Generelle oplysninger

Transkript

1 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Skabelonen uploades under projektkommunens side på ministeriets puljeportal under min tilskudssag under ekstra informationer bemærk at der kan uploades ét dokument ad gangen. Materialet kan først uploades efter den 27/1-2014, pga. indfasning af nyt økonomisystem i ministeriet. Frist for upload: 7. februar 2014 Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt styrket indsats på væresteder Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Holstebro Kommune Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på den tilskudsansvarlige Anette Holm Tilskudsansvarliges adresse Anette.Holm@holstebro.dk Projektoplysninger Projektets formål Den af Socialstyrelsen fremsendte forandringsteori beskriver det samlede projekts formål og den forandringskæde, som projektet forventes at aktivere. Det skal sikres, at den kommunale forandringsteori stemmer overens med den fremsendte forandringsteori for det samlede projekt. Den endelig forandringsteori præsenteres i den detaljerede projektbeskrivelse. Se afsnit om projektets formål i retningslinjer for den detaljerede projektbeskrivelse. I Holstebro kommune er der en gruppe af socialt udsatte borgere, som ikke deltager i det lokale samfundsliv, og som har svært ved at indgå i normale sammenhænge. De lever i en subkultur sammen med andre socialt udsatte borgere og holder til på et eller flere af værestederne i kommunen. En undergruppe af socialt udsatte kommer ikke på værestederne, men er for de flestes tilfælde bundet til hjemmet og lever isoleret. Kendetegnende for gruppen som helhed er problemstillinger, der ofte er socialt, psykisk og økonomisk betinget. Hertil kommer, at deres generelle sundhedstilstand er bekymrende ringe, og at flere har et misbrug. Med hensyn til at opsøge hjælp, rådgivning og forebyggelse, er størstedelen af de socialt udsatte borgere 1

2 ikke i stand til det på egen hånd. De oplever det som svært og uoverskueligt at komme på offentlige kontorer og kommunikere med mange forskellige fagprofessionelle. Holstebro Kommune er opmærksom på denne problemstilling og har allerede erfaringer med at arbejde med fremskudt myndighedsfunktion i forhold til socialt udsatte borgere. Kommunen har ligeledes erfaringer med at arbejde sammen med og inddrage væresteder og det lokale udsatteråd i udviklingen af den sociale indsats over for socialt udsatte borgere. Disse erfaringer ønsker vi at bygge videre på gennem udviklingen af en samarbejdsmodel mellem kommunen og lokale væresteder. Formålet med projektet er derfor at udvikle og etablere en sammenhængende, tværgående og mobil indsats, som møder borgeren i det kendte og hjemlige miljø på værestedet, og som tager fat om borgerens problem i det moment, det opstår. Med denne indsats ønsker Holstebro Kommune, at socialt udsatte borgere opnår forbedringer i deres samlede situationen. Målet er, at borgerne opnår et mere kvalificeret hverdagsliv, hvor de lever værdigt og selvstændigt på egne præmisseer og indgår aktivt i sociale sammenhænge, som understøtter muligheden for at blive mere selvhjulpne. Projektets primære målgruppe Målgruppen skal præciseres i forhold til antal, kønsfordeling, alder, etnicitet, psykisk funktionsnedsættelse og/eller særlige sociale problemer. Derudover skal det beskrives, hvordan projektet kommer i kontakt med den/de valgte målgrupper, samt inklusions og eksklusionskriterier. Se afsnit om projektets primære målgruppe i retningslinjer for den detaljerede projektbeskrivelse. Kendetegnende for den primære målgruppen er, at det er socialt udsatte borgere, hovedsageligt midaldrende mænd, som er faste værestedsbrugere, og som har en psykisk funktionsnedsættelse misbrugsproblemer og/eller sociale problemer. Ved præcisering af målgruppen er der tale om tre undergrupper: Socialt udsatte borgere som har et kronisk afhængighedsforhold af rusmidler Disse borgere er faste brugere af Hyttefadet, som er det eneste værested, hvor det er tilladt at indtage alkohol. Hyttefadet har tilknyttet 120 brugere primært i alderen år, hvoraf 100 er mænd og 20 er kvinder. Dagligt modtager værestedet omkring 54 brugere. Alle brugere får pension eller kontanthjælp, og har ingen kontakt til arbejdsmarkedet. Hovedparten af brugerne er enlige, selvom en del dog har børn, men de har oftest ingen eller kun ringe kontakt til dem. Udover det kroniske afhængighedsforhold af rusmidler, både alkohol og stoffer, har en stor gruppe psykiske problemer. Ikke alle af disse har fået en udredning og en eventuel diagnose. Der er tale om de værestedsbrugere, som er de dårligst stillede, og som ikke kan eller ønsker at komme på de andre væresteder. Ud af Hyttefadets brugere skønnes det, at omkring borgere kommer til at indgå i projektets målgruppe. Sammensat gruppe af socialt udsatte borgere med en bredere vifte af problemstillinger Denne gruppe består af både unge, voksne og ældre borgere, som har en bredere vifte af problemstillinger. De er tilknyttet værestedet Varmestuen eller Værestedet i Ulfborg. Varmestuen, som dagligt modtager 50 brugere, har i alt 200 brugere, hvoraf 170 er mænd og 30 er kvinder. Herudaf er der en gruppe på ca. 15 folkepensionister, som kæmper med ensomhed og isolation. Denne gruppe indgår ikke i projektets målgruppe. De resterende 185 brugere spreder sig aldersmæssigt fra år. Den typiske bruger er år. Brugernes centrale problemstillinger handler om psykisk funktionsnedsættelse og sociale problemer. Udover gruppen af pensionister fordeler brugerne sig ligeligt mellem kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Med hensyn til unge brugere har værestedet 2

3 tilknyttet en mindre gruppe på ca. 12 unge i alderen år. Ud af Varmestuens brugere skønnes det, at omkring borgere kommer til at indgå i projektets målgruppe. Værestedet i Ulfborg er et mindre værested, som dagligt modtager omkring brugere. I alt har værestedet tilknyttet en gruppe på 50 brugere, som består af både børn, unge, voksne og ældre. Gruppen spreder sig aldersmæssigt fra 8-80 år. De fleste børn kommer i selskab med en voksen. De børn, der kommer på værestedet, er fra familier, som typisk er på offentlige ydelser. De centrale problemstillinger, der er kendetegnende for gruppen som helhed, er afhængighedsforhold af rusmidler, isolation og ensomhed. Ud af Værestedets brugere skønnes det, at omkring brugere kommer til at indgå i projektets målgruppe med vægt på voksne i alderen år og på unge i alderen år. I forhold til sidstnævnte gruppe og i forhold til de unge tilknyttet Varmestuen er der brug for en opsøgende indsats med fokus på social støtte og støtte fra de offentlige myndigheder, herunder en beskæftigelsesindsats. Socialt udsatte borgere udenfor værestederne Der er en gruppe af socialt udsatte borgere, som væresteder og sociale myndigheder kun har sporadisk eller ingen kontakt til. Kommunens SKP ere kommer fast ved 50 socialt udsatte borgere. Kendetegnende for denne gruppe er, at de har sociale problemer, at de har et afhængighedsforhold af rusmidler, og at de holder sig til hjemmet. I oplandet omkring Ulfborg er der en tilsvarende gruppe. Herudover er der 125 borgere, som er tilknyttet indsatsen i Varmestuen. De kommer ikke på Varmestuen men mødes med medarbejdere derfra. Psykisk sygdom og afhængighedsforhold af rusmidler er centrale problemstillinger for denne gruppe. I forhold til gruppen som helhed er målet en opsøgende indsats i særlige boligområder i Holstebro og Ulfborg, hvor der er fokus på information om tilbud samt for social støtte og for motiverende samtaler. Ud af gruppen skønnes det, at omkring borgere kommer til at indgå i projektets målgruppe. Mønsteret i ovenstående målgrupper, som der er størst kendskab til, er, at der er en overvægt af mænd i forhold til kvinder. Som en del af projektet skal der overvejes, om denne kønsfordeling også afspejler sig i de målgrupper, som vi ikke har så meget kendskab til. Brutto- og nettogruppe Ud af det samlede antal værestedsbrugere (370 borgere) og antal social udsatte borgere, som ikke er tilknyttet værestederne (omkring 225 borgere), er et skøn, at projektets målgruppe i alt kommer til at rumme omkring borgere. Der er dermed en gruppe af borgere, som ikke opfylder kriterier til at være en del projektets målgruppe. Inklusionskriterier i forhold til målgruppen ud fra de tre fremskudte indsatser Misbrugsindsatsen - den primære målgruppe er socialt udsatte borgere, som oplever sig besværet af deres afhængighedsforhold af rusmidler, og som er motiveret i forhold at komme i behandling. - borgere som ikke oplever motivation ved at komme i kommunens Stof- eller Alkoholbehandlingen i de nuværende rammer. Sagsbehandlingen - borgere som oplever akutte personlige og sociale problemer, som de har behov for hjælp til at løse - borgere som ikke formår at gå via det traditionelle støttesystem. - potentielle værestedsbrugere som kan profitere af værestedernes fællesskab/ tilbud, og som er i kontant med opsøgende medarbejdere (enten gennem en SKP er eller gademedarbejder fra Varmestuen). SKP-ordningen - borgere som ønsker at bruge en SKP er som støttefunktion og hjælp til at komme videre, og ikke kun som socialt samvær. 3

4 Eksklusionskriterier i forhold til målgruppen tværgående og gældende for alle indsatser - borgere som benytter værestederne udelukkende med et socialt sigte. - borgere over 65 år (der kan på deres vegne rettes en henvendelse til ældreområdet). - børn op til 16 år med massive sociale problemer (der rettes henvendelse til børne- og ungeområdet). - borgere som ikke har Holstebro Kommune som opholds- og betalingskommune. - borgere med uafklarede psykiatriske problemstillinger (de kan være svære at rumme på værestederne, de guides/vejledes videre). Kontaktskabelse til målgruppen - Værestedsledere og værestedsmedarbejdere er bindeled og brobyggere til deres brugere. I kontaktskabelsen på værestederne er det derfor vigtigt, at de formidler kontakten, og at de, inden de kommunale medarbejdere kommer, informerer brugerne om de specifikke aktiviteter og får præsenteret aktiviteterne, så de fremstår som nogle, der kan imødekomme brugernes behov, og dermed ikke kommer til at fremstå som tiltag, kommunen vil presse ned over hovedet på dem. - Hvis det er relevant giver værestederne informationer om specifikke brugere til SKP erne - SKP erne og misbrugs- og sagsbehandlerne er selv opsøgende på værestederne samt tillidsvækkende - I forhold til målgruppen for den opsøgende indsats har SKP erne regelmæssig kontakt til boligselskaber/viceværter - De kommunale medarbejdere har i deres tilgang til borgerne fokus på accept, tålmodighed, forståelse og tillid. - Der sker en brugerinddragelse på værestederne i forhold til de konkrete aktiviteter, værestederne finder frem til en gruppe af brugerambassadører, som uddannes gennem LVS, og som repræsenterer brugerne. De bliver et bindeled mellem de kommunale medarbejdere, værestederne og brugerne. Indsatsgruppe Beskriv Hvilke kommunale medarbejdere og værestedsmedarbejdere der påtænkes at deltage i projektet, og hvad deres rolle er. Hvilke væresteder som vil danne ramme for de fremskudte indsatser (misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket SKP). Hvilke kommunale medarbejdere og værestedsmedarbejdere, som skal inddrages i LVS kompetenceudviklingsforløb, og hvordan I vil fastholde og udvikle de nye kompetencer hos disse medarbejdere. Deltagende medarbejdere Kommunale medarbejdere To SKP ere Socialrådgivere primært fra Socialafdelingen. Jobcenters sagsbehandlere og sagsbehandlere vedrørende enkeltydelser inddrages også ved at guide borgeren hen til dem. 4

5 En misbrugsbehandler som har erfaring med både stof- og alkoholbehandling De kommunale medarbejdere indgår i faste teams, som tilknyttes et fast værested. Deres funktion er at indgå som en naturlig del af miljøet på det pågældende værested og samarbejde med værestedsledere/medarbejdere i bevidsthed om deres rolle i forhold til værestedet. Værestedet er et frirum og det er frivilligt om brugerne vil benytte sig af kommunens tilbud. Værestedsledere/medarbejdere Varmestuen: en værestedsleder og en værestedsmedarbejder Hyttefadet: en værestedsleder og en (medarbejder) Værestedet i Ulfborg: en værestedsleder Værestedsledere og medarbejdere har en funktion som brobygger, motivator og katalysator. De er med til at formidle kontakten mellem kommunale medarbejdere og målgruppen, og er både direkte og indirekte med til at motivere brugerne til deltagelse i aktiviteterne. Dermed er de med til at igangsætte noget på brugernes vegne. Specifikke indsatser på de tre væresteder Varmestuen Alle tre indsatser (fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket SKP-ordning) opstartes på Varmestuen men med størst vægt på fremskudt sagsbehandling, forventeligt en dag om ugen med en fast socialrådgiver. Brugerne har især brug for rådgivning i forhold til samarbejde med kommunen, økonomi og den nye kontanthjælpsreform. Misbrugsindsatsen afprøves med 2-4 besøg om måneden af en fast behandler fra Stofbehandlingen. SKP-indsatsen afprøves med et fast ugentligt besøg af de to SKP ere. Dog er det ikke sikkert, at der er brug for mere end et månedligt besøg af SKP erne, da stedet har en gademedarbejder, som allerede har en SKP-funktion. Hyttefadet Alle tre indsatser (fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket SKP-ordning) opstartes på Hyttefadet men med størst vægt på fremskudt sagsbehandling og styrket SKP-ordning. I forhold til sagsbehandling kommer en fast socialrådgiver forventelig en dag om ugen. SKP-indsatsen afprøves med et ugentligt besøg, ved behov også flere timer i løbet af ugen. Misbrugsindsatsen afprøves med 2-4 besøg om måneden af en fast behandler fra Alkohol- eller Stofbehandlingen. Værestedet i Ulfborg Alle tre indsatser (fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket SKP-ordning) opstartes på Værestedet. Fremskudt misbrugsindsats og fremskudt sagsbehandling afprøves med faste besøg af henholdsvis en fast misbrugsbehandler og en fast sagsbehandler hver 14. dag. SKP-indsatsen afprøves med et besøg om ugen. LVS (og kommunale) kompetenceudviklingsforløb Alle deltagende kommunale medarbejdere og værestedsledere/medarbejdere inddrages i LVS kompetenceudviklingsforløb, frivillige fra Værestedet i Ulfborg og fra Varmestuen. Værestedsledere/medarbejderne inviteres ligeledes til kommunale uddannelsesforløb. De kompetencer og forståelser, som uddannelsesforløbene kan bibringe dels de kommunale projektdeltagere og værestedernes deltagere, kan fastholdes i mødet og samarbejdet mellem de 5

6 kommunale fremskudte teams og værestedsledere/medarbejdere. Herudover er der jf. projektets tidsplaner og budget afsat ressourcer til samarbejdsdage fordelt over projektperioden, som også kan gøre, at deltagerne kan fastholde og udvikle de kompetencer og den viden, som de har tilegnet sig i uddannelsesforløbene. Indsatsbeskrivelse Der skal laves en detaljeret beskrivelse af hver af aktiviteterne i samarbejdsmodellen. Der tages udgangspunkt i Socialstyrelsens uddybende beskrivelse af de enkelte aktiviteter (implementeringsteams, fremskudt sagsbehandling, fremskudt misbrugsindsats, styrket SKP-ordning og holdbaserede aktiviteter på værestederne med progressionsfokus). På baggrund heraf beskrives, hvordan de faste og de flydende elementer for hver af aktiviteterne tænkes i praksis i kommunen. Som bilag hertil skal der udfyldes en kvalitetsleveranceplan for hver af aktiviteterne i projektet. Der anvendes den af Socialstyrelsen udleverede skabelon. Implementeringsteam Gennem et styrket samarbejde og vidensdeling på tværs bidrager teamet til indfrielse af projektets overordnede mål om, at flere socialt udsatte borgere opnår et mere kvalificeret hverdagsliv, hvor de lever værdigt og selvstændigt på egne præmisseer og indgår aktivt i sociale sammenhænge, som understøtter muligheden for at blive mere selvhjulpne. Hertil er implementeringsteamets opgave at udvikle og implementere en samarbejdsmodel mellem kommunen og værestederne, som løbende følges op på og understøttes. Det gælder i forhold til indsatsens konkrete aktiviteter; fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling, styrket SKP-ordning og holdbaserede aktiviteter med progressionsfokus samt i forhold til monitoriering og evaluering af samarbejdsmodellen. Implementeringsteamet mødes til fire årlige møder (i marts, juni, september og december), som projektleder indkalder til. På dagsordenen til møderne er der en række faste punkter. Det drejer sig om den politiske strategi, de specifikke aktiviteter, interessenter/nye samarbejdspartnere risikoer/udfordringer, orientering fra værestederne, og dokumentation/evaluering. Det er aftalt, at projektleder efter behov kan indkalde medlemmer til mindre arbejdsgrupper i forhold til specifikke emner. Som projektet kommer i gang, kan der vise sig behov for at danne mindre arbejdsgrupper. Teamet består af værestedsledere, kommunale ledere fra centrale sociale myndigheder, sociale tilbud, misbrugsbehandling og SKP, en repræsentant fra udsatterådet og af en projektledelse. For nærmere beskrivelse af teamets konkrete opgaver og ansvar se kommissoriet for implementeringsteamet. Fremskudt misbrugsindsats Indsatsen sættes i gang på alle væresteder med en fast misbrugsbehandler knyttet til hvert værested. Der bliver i første omgang tale om flere månedlige besøg på både Varmestuen, Hyttefadet og Værestedet i Ulfborg. Hvis der viser sig et behov for hyppigere eller færre besøg kan det rettes til i justeringsfasen. I planlægnings/udviklingsfasen mødes misbrugscenter (ledere og behandlere), væresteder og projektleder en eller flere gange for at udvikle og planlægge indsatsen samt for at afklare roller før, under og efter misbrugsbehandling. Når indsatsen er opstartet mødes hvert værested (værestedsleder/medarbejdere) med deres faste team (behandler, rådgiver og SKP ere) og projektleder til et månedligt møde, hvor der følges op på hver enkel indsats. Der indgår en misbrugsbehandler i indsatsen, som kan tilbyde rådgivning op behandling både i forhold til 6

7 alkoholbehandling og stofbehandling. I samspil med værestedsmedarbejderne tages der kontakt til brugerne indenfor målgruppen og tilbydes rådgivning og behandling. I aktiviteten er der fokus på at give brugerne nogle brugbare redskaber til at håndtere deres misbrug, samt at der etableres nogle forløb med faste møder hos enkeltpersoner. Målet er, at dette på sigt kan resultere i et fald i brug af rusmidler, samt at flere kommer i kontakt med behandlingssystemet. Målgruppen for tilbuddet er voksne og unge, som selv eller igennem støtte fra værestedet og SKP eren er motiveret for at snakke om deres misbrug og få nogle redskaber til at håndtere misbruget. I forhold til de borgere, der har et kronisk afhængighedsforhold af rusmidlerne, vil indsatsen være mere problematisk og udfordrende. Mange af dem, som hører ind under denne målgruppe, har været i behandling/ afvænning mange gange og har dermed stort kendskab til kommunens tilbud og behandlere. For alle værestedsbrugere skal det være klart, at indsatsen er et frivilligt tilbud, og ikke en form for kontrol. Indsatsen skal derfor også af værestederne formidles sådan til brugerne. Med hensyn til valg af deltagende misbrugsbehandler, vil der fra projektledelsens side være fokus på at formidle, at der i relationen til borgerne, skal være fokus på respekt, forståelse, ligeværdighed og tålmodighed. I misbrugsindsatsen har værestedsledere/medarbejdere en central funktion i forhold til at understøtte deres brugere i et eventuelt behandlingsforløb. Fremskudt sagsbehandling Indsatsen sættes i gang på alle væresteder med 2-4 månedlige besøg af faste sagsbehandlere (primært fra socialområdet men også beskæftigelses- og ydelsesområdet efter behov). En fast sagsbehandler tilknyttes hvert værested. Er der emner/sager som den faste sagsbehandler ikke kan hjælpe med kan en relevant anden sagsbehandler inddrages. På sigt er et ønske at inddrage en mindre gruppe af frivillige rådgivere, som ved implementering af projektet i driften kan være med til at køre aktiviteten videre sammen med ansatte medarbejdere. I planlægnings/udviklingsfasen mødes deltagende ledere og medarbejdere fra myndighedsfunktionen, væresteder, Centerleder for Socialt Udsatte og projektleder en eller flere gange for at udvikle og planlægge indsatsen samt for at afklare roller/funktioner. Når indsatsen er opstartet mødes hvert værested (værestedsleder/medarbejdere) med deres faste team (misbrugsbehandler, sagsbehandler og SKP ere) og projektleder til et månedligt møde, hvor der følges op på hver enkel indsats. Sagsbehandlingen tager udgangspunkt i de spørgsmål og henvendelser, som kommer fra borgerne selv og fra værestederne og SKP erne. Der vil være tale om personlige møder, hvor sagsbehandleren sidder alene med borgeren, og der vil om sagsforberedende møder om vejledning og guidning, fx i forhold til den nye kontanthjælpsreform. Efterhånden som den fremskudte sagsbehandler bliver en naturlig og integreret del af hverdagen på det enkelte værested, fokuserer vedkommet på borgerens samlede situation og på sagsforberedelse i forhold til handleplaner. Det sker i samarbejde med borgeren og eventuelt med værested og tilknyttet SKP er. Et fokus for det sagsforberedende arbejde er, at det er nærværende, realistisk, holdbart og stemmer overens med borgerens ønsker. Den fremskudte sagsbehandler følger løbende op på borgerens situation og støtter vedkommet i kontakten til andre relevante parter. Med nogle borgere vil det derfor give mening at lave nogle faste aftaler med sagsbehandleren. Værestedsmedarbejderne hjælper borgeren med at huske aftalerne. Overfor borgerne skal det være klart, at sagsbehandleren kun kan agere indenfor det delegerede kompetenceområde. Det skal fremgå, at sagsbehandleren kan give en her og nu hjælp, vejlede om relevante tilbud, vejlede om rutiner og procedurer i forhold til udarbejdelse af handleplaner, og vejlede om kommunale sagsgange i forhold til enkelydelser. Dertil at den fremskudte sagsbehandler kan varetage en funktion som budbringer i forhold til borgerens faktiske sagsbehandler og i forhold til andre relevante aktører og tilbud. Kommunikation mellem rådgiver og borgerens sagsbehandler sker som udgangspunkt i selve rådgivningen, sådan at borgeren er en del af informationsudvekslingen, og på den måde accepteres som en lige part. Hvis der i 7

8 mellem to rådgivninger sker en dialog omkring borgeren mellem den fremskudte sagsbehandler og borgens sagsbehandler eller andre parter, orienteres borgeren om dette hurtigst muligt. Sagsbehandlerne har adgang til computer og internetkobling. Styrket SKP-ordning Indsatsen sættes i gang på alle væresteder med 1-3 ugentlige besøg på hvert værested af begge eller en af SKP erne. En af de to deltagende SKP ere får også en opsøgende funktion i forhold til socialt udsatte borgere i oplandet (Ulfborg) og i særlige boligområder i Holstebro (primært Trekantsområdet). Det sker med henblik på at opsøge relevante socialt udsatte borgere, som vil kunne have gavn af de fremskudte aktiviteter på værestederne. Det primære fokus er SKP-indsatsen på værestederne. Kommunen råder over to SKP ere, ved behov kan eventuelle bostøttere/mentorer inddrages i indsatsen. I planlægnings/udviklingsfasen mødes SKP ledelsen, SKP ere, væresteder, Centerleder for Socialt Udsatte og projektleder en eller flere gange for at udvikle og planlægge indsatsen samt for at afklare roller/funktioner. Når indsatsen er opstartet mødes hvert værested (værestedsleder/medarbejdere) med deres faste team (misbrugsbehandler, sagsbehandler og SKP ere) og projektleder til et månedligt møde, hvor der følges op på hver enkel indsats. Efter behov mødes projektleder også alene med de to SKP ere og evt. SKP-leder. Den overordnede målgruppe for indsatsen er værestedsbrugere, som selv har et ønske om at få en SKP er tilknyttet. På værestederne indtager SKP erne en opsøgende, kontaktskabende og brobyggende funktion. De er med til at skabe en god kontakt og samarbejde til de to andre indsatser, de hjælper borgeren med at afdække behov og med at opbygge netværk, støtter og bistår borgeren og kan helt konkret hjælpe med input til handleplaner, hvis borgeren ønsker det. Indsatsen kræver at SKP erne har fokus på at samarbejde med væresteder, sagsbehandlere og misbrugsbehandlere om specifikke borgere. Holdbaserede aktiviteter med progressionsfokus (Brugeraktiviteter med et sundhedsfremmende perspektiv som er forankret i værestederne) LVS er med til at udvikle de specifikke holdbaserede aktiviteter på værestederne. Værestedslederne er ansvarlige for udvikling og driften af aktiviteterne på de enkelte væresteder. Projektleder orienteres om aktiviteterne på de månedlige møder med værestederne og de faste fremskudte medarbejder team. Ved behov mødes projektleder alene med værestedslederne for at snakke om brugeraktiviteterne. Udgangspunktet for brugeraktiviteterne er, at de er med til at dygtiggøre brugerne i bestemte aktiviteter, og på den måde giver dem nogle succeser. Udover at det kan være til fordel for brugerne, kan det også smitte positivt af på hele indsatsen, idet brugernes succes i aktiviteterne øger deres åbenhed og fremmer en positiv tilgang til projektets øvrige tiltag. I aktiviteterne vil det også være relevant med et fokus på sundhedsfremme, idet brugernes sundhedstilstand har en væsentlig betydning for deres trivsel. Forslag til aktiviteter er motionsaktiviteter, tandlægeundersøgelser og efterfølgende behandling samt undervisning almen daglig livsførelse. I aktiviteterne på værestederne giver det også mening at arbejde med frivillighed både i forhold til brugerne selv og i forhold til at inddrage ressourcestærke frivillige fra lokalsamfundet. Hensigten med at en gruppe af brugere selv kan få en funktion som frivillige er, at de gennem dette arbejde opnår selvtillid og styrke til selv at handle. Hensigten med at inddrage en gruppe af frivillige er, at de vil danne et understøttende netværk for brugerne og fastholde dem i en positiv udvikling. 8

9 Tidsplan Tidsplan for hver af aktiviteterne i samarbejdsmodellen. Af tidsplanen skal det så detaljeret som muligt fremgå, hvordan implementeringen af de enkelte aktiviteter skal forløbe tidsmæssigt. Det skal angives om nogle aktiviteter umiddelbart tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. Tidsplanerne er oploadet som bilag. Organisation og ledelse Kommissoriet for implementeringsgruppen/teamet indsættes og en beskrivelse af evt. underarbejdsgrupper. Derudover skal det beskrives, hvem der skal bidrage til implementeringen af indsatsen, og hvem, der har ansvaret for implementeringen af de enkelte aktiviteter. Endelig skal det beskrives, hvilke eventuelle strukturelle udfordringer, der skal håndteres og hvordan. Kommissoriet for implementeringsteamet er oploadet som bilag. Projektets organisationsstruktur er oploadet som bilag. Implementeringsteamet har det overordnede ansvar for implementeringen af samarbejdsmodellens indsatser/aktiviteter. Implementeringsteamet består af følgende repræsentanter: Dagligleder af Hyttefadet Mads Gammelmark Dagligleder af Varmestuen Linda Hatfeldt Dagligleder af Værestedet i Ulfborg Yvonne Thrane Centerleder for Socialt Udsatte Hans-Jørgen Niewald Leder af Center for Misbrug Anne-Marie Steen Schrøder Formand for Udsatterådet Hans Mouritsen Faglig leder Helle Foged, Visitation og Rådgivning Leder af Rådgivningscenteret Montagen Lene Skjøth Christensen Leder af staben ved Socialafdelingen Jakob From Høeg Jobcenterchef Ole Westergaard, Jobcenteret Ydelseschef Ingelise Rasmussen, Ydelseskontoret Projektleder Christina Nielsen De tre værestedsledere har et specifikt ansvar i forhold til implementeringen af de holdbaserede aktiviteter på deres respektive værested. Værestedsmedarbejdere og eventuelle frivillige bidrager til implementeringen. Leder af Center for Misbrug har ansvar for implementeringen af misbrugsindsatsen. De deltagende medarbejdere bidrager til implementeringen af indsatsen. 9

10 Faglig leder ved Visitation og Rådgivning, Jobcenterchef og Ydelseschef har ansvar for implementeringen af sagsbehandlingsindsatsen. De deltagende sagsbehandlere bidrager til implementeringen. Leder af Rådgivningscenteret Montagen har ansvar for implementeringen af SKP-indsatsen. De deltagende SKP ere bidrager til implementeringen. En strukturel udfordring ved projektet er, at der ikke er en fælles ledelse af de enkelte indsatser. Det er derfor vigtigt, at projektleder er god til at koordinere og kommunikere rundt til alle parter, at der er veldefinerede arbejdsopgaver, at der er fokus på skriftlighed, at der til møder er en klar dagsorden og at der er en aktiv mødedeltagelse. Monitorering Beskriv, hvordan projektet vil blive monitoreret med henblik på at sikre ledelsesinformation, herunder hvordan I vil indarbejde monitoreringen i de daglige arbejdsrutiner, og hvordan I vil arbejde med monitoreringsdata som grundlag for refleksion og læring. Endelig skal det beskrives, hvornår et monitoreringsresultat skal give anledning til, at implementeringsgruppen/teamet og/eller projektlederen skal reagere og handle. Se afsnit om monitorering i retningslinjer for den detaljerede projektbeskrivelse. I Projektet er der fokus på, at der i alle centrale indsatser (fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket SKP-ordning), sker dagbogs/journalføring. Det vil præcist sige, at misbrugsbehandler, sagsbehandlere og SKP ere fører journal over hvor mange, de er i kontakt med, hvad de har hjulpet med/ sat i gang, hvad det videre forløb er for den enkelte borger og andre relevante oplysninger. Projektleder udarbejder et spørgeskema, som medarbejderne kan gå ud fra. Medarbejderne fører journalnotaterne på projektets sag. Det skal derfor overvejes, om hver enkel medarbejder eller hver enkelt team skal have en ipad med internetopkobling til rådighed, sådan at de direkte efter deres samtale med en borger, eller efter de har forladt værestedet, kan logge sig på systemet og skrive journalnotaterne. Projektleder laver løbende statistik/analyse på journalnotaterne, som præsenteres på implementeringsgruppemøderne samt på møderne mellem værestederne og de faste medarbejderteams. Her diskuteres også eventuelle udfordringer og løsninger. De kvantitative oplysninger kan ikke bruges til at undersøge det overordnede mål, om at borgere skal opnå et mere kvalificeret hverdagsliv, det skal i stedet undersøges kvantitativt. I forbindelse med den årlige afrapportering til Socialstyrelsen, kan det eventuel give mening at lave en mindre kvalitativ undersøgelse, hvor et antal af brugere, kommunale medarbejdere og værestedsmedarbejdere /ledere interviewes. Hvis et monitoreringsresultat viser, at der ikke er overensstemmelse mellem udbud af en given aktivitet og efterspørgsel af den (et behov for borgerne), skal der handles med det samme, og indkaldes til et møde i implementeringsteamet. 10

11 Risiko- og interessentanalyse. For at understøtte implementeringsarbejdet vedlægges til den detaljerede projektbeskrivelse en risikoanalyse og en interessentanalyse. Risikoanalysen sætter fokus på mulige risici, og hvordan de kan forebygges og håndteres. Interessentanalysen skal bidrage til at synliggøre, hvem der er de centrale interessenter og dermed rammerne for samarbejdet. Der anvendes de af Socialstyrelsens udleverede skabeloner. Forankring Det beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter i samarbejdsmodellen konkret tænkes forankret efter projektperiodens udløb. Det formelle og strategiske samarbejde mellem kommunen og værestederne, som er indledt inden dette projekt, vil forsætte efter projektperioden er slut. Såfremt samarbejdsmodellen, som forventet, viser sig virkningsfuldt, fortsættes de fremskudte indsatser indenfor de eksisterende ressourcer. Den styrkede indsats i forhold til brugeraktiviteter vil kunne forankres i et netværk af ansatte og frivillige tilknyttet værestederne og med støtte fra kommunale fagprofessionelle, Kultur og Frivillighuset med flere. Den fremskudte sagsbehandling vil ligeledes kunne forsætte i et samarbejde mellem ansatte sagsbehandlere og frivillige rådgivere. 11