Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse"

Transkript

1 Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015

2 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser I dette notat beskrives metoder anvendt i indsamling af data til undersøgelse af frafald og fastholdelse blandt elever og studerende på tre Erhvervs- og Erhvervsakademi-uddannelser. Formålet med notatet er, at udbrede kendskabet til anvendelse af kvalitative metoder som redskab til at afdække og forstå eksempelvis frafalds- og fastholdelsesproblematikker lokalt på uddannelsesinstitutioner. I notatet beskrives hvilke forhold der er værd at være opmærksom på, når en kvalitativ metode og analyse tages i anvendelse. Baggrund Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium har i 2013 og 2014 igangsat tre undersøgelser om frafald og fastholdelse af elever og studerende med udgangspunkt i antropologisk metode og analyse. Undersøgelserne afdækker, hvilke forhold der har betydning for elever og studerendes overvejelser om at stoppe eller forsætte på uddannelsen. Det overordnede formål er, at viden fra undersøgelserne skal bidrage til at øge antallet af elever og studerende, der gennemfører en uddannelse. Det er de metodiske og analytiske erfaringer fra de tre undersøgelser, der danner baggrund for dette notats præsentation af muligheder og begrænsninger i anvendelse af lokalt forankrede undersøgelse om frafald og fastholdelse. Undersøgelser på tre skoler Undersøgelserne er foretaget på tre uddannelsesinstitutioner, som alle er samarbejdspartnere i Uddannelseslaboratoriet: Social og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C), Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) og Københavns Erhvervsakademi (KEA). De tre undersøgelser skal betragtes som selvstændige og dog sammenhængende analyser, som belyser frafald og fastholdelse på erhvervs- og erhvervsakademiuddannelserne. Antropologisk tilgang: nuanceret viden om frafald og fastholdelse Undersøgelserne er baseret på en antagelse om, at en antropologisk tilgang - og dermed en kvalitativ metode og analyse, kan nuancere den foreliggende viden om frafald og fastholdelse og bidrage til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at fastholde elever og studerende. Erfaringerne viser, at den kvalitative tilgang og analyse genererer ny viden, der kan supplere uddannelsesinstitutionernes eksisterende viden på området. Notatet indeholder: Baggrunden for at iværksætte frafalds- og fastholdelsesundersøgelserne En beskrivelse af hvorledes datamaterialet til undersøgelserne er indsamlet Anbefalinger til igangsættelser af kvalitative undersøgelser

3 3 Hvorfor iværksætte antropologiske frafaldsundersøgelser? Med den antropologiske tilgang går vi bag om nøgletal og statistikker for bedre at forstå årsager til frafald og fastholdelse Dorrit Sørensen, Uddannelseslaboratoriet Erhvervsskolerne og erhvervsakademiernes viden om, hvorfor elever og studerende falder fra deres uddannelse er primært baseret på data indsamlet gennem kvantitative metoder. Eksempelvis frafaldsstatistikker og trivselsundersøgelser blandt elever og studerende samt lokale evalueringer af undervisningen. Disse data har ikke i tilstrækkelig grad bidraget med en viden, institutionerne kan handle og lede på i relation til at imødegå frafaldsudfordringen. Uddannelseslaboratoriets tre kvalitative undersøgelser vil derfor udfordre uddannelsesinstitutionernes gængse frafaldsanalyse ved at anvende en antropologisk tilgang. På den måde kan institutionerne komme bag om nøgletal og statistik og bidrage til udvikling og forbedring af undervisningspraksis, så flere elever og studerende gennemfører et uddannelsesforløb. Uddannelsesinstitutionerne har ofte haft en tilgang til frafaldsudfordringen, hvor den søges løst gennem mentorordninger, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, karriere- og studievejledning mm. Der er altså ikke tradition for at tænke frafaldsproblematikken som en integreret del af tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningspraksis. Med den antropologiske tilgang ønsker Uddannelseslaboratoriet at afprøve en anden metodisk tilgang til indsamling af viden og data om frafald og fastholdelse. Det er intentionen af denne viden kan åbne for nye perspektiver og forståelser af, hvordan frafald og fastholdelse kan forstås og håndteres. Uddannelseslaboratoriets tre kvalitative undersøgelser bidrager til Uddannelseslaboratoriets bestræbelser på at understøtte en refleksiv uddannelsespraksis. Undren, refleksion og deling af viden på tværs af fag og uddannelsesinstitutioner er en grundlæggende præmis i arbejdet med at udvikle uddannelserne med fokus på at øge kvaliteten i kerneydelsen og dermed antallet af elever og studerende, der gennemfører et uddannelsesforløb. Resultaterne af undersøgelserne af den konkrete undervisningspraksis skal desuden motivere til eksperimenter om, hvad der virker fastholdende. Hensigten er at hvert undersøgelsesnedslag skal lægge op til en handleberedskab, der kan omsættes til konkret svar på frafaldsudfordringer og derved understøtte en fastholdelseskultur på de enkelte uddannelser.

4 4 Forhold der karakteriserer den metodiske og analytiske tilgang Tager udgangspunkt i elever og studerendes hverdag på uddannelsen Undersøgelsen tager udgangspunkt i elever og studerendes perspektiv, fordi denne gruppe som elever/studerende på en uddannelse har oplevelser og erfaringer med, hvad der har betydning for om de trives med bl.a. undervisningsformer, fælleskab, faglighed, fravær og motivation. Observation, deltagelse og interview Metoden til indsamling af data er baseret på observation og deltagelse i undervisningen samt interview med elever, studerende og undervisere. Datamaterialet afdækker det informanternes gør, og det de siger. Metodiske og analytiske fordele Undersøgelserne afdækker den konkrete læringspraksis på de enkelte uddannelsesforløb. Dermed opnås en viden, som er forankret i en konkret kontekst. Samtidig - ved at foretage undersøgelserne på forskellige uddannelsesforløb og institutioner - bliver det muligt at sammenligne de specifikke resultater på tværs af uddannelserne. Man kan fx anskueliggøre, hvordan håndtering af fravær kan forstås og håndteres forskelligt. Komparationen kan bidrage til at skabe nye løsninger og fokuspunkter i arbejdet med fastholdelse. Metodiske og analytiske begrænsninger Da undersøgelserne er foretaget på et begrænset antal uddannelsesforløb med forholdsvis få informanter vil den viden der skabes ikke afdække, i hvor høj grad elevers og studerendes erfaringer gør sig gældende for samtlige elever/studerende på hele uddannelses institutionen. Metodens forholdsvis åbne tilgang betyder endvidere, at der kan forekomme større eller mindre variationer i det indsamlede datamateriale, hvilket mindsker muligheden for direkte sammenligning af datamaterialet.

5 5 Hvordan er datamaterialet til undersøgelserne indsamlet? Datamaterialet Undersøgelsernes datamateriale er indsamlet gennem deltagelse og observation i undervisningen på de udvalgte uddannelsesforløb. I alt er der foretaget 12 ugers feltstudier fordelt på seks uddannelser samt 42 individuelle interview med elever/studerende, fire individuelle interview med lærere og tre fokusgruppeinterview med i alt 14 undervisere. Derudover er der foretaget 149 telefoninterview baseret på et spørgeskema med tidligere elever om deres begrundelser for at afbryde et påbegyndt uddannelsesforløb. Undervejs i feltstudierne er der skrevet feltnoter og foretaget uformelle samtaler med elever/studerende, lærere/undervisere, uddannelseschefer og andre relevante aktører på de respektive uddannelsesinstitutioner. Deltagelse og observation Feltstudiet på de respektive uddannelsesforløb består i at en antropolog har deltaget og observerer den skemalagte undervisning. Som deltagende observatør har antropologen så vidt muligt taget del i det der forgår i undervisningen ved at placere sig blandt elever og studerende i klasselokalet og har fulgt med dem i pauserne. På den måde har antropologen forsøgt at positionere sig som del af elev/studerende-gruppen. Dette har øget muligheden for at etablere kontakt med elever/studerende og spørge ind til deres erfaringer som elev/studerende på uddannelsesforløbet. Positioneringen giver indblik i hvordan undervisningspraksis tager sig ud set fra elevers og studerendes perspektiv. Som deltagende observatør har antropologen skrevet noter om det, der foregår både mellem eleverne/de studerende og i interaktionen mellem elever/studerende og lærere/underviserne. I observationerne fokuseres på hvordan elever/studerende agerer i klasserummet, og deres samspillet med hinanden. Deltagelse og observation giver mulighed for at genere et datamateriale der tager afsæt i praksis set fra elev/studerende perspektiv. I løbet af feltstudierne på de seks uddannelsesforløb har antropologen også taget del i lærerenes/underviserenes pauser, og talt med dem om det observerede og spurgt ind til deres overvejelser og udfordringer i forbindelse med elevers/studerendes motivation, trivsel og ageren i undervisningen. Interview De individuelle interview med elever og studerende er foretaget med udgangspunkt i semi-strukturede interviewguides. Der er spurgt ind til på forhånd fastlagte emner samtidig med at der var plads til at informanten kunne komme ind på de emner som han/hun oplever som betydningsfuld for egen trivsel, motivation og mod på at fuldføre uddannelsesforløbet. Der blev spurgt til begrundelser for at søge ind på uddannelsen, erfaringer fra tidligere skole- eller uddannelsesforløb, oplevelser omkring det sociale og faglige miljø på holdet samt spørgsmål der relaterer sig til observationer i og udenfor undervisningen. Interviewene med elever/studerende gav derved mulighed for at spørge ind til personlige oplevelser

6 6 samt at få uddybet hvordan eleven/den studerende erfarede undervisningen. Fokusgruppe-interview med undervisere blev foretaget med udgangspunkt i en semi-struktureret spørgeguide. Underviserne fik til opgave at reflektere og diskutere pædagogiske og læringsmæssige overvejelser, hverdagen som underviser på uddannelsen samt hvilke forhold de betragter som særlig udfordrende i forbindelse med elever/studerendes engagement og deltagelse i undervisningen. Fokusgruppe-interviewene gav derved indblik i undervisernes overvejeler og udfordringer omkring hverdagen og fastholdelse af elever/studerende. De individuelle interview med lærere tog ligeledes afsæt i en semi-struktureret spørgeguide og der blev spurgt ind til undervisningspraksis og udfordringer i forhold til elevers deltagelse og engegement i undervinsingen. Telefoninterview 149 elever der er stoppet undervejs i et uddannelsesforløb har telefonisk besvaret et spørgeskema. Spørgsmålene handler om deres begrundelser for at stoppe på uddannelsesforløbet, om uddannelsen/skolen kunne have gjort noget anderledes for at gå dem til at gennemføre uddannelsesforløbet og om deres nuværende uddannelses- og job situation. Kriterier for udvælgelse af uddannelser og informanter Udvælgelse af hvilke uddannelser der skulle indgå i undersøgelsen har i de fleste tilfælde taget udgangspunkt i kriteriet om lavere fastholdelsesprocenter sammenlignet med de øvrige uddannelser på institutionen. Udvælgelse af uddannelser med af lave frafaldstal og høje gennemførelsesprocenter er fravalgt ud fra antagelsen om at identificering af forklaringer på frafald, fremfor fastholdelse er undersøgelsens centrale problemstilling. Udvælgelse af elever/studerende til individuelle interview skal så vidt muligt afspejle sammensætningen af elever/studerende på holdene med hensyn til alder, etnicitet og køn. Forskelligheder i elevernes adfærd - eksempelvis om de var udadvendte eller mere tilbageholdende i undervisningen - blev også taget i betragtning. Løbende tilbagemelding og refleksion om data Undervejs i undersøgelsen og analysearbejdet er observationer og forløbelige pointer diskuteret med undervisere/lærer, uddannelseschefer og andre der har været tæt på undersøgelsen. Dette har gjort det muligt at få nuanceret og afprøvet forløbelige pointer. Denne fælles diskussion og refleksion over de præsenterede observationer har givet undervisere/lærere med flere mulighed for at udveksle erfaringer og blive inspireret af hvordan kollegaer på andre uddannelser i organisationen håndtere frafalds- fastholdelses udfordringer i deres daglige arbejde. Etik Alle informanter i undersøgelserne er blevet anonymiseret. En fuldstændig anonymisering af undervisere/lærere har dog ikke været mulig. Dette er blevet drøftet undervejs i forløbet og undervisere/lærere er indforstået med den manglende anonymisering. Alle involverede undervisere/lærere har læst udkast til

7 7 rapporterne inden de er blevet offentliggjort. Dette blev gjort af hensyn til den sårbare situation, den enkelte informant kunne befinde sig i, eftersom rapporterne ville blive tilgængelige for kollegaer og ledere. Anbefalinger til før, under og efter igangsættelse af kvalitativ undersøgelse Tilrettelæggelse af undersøgelse Det anbefales at Institutioner der vil benytte den kvalitative tilgang til frafaldsundersøgelser udarbejder et projektdesign med problemfelt, tids- og arbejdsplan. I den forbindelse vil det være en fordel at nedsætte en styregruppe for projektet. Gruppen skal sikre projektets forankring i organisationen, bidrage med viden om organisationen samt skabe de nødvendige kontakter for at feltstudiet kan finde sted. Det er af stor betydning at styregruppen diskuterer og planlægger hvordan der skal følges op på undersøgelsen og at gruppen involverer relevante aktører i processen. En tidlig stillingstagen til hvordan undersøgelsens resultater kan bidrage til organisationens igangværende arbejde med eksempelvis frafald og fastholdelse, samt styrke mulighederne for at undersøgelsens resultater kan danne afsæt for forbedringer og/eller ændringer. Hvis ikke der nedsættes en styregruppe er det væsentlig at organisationen overvejer hvordan resultater tænkes anvendt i organisationen. Udvælgelse af uddannelser I udvælgelse af uddannelser er det væsentligt at forholde sig til om undersøgelsen primært skal afdække de uddannelser der er særlig udfordret på at fastholde elever/studerende, eller om undersøgelsen i højre grad skal belyse uddannelsespraksis med en højere succesrate for gennemførelse. Dette vil afhænge af hvordan organisationen forestiller sig at arbejde med frafalds- og fastholdelsesproblematikken. Erfaringerne viser, at undervisere/lærere generelt set er meget positive og imødekommende og udtrykker glæde ved den mulighed for refleksion som deltagelse og observation på deres uddannelse og i deres undervisningspraksis medfører. Undersøgelsens momentum Erfaringer fra Uddannelseslaboratoriets kvalitative undersøgelser peger også på, at dialogmøder hvor frafalds- og fastholdelsesproblematikken diskuteres med undervisere/lærere og nærmeste ledere skaber mulighed for at udveksle perspektiver og erfaringer. Blandt andet hvordan frafald og fastholdelsesudfordringen takles på de forskellige uddannelser som organisationen udbyder. Dialog-møderne kan danne afsæt for igangsættelse af initiativer og fastholdelse og gennemførelse med udgangspunkt i undervisere/læreres viden om særegne forhold på deres uddannelser. Dialogmøderne kan ske i større fora på tværs af uddannelser eller som mindre

8 8 aktiviteter hvor observationer kan bruges i undervisernes/lærerenes pædagogiske og didaktiske overvejelser. Når der sættes en undersøgelse i gang på egen uddannelsesinstitution, uanset om det handler om frafald, fastholdelser eller andre forhold, skabes der en særlig opmærksomhed hvis momentum kan være en anledning til at diskutere organisationen praksis og åbne op for refleksion over denne. Blandt de undervisere/lærere og ledere som deltager kan undersøgelsen skabe refleksioner om mulige ændringer og forbedringer af egen praksis. Opfølgning på undersøgelsen For at sikre sig at undersøgelsen bliver et aktiv som uddannelsesorganisationen kan bruge fremadrettet er det betydningsfuldt tidligt i forløbet at ind-tænke undersøgelsen som en del af organisationens strategiske arbejde. Hvordan og på hvilken måde kan undersøgelsen både før, under og efter udførelse forankres i organisationen? Hvordan kan undersøgelsen anvendes i det arbejde som organisationen allerede har planlagt? Etiske overvejelser Da undersøgelsen foregår i egen organisation er det særlig vigtigt at være opmærksom på at informanterne og i særdeleshed undervisere/lærere og ledere kan stå i en sårbar situation eftersom deres praksis er genstand for undersøgelse. For at imødegå denne sårbarhed er det betydningsfuldt at undersøgelsens formål og anvendelse er tydligt formuleret, så der ikke skabes unødig usikkerhed omkring dette. Endvidere er det betydningsfuldt at antropologen ( undersøgeren ) løbende præsenterer og diskuterer de forløbelige observationer, de mulige analytiske perspektiver samt får nuanceret den foreliggende viden. Intern eller eksterne undersøger? Fordelen ved at lade en af organisationens egne medarbejdere foretage en kvalitativ undersøgelse er, at medarbejderen kender organisationen og dermed hurtigt kan orientere sig og har kendskab til hvor viden og informationer, der er nødvendige for at kunne gennemføre undersøgelsen, findes. Medarbejderen kan også være med til at sikre projektets forankring i organisationen. Set fra informanternes synspunkt kan det opleves som tryghedsskabende at de kender `undersøgeren` på forhånd. Ulempen kan dog være at medarbejderen/`undersøgeren` gennem interview eller observation får indsigt i forhold der på forskellig vis kan være kompromitterende for informanterne. Ulempen ved at have en udefrakommende `undersøger` er at han/hun skal bruge uforholdsmæssig meget tid på at lære organisationen at kende. Endvidere kan der være risiko for at `undersøgeren` ikke når få opbygget det nødvendige faglige relationer der skal sikre projektets forankring i organisationen. Fordelen ved at lade en udefrakommende `undersøger` fortage den kvalitative undersøgelse er, at han/hun i kraft af sin manglende forankring i organisationen ikke er indlejret i det sociale og faglige netværk. Den udefrakommende er ikke umiddelbart del af en forpligtende arbejdsfællesskab med de muligheder og

9 9 begrænsninger der ligger i det. Dertil vil en udefrakommende højst sandsynligt lettere kunne stille undrende og afklarende spørgsmål, mens medarbejderen i mindre grad vil underes. Fordelen ved de undrende spørgsmål er, at `undersøgeren` kan stille skarpt på selvfølgeligheder og antagelser der måtte være i organisationen om som kan kaste lys over frafaldsog fastholdelsesudfordringen. Vil du vide mere? Er du interesseret i at vide mere om Uddannelseslaboratoriets antropologiske undersøgelser kan du finde frafalds- og fastholdelser rapporterne på Uddannelseslaboratoriets hjemmeside.

10 10 Anvendelse af antropologisk metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse. Marts 2015 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg C Professionshøjskolen Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen Partnerne i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb

En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb Set fra elevperspektiv på IT-support- og chaufførgrundforløb på TEC Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden. Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning August 2010 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Unge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b

Unge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b Unge med særlige behov for vejledning/særlig vejledningsindsats Projekt 2.1.a. og 2.1.b 1 Lov om vejledning (LBK 770) Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november 2011. / Mette Kristensen & Ole Roemer Workshop 1: Hvorfor ansætter en antropolog? Jeg havde to vejledere, en vejleder ét,

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Medarbejdertrivselsundersøgelse Erhvervsskoler samlet. ESB Benchmarking rapport. Svarprocent: 88% (3560 besvarelser ud af 4058 mulige)

Medarbejdertrivselsundersøgelse Erhvervsskoler samlet. ESB Benchmarking rapport. Svarprocent: 88% (3560 besvarelser ud af 4058 mulige) Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 Svarprocent: 88% (35 besvarelser ud af 4058 mulige) ESB Benchmarking rapport Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune

Læs mere