Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005."

Transkript

1 11. marts 2005/AV Resumé: Af Anita Vium - Direkte telefon: KONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Alle lande i EU (med undtagelse af Storbritannien) skal opfylde reglerne i stabilitets- og vækstpagten, også de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. Det vil bl.a. sige, at de nye medlemslande skal holde det offentlige underskud under 3 procent af BNP og så vidt muligt have balance på de offentlige finanser på mellemlangt sigt. Begge dele er uhensigtsmæssigt for disse lande af flere årsager: For det første der er brug for store offentlige investeringer i infrastruktur, offentlige bygninger etc. Disse investeringer skal på længere sigt give afkast i form af øget vækst og beskæftigelse. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at have underskud på de offentlige finanser på mellemlang sigt. I tabellen ses, hvor mange af de 10 nye medlemslande, der har overskredet 3 procents grænsen for offentligt underskud de sidste fire år. Som det ses overskred mere end halvdelen af landene denne grænse i Tabel. Antal lande, der har overskredet 3 procents-grænsen for offentligt underskud Antal nye medlemslande over 3 procents-grænsen Antal EU-15 lande over 3 procents-grænsen Kilde: Eurostat For det andet har hovedparten af de nye medlemslande kun en lille offentlig gæld, hvilket betyder, at offentlige underskud i en periode er uden langsigtede problemer. For det tredje viser erfaringerne fra de seneste år, at mange Øst- og Centraleuropæiske lande har store udsving i væksten, når konjunkturerne svinger. Det betyder, at 3 procents grænsen for det offentlige underskud kan betyde, at landene må føre procyklisk politik - altså stramme finanspolitikken under lavkonjunktur. Alt dette betyder, at stabilitets- og vækstpagten bør revideres - f.eks. således at der skelnes imellem offentligt forbrug og offentlige investeringer, når det vurderes om den økonomiske politik er holdbar. Alternativt bør de Centralog Østeuropæiske medlemslande få undtagelser i forhold til Pagten. Fastholdes de nuværende budgetregler risikerer de nemlig at komme i en endog værre økonomiske skruestik end en del af EU lande allerede er i nu. Regler for den økonomiske politik, der hæmmer væksten og dermed den økonomiske catch-up for disse lande, vil være en katastrofe. Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2005\eu-av.doc

2 2 ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU De nye medlemmer af EU kan få store problemer med at opfylde kravene til den økonomiske politik, fordi de har særlige karakteristika. Bl.a. har de behov for store offentlige investeringer og har mere voldsomme svingninger i BNP end de nuværende medlemslande, hvilket kan give problemer i forhold til grænsen for offentligt underskud på 3 procent. Ifølge traktaten og stabilitets- og vækstpagten skal alle lande i EU opfylde målsætningerne om saldoen på de offentlige finanser. Og dermed gælder reglerne også for de nye medlemslande. Budgetreglerne Den Økonomiske og Monetære Union er en central del af EU s økonomiske politik, der bl.a. indebærer at medlemslandene koordinerer deres økonomiske politik via de overordnede økonomiske retningslinjer [til oversætterne: Broad Economic Policy Guidelines ] og at medlemslandene undgår uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Begge dele er fastsat i traktaten, og omfatter dermed alle EU-lande med undtagelse af Storbritannien, der har en række forbehold på dette område 1. Delen med de uforholdsmæssigt store offentlige underskud er nærmere beskrevet i stabilitets- og vækstpagten, som specificerer målsætningen således, at landene skal have den "mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud". Samtidigt må et land ikke have et underskud på mere end 3 procent af BNP og en offentlig gæld større end 60 procent af BNP. Vurderingen i stabilitets- og vækstpagten er, at hvis et land har balance på sine budgetter, har det også tilstrækkelig margen til at blive under 3 procents grænsen, når det oplever lavkonjunktur. Stabilitets- og vækstpagten forbindes ofte kun med euro-landene, men alle EU-lande er omfattet af pagten med undtagelse af Storbritannien, der har fået indført et forbehold på dette punkt. I stabilitets- og vækstpagten skelnes der dog imellem eurolande og andre EU medlemslande. Eurolandene er nemlig omfattet af omfattende sanktioner, hvis de ikke opfylder kravene bl.a. i form af at de kan blive tvunget til at deponere et beløb hos Den Europæiske Centralbank. Det er denne del, der har været diskussioner om i forbindelse med de store offentlige underskud i Frankrig og Tyskland.

3 3 EU medlemslande, der ikke er medlem af euroen, har også via traktaten og stabilitets- og vækstpagten forpligtet sig til i deres konvergensprogrammer at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Men sanktionsmulighederne her begrænser sig til henstillinger fra Kommissionen. Traktatens regler om de offentlige budgetter er taget uændrede med over i den nye Traktat om en forfatning for Europa, der i de kommende år skal til afstemning i mange EU lande 2. Stabilitets- og vækstpagtens nominelle grænser for det offentlige underskud og den offentlige gæld behandles i en protokol til traktaten. Stabilitets- og vækstpagten vil altså bestå uændret ved indførelsen af den nye traktat. Regeringskonferencen har altså den opfattelse, at alle EU s medlemslande bør have overskud på de offentlige finanser, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en erklæring vedrørende den nye traktat, hvori det bl.a. hedder: Konferencen er enig om, at medlemsstaterne bør udnytte perioder med økonomisk opsving til aktivt at konsolidere deres offentlige finanser og forbedre deres budgetmæssige stillinger. Målet er gradvis at opnå budgetoverskud i opgangsperioder, hvilket skaber det nødvendige råderum til at tilpasse sig økonomiske nedgangsperioder og således bidrage til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt (Kilde: Erklæring 17 ad artikel III-184, bilag 1 i Traktat om en forfatning for Europa ). Ser man nærmere på de nye medlemslande, kan disse begrænsninger i den økonomiske politik blive meget snærende. I tabel 1 ses de nye medlemslandes saldo på de offentlige budgetter fra 2000 til I tabellen ses, at i denne periode var det meget sjældent, at et land havde balance eller overskud på de offentlige budgetter. Og hvert år overskred cirka halvdelen af landene grænsen for underskud på 3 procent af BNP. Kun Estland overholder målsætningen om en offentlig saldo tæt på balance eller i overskud i hele perioden. Det illustrerer, at en stor del af disse lande skal igennem voldsomme besparelser for at kunne opfylde kriterierne i stabilitets- og vækstpagten. 1 Storbritannien er ikke omfattet af de gældende regler på området, men bestræber sig dog ifølge sit forbehold på at undgå et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud.

4 4 Tabel 1. Offentligt budget for nye EU medlemslande I procent af BNP Tjekkiet -3,7-5,9-6,8-12,6 Estland -0,6 0,3 1,4 3,1 Cypern -2,4-2,4-4,6-6,4 Letland -2,8-2,1-2,7-1,5 Litauen -2,5-2,0-1,5-1,9 Ungarn -3,0-4,4-9,2-6,2 Malta -6,2-6,4-5,9-9,7 Polen -0,7-3,8-3,6-3,9 Slovenien -3,5-2,8-2,4-2,0 Slovakiet -12,3-6,0-5,7-3,7 Kilde: Eurostat I de seneste år har flere af de gamle EU lande også haft problemer med at holde det offentlige underskud under 3 procent af BNP. I 2003 lå 5 lande således under grænsen svarende til en tredjedel af de gamle EU-lande. Til sammenligning overskred mere end halvdelen af de nye medlemslande denne grænse i Tabel 2. Antal lande, der har overskredet 3 grænsen for offentligt underskud Antal nye medlemslande lande over 3 procent Antal EU-15 lande over 3 procent Kilde: Eurostat Balance på de offentlige finanser De nye Øst- og Centraleuropæiske EU-lande har meget lavere levestandard end de gamle EU medlemmer. Derfor skal de kommende årtier bruges til at opbygge økonomierne og indhente standarden i forhold til resten af EU. Dette skal bl.a. gøres ved hjælp af store offentlige investeringer i infrastruktur, kommunikation og bygninger (skoler, hospitaler etc.). I de nye medlemslande udgjorde de offentlige investeringer således i gennemsnit 3,4 procent af BNP i 2003, mens det tilsvarende tal for de gamle medlemslande 2,4 procent (jf. Eurostat). De større offentlige underskud kan altså delvist forklares af højere offentlige investeringer. På lidt længere sigt skal disse investeringer resultere i højere vækst og beskæftigelse, og dermed også i større skatteindtægter. Derfor er 2 Traktat om en forfatning for Europa, artikel III-184, artikel III-197 (undtagelser for ikke-eurolande), protokol 10 (nominelle størrelse) og protokol 13 (UK s undtagelse).

5 5 det hensigtsmæssigt for de nye EU lande at køre med store offentlige investeringer og et deraf følgende underskud på de offentlige finanser i en periode, da det bidrager til en hurtigere stigning i levestandarden. På samme måde som virksomheder lånefinansierer deres investeringer. I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at langt de fleste nye medlemslande har en relativt beskeden offentlig gæld. Det betyder, at økonomien ikke vil blive kørt i sænk, hvis landet i en periode har underskud på de offentlige finanser. Den offentlige gæld i de nye EU lande kan ses i figur 1. Figuren viser den offentlige gæld i procent af BNP. Det ses, at de eneste nye medlemslande, der har en offentlig gæld over stabilitets- og vækstpagtens grænse på 60 procent af BNP er Malta og Cypern. Til sammenligning har syv ud af 15 af de gamle EU lande en offentlig gæld på mere end 60 procent af BNP (og tre af disse har en gæld over 100 procent af BNP). Så de nye medlemslande har generelt meget mere "luft i økonomien" end de gamle medlemmer. Figur 1. Offentlig gæld i de nye EU lande, Percent of GDP Malta Cyprus Hungary Poland Slovakia Czech Republic Slovenia Lithuania Latvia Estonia Kilde: Eurostat Tilstrækkelig margen i de offentlige finanser Udover at de nye Øst- og Centraleuropæiske medlemslande umiddelbart vil få svært ved at holde deres budget i balance, kan de også få større problemer, fordi de har større variation i væksten. I figur 2 er variationen i BNP mellem 1997 og 2006 vist. Hver søjle illustrerer spændet imellem den højest og den laveste vækst i perioden for EU landene. Punktet på søjlerne angiver

6 6 den gennemsnitlige vækst i perioden. Det ses, at generelt har svingningerne i de nye medlemslande været betydeligt større end i de nuværende medlemslande. Et mål for variationen er standardafvigelsen som for de nye medlemslande i gennemsnit var 1,8 i perioden, mens den i de gamle EU lande var 1,3. Som en tommelfingerregel resulterer et fald i væksten på et procentpoint i gennemsnit til en forværring af de offentlige budgetter på 0,35 procent af BNP i de Central- og Østeuropæiske lande (jf. Coricelli og Ercolani 3 ). Hvis et land som udgangspunkt har et strukturelt underskud på 1 procent af BNP, kan væksten i landet derfor afvige 5,7 procent fra gennemsnitsvæksten, før det kommer under 3 procents grænsen. Tager man perioden 1997 til 2006 som eksempel, ville de to lande med størst variation i BNP (Litauen og Estland) have overskredet 3 procents grænsen simpelthen på grund af den store variation i væksten. Udfra mere avancerede beregningsmetoder viser det sig, at flere af de nye medlemslande som f.eks. Polen og Ungarn skal have et strukturelt overskud på de offentlige budgetter, for at være sikker på at holde sig over 3 procents grænsen i dårlige tider (jf. Coricelli og Ercolani). Figur 2. Højeste og laveste vækst, Estonia Luxembourg 8 Latvia Growth per year Poland Portugal Ireland Finland Slovakia Slovenia Cyprus France Austria Spain Hungary Greece UK 0-2 Lithuania Malta Sweden Czech Republic Netherlands Belgium Denmark Italy Germany -4 Anm.: Væksten i er forecast. Kilde: Egen bearbejdning fra Eurostat 3 Fabrizo Coricello and Valerio Ercolani "Cyclical and structural deficits on the road to accession: Fiscal rules for an enlarged European Union", CEPR no

7 7 Ingen justeringer Budgetpolitikken i EU diskuteres løbende i lyset af de problemer nogle af de nuværende medlemslande har med at overholde stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen har fremlagt et forslag til en ændret fortolkning og implementering af pagten, som er opsummeret i boks 1. Den del af forslaget, der umiddelbart vedkommer de nye medlemslande mest er punkt iv). Her foreslår kommissionen, at afvigelser fra målsætningen om balance på de offentlige finanser kan afviges, hvis den offentlige gæld ligger under 60 procent af BNP. Til gengæld fastslår kommissionen, at der skal være tilstrækkelig sikkerhedsmargin ned til grænsen for underskud på 3 procent af BNP, hvilket jf. ovenfor betyder at de nye medlemslande ikke umiddelbart kan få glæde af en sådan lempelse. Stats- og regeringscheferne udtalte sig på regeringskonferencen også om stabilitets- og vækstpagten, men der var ingen nye synsvinkler på sagen eller umiddelbar opblødning i forhold til de nuværende rigide regler. Erklæringen lagde dog op til, at stabilitets- og vækstpagten kunne komme til debat i fremtiden. Boks 1. Kommissionens forslag til styrket koordinering af budgetpolitikken Forslagene kræver hverken ændring af traktaten (at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud) eller af stabilitets- og vækstpagten (at have en mellemfristet målsætning om budgetsaldo i balance eller i overskud). Forbedret fortolkning af stabilitets- og vækstpagten: i) Lave et budgetmål, der tager hensyn til den økonomiske cyklus (strukturelle budgetunderskud). ii) Ved strukturelt underskud skal planen for tilpasning også defineres i f.t. det strukturelle underskud f.eks. en forbedring af det strukturelle budgetunderskud på 0,5 procent af BNP pr. år. iii) De automatiske stabilisatorer skal virke symmetrisk, så man må ikke lempe finanspolitikken under gode konjunkturer, men skal lade de automatiske stabilisatorer virke. Aktiv stabiliserende finanspolitik må kun benyttes af lande med balance på finanserne. iv) Afvigelser fra balance på budgettet kan kun accepteres, hvis gælden ligger under 60 procent af BNP. Underskuddet skal ligge i en passende "sikkerhedsmargin" fra grænsen på 3 procent. v) Bæredygtige offentlige finanser skal være kernemålsætning, så der skal mere vægt på at få den offentlige gæld under 60 procent af BNP. Lande, hvor det ikke er tilfældet, skal lægge en strategi. Kilde: "Strengthening the co-ordination of budgetary policies", ECFIN/581/02-EN-REV3

8 8 I øjeblikket bliver flere EU lande holdt i en økonomisk skruestik, hvor væksten er lav, mens mulighederne for økonomisk politik er begrænsede på grund af reglerne for budgetunderskud i stabilitets- og vækstpagten og på grund af en forholdsvis stram pengepolitik. Fastholdes de nuværende budgetregler risikerer de nye EU lande fra Øst- og Centraleuropa at komme i den samme eller endog i en værre - skruestik. Regler for den økonomiske politik, der hæmmer væksten og dermed den økonomiske catch up for disse lande, vil være en katastrofe. Derfor bør stabilitets- og vækstpagten hurtigst muligt revideres, bl.a. således at der skelnes imellem offentligt forbrug og offentlige investeringer, når man vurderer om den økonomiske politik er holdbar.

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde

Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde 31,0 30,3 28,8 27,4 27,1 26,8 25,9 24,1 23,1 21,1 21,0 20,5 20,4 19,2 19,0 18,1 16,7 15,8 15,6 14,5 13,6 13,3 13,1 37,4 Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde 23. marts 2017 Michel

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Katrina Sonne Einhorn, Ph.D. Koordinator for drikkevandsgodkendelser Grundfos Management A/S 22. maj 2007 Rådets direktiv 98/83/EF

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2012 COM(2012) 342 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer

Læs mere

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

EU kommer styrket ud af krisen

EU kommer styrket ud af krisen Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING Nina Smith OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING - HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? AARHUS UNIVERSITET PROFESSOR NINA SMITH 2011 1 Offentlig saldo i pct. af BNP: Underskud så langt øjet rækker... 3-4% Uden efterlønsreform

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2009 2954 - Økofin Bilag 3 Offentligt 24. juni 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. juli 2009 1. Præsentation af formandskabets arbejdsprogram Udveksling af synspunkter

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere