Inddragende metoder Socialstyrelsens ERFA-dag

Transkript

1 Inddragende metoder Socialstyrelsens ERFA-dag Minds Alt er del af noget større Vi er i kraft af hinanden Samspillets betydning Det fælles ansvar At blive set som det, man (ønsker) at blive set som 1

2 Resiliens Resiliens: kapaciteten til at nå sine mål selv under vanskelige vilkår Den sociale støtte er er den vigtigste faktor i udviklingen af resiliens Al udvikling og læring finder sted i samvær med andre Udvikling betyder, at systemet ændrer sig så det åbner for udvikling og deltagelse på trods af forskellige forudsætninger Samspillet er patienten! Ikke fokus på det, der gør de anderledes netop anderledes Community psychology CP: Sammenhæng mellem levevilkår, livskvalitet og mental sundhed CP vil noget: erkendelsesmæssig interesse i at skaffe viden om hvorledes menneskelige fællesskaber kan udvikles på trods af modgang Fællesskaber i sig selv er ikke godt eller skidt Hvordan skabes fællesskaber, der omfatter alle og som skaber mulighed for trivsel? Udvikling og skabelse af kontekster, der fremmer aktiv deltagelse, agenthed, gensidig støtte og medansvar Sprog som del af noget større: Materielle, institutionelle, kropslige, imaginære og andre sub-systemer 2

3 Menneskelige fællesskaber Communityresiliens: et systems kapacitet til at vedligeholde og udvikle sig gennem tilpasning til nye situationer Skabes gennem en læreproces Forandring er en udfordring, der kan åbne for læring og udvikling -invitationer til at lære; også om én selv Community Resiliens Hvilke ressourcer rådes der over? Hvordan anvendes disse ressourcer? I hvor høj grad anvendes de? Hvor aktive er deltagerne i anvendelsen? Hvordan og i hvor høj grad samarbejdes der? I hvor høj grad lægges fælles planer for anvendelsen af ressourcerne? Graden af lige adgang til ressourcer Graden af forandringsparathed Ikke blot tale om men praktisere trygge grupper 3

4 Trygge grupper Solidaritet Kærlighed Tillid Respekt Støtte Kommunikation Samhørighed Fælles erfaringer Positive ændringer Ingen fordømmelse Ingen frygt Loyalitet Dialog om det, der er vigtigt Mv. Utrygge grupper Eksklusion Uretfærdighed Aggression Almægtighed Intimidering Vold, trusler Apati Diskrimination Afmagt Manipulation Udbrændthed Magtmisbrug Konkurrence Konfrontation Naming and blaming Ensomhed mv 4

5 Vores position? At arbejde med eller i systemer og sociale fællesskaber? Hvilke erfaringer har vi med at skabe trygge grupper? Hvad har vores andel været? Udvikling i kontekst Et barns udvikling kan kun forstås i den sammenhæng, det lever i/den sociale kontekst, det vokser op i Børns trivsel afhænger af samspillet mellem individ, familie og øvrig kontekst Omgivelsernes kompetencer er afhængige af egne omstændigheder/kontekster/historier 5

6 Virkeligheden Alt eksisterer i kontekst, i sammenhæng, i relation til noget andet Det er ikke muligt at observere og beskrive fænomener uafhængigt af de kontekster, de eksisterer i Kontekster er meningsbærende, båret af de historier, der over tid har vokset sig betydningsfulde Youarenot thinkingyourownthoughts-youare thinking your cultures thoughts Afdækning som samskabte processer Kontekster er noget vi skaber Kvalitetens betydning for udvikling If a lotof thingsand contextshave been regarded as disgusting, dangerous or in other waysassociatedand metwith negative feelings by the child s relations, it is obviously saferto stickto wellknownterritory 6

7 Læring og udvikling sker gennem praksis; gennem forhandling og deltagelse Hvordan finder ændringer og udvikling sted? Begivenhed(er); praksiserfaringer: Stemning, vitalitet Fortælling (bevidsthed, erkendelse, identitet, socialisering) Meningsskabelse og engagement Doing, talking, thinking, feeling and belonging body, mind, emotions and social relations (Wenger) Multipel socialisering Praksisfællesskaber (familie, venner, klassen, gruppen, professionelle m.v.) Situeret læring (en person deltager og praksis, en person deltager i: ændres og ændrer) Mesterlære; rollemodeller Aflejring (erfaringer der inddrages fra tidligere praksis) 7

8 Hvad kvalificerer os? Den afgørende nysgerrighed som drivkraft for udvikling og læring 8

9 Vygotsky ( ) We are always in the process of becoming Foretrukken faglighed: det særlige kan ikke løses via almindelige opdragelsesformer Antropologisk nysgerrighed: hvordan kan dette give mening? Fra problembeskrivelse til vision Fra rigor til imagination : empiri og imagination Inkongruens Det fraværende men implicitte Relationsarbejde Evidensbaserede metoder 9

10 Summeøvelse Hvad siger udtrykkene inkongruens og det fraværende men implicitte jer? Hvad siger udtrykket nærmeste udviklingszone jer Centrale elementer i positiv udvikling (Perry) Relationer (sikre) Relevans (matche udvikling) Gentagne (mønstre) Belønning (tilfredsstillende) Rytmisk (resonant med neurale mønstre) Respektfuldt (barn, familie, kultur.) 10

11 Forskning En bio-psyko-social tilgang Moderne udviklings- og tilknytningsteori Resilienceforskningen Forskningen om recovery Forskningen om risiko og især: beskyttende faktorer Evidensbaserede metoder Relationernes og kontekstens betydning Inddragelse Fællesskabets kraft Sprogets kraft At få det bedste ud af hinanden: at arbejde kvalificerende og udviklende Etik Ledelse som en måde at få det bedste ud af hinanden på, en måde at forholde sig til hinanden på > teknik, metode og manual 11

12 fortsat Validering af den daglige viden Dele, inspirere, finde nye veje i fællesskab Fra jagten på skylden til organisering om udvikling/mål/visioner Koordination af mening og handling - fællesskab, der forpligter At se på forskelle som berigelse og kilde til læring Rammer for bevægelse Viden og delagtighed Ændring sker via mening og ejerskab Aktiv deltagelse/ejerskab er forudsætning for læring, erfaringsdannelse og generering Manglende inddragelse medfører at kontekstforankringen forsvinder, fokus forbliver på barnet el.a. 12

13 Motivation Ikke-motiveret eller anderledes motiveret? Individuelt eller relationelt begreb? Motivation som udtryk for: Meningsdannelse Værdier Agenthed Relation/kontakt Emotioner Emotioner: positive vs. negative, indadrettede vs. udadrettede, afløb eller undertrykkelse Emotioner som udtryk for moralske værdier Summeøvelse: hvilke emotioner støder I på? Hvad er værdierne indeholdt heri? 13

14 Systemteori Alle gør det bedste, de kan, ud fra deres eget perspektiv og ud fra deres forståelse af en given præmis eller kontekst En vigtig forudsætning for, at vi kan påvirke eller forandre en person eller organisation er, at vi anerkender og respekterer personen, og at vi derfra via vores interventioner samskaber nye perspektiver En vigtig pointe er, at der findes lige så mange gyldige beskrivelser af, hvad der er rigtigt, som der findes aktører (Hornstrup mfl. 2005) Multivers: helheden er mere end summen af delene 14

15 Beautiful answers come out of beautiful questions Hvordan navigere i en kompleks verden? Dialog og fællesskab som primær menneskelig og faglig virksomhed At tage lederskab af udviklende processer Hvilken form for viden kan jeg trække på? Empirisk viden Professionsviden Etisk viden Æstetisk viden Personlig viden Det heliotropiske princip (helio = sol, trope = dreje, vokse) Organisationer er heliotropiskei den forstand, at medlemmernes handlinger har en automatisk tendens til at bevæge sig i den retning, som deres forestillinger om fremtiden peger imod. 15

16 Det at skabe positive forestillinger om fremtiden i organisationen og dermed skabe heliotropisk bevægelse er den enkeltstående mest afgørende handling en organisation kan foretage, hvis målet er at skabe positiv udvikling og en positiv fremtid. (Cooperrider (1997): Positive Image, Positive Action, ). Den adfærd der gives opmærksomhed, har en tendens til at gentage sig. Cooperrider, AI Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Vores ideer om fremtiden er en lige så magtfuld kausal aktør i forhold til vores nutidige handlinger, som den historie vi står på Folk lærer at tænke på fremtiden som betingelser der kan skabes og påvirkes intensionelt 16

17 At arbejde med komplementariteter disciplinær orientering rigor alvor effekt enkelthed kompleksitet reflekterende processer uhelbredelig optimisme imagination Jørn Nielsen / Søren Hertz, november 2008 transdisciplinær orientering Sprog Sprog skaber virkelighed Fra er til kan blive til Sprog kan forbinde og sprog kan adskille (at positionere sig) Sprog skaber og koordinerer mening Sprog formidler kultur: de foretrukne forståelsesformer og værdier 17

18 Problemer og udvikling Mennesket er intentionelt Mennesket er responsivt Dobbelt lytning ->Tal med mennesker om det, der er vigtigt i deres liv for at derved at forbinde dem med netop dette Meninger er altid i sin vorden Den afgørende nysgerrighed Eksempel: adfærd Børns og unges uro kan hænge sammen med mange forskelligartede og komplekse psykosociale fænomener Adfærd forstået som Invitationer Kommunikation Respons 18

19 Kommunikation: et indholdsaspekt et relationsaspekt At møde mennesker hvor de er, og der hvor de er på vej til at blive Bag ethvert problem ligger en frustreret drøm Udvikling finder (næsten) ikke sted i negativt definerede relationer Anerkendende feedback er ikke tilstrækkeligt! Centreret tilgang Ikke-influerende tilgang Influerende tilgang De-centreret tilgang 19

20 Internaliserende og eksternaliserende sprog Internaliseret sprog Personen er problemet Problemet i personen Deficits, mangler Problemer og detaljer Andres udredning Sociale mekanismers betydning reduceres Snævre konklusioner Kategoriseringer Almindelig diskurs Eksternaliserende sprog Problemet er problemet Problemet udenfor pers. Kontekstuelle forhold Alternative fortællinger Egen og fælles afklaring Sociale mekanismers betydning fremhæves Forståelse af sammenhg. Alternative beskrivelser Udfordrer normer Hvorfor stille spørgsmål? Åbne, lukkede Kontekstafklarende kontekstudvidende Dataindsamlende Reflekterende Lineære Cirkulære Undersøgende Løsningsorienterede Opløsningsorienterede Tidsorienterende Perspektiverende Kreativitetsfremme Strategiske Konfronterende Omsorgsfulde Forbindende Afstandsskabende 20

21 linære spørgsmål Lineære antagelser strategiske spørgsmål problemforkl/def. Orienterende hensigt cirkulære spgsml definerende, ledende Påvirkende hensigt reflexive spørgsmål adfærd, forskelle Cirkulære antagelser hypoteser, observatørpersp Observatørperspektivet Det observerede afhænger af øjnene, der ser Det observerede afhænger af det, vi forventer at se Ikke forstå for hurtigt Ved at beskrive, lærer du noget også om dig selv 21

22 Grundantagelser og forforståelser: -hvad er en gris? Samskabte processer Enhver udforskning indeholder en udforskning af egne forforståelser og grundantagelser Invitationen til selv at lære noget, der rækker ud over det, man havde forventet også om sig selv Antropologisk nysgerrighed kræver oplevelse af tryghed, ikke afmagt 22

23 Tvivl I socialt arbejde er tvivl et grundvilkår. Ønsket om ændring kommer ofte pba. bekymring, tvivl, usikkerhed og afmagt Denne kan sætte sig tvivl om egen kompetence, som frygt for personlig fiasko Tvivl og vidensdrøm(börjeson og Håkansson, 1998) At tage vare på tvivlen som grundvilkår Udviklingsmiljøer Hvordan skaber vi et berigende, udviklende, narrativt miljø? accept af forskellighed mestringaf ændringer udvikling af responsiv og ansvarlig interaktion 23

24 En sammenhængende indsats Teori/forståelse Organisation Metodik Personlige kompetencer Mødelederen: hvem er jeg? Teori Erfaring Supervision og: (maps of influence) 24

25 Map of influence position og dis-position Alder Køn (mv.) Etnicitet Kultur Klasse Rolle (kasket) Dis-/ability Religiøsitet Værdier Fordomme Sprogevne Emotionalitet Nysgerrighed Magt, afmagt Intimitet Engagement Metodik Etc. Nyttige færdigheder Autonoetisk bevidsthed Artikulerethed Refleksivitet Meningsdannelse Forhandling og samskabelse af mening Åbenhed, åbent sind Forståelse af andre Opmærksomhed 25

26 Personligt Personligt: kontakt og autencitet samhørighed, positiv involvering betydningsbærer, autoritet at synliggøre, det man er at kunne være empatisk at have en kognitiv distance handlekraft tydelighed humor, ro balance, god kontakt med sig selv Hvad tager jeg med? Interview Hvad vil mit næste udviklingstrin være? Hvorledes kan dette understøttes fagligt, kollegialt og organisatorisk? 26