Coordinated Management of Meaning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Coordinated Management of Meaning"

Transkript

1 Specialpædagogik nr. 1/2007 Coordinated Management of Meaning CMM, en socialkonstruktionistisk analysemodel i et undervisningsperspektiv Af René Kristensen Indledning og kontekst for interviewet Artiklen er resultatet af et inspirerende interview med Professor Barnett Pearce 1 fra Fielding University i USA. W. Barnett Pearce har spillet en meget central rolle i udviklingen af de systemiske og socialkonstruktionistiske kommunikationsteorier. Han har i samarbejde med blandt andre professor Vernon Cronen skabt modeller og metodik til at etablere og forstå kommunikativ udvikling i organisationer og menneskelige systemer. Teorien sætter fokus på effekten af, at enhver historie 2 kan fortælles meningsfuldt på forskellige måder, afhængigt af kontekstniveauet. Kommunikation må anses for at være et meget centralt fokuspunkt i alle former for undervisning, såvel i relation til eleven, til kolleger, som til forældre. Ikke mindst specialundervisning, AKT- undervisningen 3 og anden undervisning af mennesker med særlige behov er i sagens natur præget af et behov for sproglig anerkendelse af stor forskellighed. Vi er vant til at opfatte sproget som et redskab til beskrivelse, men de ord vi bruger om en episode, er rent faktisk ifølge den systemiske teori også med til at ændre på virkeligheden! Der er med udgangspunkt i denne forståelse indlejret et enormt potentiale for relationel pædagogik i at arbejde med sprog og kontekst. CMM teorien har i kraft af forskellige modeller kunnet bidrage med væsentligt værktøj til at udvikle anerkendende, relationel pædagogik i forskellige sammenhænge, ikke mindst i forståelse af AKT problematikker i specialundervisningen. Metoden er samtidig central i forståelsen og operationaliseringen af systemiske, socialkonstruktionistiske teorier, der vinder frem til at udvikle relationer i organisatoriske og pædagogiske sammenhænge. Forfatteren har med sit interview ønsket at benytte en enestående chance for sammen med Barnett Pearce at undersøge, hvad hans teori kan tilbyde i forhold til at udvikle kommunikation og læringssamvær i en undervisningsteoretisk sammenhæng, fx i klassen, i frikvarteret eller på lærerværelset. Artiklen har således også nogle kommunikationsteoretiske aspekter, der kan anvendes såvel i konkrete sammenhænge som i forhold til f.eks. PD uddannelser. 1 Videointerviewet blev foretaget på DISPUK i oktober 2005 af forfatteren og efterfølgende oversat og sammenskrevet ud fra en videooptagelse. Der er kun foretaget begrænsede redaktionelle rettelser. 2 Pearce bruger udtrykket episode om den historie, den fortælling, som fortælleren vælger at afgrænse. 3 AKT: Adfærd, kontakt, trivsel. 1

2 CMM modellens forskellige arbejdsniveauer Kulturen Livsmanuskriptet Positioner i relationer Episoden Talehandlingen 4 CMM anviser eksempelvis, hvordan et lærerteam ved at stille spørgsmål til en episode i skolen på flere forskellige niveauer, kan få forskellige, meningsfulde forståelser af en episode og dermed sam-skabe flere anerkendende handlemuligheder. CMM teorien 5 er sat ind i en dansk, pædagogisk kontekst af forfatteren og Thomas Armstrong i en artikel i antologien Fantastiske forbindelser Relationer i undervisning og læringssamvær 6. Modellens kontekstniveauer er her indskrevet i en undervisningssammenhæng i forståelse med Barnett Pearce. Coordinated Management of Meaning - Et interview med professor Barnett Pearce Hvordan opstod CMM teorien? Jeg tror allerede jeg startede med at arbejde på den, da jeg som femårig mødte nogle meget forskellige verdener hos mine bedsteforældre. Jeg blev total forvirret af det og forsøgte at finde ud af, hvad der foregik, uden at jeg havde sprog til det. Denne forvirring fulgte mig. Jeg startede som præst og havde oplevelser med folk i alle stadier af livet. Jeg erkendte snart, at det ikke var mit felt og vendte tilbage til universitetet og arbejdede med social videnskab og kommunikation. Jeg fik meget værdifuld viden om kommunikation, men ikke noget der indfangede tragedierne og livets glæder, som jeg havde oplevet dem som præst. Mit arbejde fik mig heller ikke til at forstå min forvirring fra dengang jeg var 5 år. 4 Refereret fra Hornstrup m. fl (2005) 5 CMM: Coordinated Management of Meaning. (Som det fremgår af interviewet drejer teorien sig om at være undersøgende I forhold til hvordan vi sprogligt spiller sammen og sprogligt koordinerer vores tilstedeværelse på den samme store scene. 2

3 Jeg gav mig derfor til at forsøge at udvikle teorierne, hvor jeg synes de var utilstrækkelige. Jeg var så heldig at finde nogle bøger med nogle nøglebegreber på de rigtige tidspunkter og samtidig at møde folk, der var vigtige for mig i mit arbejde. Det endte alt sammen med at blive denne teori om kommunikation. Fra starten synes jeg ikke selv, at CMM var noget særligt, en drejning hist og en justering pist, men da jeg opdagede, at nogle mennesker reagerede imod teorien, måtte jeg på en eller anden måde afgrænse den og fremlægge den som min egen teori. Nøgleordene i CMM er Coordinated Management of Meaning. Vil du prøve at uddybe det? Ja, jeg plejer at forklare ordene i omvendt rækkefølge. Vi mennesker er omgivet af meninger, hensigter. Vi skaber meninger, det kan simpelthen ikke lade sig gøre at være menneske og undlade at skabe mening i tingene. Vi ved, at meningsfuldhed har med historier at gøre, historiefortælling. Det har jeg som et fundament, en basisidé, som er grundlag for teorien. Når det drejer sig om vore hensigter, er vi ikke altid så gode til at håndtere dem, som til at skabe dem. Robert Keagan har en vidunderlig sætning. Han siger: Somme tider lever vi vore historier og somme tider lever vore historier os! I denne skelnen er det noget meget vigtigt. Der er tidspunkter, hvor vi føler os fuldstændigt kontrollerede af de kontekster vi er i og der er andre tider, hvor vi føler, at vi i det mindste kan påvirke, hvis ikke ligefrem kontrollere, konteksten. Det er afgørende, at vi som individer kan blive bedre til at håndtere de meninger vi har, så vi kan holde op med slå hinanden oveni hovedet og bruge våben, og i stedet finde veje til at komme fremad. Det første ord er koordineret og det er en anerkendelse af, at vore meninger/hensigter er sociale krav til andre, der afspejles i den måde, vi håndterer vore meninger i sammenhængen. Med vores arvede historie og vore projektioner ind i fremtiden, starter vi aldrig med en tom tavle, vi fødes ind i systemer. Vi fødes ind i de eksisterende mønstre og institutioner og vi er altid indenfor dem. Så det er, hvad det koordinerende skal minde os om. Hvilke teorier har inspireret dig mest i din udvikling af CMM? Jeg har arbejdet meget tæt sammen med min kollega Vernon Cronen om denne teori. Vi var meget inspireret af de amerikanske pragmatikere, William James og John Dewey. Ludwig Wittgensteins arbejde har også været meget vigtigt. Vi kom ret sent i gang med Wittgenstein og det tror jeg var godt, for ellers havde hans teori nok opslugt og fortryllet os, så teorien havde brugt os i stedet for omvendt! Det er en meget kraftfuld måde at tænke på! I sociologien og psykologien har Herbert Mead og folkene omkring symbolsk interaktionisme været vigtige, ligesom Garfinkel i øvrigt! 3

4 Hele den gruppe af mennesker, der befinder sig under paraplyen socialkonstruktionister, som igen er delt op i folk, der ser på makro-niveauet og andre, der ser på mikro-niveauet i grupper, har været vigtige for mig og så Bateson selvfølgelig!! Lad mig starte et andet sted. Jeg har prøvet at tegne cirkler for at se, hvor CMM og socialkonstruktionismen falder sammen. Der er en hel del overlapning. Men der er også nogle dele, som ligger udenfor. I øvrigt vil enhver sætning der begynder med: Socialkonstruktionisterne mener være forkert, for der er så mange variationer indenfor gruppen! Eksempelvis vil de fleste socialkonstruktionister nok sige, at den eneste måde, vi kan vide noget om vores eventuelle indre kerne, er ved at sætte ord på den. Ken Gergen ville eksempelvis sige sådan. Stillet overfor en ontologisk påstand om, at vi har en indre kerne, vil han afvise den med, at han ikke har noget mening om det, fordi alt hvad jeg ville sige om det, er del af det socialt konstruerede sprog. Det er en defensiv position Gergen sætter sig i. Jeg er ikke sikker på, at den er brugbar i alle sammenhænge. Jeg mener også (med reference til forfatteren, (red)) der er forskelle på folk på grund af genetiske koder, den genetiske tradition. Det faktum, at vores evne til at beskrive disse genetiske koder er socialt konstruerede, burde ikke kunne gøre os så forudindtagede i vore udtryksformer. Der er efter min opfattelse en virkelighed derude, som er ukendt! I modsætning til nogle af mine CMM-folk tror jeg faktisk, at vi også lever i en præ-verbal verden. Det der er vigtigt for os at huske er, at vi simpelthen ikke har andre måder at kende vores verden end igennem filtrene i vore sanser og sprog. Det bør fortælle os noget om vores eget sprog, uden at det nødvendigvis medfører en fornægtelse af præ-verbal realitet, som nogle socialkonstruktionister gør. Når jeg hører om Mozart eller Leonardo Da Vinci, så tænker jeg på, at SÅ fantastiske har deres omgivelser nok heller ikke været, at relationerne alene har gjort dem til dem de var. Det giver en ide om, at der er en genetisk forskel et eller andet sted. Ligeledes er der for mentalt handicappede også basalt forskellige udgangspunkter og muligheder. Min far arbejdede på et hjem for mennesker med cerebral parese og i fem år var de fleste af mine legekammerater handicappede elever. Jeg forstår virkelig godt hvad du mener! Her kan ingen social konstruktion ændre deres situation og få dem til at gå eller tale normalt. Jeg tror, det er vigtigt for disse mennesker, hvordan de bliver behandlet af folk; på måder der enten fornægter eller bekræfter dem i centrale dele af deres krav og ønsker. Der var en voksen elev, som havde alle karakteristika for cerebral parese. Han kæmpede for at tale og hans hænder var krogede, men han skrev alligevel artikler, som han solgte til forskellige blade! At se ham kæmpe med at ramme hver enkelt tast viste mig, at han var en beslutsom og modig person. Så det er et eksempel på, at jeg synes det er særdeles vigtigt også at bruge ord, der beskriver disse mennesker, med det de kan. Hvordan kan vi bruge CMM i forhold til skoler? Kan vi bruge det i forhold til undervisning af elever, studerende eller til supervision? 4

5 Jeg er ikke blevet stillet det spørgsmål før, så det bliver mine umiddelbare tanker. Jeg tror at mennesker, der har handicap (dis-abilities) er ligesom alle andre på den måde, at det de ved om sig selv og de historier de har om sig selv, kommer fra interaktion med andre. Hvis en person sættes i en situation, hvor det meste af kommunikationen er af typen du er ikke god nok til at spille bold med dine venner, du er ikke interessant, fordi osv., begynder det at blive en cirkulær proces, hvor personen måske begynder at tage det til sig, fordi det jo ikke kan være anderledes. Robert Keagan 7 siger, vi skal tænke på skolen som hele samfundet. Han siger, der er en fællesviden i vores samfund, der lærer os, hvordan vi skal håndtere bestemte ting. Jeg vil bringe det et skridt videre og sige den fælles viden lærer os, hvordan vi kan forstå os selv som personer. Det er ikke kun i form af noget læreren kommer med til undervisningen, det består af alle de udfordringer vi præsenteres for: Hvad sker der, hvis vi matcher eller fejler i forhold til en udfordring, osv. Denne fællesviden fortæller en masse mennesker, at de er underlegne, at de er handicappede. Jeg synes de lærere, der underviser handicappede i Danmark er ret veluddannede og mange er ved at blive inspirerede af de systemiske arbejdsformer. Hvis en kursist har fået en blodprop og hans sprog er blevet reduceret, har jeg en ide om at vi kan re-konstruere hans identitet og liv i undervisningen, fordi han har mistet job og meget mere? Meget af hans identitet er simpelthen brudt sammen, så vi må re-konstruere denne sprogligt. Kunne CMM komme ind i denne sammenhæng? Jeg kan godt lide din ide det får mig til at tænke på, at den overordnede socialkonstruktionistiske tilgang ville tale om, hvordan vi bruger sproget til at benævne folk. Lige nu bruger vi i USA termen i stand til på en anden måde 8 i stedet for handicappet. Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg tror en af de væsentlige forskelle imellem CMM og den socialkonstruktionistiske tilgang er, at CMM sætter fokus på skiftevis den enes kommunikation og så den andens respons i analysen 9. Der er også andre der arbejder sådan, som fx John Shotter 10, der anvender begrebet om fælles handling 11 osv. John plejer at holde sig til det, jeg kalder talehandlingens niveau ikke kun i længere sekvenser, 7 Robert Keagan er en amerikansk udviklingspsykolog. 8 differently able instead of dis- able. 9 Pearce understreger hermed sin relationelle tilgang til analysen, hvorved problemer kan forstås meningsfuldt imellem personer, snarere end som personlige egenskaber. 10 Professor John Shotter har skrevet en lang række bøger og artikler om kommunikationsteori. Prøv evt. at google hans hjemmeside. 11 Joined action 5

6 forstået i CMM termer, det gør han også i en vifte af varierende historier. Så vi kan måske nærme os en Pearce forelæser om CMM af forskellene på denne måde. Én tilgang er at analysere baglæns, en anden måde er at tage ideerne og projicere dem ud i fremtiden. At analysere tilbage kunne være meget interessant i forhold til den person, du nævner med en blodprop, hvis man samtidig tænker i to retninger. Hvilke af de historier han tidligere fortalte, er ikke længere tilgængelige for ham? Det kan være om hans selv, hans relationer eller hans profession. Jeg mener, hvis jeg, som underviser, mistede min evne til at tale, ville det hele blive meget vanskeligt! Hvis jeg havde et andet job, kunne det måske være lidt mindre svært. Så man kunne bruge den hierarkiske model 12 til simpelthen at undersøge, hvad der sker og man kan også se på mønstrene (systemerne) i de episoder 13 han ikke længere kan deltage i og måske i nogle nye episoder, hvor han kan deltage. Det ville give et billede af, hvordan andre mennesker responderer på ham. Det, der vil påvirke situationen er ikke kun at vi bruger et andet ord end handicappet, det er også hvordan læreren reagerer på ham i episoden og hvordan han så reagerer på dette. Det kunne måske få os til at se på nogle af mønstrene i interaktionen imellem læreren og den pågældende. Det er at se bagud og analysere. Hvis vi ser fremad kunne vi observere, hvilke episoder der er vigtige for den pågældende, og sætte fokus på, hvordan vi kunne træne dem. Jeg kan give et lidt andet eksempel. Jeg arbejder en del med synshandicappede og blinde. Det gjorde et stort indtryk på mig, at kun en meget lille del af de blinde og personer med synsproblemer har magtet at leve et godt liv. Det viste sig, at de personer, der levede et godt liv, skabte sig muligheder for at etablere episoder, der var vigtige for dem! De skabte dette ved at rekruttere andre, der ville indgå i samspil med dem og så træne disse mennesker til at kunne være sammen med dem på en ordentlig måde. Nogle af mine blinde venner bliver trætte af at skulle træne de seende hele tiden, så hvis vi kunne arbejde bredt med at få omgivelserne til at handle anderledes, ville det være en af måderne at hjælpe disse personer. Jeg husker et møde med en organisation for blinde i Chicago, hvor vi havde en session. Jeg var den eneste seende i gruppen. Vi gik ud at spise bagefter. De havde en bestemt restaurant og de vidste, hvordan de skulle komme derhen. De havde desuden været der så tit, at tjenerne allerede vidste, hvordan de skulle klare det, så han kom ikke med menukortet! Jeg tror også ud fra den hierarkiske model at C et koordinationen, er vigtig. De, der klarede sig bedst, var i stand til at koordinere i forhold til andre mennesker uden selv at skulle gøre hele arbejdet. 12 I den hierarkiske model kan en episode forstås meningsfuldt forskelligt på de forskellige niveauer, der spænder fra kulturen, selvfortællingen, relationerne, episoden og endelig selve talehandlingen. 13 En episode er den meningsfuldt afgrænsede fortælling, som enhver givet fortæller vælger at afgrænse og præsentere. 6

7 Lad os skifte fokus til den almindelige skole. I Danmark er det et vigtigt emne lige nu at skabe mere rummelighed. Børn der tidligere blev taget ud af klassen på grund af problemer, skal nu rummes i klassen. Kunne CMM teorien give ideer til lærerne i forhold til dette? Lad os vende tilbage til hierarkimodellen. Når vi handler, gør vi aldrig kun én ting ad gangen, vi gør mange ting. Noget af det vi gør, er, at skiftes i samspillet i en episode eller deltage i aktiviteter, der signalerer, hvem vi er osv. 14 Det får mig til at tænke på, at det ville være meget vigtigt for en succes med inklusion at læreren og klassen sammen re-konstruerer en meta-kontekst, der beskriver, hvad det er for en klasse, og på så overordnet værdigrundlag, at det kan inkludere alle i klassen. Fra mine børns skoletid ved jeg, at det meget sjældent sker. Det er konkurrence, der præger billedet. De kloge skal vise de er kloge, de populære at der populære osv. Hvilke roller er der så tilbage, hvis man har problemer af en eller anden art? Det, at bringe børn med problemer tilbage i klassen, vil kræve, at man bearbejder klassens værdier på det højeste kontekstniveau hvem er vi som klasse? Klassen skal være inkluderende. Det handler om at opøve samarbejdende adfærd i stedet for konkurrencementalitet. I et team gælder det ikke kun om, at den første person kommer over linien, det er når den sidste er med, at gruppen er i mål. Så teamet skal hjælpe alle til at komme over stregen og at nå i mål. Det vil kunne skabe en anden atmosfære i en klasse! En god måde at bruge hierarkimodellen i denne sammenhæng er at invitere administrationen, lærerne i klassen og eleverne til alle sammen at undersøge spørgsmålet - Hvem er vi som klasse? - på alle kontekstniveauer 15. Et andet problem i skolen er mobning og tyrannisering. Hvordan håndterer vi det, hvis vi skal skabe dette anderledes og bedre miljø? Har du nogen gode ideer til at klare dette? Jeg tror, at der somme tider er noget folk føler de er nødt til at gøre: Jeg er den seje gut, jeg er nødt til Det, vi må gøre, er ikke blot at reducere fornemmelsen af at være nødt til at gøre noget bestemt, vi må fjerne muligheden for at opnå noget ved at gøre sådan. Der, hvor jeg kommer fra, er det typiske, at vi har så stærk en myte om individualitet, så tyranner slipper af sted med en masse, fordi det opfattes som en måde de er på som personer. Der gøres ikke ret meget for at undgå tyranniet, bortset fra at tyrannisere lige så meget den anden vej. Så hvis en dreng prøver at anvende usanktioneret magt, møder vi ham med sanktioneret magt. På forunderlig vis vil det forstærke, hvad Wittgenstein ville kalde sprogspillet om magt. Og jeg tror vi må gøre alt for at ændre sprogspillet. I en af mine bøger skelner jeg imellem at spille spillet og at mestre spillet. 14 to take a turn, refererer til CMM modellens analyse af vore skift i samtalen og de forskellige kontekstniveauer der indgår i samtalen hver gang en af parterne udtaler sig. 15 Se evt. flere ideer til dette i Peter Lang og Elspeth McAdams artikel At skabe positive læringsmuligheder i skoler og lokalsamfund - værktøj til anerkendelse i handling i antologien Fantastiske forbindelser.(2006) 7

8 At spille spillet er når du ved, hvordan du skal agere, og du måske endda har lyst til at spille spillet, så du kan være den seje person i spillet. Ethvert spil gør bestemte handlinger kraftfulde, belønnede, attraktive, i modsætning til andre handlinger. Jeg tror, at hvis der er tyranner i skolen, kan vi tage det som en meddelelse om, at mindst et af sprogspillene i skolen er spillet om rå magt. I stedet for at reagere på samme måde indenfor sprogspillet om rå magt, ville mestring af spillet betyde, at kunne ændre sprogspillet, så rå magt ikke mere har samme styrke. Og så er det gode spørgsmål, hvordan man gør det? Og mit svar er: Formentlig på forskellig vis hver gang! Hvis der er et problem med tyranni og mobning gælder det derfor om at kunne ændre navnet på sprogspillet, snarere end at møde tyrannen med magt. Jeg kan give dig et eksempel fra Australien: Jeg og nogle kolleger arbejdede dernede og de fortalte mig nogle utrolige historier: De havde en masse bandevold i skolerne og banderne mobbede og tyranniserede andre på skolerne. Noget af det de arbejdede med var peer mediation, altså mediation imellem ligestillede, hvor elever fik undervisning i, hvordan de kunne mægle imellem hinanden. Australierne fik det geniale indfald at skabe en særlig klasse med mediatorer, og de henvendte sig til banderne og sagde: Vi starter dette projekt. Vi tror det bliver rigtig godt, men vi har brug for nogle mennesker, der virkelig ved, hvad det drejer sig om og det ved I jo bedre end nogen andre!. Så de fik nogle unge fra banderne til at agere mediatorer! Det ændrede simpelthen konteksten og sprogspillet og jeg tror man må være tilsvarende kreativ. Et lidt mere teoretisk spørgsmål. Du nævner i beskrivelsen af CMM, at teorien forfægter en ekstrem position, hvor du hævder, der er en reciprok forbindelse imellem kommunikationsmåder og måder at være menneske på. Ordet ekstrem gør mig nysgerrig i forhold til CMM. Pearce ler højt og sætter sig oplagt tilbage i stolen: Det er det jeg kalder kommunikationsperspektivet. John Locke opdeler i en af sine bøger verden i to dele. Det der havde substans og det der ikke havde. Han placerede kommunikation som noget, der ikke havde substans, og som et resultat af denne forståelse igennem oplysningstiden, er kommunikation altid blevet tænkt på som noget, der burde være farveløst, lugtfri og smagløst, det var nærmest en slags tankernes køretøj og man skulle kun forholde sig til den, hvis noget gik galt. Så skulle det repareres, så man bagefter kunne glemme alt om kommunikationen igen. På baggrund af dette, er det jeg hævder ekstremt, fordi jeg argumenterer for at kommunikation har substans og at kommunikationsformer har form, substans, og skaber begrænsninger og muligheder for at vi kan handle. Jeg arbejdede sammen med en kvinde, der var ansat meget højt oppe i systemet i IBM og hun sagde det på en vidunderlig måde: Hun sagde, at mange af ingeniørerne og 8

9 videnskabsfolkene skelnede imellem det hårde og det bløde. Det hårde er det samme som John Loche kaldte substantielt og det bløde er menneskene, relationerne osv. Og hun tilføjede: Kommunikation er den hårdeste mur, du nogensinde vil rende imod, hvis du ikke behandler den, som om det var den hårde, substantielle mur. Jeg er absolut enig med hende, vi har i lang tid troet vi kun kunne bruge kommunikationen til at se igennem for at kunne gengive, hvad vi taler om. Resultatet er efter min mening, at vi repeterer de samme gamle mønstre igen og igen uden egentlig at vide hvorfor. Min forståelse er, at de personer vi er, som individer i vore kulturer, er skabt af de kommunikationsformer vi engagerer os i! I min bog Communication and Human Condition forsøgte jeg at finde en måde at beskrive disse mønstre af mønstre og jeg har beskrevet tre former: modernistisk kommunikation etnocentrisk kommunikation kosmopolitisk kommunikation Det er meget forskellige former for kommunikation. I en ret ny bog om co-operativ integritet nævner Marvin Brown disse ideer og har tilføjet dem i forståelsen af den moderne, samarbejdende verden, for at vise hvordan organisationskulturerne har indlejret en eller flere af disse kommunikationsformer og som et resultat heraf, skaber folk, politikkerne og praksisserne indenfor dem. Jeg tror det samme gælder for skoler. Metaforer har somme tider en stor effekt med hensyn til at forklare noget. Har du en oplagt metafor, når vi taler om CMM? Barnett Pearce smiler bredt og siger: Adskillige! I den første bog om CMM, som Vern Cronen og jeg lavede, brugte vi metaforen et fly uden pilot ; en anden metafor til at forstå CMM er at du forestiller dig en kæmpe scene, hvor der ikke er noget publikum. På scenen ligger alle mulige former for rekvisitter, stumper og dele imellem hinanden. Rundt på scenen går skuespillere, nogle i kostumer og andre ikke. Hver af skuespillerne ønsker at have en bestemt rolle i et bestemt skuespil. Der er ikke nogen instruktør og skuespillerne kan derfor ikke metakommunikere om handlingen! De vandrer derfor rundt og siger deres replikker højt, mens de hele tiden håber at finde nogen at koble sig meningsfuldt til. Her i hjørnet har du The Royal Shakespeare Company, der fremfører Hamlet og det er et flot spil, som alle kan lide. I det andet hjørne har du folk der går rundt og siger replikker ud i luften og ingen replicerer, osv. Dette er en metafor for, hvordan vi forsøger at tage historier, som kulturen har udviklet, til os. Vi ønsker at være med i hele stykket, men for at kunne det, er vi nødt til at finde andre, som ikke blot er villige til, men også i stand til at indgå meningsfuldt i en rolle. Det er en metafor for CMM! Det er en fantastisk metafor! 9

10 Et andet felt, som jeg gerne vil spørge dig om, er supervision af lærere. Har du nogen specielle ideer til, hvordan vi kan bruge CMM i sådan en sammenhæng? Hvis vi antager, at lærere prøver at gøre det bedste de kan, hvilket er en grundantagelse i supervisionen, hvordan kan vi så give dem bedre redskaber til at gøre deres bedste? Jeg bruger meget Vygotskys Nærmeste udviklingszone. Ved at bruge nogle af CMM teknikkerne som støtte, kan folk gøre ting, som de ikke kunne før. Jeg antager, at de fleste lærere vil sætte fokus på, at noget ikke gik godt og at de ville ønske det var gået bedre. Hvad gik galt?, vil de nok ofte tænke. Deres ordvalg til at besvare disse spørgsmål kommer fra forskellige sammenhænge. CMM kan tilbyde nogle værktøjer, nogle ord til at besvare spørgsmål som disse. Jeg kommer via CMM-analysen til at tænke på, om og hvordan jeg kan gøre det anderledes næste gang. Så en supervisor kan f.eks. lave et interview inspireret af CMM serpentinmodellen 16, som kan bruges til at strukturere lærerens refleksioner over bestemte begivenheder. Ved at bruge både tidssekvensbeskrivelsen og hierarkimodellen, hvor vi ser på koordination imellem folk, vil læreren måske kunne se, at noget af det hun gjorde, havde utilsigtede konsekvenser, ikke blot for den næste handling, men for hele episoden. Ved at bruge dette som en analytisk ramme, kan supervisoren hjælpe læreren med at blive mere sensitiv i fremtidige situationer. Det får folk til at skabe mening på adskillige kontekstniveauer på samme tid! Ved at arbejde mig igennem disse niveauer mange gange, har jeg opdaget, at analyse af hvad jeg har gjort forkert, ved at gå tilbage og sætte fokus på konteksten, skaber en særlig form for visdom og jeg mener det gør os bedre til at vurdere, hvad vi gør ved andre. Det tekniske ord er fronesis, som er et græsk ord for God bedømmelse af praktisk visdom.. Det ville være fint, hvis en supervisor kunne hjælpe lærere med at opnå denne praktiske visdom, fronesis igennem en proces af refleksion og projektion, f.eks. ved at bruge CMM - modeller - uden at jeg dog mener, de er de eneste, der virker. Jeg synes CMM - modellerne har en stor styrke i forhold til at synliggøre kompleksiteten i kommunikationen imellem mennesker. Det er interessant at høre, at du beskriver, at vi også kan lære af det, der ikke lykkes, når en systemisk supervisor som Peter Lang helst vil tale om det der lykkes? Jeg har lært meget af Peter, men det er et område, hvor vi er landet på forskellige opfattelser. Vi holder begge af anerkendende arbejde og jeg vil heller ikke ind i at have fokus på en masse fejl, men man kan fint anerkende folks anstrengelser, også selv om de ikke havde held med det de gjorde. En supervisor kan også få lærerne til at reflektere over tidspunkter, hvor de gjorde det godt. Jeg tror, vi lærer af kontraster, ligesom Bateson pointerer, at perception altid involverer forskellighed. Så jeg vil både se på succes er og fejltagelser! 16 Serpentinmodellen beskriver skift imellem analyser af de respektive personers kontekster i dialogen. 10

11 Litteraturidéer og links, hvis du vil vide mere: Armstrong, Thomas & René Kristensen: Mange intelligenser og anerkendende relationer i klasseværelset in Kristensen, René (Red): (2006) Fantastiske forbindelser - Relationer i undervisning og læringssamvær. Frederikshavn: Dafolo. (Teorien anvendt i en læringssammenhæng) Cronen, Vernon E. & John Chetro-Szivos: Fuldbyrdede øjeblikke og etiske handlinger in: Forvandling - værdsættende samtale i teori og praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag. (1. udg. 5 oplag 2006). Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr m. fl.: (2005) Systemisk ledelse den refleksive praktiker. Dansk Psykologisk Forlag. (Teorien anvendt som kommunikativ analyse). Keagan, Robert & Lisa Laskow Lehey: How the Way We Talk Can Change the Way We Think. (ukendt udgiver) Pearce, W. Barnett: (1989) Communication and the Human Condition. Southern Illinois University Press. Pearce, W. Barnett (1994) Interpersonal Communication: Making Social Worlds. HarperCollins. Pearce, W. Barnett: Using CMM. (1999) Ikke offentliggjort i denne version. Pearce, W. Barnett & Kearney, Jeremy, Eds. (2004). Coordinated management of meaning: Extensions and applications. Human Systems, 15: whole issues 1, 2 and 3. Pearce, W. Barnett & Stephen Littlejohn: (1987) Moral Conflict: When Social Worlds Collide. Sage. Pearce, W. Barnett & Vernon E. Cronen: (1980) Communication, Action and Meaning: The Creation of Social Realities. Praeger. Links (Pearce s hjemmeside) (Anvender teorien og laver kurser med Barnett Pearce i Danmark) (Anvender teorien i ledelsesudvikling) ( Antologien Fantastiske forbindelser m.m.) René Kristensen er adjunkt, stud. Master of Science in systemic leadership & organizational studies. Han er ansat i CVU Lillebælt i Efter- og videreuddannelsen i Odense, hvor han blandt andet arbejder med anerkendende pædagogik og specialundervisning. Gennem årene har han været forfatter til en række specialpædagogiske artikler og er desuden medforfatter og redaktør på flere bøger. Se evt.: 11

Coordinated Management

Coordinated Management René Kristensen. adjunkt, stud. Msc, CVU Lillebælt, Efter- videreuddannelsen, Odense. Coordinated Management of Meaning - om CMM-teorien i undervisningssammenhænge - Et interview med professor Barnett

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale

PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale PUMA præsentation Turku September 2013 René Kristensen, MSc Lektor, University College Lillebælt Odense, Danmark Peter Lang 1 Intro Introduktion Tid: 15:00 16:30 Samtaler

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Klasseledelse i et relationelt perspektiv. -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008

Klasseledelse i et relationelt perspektiv. -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008 Klasseledelse i et relationelt perspektiv -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008 René Kristensen, adjunkt, pædagogisk konsulent Udvikling af selver Det unikke selv kan

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Om anerkendende undervisning - et interview med Peter Lang

Om anerkendende undervisning - et interview med Peter Lang Opdatering: Artiklen blev bragt i tidsskriftet Kognition & Pædagogik nr. 56 (2005) René Kristensen og Merete Fredslund er nu begge uddannede i Systemisk ledelse og organisationsstudier og arbejder som

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Værdsat Af Lis Kelså

Værdsat Af Lis Kelså Værdsat Af Lis Kelså Drøm en drøm En tilsyneladende vild fantasidrøm kan fungere som en drejebog for forandringer også hos børn og familier i krise, mener to engelske psykiatere. 1200 psykologer, socialrådgivere

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Hvad er ekstraordinær god ledelse?

Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvorfor er det vigtigt med god ledelse? Fordi alt andet ikke skaber den livskvalitet, som jeg mener vi fortjener og har mulighed for at have. God ledelse handler til

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere