Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Disposition. 1. Religiøs behandling. Indledning Definition af religiøs behandling i kristendommen Forskellige traditioner af religiøs behandling Charles Ndifon og religiøs behandling Brugen af religiøs behandling i Danmark Brugen af religiøs behandling i Norge Sammenligning mellem danske og norske tal. 2. Metode Overordnet formål med projektet og tidslinie Baggrund Helbredelseskort Spørgeskema og pilotundersøgelse Svarprocent og telefoninterviews Kategorisering Udvælgelse af informanter og præsentation Etiske overvejelser. 3. Kleinman og sygdomsopfattelse Sundhedssystemet som et kulturelt system Kleinmans Sektormodel Nærmiljø-sektoren Den professionelle sektor Den ikke-professionelle sektor Individet tolker verden via sin symbolske virkelighed En anerkendelse af forskellige sygdomsopfattelser. 4. Spontane remissioner.

2 4.1. Definition af spontane remissioner Opfattelser af spontan remission Spontane remissioner i litteraturen Statistik om spontan remission for de enkelte sygdomme. 5. Gennemgang af journaler Introduktion til gennem gang af journaler Berits journal Berits historie og konklusion Esthers journal Esthers historie og konklusion Helles journal Nærmere gennemgang af Helles journal Helles historie og konklusion Mortens journal Sammenhænge i forhold til HIV-RNA Mortens historie og konklusion Saras journal Saras historie og konklusion Karens journal Karens historie og konklusion Grethes historie og konklusion Bittens historie Ediths historie og konklusion Carsten historie. 6. Det etnografiske interview Introduktion til det etnografiske/kvalitative interview Informanten og intervieweren Interviewguide Transkription og kodning.

3 6.5. Rammer for de udvalgte uddrag Tilklipning af uddrag. 7. Analyse af interviews Præsentation af analysen Sygdomsopfattelse Esthers nej tak til behandling Morten og Sara - egen indflydelse på sygdom Nuancer og opsamling Holistisk sygdomsopfattelse Opsummering af holistisk sygdomsopfattelse Erfaringer med det danske sundhedssystem Positive erfaringer med sundhedsvæsenet Negative erfaringer med sundhedsvæsenet Genoptræningscenter- så er jeg klar igen Cancer- er der noget du vil spørge om? Et uspecifikt fund? Den kroniske patient og negative erfaringer Negative erfaringer og kommunikation Kommunikation og kompliance Beslutningsprocesser før mødet med Charles Ndifon Informanternes udsagn om årsag og forventninger Vægt på Placebo, positiv forventning Åndelige/følelselmæssige oplevelser Positive åndelige/følelselmæssige oplevelser Kærlighed, der bare var i rummet Fyldt med håb og glæde Negative åndelige/følelselmæssige oplevelser Jeg tror ikke en skid på dem Overvejelser i tiden efter helbredelsesoplevelsen Kontakten med sundhedsvæsenet efter helbredelsesoplevelsen Opsummering af analysen.

4 8. Forklaringsmodeller støder sammen Overgang fra empiri til teori Disease og illness- forskellige forklaringsmodeller Illness- patientens perspektiv Disease- lægens perspektiv Baggrund for lægens perspektiv Den danske lægeuddannelse Opsummering og diskussion. 9. Religiøs/åndelig praksis og sundhed Religiøs/åndelig praksis og sundhed Er religiøs/åndelig praksis et behov blandt kroniske patienter? 9.3. Danskere, amerikanere og religiøsitet The Faith Factor- betydningen af religiøs tilknytning for helbred Opsummering af The Faith Factor Religion og helbred- en meta-analyse Resultater fra Religion and Health Diskussion af resultater Religion og coping Diabetes, HIV og coping Cancer, sklerose og coping Smerter og coping Åndelig omsorg for kroniske patienter Etisk Råd og åndelig omsorg Opsummering. 10. Konklusion. Appendix 1: Informanterne. Bilag 1: Spørgeskema. Bilag 2: Kodeliste. Referenceliste.

5 Indledning. Dette projekt handler om religiøs behandling i Danmark. Kapitel 1 beskriver derfor definition og brug af religiøs behandling mere overordnet i Danmark og resten af Norden. Dette kapitel leder over i et metodekapitel (kapitel 2), som også er en gennemgang af projektets delfaser og overvejelser. Dernæst har jeg set nærmere på begrebet sygdomsopfattelser og en bredere forståelse af sundhedssystemet, som den er beskrevet af læge og antropolog A. Kleinman. Denne mere nuancerede opfattelse er udgangspunkt for, at man i sundhedsvæsenet med fordel kan være opmærksom på den behandling som patienter opsøger andetsteds. Denne opmærksomhed kan være med til at afsløre svagheder og styrker i det etablerede sundhedsvæsen. Desuden kan den være med til at forklare, hvorfor det kan være svært ud fra en biomedicinsk tradition at kommunikere med patienter, som behandles i både professionelle og alternative behandlingsregier med vidt forskellige sygdomsopfattelser. Denne diskussion tages op i kapitel 8, som omhandler lægens og patientens perspektiv på sygdom. Den religiøse behandling er undersøgt med udgangspunkt i en helbredelsesoplevelse, som nogle deltagere har haft på et møde med den nigerianske præst Charles Ndifon. Oplevelserne er undersøgt med henblik på fysiske og psykiske aspekter. Formålet har været at undersøge disse oplevelser fra deltagernes synspunkt og fra et mere biomedicinsk synspunkt. Førstnævnte er undersøgt ved hjælp af det etnografiske interview. Denne interviewform introduceres i kapitel 6. Ved hjælp af denne metode kan opnås en dybdegående og perspektivrig beskrivelse af oplevelserne, som de er erfaret af deltagerne. Jeg har også set på betydningen af helbredelsesoplevelserne for informanterne i tiden efter møderne. Den mere biomedicinske del er belyst ved journalgennemgang. Som inspiration til journalgennemgangen har jeg set på emnet spontane remissioner (kapitel 4). Dét er den naturvidenskabelige forklaringsmodel for sygdomsforløb med et uforklarligt gunstigt forløb. Målet med gennemgangen af journaler har været at undersøge forløbet i tiden før og i tiden efter møderne med Charles Ndifon. Jeg har i den forbindelse set på den konventionelle behandling og forventningerne til denne sammenlignet med det aktuelle sygdomsforløb. Vurderingen er sket i samarbejde med flere læger. I opgaven fremkommer journalgennemgangen (kapitel 5) før analysen af interviewene (kapitel 7). Dette er ikke et udtryk for priortering af information. Via etnografiske interview er der også fremkommet en indsigt i informanternes oplevelser

6 med det danske sundhedsvæsen. Jeg har fremhævet gode og dårlige oplevelser (kapitel 7). Slutteligt har jeg set på betydningen af religiøs/åndelig praksis som en form for coping. Samt på religiøs/åndelig praksis betydning for godt helbred generelt (kapitel 9). En diskussion, som er speciel aktuel i USA, hvor der i øvrigt undervises i håndtering af patienternes åndelige spørgsmål og behov på mere end 20 af de medicinske fakulteter. Tak. I forbindelse med opgavens introduktion falder det mig naturligt at takke dem, som har haft en betydningsfuld indflydelse på projektet. Tak til Beth Elverdam. Du har været en meget tålmodig og hjertevarm vejleder. Det hjælper på frimodigheden, når man er nybegynder. Tak til Ulla Eriksen og Ulrik Dige. Tak fordi I satte tid af midt i en travl hverdag til et projekt som mit. Tak Lone Friis, du har givet mig mange brugbare råd. Tak til alle jer på Almen Medicin. Det har været et kort bekendtskab, men tak for hyggeligt samvær. Og Søren, du er den bedste far og mand, man kan tænke sig. Tak for hjælpen.

7 1.1. Definition på religiøs behandling i kristendommen. Udgangspunktet for den religiøse behandling finder man i den tidlige kristendom med reference til Bibelen. Der finder man en beskrivelse af fremgangsmåden: I skal lægge hænderne på de syge, og de skal blive helbredt (Jakobs brev kap.5, vers 16). Samme sted er der mange beretninger om mirakler (helbredelser) udført af Jesus og de første kristne. Det er således tale om en 2000 år gammel behandlingsmetode, hvor man søger fysisk og psykisk hjælp via en åndelig kraft, som i den kristne tradition er Gud og Jesus. 9Religiøs behandling, som jeg har undersøgt, i Danmark er altså funderet i den kristne tradition modsat de mest brugte alternative tiltag i Danmark, som er zoneterapi, akupunktur, spirituel healing og kinesiologi.(launsø 1996, s.38). Disse behandlingsmetoders spirituelle indhold er oftest funderet i orientalske religioner. (Aagård 2001, s.2) Forskellige traditioner af religiøs behandling i Danmark. Religiøs behandling finder sted i Danmark indenfor forskellige kirker (Nissen 2002, s.203ff). Men da der er stor variation i de kirkelige traditioner, er der en vis spændvidde i måden, hvorpå den religiøse behandling inddrages i det kirkelige liv. Via de 10 kvalitative interviews, som jeg har foretaget, fås indsigt i religiøs behandling, som den foregår i en Folkekirke sammenhæng og i Indre Mission. En måde som er anderledes end den foregår på hos Charles Ndifon, som arbejder i en frikirkelig tradition, som her er Pinsekirken. Jeg har valgt kort at beskrive denne behandlingsform. Det er ud fra den antagelse at fænomenet er forholdsvis ukendt i Danmark. Førstnævnte beretning stammer fra en 23-årig kvinde, som har haft piskesmæld i 1½ år. Det har hindret hende i at arbejde og fungere normalt. Hun kommer regelmæssigt i en Folkekirke nær København. Der er her tale om en kirkelig tradition, hvor bøn for syge ikke indgår som en naturlig del af gudstjenesten, i stedet for indkaldes den syge til en særlig lejlighed. Her beder præsten og nogle ældre i menigheden for den syge, og hun salves med olie. Grethe, som kvinden hedder, fortæller at hun var meget i tvivl om hun skulle sige ja til at blive bedt for at præsten. Men hun har hørt, at flere er blevet helbredt, og så synes hun egentlig ikke hun har noget at miste. Hun beskriver her hvordan det foregik: Min kæreste og min veninde Carla var med mig derinde, og så var der præsten og så to ældre damer. Vi sad helt oppe ved alteret i en rundkreds ved døbefonden, og så 9

8 sang vi nogle salmer. Det var meget intimt egentlig, og så kunne alle sige noget, som de havde tænkt på i forbindelse med det her, eller bare et eller andet de ville give mig med på vejen. Det var simpelthen så sødt, og jeg var meget meget rørt, og så bagefter foretog vi salvelsen, hvor jeg knælede ved alteret, og så lagde alle de andre hænderne på mig og bad for mig, og jeg blev salvet med olie. Bare sådan korsets tegn i panden. Jeg følte mig simpelthen som den svageste person på hele jorden, og samtidig bare den heldigste, altså at der var nogen, der kunne nyde så meget omsorg for mig, det var helt enormt. Jeg følte Guds nærvær ikke også, altså han svigter ikke. En anden informant, en 69-årig kvinde med kræft, beretter om sin opvækst i et indremissionsk samfund i Vestjylland. Hun var selv én, som kvinderne i byen brugte som en slags religiøs behandler. Hun lagde hænder på folk, og når hun gjorde det, mærkede hun selv en varme. Esther fortæller det sådan her: Da jeg var barn, der var det indre missionsk, og der brugte kvinderne mig, når de var syge, havde hovedpine, havde ondt. Og må den bette tøs ikke komme hen og lægge hænderne på mig, for det er hun nu så god til. Og så skulle jeg holde på deres knæ, og så bare sådan tænke, at de blev raske, og sådan, og så følte jeg jo den her varme, der kom ned over mig, og ned i deres knæ... Og så hjalp det jo, og så sprang jeg ud og legede igen ikke.(...) Så jeg blev tit kaldt præstedatteren, og min far var fisker altså ikk. Der står ikke direkte i citatet, at det er Gud, som medierer denne varme, som virker helbredende. Men man må forvente, at kvinderne var meget religiøse. De kalder hende også præstedatter selvom faderen er fisker. I det tillægger de informanten noget religiøst. Hun fortæller senere, at mændene ikke måtte vide om det. Det må betyde, at det ikke har været en del af det praktiserede indre missionske. Det fungerer i denne sammenhæng, som noget spontant, modsat salvelsen i kirken. To norske folklorister (Alver og Selberg, 1990) har undersøgt religiøs behandling i Norge. De beretter her om en kvinde, som lå hjemme i sin seng og var meget syg. Der står ikke beskrevet hvilken sygdom, der var tale om. Mens hun ligger i sengen hører hun en stemme, som højt kalder på hende flere gange. Stemmen fortæller hende, at hun skal gå til Lien og møde en kvinde. Hun opfatter det som Guds tale, og selvom hun ikke skulle være i stand til at gå, rejser hun sig alligevel, tager tøj på og går ind til kvinden, som er religiøs behandler. 10

9 Følgende citat beskriver behandlingen: Eg kan ikkje huske om hun bad høyt for meg, men eg tror ikkje at hun gjorde. Hun la liksom hånden over. Hun bare strøk meg over der (viser mot ryggen). Og så bad stille (Alver m.fl. s. 302). Her er altså tale om en kvinde, som er kendt som religiøs behandler på lignende måde som Charles Ndifon. Det er i denne sammenhæng udenfor en kirkelig kontekst. Menigheden har altså ingen betydning. På et andet tidspunkt hvor samme person igen har fået smerter, fortæller hun: Så kan eg huske, at det var to ifra menigheden, som var oppe og bad for meg en kveld. Men eg kjente ingenting. De salvet meg, og de bad for meg. Her er det altså i en religiøs sammenhæng. Nogle fra menigheden tager sig af den syge. Her bruges, som i Grethes tilfælde den symbolske handling salvelse, sandsynligvis med olie, som den benyttes i den bibelske kontekst (Jakobs brev kap.5, vers 14). Det virker tilsyneladende som om, at det blot er to tilfældige personer fra menigheden, de benævnes ikke religiøse behandlere, men blot nogle, som yder en almindelig tjeneste fra menigheden. Det ses her, at religiøs behandling finder sted i flere forskellige sammenhænge. Det kan være enten privat, i en kirke eller hos en decideret religiøs behandler. Det kan foretages af en præst eller af personer, som er troende Charles Ndifon og religiøs behandling. Det ses altså at religiøs behandling finder sted i forskellige former og i forskellige sammenhænge. Charles Ndifons måde at behandle på ved at lægge hænderne på og bede for deltagerne, det kaldes forbøn. Det er bøn og håndspålæggelse, som er essensen i den religiøse behandling. Bønnerne er korte, og ofte bare en befaling over sygdommen, som det ses af det følgende uddrag. Her fortæller informanten om den oplevelse, som hun har haft i forbindelse med forbøn under mødet. Hun er her kaldt op foran ved scenen sammen med flere andre kræftpatienter. Her beder Charles Ndifon for de syge. Berit fortæller: Jeg synes, da vi stod deroppe, og han sagde, det skulle forsvinde. Det er altså ikke nogen lang ceremoni, men en kort befaling over sygdommen. På møderne er det ikke alle deltagere, som får håndspålæggelse. En informant, beskriver, at hun oplevede sig helbredt, selvom hun ikke var oppe og blive bedt for af Charles Ndifon. Sara fortæller: Jeg sad bare på min plads, jeg gik ikke frem til ham for håndspålæggelse, jeg sad bare på det sted, hvor jeg sad. Sara er kristen og vil gerne fremhæve, at det er Gud der helbreder. Det sker ikke, 11

10 fordi man rører ved Charles Ndifon. Det er noget, som fremhæves på møderne. Det ses i næste uddrag. Her beretter informanten om noget, som hun kan huske Charles Ndifon sagde. Grethe fortæller: at han hele tiden sagde, at det ikke var ham, der gjorde det, men det var det var Gud der fik æren, det var Jesus man skulle takke. På møderne foregår den religiøse behandling som en del af en gudstjeneste med gospelmusik, bøn, undervisning ud fra bibelen og fællesskab med andre deltagere. Der er fokus på den oplevede religiøsitet, hvor der gives plads til at udtrykke taknemmelighed, åbenhed, glæde og andre følelser, som udtrykker en indlevelse i det åndelige og fællesskabet. Disse udtryk ses gennem sangene, hvor nogle deltagere løfter hænderne. De ses gennem indlevelse i bønnerne, gennem dialog mellem Charles Ndifon og publikum m.m. Møderne er gratis at deltage i. Det er således den kirke, som arrangerer møderne, som er ansvarlige for det økonomiske. Der bliver dog foretaget en indsamling på mødet, som er frivillig. Det understreges, at der ikke er overensstemmelse mellem muligheden for at modtage helbredelse og størrelsen af den pengegave, deltagerne eventuelt giver. Når jeg i min opgave ser på begrebet religiøs behandling, ser jeg på det som det hovedsagelig foregår til møderne med Charles Ndifon. Der er altså tale om en form, hvor en syg person får håndspålæggelse og der bedes en bøn. Eller der bedes en bøn for en forsamling af syge, som selv kan lægge hånden på det syge sted. Konteksten er et fællesskab Brugen af religiøs behandling i Danmark. Når jeg ser på brugen af religiøs behandling i Danmark er det ud fra den ovenfor beskrevne afgrænsning. I Danmark er der ikke lavet opgørelser over hvor mange, der opsøger religiøs behandling. Men i journalist Henri Nissens bog: Åndens magt, helbredelse ved bøn, en bog om Charles Ndifon, omtales religiøs behandling i Danmark generelt. Jeg har opsøgt de personer i bogen, som udfører religiøs behandling for at danne mig et overblik over deltagelsen i disse møder i år Til møder med Charles Ndifon har der i 2001 været: ca deltagere. (Kilde præst Lars Due-Christensen, dansk kontakt for Charles Ndifon.) 12

11 Desuden holder Volvo-direktør Hans Berntsen møder hver måned rundt i kirker og andre lokaler i Danmark. Han arbejder på samme måde som Charles Ndifon. Antal deltagere i 2001: ca: ( Kilde: Mission-Danmark, egne optællinger (www.missiondanmark.dk). En anden mand ved navn Orla Lindeskov holder ca. 100 møder rundt i landet årligt. Antal deltagerere 2001: ca (kilde: kontaktet personligt) Desuden foregår religiøs behandling som oftest i de såkaldte frikirker. Antallet af medlemmer er følgende: Pinsekirken: 5350 (Kilde Pinsekirkens landsavis), Apostolsk kirke: 3100 (præst i Odense), Baptist kirken: 5214 (Baptistkirkens landsekretariat) Metodistkirken: 2300 (præst i Odense), Frelsens Hær: ca og Missionsforbundet. Ca.2000 (præst i Odense) De tæller tilsammen: personer. Desuden holdes der i forskellige kirker mindre helbredelsesmøder hvor man beder for syge. Det foregår også som beskrevet i Folkekirken, hvilket jeg ikke har noget overblik over. Tilsammen har mindst personer deltaget i et møde, hvor der foregår religiøs behandling i år Brugen af religiøse behandling i Norge. I Norge har Risberg et al. lavet to undersøgelser om brugen af non-proven therapy (NPT, alternativ behandling) hos cancerpatienter (Risberg et al. 1996, 1998). Der er lagt vægt på spirituel NPT. Spirituel NPT defineres som tros-helbredelser (faith-healing) og helbredelser ved håndspålæggelse (healing). Begrebet tros-helbredelse (faith-healing) vil tilsyneladende svare til min definition af religiøs behandling, uden, at opsplitningen dog fremgår helt entydigt i artiklen. Der er ikke beskrevet om den religiøse behandling foregår som enkelt-behandling eller om den foregår i konteksten af en gudstjeneste. I spirituel NPT indgår altså både religiøs behandling og healing, som også er populærnavnet i Danmark for alternativ praksis uden specifik religiøs tilknytning. Her skelnes altså mellem en mere bred åndelighed overfor religiøsitet. Åndelighed dækker over en individuel søgen. En søgen, som omhandler spørgsmål omkring livet, om mening og om relationen til det overnaturlige. Religiøsitet dækker over en tilknytning til en kirke eller en defineret religiøs gruppe. Fællesskabet der udgør rammerne for ritualer, trospraksis og 13

12 symboler, har det formål at facilitere nærhed til den højere magt/gud. Desuden er formålet med det religiøse fællesskab at fostre en gensidig ansvarlighed (Koenig et al.2001, s.18). Som enkeltperson er det muligt både at være religiøs og åndelig. Det er også muligt at være spirituel men ikke religiøs. (Matthews 1997, s.18f.) Risberg et al s artikel fra 1996 bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor 70.4% af de 911 (642) inviterede patienter blev inkluderet i analysen % (126) af deltagerne havde brugt én eller anden form for NPT. 50% (63/126) af brugerne af NPT havde benyttet sig af spirituel NPT, som dermed var den mest benyttede form af NPT. 44 % (28/63) havde som spirituel NPT benyttet sig af religiøs behandling (faithhealing). 22 % (28/126) af dem som benyttede NPT overhovedet brugte religiøs behandling. 89% (13.1/14.7) af dem, som brugte religiøs behandling var kvinder. 10% (63/630) af norske cancerpatienter benyttede sig i dette studie af spirituel NPT. 4.4% (26/630) af norske cancerpatienter benyttede sig i dette studie af religiøs behandling. Risbergs artikel fra 1998 er et 5 års follow-up studie med 252 cancerpatienter fra det nordlige Norge. Studiet er baseret på spørgeskemaer sendt ud efter 0, 4, 12, 14 og 60 måneder %-27.3% benyttede sig af NPT ved de enkelte tværsnitsundersøgelser. 45% (113) var den kumulerede frekvens af deltagere, som på et eller andet tidspunkt i de 5 år follow-up havde benyttet sig af NPT. 74% (84/113) af brugerne af NPT benyttede sig af spirituel NPT. 33% (84/252) af cancerpatienterne benyttede sig af spirituel NPT. Sidstnævnte artikel konkluderer, at der ikke er længere overlevelse i gruppen, som 14

13 benytter NPT. Antallet af inkluderede personer er ikke vældig stort Sammenligning mellem danske og norske tal. Til sammenligning med de norske tal er det passende at se på hvor mange kræftpatienter, som benytter sig af alternativ behandling (NPT) i Danmark. Jeg benytter mig af tallene fra Anette Damkiers Ph.d.-afhandling om alternativ behandling blandt kræftpatienter. Hun adskiller mellem alternativ medicin (AM), og alternativ terapi (AT). Jeg ser udelukkende på AT, da de norske undersøgelser også kalder deres behandlinger for terapier, og da spirituel behandling helt klart må kaldes terapi fremfor medicin. Anette Damkier har lavet spørgeskemaundersøgelser fra 1992 og 1995 med henholdsvis 769 og 456 patienter. (Svarprocent mellem 94 og 97%) Resultaterne er følgende: % (88/769) af cancerpatienterne brugte AT. 78% (69/88) af brugerne var kvinder. De hyppigst anvendte former for AT var, akupunktur(30%), zoneterapi(28%) healing(8 %), kinesiologi (8%) og visualisering (7%) % (61/456) af cancerpatienterne brugte AT. 75% (46/61) af brugerne var kvinder. De hyppigst anvendte former for AT var zoneterapi(34%), akupunktur(28%), healing(13 %), kinesiologi (11%) og forskellige former for diæter(10%). I de norske undersøgelser brugte 20% AT i 1996 og i tværsnitsundersøgelserne fra brugte mellem 17 og 27 % AT. Der er i disse undersøgelser et højere forbrug af AT i Norge fremfor Danmark, ud fra det synspunkt må man forvente, at andelen som bruger religiøs behandling vil være mindre i Danmark. Der er dog i de seneste årtier, ifølge seniorforsker Mette Kjøller, sket en fordobling af antallet af personer, som søger alternativ behandling i den danske befolkning fra 10% i 1987 til 20.6% i 2000 (Kjøller, 2002). Det kan, afhængig af, hvordan alternativ behandling defineres, betyde, at brugen af religiøs behandling også er stigende. 15

14 Der er ikke tale om et fyldestgørende overblik over brugen af religiøs behandling i Norden ud fra disse to norske artikler. Der findes ingen undersøgelser fra Danmark omkring brugen af religiøs behandling. Via min egen efterspørgsel viste der sig at være nogen interesse for religiøs behandling. Området er kun ganske lidt undersøgt, og der har ikke været mere litteratur tilgængeligt. Gennem mit projekt ønsker jeg derfor at se på brugen af religiøs behandling. Ikke udelukkende som et overslag over hvor mange danskere, som benytter det. Men i højere grad hvilke erfaringer og hvilken effekt udvalgte personer har fået af den religiøse behandling. 16

15 2.1. Overordnet formål med projektet og tidslinie. 1. At belyse hvilken overordnet beskrivelse den gruppe på ca. 200 personer giver af en helbredelsesoplevelse, de har haft i forbindelse med møder med Charles Ndifon. Det drejer sig om både fysiske og psykiske forbedringer. Hertil benyttes spørgeskema. 2. At udvælge en gruppe på 5-10 personer, hvor jeg vil gå i dybden med deres individuelle og personlige motiver og erfaringer. Jeg ønsker at se på hvilken vægtning de lægger på den fysiske forbedring overfor den mere uspecifikke mentale/åndelige betydning, som disse møder har haft. Jeg vil se på hvad årsagen er til, at de ikke blot får deres behov dækkede indenfor det etablerede sundhedsvæsen, men søger et miljø, hvor der lægges vægt på en sammenhæng mellem fysisk og psykisk/åndeligt velvære. En sammenhæng som ikke altid ses så opprioriteret indenfor sundhedsvæsenet. Hertil benyttes kvalitative interviews. 3. At se på en eventuel påviselig biomedicinsk effekt af disse møder på den udvalgte gruppe på 5-10 personer. Jeg ønsker at undersøge, om der er sammenhæng mellem denne effekt og deltagernes helbredelsesoplevelser. Hertil benyttes primært journaler samt uddrag fra de kvalitative interviews. Tidslinie. Februar 2001: Helbredelsesmøder med Charles Ndifon. Oktober 2001: Spørgeskemaerne sendes ud. Okt.- nov. 2001: Spørgeskemaerne returneres. November 2001: Telefoninterviews foretages. Feb.- maj 2002: Kvalitative interviews foretages. Juni- aug. 2002: Journaler gennemses Baggrund. Udgangspunktet for dette projekt er et arrangement med ca mennesker. Det fandt sted i 17

16 København den februar 2001, hvor en kristen nigeriansk pastor bad for syge mennesker, såkaldt religiøs behandling. Denne mand har været fulgt i et par programmer på TV2-Zulu, hvor tre personer, som havde en helbredelsesoplevelse blev fulgt. Der blev spurgt ind til hvilke oplevelser, de havde haft i den forbindelse. Der blev desuden foretaget en verificering fra lægelig side af to personer, som havde oplevet en fysisk helbredelse. Pinsekirken i København var arrangørerne af disse møder. De var interesseret i at få belyst deltagernes erfaringer. Undertegnede blev i den forbindelse spurgt, om jeg ville være interesseret i at gå ind i en nærmere undersøgelse af denne gruppe. I deres beskrivelse af formålet skriver præst, Lars Due Christensen: Første prioritet er naturligvis at få afdækket den rent fysiske del af forløbet, men for os vil det stort set være næsten lige så interessant at kende den mentale påvirkning. Som det fremgår af projektet som helhed, har der ikke været mere fokus på de fysiske oplevelser end på de mentale/åndelige oplevelser. I forbindelse med arrangementet blev personer, der havde oplevet positive forandringer i deres helbred, opfordret til at aflevere et kort med angivelsen af oplevelsens art, samt navn og adresse Helbredelseskort. De føromtalte helbredelseskort er indgangsmaterialet til dette projekt. På kortene har deltagerne kort beskrevet deres lidelse. Den kan være af enten fysisk eller psykisk art. De har også beskrevet hvilken fysisk eller psykisk ændring, de oplevede på disse møder. Deltagerne har på disse kort givet tilladelse til at blive kontaktet. Som nævnt var der sammenlagt ca på møderne, og de 230, som afleverede helbredelseskort, var ikke nødvendigvis repræsentative for de, som havde haft en ekstraordinær helbredelsesoplevelse. Disse personer var et sammentræf af deltagere, som havde oplevet noget mærkbart, og så havde passeret der, hvor de skulle udfylde kortene. Kortene var kun retningsangivende, hvad angår forbedring af helbred. Det skyldes, at en ændring i mange sygdomme ikke kan afgøres på én aften. Eksempelvis hvor der er tale om intermitterende symptomer. Der har været deltagere, som har troet, der var sket en ændring, og som så er kommet hjem og har opdaget, at alt var ved det gamle. Der er deltagere som først efter mødernes afslutning har opdaget, at der var sket en eller anden forandring. Dette fremgår af spørgeskemaerne, som besvares et halvt år efter møderne. Her siger 17% (13/76) af de som afleverede helbredelseskortene på spørgeskemaerne, at de 18

17 ikke alligevel har oplevet en forbedring i deres helbred. Der er også mulighed for, at deltagere kan have oplevet en forbedring i tiden efter mødet. Det har der ikke været mulighed for at undersøge. Ud over én person i spørgeskemaundersøgelsen, som fortæller, at hans symptomer forsvandt morgenen efter mødet. Ved gennemlæsning af den database, som blev lavet på baggrund af helbredelseskortene blev det hurtigt klart, at denne ikke rigtigt gav et billede af hvad der var sket. Det var en blanding af, hvad deltagerne håbede, der ville ske, samt nogle meget ufuldstændige historier. Det var altså ikke muligt ud fra databasen at udvælge 5-10 informanter til nærmere granskning. Der af opstod ideen om at fremstille et spørgeskema til dette formål Spørgeskema og pilotundersøgelse. Spørgeskemaet (bilag 1) havde til formål at få en uddybet beskrivelse af den helbredelsesoplevelse, som deltagerne havde haft. Desuden hvorvidt den forbedring, de oplevede, har været vedvarende. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om hvilke(n) sygdom(me), der fik dem til at gå til møderne med Charles Ndifon, og hvordan og hvor ofte deres sygdom var blevet tilset/vurderet. Der blev af den årsag spurgt til antal lægebesøg, antallet af forskellige kliniske prøver indenfor de sidst 5 år. Slutteligt blev der spurgt til hvilken ændring, der var sket i forhold til smerter, medicinindtag, mobilitet og psykisk velvære, og om der er set på eventuelle helbredsændringer indenfor sundhedsvæsenet. Spørgeskemaet indeholdte både åbne og lukkede spørgsmål, dog med overvægt af lukkede spørgsmål. Spørgeskemaet skulle bruges som et arbejdsredskab til at udvælge informanter, derfor var kravene til spørgeskemaet også begrænsede. Det dannede ikke grundlag for en statistisk undersøgelse. For at være sikker på, at spørgeskemaet var brugbart, gennemførte jeg en pilotundersøgelse. Jeg udvalgte to deltagere, som begge var emigranter fra henholdsvis England og Vietnam. De havde begge to boet her i mange år, og var derfor forholdsvis fortrolige med dansk. Stadigvæk ville det øge sandsynligheden for at indforståede eller svære danske termer ville blive opdaget. Jeg lod dem udfylde spørgeskemaet uden at afbryde. De kunne så stille spørgsmål undervejs, og det hele blev optaget på bånd. Pilotundersøgelsen medførte flere redigeringer. 19

18 Spørgeskemaet blev udsendt 7 måneder efter møderne med Charles Ndifon til 200 personer. Der var altså 30 personer, som ikke havde udfyldt helbredelseskortene fyldestgørende eller givet tilsagn om, at der måtte tages kontakt. Pinsekirken i København udsendte spørgeskemaerne vedlagt et brev om sammenhængen mellem deres helbredelseskort og dette projekt. Til spørgeskemaet var der også vedhæftet et brev fra undertegnede med information om projektet med vægt på det sidste spørgsmål. Her spurgte jeg deltagerne om, hvor vidt jeg måtte henvende mig ved behov for flere spørgsmål. Samt med oplysninger om, at indkomne oplysninger ville blive behandlet fortroligt efter Datatilsynets regler og blive destrueret efter brug Svarprocent og telefoninterviews. Jeg fik ca. 55 spørgeskemaer retur i første omgang. Jeg begyndte derfor at ringe rundt til folk, som jeg enten interviewede over telefonen, eller opfordrede til at returnere dét spørgeskema, de allerede havde modtaget. Jeg kom op på 76 spørgeskemaer, og det forholdsvis lave antal (38%) skyldes nok til dels det unødvendigt lange spørgeskema. Desuden var returadressen min private, da jeg har arbejdet hjemme det første lange stykke tid. Det var ikke på tale at sende spørgeskemaet ud igen, da jeg antager, at årsagen til den lave svarprocent lå i de ovennævnte overvejelser. Det ville selvfølgelig være nemt at ændre returadressen, men at lave spørgeskemaet om ville give et stort ekstraarbejde og skabe problemer i bearbejdningen. Da min tid var ret begrænset, og da det under alle omstændigheder ikke har være muligt at lave nogen form for statistik, blev vi enige om, at der var materiale nok Kategorisering. De indkomne spørgeskemaer viste sig ret hurtigt at falde i fire kategorier: 1) Deltagere som oplevede sig helbredte endnu 7 måneder efter møderne. 2) Deltagere som havde oplevet en midlertidig helbredelse (fra timer op til 6 måneder). 3) Deltagere som slet ikke havde oplevet sig helbredt, til trods for, at de havde afleveret et helbredelseskort. 4) Deltagere som enten manglende oplysninger eller døde undervejs. Af sidstnævnte var der flere cancerpatienter med terminal sygdom, som beskrev en midlertidig forbedring, 20

19 men som døde siden hen. Det må bemærkes at oplysningerne til brug i kategoriseringen er respondenternes egne udsagn. Kategorierne blev som nævnt lavet på baggrund af fordelingen af spørgeskemaerne, men understøttet af litteratur om spontane remissioner (O Regan et al. 1993). Fordelingen ser således ud: Kat. 1: 31 personer. Kat. 2: 26 personer Kat. 3: 13 personer Kat. 4: 5 personer Eksempler på de forskellige kategorier. 1a) At sygdommen /sygdomsprocessen. er væk Der kan dog stadigvæk være tale om symptomer grundet længerevarende sygdom. Et eksempel er J4: Patient i palliativ kemobehandling for terminal ovariecancer (metastase). Tumoren begynder kort efter møderne at svinde markant. Efter tre måneder er tumoren helt væk. Patienten er stadigvæk meget træt. 1b) Deltageren har oplevet væsentlig forbedring hvad angår symptomer. Det kan tyde på en hel eller delvis helbredelse af sygdommen. Der foreligger ikke nogen prøve, som kan afeller bekræfte det. Et eksempel er J1: Sclerosepatient på 27 år er i stand til at gå udelukkende med hjælp af en stok og en hjælper ved den anden side. Har fast hjælper i hjemmet. Begynder på mødet spontant at kunne gå uden hjælp, går på trapper uden hjælp for første gang i 5½ år. 2) Deltagere som har oplevet en hel eller delvis helbredelse i forbindelse med møderne, men hvor de efter en given periode på et par timer og op til 6 måneder er tilbage i det tidligere sygdomsbillede. Eksempelvis J5025: Højre øje løb i vand gennem et år, dagen efter mødet holdt det op. I et halvt år var der ingen gener, hvorefter det startede igen og patienten blev opereret. 21

20 3) Deltagere som ikke har oplevet nogen form for hel eller delvis helbredelse. Eksempelvis H39: Diskusprolaps uændret. 4) Dødsfald eller deltagere med manglende oplysninger Udvælgelse af informanter. I min projektbeskrivelse havde jeg besluttet mig for at gå i dybden med dem, som efter eget udsagn havde haft en markant helbredelsesoplevelse. Det var i første omgang gruppe 1. Desuden ville jeg udvælge nogle med sygdomme, hvori der indgik målbare biomedicinske parametre. Det ville gøre det nemmere at håndtere i forhold til effekten af den religiøse behandling. I gruppe 1 var mit udgangspunkt imidlertid 31 deltagere. Jeg havde derefter valgt dem fra med meget uspecifikke sygdomsbilleder. Det kunne være et vrid i ryggen gennem 14 dage, bedring af tinnitus, migræne forsvundet, samt personer jeg ikke kunne få fat på og personer, der ikke ønskede at deltage. Jeg endte derfor på 17 deltagere. Der var yderligere én, som gennem samtale viste sig at være i en situation med ændrede omstændighederne. Disse omstændigheder var væsentlige for gennemskueligheden af en eventuel effekt. Sammenhængen var følgende: en hjernesvulst, som giver anfald. Grundet graviditet var medicinen og hyppigheden af anfald ændret. Til de tilbageværende 16 deltagere sendte jeg et brev ud, som præsenterede det videre forløb. De blev i brevet introduceret til det kvalitative interview og mit ønske om at se deres journal. Brevet var underskrevet af Beth Elverdam og de to tilknyttede læger, for at skabe en tryghed for deltagerne. Som opfølgning af brevet ringede jeg til de enkelte personer. Igennem samtalen fornemmede jeg både deres engagement, og om de havde mulighed for at få fat i relevant journalmateriale. Derigennem aftalte jeg med yderligere et par stykker, at de ikke behøvede at deltage. Der var tre personer det ikke lykkedes mig at få fat i. Summa summarum endte jeg med 8 deltagere fra kategori 1, og mit mål var mellem 5 og 10. Senere i forløbet udvalgte jeg 1 person fra kategori 2 (midlertidig helbredelse) og 1 person fra kategori 3 (ingen helbredelse) med det formål at se lidt mere nuanceret på deltagernes 22

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere