Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Disposition. 1. Religiøs behandling. Indledning Definition af religiøs behandling i kristendommen Forskellige traditioner af religiøs behandling Charles Ndifon og religiøs behandling Brugen af religiøs behandling i Danmark Brugen af religiøs behandling i Norge Sammenligning mellem danske og norske tal. 2. Metode Overordnet formål med projektet og tidslinie Baggrund Helbredelseskort Spørgeskema og pilotundersøgelse Svarprocent og telefoninterviews Kategorisering Udvælgelse af informanter og præsentation Etiske overvejelser. 3. Kleinman og sygdomsopfattelse Sundhedssystemet som et kulturelt system Kleinmans Sektormodel Nærmiljø-sektoren Den professionelle sektor Den ikke-professionelle sektor Individet tolker verden via sin symbolske virkelighed En anerkendelse af forskellige sygdomsopfattelser. 4. Spontane remissioner.

2 4.1. Definition af spontane remissioner Opfattelser af spontan remission Spontane remissioner i litteraturen Statistik om spontan remission for de enkelte sygdomme. 5. Gennemgang af journaler Introduktion til gennem gang af journaler Berits journal Berits historie og konklusion Esthers journal Esthers historie og konklusion Helles journal Nærmere gennemgang af Helles journal Helles historie og konklusion Mortens journal Sammenhænge i forhold til HIV-RNA Mortens historie og konklusion Saras journal Saras historie og konklusion Karens journal Karens historie og konklusion Grethes historie og konklusion Bittens historie Ediths historie og konklusion Carsten historie. 6. Det etnografiske interview Introduktion til det etnografiske/kvalitative interview Informanten og intervieweren Interviewguide Transkription og kodning.

3 6.5. Rammer for de udvalgte uddrag Tilklipning af uddrag. 7. Analyse af interviews Præsentation af analysen Sygdomsopfattelse Esthers nej tak til behandling Morten og Sara - egen indflydelse på sygdom Nuancer og opsamling Holistisk sygdomsopfattelse Opsummering af holistisk sygdomsopfattelse Erfaringer med det danske sundhedssystem Positive erfaringer med sundhedsvæsenet Negative erfaringer med sundhedsvæsenet Genoptræningscenter- så er jeg klar igen Cancer- er der noget du vil spørge om? Et uspecifikt fund? Den kroniske patient og negative erfaringer Negative erfaringer og kommunikation Kommunikation og kompliance Beslutningsprocesser før mødet med Charles Ndifon Informanternes udsagn om årsag og forventninger Vægt på Placebo, positiv forventning Åndelige/følelselmæssige oplevelser Positive åndelige/følelselmæssige oplevelser Kærlighed, der bare var i rummet Fyldt med håb og glæde Negative åndelige/følelselmæssige oplevelser Jeg tror ikke en skid på dem Overvejelser i tiden efter helbredelsesoplevelsen Kontakten med sundhedsvæsenet efter helbredelsesoplevelsen Opsummering af analysen.

4 8. Forklaringsmodeller støder sammen Overgang fra empiri til teori Disease og illness- forskellige forklaringsmodeller Illness- patientens perspektiv Disease- lægens perspektiv Baggrund for lægens perspektiv Den danske lægeuddannelse Opsummering og diskussion. 9. Religiøs/åndelig praksis og sundhed Religiøs/åndelig praksis og sundhed Er religiøs/åndelig praksis et behov blandt kroniske patienter? 9.3. Danskere, amerikanere og religiøsitet The Faith Factor- betydningen af religiøs tilknytning for helbred Opsummering af The Faith Factor Religion og helbred- en meta-analyse Resultater fra Religion and Health Diskussion af resultater Religion og coping Diabetes, HIV og coping Cancer, sklerose og coping Smerter og coping Åndelig omsorg for kroniske patienter Etisk Råd og åndelig omsorg Opsummering. 10. Konklusion. Appendix 1: Informanterne. Bilag 1: Spørgeskema. Bilag 2: Kodeliste. Referenceliste.

5 Indledning. Dette projekt handler om religiøs behandling i Danmark. Kapitel 1 beskriver derfor definition og brug af religiøs behandling mere overordnet i Danmark og resten af Norden. Dette kapitel leder over i et metodekapitel (kapitel 2), som også er en gennemgang af projektets delfaser og overvejelser. Dernæst har jeg set nærmere på begrebet sygdomsopfattelser og en bredere forståelse af sundhedssystemet, som den er beskrevet af læge og antropolog A. Kleinman. Denne mere nuancerede opfattelse er udgangspunkt for, at man i sundhedsvæsenet med fordel kan være opmærksom på den behandling som patienter opsøger andetsteds. Denne opmærksomhed kan være med til at afsløre svagheder og styrker i det etablerede sundhedsvæsen. Desuden kan den være med til at forklare, hvorfor det kan være svært ud fra en biomedicinsk tradition at kommunikere med patienter, som behandles i både professionelle og alternative behandlingsregier med vidt forskellige sygdomsopfattelser. Denne diskussion tages op i kapitel 8, som omhandler lægens og patientens perspektiv på sygdom. Den religiøse behandling er undersøgt med udgangspunkt i en helbredelsesoplevelse, som nogle deltagere har haft på et møde med den nigerianske præst Charles Ndifon. Oplevelserne er undersøgt med henblik på fysiske og psykiske aspekter. Formålet har været at undersøge disse oplevelser fra deltagernes synspunkt og fra et mere biomedicinsk synspunkt. Førstnævnte er undersøgt ved hjælp af det etnografiske interview. Denne interviewform introduceres i kapitel 6. Ved hjælp af denne metode kan opnås en dybdegående og perspektivrig beskrivelse af oplevelserne, som de er erfaret af deltagerne. Jeg har også set på betydningen af helbredelsesoplevelserne for informanterne i tiden efter møderne. Den mere biomedicinske del er belyst ved journalgennemgang. Som inspiration til journalgennemgangen har jeg set på emnet spontane remissioner (kapitel 4). Dét er den naturvidenskabelige forklaringsmodel for sygdomsforløb med et uforklarligt gunstigt forløb. Målet med gennemgangen af journaler har været at undersøge forløbet i tiden før og i tiden efter møderne med Charles Ndifon. Jeg har i den forbindelse set på den konventionelle behandling og forventningerne til denne sammenlignet med det aktuelle sygdomsforløb. Vurderingen er sket i samarbejde med flere læger. I opgaven fremkommer journalgennemgangen (kapitel 5) før analysen af interviewene (kapitel 7). Dette er ikke et udtryk for priortering af information. Via etnografiske interview er der også fremkommet en indsigt i informanternes oplevelser

6 med det danske sundhedsvæsen. Jeg har fremhævet gode og dårlige oplevelser (kapitel 7). Slutteligt har jeg set på betydningen af religiøs/åndelig praksis som en form for coping. Samt på religiøs/åndelig praksis betydning for godt helbred generelt (kapitel 9). En diskussion, som er speciel aktuel i USA, hvor der i øvrigt undervises i håndtering af patienternes åndelige spørgsmål og behov på mere end 20 af de medicinske fakulteter. Tak. I forbindelse med opgavens introduktion falder det mig naturligt at takke dem, som har haft en betydningsfuld indflydelse på projektet. Tak til Beth Elverdam. Du har været en meget tålmodig og hjertevarm vejleder. Det hjælper på frimodigheden, når man er nybegynder. Tak til Ulla Eriksen og Ulrik Dige. Tak fordi I satte tid af midt i en travl hverdag til et projekt som mit. Tak Lone Friis, du har givet mig mange brugbare råd. Tak til alle jer på Almen Medicin. Det har været et kort bekendtskab, men tak for hyggeligt samvær. Og Søren, du er den bedste far og mand, man kan tænke sig. Tak for hjælpen.

7 1.1. Definition på religiøs behandling i kristendommen. Udgangspunktet for den religiøse behandling finder man i den tidlige kristendom med reference til Bibelen. Der finder man en beskrivelse af fremgangsmåden: I skal lægge hænderne på de syge, og de skal blive helbredt (Jakobs brev kap.5, vers 16). Samme sted er der mange beretninger om mirakler (helbredelser) udført af Jesus og de første kristne. Det er således tale om en 2000 år gammel behandlingsmetode, hvor man søger fysisk og psykisk hjælp via en åndelig kraft, som i den kristne tradition er Gud og Jesus. 9Religiøs behandling, som jeg har undersøgt, i Danmark er altså funderet i den kristne tradition modsat de mest brugte alternative tiltag i Danmark, som er zoneterapi, akupunktur, spirituel healing og kinesiologi.(launsø 1996, s.38). Disse behandlingsmetoders spirituelle indhold er oftest funderet i orientalske religioner. (Aagård 2001, s.2) Forskellige traditioner af religiøs behandling i Danmark. Religiøs behandling finder sted i Danmark indenfor forskellige kirker (Nissen 2002, s.203ff). Men da der er stor variation i de kirkelige traditioner, er der en vis spændvidde i måden, hvorpå den religiøse behandling inddrages i det kirkelige liv. Via de 10 kvalitative interviews, som jeg har foretaget, fås indsigt i religiøs behandling, som den foregår i en Folkekirke sammenhæng og i Indre Mission. En måde som er anderledes end den foregår på hos Charles Ndifon, som arbejder i en frikirkelig tradition, som her er Pinsekirken. Jeg har valgt kort at beskrive denne behandlingsform. Det er ud fra den antagelse at fænomenet er forholdsvis ukendt i Danmark. Førstnævnte beretning stammer fra en 23-årig kvinde, som har haft piskesmæld i 1½ år. Det har hindret hende i at arbejde og fungere normalt. Hun kommer regelmæssigt i en Folkekirke nær København. Der er her tale om en kirkelig tradition, hvor bøn for syge ikke indgår som en naturlig del af gudstjenesten, i stedet for indkaldes den syge til en særlig lejlighed. Her beder præsten og nogle ældre i menigheden for den syge, og hun salves med olie. Grethe, som kvinden hedder, fortæller at hun var meget i tvivl om hun skulle sige ja til at blive bedt for at præsten. Men hun har hørt, at flere er blevet helbredt, og så synes hun egentlig ikke hun har noget at miste. Hun beskriver her hvordan det foregik: Min kæreste og min veninde Carla var med mig derinde, og så var der præsten og så to ældre damer. Vi sad helt oppe ved alteret i en rundkreds ved døbefonden, og så 9

8 sang vi nogle salmer. Det var meget intimt egentlig, og så kunne alle sige noget, som de havde tænkt på i forbindelse med det her, eller bare et eller andet de ville give mig med på vejen. Det var simpelthen så sødt, og jeg var meget meget rørt, og så bagefter foretog vi salvelsen, hvor jeg knælede ved alteret, og så lagde alle de andre hænderne på mig og bad for mig, og jeg blev salvet med olie. Bare sådan korsets tegn i panden. Jeg følte mig simpelthen som den svageste person på hele jorden, og samtidig bare den heldigste, altså at der var nogen, der kunne nyde så meget omsorg for mig, det var helt enormt. Jeg følte Guds nærvær ikke også, altså han svigter ikke. En anden informant, en 69-årig kvinde med kræft, beretter om sin opvækst i et indremissionsk samfund i Vestjylland. Hun var selv én, som kvinderne i byen brugte som en slags religiøs behandler. Hun lagde hænder på folk, og når hun gjorde det, mærkede hun selv en varme. Esther fortæller det sådan her: Da jeg var barn, der var det indre missionsk, og der brugte kvinderne mig, når de var syge, havde hovedpine, havde ondt. Og må den bette tøs ikke komme hen og lægge hænderne på mig, for det er hun nu så god til. Og så skulle jeg holde på deres knæ, og så bare sådan tænke, at de blev raske, og sådan, og så følte jeg jo den her varme, der kom ned over mig, og ned i deres knæ... Og så hjalp det jo, og så sprang jeg ud og legede igen ikke.(...) Så jeg blev tit kaldt præstedatteren, og min far var fisker altså ikk. Der står ikke direkte i citatet, at det er Gud, som medierer denne varme, som virker helbredende. Men man må forvente, at kvinderne var meget religiøse. De kalder hende også præstedatter selvom faderen er fisker. I det tillægger de informanten noget religiøst. Hun fortæller senere, at mændene ikke måtte vide om det. Det må betyde, at det ikke har været en del af det praktiserede indre missionske. Det fungerer i denne sammenhæng, som noget spontant, modsat salvelsen i kirken. To norske folklorister (Alver og Selberg, 1990) har undersøgt religiøs behandling i Norge. De beretter her om en kvinde, som lå hjemme i sin seng og var meget syg. Der står ikke beskrevet hvilken sygdom, der var tale om. Mens hun ligger i sengen hører hun en stemme, som højt kalder på hende flere gange. Stemmen fortæller hende, at hun skal gå til Lien og møde en kvinde. Hun opfatter det som Guds tale, og selvom hun ikke skulle være i stand til at gå, rejser hun sig alligevel, tager tøj på og går ind til kvinden, som er religiøs behandler. 10

9 Følgende citat beskriver behandlingen: Eg kan ikkje huske om hun bad høyt for meg, men eg tror ikkje at hun gjorde. Hun la liksom hånden over. Hun bare strøk meg over der (viser mot ryggen). Og så bad stille (Alver m.fl. s. 302). Her er altså tale om en kvinde, som er kendt som religiøs behandler på lignende måde som Charles Ndifon. Det er i denne sammenhæng udenfor en kirkelig kontekst. Menigheden har altså ingen betydning. På et andet tidspunkt hvor samme person igen har fået smerter, fortæller hun: Så kan eg huske, at det var to ifra menigheden, som var oppe og bad for meg en kveld. Men eg kjente ingenting. De salvet meg, og de bad for meg. Her er det altså i en religiøs sammenhæng. Nogle fra menigheden tager sig af den syge. Her bruges, som i Grethes tilfælde den symbolske handling salvelse, sandsynligvis med olie, som den benyttes i den bibelske kontekst (Jakobs brev kap.5, vers 14). Det virker tilsyneladende som om, at det blot er to tilfældige personer fra menigheden, de benævnes ikke religiøse behandlere, men blot nogle, som yder en almindelig tjeneste fra menigheden. Det ses her, at religiøs behandling finder sted i flere forskellige sammenhænge. Det kan være enten privat, i en kirke eller hos en decideret religiøs behandler. Det kan foretages af en præst eller af personer, som er troende Charles Ndifon og religiøs behandling. Det ses altså at religiøs behandling finder sted i forskellige former og i forskellige sammenhænge. Charles Ndifons måde at behandle på ved at lægge hænderne på og bede for deltagerne, det kaldes forbøn. Det er bøn og håndspålæggelse, som er essensen i den religiøse behandling. Bønnerne er korte, og ofte bare en befaling over sygdommen, som det ses af det følgende uddrag. Her fortæller informanten om den oplevelse, som hun har haft i forbindelse med forbøn under mødet. Hun er her kaldt op foran ved scenen sammen med flere andre kræftpatienter. Her beder Charles Ndifon for de syge. Berit fortæller: Jeg synes, da vi stod deroppe, og han sagde, det skulle forsvinde. Det er altså ikke nogen lang ceremoni, men en kort befaling over sygdommen. På møderne er det ikke alle deltagere, som får håndspålæggelse. En informant, beskriver, at hun oplevede sig helbredt, selvom hun ikke var oppe og blive bedt for af Charles Ndifon. Sara fortæller: Jeg sad bare på min plads, jeg gik ikke frem til ham for håndspålæggelse, jeg sad bare på det sted, hvor jeg sad. Sara er kristen og vil gerne fremhæve, at det er Gud der helbreder. Det sker ikke, 11

10 fordi man rører ved Charles Ndifon. Det er noget, som fremhæves på møderne. Det ses i næste uddrag. Her beretter informanten om noget, som hun kan huske Charles Ndifon sagde. Grethe fortæller: at han hele tiden sagde, at det ikke var ham, der gjorde det, men det var det var Gud der fik æren, det var Jesus man skulle takke. På møderne foregår den religiøse behandling som en del af en gudstjeneste med gospelmusik, bøn, undervisning ud fra bibelen og fællesskab med andre deltagere. Der er fokus på den oplevede religiøsitet, hvor der gives plads til at udtrykke taknemmelighed, åbenhed, glæde og andre følelser, som udtrykker en indlevelse i det åndelige og fællesskabet. Disse udtryk ses gennem sangene, hvor nogle deltagere løfter hænderne. De ses gennem indlevelse i bønnerne, gennem dialog mellem Charles Ndifon og publikum m.m. Møderne er gratis at deltage i. Det er således den kirke, som arrangerer møderne, som er ansvarlige for det økonomiske. Der bliver dog foretaget en indsamling på mødet, som er frivillig. Det understreges, at der ikke er overensstemmelse mellem muligheden for at modtage helbredelse og størrelsen af den pengegave, deltagerne eventuelt giver. Når jeg i min opgave ser på begrebet religiøs behandling, ser jeg på det som det hovedsagelig foregår til møderne med Charles Ndifon. Der er altså tale om en form, hvor en syg person får håndspålæggelse og der bedes en bøn. Eller der bedes en bøn for en forsamling af syge, som selv kan lægge hånden på det syge sted. Konteksten er et fællesskab Brugen af religiøs behandling i Danmark. Når jeg ser på brugen af religiøs behandling i Danmark er det ud fra den ovenfor beskrevne afgrænsning. I Danmark er der ikke lavet opgørelser over hvor mange, der opsøger religiøs behandling. Men i journalist Henri Nissens bog: Åndens magt, helbredelse ved bøn, en bog om Charles Ndifon, omtales religiøs behandling i Danmark generelt. Jeg har opsøgt de personer i bogen, som udfører religiøs behandling for at danne mig et overblik over deltagelsen i disse møder i år Til møder med Charles Ndifon har der i 2001 været: ca deltagere. (Kilde præst Lars Due-Christensen, dansk kontakt for Charles Ndifon.) 12

11 Desuden holder Volvo-direktør Hans Berntsen møder hver måned rundt i kirker og andre lokaler i Danmark. Han arbejder på samme måde som Charles Ndifon. Antal deltagere i 2001: ca: ( Kilde: Mission-Danmark, egne optællinger (www.missiondanmark.dk). En anden mand ved navn Orla Lindeskov holder ca. 100 møder rundt i landet årligt. Antal deltagerere 2001: ca (kilde: kontaktet personligt) Desuden foregår religiøs behandling som oftest i de såkaldte frikirker. Antallet af medlemmer er følgende: Pinsekirken: 5350 (Kilde Pinsekirkens landsavis), Apostolsk kirke: 3100 (præst i Odense), Baptist kirken: 5214 (Baptistkirkens landsekretariat) Metodistkirken: 2300 (præst i Odense), Frelsens Hær: ca og Missionsforbundet. Ca.2000 (præst i Odense) De tæller tilsammen: personer. Desuden holdes der i forskellige kirker mindre helbredelsesmøder hvor man beder for syge. Det foregår også som beskrevet i Folkekirken, hvilket jeg ikke har noget overblik over. Tilsammen har mindst personer deltaget i et møde, hvor der foregår religiøs behandling i år Brugen af religiøse behandling i Norge. I Norge har Risberg et al. lavet to undersøgelser om brugen af non-proven therapy (NPT, alternativ behandling) hos cancerpatienter (Risberg et al. 1996, 1998). Der er lagt vægt på spirituel NPT. Spirituel NPT defineres som tros-helbredelser (faith-healing) og helbredelser ved håndspålæggelse (healing). Begrebet tros-helbredelse (faith-healing) vil tilsyneladende svare til min definition af religiøs behandling, uden, at opsplitningen dog fremgår helt entydigt i artiklen. Der er ikke beskrevet om den religiøse behandling foregår som enkelt-behandling eller om den foregår i konteksten af en gudstjeneste. I spirituel NPT indgår altså både religiøs behandling og healing, som også er populærnavnet i Danmark for alternativ praksis uden specifik religiøs tilknytning. Her skelnes altså mellem en mere bred åndelighed overfor religiøsitet. Åndelighed dækker over en individuel søgen. En søgen, som omhandler spørgsmål omkring livet, om mening og om relationen til det overnaturlige. Religiøsitet dækker over en tilknytning til en kirke eller en defineret religiøs gruppe. Fællesskabet der udgør rammerne for ritualer, trospraksis og 13

12 symboler, har det formål at facilitere nærhed til den højere magt/gud. Desuden er formålet med det religiøse fællesskab at fostre en gensidig ansvarlighed (Koenig et al.2001, s.18). Som enkeltperson er det muligt både at være religiøs og åndelig. Det er også muligt at være spirituel men ikke religiøs. (Matthews 1997, s.18f.) Risberg et al s artikel fra 1996 bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor 70.4% af de 911 (642) inviterede patienter blev inkluderet i analysen % (126) af deltagerne havde brugt én eller anden form for NPT. 50% (63/126) af brugerne af NPT havde benyttet sig af spirituel NPT, som dermed var den mest benyttede form af NPT. 44 % (28/63) havde som spirituel NPT benyttet sig af religiøs behandling (faithhealing). 22 % (28/126) af dem som benyttede NPT overhovedet brugte religiøs behandling. 89% (13.1/14.7) af dem, som brugte religiøs behandling var kvinder. 10% (63/630) af norske cancerpatienter benyttede sig i dette studie af spirituel NPT. 4.4% (26/630) af norske cancerpatienter benyttede sig i dette studie af religiøs behandling. Risbergs artikel fra 1998 er et 5 års follow-up studie med 252 cancerpatienter fra det nordlige Norge. Studiet er baseret på spørgeskemaer sendt ud efter 0, 4, 12, 14 og 60 måneder %-27.3% benyttede sig af NPT ved de enkelte tværsnitsundersøgelser. 45% (113) var den kumulerede frekvens af deltagere, som på et eller andet tidspunkt i de 5 år follow-up havde benyttet sig af NPT. 74% (84/113) af brugerne af NPT benyttede sig af spirituel NPT. 33% (84/252) af cancerpatienterne benyttede sig af spirituel NPT. Sidstnævnte artikel konkluderer, at der ikke er længere overlevelse i gruppen, som 14

13 benytter NPT. Antallet af inkluderede personer er ikke vældig stort Sammenligning mellem danske og norske tal. Til sammenligning med de norske tal er det passende at se på hvor mange kræftpatienter, som benytter sig af alternativ behandling (NPT) i Danmark. Jeg benytter mig af tallene fra Anette Damkiers Ph.d.-afhandling om alternativ behandling blandt kræftpatienter. Hun adskiller mellem alternativ medicin (AM), og alternativ terapi (AT). Jeg ser udelukkende på AT, da de norske undersøgelser også kalder deres behandlinger for terapier, og da spirituel behandling helt klart må kaldes terapi fremfor medicin. Anette Damkier har lavet spørgeskemaundersøgelser fra 1992 og 1995 med henholdsvis 769 og 456 patienter. (Svarprocent mellem 94 og 97%) Resultaterne er følgende: % (88/769) af cancerpatienterne brugte AT. 78% (69/88) af brugerne var kvinder. De hyppigst anvendte former for AT var, akupunktur(30%), zoneterapi(28%) healing(8 %), kinesiologi (8%) og visualisering (7%) % (61/456) af cancerpatienterne brugte AT. 75% (46/61) af brugerne var kvinder. De hyppigst anvendte former for AT var zoneterapi(34%), akupunktur(28%), healing(13 %), kinesiologi (11%) og forskellige former for diæter(10%). I de norske undersøgelser brugte 20% AT i 1996 og i tværsnitsundersøgelserne fra brugte mellem 17 og 27 % AT. Der er i disse undersøgelser et højere forbrug af AT i Norge fremfor Danmark, ud fra det synspunkt må man forvente, at andelen som bruger religiøs behandling vil være mindre i Danmark. Der er dog i de seneste årtier, ifølge seniorforsker Mette Kjøller, sket en fordobling af antallet af personer, som søger alternativ behandling i den danske befolkning fra 10% i 1987 til 20.6% i 2000 (Kjøller, 2002). Det kan, afhængig af, hvordan alternativ behandling defineres, betyde, at brugen af religiøs behandling også er stigende. 15

14 Der er ikke tale om et fyldestgørende overblik over brugen af religiøs behandling i Norden ud fra disse to norske artikler. Der findes ingen undersøgelser fra Danmark omkring brugen af religiøs behandling. Via min egen efterspørgsel viste der sig at være nogen interesse for religiøs behandling. Området er kun ganske lidt undersøgt, og der har ikke været mere litteratur tilgængeligt. Gennem mit projekt ønsker jeg derfor at se på brugen af religiøs behandling. Ikke udelukkende som et overslag over hvor mange danskere, som benytter det. Men i højere grad hvilke erfaringer og hvilken effekt udvalgte personer har fået af den religiøse behandling. 16

15 2.1. Overordnet formål med projektet og tidslinie. 1. At belyse hvilken overordnet beskrivelse den gruppe på ca. 200 personer giver af en helbredelsesoplevelse, de har haft i forbindelse med møder med Charles Ndifon. Det drejer sig om både fysiske og psykiske forbedringer. Hertil benyttes spørgeskema. 2. At udvælge en gruppe på 5-10 personer, hvor jeg vil gå i dybden med deres individuelle og personlige motiver og erfaringer. Jeg ønsker at se på hvilken vægtning de lægger på den fysiske forbedring overfor den mere uspecifikke mentale/åndelige betydning, som disse møder har haft. Jeg vil se på hvad årsagen er til, at de ikke blot får deres behov dækkede indenfor det etablerede sundhedsvæsen, men søger et miljø, hvor der lægges vægt på en sammenhæng mellem fysisk og psykisk/åndeligt velvære. En sammenhæng som ikke altid ses så opprioriteret indenfor sundhedsvæsenet. Hertil benyttes kvalitative interviews. 3. At se på en eventuel påviselig biomedicinsk effekt af disse møder på den udvalgte gruppe på 5-10 personer. Jeg ønsker at undersøge, om der er sammenhæng mellem denne effekt og deltagernes helbredelsesoplevelser. Hertil benyttes primært journaler samt uddrag fra de kvalitative interviews. Tidslinie. Februar 2001: Helbredelsesmøder med Charles Ndifon. Oktober 2001: Spørgeskemaerne sendes ud. Okt.- nov. 2001: Spørgeskemaerne returneres. November 2001: Telefoninterviews foretages. Feb.- maj 2002: Kvalitative interviews foretages. Juni- aug. 2002: Journaler gennemses Baggrund. Udgangspunktet for dette projekt er et arrangement med ca mennesker. Det fandt sted i 17

16 København den februar 2001, hvor en kristen nigeriansk pastor bad for syge mennesker, såkaldt religiøs behandling. Denne mand har været fulgt i et par programmer på TV2-Zulu, hvor tre personer, som havde en helbredelsesoplevelse blev fulgt. Der blev spurgt ind til hvilke oplevelser, de havde haft i den forbindelse. Der blev desuden foretaget en verificering fra lægelig side af to personer, som havde oplevet en fysisk helbredelse. Pinsekirken i København var arrangørerne af disse møder. De var interesseret i at få belyst deltagernes erfaringer. Undertegnede blev i den forbindelse spurgt, om jeg ville være interesseret i at gå ind i en nærmere undersøgelse af denne gruppe. I deres beskrivelse af formålet skriver præst, Lars Due Christensen: Første prioritet er naturligvis at få afdækket den rent fysiske del af forløbet, men for os vil det stort set være næsten lige så interessant at kende den mentale påvirkning. Som det fremgår af projektet som helhed, har der ikke været mere fokus på de fysiske oplevelser end på de mentale/åndelige oplevelser. I forbindelse med arrangementet blev personer, der havde oplevet positive forandringer i deres helbred, opfordret til at aflevere et kort med angivelsen af oplevelsens art, samt navn og adresse Helbredelseskort. De føromtalte helbredelseskort er indgangsmaterialet til dette projekt. På kortene har deltagerne kort beskrevet deres lidelse. Den kan være af enten fysisk eller psykisk art. De har også beskrevet hvilken fysisk eller psykisk ændring, de oplevede på disse møder. Deltagerne har på disse kort givet tilladelse til at blive kontaktet. Som nævnt var der sammenlagt ca på møderne, og de 230, som afleverede helbredelseskort, var ikke nødvendigvis repræsentative for de, som havde haft en ekstraordinær helbredelsesoplevelse. Disse personer var et sammentræf af deltagere, som havde oplevet noget mærkbart, og så havde passeret der, hvor de skulle udfylde kortene. Kortene var kun retningsangivende, hvad angår forbedring af helbred. Det skyldes, at en ændring i mange sygdomme ikke kan afgøres på én aften. Eksempelvis hvor der er tale om intermitterende symptomer. Der har været deltagere, som har troet, der var sket en ændring, og som så er kommet hjem og har opdaget, at alt var ved det gamle. Der er deltagere som først efter mødernes afslutning har opdaget, at der var sket en eller anden forandring. Dette fremgår af spørgeskemaerne, som besvares et halvt år efter møderne. Her siger 17% (13/76) af de som afleverede helbredelseskortene på spørgeskemaerne, at de 18

17 ikke alligevel har oplevet en forbedring i deres helbred. Der er også mulighed for, at deltagere kan have oplevet en forbedring i tiden efter mødet. Det har der ikke været mulighed for at undersøge. Ud over én person i spørgeskemaundersøgelsen, som fortæller, at hans symptomer forsvandt morgenen efter mødet. Ved gennemlæsning af den database, som blev lavet på baggrund af helbredelseskortene blev det hurtigt klart, at denne ikke rigtigt gav et billede af hvad der var sket. Det var en blanding af, hvad deltagerne håbede, der ville ske, samt nogle meget ufuldstændige historier. Det var altså ikke muligt ud fra databasen at udvælge 5-10 informanter til nærmere granskning. Der af opstod ideen om at fremstille et spørgeskema til dette formål Spørgeskema og pilotundersøgelse. Spørgeskemaet (bilag 1) havde til formål at få en uddybet beskrivelse af den helbredelsesoplevelse, som deltagerne havde haft. Desuden hvorvidt den forbedring, de oplevede, har været vedvarende. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om hvilke(n) sygdom(me), der fik dem til at gå til møderne med Charles Ndifon, og hvordan og hvor ofte deres sygdom var blevet tilset/vurderet. Der blev af den årsag spurgt til antal lægebesøg, antallet af forskellige kliniske prøver indenfor de sidst 5 år. Slutteligt blev der spurgt til hvilken ændring, der var sket i forhold til smerter, medicinindtag, mobilitet og psykisk velvære, og om der er set på eventuelle helbredsændringer indenfor sundhedsvæsenet. Spørgeskemaet indeholdte både åbne og lukkede spørgsmål, dog med overvægt af lukkede spørgsmål. Spørgeskemaet skulle bruges som et arbejdsredskab til at udvælge informanter, derfor var kravene til spørgeskemaet også begrænsede. Det dannede ikke grundlag for en statistisk undersøgelse. For at være sikker på, at spørgeskemaet var brugbart, gennemførte jeg en pilotundersøgelse. Jeg udvalgte to deltagere, som begge var emigranter fra henholdsvis England og Vietnam. De havde begge to boet her i mange år, og var derfor forholdsvis fortrolige med dansk. Stadigvæk ville det øge sandsynligheden for at indforståede eller svære danske termer ville blive opdaget. Jeg lod dem udfylde spørgeskemaet uden at afbryde. De kunne så stille spørgsmål undervejs, og det hele blev optaget på bånd. Pilotundersøgelsen medførte flere redigeringer. 19

18 Spørgeskemaet blev udsendt 7 måneder efter møderne med Charles Ndifon til 200 personer. Der var altså 30 personer, som ikke havde udfyldt helbredelseskortene fyldestgørende eller givet tilsagn om, at der måtte tages kontakt. Pinsekirken i København udsendte spørgeskemaerne vedlagt et brev om sammenhængen mellem deres helbredelseskort og dette projekt. Til spørgeskemaet var der også vedhæftet et brev fra undertegnede med information om projektet med vægt på det sidste spørgsmål. Her spurgte jeg deltagerne om, hvor vidt jeg måtte henvende mig ved behov for flere spørgsmål. Samt med oplysninger om, at indkomne oplysninger ville blive behandlet fortroligt efter Datatilsynets regler og blive destrueret efter brug Svarprocent og telefoninterviews. Jeg fik ca. 55 spørgeskemaer retur i første omgang. Jeg begyndte derfor at ringe rundt til folk, som jeg enten interviewede over telefonen, eller opfordrede til at returnere dét spørgeskema, de allerede havde modtaget. Jeg kom op på 76 spørgeskemaer, og det forholdsvis lave antal (38%) skyldes nok til dels det unødvendigt lange spørgeskema. Desuden var returadressen min private, da jeg har arbejdet hjemme det første lange stykke tid. Det var ikke på tale at sende spørgeskemaet ud igen, da jeg antager, at årsagen til den lave svarprocent lå i de ovennævnte overvejelser. Det ville selvfølgelig være nemt at ændre returadressen, men at lave spørgeskemaet om ville give et stort ekstraarbejde og skabe problemer i bearbejdningen. Da min tid var ret begrænset, og da det under alle omstændigheder ikke har være muligt at lave nogen form for statistik, blev vi enige om, at der var materiale nok Kategorisering. De indkomne spørgeskemaer viste sig ret hurtigt at falde i fire kategorier: 1) Deltagere som oplevede sig helbredte endnu 7 måneder efter møderne. 2) Deltagere som havde oplevet en midlertidig helbredelse (fra timer op til 6 måneder). 3) Deltagere som slet ikke havde oplevet sig helbredt, til trods for, at de havde afleveret et helbredelseskort. 4) Deltagere som enten manglende oplysninger eller døde undervejs. Af sidstnævnte var der flere cancerpatienter med terminal sygdom, som beskrev en midlertidig forbedring, 20

19 men som døde siden hen. Det må bemærkes at oplysningerne til brug i kategoriseringen er respondenternes egne udsagn. Kategorierne blev som nævnt lavet på baggrund af fordelingen af spørgeskemaerne, men understøttet af litteratur om spontane remissioner (O Regan et al. 1993). Fordelingen ser således ud: Kat. 1: 31 personer. Kat. 2: 26 personer Kat. 3: 13 personer Kat. 4: 5 personer Eksempler på de forskellige kategorier. 1a) At sygdommen /sygdomsprocessen. er væk Der kan dog stadigvæk være tale om symptomer grundet længerevarende sygdom. Et eksempel er J4: Patient i palliativ kemobehandling for terminal ovariecancer (metastase). Tumoren begynder kort efter møderne at svinde markant. Efter tre måneder er tumoren helt væk. Patienten er stadigvæk meget træt. 1b) Deltageren har oplevet væsentlig forbedring hvad angår symptomer. Det kan tyde på en hel eller delvis helbredelse af sygdommen. Der foreligger ikke nogen prøve, som kan afeller bekræfte det. Et eksempel er J1: Sclerosepatient på 27 år er i stand til at gå udelukkende med hjælp af en stok og en hjælper ved den anden side. Har fast hjælper i hjemmet. Begynder på mødet spontant at kunne gå uden hjælp, går på trapper uden hjælp for første gang i 5½ år. 2) Deltagere som har oplevet en hel eller delvis helbredelse i forbindelse med møderne, men hvor de efter en given periode på et par timer og op til 6 måneder er tilbage i det tidligere sygdomsbillede. Eksempelvis J5025: Højre øje løb i vand gennem et år, dagen efter mødet holdt det op. I et halvt år var der ingen gener, hvorefter det startede igen og patienten blev opereret. 21

20 3) Deltagere som ikke har oplevet nogen form for hel eller delvis helbredelse. Eksempelvis H39: Diskusprolaps uændret. 4) Dødsfald eller deltagere med manglende oplysninger Udvælgelse af informanter. I min projektbeskrivelse havde jeg besluttet mig for at gå i dybden med dem, som efter eget udsagn havde haft en markant helbredelsesoplevelse. Det var i første omgang gruppe 1. Desuden ville jeg udvælge nogle med sygdomme, hvori der indgik målbare biomedicinske parametre. Det ville gøre det nemmere at håndtere i forhold til effekten af den religiøse behandling. I gruppe 1 var mit udgangspunkt imidlertid 31 deltagere. Jeg havde derefter valgt dem fra med meget uspecifikke sygdomsbilleder. Det kunne være et vrid i ryggen gennem 14 dage, bedring af tinnitus, migræne forsvundet, samt personer jeg ikke kunne få fat på og personer, der ikke ønskede at deltage. Jeg endte derfor på 17 deltagere. Der var yderligere én, som gennem samtale viste sig at være i en situation med ændrede omstændighederne. Disse omstændigheder var væsentlige for gennemskueligheden af en eventuel effekt. Sammenhængen var følgende: en hjernesvulst, som giver anfald. Grundet graviditet var medicinen og hyppigheden af anfald ændret. Til de tilbageværende 16 deltagere sendte jeg et brev ud, som præsenterede det videre forløb. De blev i brevet introduceret til det kvalitative interview og mit ønske om at se deres journal. Brevet var underskrevet af Beth Elverdam og de to tilknyttede læger, for at skabe en tryghed for deltagerne. Som opfølgning af brevet ringede jeg til de enkelte personer. Igennem samtalen fornemmede jeg både deres engagement, og om de havde mulighed for at få fat i relevant journalmateriale. Derigennem aftalte jeg med yderligere et par stykker, at de ikke behøvede at deltage. Der var tre personer det ikke lykkedes mig at få fat i. Summa summarum endte jeg med 8 deltagere fra kategori 1, og mit mål var mellem 5 og 10. Senere i forløbet udvalgte jeg 1 person fra kategori 2 (midlertidig helbredelse) og 1 person fra kategori 3 (ingen helbredelse) med det formål at se lidt mere nuanceret på deltagernes 22

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Hvem er jeg samt lille indledning af behandler Nina Grønning... 14. Hvem er jeg samt lille forord af læge Frederik Vestergaard...

Hvem er jeg samt lille indledning af behandler Nina Grønning... 14. Hvem er jeg samt lille forord af læge Frederik Vestergaard... INDHOLD Forord af læge Søs Wollesen... 11 Hvem er jeg samt lille indledning af behandler Nina Grønning... 14 Hvem er jeg samt lille forord af læge Frederik Vestergaard... 17 Kranio-Sakral terapi kort fortalt

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

når den spirituelle hos børn intelligens og voksne er under udvikling.

når den spirituelle hos børn intelligens og voksne er under udvikling. Institut for Holisme og Forskning Identifikation af af SIQ SIQ (Spirituel i den fysiske Intelligens) krop, når den spirituelle hos børn intelligens og voksne er under udvikling. Udfyld det efterfølgende

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler.

Hvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler. Tak fordi I har valgt en Børneforsikring/Børneforsikring Super hos If! På de næste sider finder du helbredserklæringen som skal udfyldes i forbindelse med børneforsikringen du har købt hos os. Ved udfyldning

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere