Casebeskrivelser, Interviews og logbog

Transkript

1 Juni 2016/CN/SIV Holstebro Casebeskrivelser, Interviews og logbog - lokal dataindsamling i forbindelse med Projekt SIV Holstebro Kommune Casebeskrivelserne er udarbejdet i samarbejde med det kommunale medarbejderteam og værestedspersonalet. Projektgruppen har drøftet og beskrevet forskellige borgerforløb, hvor der har været et bredt samarbejde, og som har været en succes ud fra flere parametre. Interviewene er foretaget af projektlederen, som har været rundt på værestederne i Holstebro og snakket med udvalgte brugere, som værestedspersonalet forinden har lavet en aftale med. Borgerne har beskrevet deres oplevelser og udbytte af projektet. For SKPindsatsen er der i det sidste projektår udarbejdet en logbog, hvori der er samlet oplysninger på de kontakter, som SKP-medarbejderne har haft. Casebeskrivelser (eksempler på borgerforløb): Borger 1 Borgeren har tidligere fået hjælp fra handicapområdet. Han modtog 85-støtte og var på et SEL 103-tilbud, men blev forsøgt overgået til mobilteamet, som dog aldrig fik kontakt til ham. Han modtager dermed ikke mere et visiteret tilbud. Borgeren bor i egen bolig, og er fast bruger af et af værestederne, men kommer også meget på nogle bestemte udesteder i byen. Borgeren har det rigtigt skidt. Han er skizofren, og har ikke fået medicin for det i to år, og er samtidig meget misbrugende og har temperament. Værestedet møder ham ofte meget beruset på stedet, men de rummer ham. Værestedet er opmærksom på borgerens kropssprog, ofte svarer han i enstavelsesord. Den fremskudte sagsbehandler møder ham på værestedet. I et samarbejde med værestedet, en SKP-medarbejder og en medarbejder, som borgeren kender fra det tidligere dagtilbud, har sagsbehandleren fået søgt en økonomisk værge til borgeren (fik dog afslag). Sagsbehandleren har nu også fået etableret et godt samarbejde omkring borgeren med banken, som er utrygge ved borgeren, når han bliver højtråbende, hvilket han bliver, hvis han ikke får sin vilje. Herudover har sagsbehandleren forhindret ad to omgange, at borgeren er blevet smidt ud af sin lejlighed, og har fået sat hovedrengøring på, bl.a. efter et ødelagt vandrør i lejligheden. På værestedet oplever personalet nu, at det på nogle områder går bedre med borgeren, han spiser der og får mad med hjem, og der er skabt et hjælpenetværk omkring ham, som alle er opmærksomme på ham. Det er en faglig vurdering, at borgeren kunne have gavn af, at komme i et afrusningsforløb, men der ville så også skulle være noget efterfølgende (efterværn). På nuværende tidspunkt vil borgeren dog ikke gå med til en afrusning. Kontaktgange (cirka) 15 Involverede medarbejdere Sagsbehandler, værestedsmedarbejder, SKP-medarbejder og medarbejder fra dagtilbud Tidligere kendskab Ja Menneskelige effekter Borgeren har fået en helhedsorienteret hjælp, som gør, at han nu på nogle områder ser ud til at trives bedre. Hjælpen har også betydet og medført, at borgeren nu er villig til at modtage mere hjælp. Der er banet en vej Økonomiske effekter Borgeren har kunnet fastholde sin bolig Samarbejdsmæssige Det tværgående samarbejde har betydet, at der er blevet skabt et effekter støttenetværk omkring borgeren

2 Borgér 2 Borgeren kommer på et af værestederne. Han har kontakt til en SKP-medarbejder og en værestedsmedarbejder. Værestedsmedarbejderen har flere gange givet ham madbilletter til værestedet, Borgeren har et stort forbrug af alkohol, hvilket betyder, at han drikker ca. 3 flasker vodka om dagen. En anden problemstilling er, at han stjæler og ofte er truende i sin adfærd. SKP-medarbejderen bliver kontaktet af borgerens boligselskab og en vicevært, som fortæller, at borgeren bliver smidt ud af sin lejlighed (visiteret ældrebolig) med en uges varsel. Det sker, fordi borgeren har truet rengøringspersonalet, som har været ved at gøre rent på et toilet ved et fællesrum, som borgeren ønskede at benytte. SKP-medarbejderen handler på det og får reserveret en herbergsplads til borgeren og laver en aftale med ham om, at han skal tage derhen. Borgeren dukker dog ikke op. Herefter igangsætter SKPmedarbejderen og værestedsmedarbejderen en opsøgende indsats på borgeren. Politiet finder borgeren i en brandert udenfor et supermarked. Borgeren har efterfølgende sagt ja til at modtage hjælp og er kommet ind til et afrusningsforløb og videre til en aflastningsplads på et plejehjem. Forløbet er nu afsluttet. Kontaktgange (cirka) 10 Involverede medarbejdere SKP-medarbejder og værestedsmedarbejder Tidligere kendskab Ja Menneskelige effekter Borgeren har fået kontakt til forsorgshjemmet (behandling og midlertidig bolig)» Borgeren får nu den aflastning og pleje, som han har brug for Økonomiske effekter Der kunne måske have været tale om endnu større kommunale udgifter, hvis der ikke var blevet handlet så hurtigt Samarbejdsmæssige Projektet har været en indgang for samarbejdet mellem SKPmedarbejderen og værestedsmedarbejderen omkring borgeren. De har effekter kunne benyttes deres forskelige viden, kompetencer og deres fælles kendskab til borgeren til at guide borgeren bedst muligt, og til at han modtager den rette hjælp.

3 Interview I efteråret 2015 og i foråret 2016 er der foretaget interviews med en gruppe af værestedsbrugere, som er blevet spurgt ind til deres oplevelser af projektet og brug af de specifikke indsatser. Interviewene fra anden runde i foråret er optaget på diktafon og transskriberet (se bilaget). Der er tale om 4 interviews med henholdsvis to brugere af Varmestuen og to brugere af Hyttefadet. De interviewede borgere har alle brugt en eller af flere af projektets indsatser. Ud fra samtalerne med værestedsbrugerne er det tydeligt, at:» Der er stor tilfredshed med den hjælp, som der er modtaget fra projektet og de fremskudte medarbejdere - og at hjælpen har en betydning for borgerne i forhold til, at de får handlet på deres problemer. KORA konkluderer ligeledes ud fra borgernes besvarelser i brugerskemaerne, at der er en generel tilfredshed med hjælpen på værestederne. Der er sket en udvikling i forhold til at borgerne nu selv kontakter projektets medarbejdere udenfor deres besøgstider på værestederne. Dette billede bekræfter den fremskudte medarbejder, som hyppigt oplever at blive kontaktet telefonisk af mange forskellige borgere fra værestederne. Medarbejdernes faste tilstedeværelse på værestederne, hvor borgerne har lært dem at kende på en anden måde, har dermed bevirket, at borgerne i højere grad tager kontakt til dem og kommunen, når de har brug for hjælp. Borgerne er også blevet mere bevidst omkring, hvad de rent faktisk kan få hjælp til, og hvad der er af hjælpemuligheder. Det ikke er lykkes at få gjort SKP-indsatsen og misbrugsindsatsen til tilbud, som borgerne på værestederne ønsker at benytte sig af i samme grad som sagsbehandlingsindsatsen. Kun en af informanterne har brugt SKP-indsatsen, og fortæller, at tilbuddet nærmest ikke bliver brugt. Dog benyttes trivselsmedarbejderen, som nu også varetager misbrugsindsatsen. Der er kommet borgere igennem projektet, som godt kunne have taget ned på kommunen og have fået hjælpen, og som dermed ikke direkte er i projektets målgruppe.

4 Dog har adgangen til hjælpen på selve værestedet bevirket, at de hurtigere har fået handlet på deres problemer. En bemærkning er, at disse betragtninger og konklusioner er foretaget ud fra et forholdsvis lille datamateriale. Logbog Som supplerende data har SKP-medarbejderne skrevet logbog over alle de kontakter, som de har haft i Flere forhold har udfordret SKP-indsatsen i forhold til at kunne udarbejde medarbejderskemaer på deres kontakter. Det drejer sig om, at der har været mange sporadiske kontakter, kontakter hvor samtalen kun har været en Smalltalk og kontakter, hvor det ville være ødelæggende for samtalen og relationen at spørge ind til oplysninger om borgeren til brug for skemaet. Hertil har det også været en personlig barriere for SKPmedarbejderne at arbejde med skemaerne og at udlevere brugerskemaer til borgerne. Følgende oplysninger er taget fra logbogen på SKP-indsatsens kontakter: Antal kontakter (ikke unikke borgere) 121 Antal mænd 111 Antal kvinder 10 Kendte borgere af Varmestuen 42 (ved den opsøgende SKP-indsats) Helt ukendte borgere 6 (ved den opsøgende SKP-indsats) Samtaleemner Smalltalk, snak om hverdagen, heldbred og personlig velbefindende, tandproblemer, praktiske ting i hjemmet, familieforhold, misbrug, hjemmehjælp, økonomi, julehjælp, boligsituation, hjælp til udfyldelse af forskellige papirer, post og madbilletter til Varmestuen (uddeling af dem) Statistikken viser, at SKP-medarbejderne og den opsøgende gademedarbejder fra Varmestuen har haft rigtig mange kontakter i Det skal dog bemærkes, at der ikke er tale om unikke borgere, og at det er mange af de samme borgere, som der har været kontakt til gentagende gang i den opsøgende SKP-indsats. I denne indsats har medarbejderne mødt borgerne rundt omkring i Holstebro (i gågaden, ved forskellige busskure, på biblioteket, på et bestemt sted i en bestemt skov, ved banegården, ved parkeringspladser, foran supermarkeder, i sociale boligområder, ved misbrugscenteret og i borgeres hjem) Konkluderende og overordnede bemærkninger Projektet har vist: - At det for de kommunale medarbejdere har været svært at holde sig til egen "fagprofil" og kompetenceområder i arbejdet med socialt udsatte borgere. Er det først lykkes at etablere en kontakt og få opbygget en solid relation, så ønsker borgeren også at den specifikke medarbejder hjælper på andre områder. Henvises der til andre mere relevante medarbejdere, er det i projektet erfaret, at nogle borgere takker nej til hjælpen. Dog har projektet og de kommunale medarbejdere stadig til en vis grad formået at brobygge medarbejderne og indsatserne i mellem og dermed videregive fagspecifikke opgaver

5 At den sundhedsfaglige og trivselsorienterede indgang er den rigtige i forhold til målgruppen socialt udsatte og i forhold til at drøfte borgernes indtagelse af rusmidler At projektets målgruppe ikke er så stor inde på selve værestederne som antaget