som underviser, mistede min evne til at tale, ville det hele blive meget vanskeligt! Hvis jeg havde et andet job, kunne det måske være lidt mindre svært. Så man kunne bruge den hierarkiske model 12 til simpelthen at undersøge, hvad der sker og man kan også se på mønstrene (systemerne) i de episoder 13 han ikke længere kan deltage i og måske i nogle nye episoder, hvor han kan deltage. Det ville give et billede af, hvordan andre mennesker responderer på ham. Det, der vil påvirke situationen er ikke kun at vi bruger et andet ord end handicappet, det er også hvordan læreren reagerer på ham i episoden og hvordan han så reagerer på dette. Det kunne måske få os til at se på nogle af mønstrene i interaktionen imellem læreren og den pågældende. Det er at se bagud og analysere. Hvis vi ser fremad kunne vi observere, hvilke episoder der er vigtige for den pågældende, og sætte fokus på, hvordan vi kunne træne dem. Jeg kan give et lidt andet eksempel. Jeg arbejder en del med synshandicappede og blinde. Det gjorde et stort indtryk på mig, at kun en meget lille del af de blinde og personer med synsproblemer har magtet at leve et godt liv. Det viste sig, at de personer, der levede et godt liv, skabte sig muligheder for at etablere episoder, der var vigtige for dem! De skabte dette ved at rekruttere andre, der ville indgå i samspil med dem og så træne disse mennesker til at kunne være sammen med dem på en ordentlig måde. Nogle af mine blinde venner bliver trætte af at skulle træne de seende hele tiden, så hvis vi kunne arbejde bredt med at få omgivelserne til at handle anderledes, ville det være en af måderne at hjælpe disse personer. Jeg husker et møde med en organisation for blinde i Chicago, hvor vi havde en session. Jeg var den eneste seende i gruppen. Vi gik ud at spise bagefter. De havde en bestemt restaurant og de vidste, hvordan de skulle komme derhen. De havde desuden været der så tit, at tjenerne allerede vidste, hvordan de skulle klare det, så han kom ikke med menukortet! Jeg tror også ud fra den hierarkiske model at C et koordinationen, er vigtig. De, der klarede sig bedst, var i stand til at koordinere i forhold til andre mennesker uden selv at skulle gøre hele arbejdet. 12 I den hierarkiske model kan en episode forstås meningsfuldt forskelligt på de forskellige niveauer, der spænder fra kulturen, selvfortællingen, relationerne, episoden og endelig selve talehandlingen. 13 En episode er den meningsfuldt afgrænsede fortælling, som enhver givet fortæller vælger at afgrænse og præsentere. 6

7 Lad os skifte fokus til den almindelige skole. I Danmark er det et vigtigt emne lige nu at skabe mere rummelighed. Børn der tidligere blev taget ud af klassen på grund af problemer, skal nu rummes i klassen. Kunne CMM teorien give ideer til lærerne i forhold til dette? Lad os vende tilbage til hierarkimodellen. Når vi handler, gør vi aldrig kun én ting ad gangen, vi gør mange ting. Noget af det vi gør, er, at skiftes i samspillet i en episode eller deltage i aktiviteter, der signalerer, hvem vi er osv. 14 Det får mig til at tænke på, at det ville være meget vigtigt for en succes med inklusion at læreren og klassen sammen re-konstruerer en meta-kontekst, der beskriver, hvad det er for en klasse, og på så overordnet værdigrundlag, at det kan inkludere alle i klassen. Fra mine børns skoletid ved jeg, at det meget sjældent sker. Det er konkurrence, der præger billedet. De kloge skal vise de er kloge, de populære at der populære osv. Hvilke roller er der så tilbage, hvis man har problemer af en eller anden art? Det, at bringe børn med problemer tilbage i klassen, vil kræve, at man bearbejder klassens værdier på det højeste kontekstniveau hvem er vi som klasse? Klassen skal være inkluderende. Det handler om at opøve samarbejdende adfærd i stedet for konkurrencementalitet. I et team gælder det ikke kun om, at den første person kommer over linien, det er når den sidste er med, at gruppen er i mål. Så teamet skal hjælpe alle til at komme over stregen og at nå i mål. Det vil kunne skabe en anden atmosfære i en klasse! En god måde at bruge hierarkimodellen i denne sammenhæng er at invitere administrationen, lærerne i klassen og eleverne til alle sammen at undersøge spørgsmålet - Hvem er vi som klasse? - på alle kontekstniveauer 15. Et andet problem i skolen er mobning og tyrannisering. Hvordan håndterer vi det, hvis vi skal skabe dette anderledes og bedre miljø? Har du nogen gode ideer til at klare dette? Jeg tror, at der somme tider er noget folk føler de er nødt til at gøre: Jeg er den seje gut, jeg er nødt til Det, vi må gøre, er ikke blot at reducere fornemmelsen af at være nødt til at gøre noget bestemt, vi må fjerne muligheden for at opnå noget ved at gøre sådan. Der, hvor jeg kommer fra, er det typiske, at vi har så stærk en myte om individualitet, så tyranner slipper af sted med en masse, fordi det opfattes som en måde de er på som personer. Der gøres ikke ret meget for at undgå tyranniet, bortset fra at tyrannisere lige så meget den anden vej. Så hvis en dreng prøver at anvende usanktioneret magt, møder vi ham med sanktioneret magt. På forunderlig vis vil det forstærke, hvad Wittgenstein ville kalde sprogspillet om magt. Og jeg tror vi må gøre alt for at ændre sprogspillet. I en af mine bøger skelner jeg imellem at spille spillet og at mestre spillet. 14 to take a turn, refererer til CMM modellens analyse af vore skift i samtalen og de forskellige kontekstniveauer der indgår i samtalen hver gang en af parterne udtaler sig. 15 Se evt. flere ideer til dette i Peter Lang og Elspeth McAdams artikel At skabe positive læringsmuligheder i skoler og lokalsamfund - værktøj til anerkendelse i handling i antologien Fantastiske forbindelser.(2006) 7

8 At spille spillet er når du ved, hvordan du skal agere, og du måske endda har lyst til at spille spillet, så du kan være den seje person i spillet. Ethvert spil gør bestemte handlinger kraftfulde, belønnede, attraktive, i modsætning til andre handlinger. Jeg tror, at hvis der er tyranner i skolen, kan vi tage det som en meddelelse om, at mindst et af sprogspillene i skolen er spillet om rå magt. I stedet for at reagere på samme måde indenfor sprogspillet om rå magt, ville mestring af spillet betyde, at kunne ændre sprogspillet, så rå magt ikke mere har samme styrke. Og så er det gode spørgsmål, hvordan man gør det? Og mit svar er: Formentlig på forskellig vis hver gang! Hvis der er et problem med tyranni og mobning gælder det derfor om at kunne ændre navnet på sprogspillet, snarere end at møde tyrannen med magt. Jeg kan give dig et eksempel fra Australien: Jeg og nogle kolleger arbejdede dernede og de fortalte mig nogle utrolige historier: De havde en masse bandevold i skolerne og banderne mobbede og tyranniserede andre på skolerne. Noget af det de arbejdede med var peer mediation, altså mediation imellem ligestillede, hvor elever fik undervisning i, hvordan de kunne mægle imellem hinanden. Australierne fik det geniale indfald at skabe en særlig klasse med mediatorer, og de henvendte sig til banderne og sagde: Vi starter dette projekt. Vi tror det bliver rigtig godt, men vi har brug for nogle mennesker, der virkelig ved, hvad det drejer sig om og det ved I jo bedre end nogen andre!. Så de fik nogle unge fra banderne til at agere mediatorer! Det ændrede simpelthen konteksten og sprogspillet og jeg tror man må være tilsvarende kreativ. Et lidt mere teoretisk spørgsmål. Du nævner i beskrivelsen af CMM, at teorien forfægter en ekstrem position, hvor du hævder, der er en reciprok forbindelse imellem kommunikationsmåder og måder at være menneske på. Ordet ekstrem gør mig nysgerrig i forhold til CMM. Pearce ler højt og sætter sig oplagt tilbage i stolen: Det er det jeg kalder kommunikationsperspektivet. John Locke opdeler i en af sine bøger verden i to dele. Det der havde substans og det der ikke havde. Han placerede kommunikation som noget, der ikke havde substans, og som et resultat af denne forståelse igennem oplysningstiden, er kommunikation altid blevet tænkt på som noget, der burde være farveløst, lugtfri og smagløst, det var nærmest en slags tankernes køretøj og man skulle kun forholde sig til den, hvis noget gik galt. Så skulle det repareres, så man bagefter kunne glemme alt om kommunikationen igen. På baggrund af dette, er det jeg hævder ekstremt, fordi jeg argumenterer for at kommunikation har substans og at kommunikationsformer har form, substans, og skaber begrænsninger og muligheder for at vi kan handle. Jeg arbejdede sammen med en kvinde, der var ansat meget højt oppe i systemet i IBM og hun sagde det på en vidunderlig måde: Hun sagde, at mange af ingeniørerne og 8

9 videnskabsfolkene skelnede imellem det hårde og det bløde. Det hårde er det samme som John Loche kaldte substantielt og det bløde er menneskene, relationerne osv. Og hun tilføjede: Kommunikation er den hårdeste mur, du nogensinde vil rende imod, hvis du ikke behandler den, som om det var den hårde, substantielle mur. Jeg er absolut enig med hende, vi har i lang tid troet vi kun kunne bruge kommunikationen til at se igennem for at kunne gengive, hvad vi taler om. Resultatet er efter min mening, at vi repeterer de samme gamle mønstre igen og igen uden egentlig at vide hvorfor. Min forståelse er, at de personer vi er, som individer i vore kulturer, er skabt af de kommunikationsformer vi engagerer os i! I min bog Communication and Human Condition forsøgte jeg at finde en måde at beskrive disse mønstre af mønstre og jeg har beskrevet tre former: modernistisk kommunikation etnocentrisk kommunikation kosmopolitisk kommunikation Det er meget forskellige former for kommunikation. I en ret ny bog om co-operativ integritet nævner Marvin Brown disse ideer og har tilføjet dem i forståelsen af den moderne, samarbejdende verden, for at vise hvordan organisationskulturerne har indlejret en eller flere af disse kommunikationsformer og som et resultat heraf, skaber folk, politikkerne og praksisserne indenfor dem. Jeg tror det samme gælder for skoler. Metaforer har somme tider en stor effekt med hensyn til at forklare noget. Har du en oplagt metafor, når vi taler om CMM? Barnett Pearce smiler bredt og siger: Adskillige! I den første bog om CMM, som Vern Cronen og jeg lavede, brugte vi metaforen et fly uden pilot ; en anden metafor til at forstå CMM er at du forestiller dig en kæmpe scene, hvor der ikke er noget publikum. På scenen ligger alle mulige former for rekvisitter, stumper og dele imellem hinanden. Rundt på scenen går skuespillere, nogle i kostumer og andre ikke. Hver af skuespillerne ønsker at have en bestemt rolle i et bestemt skuespil. Der er ikke nogen instruktør og skuespillerne kan derfor ikke metakommunikere om handlingen! De vandrer derfor rundt og siger deres replikker højt, mens de hele tiden håber at finde nogen at koble sig meningsfuldt til. Her i hjørnet har du The Royal Shakespeare Company, der fremfører Hamlet og det er et flot spil, som alle kan lide. I det andet hjørne har du folk der går rundt og siger replikker ud i luften og ingen replicerer, osv. Dette er en metafor for, hvordan vi forsøger at tage historier, som kulturen har udviklet, til os. Vi ønsker at være med i hele stykket, men for at kunne det, er vi nødt til at finde andre, som ikke blot er villige til, men også i stand til at indgå meningsfuldt i en rolle. Det er en metafor for CMM! Det er en fantastisk metafor! 9

10 Et andet felt, som jeg gerne vil spørge dig om, er supervision af lærere. Har du nogen specielle ideer til, hvordan vi kan bruge CMM i sådan en sammenhæng? Hvis vi antager, at lærere prøver at gøre det bedste de kan, hvilket er en grundantagelse i supervisionen, hvordan kan vi så give dem bedre redskaber til at gøre deres bedste? Jeg bruger meget Vygotskys Nærmeste udviklingszone. Ved at bruge nogle af CMM teknikkerne som støtte, kan folk gøre ting, som de ikke kunne før. Jeg antager, at de fleste lærere vil sætte fokus på, at noget ikke gik godt og at de ville ønske det var gået bedre. Hvad gik galt?, vil de nok ofte tænke. Deres ordvalg til at besvare disse spørgsmål kommer fra forskellige sammenhænge. CMM kan tilbyde nogle værktøjer, nogle ord til at besvare spørgsmål som disse. Jeg kommer via CMM-analysen til at tænke på, om og hvordan jeg kan gøre det anderledes næste gang. Så en supervisor kan f.eks. lave et interview inspireret af CMM serpentinmodellen 16, som kan bruges til at strukturere lærerens refleksioner over bestemte begivenheder. Ved at bruge både tidssekvensbeskrivelsen og hierarkimodellen, hvor vi ser på koordination imellem folk, vil læreren måske kunne se, at noget af det hun gjorde, havde utilsigtede konsekvenser, ikke blot for den næste handling, men for hele episoden. Ved at bruge dette som en analytisk ramme, kan supervisoren hjælpe læreren med at blive mere sensitiv i fremtidige situationer. Det får folk til at skabe mening på adskillige kontekstniveauer på samme tid! Ved at arbejde mig igennem disse niveauer mange gange, har jeg opdaget, at analyse af hvad jeg har gjort forkert, ved at gå tilbage og sætte fokus på konteksten, skaber en særlig form for visdom og jeg mener det gør os bedre til at vurdere, hvad vi gør ved andre. Det tekniske ord er fronesis, som er et græsk ord for God bedømmelse af praktisk visdom.. Det ville være fint, hvis en supervisor kunne hjælpe lærere med at opnå denne praktiske visdom, fronesis igennem en proces af refleksion og projektion, f.eks. ved at bruge CMM - modeller - uden at jeg dog mener, de er de eneste, der virker. Jeg synes CMM - modellerne har en stor styrke i forhold til at synliggøre kompleksiteten i kommunikationen imellem mennesker. Det er interessant at høre, at du beskriver, at vi også kan lære af det, der ikke lykkes, når en systemisk supervisor som Peter Lang helst vil tale om det der lykkes? Jeg har lært meget af Peter, men det er et område, hvor vi er landet på forskellige opfattelser. Vi holder begge af anerkendende arbejde og jeg vil heller ikke ind i at have fokus på en masse fejl, men man kan fint anerkende folks anstrengelser, også selv om de ikke havde held med det de gjorde. En supervisor kan også få lærerne til at reflektere over tidspunkter, hvor de gjorde det godt. Jeg tror, vi lærer af kontraster, ligesom Bateson pointerer, at perception altid involverer forskellighed. Så jeg vil både se på succes er og fejltagelser! 16 Serpentinmodellen beskriver skift imellem analyser af de respektive personers kontekster i dialogen. 10

11 Litteraturidéer og links, hvis du vil vide mere: Armstrong, Thomas & René Kristensen: Mange intelligenser og anerkendende relationer i klasseværelset in Kristensen, René (Red): (2006) Fantastiske forbindelser - Relationer i undervisning og læringssamvær. Frederikshavn: Dafolo. (Teorien anvendt i en læringssammenhæng) Cronen, Vernon E. & John Chetro-Szivos: Fuldbyrdede øjeblikke og etiske handlinger in: Forvandling - værdsættende samtale i teori og praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag. (1. udg. 5 oplag 2006). Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr m. fl.: (2005) Systemisk ledelse den refleksive praktiker. Dansk Psykologisk Forlag. (Teorien anvendt som kommunikativ analyse). Keagan, Robert & Lisa Laskow Lehey: How the Way We Talk Can Change the Way We Think. (ukendt udgiver) Pearce, W. Barnett: (1989) Communication and the Human Condition. Southern Illinois University Press. Pearce, W. Barnett (1994) Interpersonal Communication: Making Social Worlds. HarperCollins. Pearce, W. Barnett: Using CMM. (1999) Ikke offentliggjort i denne version. Pearce, W. Barnett & Kearney, Jeremy, Eds. (2004). Coordinated management of meaning: Extensions and applications. Human Systems, 15: whole issues 1, 2 and 3. Pearce, W. Barnett & Stephen Littlejohn: (1987) Moral Conflict: When Social Worlds Collide. Sage. Pearce, W. Barnett & Vernon E. Cronen: (1980) Communication, Action and Meaning: The Creation of Social Realities. Praeger. Links (Pearce s hjemmeside) (Anvender teorien og laver kurser med Barnett Pearce i Danmark) (Anvender teorien i ledelsesudvikling) ( Antologien Fantastiske forbindelser m.m.) René Kristensen er adjunkt, stud. Master of Science in systemic leadership & organizational studies. Han er ansat i CVU Lillebælt i Efter- og videreuddannelsen i Odense, hvor han blandt andet arbejder med anerkendende pædagogik og specialundervisning. Gennem årene har han været forfatter til en række specialpædagogiske artikler og er desuden medforfatter og redaktør på flere bøger. Se evt.: 11

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale

PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale PUMA præsentation Turku September 2013 René Kristensen, MSc Lektor, University College Lillebælt Odense, Danmark Peter Lang 1 Intro Introduktion Tid: 15:00 16:30 Samtaler

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Om anerkendende undervisning - et interview med Peter Lang

Om anerkendende undervisning - et interview med Peter Lang Opdatering: Artiklen blev bragt i tidsskriftet Kognition & Pædagogik nr. 56 (2005) René Kristensen og Merete Fredslund er nu begge uddannede i Systemisk ledelse og organisationsstudier og arbejder som

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: 1 Indholdsfortegnelse: Indledning. s. 2 Problemformulering. s. 3 Batesons teori om præmisser. CMM. s.5 De tre domæner. s.6 Konflikthåndteringsmodel 1. s. 10 Konflikthåndteringsmodel 2, s. 11 Konklusion

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Systemisk proces med Firkløverskolen

Systemisk proces med Firkløverskolen Systemisk proces med Firkløverskolen I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDS- PLADSEN INDSATS MOD MOBNING

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDS- PLADSEN INDSATS MOD MOBNING SAMARBEJDE PÅ ARBEJDS- PLADSEN INDSATS MOD MOBNING MICHAEL ROTHE ABSTRACT Collaboration in workplaces effort against bullying This article describes an initiative at 10 work places in Funen against bullying,

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

I dette sommernummer kan du læse den spændende artikel "Når forandring og udvikling

I dette sommernummer kan du læse den spændende artikel Når forandring og udvikling Kære Læser I dette sommernummer kan du læse den spændende artikel "Når forandring og udvikling skal give mening - om evnen til at anlægge kommunikationsperspektivet" af Partner Pernille Jackson samt læse

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere