Den mangfoldige klasse SOSU C efterår 2011

Transkript

1 Opsummering af projekt Den mangfoldige klasse Den mangfoldige klasse er et delprojekt i SOSU C s samarbejde med Fastholdelseskaravanen, som har haft følgende mål: at styrke undervisernes kompetencer til at handle og agere i den mangfoldige klasse ud fra et fagligt og kulturelt ressourcesyn at videreudvikle undervisernes kompetencer til at fokusere på og gøre brug af elevernes ressourcer i klasserummet Delprojektet har dermed haft underviserne på SOSU C som sin umiddelbare målgruppe. Projektet har været et kort, intenst forløb med tre planlægningsmøder hen over sommeren, dvs. et kalendermøde i begyndelsen af juli og to gange en halv dags forberedelse i slutningen af august, og derefter selve projektaktiviteterne koncentreret gennem to måneder fra begyndelsen af september til begyndelsen af november. Baggrund Projektet er så at sige vokset ud af andre aktiviteter i samarbejdet mellem Fastholdelseskaravanen og SOSU C og designet på baggrund af et udbudsmateriale, som SOSU C udarbejdede i samarbejde med Fastholdelseskaravanen. Udbudsmaterialet skitserede projektet med følgende obligatoriske elementer: De seks cases, som var udarbejdet forud for udbuddet, skulle fungere som forpligtigende inspirationsmateriale, og projektforløbet skulle bygges op om følgende aktiviteter: observation hos underviserne mhp. udvælgelse af problemstillinger, elevinterviews mhp. indkredsning af problemstillinger fra et elevperspektiv, udvikling af teori og metoder, uddannelse af projektets deltagere til at varetage en rolle som ambassadører/ frontpersoner/superbrugere, intern formidling i form af et spredningsarrangement samt ekstern formidling i en form, som ikke var fastlagt på forhånd. Udfordringer i projektet De seks cases beskriver situationer, hvor underviserne når grænsen for deres kompetence, fordi det at rumme elever med særlige læringsforudsætninger stiller krav til undervisningen og underviseren, som ikke umiddelbart kan imødekommes med eksisterende handlemuligheder. Kravet om, at casene skulle benyttes som et forpligtigende inspirationsmateriale gennem projektforløbet, synliggjorde dermed den iboende modsætning i projektet, som på den ene side skulle afdække barrierer og mekanismer, der vanskeliggør en fuldstændig efterlevelse af det faglige og kulturelle ressourcesyn, når den komplekse virkelighed tørner sammen i tilspidsede situationer i undervisningen - altså præges af et analytisk, problemorienteret blik. På den anden side havde projektet til opgave at udvikle og afprøve løsningsmodeller altså på samme tid præges af et nyskabende, løsningsorienteret blik. Og begge perspekti- Konsulent og evaluator Tove Rasmussen ToveSolo@live.dk

2 ver skulle rettes ind i den personlige underviserpraksis, som deltagerne så at sige stillede til rådighed for projektet som repræsentative eksempler på praksis blandt alle SOSU C s undervisere. Ovenstående kræver et hurtigt etableret tillidsforhold mellem den eksterne konsulent og projektdeltagerne og en stor portion mod, åbenhed og velvilje fra deltagerne. Desuden må konsulenten være meget opmærksom på, at konsulentrollen er mangefacetteret, og at der løbende skal skiftes mellem forskellige roller. Konsulentens opgave er både at skabe ro, rum og rammer for individuel og fælles refleksion, at give refleksionen retning, at sørge for opsamling og opfølgning, samt i samspil og synergi med deltagerne at finde løsningerne frem fra det samlede videns- og erfaringsgrundlag. Koblinger mellem praksisrummet og udviklings- og refleksionsrummet skal ske på to niveauer: I forhold til deltagernes egen undervisningspraksis og i forhold til organisationens samlede praksis. Derfor foreslog jeg gennemførelse af en SWOT-analyse med projektdeltagerne og styregruppen som indledning til forløbet, og desuden at jeg undervejs kunne udarbejde en oversigt over problemstillinger, som ligger ud over den enkelte undervisers handlemuligheder i klasserummet. SWOT-analysen afdækkede og italesatte forståelser af Hvor ligger styrker svagheder muligheder trusler for projektets og SOSU C s ambition om at forankre ændrede tilgange og handlemønstre hos de involverede undervisere i såvel deres egen som kollegernes daglige praksis, når projektet er slut? Overordnet gav øvelsen et fælles overblik over de centrale aktørers forståelser, både hvor de var sammenfattende, og hvor de var divergerende, og samtidig fik vi en fælles forståelse af, at der var megen god energi på projektet, en stærk vilje til at få det bedste ud af vilkårene og mulighederne, men også en opmærksomhed på, at planerne måske ville vise sig at være for ambitiøse. Desuden blev der udtrykt en vis bekymring for, om projektet ville drukne i de mange andre tiltag og projekter på SOSU C, og om det ville vise sig umuligt at overkomme den forventelige modstand/skepsis fra de øvrige undervisere. En meget forløsende bemærkning fra SOSU C s direktør Elsebeth Melgaard, om at de seks deltagere skulle give sig selv lov til at indkapsle jer i rollen som lærende, fokusér på jer selv så tager vi forankringsproblematikkerne senere, blev siden hentet frem af en af deltagerne i en gruppedrøftelse, og tjente igen til, at vi i gruppen formåede at fokusere. Projektets aktiviteter har foruden ovennævnte planlægning - været en kombination af og en interaktion mellem: observation af undervisningen og efterfølgende didaktisk samtale interviews med fire hold af elever samt fire halve dages og en enkelt hel dags drøftelser. Konsulent og evaluator Tove Rasmussen ToveSolo@live.dk

3 Metodisk har projektet haft en eksplorativ tilgang, idet gruppens deltagere sammen og individuelt har reflekteret over og søgt efter flest mulige svar på de utallige underliggende spørgsmål, der viser sig, når projektmålene omformuleres til spørgsmål: Hvordan kan vi (i højere grad end vi allerede gør det) handle og agere i den mangfoldige klasse ud fra et fagligt og kulturelt ressourcesyn og hvordan kan vi (i højere grad end vi allerede gør det) fokusere på og gøre brug af elevernes ressourcer i klasserummet? Hvor ligger barriererne, hvilke løsningsmuligheder er der, og hvad skal der til, for at løsningsmulighederne bliver en integreret del af den daglige praksis hos os selv og vore kolleger? Desuden har jeg i min tilgang til opgaven som proceskonsulent været inspireret af aktionslæringens grundlæggende tanke om, at undervisere (bedst) udvikler deres praksis ved i fællesskab at udforske undervisningen for dermed at tilegne sig viden om, hvad der er i spil på godt og ondt, og hvordan undervisningen kan udvikles. Dermed har det været en grundlæggende antagelse i projektet, at undervisernes eksisterende kompetencer styrkes og videreudvikles gennem en raffinering og nuancering af daglig praksis (frem for en decideret forkastelse af hidtidig praksis), og at svar og løsninger primært ligger i undervisernes egen viden og erfaring, hvorved konsulentens primære opgave er at rammesætte og stimulere til refleksioner samt løbende samle op på den viden, der generes. Endelig er det en metodisk pointe, at vi i den løbende kobling mellem teori og praksis har benyttet os af en form for metodetriangulering (belysning af sagen fra flere perspektiver for at få den fyldestgørende belyst), idet vi har stillet de mere teoretiske overvejelser op mod praksisskildringer både fra de udarbejdede cases, fra elevernes udsagn i forbindelse med interviewene, fra iagttagelser fra observationer samt fra undervisernes egne konkrete erfaringer. De seks cases er beskrivelser af elever, som på hver deres måde repræsenterer mangfoldigheden i elevgrundlaget. Casene er almengjort og naturligvis anonymiserede, men bygger på underviseres beretninger om autentiske elever. På denne måder tjener casene som koblinger mellem teori og praksis; de er teoretiske beskrivelser af almene problemstillinger på SOSU-uddannelserne, som er knyttet til det mangfoldige elevgrundlag, og casene er samtidig med deres autenticitet og deres konkretisering eksempler på den praksis, underviserne skal forholde sig til. Men casene er relativt problemfokuserede, fordi de udførligt beskriver eksisterende problemstillinger, som underviserne ikke umiddelbart har løsninger på, og det har derfor været godt for drøftelserne i projektet, at vi har kunnet supplere casene med andre former for praksisskildringer. Resultater og erfaringer Den mangfoldige klasse har været et vellykket projekt, hvor mange væsentlige spørgsmål er taget op og overvejet, men også et ganske ambitiøst projekt, som har fokuseret på udfordringerne ved det mangfoldige elevgrundlag på SOSU-uddannelserne i bred forstand, i stedet for at fokusere snævert på et enkelt perspektiv heraf. Projektet har så at sige fokuseret på implikationerne af mangfoldigheden for hele den pædagogiske og didaktiske praksis, og dermed har refleksionerne og drøftelserne kredset om generelle principper og fremgangsmå- Konsulent og evaluator Tove Rasmussen ToveSolo@live.dk

4 der frem for på konkrete færdigheder i undervisernes varetagelse af deres opgaver. Dette er projektets styrke idet det netop er i undervisernes grundlæggende tilgang til den pædagogiske og didaktiske praksis, der skal ske en raffinering og nuancering, for at elevgrundlaget i al sin mangfoldighed kan tilgodeses og fastholdes i højere grad end det er sket hidtil. Men samtidig er formidlingen af projektets erfaringer nødvendigvis en mere kompliceret proces. Desuden har det meget komprimerede forløb betydet, at drøftelser af forankrings- og formidlingstiltag har været forcerede frem til nu. I projektet er udviklet en række anbefalinger, udmøntet i 12 gode råd til underviseren i den mangfoldige klasse. Bag rådene ligger en teori om, hvilken betydning det har for underviserens rolle og opgavevaretagelse som underviser på SOSU-uddannelserne, at elevgrundlanget er karakteriseret af mangfoldighed i ordets bredeste forstand. Teorien i sin foreløbige formulering lyder således: Det vilkår for undervisningen på SOSU-uddannelserne, at elevgrundlaget er mangfoldigt på mange forskellige dimensioner, betyder ikke, at undervisningen skal tilrettelægges og gennemføres på fundamentalt andre måder, eller at underviserens rolle og opgave er grundlæggende anderledes. Men mangfoldigheden er ensbetydende med, at eleverne har meget forskellige læringsforudsætninger, hvilket skærper den i undervisningen iboende kompleksitet og de i undervisningen iboende dilemmaer. Der er derfor delelementer i den pædagogiske og didaktiske praksis, som kræver særlig opmærksomhed fra underviseren i den mangfoldige klasse. Denne opmærksomhed kommer ikke af sig selv, det kræver så at sige opmærksomhed at være opmærksom på særlige delelementer i egen praksis. Det er nødvendigt, at underviseren i den mangfoldige klasse bringer sig selv i situationer, hvor kolleger kan udfordre hans eller hendes tagen-for-givethed, og hvor den pågældende underviser kan udfordre sine kollegers tagen-for-givethed. Der skal stilles spørgsmål også til det, som umiddelbart opleves som banalt, for indlejret i det banale ligger det basale, som må tages op til genovervejelse. Og der skal stilles spørgsmål, som afdækker, hvor der er modsætninger mellem, hvad vi gør og hvad vi siger (og tror) vi gør. Kun derved kan der åbnes for tvivl og undren over egen praksis, og kun efter tvivl og undren kan der findes nye veje at nuancere og raffinere egen praksis, så den professionelle underviser i den mangfoldige klasse taler og tænker om udfordringerne i undervisningen som et pædagogisk problem og ikke som et (elev)personificeret problem. Hvis det er svært at rumme X på holdet er spørgsmålet ikke: Hvorfor er X så problematisk? men derimod: Hvad kan vi som undervisere gøre anderledes? Hvordan kan vi blive klogere på Xs læringsforudsætninger? Hvordan kan vi fokusere på og gøre brug af Xs ressourcer? Formidling Internt i projektet er produceret tre opsamlinger: En opsummering af, hvad eleverne bød ind med under interviewene, ovennævnte 12 gode råd til underviseren i den mangfoldige klasse samt en liste med problemstillinger, som ligger uden for undervisernes umiddelbare handle- Konsulent og evaluator Tove Rasmussen ToveSolo@live.dk

5 muligheder, og som derfor er videregivet til styregruppe og/eller ledelse. Sidstnævnte har været et meget velfungerende redskab til at give denne type problemstillinger en passende plads i drøftelserne, det har været legalt, at de blev nævnt, når det gav mening, men det har samtidig været relativt let at parkere dem igen, før de fik flyttet fokus fra det, der var projektets centrale opgave. Hertil kommer nærværende opsummering, der primært er tænkt som en afrapportering til Fastholdelseskaravanen og til styregruppen. På nuværende tidspunkt er afviklet to interne formidlingsaktiviteter: Projekt Den mangfoldige klasse blev præsenteret på spredningsarrangementet for de ca. 60 undervisere, som har gennemført kursuspakken Gråzonesprog/klasselærerfunktion og desuden er der gennemført et to-timers spredningsarrangement for cirka 20 undervisere, hvor en meget kort udgave af teorien blev præsenteret, og hvor deltagerne i grupper diskuterede hver en case ud fra arbejdsspørgsmål, som afspejler de 12 gode råd. To artikler er under udarbejdelse: En artikel, der gør rede for teorien og udfolder og begrunder de 12 gode råd, og en artikel som fortæller om projektet og dermed gør rede for, hvordan de 12 gode råd er blevet til. Artiklerne bliver skrevet med undervisere fra SOSU-uddannelserne som målgruppe og naturligvis formidlet ud til alle undervisere på SOSU C. Efterfølgende kan artiklerne eventuelt formidles bredere til andre SOSU-skoler, til undervisernes fagblade, Det Flyvende Tæppe (hvis det har overlevet nedlæggelsen af Integrationsministeriet) og måske Fastholdelseskaravanens hjemmeside? Den mest effektive formidling er imidlertid den, hvor modtagerne får mulighed for at drøfte og overveje problemstillinger og løsningsmodeller i relation til egen konkrete praksis. Det foreslås derfor, at der på SOSU C iværksættes en række mindre spredningsarrangementer, hvor de seks undervisere fra projektet sammen med deres egne kolleger gennemfører en halv dags drøftelse af cases og af de 12 gode råd. Spredning til andre SOSU-skoler kan ske ved, at én af de seks undervisere fra projektet (evt. i samarbejde med undertegnede) gennemfører tilsvarende aktiviteter med mindre grupper undervisere (12-20 ad gangen) på andre SOSU-institutioner. Endelig kan jeg foreslå, at andre grupper af undervisere på SOSU C tilbydes lignende forløb med kombinationer af undervisningsobservationer, didaktisk samtale, grupperefleksioner og gruppedrøftelser samt erfaringsopsamling om mere snævert definerede emner, fx Tydelighed om spilleregler for aktiviteter i klasserummet, Erfaringsbaseret undervisning ell. andet. 3. december 2011 Tove Rasmussen Konsulent og evaluator Tove Rasmussen ToveSolo@live.dk