Evaluering af puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats

Transkript

1 Ulf Hjelmar og Patricia Thor Larsen Evaluering af puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats Internt statusnotat, april 2016 Det Nat ionale Inst it ut f or Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

2 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. Købmagergade København K kora@kora.dk Telefon:

3 Forord KORA evaluerer puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats, som gennemføres i Haderslev Kommune, Holstebro Kommune og Odense Kommune i Som et led i denne evaluering laves denne interne statusrapport, der skal beskrive progressionen i projektet frem til marts Statusrapporten er baseret på følgende datakilder: Brugerskemaer fra kommunerne Medarbejderskemaer fra kommunerne Driftsøkonomisk opgørelse fra kommunerne Interview med implementeringsteams i marts 2016 Kommunale statusrapporter fremsendt af projektkommunerne i december 2015 De tre projektkommuner har haft lejlighed til at kommentere denne statusrapport på et møde afholdt d. 31. marts, og kommentarerne fra mødet er søgt indarbejdet i denne udgave. Dette statusnotat er det fjerde statusnotat i projektperioden. Det første statusnotat blev udarbejdet i december 2014, det andet statusnotat blev udarbejdet i juni 2015, mens det tredje statusnotat blev udarbejdet i december I den endelige evalueringsrapport, som publiceres i efteråret 2016, vil der også indgå data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt involverede medarbejdere i kommunerne. Studentermedarbejder Patricia Thor Larsen har medvirket ved udarbejdelsen af notatet. Ulf Hjelmar KORA, april

4 Indhold 1. Overordnet status Generelle erfaringer i de tre projektkommuner Kommunernes enhedsudgifter til projektet Haderslev Kommune Generel vurdering af projektet Brugernes foreløbige vurdering Medarbejdernes foreløbige vurdering Den foreløbige driftsøkonomiske opgørelse Holstebro Kommune Generel vurdering af projektet Brugernes foreløbige vurdering Medarbejdernes foreløbige vurdering Den foreløbige driftsøkonomiske opgørelse Odense Kommune Generel vurdering af projektet Brugernes foreløbige vurdering Medarbejdernes foreløbige vurdering Den foreløbige driftsøkonomiske opgørelse

5 1. Overordnet status 1.1. Generelle erfaringer i de tre projektkommuner I dette notat indgår en kort status på de erfaringer, der er opsamlet fra de 3 projektkommuner i 2014, 2015 og begyndelsen af Der indgår i statusopgørelsen resultater fra de brugerskemaer og medarbejderskemaer, som projektkommunerne løbende har indsendt. Alle skemaer frem til marts 2016 er medtaget i opgørelserne i de enkelte projektkommuner. Der indgår også oplysninger fra kommunale statusrapporter indsendt fra projektkommunerne, driftsøkonomiske opgørelser fremsendt af projektkommunerne og interview med implementeringsteams i de enkelte projektkommuner i marts Notatet fokuserer på, hvordan erfaringerne overordnet har været i hver enkelt af de tre projektkommuner. Projektkommunerne er i afslutningen af projektforløbet, og det er blevet vurderet, at der er behov for en foreløbig vurdering af projekterne til brug for kommunernes evt. videreførelse af projekterne eller dele af projekterne. Vægten er i dette notat lagt på vurderingerne i hver enkelt af projektkommunerne og ikke på en generel vurdering på tværs af projektkommunerne. Der er dog nogle tværgående erfaringer, som kan fremhæves her: Den styrkede indsats på værestederne medvirker til, at den faglige indsats kan blive styrket overfor målgruppen. Dette kan hænge sammen med, at kommunerne med den nye indsats får fat i borgere, som de ikke havde kendskab til i forvejen, og at kontakten bliver skabt tidligere end før. Dertil kommer, at de nye funktioners placering på værestederne kan forbedre relationen til borgeren. Brugerne er generelt meget positive i forhold til indsatsen. Dette styrker indtrykket af, at indsatsen er lovende. Samtidig ses det af projekterne, at der generelt set har været mindre efterspørgsel efter de nye indsatser på værestederne end oprindeligt antaget. Der er dog i slutningen af projektperioden overordnet set en større efterspørgsel end ved projekternes start. Indsatser af denne karakter tager tid at implementere. Man kan ikke forvente en stor efterspørgsel efter fremskudte indsatser på værestederne i begyndelsen af en sådan indsats. I forhold til den fremskudte sagsbehandling er der generelt set en stor opbakning til denne indsats blandt medarbejderne generelt, og der kan også blandt brugerne ses en øget efterspørgsel efter indsatsen. Der lægges generelt vægt på, at det er en fordel for mange udsatte borgere, at sagsbehandlingen foregår på værestederne fremfor i kommunens administrative kontorer. I forhold til den styrkede SKP funktion og den fremskudte misbrugsindsats har der været udfordringer i forhold til at finde den rette måde at tilrettelægge denne indsats på. Der ses positive erfaringer med SKP funktionen i forhold til opsøgende arbejde med udgangspunkt i værestederne og i forhold til støtte omkring de fremskudte sagsbehandlingsforløb. Positive erfaringer er der også med den fremskudte misbrugsindsats i forhold til brobygning mellem værestedsmiljøet og den etablerede misbrugsindsats i kommunerne. 5

6 1.2. Kommunernes enhedsudgifter til projektet Med henblik på at skabe et grundlag for at vurdere kommunernes udgifter til projektet har vi opgjort projektkommunernes enhedsudgifter, dvs. udgifter pr. borger som har indgået i projektet. Beregningen af enhedsudgifter er sket ved at sammenholde kommunernes udgifter med oplysninger om antallet af registrerede borgere i projektet 1. Der beregnes dels enhedsudgifter for det samlede projekt (ekskl. holdbaserede aktiviteter) og dels for tre særskilte indsatser, fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket SKP-ordning. Tabel 1.1 viser de beregnede enhedsudgifter for de tre kommuner i 2015: Tabel 1.1 Udgifter pr. borger i de tre projektkommuner i 2015 (kr.) Det samlede projekt (ekskl. holdbaserede aktiviteter) misbrugsindsats sagsbehandling Styrket SKPordning Haderslev Odense Holstebro Tabellen viser, at der er ganske store forskelle på enhedsudgifterne i de tre kommuner. Ser vi først på enhedsudgifterne til det samlede projekt, så ses det, at enhedsudgifterne i Holstebro Kommune samlet set er næsten dobbelt så høje som i Haderslev Kommune. Ser vi på den fremskudte misbrugsindsats, er det Odense Kommune, der har de laveste enhedsudgifter. Enhedsudgifterne er her henholdsvis ca. 3 og 4 gange lavere end i Holstebro og Haderslev kommuner. Også for den fremskudte sagsbehandling er der store forskelle i kommunernes enhedsudgifter. Lavest ligger Holstebro Kommune med enhedsudgifter på ca kr. pr. borger, hvilket er ca. 3,5 gange lavere end enhedsudgifterne i Odense Kommune, som er på kr. pr. borger i projektet. Endelig viser tabellen de beregnede enhedsudgifter til styrket SKP-ordning i de tre kommuner. På dette område, er det Odense Kommune, der har de laveste enheds- 1 Antallet af borgere i kommunerne i 2015 er indtil videre opgjort til og med november I navnlig den første del af 2015 er der flere borgere, som ikke er blevet registreret som en del af projekterne, og det har medvirket til lidt højere end enhedsudgifter, end der reelt er tale om. Kommunernes udgifter er baseret på oplysninger om gennemsnitlig timeløn per medarbejderkategori (oplysninger modtaget fra Odense Kommune se side 12). Der vil være forskelle i timeløn fra kommune til kommune, og det har denne foreløbige opgørelse ikke taget højde for. 6

7 udgifter på kr. pr. borger. Det er fem gange lavere end enhedsudgifterne i Haderslev Kommune, som er kr. pr. borger. Der kan være forskellige forklaringer på forskellene i kommunernes enhedsudgifter. For det første kan der være forskel på, hvordan kommunerne har registreret de anvendte timer på projektets forskellige indsatser. En indikation på dette kan være, at antallet af timer registreret til fx styrket SKP-indsats i 2015 var mere end 4 gange så højt i Haderslev Kommune, end det var i Odense Kommune, selvom antallet af registrerede borgere er nogenlunde ens i de to kommuner. Til gengæld er de registrerede timer til projektledelse væsentligt højere i Odense Kommune og Holstebro Kommune end i Haderslev Kommune i For det andet kan der være variation i kommunernes registrering af borgere i projektet. Hvis man i nogle kommuner er lykkedes bedre med at registrere borgere end i andre kommuner, så vil det medvirke til at drive enhedsudgifterne ned. Et eksempel på dette er SKP indsatsen, hvor det er vanskeligt entydigt at afgøre, hvornår der er tale om en egentlig projektaktivitet og hvor der også i tabel 1.1. ses store forskelle i kommunernes enhedsudgifter. For det tredje kan der være forskelle mellem kommunerne med hensyn til omfanget af den indsats, som borgerne modtager. Hvis indsatsen generelt er mere omfattende i nogle kommuner, er det ikke overraskende, hvis enhedsudgifterne også er højere. Et eksempel på dette er SKP indsatsen i Haderslev, som har en højere enhedspris end i de øvrige projektkommuner, men hvor SKP indsatsen dog også er mere omfattende end i de øvrige projektkommuner. Dertil kommer, at der kan være forskel på produktiviteten i de enkelte kommuners indsatser måske er man dygtigere til at udnytte ressourcerne optimalt i nogle af projektkommunerne. På trods af denne usikkerhed i opgørelserne så rykker det dog ikke ved det overordnede billede, som viser, at i forhold til de forskellige indsatser så er det den fremskudte sagsbehandling, der har de laveste omkostninger per borger. I forhold til kommunerne er det Haderslev Kommune, der har de laveste omkostninger per borger, og det hænger sammen med det store antal borgere, som har gjort brug af de nye indsatser i kommunen. 2 Dette kan hænge sammen med, at man i fx Holstebro Kommune har inkluderet arbejdsopgaver i forbindelse med registrering og dokumentation i projektledelsen, hvor den fx i Haderslev Kommune i langt højere grad ligger som en del af indsatsen. 7

8 2. Haderslev Kommune 2.1. Generel vurdering af projektet Det ses af den foreløbige evaluering, at projektet om styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats generelt vurderes positivt af brugere og medarbejdere. Det fremgår også, at der har været forholdsvis stor efterspørgsel efter de nye indsatser på værestederne, og at dette har medvirket til forholdsvis lave enhedsomkostninger per borger for indsatserne. I forhold til de enkelte elementer i samarbejdsmodellen er status følgende: sagsbehandling: Der indgår et bredt udsnit af sagsbehandlere fra kommunen (Jobcenter, Handicap og psykiatri, Ydelsesafdeling). Der er forholdsvis stor efterspørgsel efter denne indsats, og det vurderes, at efterspørgslen på den fremskudte sagsbehandling er steget væsentligt i takt med, at indsatsen og sagsbehandlerne er blevet kendt på værestederne. Vurderingen er, at man kommer i kontakt med nye borgere med behov for sagsbehandling, og at den faglige kvalitet i indsatsen generelt er højere, end den ville have været uden den fremskudte indsats. Implementeringsteamet: Kommunen har etableret en arbejdsdeling mellem styregruppe, implementeringsteam og arbejdsgrupper. Styregruppen søger at sikre de strategiske overvejelser og at koordinerer med kommunes øvrige strategier for målgruppen på området. Implementeringsteamet søger at sikre implementeringen og udviklingen i projektet. Derudover arbejder arbejdsgrupperne med udvikling af konkrete elementer i samarbejdet, hvis der er behov for det. Kommunens vurdering er, at dette samlet set har medvirket til en god fremdrift i projektet og indarbejdelse af gode metoder for samarbejdet og arbejdsdelingen mellem de involverede parter i projektet. misbrugsindsats: Der indgår en fremskudt misbrugsbehandler, som fast kommer på en af værestederne og efter behov også kommer på de andre væresteder. Indsatsen har indtil nu resulteret i færre forløb end først forventet. Der fokuseres bl.a. på, at den fremskudte misbrugsbehandler skal understøtte misbrugscenterets arbejde ved at lægge vægt på det relationsskabende arbejde som grundlæggende for en senere misbrugsindsats. Det vurderes også, at de fremskudte misbrugsbehandlere er blevet mere kendte i værestederne, og at det gør deres arbejde nemmere. Styrket SKP: Hvert af værestederne har fået tildelt timer til en styrket SKP funktion, og derudover har kommunen et eksisterende SKP korps, som også indgår i indsatsen. Denne funktion giver en god mulighed for at få fat i relevante borgere tidligere end tilfældet har været før og få dem henvist og inddraget i relevante tilbud, herunder den fremskudte sagsbehandling. Der er dog ikke en helt klar og fælles forståelse af SKP funktionens indhold, og kommunen er fortsat opmærksom på at få videreudviklet SKP funktionens rolle, funktion og metoder. Ikke alle samtalerne har fundet sted på værestederne mange i borgernes eget hjem og på gaden. 8

9 2.2. Brugernes foreløbige vurdering I den oprindelig projektansøgning forventede kommunen, at projektet ville omfatte ca. 200 borgere ved fremskudt sagsbehandling, ca. 80 borgere til fremskudt misbrugsindsats og ca. 40 borgere i forbindelse med styrket SKP, og at der ville være gengangere. Det ser i øjeblikket ud til, at projektet i projektperioden vil omfatte minimum det antal borgere, som man forventede ved projektstart, dog med et færre antal borgere omfattet af den fremskudte misbrugsindsats. På baggrund af de udfyldte brugerskemaer ses følgende overordnede billede af, hvordan brugerne hidtil vurderer indsatsen: Brugernes oplevelse fordelt på den medarbejderkategori de havde samtale med Brugerne følte det positivt at samtalen var på værestedet følte sig trygge og tilpasse i løbet af samtalen følte at der blev lyttet til dem og deres mening syntes at samtalen drejede sig om det der vigtigt for dem syntes at samtalen kom på det rigtige tidspunkt Sagsbehandler på værestedet 4,40 (146) 4,39 (153) 4,44 (153) 4,51 (153) 4,47 (152) Støttekontakt- person (eller anden støtteperson) 4,09 (11) 4,50 (16) 4,88 (16) 4,56 (16) 5,00 (16) Misbrugsbehandler 4,58 (12) 4,62 4,77 4,77 4,85 I alt 4,40 (169) 4,42 (182) 4,51 (182) 4,53 (182) 4,54 (181) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Det fremgår, at brugerne overvejende er meget positive i forhold til indsatsen. Brugerne oplever det som positivt, at samtalerne finder sted på værestederne. Det ses også, at de i høj eller meget høj grad følte sig trygge og tilpasse under samtalerne, og at de helt overvejende følte, at der blev lyttet til dem og deres meninger. Det ses også, at de syntes, at samtalen drejede sig om det, som de følte var vigtigt, og at samtalen kom på det rigtige tidspunkt for den enkelte. I forhold til tidligere ses en tendens til, at brugerne er blevet generelt mere positive end før. 9

10 2.3. Medarbejdernes foreløbige vurdering Der ses følgende overordnede billede af, hvordan medarbejderne hidtil vurderer indsatsen: Medarbejdernes vurdering af i hvor høj grad de havde kendskab til borgeren i forvejen? det styrker relationen til borgeren at samtalen /kontakten foregik på værestedet? projektindsats en har skabt tidligere kontakt til borgeren? det styrker udredningen og den faglige indsats, at samtalen/ kontakten er foregået på værestedet? SKP 3,00 (37) 3,57 (37) 3,86 (37) 3,39 (36) Sagsbehandler (eller anden støtteperson) 3,38 (167) 4,63 (167) 4,48 (168) 4,43 (167) Misbrugsbehandler 2,85 4,54 4,62 4,38 I alt 3,29 (217) 4,54 (217) 4,39 (218) 4,25 (216) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Den foreløbige vurdering af indsatsen fra medarbejdernes side viser, at medarbejderne i overvejende grad har kendskab til borgerne og deres problemstillinger i forvejen. Der er dog samtidig borgere, som medarbejderne ikke har kendskab til i forvejen, og som via den styrkede sociale indsats på værestederne kommer i kontakt med relevante dele af kommunen. Det vurderes også, at det i høj eller meget høj grad styrker relationen til borgerne, når samtalerne finder sted på værestederne, og at udredningen og den faglige indsats ligeledes styrkes på den baggrund. Det opleves endvidere blandt medarbejderne, at projektindsatsen gør at der skabes tidligere kontakt med borgerne end der ellers ville have været. I forhold til tidligere ses en tendens til, at medarbejderne generelt er blevet mere positive end før, f.eks. i forhold til det faglige udbytte af indsatsen. 10

11 Det ses også, at SKP erne vurderer de forskellige parametre lidt mindre positivt end sagsbehandlerne og misbrugsbehandlerne. 3 I det følgende ses det, hvordan de enkelte medarbejdergrupper vurderer samarbejdsforholdene: Medarbejderes bedømmelse af i hvilken grad samarbejdsforholdene spillede en positiv rolle i forhold til samtalen med borgeren med værestedsmedarbejdere Vurdering fra SKP 3,84 (32) med SKP med misbrugsbehandler - 2,92 med Jobcentret 2,94 (16) med Socialcentret 3,06 (16) Vurdering fra sagsbehandler 3,75 (155) 3,42 (137) 3,23 (128) 3,59 (142) 3,32 (129) Vurdering fra misbrugsbehandler 3,38 3,33 (12) - 3,70 (10) 3,00 (7) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Det fremgår af tabellen, at der generelt er tilfredshed med samarbejdet fra de forskellige parter, som er involveret i samarbejdet. Tidligere i projektet var det navnlig sagsbehandlere, som var positive i forhold til værdien af samarbejdsforholdene, men som det fremgår, så gælder dette nu alle medarbejdergrupper Den foreløbige driftsøkonomiske opgørelse Den driftsøkonomiske analyse baseres på oplysninger om kommunernes tidsforbrug på forskellige indsatser i projektet samt oplysninger om det gennemsnitlige lønniveau for forskellige medarbejdergrupper. De anvendte gennemsnitslønninger stammer fra Odense Kommune. Dermed er det de samme lønniveauer, der anvendes til analyserne for alle tre kommuner. Herved styrkes muligheden for sammenligninger på tværs af kommunerne. Lønoplysningerne fra Odense Kommune er omregnet til 3 Haderslev Kommune gør opmærksom på, at dette kan skyldes, at et samarbejde med øvrige medarbejdergrupper er mindre påkrævet for SKP erne. Dette vil blive nærmere undersøgt i forbindelse med den endelige afrapportering. 11

12 timelønninger 4 for at kunne beregne de samlede udgifter til de forskellige indsatser inden for projektet i henholdsvis 2014 og De anvendte timelønninger for de forskellige medarbejderkategorier kan ses i tabel 2.1. Tabel 2.1 Timeløn anvendt i den driftsøkonomiske analyse Medarbejderkategori Timeløn i kr. SKP (inkl. social viceværtsfunktion) 235,81 Misbrugsbehandler 228,57 Sagsbehandler 255,78 Projektleder/projektmedarbejder 259,27 Værestedsmedarbejder* 278,41 * Denne timelønspris er usikker, da den er baseret på forholdsvis få medarbejdere/ledere i Odense. Der skal gøres opmærksom på, at vi i den driftsøkonomiske analyse alene undersøger udgifter og enhedsudgifter forbundet med medarbejderes tid i projektet. Øvrige omkostninger til fx lokaler, administrativt personale og diverse indkøb indgår ikke. I den driftsøkonomiske analyse skelner vi mellem tre faser for projektet: Udviklingsfase frem til og med Afprøvningsfase frem til og med Fuld driftsfase frem til og med I forhold til den sidste fase, foreligger der indtil videre kun oplysninger om kommunernes tidsforbrug i januar Grundlaget for analysen af den sidste fase er med andre ord ganske spinkelt, hvorfor den driftsøkonomiske analyse af projektets afsluttende fase først foretages i KORAs slutrapport. I denne statusrapport viser vi i stedet kommunernes tidsforbrug i januar Foreløbige resultater Haderslev Kommune har i 2014 og 2015 registreret i alt henholdsvis og medarbejdertimer på projektet. Fordelingen af timerne på de forskellige indsatser kan ses i tabel 2.2. Tabel 2.2 Haderslev Kommunes timeforbrug på projektet i 2014 og 2015 Projektledelse Implementeringsteam Styregruppe misbrugsindsats Styrket SKP sagsbehandling Holdbaserede aktiviteter Andet I alt Ved beregningen af timelønningerne er der taget udgangspunkt i et årligt timeantal på timer (1.924 årlige timer fratrukket 6 ugers ferie samt helligdage i 2015). 12

13 Beregningen af projektets samlede udgifter er foretaget ved at gange timetallet for de forskellige indsatser med timelønnen for de relevante medarbejderkategorier, jf. tabel 2.1. For projektledelse, Implementeringsteams og Styregruppe er alle timer ganget med projektlederens timeløn. Timerne under Andet er delt lige mellem henholdsvis projektleder, værestedsmedarbejdere og øvrige medarbejdere. Tabel 2.3 viser de beregnede udgifter til de forskellige indsatser i Haderslev Kommune i henholdsvis 2014 og Tabel 2.3 Haderslev Kommunes samlede udgifter til projektets forskellige indsatser i 2014 og Kr. i faste priser. Projektledelse Implementeringsteams Styregruppe misbrugsindsats sagsbehandling Styrket SKPordning Holdbaserede aktiviteter* Andet Arbejdsgruppe * Udgifterne til de holdbaserede aktiviteter er beregnet ved at gange timeantallet med værestedsmedarbejdernes gennemsnitsløn. Tabellen viser for det første, at Haderslev Kommunes samlede udgifter i afprøvningsfasen (2015) har været ca. dobbelt så store som i udviklingsfasen (2014). I både 2014 og 2015 er det især fremskudt sagsbehandling, styrket SKP-ordning og projektledelse, som står for en stor del af udgifterne i Haderslev Kommune. I 2015 drejer det sig om henholdsvis 37, 30 og 15 pct. af Haderslev Kommunes samlede udgifter til projektet. Udgifterne til fremskudt misbrugsindsats udgør i 2015 i alt 10 pct. af de samlede udgifter, hvor de i 2014 kun udgjorde 4 pct. 5 Tabel 2.4 viser en oversigt over de timer, som er registreret på projektet i Haderslev Kommune i januar Det er for spinkelt et grundlag at konkludere noget ud fra i forhold til udgifterne i den fulde driftsfase, men umiddelbart synes timeforbruget at følge mønstret fra Tabel 2.4 Haderslev Kommunes registrerede timer på projektet i januar 2016 Projektledelse Implementeringsteams Styregruppe misbrugsindsats sagsbehandling Styrket SKPordning Holdbaserede aktiviteter , ,5 Andet I alt 5 Haderslev Kommune har gjort opmærksom på, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem de opgivne udgifter og det faktisk bogførte beløb, idet der i denne opgørelse er registreret tid, der ikke er finansieret af projektet (egen finansiering). 13

14 3. Holstebro Kommune 3.1. Generel vurdering af projektet Det ses af den foreløbige evaluering, at projektet om styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats generelt vurderes positivt af brugerne, mens medarbejderne også vurderer indsatsen forholdsvis positivt (dog i mindre grad hvad angår SKP funktionen). Det fremgår også, at der ikke har været så stor en efterspørgsel efter de nye indsatser på værestederne, og at dette har medvirket til forholdsvis høje enhedsomkostninger per borger for indsatserne (næsten kr. per borger). I forhold til de enkelte elementer i samarbejdsmodellen er status følgende: sagsbehandling: Der arbejder primært én fast sagsbehandler på projektet. Det vurderes, at der er et klart umiddelbart behov for denne type støtte, og at brugeren er meget glade for funktionen. Også i forhold til involverede medarbejdere er der en bred opbakning til den nye funktion. Det vurderes, at indsatsen supplerer eksisterende sagsbehandling, og at den fremskudte sagsbehandling på værestederne er velegnet til at tilbyde sagsbehandling til udsatte borgere, som opholder sig i og omkring værestederne. Implementeringsteamet: Har mødtes jævnligt i 2015 i en gruppe med stærk ledelsesrepræsentation (4 årlige møder samt eventuelle ekstra møder). Den generelle vurdering er, at implementeringsteamet har bidraget til et øget samarbejde mellem kommunen og værestederne. Udover disse møder afholdes også månedsmøder med projektlederen, værestedsledere og de kommunale medarbejdere i projektet. Samlet set er man blandt de involverede medarbejdere i kommunen og på værestederne positive i forhold til det udvidede samarbejde på trods af en indledende skepsis overfor samarbejdet, særlig fra nogle af værestedernes side. Et særligt kendetegn ved værestederne i Holstebro Kommune er, at de alle er private, og de har haft et forholdsvis lille samarbejde med kommunen tidligere. misbrugsindsats: Der er en fast misbrugsbehandler tilknyttet projektet, som kommer fast på to af projektets væresteder. Misbrugsindsatsen er blevet mere integreret i værestedernes aktiviteter og fået et tættere forhold til brugerne, end ved projektets start. Generelt ses den fremskudte misbrugsindsats som et godt supplement til ambulant behandling på misbrugscentret, særlig for borgere med større psykiske problemer. Styrket SKP: Der er tilknyttet to SKP-medarbejdere til projektet, som kommer fast på to af projektets væresteder og ad hoc på projektets tredje værested. Der har været uklarhed omkring SKP-medarbejderens præcise funktion og afgrænsning i forhold til andre opsøgende kommunale funktioner overfor målgruppen (gadeplansmedarbejdere m.fl.). r med den fremskudte sagsbehandling vurderes generelt positivt og som en væsentlig støttefunktion. 14

15 3.2. Brugernes foreløbige vurdering I den kommunale statusrapport fr a december 2015 oplyses det, at man er langt fra målsætningen om borgere gennem sagsbehandlingen, borgere gennem misbrugsindsatsen og borgere gennem den styrkede SKP-ordning (kan være gengangere). I den kommunale statusrapport og i implementeringsteamet vurderes det, at projektet ved projektafslutning ikke vil nå dette mål, hvilket hænger sammen med, at man vurderer, at målet var for ambitiøst, og det reelt ikke er realistisk at nå så mange borgere med projektet. På baggrund af de udfyldte brugerskemaer ses følgende overordnede billede af, hvordan brugerne hidtil vurderer indsatsen: Brugernes oplevelse fordelt på den medarbejderkategori de havde samtale med Brugerne følte det positivt at samtalen var på værestedet følte sig trygge og tilpasse i løbet af samtalen følte at der blev lyttet til dem syntes at samtalen drejede sig om det der vigtigt syntes at samtalen kom på det rigtige tidspunkt Sagsbehandler på værestedet 4,05 (42) 4,21 (42) 4,33 (42) 4,29 (42) 3,98 (42) Støttekontakt- person (eller anden støtteperson) 4,00 (4) 3,40 (5) 3,60 (5) 3,60 (5) 3,50 (4) Misbrugsbehandler 4,80 (5) 4,20 (5) 4,60 (5) 4,60 (5) 4,60 (5) I alt 4,12 (51) 4,13 (52) 4,29 (52) 4,25 (52) 4,00 (51) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Det ses af de hidtidige brugerbesvarelser, at brugerne er overvejende positive overfor at samtalerne finder sted på værestederne, og at de generelt følte sig trygge og tilpasse under samtalen. Borgerne oplevede ligeledes, at der i overvejende høj grad blev lyttet til dem og deres meninger, og at samtalen drejede sig om det, som borgerne fandt vigtigt. Borgerne fandt endvidere, at samtalerne kom på det rigtige tidspunkt for den enkelte. I forhold til tidligere i projektet er brugernes vurdering generelt på samme niveau. I forhold til støtte- og kontaktfunktionen ses det, at brugertilfredsheden er på et lidt lavere niveau, end det gælder for den fremskudte sagsbehandling og misbrugsindsatsen. 15

16 3.3. Medarbejdernes foreløbige vurdering Der ses følgende overordnede billede af, hvordan medarbejderne hidtil vurderer indsatsen: Medarbejdernes vurdering af i hvor høj grad de havde kendskab til borgeren i forvejen? det styrker relationen til borgeren at samtalen/kontakten foregik på værestedet? projektindsatsen har skabt tidligere kontakt til borgeren? det styrker udredningen og den faglige indsats, at samtalen/kontakten er foregået på værestedet? SKP (eller anden støtteperson) 2,56 (9) 3,33 (9) 3,00 (9) 3,00 (9) Sagsbehandler 3,08 (61) 3,87 (61) 4,05 (61) 3,28 (61) Misbrugsbehandler 3,77 4,15 3,23 3,62 I alt 3,13 (83) 3,86 (83) 3,81 (83) 3,30 (83) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Den foreløbige vurdering af indsatsen fra medarbejdernes side viser, at medarbejderne typisk i nogen grad havde kendskab til borgerne i forvejen. Medarbejderne giver også udtryk for, at samtalens placering på værestedet styrker relationen til borgerne, og at projektindsatsen i overvejende grad har bidraget med en tidligere kontakt til borgerne end ellers. Der gives samtidig udtryk for, at det styrker udredningen og den faglige indsats, at samtalen foregår på værestedet. Navnlig i forhold til det sidste punkt er der i løbet af projektperioden sket en klar udvikling henimod, at medarbejderne har en mere positiv vurdering. Det ses også, at SKP funktionen har en lidt mindre positiv vurdering end sagsbehandlere og misbrugsbehandlere. 16

17 I det følgende ses de forskellige medarbejderes bedømmelse af i hvor høj grad de forskellige samarbejdsforhold spillede en positiv rolle i forhold til samtalen med borgeren. Medarbejderes bedømmelse af i hvor høj grad de forskellige samarbejdsforhold spillede en positiv rolle i forhold til samtalen med borgeren. med værestedsmedarbejdere med SKP med misbrugsbehandler med Jobcentret med Socialcentret Vurdering fra SKP 2,88 (8) - 2,00 (4) 1,67 (3) 2,20 (5) Vurdering fra sagsbehandler 4,08 (53) 3,00 (11) 2,50 (8) 3,92 (12) 4,39 (23) Vurdering fra misbrugsbehandler 3,73 (11) 2,83 (6) - 2,50 (4) 2,50 (4) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Det fremgår af tabellen, at navnlig sagsbehandler og misbrugsbehandler vurderer samarbejdsforholdene positivt, mens SKP vurderer samarbejdsforholdene mere negativt. Generelt vurderes samarbejdet med værestedsmedarbejderne forholdsvist positivt, dog ikke fra SKP. 17

18 3.4. Den foreløbige driftsøkonomiske opgørelse Den driftsøkonomiske analyse baseres på oplysninger om kommunernes tidsforbrug på forskellige indsatser i projektet samt oplysninger om det gennemsnitlige lønniveau for forskellige medarbejdergrupper. De anvendte gennemsnitslønninger stammer fra Odense Kommune. Dermed er det de samme lønniveauer, der anvendes til analyserne for alle tre kommuner. Herved styrkes muligheden for sammenligninger på tværs af kommunerne. Lønoplysningerne fra Odense Kommune er omregnet til timelønninger 6 for at kunne beregne de samlede udgifter til de forskellige indsatser inden for projektet i henholdsvis 2014 og De anvendte timelønninger for de forskellige medarbejderkategorier kan ses i tabel 3.1. Tabel 3.1 Timeløn anvendt i den driftsøkonomiske analyse Medarbejderkategori Timeløn i kr. SKP (inkl. social viceværtsfunktion) 235,81 Misbrugsbehandler 228,57 Sagsbehandler 255,78 Projektleder/projektmedarbejder 259,27 Værestedsmedarbejder* 278,41 * Denne timelønspris er usikker, da den er baseret på forholdsvis få medarbejdere/ledere i Odense. Der skal gøres opmærksom på, at vi i den driftsøkonomiske analyse alene undersøger udgifter og enhedsudgifter forbundet med medarbejderes tid i projektet. Øvrige omkostninger til fx lokaler, administrativt personale og diverse indkøb indgår ikke. I den driftsøkonomiske analyse skelner vi mellem tre faser for projektet: Udviklingsfase frem til og med Afprøvningsfase frem til og med Fuld driftsfase frem til og med I forhold til den sidste fase, foreligger der indtil videre kun oplysninger om kommunernes tidsforbrug i januar Grundlaget for analysen af den sidste fase er med andre ord ganske spinkelt, hvorfor den driftsøkonomiske analyse af projektets afsluttende fase først foretages i KORAs slutrapport. I denne statusrapport viser vi i stedet kommunernes tidsforbrug i januar Holstebro Kommune har i 2014 og 2015 registreret i alt henholdsvis og medarbejdertimer på projektet. Fordelingen af timerne på de forskellige indsatser kan ses i tabel Ved beregningen af timelønningerne er der taget udgangspunkt i et årligt timeantal på timer (1.924 årlige timer fratrukket 6 ugers ferie samt helligdage i 2015). 18

19 Tabel 3.2 Holstebro Kommunes timeforbrug på projektet i 2014 og 2015 Projektledelse Implementeringsteam misbrugsindsats sagsbehandling Styrket SKP Holdbaserede aktiviteter Note: Holstebro Kommunes timetal for december 2014 er baseret på kommunens gennemsnitlige timetal i perioden januar-november Andet I alt Tabel 3.3 viser de beregnede udgifter til de forskellige indsatser i Holstebro Kommune i henholdsvis 2014 og Tabel 3.3 Holstebro Kommunes samlede udgifter til projektets forskellige indsatser i 2014 og Kr. i faste priser Projektledelse Implementeringsteam misbrugsindsats sagsbehandling Styrket SKP Holdbaserede aktiviteter Andet I alt De samlede udgifter til projektet i Holstebro Kommune er i 2015 i alt 64 pct. højere end i For Holstebro Kommune gælder det, at udgifterne til projektledelse udgør en meget stor del af udgifterne i både 2014 og 2015 (henholdsvis 67 og 43 pct. af de samlede udgifter). Udgifterne til fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling samt styrket SKP-ordning udgør hver især omkring 5 pct. af de samlede udgifter i begge år. Udgifterne til holdbaserede aktiviteter går fra at fylde næsten ingenting i 2014 til at udgøre 26 pct. af udgifterne i Holstebro Kommune i Tabel 3.4 viser en oversigt over de timer, som er registreret på projektet i Holstebro Kommune i januar Det er for spinkelt et grundlag at konkludere noget ud fra i forhold til udgifterne i den fulde driftsfase. Tabel 3.4 Holstebro Kommunes registrerede timer på projektet i januar 2016 Projektledelse Implementeringsteams misbrugsindsats sagsbehandling Styrket SKPordning Holdbaserede aktiviteter* , ,5 * Udgifterne til de holdbaserede aktiviteter er beregnet ved at gange timeantallet med værestedsmedarbejdernes gennemsnitsløn. Andet I alt 19

20 4. Odense Kommune 4.1. Generel vurdering af projektet Det ses af den foreløbige evaluering, at projektet om styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats generelt vurderes positivt af brugerne. Medarbejderne har en mere varieret opfattelse af projektet og værdien af det øgede samarbejde, bl.a. i forhold til hvorvidt det styrker udredningen og den faglige indsats at indsatserne foregår på værestedet. Det fremgår også, at der ikke hidtil har været så stor en efterspørgsel efter de nye indsatser på værestederne, og at dette har medvirket til, at enhedsomkostningerne per borger for indsatserne er forholdsvis høje (knap kr. per borger). Indsatsen har særligt i 2015 været på et lavere niveau end forventet. I 2016 forventes det, at indsatserne intensiveres betydeligt, og det kan ændre på vurderingen af projektet. I forhold til de enkelte elementer i samarbejdsmodellen er status følgende: sagsbehandling: Der er etableret fremskudt sagsbehandling på flere væresteder end oprindeligt beskrevet, bl.a. på baggrund af et ønske om at styrke tiltaget og skabe en mere sammenhængende indsats overfor målgruppen. Indsatsen er øget markant i Erfaringerne er hidtil positive i forhold til at skabe en god og konstruktiv kontakt til udsatte borgere, og erfaringen er også, at det kræver en bred sagsbehandlerkompetence at udvikle borgerkontakten. Implementeringsteamet: Har i 2014 mødtes jævnligt i en forholdsvis stor gruppe (ca. 25 personer). I 2015 har der været en større omorganisering af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der medførte mindre mødeaktivitet samtidig med et skift på projektlederposten. Derudover er implementeringsgruppen opdelt i tre mindre arbejdsgrupper, der mødes sideløbende. Generelt er der en positiv opfattelse af at øge samarbejdet om udsatte borgere misbrugsindsats: Indsatsen har i 2015 været meget begrænset, og det har kun givet begrænsede erfaringer med indsatsen. Flere væresteder mener ikke, at det passer ind i deres profil. Indsatsen er dog opnormeret til 24 timer om ugen fra januar 2016 og samlet omkring én medarbejder, som samlet vil stå for alkohol- og stofbehandling. Styrket SKP: Der har været udfordringer i forhold til implementering af SKPindsatsen. Mange borgere foretrækker, at de bliver opsøgt i hjemmet. Borgerne er svære at få til at komme i værestederne og deltage i miljøet omkring værestederne. Den faste mødetid på værestederne for de sociale viceværter og SKP erne er typisk ikke blevet udnyttet af borgerne. Med udgangspunkt i en workshop, som er afholdt med relevante medarbejdere i januar 2016, er indsatsen søgt skærpet, og ejerskabet til projektet er søgt øget blandt SKP medarbejderne. 20

21 4.2. Brugernes foreløbige vurdering Hidtil i projektet har man kun nået en forholdsvis lille del i forhold til den samlede målgruppe for indsatsen, som det fremgår i projektansøgningen fremskudt sagsbehandling (500 borgere), misbrugsindsats (minimum 35 borgere), SKP (160 borgere). I den kommunale statusrapport fra december 2015 vurderes det, at projektet ved projektafslutning ikke vil nå dette mål, men at man i kommunen i 2016 forventer at få markant flere borgere omfattet af projektet end hidtil i projektet. Der ses følgende overordnede billede af, hvordan brugerne hidtil vurderer indsatsen. Brugernes oplevelse fordelt på den medarbejderkategori de havde samtale med Brugerne følte det positivt at samtalen var på værestedet følte sig trygge og tilpasse i løbet af samtalen følte at der blev lyttet til dem og deres meninger syntes at samtalen drejede sig om det der vigtigt for dem syntes at samtalen kom på det rigtige tidspunkt Sagsbehandler på værestedet 4,60 (67) 4,42 (69) 4,54 (69) 4,43 (69) 4,42 (69) Støttekontaktperson (eller anden støtteperson, f.eks. social vicevært) 4,00 (6) 4,57 (7) 4,71 (7) 4,86 (7) 4,71 (7) Misbrugsbehandler 4,59 (39) 4,67 (39) 4,64 (39) 4,44 (39) 4,49 (39) I alt 4,56 (112) 4,51 (115) 4,58 (115) 4,46 (115) 4,46 (115) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Det ses af de hidtidige brugerbesvarelser, at brugerne overvejende er positive overfor samtalernes placering på værestederne, og at de i høj eller meget høj grad var trygge og tilpasse under samtalen. Brugerne giver udtryk for, at der blev lyttet til dem og deres meninger, ligesom at samtalerne i høj grad handlede om det, der var vigtigst for borgerne. Samtidig ses det, at samtalen ifølge borgere kom på det rigtige tidspunkt for borgerne. 21

22 4.3. Medarbejdernes foreløbige vurdering Der ses følgende overordnede billede af, hvordan medarbejderne hidtil vurderer indsatsen. Medarbejdernes vurdering af i hvor høj grad de havde kendskab til borgeren i forvejen? det styrker relationen til borgeren at samtalen/ kontakten foregik på værestedet? projektindsatsen har skabt tidligere kontakt til borgeren? det styrker udredningen og den faglige indsats, at samtalen/ kontakten er foregået på værestedet? SKP (eller anden støtteperson, f.eks. social vicevært) 4,33 (73) 3,14 (69) 2,52 (69) 2,81 (69) Sagsbehandler på Socialcenter 3,20 (20) 4,50 (20) 4,25 (20) 4,05 (21) Sagsbehandler på Jobcenter 3,02 (61) 4,02 (60) 3,02 (50) 3,47 (49) Misbrugsbehandler 2,88 (49) 4,53 (47) 2,77 (44) 4,43 (46) I alt 3,47 (203) 3,88 (196) 2,91 (183) 3,53 (185) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Den foreløbige vurdering af indsatsen fra medarbejdernes side viser, at medarbejderne typisk i nogen grad havde kendskab til borgerne i forvejen. Medarbejderne giver også udtryk for, at samtalens placering på værestedet i forskellig grad styrker relationen til borgerne, og at det heller ikke er entydigt, at projektindsatsen har bidraget med en tidligere kontakt til borgerne end ellers. Det ses af tabellen ovenfor, at der er varierende opfattelser af, hvorvidt det styrker udredningen og den faglige indsats at samtalen foregår på værestedet. SKP medarbejderne er generelt lidt mere kritiske i forhold til indsatsen end de øvrige medarbejdergrupper. I det følgende ses de forskellige medarbejderes bedømmelse af i hvor høj grad de forskellige samarbejdsforhold spillede en positiv rolle i forhold til samtalen med borgeren. 22

23 Medarbejderes bedømmelse af i hvilken grad samarbejdsforholdene spillede en positiv rolle i forhold til samtalen med borgeren med værestedsmedarbejdere med SKP med misbrugsbehandler med Jobcentret med Socialcentret Vurdering fra SKP (eller anden støtteperson, f.eks. social vicevært) 2,79 (68) - 2,90 (50) 2,54 (35) 2,52 (40) Vurdering fra sagsbehandler på Socialcenter 3,21 (19) 2,20 (5) 2,33 (6) 2,58 (12) - Vurdering fra sagsbehandler på Jobcenter 3,89 (62) 3,00 (11) 2,43 (14) - 2,73 (11) Vurdering fra misbrugsbehandler 3,47 (51) 2,83 (6) - 3,00 (18) 2,94 (16) Vurderet på en skala fra 1 (meget lille grad) til 5 (meget høj grad). Den 6. svarmulighed Ikke Relevant er her frasorteret. Tallene er gennemsnit. Tallene i parentes er antallet af medarbejdere, som indgår i opgørelsen. Det fremgår af tabellen, at samarbejdsforholdene generelt ikke vurderes meget positivt, men snarere forholdsvis neutralt. Medarbejderne vurderer grundlæggende ikke, at samarbejdsforholdene i høj eller meget høj grad har spillet en positiv rolle i forhold til samtalen med borgeren om borgerens situation. 7 Det fremgår også af tabellen, at medarbejderne (dog i mindre grad SKP) er forholdsvis positive i forhold til værdien af samarbejdet med værestedsmedarbejderne Den foreløbige driftsøkonomiske opgørelse Den driftsøkonomiske analyse baseres på oplysninger om kommunernes tidsforbrug på forskellige indsatser i projektet samt oplysninger om det gennemsnitlige lønniveau for forskellige medarbejdergrupper. De anvendte gennemsnitslønninger stammer fra Odense Kommune. Dermed er det de samme lønniveauer, der anvendes til 7 Odense Kommune har gjort opmærksom på, at spørgsmålene omkring samarbejdsforholdene har været vanskelige for medarbejderne at forstå og at svare på, og at det kan have haft en betydning for svarafgivelsen. I den endelige afrapportering vil dette blive nærmere undersøgt. 23

24 analyserne for alle tre kommuner. Herved styrkes muligheden for sammenligninger på tværs af kommunerne. Lønoplysningerne fra Odense Kommune er omregnet til timelønninger 8 for at kunne beregne de samlede udgifter til de forskellige indsatser inden for projektet i henholdsvis 2014 og De anvendte timelønninger for de forskellige medarbejderkategorier kan ses i tabel 4.1. Tabel 4.1 Timeløn anvendt i den driftsøkonomiske analyse Medarbejderkategori Timeløn i kr. SKP (inkl. social viceværtsfunktion) 235,81 Misbrugsbehandler 228,57 Sagsbehandler 255,78 Projektleder/projektmedarbejder 259,27 Værestedsmedarbejder* 278,41 * Denne timelønspris er usikker, da den er baseret på forholdsvis få medarbejdere/ledere i Odense. Der skal gøres opmærksom på, at vi i den driftsøkonomiske analyse alene undersøger udgifter og enhedsudgifter forbundet med medarbejderes tid i projektet. Øvrige omkostninger til fx lokaler, administrativt personale og diverse indkøb indgår ikke. I den driftsøkonomiske analyse skelner vi mellem tre faser for projektet: Udviklingsfase frem til og med Afprøvningsfase frem til og med Fuld driftsfase frem til og med I forhold til den sidste fase, foreligger der indtil videre kun oplysninger om kommunernes tidsforbrug i januar Grundlaget for analysen af den sidste fase er med andre ord ganske spinkelt, hvorfor den driftsøkonomiske analyse af projektets afsluttende fase først foretages i KORAs slutrapport. I denne statusrapport viser vi i stedet kommunernes tidsforbrug i januar Odense Kommune har i 2014 og 2015 registreret i alt henholdsvis og medarbejdertimer på projektet. Fordelingen af timerne på de forskellige indsatser kan ses i tabel 4.2. Tabel 4.2 Odense Kommunes timeforbrug på projektet i 2014 og 2015 Projektledelse Implementeringsteam Styregruppe misbrugsindsats Styrket SKP sagsbehandling Holdbaserede aktiviteter Andet Arbejdsgruppe I alt Note: Odense Kommunes timetal for december 2014 er baseret på kommunens skøn. 8 Ved beregningen af timelønningerne er der taget udgangspunkt i et årligt timeantal på timer (1.924 årlige timer fratrukket 6 ugers ferie samt helligdage i 2015). 24

25 Tabellen viser, at der i 2014 ikke er registeret timer til projektledelse i Odense Kommune, hvorimod der i 2015 er registeret ca timer på denne post. Omvendt er der næsten ikke registreret timer til implementeringsteam i 2015 en post som i 2014 udgjorde 750 timer. Tabel 4.3 viser de beregnede udgifter til de forskellige indsatser i Odense Kommune i henholdsvis 2014 og Tabel 4.3 Odense Kommunes samlede udgifter til projektets forskellige indsatser i 2014 og Kr. i faste priser Projektledelse Implementeringsteam Styregruppe misbrugsindsats Styrket SKP Andet sagsbehandling Holdbaserede aktiviteter* Arbejdsgruppe * Udgifterne til de holdbaserede aktiviteter er beregnet ved at gange timeantallet med værestedsmedarbejdernes gennemsnitsløn. Odense Kommunes samlede udgifter i 2015 er ca. fire gange så høje som i For Odense Kommune udgør udgifterne til især holdbaserede aktiviteter, men også fremskudt misbrugsindsats en stor del af de samlede udgifter (henholdsvis 45 og 11 pct. af de samlede udgifter i 2015). I 2015 fylder projektledelse desuden en stor del af udgifterne (29 pct.). I begge år udgør udgifterne til styrket SKP-ordning og fremskudt misbrugsindsats kun en lille del af de samlede udgifter i Odense Kommune. Tabel 4.4 viser en oversigt over de timer, som er registreret på projektet i Odense Kommune i januar Det er for spinkelt et grundlag at konkludere noget ud fra i forhold til udgifterne i den fulde driftsfase. I alt Tabel 4.4 Odense Kommunes registrerede timer på projektet i januar 2016 Projektledelse Implementeringsteams Styregruppe misbrugsindsats sagsbehandling Styrket SKPordning Holdbaserede aktiviteter Andet I alt 25

26 Evaluering af puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats Internt statusnotat, april 2016 Købmagergade København K kora@kora.dk Telefon: