Hjalm - Danmarks sidste by-skib Afgiftspenge tilbage til lystfiskerskibene Bevaringsværdighed og lempelige regler skilles ad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjalm - Danmarks sidste by-skib Afgiftspenge tilbage til lystfiskerskibene Bevaringsværdighed og lempelige regler skilles ad"

Transkript

1 PASSAGERFART Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer August 2004, nr. 4 Hjalm - Danmarks sidste by-skib Afgiftspenge tilbage til lystfiskerskibene Bevaringsværdighed og lempelige regler skilles ad NYT FRA SKIBSBEVARINGSFONDEN

2 FREGATTEN JYLLANDS TRÆSKIBSVÆRFT Nybygning, reparation, restaurering af træskibe og både. Udføres på moderne værft med bådebyggerhal, skibssmedje, savværk, reberbane, bedding og egen havn. Arbejdet udføres af faglærte skibstømrere og smede med stor erfaring og respekt for traditioner og håndværk. Restaurerings- og vedligeholdelsesprojekter udarbejdes af egen projektafdeling med speciale i restaurering og vedligehold af gamle træskibe. Til salg Hollandsk Kuf, Længde: 25,0 m, Bredde: 5,05 m. 95 BRT. Byg.: Motor: 120 HK 3 cyl. Alpha. Indrettet til helårsbeboelse. Pt. registreret som lystfartøj Ny rig, men excl. sejl. Epoxybehandlet i udv. bund Priside: Euro ,- Yderligere oplysninger og aftale om besigtigelse: Søren Kiersgaard, Klintevej 14, 5600 Faaborg Tlf: Under værftsophold tilbydes indlogering på Fyrskib XXI i Fregathavnen. Kontakt: Tømrermester Niels Henriksen, arkitekt Bernt Kure eller museumsinspektør John Walsted Fregatten Jyllands Værft, Fregatøen, 8400 Ebeltoft. Tlf Mail: Se også Hold sommerfesten i smukke omgivelser SEJLADSPERIODE: Tirsdag - fredag 4/5-10/ Lør.- søn.- og helligdage 1/5-26/ LYNGBY-TAARBÆK GLADSAXE FARUM VÆRLØSE KOMMUNER Sorgenfrivej 23 - Kgs. Lyngby Telefon: Telefax:

3 Leder: Jeg ved fra samtaler og kontakt til medlemmerne, at skonnerten Martha s tragiske forlis er et emne, som mange gerne ser behandlet i dette blad. I denne omgang må vi skuffe disse forventninger. Der har allerede været mange mere eller mindre fantasifulde teorier fremme om årsagerne til forliset, men i SME s bestyrelse mener vi, at man skal afholde sig fra at fabulere over forlisets årsager og i stedet afvente resultaterne af Søfartsstyrelsens undersøgelser. Dette vil vi så gøre. Ellers kan man i dette nummer af Passagerfart bl.a. læse Søfartsstyrelsens vicedirektør Hans Christensen udtrykke Søfartsstyrelsens mening om, hvorledes Memorandum of Understanding for traditional ships (MoU) skal fortolkes. Det er efterhånden blevet til en rigtig skidt sag, synes jeg. MoU et blev til med den hensigt at lette sejladsen for historiske skibe m.h.p. at forbedre deres muligheder for at tjene penge til deres fortsatte bevaring. Lettelsen skulle bestå i, at skibene skulle have mulighed for at besøge udenlandske havne med mere end 12 passagerer ombord, uden i den sammenhæng at skulle betragtes som passagerskibe. Vi ved jo alle sammen, hvor interessant det er at kunne tilbyde en uges sommerferietogt i den svenske skærgård eller til de pittoreske hansebyer på den tyske nordkyst. Og da ideen om et sådant MoU blev præsenteret første gang for søfartsadministrationerne (det var i London i maj 2000), var vicedirektør Hans Christensens kommentar på stedet, at vi i Danmark allerede havde en tilsvarende bilateral aftale med Holland, som vi kun havde gode erfaringer med, og på den baggrund kunne han varmt anbefale udarbejdelsen af et sådant MoU. Dette var helt i tråd med et tilbud, som samme Hans Christensen flere gange havde fremsat på møder om udarbejdelsen af regler for skibe til særlige formål: nemlig at hvis vi ønskede lignende bilaterale aftaler med andre lande end Holland, så ville man fra Søfartsstyrelsens side meget gerne tilvejebringe dem; vi skulle bare sige til. Søfartsstyrelsens direktør Jørgen Hammer Hansen fulgte samme tråd, da han i en tale ved underskrivelsen af MoU et sagde, A ship of traditional construction and use is not comparable with today s cargo and passenger ships and it cannot be required to meet the safety regulations for such ships. Nu får vi så meldingen, at skibene ikke kan unddrage sig at opfylde SOLAS. Væk er muligheden for en tur til den svenske skærgård eller til Stralsund. Endvidere vil man kombinere spørgsmålet om udenrigssejlads med spørgsmålet om, hvorvidt skibene anvendes til transport baseret på en fortjeneste. Underligt, da erhvervsskibe er de eneste, der er omfattet af MoU et. Fritidsfartøjer kan - som altid - sejle hvorhen de vil. Så Hans Christensens læserbrev, der vel var tænkt som en én gang for alle afklaring af situationen, rejser i virkeligheden en hel række af spørgsmål til Søfartsstyrelsen. Ole Vistrup Formand for SME INDHOLD: Læserbrev fra Hans Christensen Side 6 Hjalm Side 10 Afgifter tilbage til lystfiskerfartøjerne Side 12 7 skarpe skud til skibsbevaringsfonden Side 16 SKIBSBEVARINGS- FONDEN Side 18 PASSAGERFART Udgives af: Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Allegade Helsingør Tel: Fax: ANNONCER: Ole Vistrup, SME: Tekst og layout: Lise Mortensen Høy Udgives: Feb., Maj, Aug. og Nov. Oplag: 1000 eksemplarer ISSN: Ansv. redaktør: Ole Vistrup, SME Tryk: Sejers bogtryk

4 Forhandlinger med Søfartsstyrelsen Som nævnt i sidste nummer af Passagerfart, modtog SME i foråret en større stak papirer fra Søfartsstyrelsen, og forhandlingerne om Teknisk forskrift for skibe til særlige formål og bevaringsværdige skibe er dermed genoptaget. SME har i første omgang nøje gennemgået de mange papirer, og har skriftligt tilkendegivet sammenslutningens holdning til de mange spørgsmål. Næste punkt i proceduren bliver et møde først i september måned, hvor forskriften igen skal diskuteres. Det vil derfor være at foregribe begivenhedernes gang at gå i detaljer om forhandlingerne her i bladet; men vi vil kort nævne nogle af de punkter, der er på programmet på mødet. Passagertal I den tunge ende af skalaen ligger spørgsmålet om, hvordan passagerantallet skal fastsættes på skibe, der sejler under Teknisk forskrift for skibe til særlige formål og bevaringsværdige skibe. Søfartsstyrelsen ønsker, at forskriften fremtidigt skal indeholde helt præcise regler for, hvordan det lovlige antal passagerer på et givent skib skal regnes ud i modsætning til de nuværende regler, hvor antallet ansættes efter en konkret og professionel vurdering. Dog således, at der for nuværende er krav om 0,85 m 2 fri dørkflade i lukkede rum om sommeren kan desuden 0,55 m2 dæksareal pr. person medgå i udregningen. I forbindelse med denne udregning påpeger Søfartsstyrelsen, at en del af dæksarealet på sejlførende skibe må betragtes som arbejdsareal for besætningen og derfor ikke kan indgå som passagerområde. SME s holdning er, at man for det første ikke kan regne samtlige arbejdspladser (som jo må være pladsen rundt om tovenderne) med da der simpelthen kun er to-tre mands besætning, hvorfor de kun kan betjene to- tre tovender ad gangen. Desuden er passagererne i de fleste tilfælde selv med til at sætte sejlene. Besætningsfastsættelse Et andet af de store spørgsmål er besætningsfastsættelse. Søfartsstyrelsen påpeger, at besætningsfastsættelsen på de omhandlede skibe typisk er en fører samt 1-2 besætningsmedlemmer, til mellem 30 til 70 personer. I de tilfælde, hvor der er tale om et forholdsvist stort antal passagerer, forekommer det vanskeligt at se, hvordan en besætning på to mand har den tilstrækkelige kapacitet til at kunne varetage samtlige funktioner ved en evakuering og afslutte denne inden for 10 minutter. Hertil er det bl.a. SME s holdning, at der i de konkrete tilfælde rent faktisk befinder sig flere besætningsmedlemmer om bord, når passagertallet er oppe på maksimum; og at det vil være en god ide at inddrage dem i sikkerhedsbesætningen, med tilhørende båd- og brandrulle etc. Selve proceduren er allerede beskrevet i ISMkoden, og derfra er der ikke langt til at gøre det til en egentlig mønstringsrulle. Det anføres desuden, at alle passagerer på SME-skibe får en grundig introduktion til redningsudstyr, instruktion i redningsveste etc. før afgang. Endelig stiller SME spørgsmålstegn ved, om evakuering på10 minutter er relevant i denne forbindelse. På et egentligt passagerskib er den tilsvarende tid 30 minutter. Ud over disse to store spørgsmål, er der en lang række detailspørgsmål, der skal forhandles på plads. Bevaringsværdighed og lempelige regler skilles ad For fremtiden vil en erklæring om bevaringsværdighed fra Skibsbevaringsfonden ikke længere automatisk give adgang til at kunne sejle efter teknisk forskrift om skibe til særlige formål Skibsbevaringsfonden har anmodet Søfartsstyrelsen om at blive fritaget for, at fondens erklæringer på denne måde bliver direkte kædet sammen med, hvilke regler og altså også hvor store krav og udgifter der vil være for at sejle passagersejlads med det enkelte skib. Skibsbevaringsfonden vil dog fortsat være den instans, der erklærer skibe bevaringsværdige. Kompetent rådgivning Spørgsmålet om, hvilke skibe, der kan sejle under teknisk forskrift for skibe til særlige formål ligger derfor for nuværende hos Søfartsstyrelsen, og her er holdningen, at styrelsen ikke selv besidder den nødvendige kompetence til at afgøre om et skib opfylder de krævede kulturhistoriske kriterier for at kunne sejle under forskriften. Styrelsen vil derfor få behov for kompetent rådgivning ved afgørelsen af sådanne spørgsmål, og planen er, at denne 4

5 rådgivning skal ske ved at etablere et ekspertpanel, som i konkrete sager kan være styrelsen behjælpelig med at vurdere skibene Mindre nåleøje Umiddelbart er det Søfartsstyrelsens holdning, at nåleøjet for at komme under de lempeligere regler skal gøres mindre, nu vi alligevel arbejder med spørgsmålet, siger vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Hans Christensen: Sådan at forstå, at en erklæring om bevaringsværdighed ikke automatisk er adgangskort. Han peger i den forbindelse på forskellige ældre større færger, der er eller som kan erklæres bevaringsværdige, men som det ikke umiddelbart vil være hensigtsmæssigt at sende ud at sejle med passagerer, uden at de almindelige regler for passagerskibe er opfyldt. Omvendt kan Hans Christensen forestille sig, at der også kan forekomme skibe, som ikke er erklæret bevaringsværdige af skibsbevaringsfonden, men som måske bliver indstillet til de lempeligere regler af et lokalt museum eller lignende hvor den mere lokale kulturhistoriske værdi vil blive taget med i vurderingen. Søfartsstyrelsen er dog ikke bekendt med, at der har været modsætningsforhold mellem lokale museumsinteresser og Skibsbevaringsfondens interesser, hvorfor der formentlig ikke, som det er i dag, vil være brug for at anvende denne mulighed i et større omfang. Bonus skal udbetales uden betingelser! Bonusordningen på SME s forsikringsordning er urimelig lyder det fra Ole Høiberg M/S Baltic Star Sidegadevekseler-holdning. Sådan kalder Ole Høiberg M/S Baltic Star den forsikringsordning, som Dansk System Assurance har tegnet for SME i Codan forsikring. Jeg har følt mig tryg ved min forsikring i mange år, indtil jeg blev opmærksom på vilkårene for bonusordningen, siger Ole Høiberg. Kort fortalt er vilkårene sådan, at årets bonuscheck kun kommer ind af døren til skibsejeren, hvis forsikringen bliver gentegnet altså tegnet for et år mere. Standser man forsikringsordningen, fx vælger at forsikre et andet sted, ryger årets bonus. Det er ikke særligt regulært. Hvis man laver en handel, og begge yder deres del af aftalen så må handlen være afsluttet, og så skal bonusen udbetales. Så skal der ikke være betingelse om en ny handel for at pengene bliver betalt! Den fremtidige vurdering vil derfor komme til at bestå af to dele: den kulturhistoriske del og den rent sikkerhedsmæssige del. Det kulturhistoriske skal vurderes af personer med maritim historisk ekspertise. Derudover vil vi fra Søfartsstyrelsens side vurdere, om det rent sikkerhedsmæssigt vil være hensigtsmæssigt, at det konkrete skib sejler under de lempeligere regler, understreger Hans Christensen. Spørgsmålet om, hvem der skal rådgive Søfartsstyrelsen i de kulturhistoriske spørgsmål, og hvordan reglerne præcis skal udformes, vil blive forhandlet i løbet af efteråret. understreger Ole Høiberg. Ole Høiberg opfordrer i første omgang Dansk System Assurance til at genforhandle SME s forsikringsordning, så betingelsen om nytegning bliver strøget. Men vores sammenslutning bør vel også med jævne mellemrum undersøge markedet og hente tilbud hjem så vi er sikre på, at vi den bedste kvalitetsforsikring til den rette pris. Det er jo netop derfor, vi er i en sammenslutning så vi ikke hver især skal gå og bryde vores hoved med den slags sager. Bonus -svar: Bonusordninger inden for marineforsikringer har været et kendt begreb i årtier. Alle de forsikringsselskaber, der indtegner marineforsikringer med bonusordninger har, og har altid haft, en klausul om, at en evt. bonus kun kan udbetales ved en polices fornyelse. Man kan naturligvis frit kalde forsikringsselskabernes forretningspolitik for en sidegadevekselerholdning, men det må så nødvendigvis gælde alle selskaber. At jeg så er enig i, at denne betingelse ikke findes rimelig, er så en anden sag, men det var de vilkår, vi sammen med foreningens bestyrelse måtte acceptere for at få den ønskede aftale med bl.a. bonusordning hjem til medlemmerne. Ole Høiberg opfordrer til, at vi genforhandler denne klausul med Codan Forsikring. Hertil kan oplyses, at jeg tidligt på året afholdt møde med bl.a. foreningens formand, hvorunder også dette punkt allerede var op dagsordenen. Det vil derfor naturligvis også være på dagsordenen, når vi til efteråret skal genforhandle ny aftale med Codan pr. 1. januar. Ole Høibergs afsluttende kommentar om, at foreningen skulle gå aktivt ind i indhentning af forsikringstilbud, kan jeg til gengæld ikke følge. Måske skyldes indlægget, at Ole Høiberg ikke helt er orienteret om, hvad en forsikringsmæglers rolle og opgave er. Forsikringsmægleren er ansat af foreningen til netop at varetage forsikringsopgaver for foreningen og dens medlemmer, herunder bl.a. jævnligt afsøgning af forsikringsmarkedet for opnåelse af de mest attraktive vilkår og priser, ligesom der i øvrigt assisteres, når en skade måtte opstå. I al beskedenhed mener jeg, at vi har levet op til foreningens og bestyrelses forventninger hertil, og må tilføje, at ligesom et skib bør føres af en sagkyndig, bør også forsikringer varetages af en sagkyndig. Med venlig hilsen Dansk System Assurance Michael Olsson. 5

6 Søfartsstyrelsens mening om hvornår et bevaringsværdig skib, der medtager mere end 12 passagerer, kan aflægge besøg i en udenlandsk havn Ved flere lejligheder har SME overfor Søfartsstyrelsen rejst spørgsmålet om, hvordan nogle bestemte afsnit i Memorandum om forståelse af den gensidige anerkendelse af certifikater for sikker drift af bevaringsværdige skibe i europæiske farvande og af sønæringsbeviserne for besætningsmedlemmer om bord i bevaringsværdige skibe skal forstås*. (Se den originale engelske tekst fra Memorandum i særskilt faktabox - red.) På denne baggrund vil det være formålstjenligt, at Søfartsstyrelsen orienterer læserne af Passagerfart om sin mening om dette spørgsmål. De efterfølgende betragtningenr er kun gældende for bevaringsvær- dige skibe, der medtager mere end 12 passagerer. For skibe, der medtager op til 12 passagerer, gælder der nogle andre forhold. Styrelsen har forstået, at den tekst, der i særlig grad hersker tvivl om, dels skal findes i punkt (9) i indledningen, hvor det anføres, anerkender endvidere, at bevaringsværdige skibe ikke må anvendes til transport baseret på en fortjeneste **, og dels i afsnit 1.2 Overensstemmelse, hvor det bl.a. er nævnt: Hver enkel myndighed er villig til at anerkende nationale certifikater for sikker skibsdrift af bevaringsværdige skibe nationale certifikater for besætningens kvalifikationer på bevaringsværdige skibe nationale sikkerheds certifikater for bevaringsværdige skibe, vedrørende konstruktion, udrustning og radio krav, jf. bestemmelserne om gensidig anerkendelse forstået således, at kravene udgør et grundlag for certificering af sikker drift af bevaringsværdige skibe; for bevaringsværdige skibe under et lands flag, hvis myndighed er underskriver af nærværende memorandum, når disse anløber en havn eller deltager i kapsejladser, parader festivaler i dens farvand, såfremt certifikater for sikkerhed, sikker skibsdrift samt besætningens kvalifikationer er udstedt i overensstemmelse med retningslinjerne i nærværende memorandum. og de almindelig accepterede internationale konventioner, regler procedurer og praksis, samt nationale regler for bevaringsværdige skibe hjemmehørende i en EU medlemsstat (og) bindende regler udstedt i medfør af EF reguleringen Læserbrev fra Hans Christensen vicedirektør i Søfartsstyrelsen såsom direktiv 98/18/EF (sikkerhedsregler og standarder for passagerskibe i national fart). *** Det skal medgives, at teksten, som er gengivet herover, ikke er særlig klar og entydig i sin udformning og sit indhold. Særlig kan der være problemer med at forstå den tekst, der vedrører betingelserne for, at et bevaringsværdigt skib kan få tilladelse til at anløbe en udenlandsk havn, når det medtager mere end 12 passagerer. Søfartsstyrelsens forståelse af denne tekst er, at et dansk bevaringsværdigt skib anløb af en udenlandsk havn, KUN kan ske i forbindelse med en særlig begivenhed, såsom ved en by- og havnefest, regattaer mm. og hvor sejladsen ikke sker med henblik på at opnå en egentlig fortjeneste. Denne forståelse var en væsentlig forudsætning for, at styrelsen tiltrådte aftalen i år Samme forståelse gør sig også gældende for udenlandske bevaringsværdige skibe, som ønsker at anløbe danske havne. De eneste undtagelser for denne forståelse er Øresundsaftalen mellem Danmark og Sverige, samt en tilsvarende aftale med Holland. For at skabe en mere ensartet forståelse af den omhandlede tekst blandt de lande, der har tiltrådt aftalen, arbejder styrelsen for at gøre teksten klarere således, at styrelsens forståelse kommer bedre til udtryk i teksten. SME har ved flere lejligheder udtrykt ønske om, at Søfartsstyrelsen gør brug af en mere liberal og fleksibel forståelse af den nævnte tekst. Søfartsstyrelsen har afvist at imødekomme et sådant ønske, idet international sejlads med passagerskibe (skibe der medtager mere end 12 passagerer), siden begyndelsen af det forrige århundrede har været reguleret i forskellige internationale konventioner. Den vigtigste af disse konventioner er konventionen til sikring af menneskeliv på søen (SOLAS), som indeholder detaljerede krav om passagerskibes konstruktion, indretning, udstyr, drift og sikring, samt myndighedernes kontrol med overholdelsen af disse krav. Denne og de øvrige konventioner giver en sikkerhed for, at passagerskibe, der sejler i international fart, opfylder et internationalt fastsat sikkerhedsniveau. 6

7 Som nævnt i Memorandummets afsnit 4, har det aldrig været tanken, at Memorandummet skulle erstatte de nævnte konventioner. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Memorandummet ikke omhandler krav til skibenes konstruktion, indretning, udstyr mm., idet det kun indeholder krav til Sikker Skibsdrift (ISM) og til besætningens kvalifikationer. Selvom de nævnte operative områder er vigtige for sikkerheden om bord i de pågældende skibe, så er et sådant grundlag efter styrelsens opfattelse dog ikke tilstrækkelig til at sikre, at sikkerhedsniveauet kan anses for at være ækvivalent med det sikkerhedsniveau, der foreskrives i de nævnte konventioner. Selvom styrelsen ikke kan imødekomme SME s ønske, så er det styrelsens opfattelse, at et besøg i udenlandsk havn med bevaringsværdige skibe vil bidrage til at gøre oplevelsen med sejladsen med bevaringsværdige skibe endnu større for de personer, der sejler med disse skibe. Styrelsen vil derfor fortsat være indstillet på at udvise fleksibilitet, når det gælder Havnsø Værft Dyb respekt for det traditionelle håndværk samt nytænkning, utraditionelle løsninger og nye materialer. Stor erfaring i: Alle former for skibstømrerarbejde: - plankeskift, kalfatring, apteringsopgaver. Opgaver for Skibsbevaringsfonden. Reparationer Ombygninger - Beslag -Motorinstallationer - Rundholter. Fornuftige priser. I må gerne arbejde med på jeres skib. Reparationskaj - Vores nabo - havnens bedding - tager 50 t dw. om at få en tilladelse til en sådan sejlads, dog forudsat at de tidligere nævnte betingelser er opfyldt. Styrelsen mener desuden, at der er behov for at udvikle Memorandummet, og at en udvikling kun kan ske i et konstruktivt samarbejde mellem ejerne af disse skibe og Søfartsstyrelsen. En gunstig udvikling af Memorandummet vil afhænge af, at der opnås en fælles forståelse mellem ejerne af de bevaringsværdige skibe og Søfartsstyrelsen om, hvad Memorandummet kan bruges til. Det vil således være en misforståelse at tro, at Memorandummet i sin foreliggende form kan tjene som grundlag for en udvidet kommerciel aktivitet. Hvis en sådan opfattelse bliver den fremherskende, vil det blive vanskelig for styrelsen fortsat at være en part i denne aftale. Hans Christensen Vicedirektør/Søfartsstyrelsen Juli 2004 Det står i MoU-teksten * Memorandum for Understanding on the mutual recognition of certificates for the safe operation of traditional ships in European waters and of certificates of competency for crews on traditional ships ** recognizing further, that the traditional ship as such must not be used for transport on a profit base *** Each Authority is willing to recognize: national certificates for the safe operation of traditional ships, national certificates of the competency of crews of traditional ships national safety certificates for traditional ship concerning construction, equipment, and radio requirements under the provision of mutual acceptance with the understanding that the requirements serve as a basis for the certification for the safe operation of traditional ships; for traditional ships under the flag of a state whose Authority is a signatory to this Memorandum, when calling at a port or participating in races, parades and festivals in its waters, provided that the certificates for safety, the safe operation and the competency of the crews are issued under the guidelines of the present Memorandum and to the generally accepted international conventions, regulations, procedures and practices as well as to national law and, as far as traditional ships flying the flag of a Member State of the European Union are concerned, to binding provisions based on the EC Treaty such as Directive 98/18/EC. Havnsø Værft v/ Frank Steinbeck

8 HØRT I LUKAFET Vandmænd ikke uskyldige Selv om gopler ser helt uskyldige ud, når de roligt svæver af sted igennem vandet ja så er de muligvis med til at lægge vores farvande øde for fisk. Udover at genere badegæsterne, er vand- og brandmænd faktisk mistænkt for at æde så store mængder plankton og fiskeyngel, at de ligefrem kan true fiskebestanden overalt i Europa. Omfattende studier af vandmænd, som lektor ved Syddansk Universitet, Ulrik Riisgård var med til at lave i starten af 1990 erne, viste blandt andet, at en enkelt vandmand kan filtrere seks-syv liter vand for æg, fiskeyngel, fiskelarver og plankton i timen! EU-støtte til vandmandsstudier Samtidig er brandmænd og vandmænd i vækst i de danske farvande, hvor de mæsker sig i plankton og alger i de næringsrige fjorde. På denne baggrund har EU givet 2 mio. kroner i støtte til, at Syddansk Universitets Marinbiologiske Forskningscenter i Kerteminde kan gennemføre et forskningsprojekt om gopler. Formålet er at studere skader på især produktionen af fisk, når goplerne i milliontal filtrerer æg, larver, plankton og fiskeyngel ud af vandet. Det skønnes, at goplernes gode appetit allerede har medført, at der i store områder for eksempel i Limfjorden, stort set ikke længere er noget fiskeri, fordi de planktonorganismer, der er fødegrundlaget for mange fisk simpelthen er endt som vandmand-føde. Skalle-roning for Skalleroning for letmatroser, øksekast for bedstemænd og skrubbeflåning for hovmestre var nogle af de nye discipliner under årets kapsejlads Fyn Rundt. Fra dommerkommiteen lyder det, at pointgivning ved konkurrencerne er både uigennemsigtig og uretfærdig; og at fx hjemmebagte boller til dommerbåden hjælper svært på pointtallet! Pr. i år er kapsejladsledelsen overgået fra den nok så bekendte Niels Ole Høilund Sole - til Maritimt Center Danmark ved Anker Lauritsen så Sole for en gang skyld kan opleve sejladsen uden dommerog arrangørpligter. Vi synes, Fyn Rundt er en fantastisk god begivenhed, som vi nu har fået mulighed for at videreudvikle, er meldingen fra Anker Lauritsen, der altså - har benyttet lejligheden til at genoplive skøre påhit og fjollede konkurrencer i havnene. Desuden har der også været fælles morgenborde og grillaftener på rundturen; med arrangørens ord for at gøre sejladsen til en rigtig god fællesoplevelse. Letmatroser Fyn Rundt er en venskabelig kapsejlads, men nu er der også indstiftet en Fair Play pokal, som kan erhverves af det skib, der gør sig heldigt eller muntert bemærket. Andre bemærkelsesværdige aktiviteter præmieres også. I år gjorde sejladsens eneste norske skib sig fortjent til medaljering med begrundelsen, at de ikke sejlede ind foran nogen! For publikum har ambitionen været, at folk ikke bare skal stå og vente på nogle skibe, der alligevel altid er forsinkede. Vi har henvendt os til alle mulige foreninger og museer, der har noget at vise frem til en lejlighed, som vi på forhånd kan sige er en publikumssucces. Både i Nyborg, Assens og Faaborg lykkedes det at gøre anløbet af Fyn Rundt til en maritim dag på havnen, fortæller Anker Lauritsen. I øvrigt vil Maritimt Center gerne videreudvikle Fyn Rundt, og har derfor taget noget så moderne som evalueringsskemaer i brug. De kan downloades på hjemmesiden dk, og indsendes med krydser, kommentarer og gode forslag. - Foto Carl H. Lund 8

9 Handlingsplan for sikrere sejlads Hvert år passerer op imod skibe gennem de danske farvande, og antallet af store tankskibe stiger. Denne trafik medfører en risiko for en alvorlig miljøulykke den sidste tids grundstødninger af store udenlandske skibe uden lods taler eget sprog. Også regeringen er nu vågnet op og har fået udvirket en rapport om sejladssikkerhed. På baggrund af rapporten, har Udvalget vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden så udarbejdet en vidtgående handlingsplan, der skal øge sejladssikkerheden i farvandene. Handlingsplanen er rent faktisk vedtaget af regeringen, og involverer Forsvarsministeriet, Miljøministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Finansministeriet; foruden SOK. Mere kontrol Desværre har vi allerede været ramt af alvorlige ulykker i de danske farvande, og den stigende trafik af især store tankskibe gør det tvingende nødvendigt at vise omhu i rette tid, er meldingen fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og forsvarsminister Søren Gade der har fundet et kendt maritimt sprogbrug frem til lejligheden. Ministrene har store forventninger til, at de mange tiltag i den nye handlingsplan øger sikkerheden væsentligt blandt andet gennem øget anvendelse af lods. De forventer endvidere, at det vil have en præventiv effekt, at alle skibe, der udgør en særlig risiko, ved, at der bliver holdt øje med dem. Køres sammen Det automatiske identifikationssystem (AIS), som alle større skibe skal være forsynet med inden for en kort tidshorisont, bliver suppleret med landbaserede modtagestationer, der skal være på plads næste sommer. AIS giver bl.a. Søværnets Operative Kommando (SOK) identifikation af gennemsejlende skibe og oplysninger om skibets sejlads. Når oplysningerne sammenholdes med et radarbillede, der forbedres væsentligt ved modernisering og udbygning af søværnets kystradarsystem, er grundlaget tilvejebragt for en meget tættere overvågning af skibstrafikken end den, vi hidtil har kendt. Når AIS og de nye, forbedrede kystradarer er etableret, er der tillige skabt teknologisk grundlag for f.eks. sejladsvejledning fra land og tæt overvågning af særlige risikoskibe og af skibe i særligt risikable farvandsafsnit. De nye systemer åbner endvidere mulighed for, at man kan tilbyde lodsning fra land i første omgang på forsøgsbasis. Desuden er der lagt op til en vidtgående reform af hele lodsvæsenet inklusiv takstsystemet; kort sagt, det skal ikke længere være prisen på lodserne, der skal afholde skibe fra at tage lods. Og endelig skal der fra dansk side arbejdes i IMO for mere havnestatskontrol for skibe, der ikke overholder anbefalingerne for brug af lods. Fem vigtige deadlines Handlingsplanen sætter præcise datoer for, hvornår en lang række forskellige tiltag skal være på plads. De vigtigste nye tiltag er disse: Anråb af alle større skibe, når de bevæger sig ind i dansk farvand, idet skibene bliver oplyst om, at de er overvåget under passagen, samt bliver orienteret om forhold vedrørende anvendelse af lods, sejladssikkerhed og havmiljø. Iværksættes senest 1. april Etablering af en infrastruktur navnlig bestående af kystbaseret radardækning samkørt med landbaseret AIS (automatisk identifikationssystem) til brug for overvågning og sejladsvejledning. Iværksættes 1. april 2005 Restaurering af gamle skibe, træ / stål Reparation Nybygning 2 beddinger på 150 tons og 350 tons Flydedok 1000 tons v/ Peter Ring-Andersen Frederiksø Svendborg Tel Fax E.mail: Kontinuerlig overvågning af skibe, der udgør en særlig risiko. Der udarbejdes en plan for trinvis implementering i takt med, at infrastrukturen kommer på plads. Planen skal være færdig 1. april 2005 Pilotprojekt med landbaseret sejladsvejledning i et afgrænset område. Igangsætning forudsætter dog, at AIS- og kystradarprojekterne er gennemført. Projektbeskrivelse skal være udarbejdet 1. april Disse tiltag fører frem til mulighed for overvågning/sejladsvejledning for relevante skibe i nærmere definerede farvandsafsnit. 9

10 Hjalm - Danmarks sidste by-skib Folkeeje er nok det nærmeste, man kan komme på at beskrive Hjalms status. Folket er så befolkningen i Holbæk og selv om det formelle ejerskab nu befinder sig i en fond og en forening, ja, så mener de fleste holbækborgere helt klart, at Hjalm er Holbæks og holbækkernes skib. 10

11 I de tolv år, jeg har været her, har vi sejlet med gæster så det er klart, der er opbygget et stort netværk omkring skibet, siger Hjalms skipper, Poul Pilegaard. Historien starter allerede tilbage i 70 erne, hvor Holbæk, ligesom stort set alle andre havnebyer med respekt for sig selv, købte et ældre skibsvrag og kaldte det et skibsprojekt, som unge arbejdsløse så kunne gå til angreb på med hamre og høvle. Og, som så mange andre skibsprojekter, led også Hjalmprojektet nærmest klassisk skibbrud; men efter en seriøs tur på skibsværft, endte det dog med, at byen fik sig et maritimt vartegn. Midt i firserne kunne Hjalm sejle af sted med Holbæks skolebørn på lejrskoler, og for resten blev alle byens lejrskoler indlagt til at sejle på Hjalm i de næste mange år. Sådan gik det indtil 1991, hvor byrådet kiggede økonomien efter i krogene og fandt, at prisen for den gamle galease var for høj. På det tidspunkt betød en måske lidt for optimistisk overenskomst for de kommunale lejrskoleskibe, at besætningen fik skyhøje lønninger, driften af skibet gav klækkeligt underskud i den kommunale kasse, og byrådet besluttede sig for at sælge det underskudsgivende klenodie og for resten gerne til udlandet, hvis det gav flest penge i den slunkne kommunekasse. Reddet på stregen Og her kommer Poul Pilegaard så ind i billedet. For det første fik han udvirket, at alle byrådsmedlemmer fik et brev om fra Skibsbevaringsfonden om, at Hjalm burde blive på danske hænder. Han var desuden aktiv i en nydannet forening til støtte for skibet, og efter en tur igennem dagspressen, endte historien med, at foreningen overtog Hjalm for 1,3 mio. kroner på et rente- og afdragsfrit lån. Med rigtig god sponsorstøtte fra det lokale erhvervsliv, lykkedes det at sætte skibet i drift igen i Uden tilskud i øvrigt. Poul Pilegaard tog orlov fra sit arbejde som afdelingsleder på en døgninstitution og blev skipper om bord, og tog de første par år på hyre om sommeren og understøttelse om vinteren, mens støtteforeningen hjalp med vedligeholdelsen. Ud over lejrskoler for Holbæk, sejlede Hjalm nu også almindelig charter, og økonomien blev bedre og bedre. Ejes af fond Og faktisk blev økonomien så god, at foreningen med Pouls ord blev indkaldt til skattevæsenet til Brian-bank, fordi den havde lagt penge til side til påkrævede restaureringer og vedligeholdelse. Derfor blev konstruktionen lavet om, så det nu er en fond, der ejer Hjalm, og den betaler drift og vedligeholdelse af skibet. Og for at det ikke skal være løgn, ja, så var fonden jo altså insolvent, fordi den skyldte de oprindelige 1,3 mio til Holbæk kommune, så for at få det hele til at gå op og blive lovligt, var kommunen så generøs at eftergive købesummen. Status i dag er, at Hjalm sejler almindelig charter foruden at være trofast deltager i Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne, samt i Fyn Rundt og i Limfjorden rundt. Det er ikke de ture, vi tjener flest penge på. Men i vores forening har vi altid været enige om, at det er vigtigt at vise flaget for træskibssagen i de sammenhænge, hvor der er mange skibe samlet og som giver presseomtale, forklarer Poul Pilegaard. Der er medlemmer af skibets støtteforening, og Poul Pilegaard er ansat året rundt som skipper, mens bedstemanden, Ronald van Beest, er sæsonansat. Desuden er der tilknyttet bistandsklienter fra byen, som giver en hånd med om bord. Jeg vil kun have de unge, og dem går det rigtig godt med. De har arbejdstid ligesom resten af besætningen, så de arbejder meget og kan godt lide at være her. Som byskib i Holbæk sejler Hjalm almindelige charterture for byens erhvervsliv, der på mange måder giver fuld opbakning til skibet både hvad angår charter og sponsorater. Desuden sejler skibet fortsat lejrskoleture, og sejler desuden sommerferieture med børn fra byen. Ringen sluttet Og netop her kan man sige, at ringen sluttes. For klubkoordinatoren i Holbæk, Pia Madsen, der arrangerer sommerferieturene for børnene, ja hun sejlede selv af sted på lejrskole på Hjalm for 20 år siden, og der er ikke et øje tørt, når hun tænker tilbage på sine oplevelser dengang: Mange af børnenes forældre har jo også selv været af sted, og nu synes de, at deres børn skal have den samme oplevelse. Når man hører Pouls beskrivelse af endagsturen med de mindste børn på sommerferietur, kan man nu også godt forstå, at børnene kan lide det: Først sejler vi af sted for sejl ud til Kongsøre. Her sejler børnene i gummibåd ind på den dejlige strand, hvor de bader, laver bål og steger pølser og snobrød. Efter endnu en dukkert, sejler vi dem hjem - mens de spiser slik! - Sådan. Med rent børnelokkeri er næste generation af Hjalm-elskende holbækkere godt på vej. Når børnene er lidt ældre, får de lov at sove om bord på en tredages tur, og når de er mellem 15 og 18 lyder tilbudet på fem dage, og her er så stort set alle deltagerne gengangere. Turene er for resten sponsoreret af det lokale erhvervsliv og Holbæk Kommune og dermed helt gratis at deltage i. Aktuelt har Poul Pilegaard to ønsker. For det første en ordentlig kajplads centralt i havnen, den oprindelige plads i den gamle havn røg, da der skulle bygges nyt færgeleje til den nye Orøfærge. For det andet er han ved at se sig om efter en tronfølger : Jeg bliver ved, så længe jeg synes, det er sjovt. Men jeg er 62 år nu, så på et tidspunkt slutter det jo. 11

12 Afgifter tilbage til lystfiskerskibene Lystfiskerfartøjer kan få kuldioxidafgift og momsen heraf tilbagebetalt for perioden fra 1. april 1995 til og med den 31 december 2003 fremgår det af dugfriskt cirkulære fra ToldSkat Det følgende er lidt knudret og handler om en masse afgifter og EU-direktiver, men hæng lige på et øjeblik for måske er der også tilbagebetaling at hente for dig! Den forenklet udgave af historien lyder sådan her: Sagen starter for flere år siden, hvor et SME-skib pludselig får at vide af det lokale ToldSkat, at han skal betale kuldioxidafgift samt moms af afgiften med tilbagevirkende kraft for perioden 1. april 1995 til 30. juni Baggrunden er, at SME-skipperen havde forstået, at sejladsen, efter kuldioxidafgiftslovens 7, stk. 4, var fritaget for afgiften. Denne fritagelse er dog behæftet med den betingelse, at de afgiftspligtige varer er forbrugt i forbindelse med udøvelse af momspligtig sejlads. Men da lystfiskeraktiviteter netop er momsfritaget, tjah, så er de jo ikke momspligtige og så gælder fritagelsen ikke, påpeger det lokale told- og skatteområde. Tomlen nedad Vores SME-skipper klager herefter til rette klageinstans med påstand om, at ToldSkat ikke bare kan komme bagefter og indkræve en afgift, som de ikke har indkrævet i så mange år og han forsøger samtidig at få omgjort afgørelsen, fordi han rent faktisk havde momsregistreret skibet; selv om aktiviteterne var momsfri. Sagen går til Landsskatteretten, der afgør, at ToldSkats behandling af sagen ikke kan fritage skibet for den nævnte afgift. Og at deres afgørelse i første omgang har været korrekt: Lystfiskeraktiviteter er momsfritaget, og derfor kan CO2-afgiften ikke tilbagebetales. Men men men... til gengæld finder Landsskatteretten frem til en helt ny krydshenvisning imellem de danske moms- og afgiftsregler og EU-lovgivning med tilhørende krav om harmonisering osv. Betingelsen om, at tilbagebetaling af kuldioxidafgiften er hæftet op på, om virksomheden er momsregisteret, er simpelthen ikke i overensstemmelse med EU-reglerne, siger Landsretten. Det handler om Strukturdirektivets artikel 8, stk. 1, litra c, helt præcis. Penge tilbage! Og det er lige her, det begynder at blive interessant, for på baggrund af denne afgørelse kan alle lystfiskerskibe, der uretmæssigt har indbetalt kuldioxidafgift samt moms heraf, kræve både afgift og momsen tilbagebetalt. Og de, der har klaget eller kørt en sag, kan få sagen genoptaget. Dog gælder det kun for afgifter, der er betalt i perioden fra den 1. april 1995 til og med den 31 december Nyt cirkulære ToldSkat har simpelthen udgivet et helt nyt cirkulære, hvoraf det fremgår, hvilke virksomheder, der er berettiget til tilbagebetaling samt hvilke betingelser, der skal være opfyldt. Af cirkulæret fremgår: Berettiget til tilbagebetaling er alle de virksomheder, som har haft adgang til afgiftsfri indkøb af olieprodukter og som efterfølgende har betalt kuldioxidafgift af forbruget af olieprodukter til momsfri sejlads, jf. merværdiafgiftslovens 13, stk. 1, nr. 15. Eksempler på virksomheder, der er direkte nævnt i cirkulæret, er virksomheder, der sejler med lystfiskere. Dog er det en betingelse for tilbagebetaling, at afgiften ikke er væltet over på andre - altså pengene må ikke være opkrævet fra kunderne! Hvis disse betingelser er opfyldt, er der grund til at henvende sig på det lokale ToldSkat kontor: 1. Din sejlads med lystfiskere er fritaget for moms efter merværdiafgiftslovens 13, stk. 1, nr. 15 om momsfritagelse af personbefordring. 2. Du har lovligt kunnet købe afgiftsfri olieprodukter og har betalt kuldioxidafgift af forbruget af olieprodukter til den momsfri sejlads, jf. merværdiafgiftslovens 13, stk. 1, nr ELLER du har en afsluttet sag med Told & Skat, som er afgjort i overensstemmelse med bestemmelsen i kuldioxidafgiftslovens 7, stk. 4, nr. 1 om tilbagebetaling af afgiften for afgiftspligtige varer anvendt til sejlads af virksomheder, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven for den pågældende sejlads. Disse sager kan nu genoptages. BEMÆRK: Tilbagebetaling gælder kun kuldioxidafgift for perioden fra den 1. april 1995 til og med den 31 december Fra den 1. januar 2004 er EUreglerne ændret, så herefter er lystfiskeraktiviteterne ikke længere fritaget for afgiften. Virksomhedens tilbagebetalingskrav skal rejses overfor virksomhedens regionale told- og skattemyndighed, der træffer afgørelse i 1. instans. Både hvis du skal have genoptaget en sag og hvis du skal have afgifter tilbagebetalt, er fristen for at henvende sig til Told & Skat 16. december! Det hedder Cirkulæret: TSS-cirkulære : Ændring af praksis og genoptagelse af sager om tilbagebetaling af kuldioxidafgift i tilfælde, hvor godtgørelsen har været betinget af, at de afgiftspligtige varer er forbrugt i forbindelse med udøvelse af momspligtig sejlads. Findes her: 12

13 Nye tider på DANMARK Meget har ændret sig på Skoleskibet Danmark. Sådan rent teknisk, er skibet kommet på nettet, og interviewet med de to nyslagne skoleskibselever, Manja og Mathias foregår i skolestuen, hvor de sidder ved en bærbar computer. Men ellers er alt ved det gamle, når man spørger dem om de første to uger om bord: Det bedste er samværet, de har aldrig i deres liv oplevet så meget på to uger, det mest spændende (Totalt fedt!) var første tur i riggen, og det værste var røgdykkerkurset. De sover for lidt, arbejder utrolig meget og så har de nærmest ikke tid og overskud til at tale med dem derhjemme, selv om mobiltelefonen stadig kan række her i danske farvande. Og ja, den er tilladt, men kun i elevområdet under bakken. Ellers er Manja og Mathias, der begge er 17 år, egentlig bare glade, stolte og lidt overvældede over at være om bord! Og for at det ikke skal være løgn - er de to unge faktisk ret glade for deres uniformer. Det er sjovt at møde andre, uden at vi har vores almindelige tøj til at vise, hvem vi er. Vi kommer alligevel hurtigt til at lære hinanden at kende, er Manjas vurdering. Værdigrundlag om bord Men faktisk er der sket rigtig mange ændringer på Danmark de sidste fire år. Med ansættelsen af Kurt Andersen som kaptajn, blev bolden givet op til at få de gamle regler støvet af i trit med nutidens unge.i takt med, at regler er afmonteret, er der indført et værdigrundlag, som alle om bord skal kende og leve op til. No blame policy hedder første bud i værdigrundlaget. Kort sagt, skal det være muligt og respekteret, at man siger, hvis man har begået en fejl. Der skal fokus på sagen ikke på personen. Andet bud er, at alle om bord skal være engagerede, aktive og loyale over for hinanden og skibet. Loyale lyder nok lidt gammeldags. Men vi prøver at lære eleverne, at hvis de har et problem, skal de løse det med hinanden om bord i stedet for at gå ud i byen med det, forklarer Kurt Andersen: Kravet om, at alle skal være engagerede og aktive, giver et motivationsløft til alle om bord. Efterligning Tredje bud handler om efterligning og er et krav til besætningen om ordentlig opførsel. Tanken er, at alle unge mennesker bevidst eller ubevidst efterligner de voksne, der omgiver dem, og at det derfor er helt afgørende, at besætningen i alle henseender optræder som gode forbilleder for eleverne. Endelig er tillid et vigtigt punkt i værdigrundlaget. Tillid avler tillid. Mistillid avler mistillid, lyder Kurt Andersens forklaring: Dog har sikkerheden om bord højeste prioritet frem for noget andet; og her kan fejl ikke accepteres. Derfor har kontrol forrang frem for tillid, når det angår sikkerhed. Årets togt Skoleskibet har i år kun anløbet én dansk havn, Kalundborg, hvor 3631 lokale beboere stod i kø hen ad kajen for at blive vist rundt ombord. Herfra lyder sejlplanen så eksotisk som Lissabon, Piræus, Algeciras med hjemkomst til Frederikshavn den 1. oktober. Det er den danske ambassadør i Athen, Hans Grunnet, der har gjort et utroligt stort benarbejde at få Skoleskibet til Piræus. Han har før været generalkonsul i New York, og herfra kender han både skoleskibet og den utrolige goodwill og positive virkning, der vil følge med et besøg af Danmark Siden foråret 2003 har MARTEC været skibets reder. Sejlads med Skoleskibet indgået som en del af den maritime grunduddannelse til både befaren skibsassistent og 1. semester for juniorofficerer. Danmark blev for halvandet år siden sikret økonomisk for tre år altså frem til foråret 2006 med en underskudsgaranti fra Staten op til 6 mio. kr. årligt. Desuden modtager MARTEC almindelig taxameterbetaling for eleverne, der deltager i togtet. 13

14 Bøjeudvalg vil flytte bøjerne i Roskilde Fjord SME-medlem Poul Pilegaard på Hjalm har henvendt sig til SME-sekretariatet, fordi han har hørt, at afmærkningen i Roskilde Fjord vil blive ændret, således at bøjerne flyttes ud til 2-meterkurven, hvad der vil betyde, at de større SME-skibe, heriblandt Hjalm, ikke længere vil kunne sejle efter afmærkningen i fjorden. I Farvandsvæsenet har man ikke umiddelbart hørt om sagen, men påpeger, at ændring af afmærkning skal godkendes af Farvandsvæsenet også selv om vedligeholdelse og udgifter ligger ud i sejlklubber/ havne osv. En umiddelbar kommentar lyder i øvrigt på, at man i Farvandsvæsenet normalt ikke bifalder forringelse af afmærkningen og at man i vurderingen vil tage hensyn til eventuelle erhvervsskibes benyttelse af bøjerne. Fra bøjeudvalget i Roskilde Fjord er meldingen, at man vil indsende en ansøgning om at flytte bøjerne ud til 2,2 meter, sådan at lystbådene kan krydse inden for bøjerækken. Og at erhvervsfartøjerne for resten vel bare kan sejle efter deres GPS! Fra SME s side følger vi sagen nøje og vi vil indsende et brev til Farvandsvæsenet, hvor vi gør opmærksom på vores medlemsskibes interesser i sagen. Medlemsskibe, der sejler på Roskilde, skal derfor opfordres til at henvende sig til sekretariatet hurtigst muligt. Sådan er ansvaret fordelt Farvandsvæsenet etablerer og vedligeholder systemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads. Afmærkningsområdet omfatter km2 søterritorium omkring Danmark, km2 omkring Færøerne og km2 omkring Grønland. Afmærkning ind til havne og broer m.m. er underlagt Farvandsvæsenets kontrol, men udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse, sejlklub m.m., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed. I år 2001 vedligeholdt Farvandsvæsenet i alt 396 lystønder, vagere og 40 båker i Danmark. På Grønland vedligeholdt Farvandsvæsenet 543 båker. På Færøerne findes ingen statsfinansieret søafmærkning SME s ordinære generalforsamling afholdes mandag d. 15. november 2004 kl. 11:30 på First Hotel Grand Jernbanegade 18, Odense Dagorden i.h.t. vedtægterne. Efter generalforsamlingen er foreningen traditionen tro vært ved en frokost for deltagerne. Tilmelding til denne bedes givet på: telefon eller Officiel generalforsamlingsindkaldelse udsendes også pr. post. 14

15 De måler...når vinden blæser På DMI s vejrstationer måler elektroniske vindmålere løbende vindretning og hastighed, og rapporterer resultaterne hver 10. minut til meteorologerne. DMI s meteorologer sidder ved en arbejdsstation, hvor de løbende kan følge med i vindmålingerne fra DMI s ca. 90 fuldautomatiske vejrstationer. En moderne elektronisk vindmåler måler vindretningen fra næsten vindstille til orkan med 3 graders nøjagtighed. Lejerne i vindmåleren kan opvarmes elektrisk for at forhindre, at målingerne bliver dårlige, hvis der er overisning. Vinden skal måles i 10 meter over et åbent og fladt terræn. Det er ofte svært at finde steder der er gode nok til vindmålinger. Som hovedregel kan man regne med, at hvis der er forhindringer i nærheden, i form af træer, bygninger, bakker eller lignende, skal afstanden fra vindmåleren til forhindringen være gange forhindringens højde. Nu om dage gemmes vinddataene elektronisk i en stor database, så man altid kan finde de gamle målinger frem igen, hvad enten man nu sidder i et forsikringsselskab og skal behandle stormskader, eller man er klimatolog og vil undersøge om vindklimaet ændrer sig med tiden. Traditionelt har man været henvist til at bedømme vindstyrken ud fra, hvordan vinden påvirkede havoverfladen eller træerne. Metoden har været benyttet langt op i 1900-tallet, og betyder at ældre tiders vindmålinger ikke altid er lige nøjagtige. Den mest almindelige moderne vindmåler er det såkaldte kop-anemometer som vist nedenfor. Der findes mange fabrikater og kvaliteter. På DMI s nyeste vejrstationer benyttes anemometre fra det finske firma Vaisala. Måleområdet er 0,4-75 m/s (fra næsten vindstille til orkan) og nøjagtigheden er ± 0,17 m/s. Kilde: DMI Foto: DMI Forsikring med fordele Dansk System Assurance formidler fordelagtig søkasko, ansvars- samt passageransvarsforsikring for medlemmer af Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer (SME). Forsikringen etableres med en konkurrencedygtig præmie samt en meget attraktiv bonusordning med op til 50% tilbagebetaling af kaskopræmien. Ansvarsforsikring samt passageransvarsforsikring indgår ligeledes som en del af den samlede forsikring. Forsikring for besætning skal tegnes særskilt og er ikke en del af forsikringsordningen. Dansk System Assurance er uafhængig af forsikringsselskaberne og fremstår derfor alene som vore klienters personlige forsikringsrådgiver. Vi varetager vore klienters interesser over for forsikringsselskaberne, herunder forsikringsaftaler, præmieaftaler samt bistand ved opståede skader. Ved at benytte Dansk System Assurance som forsikringsmægler, opnår vore klienter tidsbesparelser, således at egne ressourcer kan udnyttes bedst muligt. Dansk System Assurance Forsikringsmæglere A/S Allégade 14, 2000 Frederiksberg. Tel: Fax:

16 Syv Skarpe Skud Til Spørgsmål: Hvordan er Skibsbevaringsfondens opdrag egentlig. Nogle skibsejere mener, at I er til for at støtte sejlads på gamle træskibe er det sådan? Hans Jeppesen: Staten bevilger pengene til Skibsbevaring, og Fonden har så fået til opgave at fordele dem til relevante projekter. Skibsbevaringsfondens overordnede opgave er at bidrage til at bevare et udvalg af danske, bevaringsværdige skibe under dansk flag. Fondens arbejde kan derfor sammenlignes med det arbejde, der foregår med at bevare bygninger i land, og er grundlæggende set bundet op på at bevare vores kulturarv også ud over dens naturlige levetid. Til det formål har vi forskellige modeller og forskellige virkemidler, men primært er det Fondens mål at give hjælp til selvhjælp. Det gør vi dels med rådgivning og dels med de kendte rente- og afdragsfrie lån. Nogle af de nye ting i Skibsbevaringsfonden er, at vi har udvidet rådgivningssiderne på vores hjemmeside, for også at kunne hjælpe med de helt praktiske dele af skibsbevaringsopgaven. Simpelthen fordi vi har indtryk af, at mange af de gamle bevaringsfærdigheder ellers ikke bliver videreført til den nye generation af skibsejere. Spørgsmål: Hvilke kriterier ser I på, når I vælger, hvem der skal have støtte og indgår det fx i betragtningen, hvor mange penge skibsejeren har selv (altså at han har råd til at gøre det selv) indgår ejerens evne til at passe på skibet og er der andre ting omkring ejeren, der indgår, eller er det kun en historisk vurdering, der ligger til grund for tilsagn om støtte? Bevillingerne til Skibsbevaringsfonden gør, at vi bliver nødt til at prioritere benhård, siger Hans Jeppesen, bestyrelsesformand i Skibsbevaringsfonden Hans Jeppesen: For det første er det en rent økonomisk realitet, at vi altid bliver nødt til at prioritere da der hvert år er ansøges om flere penge, end Fonden har til rådighed. Når vi prioriterer, arbejder vi ud fra en huskeseddel, hvor en række kriterier er oplistet. En grundlæggende ting i den forbindelse er, at skibet har sejlet en årrække som dansk erhvervsfartøj. Skibets nuværende stand skal være sådan, at der er en rimelig balance imellem den økonomiske investering / arbejdsindsatsen og det, man får ud af det. Desuden ser vi på, hvor mange, der får glæde af skibet. Og endelig er det også et kriterium, at ejeren rent faktisk har evnen og midlerne til fortsat at kunne vedligeholde skibet, så skibet er sikret på længere sigt, når Skibsbevaringsfondens projekt er færdiggjort. Der er flere punkter, men disse er de vigtigste, og afgørelsen grunder på en samlet vurdering af alle punkterne. Til spørgsmålet, om vi undlader at støtte ejere, som vi vurderer har penge nok til selv at klare opgaven, har det intet på sig. Som det fremgår af det foregående, er Hans Jeppesen, formand for Skibsbevaringsfondens bestyrelse, svarer her på spørgsmål om fondens arbejde 16

17 Skibsbevaringsfonden det nærmest modsat, da et af kriterierne er, at vi skønner, at ejeren efterfølgende har råd til at vedligeholde skibet. Spørgsmål: Er der grund til at ansøge flere gange, hvis man allerede har fået nej første gang? Hans Jeppesen: Vi får altid for mange ansøgninger til de midler vi har, og vi bliver nødt til at sige nej til mange kvalificerede projekter. I vores afslag gør vi os mange anstrengelser for at begrunde og motivere afslaget, og det er vigtigt, at ansøgerne læser afslaget grundigt; for der vil det fremgå, om vi fx mener, at ansøgningen ikke var grundigt nok underbygget, at projektet ikke var gennemarbejdet nok eller om vi måske synes, det er et rigtig godt projekt men blot ikke har midler til det i år. Spørgsmål: Der er nogen, der mener, I virkelig er ude i hampen, når I kræver sejl af hampedug og sætter 4000 trænagler i Jensine. Hvorfor gør I dog sådan noget? Hans Jeppesen: Jeg vil gerne understrege, at når vi er ude i hampe-sejl og trænagler, handler det ikke om krav fra Skibsbevaringsfonden men et samarbejde med ejerne. Det er altid, fordi ejerne selv synes, det kunne være spændende at være med til! Men grundlæggende set ligger det i vores opdrag, at vi i videst mulige omfang skal forsøge at benytte traditionelle metoder og materialer hvad der jo også er gode og mangeårige erfaringer med! I den forbindelse har vi for resten sammen med de tilsvarende andre skandinaviske bevaringsinstanser oprettet en database, hvor der er navne på leverandører af en lang række af de traditionelle materialer til vedligeholdelse og bevarelse af skibene. Den kan findes som link på vores hjemmeside. Med hensyn til de 4000 trænagler i Jensine, så handler det jo om Danmarks ældste bevarede træskib, der oven i købet repræsenterer datidens mest almindelige skibstype, den danske jagt. Da Jensine-folkene gik i gang med restaureringen, viste det sig, at skibet oprindelig har været samlet med trænagler, og da ejerne var interesserede, var der mulighed for at genopbygge Jensine helt, som den har været oprindeligt med et særligt tilskud fra Skibsbevaringsfonden. Jeg ser det som en meget glædelig udvikling, at vi efterhånden har ressourcer til at kunne gøre en række skibe helt færdige helt rigtigt. Spørgsmål: Hvordan er magtfordelingen i Skibsbevaringsfonden. Der er mange, der ser sig sure på budbringerne altså Jes Kromann og Tom Rasmussen men hvor store beføjelser har de egentligt i forhold til bestyrelsens beslutninger? Hans Jeppesen: Skibsbevaringsfondens arbejde er reguleret af en forretningsorden, en årlig arbejdsplan og en flerårig strategiplan. Bestyrelsen bestemmer retningslinjerne for arbejdet og tager beslutning om bevillinger. Det daglige arbejde varetages af de to lønnede ansatte, der selvfølgelig arbejder på et opdrag efter rammer, der er stukket ud af bestyrelsen. De to ansatte orienterer bestyrelsen om verserende sager til bestyrelsesmøderne og derudover er det en fast regel, at bestyrelsen ikke blander sig i enkeltsager i løbet af processen. Med hensyn til de to konsulenter, er det klart, at de står forrest i skudlinjen, år nogen er utilfredse med bestyrelsens beslutninger. Samtidig kan man sige, at de har en dobbeltrolle, hvor de nogle gange møder op som konsulenten, der giver gode råd og vejledninger. Og hvor de måske næste gang møder op som kontrollanten, der skal sørge for, at Skibsbevaringsfondens midler bliver rigtigt brugt og det kan selvfølgelig også give konflikter. Men begge roller er vigtige og det er mit indtryk, at de får de bedst mulige ud af dobbeltrollen. Spørgsmål: Bestyrelsen har været rimelig ens igennem årene. Hvordan besluttes det egentlig, hvem der skal sidde i bestyrelsen og hvorfor bliver I ikke skiftet ud? Hans Jeppesen: Skibsbevaringsfondens bestyrelse er ikke - og skal ikke være - en foreningsbestyrelse der udskiftes efter et fast mønster. Simpelthen fordi Fondens bestyrelse bestrider en faglig opgave, hvor man må sige, at feltet af personer, der rent faktisk besidder den faglige ekspertise til at varetage denne opgave, er meget meget lille. Rent praktisk bliver bestyrelsens medlemmer udpeget af Handels- og Søfartsmuseet, af TS, samt af Søfartspuljen og af Fiskeripuljen der er to sammenslutninger af maritime museer. Endelig har bestyrelsen selv ret til at udpege tre medlemmer, og vælger selv sin formand. Så vi sidder jo altså ikke kun og peger på hinanden der er kvalificerede museumsfolk og folk i faget, der udpeger størstedelen af os. Spørgsmål: Hvor mange penge har I til at dele ud om året og hvordan tror du det ser ud i fremtiden? Hvad er konsekvensen af, at I har så få penge i forhold til de opgaver, der bliver søgt penge til? Hans Jeppesen: Det varierer, hvor mange penge, vi får tildelt, men det ligger på ca. 4 mio. kroner årligt. Vi har igennem årene med held og ved målrettet indsats opnået ekstrabevillinger ved at gå ud i offentligheden, ved politisk benarbejde og ved at rette henvendelse til Folketingets Kulturudvalg. Men som tingene ser ud lige nu, tror jeg ikke på en markant forbedring. Desuden får vi aktuelt vores lån tilbage fra Mira i alt halvanden mio. kr. Men det er helt logisk, at når en gennemgribende restaurering af en mellemstor galease koster mellem fire og syv mio. kr., er en årlig beløbsramme på fire mio. meget lidt! Det gør det nødvendigt med en meget hård prioritering! 17

18 SKIBSBEVARINGSFONDEN orienterer I en nyhedsmager sommertid affødte skonnerten MARTHAs forlis natten til søndag den 11. juli stor aktivitet og krigsoverskrifter i landets aviser. Denne på alle måder sørgelige hændelse gik heller ikke upåagtet hen i Skibsbevaringsfonden, som har et stort lån stående i skonnerten. Skibets forsikringsselskab Codan erklærede hurtigt den kaskoforsikrede skonnert totalforlist. Da det på et tidspunkt inden hævningen var usikkert, hvorvidt skibet skulle bjærges eller om det var så medtaget, at det skulle destrueres, var det på tale, at Skibsbevaringsfonden skulle være til stede under hævningen og tage beslutningen om skibets skæbne der og da. Som skibets største panthaver lå det nemlig i Skibsbevaringsfondens lod at vurdere, om det gamle skib var blevet så medtaget, at fondens pant skulle indløses. En sådan indløsning ville trække det økonomiske grundlag under MARTHA væk og dermed nok så sikkert betyde, at skibet ville være tabt, idet der ikke ville være midler tilbage til en istandsættelse af skibet. Imidlertid besluttede Codan at hæve MARTHA i ét stykke og bugsere den til Grenå, og her besigtigede Skibsbevaringsfonden skibet den følgende dag. udarbejde en detaljeret vedligeholdsplan. Planen vil indeholde nogle konkrete anvisninger for fremtidige arbejder, der vedrører skroget. Omstændighederne omkring MART- HAs forlis vil naturligvis blive drøftet i Skibsbevaringsfonden. Det er for tidligt at sige noget om, det vil få indflydelse på fondens arbejde generelt eller forholdet til skibene. Men det er fondens håb, at der kan trækkes lærdom af den sørgelige hændelse og de mange involveredes håndtering af den, således at vi kan undgå tilsvarende ulykker i fremtiden. Men til sagen skal der knyttes den bemærkning, at forlis og ulykker, hvor bevaringsværdige skibe er involveret, heldigvis ikke ligefrem dominerer i statistikkerne. Det er Skibsbevaringsfondens klare opfattelse, at skibene, den høje gennemsnitsalder taget i betragtning, med få undtagelser er i god teknisk stand. Vi kan i øvrigt henvise til MARTHAs hjemmeside hvor foreningen løbende informerer om sagen. Katrine Petersen I skrivende stund er et stort projekt i Sæby på den gamle ålekvase KATRINE PETERSEN bygget 1944 hos Ring Andersen i Svendborg opgivet på grund af manglende finansiering. Både Skibsbevaringsfonden og Friluftsrådet har store lån i skibet, og resultatet er, at Fonden og Friluftsrådet må overtage skibet med de dertil hørende udgifter. I første omgang vil skibet blive bugseret til Hobro, hvor det vil blive oplagt. Planen er hurtigst muligt at få skibet færdigrestaureret, og det vil derfor snarest blive udbudt til seriøse interesserede. Bonavista Dokumentationen af skonnerten BO- NAVISTA er godt i gang. De indledende grundopmålinger på skibet er gennemført og en rekonstruktion bliver påbegyndt i eftersommeren, således, at et udbudsmateriale kan ligge klar til næste forår. Opgaven er af sådan en størrelse, at den skal udbydes i EU licitation. Dokumentationen udføres af Morten Gøthche fra Vikingeskibsmuseet og Jes Kroman fra Skibsbevaringsfonden. BONAVISTA ligger oplagt i Marstal, hvor Marstal Søfartsmuseum fører tilsyn med den samtidig med, at den fungerer som meget populær udstilling. Skibsbevaringsfondens opgave er at medvirke til de gamle skibes bevaring. Det lå derfor i kortene, at skibet skulle være meget ilde tilredt for at udløse en tilbagekaldelse af fondens pant. Skibsbevaringsfonden konkluderede efter besigtigelsen, at skibets tilstand ikke tilsagde, at Fonden opsiger sine lån til skibet. Imidlertid vil der til Fondens fortsatte engagement blive knyttet nogle forudsætninger vedrørende den kommende istandsættelse. Disse forudsætninger vil blive nedfældet i en restaureringsplan, hvor retningslinier knyttet til arbejdets udførelse konkretiseres. Til kvalitetsstyring af MARTHAs fremtidige bevaring vil Skibsbevaringsfonden, i samarbejde med foreningen til skonnerten MARTHAs restaurering, Færgen Møn I forsommeren kunne første etape af restaureringen af Færgen MØNs dæk afsluttes. I forbindelse med arbejdet på hoveddækket viste det sig desværre, at de underliggende stålkonstruktioner var i langt værre forfatning end først antaget. Man har således måttet udskifte en stor del af pladelaget og adskillige dæksbjælker m.m. Det har naturligvis afstedkommet en økonomisk krise for foreningen, der ejer færgen, men det ser ud til at problemerne bliver løst. 18

19 Rudkøbing Bådebyggeri & Riggerværksted - et traditionelt træskibsværft Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Bådebyggeri Reparationer, nybygninger, ombygninger i træ og stål Riggerværksted Rigtegninger, stående og løbende riggerarbejde Havnesmed Beslagsmedning - maskininstallationer og totalløsninger Savværk Havnepladsen 35, 5900 Rudkøbing Tlf: Fax: Alle navigatøruddannelser og HF-Søfart www. marnav.dk

20 En En sikker samarbejdspartner!! Zodiac en stabil samarbejdspartner for rederier, fiskeskibe, militær, offshore industrien og redningsstationer verden over. I mere end 50 år har Zodiac markeret sig ved at have et stort udvalg af materiel til eftersøgnings- og redningsopgaver. Zodiac har et komplet program i Solas godkendte både fra 3,40 6,70 m. Zodiac Solas godkendte redningsflåder fra personer, tilbydes til alle nationaliteter.kast over bord-, nedfirbare- og selvvendende redningsflåder Zodiac har flåden der passer dit behov personers flåder kan leveres i kompakte firkantede og standard runde containere. Hovedkontor: Amager Strandvej København S Telefon Fax Servicecenter: Perspektivvej Frederikshavn Telefon Fax Til Salg: Færgefart og jolleudlejning Esrum Sø Består af 2 færgejoller: Viking pers. Rolf pers Desuden findes 12 Jeros joller til udlejning samt maskinværksted - kran- hydr. spil. 1 stort skur til vinteroplæg 1 bådehus m. havn- tørdok 1 beboelse Pris afhængig af betalingsform. (Bytte-mageskift el. lign.) Kontakt: Færgemand Ulrik Liebst, tlf:

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat Bestyrelsens beretning til den kommende generalforsamling pinsedag i Flensborg. Som noget nyt bringer vi beretningen i bladet før generalforsamlingen, den vil således ikke blive læst op i sin fulde længde,

Læs mere

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE 7. februar 2012 Fm. Jørgen Løje Skibsregistrering og Jura Søfartsstyrelsen Disposition MLC og dens forhistorie EU-reglerne Handlingsplanen og de danske lovændringer De

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016 Læs inde i bladet: REFERAT FRA ÅRETS GENERALFORSAMLING ÅRETS ARRANGEMENTER STUDIETUR 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Så det gode spørgsmål er om sejladsreglerne hjælper os med i tilstrækkelig omfang at opfylde ovenstående formål????

Så det gode spørgsmål er om sejladsreglerne hjælper os med i tilstrækkelig omfang at opfylde ovenstående formål???? Oplæg til diskussion om sejlladsregler fra Hans Jørgen Et glad lille skib Martha: jeg er et glad lille skib, jeg er så glad når nogen kommer og passer og plejer mig. Når min agterende og dæk bliver sat

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet Kendelse af 10. september 2007 (J.nr. 2006-0010133). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a, 4. (Lise Høgh, Holger Dock

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Nyhedsbrev 4-2010. Indhold

Nyhedsbrev 4-2010. Indhold BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 4-2010 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Såfremt det ønskes i flere eksemplarer, eller ønskes fremsendt pr. mail, bedes I venligst

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor.

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor. Kendelse af 11. april 2005. (J.nr. 03-226.941) Krav om bestået kvalifikationseksamen for optagelse i det danske register over registrerede revisorer Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer 3,

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen?

trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen? Hvordan skaber man trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen? Læs om ConCom Safetys holdning. Den er baseret på viden indsamlet gennem internationalt samarbejde, akademisk

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2015

LILLA DAN Togtplan 2015 ! LILLA DAN Togtplan 2015 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev det danske ørige eller den svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan. 64 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 159 final 2015/0081 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol

Læs mere

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen.

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen. Retningslinjer for skoler og institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune ifm. de nye sejladsregler fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har den 1. oktober 2012 udsendt

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

31. august 2012. Fm. Jørgen Løje. Søfartspolitik og Jura. Søfartsstyrelsen

31. august 2012. Fm. Jørgen Løje. Søfartspolitik og Jura. Søfartsstyrelsen 31. august 2012 Fm. Jørgen Løje Søfartspolitik og Jura Søfartsstyrelsen Danmark ratificerer MLC - 23. juni 2011 Disposition MLC, og dens forhistorie samt EU-reglerne De danske lovændringer og de administrative

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Det Europæiske Jernbaneagentur. Valenciennes, Frankrig

Det Europæiske Jernbaneagentur. Valenciennes, Frankrig Det Europæiske Jernbaneagentur Valenciennes, Frankrig Indkaldelse af ansøgninger til optagelse på liste over eksperter i Human Factors, der skal bistå det nationale undersøgelsesorgan i visse medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. maj 2013 Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af EU medlemsstaternes holdning med

Læs mere

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 66 Offentligt Notat J.nr. 12-0245075 26. november 2012 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om beskatningsstedet for levering af varer

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: 2013-0116. CVRnummer: 29896569. Ankenævnets

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: 2013-0116. CVRnummer: 29896569. Ankenævnets AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0116 Indklagede: Movia CVRnummer: 29896569 Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand, landsdommer Tine Vuust Bjarne Lindberg Bak Ingrid

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

INDBYDELSE Prolog Nordic Sailing League CB66 Svanemøllen, København 4. 5. maj 2013

INDBYDELSE Prolog Nordic Sailing League CB66 Svanemøllen, København 4. 5. maj 2013 INDBYDELSE Prolog Nordic Sailing League CB66 Svanemøllen, København 4. 5. maj 2013 Arrangør: Sejlklubben Sundet 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler inklusive Skandinavisk

Læs mere

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klager ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne, som følge af at indklagede

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012. GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET

NOTAT. J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012. GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0118 Bilag 1, KOM (2012) 0120 Bilag 1 Offentligt NOTAT J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 24.04.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0930/2005 af Marc Stahl, tysk statsborger, om Tysklands anerkendelse af eksamensbeviser for fysioterapeuter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Meddelelse om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalget søndag den 25.

Meddelelse om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalget søndag den 25. Til alle kommunalbestyrelser 8 bilag Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Telefon 72 28 24 00 Fax 72 28 24 01 valg@oim.dk valg.oim.dk Sagsnr. 2014-13150 Doknr. 205243 Dato 25-02-2014 Meddelelse om behandling

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske UCITS markedsføring i Danmark 1)

Bekendtgørelse om udenlandske UCITS markedsføring i Danmark 1) BEK nr 786 af 17/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 142-0021 Senere ændringer til

Læs mere

I alt på årsbasis er det 316 lystfartøjer svarende til omkring 9% af årstrafikken for lystsejlere.

I alt på årsbasis er det 316 lystfartøjer svarende til omkring 9% af årstrafikken for lystsejlere. Fra: Søren Østerberg Forup (SFS) [mailto:sfo@dma.dk] Sendt: 31. oktober 2011 13:31 Til: Christian Refstrup Emne: SV: Afslag på ansøgning om ændrede åbningstider for Guldborgbroen Til Guldborgsund Kommune

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav!

Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav! Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav! Nostalgisk nytænkning med brede perspektiver for Faaborg og det sydfynske øhav! Faaborg får igen sin egen skonnert og åbner samtidig en fast maritim

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2016

LILLA DAN Togtplan 2016 ! LILLA DAN Togtplan 2016 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev det danske ørige eller den svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan. 65 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder praktisk

Læs mere

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II Grønheden den 10.09.2014 Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II Idet jeg føler mig totalt forbigået i planlægningen

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2012/0033 afsagt den 28. januar 2013 ****************************** KLAGER AE (2 voksne/3 børn) v/dj SALGSBUREAU ARRANGØR Peacock Travel A/S Peacock Travel

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Den fulde tekst. Forsikringspligt

Den fulde tekst. Forsikringspligt Bilag 1 Den fulde tekst Bekendtgørelse om certifikater til bekræftelse af forsikring eller anden garanti til dækning af erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer I medfør af 403 a,

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Realmæglerne Kurt Strøm ApS Søndergade 8D 9300 Sæby Nævnet har modtaget klagen den 23. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har

Læs mere

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Side 1 af 5 I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Dato for offentliggørelse Overordnede emner Resumé 15 jul 2011 11:21 Moms og lønsumsafgift SKAT udgiver 2 gange

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 48 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Oktober 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Rørsnæs 1-2 Flygrakan 2-3 Bakken Lukket 3-4 Bestyrrelsen 5 Malerklemmen

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 3.881.875,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr.

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 3.881.875,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr. Bilag 22d Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 3.881.875,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr. Indstillet

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent. Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0298 afsagt den 27. juni 2014 ****************************** KLAGER HS (1 person) SALGSBUREAU ARRANGØR Spar Tours ApS Lauritzen Rejser v/niels Lauritzen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S v/ advokat Ole Steen Christensen Østergade 10 8450 Hammel Nævnet har modtaget klagen den 1. september 2011.

Læs mere

Notatet har udelukkende til formål at behandle de nye regler vedrørende levering af ydelser, der trådte i kraft 1. januar 2010.

Notatet har udelukkende til formål at behandle de nye regler vedrørende levering af ydelser, der trådte i kraft 1. januar 2010. Århus 20. december 2010 J.nr. 222644/MEA Delacour Dania Danske Havne NOTAT Notat vedr. moms på ydelser Den 1. januar 2010 blev der gennemført en ændring af den danske momslov. Ændringen har væsentlig betydning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere