årgang 69 God jul 12/92 December 1992

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "årgang 69 God jul 12/92 December 1992"

Transkript

1 årgang 69 God jul 12/92 December 1992

2 30, organisationen dengang, ud 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejtidsskrift ISSN Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesblad fdr Amtskommunemes vejvæsener, Vejdirektoratet, Trafilaninisteriet, Dansk Vejhislorisk Selskab. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (annr) Bygaden 48, 9(10(1 Aalborg ag (aften).Fax.91) Civ. ing. A. 0. Haugaard Sondervangen 104,3460 Birkerød og428l 1438(afterr).Fax Redaktionelle medarbejdere: Pressechef Hans Dam, nijdirektoratct. Konsulent, civ. ing. Ole Poulsen Dir. Poul Kjærgaard. I3rancheforeningen for leverandører af entreprenørmateriel. Civ. ing. G. Christiansen. Dansk kjhistorisk Selskab. Professor, civ. ing. H. II. Ravn. Afdelingsleder Hans Faanrp, Århus amt. l rofessc,r ltent Thageses, DtH. LokalredaktØrer i amterne: Roskilde Jørgen llsorsgaard Storstrøm Hans Chr. Pleidrup Ribe Eigil Kjær Sønderby Viborg Søren Kglsler Pedersen llornbolm.hardy Pedersen Århus Gert Olsen Sønderjylland Berit Johnsen Fyn Helge II. Jørgensen Frederiksberg Finn A. Olsen Ringkøbing Flemming Wennike Nordjylland Svend Toftirrg vhjle Jens Erik B. Pedersen Vestsjælland Frank Ilagerup København lars Egeblad Annoncer, salg og administration: A. 0. Haugaard, Maglehjergsej 6, 281)0 lyngby (aften).Fas Sats, reproduktion og tryk: Grafisk Design, Nørregade 8,9)140 Farsø Telf, 9S Fa. r Abonnementspris: Kr.200,- moms. om året for 11 numre. og Løssalg: Kr. 29,- + moms. Medlem af: Få$,esse Oplag: 1552 eksemplarer iflg. Dansk Oplagskonrrol for perioden 1. juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op fattelse. INDHOLD: Månedens synspunkt: Når politikerne svigter 2 Overtaksationsudvlkling 3 Øresundsforbindelsen Forventningsværdier 20 år efter zoneloven 7 EDB-system til arealerhvervelseseager 11 VVM vurderinger afvejanlæg 15 Indvielse sf10 nye veje i Sorø 17 Erstatninger for afgrødetah på større arealer 19 Fijemmelen for fradrag for fordele i ekspropriationserstalninger 21 Klager Over ekspropriationer 23 Århundredets ekapropriation 25 Ubundrre bærelag i veje 28 Er der mere nyt om rundkørsler 29 Fra den store verden 32 D.V - dengang 33 Kalenderen 34 Leverandørregister 35 Jubilæer.36 Forsidebillede: Foto: Svend Tøfting. t MÅNEDENS SYNSPUNKT: Når politikerne svigter Af Svend Tofting, ansvarshavende redaktør. Endnu engang går året på hæld, og det er igen tid at gøre status. Sidste år i december beskæftigede jeg mig med bladets udvikling i det forløbne år og vejbestyrelsesforholdene. Det vil denne gang blive de samme emner. Dansk Vejtidsskrift har i det forløbne år fortsat den positive udvikling fra de forri ge to år. Bladet har nu en passende størrel se - omkring bladet er ved at være på plads, og jeg vil gerne takke al le, der på den ene eller anden måde har bi draget i årets løb. Vi har tradition for langvarige engage menter i bladet. Jeg er således kun den fjerde ansvarshavende redaktør af bladet i dets 69 årige liv. Men også på andre po ster udvises en stor trofasthed. Min med redaktør A. 0. Haugaard har således d. 1. januar 1993 været tilknyttet bladet i 25 år. Han har været med gennem en periode med op- og nedture. Han har gennem åre ne ydet en stor indsats for bladet. Tak for det og tillykke med jubilæet. Selv om det således går godt med vejtidsskriftet, vil der dog fortsat blive fore taget småjusteringer. Fra næste nummer ændres således lidt på bladets layout, bla. vil artiklerne fremover være skrevet i 3 spalter. Vi har i det kommende år planlagt en arti kelserie i anledning af 200 året for Vejfor ordningen af 13. december 1793, hvoraf dele var i kraft til Denne serie vil er statte vores historiske hjørne Dansk Vejtidsskrift - som Georg Christi ansen har bestyret på udmærket vis. Vi vil også i begyndelsen af næste år udgive et stikordsindex for artikler i bladet i årene Vejbestyrelsesforholdene har de seneste 4 år været til heftig debat. De fleste politi kere ønskede 2 vejbestyrelser, men kunne ikke blive enige om hvilke. Der blev taget forskud på rationaliseringer i vejsektoren ved besparelser på 100 mill kroner årligt i forbindelse med finansloven for Men der blev ikke taget de fornødne beslutninger. Først midt i november blev der fundet en løsning inden for den gæl dende vejlov. Resultatat blev et typisk kortsigtet dansk kompromis med hvad deraf følger. Løsenet er nu bedst og billigst. Vejdi rektoratet og amterne skal nu igang med store udredningsarbejder for at præcisere hvorledes det opnåede forlig skal udmøn tes. Vejsektorens medarbejdere har i mange år sukket efter arbejdsro. Men så længe po litikerne raslede i kulissen med justeringer var det ikke muligt at få det daglige sam arbejde til at fungere optimalt. Modparten skal helst ikke score billige point, og det går - uanset intentionerne - over det daglige arbejde. Det foreliggende kompromis har ind bygget mange spændinger, og det faktum, at Folketingets politikere ikke er blevet enige om at lægge låg over diskussionen om ændring af vej bestyrelsesforholdene betyder, at der ikke bliver ro. Medarbej derne i amterne og Vejdirektoret vil fortsat betragte hinanden som modstandere. Der er desværre ikke udsigt til politisk enighed, og politikerne har svigtet deres egen målsætning om at skabe en langsig tet ramme for vejsektoren. Tilbage er der blot at appellere til, at vi teknikere kan bli ve enige om at lægge diskussionen om æn dringer på hylden og forsøge at arbejde konstruktivt med at udfylde de rammer, der nu en gang er givet. Dette er måske den eneste løsning, her hvor politikerne har svigtet. God jul og godt nytår.

3 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Overtaksationsudvikling At afdelingsleder, landinspektør Hans Faarup, Århus Amt Der er sket en markant ændring af overtaksationskommissionernes sam mensætning siden vejlovsændringen Formandsposterne var den gang besat med landsdommere. Idag er disse poster alle overtaget af tra fikministeriets embedsmænd, bortset fra én kommission. Artiklen redegør for ændringen og kommenterer udviklingen. Indledning Vejlovens 57 bestemmer, at Trafikministeren skal nedsæt te én eller eventuelt flere tak sationskommissioner for hver amtsrådskreds. Der er ialt ned sat 18 taksationskommissio ner. Sammensætningen af dis se er i overensstemmelse med vejlovens 57 stk. 2, hvoraf det fremgår, at formanden skal være underretsdommer eller dommerfuldmægtig. Ifølge kommunalårbogen fra 1992 er 14 formænd byretsdommere, 1 retspræsident, i retsassessor, i dommerfuldmægtig og i kri minaldommer. De 2 andre medlemmer af taksationskom missionen udpeges fra amts rådslisten i hver amtsrådskreds. Der stilles ikke krav til disse medlemmers profession, men vejlovens 60 kræver, at medlemmer af taksations- og overtaksationskommissioner (herunder formentlig også formændene) skal have behørig indsigt i vurdering af ejen domme. Vej lovens 58 bestemmer, at Trafikministeren nedsætter overtaksationskommissioner, der skal efterprøve taksati onskommissionernes afgørel ser. Der er ialt 7 overtaksa tionskommissioner, hver med 5 medlemmer, herunder et med lem som formand. Det er Tra fikministeren, der udnævner formanden, der ifølge vejlo vens 58 stk. 2 skal opfylde betingelserne for at være landsretsdommer. Overvejelserne om forniændene Forberedelserne til statseks propriationsloven af 1964 og forberedelserne til afløsningen af vejbestyrelsesloven i omhandlede blandt andet en indgående drøftelse i folketin get og mange overvejelser i betænkningerne om hvem der skulle være formænd for tak sations- og overtaksations kommissionerne. Der var særlig tre hovedsyns punkter, der blev fremhævet som meget væsentlige. 1. Taksations- og overtaksa tionskommissionerne er rent administrative organer og er ikke og skal heller ik ke være domstole eller no get der ligner domstole 2. Der bør tilstræbes en klar grænse mellem administra tionen og domstolene. 3. Formændene må ikke have nogen tilknytning til anlægs myndigheden. 3. Det første og andet hovedsyn spunkt har baggrund i grund lovsændringen i 1953, hvoref ter domstolene, - landsretterne og Højesteret, kan efterprøve ekspropriationserstatnin gerne. I lovkommissionerne mente man, at dommere som formænd for taksations- og overtaksationskommissioner kunne være med til at udviske grænserne mellem administra tionens funktioner og domsto lenes funktioner ved en uvildig prøvelse. Det tredie hovedsynspunkt er et helt naturligt uvildigheds krav. Det blev af Trafikmini steren sagt i besvarelse af et spørgsmål fra folketingsud valget i 1963, at som formænd for overtaksationskommissio nerne kunne tænkes udpeget professorer ved universitet ernes rets- og statsvidenskabe lige fakulteter, højere admini strative embedsmænd, der ik ke har nogen tilknytning til an lægsmyndigheden, samt dom mere. De lovforberedende kommis sioners hovedsynspunkter blev ikke helt fulgt af folketinget, hvilket vi kan se i vejloven i dag. Vejloven stiller krav om, Vej lovens Overtaksationskommisionsformænd Københavns og Born holms Amtsrådskredse: J. Lindtner, cand, jur. Kgl. kommissarius Mogens Ciante, ekspeditions sekretær Frederiksborg og Vestsjællands Amtsrådskredse Traflkministeric, E R Henningsen landsdommer østre Landsret Poul Flansen fhv kontorchef Jafilcpln Roskilde og Storstrøms Amtsrådskredse 0. Lund-Andersen. landsdommer Jørgen Fryd fuldmægtig cand jur Fyns, Sønderjyllands og Ribe Amtsrådskredse: E.A. Abitz, retspræsident Erling Christensen, kontorchef Vejle og del af Ring kjøbing Amtsrådskredse: Otto Hvidberg, landsdommer Leif Larsen, kontorchef østre Landsret Vestre Landsaret Vestre Landsret &aliknannt. Trafikministeriet Trafikaninisteriet Århus og del af Ring kjøhing Amtsrådskredse: P. Høj-Hansen, landsdommer Vestre Landsret Vestre Landsret Vestre landsret Nordjyllands og Viborg Arntsrådskredse: F.J. Boas, cand, jur. Torben Bjerre, fuldmægtig, cand, jur. Kgl. Kommissarius Det Jydske Kommissariat Fig. 1. Overtaksationskoinmissionernesformcend i 1974 og 1992 ifølge de respektive kommunale årbøger.

4 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR at taksationskommissionernes formænd er dommere. Når der er mulighed for at besætte for mandsposten i overtaksations kommissionen med andre end landsdommere, skyldes det på den ene side ønsket om at ha ve mulighed for i overinstan sen at besætte nogle af po sterne med personer, der uden at være dommere har en særlig erfaring i erstatningsspørgs mål på ekspropriationsområ det, og som på den anden side i deres embedsførelse nyder en tilsvarende uafhængighed som dommere 4. Ændring af formandsposterne Formandsposterne i overtak sationskommissionerne er si den begyndelsen af 1970 erne blevet overtaget af trafikmini steriets embedsmænd. Figur 1 er udarbejdet på grundlag af oplysninger i kommunal årbog 1974 og 1992, og skemaet vi ser, hvordan alle poster undta gen formandsposten for Århus Amt nu beklædes af ikkedommere. Det er vanskeligt at sige, om den nye vejlovs fædre havde forestillet sig denne udvikling. De skiftende trafikministre har meget systematisk udnævnt deres egne embedsmænd til disse meget vigtige form ands poster. To formål er i hvert fald opnået med ændringerne. For det første er domstolene blevet lettet for en arbejdsbyrde. Det er ikke mindst i disse tider, hvor landsretterne har meget lange berammelsestider, en ar bejdsmæssig lettelse. Det er imidlertid uvist, om det er dette hensyn, der ligger bag ændringerne. For det andet markerer ændringen en klar grænse mellem hvad der er en administrativ opgave, og hvad der er domstolenes opgave. Måske behov for ændringer. Når og hvis det er meningen, at taksationskommissionerne og overtaksationskommissio nerne skal være administrative organer og ikke minidomstole, så bør trafikministeriet tage initiativ til, at synspunktet gennemføres med konse kvens. Det forekommer meget uklart, at formændene for tak sationskommissionerne skal være underretsdommere, når overinstansens formænd er fra administrationen. Understregningen af taksati onsmyndighedernes admini strative opgaver og funktion harmonerer dårligt med den funktion og procedure, der faktisk udøves. Det er almin deligt kendt, at taksations- og overtaksationskommissio nerne er nogle af de mest dom stolslignende organer, der fin des. Trafikrninisteriet kunne vel som øverste administrative myndighed i større omfang end den ene gang det er sket tage initiativ til at udøve en be tydelig større koordinerende indsats kommissionerne imel lem. Der er ingen tvivl om formændenes uvildighed. Imid lertid er der ikke noget at sige til, hvis en ejer undrer sig over, at Trafikministeren bruger si ne egne embedsmænd ved er statningsfastsættelsen for sta tens egne hovedlandevejsan læg. Forbavselsen vil ikke mindst være stor, hvis det er samme embedsmand., der på Trafikministerens vegne har afgjort en klagesag over eks propriationen. Dette sidste kan være tilfældet i Vejle Amt. Afslutning Bortset fra de ovenfor besk revne ændringer af formands posterne i overtaksationskom missionerne er der ikke sket ændringer på taksationsområ det siden vejbestyrelsesloven. Der er fortsat 18 taksations kommissioner og 7 overtaksa tionskommissioner. Hertil kommer yderligere fra statsekspropriationerne 2 eks propriationskommissioner og 2 særlige taksationskommis sioner. Billedet af erstatningsfastsæt tende kommissioner er således ganske broget. Når kommis sionerne på trods af deres ad ministrative funktioner be tragter sig som suveræne inden for hvert deres område, bliver billedet af de afgørelser, der træffes også ganske broget og ukoordineret. Det vil ikke være en dårlig idé, hvis Trafikministeren tager initiativ til at undersøge mulig hederne for at forenkle og ra tionalisere taksationsområdet. En forenkling der vil resultere i rene snitfiader, rationalise ring med færre kommissioner og hurtigere afgørelser vil sik kert blive hilst velkommen af de fleste Betænkning nr. 330 ved rørende gennemgang af ekspropriationslovgivnin gen, Betænkning nr. 595 ved rørende gennemgang af ekspropriationslovgivnin gen Betænkning, p Betænkning, p. 23. Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden før - helst både på papir og på diskette i WP eller ASCII-format.

5 - En - En - En et Ca. skal DANSK VEJTIDSSKRIFT NR D Øresundsforbindelsen - ekspropriation på en måde At landinspektør Jens Feldborg konsulent for Vejdirektoratet, og ingeniør Ole Christensen projektchef i AIS øresundsforbindelsen Som noget nyt blev der i forbindelse med arealerhvervelserne til øres undsforbindelsen på Amager mulighed for at overtage ejendomme uden ekspropriation. Den 19 aug vedtog Fol ketinget lov om anlæg af en fast forbindelse over Øresund (anlægsloven). Den del af for bindelsen, som skal anlægges på dansk land betegnes Øre sund Landanlæg. De tre væ sentligste elementer her er: hovedlandevej (motor vej) med tilslutning til Ama germotorvejen (E20). jernbane, der krydser Kalvebodløbet på dæmning og bro ved Fiskerhavnen, og som fortsætter langs Syd havnsgade til eksisterende spor ved Københavns Hovedbanegård. jernbane fra Kalvebod løbet langs Valbyparken til eksisterende spor ved Vi gerslev. 2. maj 1991 og bemærknin gerne hertil gør formentlig lo ven til den hidtil mest detaille rede på området, især hvad an går linieføringen. Trafikudval get afgav endvidere en tillægs betænkning den 9. aug. 1991, hvori det bla. hedder... Fler tallet finder, at de nødvendige AIS Øresundsforbindelsen (Øre sund) blev først bemandet i for året 1992, hvorfor en pro jektorganisation under DSB og Vejdirektoratet (DSB/VD) allerede i efteråret 1991 påbe gyndte forarbejderne til og projekteringen af landanlæg gene, - arbejde der nu nær mer sig en detailleringsgrad, der kan danne grundlag for af holdelse af besigtigelsesfor retning og ekspropriation efter ekspropriationsloven. Det blev imidlertid politisk be sluttet, at der skulle afholdes en offentlig høring om an læggets miljøforhold, hvilket er en nyskabelse i en anlægs lov. Høringen afsluttedes 9. oktober 1992, og de indkomne forslag be handles af trafik- og miljømi nistrene og eventuelle juste ringer projekteres, forinden en besigtigelse kan afholdes, hvilket forventes at ske i be gyndelsen af Lovforslaget blev fremsat den

6 og og og den, hvilket 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ekspropriationer, der skal gen nemføres i henhold til lov forslagets 16, bør tilstræbes fremskyndet mest muligt, lige som bygherren vil kunne over tage ejendomme uden eks propriation, hvis ejere har en særlig grund til at ønske deres ejendom overtaget. Foregreben ekspropriation Denne flertalsudtalelse er en nyskabelse, og vi skal her be skrive den praktiske ud møntning heraf. Landanlæggene ligger hen holdsvis i København og Tårn by kommuner. Der er således udpeget to kommissioner. Eks propriationerne omfatter udo ver en del offentligt ejede are aler Ca. 200 parcelhuse i Tårn by kommune, hvoraf 175 er privatejede. 25 ejes af Vejdi rektoratet som en følge af byggeliniepålæg i I Kø benhavn drejer det sig om 200 koloni - nyttehaver, nogle få større erhvervsvirksomhe der, samt en del størrelses mæssigt mere beskedne er hvervsvirksomheder i Køben havns Sydhavn, samt ligeledes en del offentlige arealer. Tillægsbetænkningens oven nævnte bemærkning om over tagelse af ejendomme før be sigtigelse, og uden ekspropri ation, set på baggrund af det samtidige krav om gennem førelse af en offentlig høring, rejser nogle principielle spørgs mål. Det står naturligvis an lægsmyndigheden, Øresund, frit for, at købe de ejendomme den vil, men der hører jo nogen dristighed til at købe nogle, (evt, mange) ejendomme før en besigtigelsesforretning har fastslået liniens beliggenhed. Dette gælder også selv om lo ven er så detailleret, at den i flere tilfælde nævner, hvor mange huse der skal nedrives, og hvor mange meter anlægget nedgraves. Det vil endvidere kunne op fattes som et pres på kommis sionen, at Øresund allerede ved besigtigelsen ejer en par cel, der til forveksling ligner anlægsloven, især hvis der indkom overtagelsesbegærin ger i stor tal, - det kom der! Øresunds overordnede hold ning var - er - at man ikke ønskede at præjudicere hverken beliggenhed eller ers tatningsniveau, ved at overta ge ejendomme ved alm. han del. Dette ville medføre en me re besværlig og dyrere besigti gelse, men det ville især være uheldigt, at indlade sig på frivillige aftaler med ejere af ejendomme, som mere eller mindre føler sig i en tvangssi tuation. Ejerne ville nødven digvis skulle affinde sig med den købesum, som Øresund tilbyder, og derved fraskære sig ankemuligheden, - alterna tivt afvente normal ekspropri ationsprocedure. Øresund bad derfor trafikmi nisteriet bemyndige eksprop riationskommissionen til at gennemføre ekspropriations forretning, selv om besigtigel se ikke var gennemført, og er klærede sig herved indforstået med, at ckspropriationskom missionen ved den senere be sigtigelse kunne foretage så danne ændringer i projektet, at en overtagelse af en ejendom ville vise sig overflødig. Øres und følte sig imidlertid bundet af folketingsudvalgets tilken degivelser om at afholde en heraf følgende mulig mer udgift. Forudsætningen var da at ejerne skulle afgive en er klæring om at være indforstået med ovennævnte forhold, og at ekspropriationen i øvrigt skulle gennemføres efter eks propriationslovens regelsæt. Trafikniinisteriet udsendte her efter bemyndigelsen, og ved et møde, hvor begge kommissio ner var samlet blev princippet forelagt. Her fremførtes især betænkelighederne ved en mu lig foregribelse af besigtigelse og høring, ligesom en mulig større tidsforskel mellem førs te og sidste ekspropriation, kunne bevirke en ændring i prisniveau. Der var imidlertid enighed i begge kommissioner om, at den beskrevne fremgangsmå de måtte følges, under den for udsætning, at der kun relcvire res foregreben ekspropriation af ejendomme, som med en meget høj grad af sandsynlig hed vil være beliggende in denfor det af høring og besig tigelse endeligt fastlagte an læg. Lodsejeradministration Begrebet dækker her oriente ring, telefonbesvarelser, grund ejerforeningsmøder, besøg i hjemmet, skriftlige besvarel ser, udlejningsforhold m.m. Der har fra starten været satset betydeligt flere ressourcer end normalt på dette område. Der har været afholdt ca. 30 orienteringsmøder med små og større forsamlinger afgrun dejere. Mange misforståelser er her ryddet af vejen, inden større skade er sket. Dette har også bevirket, at næsten alle ved ekspropriationen har været repræsenteret af en af to advokater, der er anbefalet af en eller flere grundejeforenin ger. Det har også været fast praksis, at besøge alle i deres hjem inden ekspropriationen. Disse forhold har medført et meget højt informationsni veau omkring procedurc og muligheder, hvilket ganske gi vet har ført til flere forlig om erstatninger. Øresund har yderligere ønsket at gøre en indsats for at beva re karakteren afvillaområde så længe som muligt frem til an lægsstart i foråret Den fremskudte ekspropriations procedure har været fulgt op af en mulighed for tidligere ejere for at leje det eksproprierede hus indtil omkring 1. marts 1993 for en leje af 4 promille af erstatningstilbuddet pr. måned, - er ca. 1/2 dags pris -, ligesom en til formålet ansat vicevært har sikret hæk klipning, græsslåning og me get mere. Omfanget af foregrebne ekspropriationer Der er i skrivende stund ind kommet begæring om overta gelse af 160 af de privatejede 175 parcelhuse i Tårnby kom mune. 6 har måttet afvises på grund af usikkerhed om pro jektets bredde. Hertil kommer i Københavns kommune over tagelsesbegæring for een stor og fire mindre erhvervsvirks omheder, der alle har måttet afvises på grund af usikkerhed om linieføringen det pågæl dende sted. Ordningen har således været stærkt efterspurgt, og i praksis betydet en langt mere favora bel behandling end den, som flertallet af ejere, der må afgi ve ejendomme til store offent lige anlæg, normalt får. Hø ringsperiodens afslutning har styret besigtigelsen og der er således fremkommet mulig hed for at få sagen afgjort mindst 11/2 år tidligere end ef ter den normale procedure. Konklusion Der er på nuværende tidspunkt eksproprieret 140 ejendomme, hvoraf der er indgået forlig i 124 tilfælde. Og ekspropria tionerne er forløbet roligt og værdigt, selvom projektet i særegen grad har politisk be vågenhed, og der blandt lods ejerne var en usædvanlig hek tisk aktivitet under og efter an lægslovens behandling, hvil ket bl.a. førte til adgangen til foregreben ekspropriation. Netop denne adgang føles na turlig i sådanne sager, hvor po litikerne ofte udtrykker vilje i en anlægslov, inden den fornødne mulighed for hand ling er tilstede. Tilsvarende synes den udvide de lodsejerservice naturligt at høre hjemme i nutiden. I nær værende sag har den måske an draget 11/2 mill kr. hvilket er velbegrundet, når det drejer sig om op til 400 familier, der uden videre kastes ud i en si tuation, som de færreste har nogen som helst forhånds kendskab til. Ud over, at pengene er givet godt ud vover vi den påstand, at der også er sparet på ørkes løs sagsbehandling, der ofte skyldes manglende kendskab til foretningsgange og realis tiske muligheder.

7 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Forventningsværdier 20 år efter zoneloven Af professor dr. jur. Orla Friis Jensen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitetscenter Med by- og landzoneloven af 1970 gennemførtes af et éngangsopgør med tab af forventningsværdier i det åbne land, men praksis har vist, at spørgs målet om forventningsværdier ikke er afgået ved en stille død. Indtil frem i 1960 erne gjaldt der mange steder så få ind skrænkninger i byggeretten på landet, at man ved værdi fastsættelsen i forbindelse med ekspropriation alene skulle bedømme den faktiske efterspørgsel i området. Landbrugsjordens overgang til bymæssig bebyggelse og som merhuse var mulig og betinge de handelsværdier, der un dertiden langt oversteg jor dens landbrugsmæssige vær di. Det er denne højere han delsværdi, man traditionelt har for øje, når man taler om forventningsværdier. Det er også denne type af forvent ningsværdier jeg fortrinsvis vil beskæftige mig med i det følgende. Men det er klart at begrebet har et langt videre an vendelsesområde. Også ejen domme i de centrale bydele kan have forventningsværdier, f.eks. ejendomme, der i dag anvendes til industri eller la gerformål, men med udsigt til et højere økonomisk afkast ved overgang til bolig- eller centerformål. Med by- og landzoneloven af 1970 gennemførtes et én gangsopgør med tab af for ventningsværdier i den udstrakte del af det åbne land, som nu blev landzone, men nok så væsentligt var, at ad gangen til at udstykke og be bygge ejendom i landzone til andet end landbrugsmæssige formål herefter blev undergi vet en tilladelsesordning, som blev administreret ganske strengt. De første år efter zonelovens ikrafttræden rådede der i prak sis tvivl om, hvorvidt der over hovedet var hjemmel til at er statte de omtalte forventnings værdier ved ekspropriation af landzonejord. Denne tvivl blev ryddet af vejen af Høje steret i sagen U Det slås i dommen fast, at der na turligvis må tages hensyn til de begrænsninger i udnyttelsen, der følger af reglerne i zonelo ven. Det er imidlertid ikke udelukket at et landzoneareal kan have en yderligere værdi på grund af forventningen om en ændret anvendelsesmåde, BOLIGOMRÅDE LOKALPLAN UDLAGT TIL ERHVERVSBYGGERI 200 m KFE Ringvej Syd i Århus.

8 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR selv om dette forudsætter tilla delser i medfør af loven, som ejeren ikke har krav på, eller en ændring af arealets zonestatus. Og hvis en sådan øget værdi kan fastslås, skal den erstattes. I den konkrete sag, der angik mo torvejsanlægget nord om Kolding, var der fra ejendommen tidligere solgt arealer til en betonvarefabrik, som var i konstant pladsnød. Ejendommen stødte endvidere op til byzone og var da sagen forelå for Højesteret Ca. 5 år efter ekspropriationen blevet overført til byzone. Der var således - ikke mindst set i bakspejlet -klart grundlag for at fastslå, at der forelå en forventningsværdi. Erstatningen, der af ekspropriationskommissionen og landsretten fandtes at måtte fastsættes til 1,30 kr pr m som for almindelig landbrugsjord, blev herefter forhøjet til 4 kr pr m2. I den samtidigt afgjorte sag U , der angik en nærlig gende, men mindre bynær ejendom, fandtes derimod ikke at foreligge særlige forventningsværdier. Nyere praksis Som det klart fremgår af Kol ding-sagerne skal det sandsyn liggøres, at der virkelig fore ligger forventningsværdier. Dette må bero på de konkrete omstændigheder, men vil re gelmæssigt bero på den admi nistrative praksis, herunder den bagved liggende offentli ge arealplanlægning. Det er som flere gange fastslået i praksis ikke nok, at det eks proprierede areal grænser op til byzonearealer, hvis arealet efter den kommunale tidsføl geplanlægning ikke inden for et kort åremål påregnes ind draget i byzone. Det er derfor heller ikke i sig selv afgøren de, at ejeren kan henvise til en vis køberinteresse, hvis denne strider mod planlægningen. Spørgsmålet er ret beset om forventningen har nedfældet sig i handelsværdien for en fornuftig køber. Smh. KFE Sagen drejede sig om erstatningsfastsættelsen for et Ca. 10 ha stort bvnært landzoneareal i Paderup ved Randers, der blev overta get af kommunen i medfør af kom muneplanlovens 32 efter at det i 1989 blev udlagt til rekreativt formål. Ejendommen var beliggende tæt ved centrale veje og omgivende arealer var planlagt til erhverv. Lodsejeren an førte, at han havde fået henvendelse fra forskellige erhvervsvirksomheder, som havde ønsket at købe jorden. En naboejendom var solgt til kommunen i 1988 for 12 kr. pr. m2. Heroverfor stod, at ejendommen i kommunepla nen af 1985 var udlagt til jordbrugs formål og ikke på noget tidspunkt var planlagt overført til byzone eller er hvervsmæssig udnyttelse. Kommunen oplyste endvidere, at naboejendom men var udlagt til erhverv, og at man på købstidspunktet havde en større er hvervsvirksomhed, som var interesse ret i at købe grunden, men den pågæl dende virksomhed faldt dog senere fra. Taksationskommissionen fandt, at der var knyttet en vis forventnings værdi til arealet og fastsatte erstatnin gen til 10 kr. pr. m2. Overtaksations kommissionen fandt derimod, at der efter de foreliggende oplysninger om udviklingen og planlægningen i områ det ikke havde foreligget en berettiget forventning om salg til bymæssig ud nyttelse. Erstatningen nedsattes heref ter til 5 kr. pr. m2. Planer kan ændres, og det kan bevirke, at forventningsværdi er, som vitterligt har været i området, er forsvundet på eks prop riationstidspunktet. Spørgsmålet var oppe i en sag fra Skive, hvor en landbrugse jendom i landzone, der græn sede umiddelbart til bolig- og erhvervsområder på 3 sider, afstod arealer til udvidelse af Dølbyvej. Ejendommen havde tidligere været omfattet afpla ner for en større byudvikling, men disse planer var nu opgi vet og arealet udlagt til land brugsformål. Overtaksations kommissionen lagde herefter til grund, at der ikke på eks propriationstidspunktet - kun Ca. 1/2 år efter kommunepla nens vedtagelse - kunne være knyttet forventningsværdi til ejendommen og fastsatte are alprisen til 4 kr. pr. m2. Smh. KFE Det var i denne forbindelse uden betydning, at ejen dommen også efter kommuneplanens vedtagelse var blevet vurderet med et meget betydeligt differencebeløb i henhold til 14, stk. 6 i vurderingslo ven. Efter de regler, der gælder for ejendomsvurdering, måtte dette i Øv rigt bero på en fejl. Taksationskom missionen havde fastsat erstatningen til 15 kr. pr. m, idet den øjensynligt lagde til grund, at lodsejernes ønske om fortsat at drive ejendommen som landbrug havde været afgørende for den kommunale planlægning, og at planlægningen med andre ord ikke lå fast. Dette byggede imidlertid på en misforståelse, som i den konkrete sag synes at kunne ledes tilbage til op lysninger givet af landinspektøren un der voteringen. Da oplysningerne var af væsentlig betydning for erstat ningsfastsættelsen burde kommissio nen i overensstemmelse med alminde lige sagsbehandlingsregler have fore lagt spørgsmålet for kommunen, inden den traf sin afgørelse. Praksis bliver undertiden mødt med krav om erstatning for forventningsværdier, som må ske nok er til stede, men som alligevel ikke kan honoreres. Dette har sammenhæng med det almindelige princip, hvor efter værdiansættelsen skal ju steres for værdistigninger, der har direkte sammenhæng med ekspropriationsforetagendet. Her skal blot nævnes to eksempler til illustration. I den første sag var der ta le om en hovedlandevejsforlægning syd om Bredsten, og ejeren gjorde vedrørende et fraskåret areal nord for vejforlægningen gældende, at dette måtte have status som byudvikling sjord for Bredsten. Ekspropriations kommissionen fandt, at der ikke var knyttet forventingsværdi til nogen del af ejendommen. I den i 1985 vedtagne kommuneplan var forudsat, at byud viklingen i Bredsten skulle ske mod vest og nord. Og en eventuel byudvik ling mod syd på det afskårne og me deksproprierede areal ville være af født af vejforlægningen, således at merværdien i givet fald burde modregnes ved erstatningsberegningen, jfr. KFE I den anden sag jfr. KFE var der eksproprieret fra en tidligere land brugsejendom til Diagonalvejen sydvest for Horsens og en rundkørsel, hvorfra der blev adgang til et nyt in dustriområde. Der var i denne sag ik ke tvivl om, at der forelå betydelige forventningsværdier. Ejendommen, der var på Ca. 35 ha og beliggende i byzone, var godt 1 år før ekspropria tionen erhvervet for 15 millioner kr. med henblik på udstykning. Ejeren nedlagde påstand om en arealer statning på 45 kr. pr. m2 svarende til købsprisen, men kravet blev ikke taget til følge. Der blev ved erstatningsfast sættelsen lagt en arealpris på 20 kr pr. m2 til grund svarende tit den alminde lige råjordspris for tilsvarende arealer i Horsens, dvs, en arealpris som ikke var påvirket af forventningerne om hovedlandevejsanlægget. Den samle de erstatning, ialt godt kr. fandtes imidlertid at burde bortfalde, da der navnlig på grund af den direkte tilslutningsmulighed til Diagonalvej en tilførtes restejendommen fordele, som langt oversteg erstatningsbeløbet. Råstoffer Forventningsværdier kan være aktuelle i andre sammenhæn ge end adgang til bebyggelse. Drejer det sig om landzonea realer med råstoffer, f.eks. grus, vil der ofte blive rejst spørgsmål om erstatning for sådanne merværdier. Da indvinding som bekendt ikke er fri, men kræver tilladelse efter råstofloven er problemstillin gen grundlæggende den sam me som ved bebyggelse. Det vil derfor som udgangspunkt også her være nødvendigt at søge nærmere oplysninger hos de pågældende forvaltnings myndigheder (amtskommun erne) om foreliggende planer for råstofindvinding mv. for at få afklaret om en tilladelse overhovedet vil blive givet. Dette gælder også i den særli ge situation, hvor anlægsmyn digheden får tilladelse til indvinding af råstoffer på det eks proprierede areal. Spørgsmå let har bl.a. foreligget i forbin delse med hovedlaridevejsan lægget i Skibet ved Vejle, jfr. KFE Ansøgningen var begrundet med, at alterna tive fyldleverancer ville være forbundet med miljøulemper i form af store materialetrans porter i Vejles gader og med energispild, og det måtte læg ges til grund, at det var vejan lægget, der havde muliggjort en udnyttelse af råstofferne på ejendommen. Da ejeren altså ikke ville have fået nogen til ladelse, hvis han selv havde søgt, havde arealerne følgelig ingen merværdi for ham. Eje rens krav om erstatning for den af anlægsmyndigheden opnåe de berigelse blev ligeledes af vist, da der i overensstemmel se med et almindeligt eks propriationsretligt princip skal

9 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ses bort fra den nytte, anlægs myndigheden måtte have af ekspropriationsgenstanden. Der er ingen tvivl om, at de til råstofforekomster knyttede forventningsværdier er flygti ge på samme måde som besk revet med hensyn til byggechancer. Forventninger til rå stofindvinding vil derfor helt kunne bortfalde, hvis man f.eks. ændrer den hidtidige rås tofplanlægning (dvs, regionplanen), hvad enten det så skyldes, at der har været udlagt for store områder, eller at rås tofindvinding må vige for grundvandsbeskyttelse, land skabelige hensyn o.lign. Spørgsmålet er imidlertid, om man altid skal se bort fra en værdireduktion, når denne skyldes en regionpianændring, der begrænser den fremtidige anvendelse, f.eks. en arealre servation til en naturgasled ning igennem et regionalt rås tofområde. Taksationspraksis har været tilbøjelig til at be svare dette bekræftende, se bl.a. KFE note i og det er ligeledes blevet lagt til grund i en overtaksationsken delse fra Øksenhede ved Sæby. Kendelsen er dog fore løbig blevet underkendt af landsretten, der tilkendte eje ren erstatning for mistede muligheder for råstofindvin ding, da han kunne forvente en indvindingstilladelse på de be rørte arealer, såfremt naturgasledningen ikke var blevet an lagt. Dommen harmonerer så ledes med, hvad der gælder i forbindelse med de ekspropri ationsforberedende detailpla ner, smh. nedenfor. Landsrettens dom er af naturgassel skabet indbragt for Højesteret. Planer om offentligt formål og byggelinier Det har i praksis voldt betyde lige problemer at fastsætte er statningen for arealer, der er blevet overført fra land- til byzone og i forbindelse her med udlagt til offentligt formål i by- eller lokalplan. De pågæl dende arealer er reelt gået udaf markedet og har ingen almin delig handelsværdi. Det er blevet hævdet, at man så må lægge den råjordspris til grund, som naboarealer, der f.eks. er udlagt parcelhusbe byggelse, handles til. Et sådant krav på faktisk lighed har imidlertid ingen støtte i planlovgivningen. En differentie ret planlægning vil tværtimod helt lovligt kunne medføre for skelle grundejerne indbyrdes. Det kan derimod snarere an føres, at erstatningen må fast sættes efter de muligheder og forventninger, der var knyttet til arealerne på det tidspunkt, hvor de blev inddraget under planen, men heller ikke mere. Erstatningen fastsættes såle des under respekt af det almin delige princip, at den eksprop riationsforberedende plan ikke må bevirke en værdireduktion. Denne opfattelse har domsto lene tilsluttet sig, jfr. U H. Sagen angik et landbrugsmæssigt ud nyttet areal, der i 1975 ved tillæg til byplanvedtægt var blevet forbeholdt til idrætsbaner og i forbindelse hermed inddraget i byzone i Stenløse. Arealet, der stødte op mod bebyggede parcel husarealer, eksproprieredes i Taksationskommissionen ansatte are alet efter dets værdi til boligbebyggel se til 50 kr. pr. m2. Overtaksationkom missionen kom til 30 kr. Ved Landsret og Højesteret fik kommunen medhold i, at værdien ikke oversteg 15 kr. pr. m, hvad der svarede til omvurderin gen i 1975 efter Vurderingslovens 4 A. (Dissens af to dommere for at ansætte værdien nogle få kroner høje re). Højesteret henviste herved til, at muligheden for arealets anvendelse til udstykning og bebyggelse inden for en overskuelig fremtid måtte efter de fo religgende forhold, herunder det til kendegivne indhold af kommunens planlægning, fremstå som temmelig fjern. Med hensyn til byggelinier ef ter vejlovgivningen gælder, at disse ikke har til formål at hol de arealprisen nede, men alene skal sikre arealet mod for dyrende bebyggelse mv. Der ses således også i taksations praksis bort fra, at byggelinien nedsætter ejendommens be byggelsesprocent, hvis den har karakter af vej udvidelseslinie. I tilfælde, hvor de eksproprie rede arealer allerede inden zoneændringen er belagt med byggelinie til sikring af det pågældende vejanlæg er det endvidere antaget, at det byg geliniebelagte areal ikke kun ne betales med en mindre pris end de tilsvarende byzoneare aler, se således U H om sikring af hovedlande vejsforlægningen over Alssund. Særligt i denne situation kan det spørgsmål rejses, om der herefter gælder andre ud målingsprincipper ved bygge liniepålæg end hvor anlægget er sikret ved en lokalplan om offentligt formål. Spørgsmålet blev rejst i for bindelse med ekspropriation til anlæg af Ringvej Syd i Arhus. Sagen angik en godt 9,4 ha stor ejendom beliggen de i byzone og afståelsen om fattede ca. 1,1 ha, der henlå som en vejkorridor sikret alle rede i bygningsvedtægten fra 1962 og lokalplanen fra Ejeren påstod arealerstatnin gen fastsat til 250 kr. pr. m2 svarende til råjordsprisen på det tilstødende areal, der i kommuneplanen var udlagt til erhvervsområde, og gjorde herunder gældende, at vejan lægget lige så vel kunne være sikret som sådant i kraft af byggelinier efter vejlovgiv ningen. Heri havde han så vidt ses fuldstændig ret, ligesom det turde være klart, at det som udgangspunkt ikke bør kunne betinge nogen forskel med hensyn til erstatningsfastsæt telsen, om den ene eller den anden plantype er valgt. Overtaksationskommissionen fastsatte erstatningen til 65 kr. pr. m2 under hensyntagen til det formål, hvortil arealet var planlagt inden ekspropriatio nen, jfr. KFE Af gørelsen synes derfor også at kunne tages til indtægt for, at Alssunddommen - hvis række vidde ikke er ganske klar - skal fortolkes i overensstemmelse med Stenløsedommen. Nok skal et areal, der er sikret an vendt til vej formål allerede in den overførelse til byzone ef ter Alssunddommen erstattes med byzonepris. Men denne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med kvadratmeterprisen på de tilstødende area ler, der kan være udlagt til formål, som kan begrunde en pris, ejeren af det til vej planlagte areal ikke har kunnet ha ve nogen berettiget forvent ning om at opnå. Afslutning Zonelovens hovedformål var at få styr på den ukontrollere de bebyggelse i det åbne land og selve byvæksten, men som den foregående gennemgang af praksis har vist, er spørgs målet om forventningsværdier ikke afgået ved en stille død. Byvæksten er vel generelt af taget, men der er ikke tale om en ensartet udvikling landet over, og problemer i bykan terne vil fortsat opstå. Nogle af disse problemer har som be kendt sammenhæng med for store byzoner og kan give an ledning til særlige erstat ningsspørgsmål ved tilbage førsel til landzone, men det er en helt anden historie. Denne artikel har alene søgt at belyse nogle af de mere principielle spørgsmål, som har foreligget i erstatningspraksis om for ventningsværdier.

10 Telefax Fra alle os til alle jer. En god jul og et rigtigt godt nytår. har nu oprettet mere PederGr.nneEntrp.ApS.Sct.J.rgensvej6 355OSlangerup.T1L i ABB Electric A68 Electric A/S Vojlevcj Fredericia Tlf, FIPIP ASEA BROWN SOVERI Med kontorer i 21 danske byer er RH&H altid en nærliggende mulighed Ifl?IIWLL II4NNEIriNN & IIø.JLIJ%I) IS -.A Det har været spændende at være med til at Iose denne store opgave. Højgaard & Schultz Vest Raaensvej Aalborg Tlf Fex ii.er også GNALLANTERNER, MASTER og TILBEHOR Kontakt: LEKTRO-DATA AIS GOR KIS ALLÉ SØBORG TLF VEJEN JORDEN RUNDT. GØR DEN TRAFIKSIKKER! VEJMARKERING AIS LANGELANDS KEMISKE FABRIKER 1rco TARCO VEJ A/S Landsdækkende afdelinger Ridclersiien 38, Fjelsted DK5560 Arup Telf SVENNINGSENS Maskinforretning a s Kastrup: Tommerupvej DK-2770 Kastrup Telefon Teletax Skanderborg: Danmarksvej 32 H. DK-8660 Skanderborg Telefon I NTE3R \PH i iiir,,rir.i i sir ssi ii.u..,ii s s, i. Ziwi i Ticioii 31, 4. l )SheII Bitumen - og Dansk Vejtidsskrift takker bladets annoncører for deres medvirken til at gøre et godt blad bedre.

11 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR EDB-system til arealerhvervelsessager Af landinspektør Mogens Elling, Amtsvejvæsenet, Nordjyllands Amt Nordjyllands Amt har udviklet et system til styring af de mange ekspropria tionssager i amtet. Inden for de seneste år er der sket en væsentlig ændring i proceduren for udarbejdelse af materiale til arealerhvervel sessager i Nordjyllands Amt. Det praktiske arbejde med op læg til og opfølgning af areal erhvervelsessager samt den ef terfølgende sagsadministra tion foregår nu på PC ved an vendelse af Ekspropria tionssystemet. Det gælderbå de for sager, der kører efter vcjlovgivningens formelle reg ler for ekspropriation, og for sager, hvor arealerhvervel serne gennemføres ved aftale med lodsejerne. Det skal præciseres, at EDBregistreringen kun er en tek nisk løsning. De særlige for hold i den enkelte sag, herun der de juridiske aspekter, må naturligvis tackles individuelt for de berørte lodsejere. Ekspropriationssystemet kan beskrives som en PC-ba seret registrering og bearbejd ning af projekt-, ejendoms- og lodsejerdata for arealerhver velsessager. Formålet med sy stemet er at optimere de admi nistrative rutiner i forbindelse med sagsforberedelse og -op følgning. Systemet består af et database modul og et kompileret me nustyringsprogram, som er ud arbejdet i Open Access III. Herfra kan data konverteres og overføres til tekstbehandlings programmet Word Perfect, hvor data genanvendes i brev fletningsprocedurer sammen med paradigmaer til arealer hvervelse. Ekspropriationssystemet er udviklet i Nordjyllands Amt. Den første udgave med brugervejledning forelå i fe bruar Systemet er senest revideret med ny brugervej ledning i maj Systemet er opbygget som en selvstæn dig del af amtets interne in formationssystem, NAVIA. Opbygningen af datastruk turen er stort set ens i Eks propriationssystemet og i resten af NAVIA, hvorfor der er mulighed for tværgående datasøgning ved at kombinere dele af de 2 systemer i fælles relationsdatabaser. Det skal i øvrigt bemærkes, at samtlige administrative med arbejdere i Arntsvejvæsenet har adgang til både Ekspro priationssystemet og NAVIA i sin helhed, da data er place ret centralt og distribueres til den enkelte PC-bruger via for valtningens netværk. Overordnet databasestruktur Hovedfilstrukturen i Ekspro priationssystemet fremgår af figur 1. Databasefilerne STAMSAG og EJERBREV anvendes ved udsendelse af opmålingsmed delelse til lodsejere i forbin delse med forestående vejpro jekt. STAMSAG indeholder generelle projektdata såsom vejnummer og projektbeteg nelse. For hver berørt lodsejer oprettes én post (= record) i EJERBREV med anførelse af hovedmatrikelbetegnelse og lodsejers navn, adresse og ejendommens beliggenhed. De indtastede data konverteres til Word Perfect til brug som flettedata sammen med op målingsparadigma. Slutproduktet er således op målingsmeddelelser til de en kelte lodsejere. Databasefilerne AREALSAG og LODSEJER anvendes ved udarbejdelse af ekspropria tionsoplæg. AREALSAG in Ejer-, ejendome- og eretatningeoplysninger for den enkelte ejendom Figur 1. Hovedfilstruktur i Ekspropriationssystemet HAVeS AREALSAG Side 1.et3eidor Cpdeteret Sd.lt.l09 [yinunoer_/nevn 400. tied-5abes km, - Projekt ØVOSSORd 0.I5 SE i g Ud idt p ii is D d Udi g i rn %0O Eet rgeaed Enli i en Umte ethuhdoico Et Aotoaotorretning Areo1oRhveeveieoeeeefte1eoeq O4, O0.03.1U0S 00,0 1$0. Ekoprnp.boeintn1nU 00,04 iøs øo.00.0.oos ii 11 nvai 9,pgn koider dokomont, i d [ mm 4U A img mmm 04 2/451 i HO Figur 2. Skærmmaske for database AREALSAG deholder projektdata, såsom vejnummer og -navn, kilome trering, projektbetegnelse, jour nalnummer, navne på udmeld te politikere, datoer for afhol delse af åstedsforretning og eventuel ekspropriationsbeslut ung, samt forskellige interne sagsstyringsdata, herunder tids punkt for lodsejermeddelelse om ekspropriationsbeslutning, tidspunkt for tinglysning af ekspropriationsdeklaration og eventuel afholdelse af taksa tionsforretninger. I særligt me mofelt indlægges ordlyden af dokumentet om ekspropria tionsbeslutning, og feltet kan i øvrigt frit anvendes til anden form for tekst. På figur 2 er vist det første af 3 skærmbilleder for databasefilen AREALS AG. LODSEJER indeholder samt lige relevante oplysninger for hver enkelt ejendom i forbin delse med arealerhvervelses sagen, herunder ejernavn(e), adresse(r), ejendommens be liggenhed, matrikelbetegnel se, areal og vurderingsoplys ninger, samt en særlig del om erstatningsbeløb, automatisk beregnede rentetilskrivninger og dato for erstatningsudbeta ling. I særligt memofelt ind lægges kopi af det i åstedspro tokollen anførte om ekspropri ationens omfang og det under forretningen passerede. Yder ligere tekstmeddelelser kan anføres efter behov. I figur 3 vises første side af den særligt erstatningsrelaterede skærmmaske for filen LODSEJER. Af væsentlige databasefiler omfatter Ekspropriationssy stemet desuden særlige data baser for udbetaling af rester statninger og for sagsstyring i forbindelse med matrikulære vejsager. Indholdet af disse da tabaser gennemgås ikke nær mere i denne artikel.

12 - Ejendoms- - Dokumenter - Forligstilbud - Generelle - Søgning - Søgning - Særlige - Internt - Generel - Hurtig - Forenklet - Forenklet - Reduktion - Serviceforbedring 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR N A V I A Side i af 4 sider LODSEJER Skærmmaske LO BETAL Opdateret 1)9 Løbenr 4 Erstatning i h t Kontonr Budgetår 19 Udbetalingsdato O II Renter fra den Q ø Ekepropriationserstatning Kr 3QQ 4O DatoEkspropbeslutning Rente 1O.S % Korr t dag Rentesum Kr C4 191 Supplerende efgrodeerstatning Kr OO Honorar konsulent-/advokatbistand Kr 2OOO <vælg F> for dok MENØ Ejer: XS Pet*r Generelt gælder ved dataregi streringen i samtlige filer, at data genbruges i størst mulig udstrækning ved maskinel overførsel mellem de forskel lige databaser. Papirudskrifter Ekspropriationssystemet byder på mange muligheder for papirudskrifter. De væsentligste udskrifter fra Open Access er direkte ud skrift på udgiftsbilag af eks propriationserstatninger og si denhen resterstatninger. Der findes desuden et stort antal udskriftsmuligheder vedrøren de intern sagsstyring. De fleste dokumentudskrifter foregår imidlertid i tekstbe handlingsprogrammet Word Perfect. Før udskrift i Word Perfect konverteres Open Ac cessdata ved brug af særligt menustyret konverteringspro gram. Open Accessdata kon verteres herved til flettefiler, der sammen med standardpa radigmaer i Word Perfect re sulterer i de færdige produkter, nemlig et vidtfavnende spek trum af fortegnelser og do kumenter. De enkelte do kumenter udskrives til skærm og papir ved afvikling af forud programmerede makroer (= tastesekvenser). Der findes makroer for afvikling af bl.a. følgende udskrifter: og lodsejerdata til brug ved udfærdigelse af lodsejerblade Kr Penge til ejer 7 IALT TIL UDBETALING Kr S57S Adr vyejea i 4* Vej nr Hj Km - Figur 3. Skærmmaske for database LODSEJER - Dokumenter - Skematisk - Lodsejermeddelelse til indvarsling af lodsejere til åstedsforret ning til indvarsling af amtspolitikere og politi kere fra primærkommune til åstedsforretning til udlevering under eller efter åstedsfor retning lodsejerforteg nelse med indvarslingstids punkt til brug ved åstedsfor retning afsnit for åsteds protokol om eks propriationsbeslutning (lodsejerdatabasens indhold resulterer i automatiseret valg af i af 4 mulige para digmaer, afhængig af, om der er forlig med lodsejeren, eller om erstatningsspørgs mål er uafklaret, eller om lodsejeren blot er indvarslet i forbindelse med bekendt gørelse af byggeliniepålæg) - Ekspropriationsdeklaration (de anførte matrikelbeteg nelser i lodsejerdatabasen bevirker automatisk udskrift af 2 deklarationer, såfremt ekspropriationen vedrører 2 retskredse) Anvendelse af menustyring Databasefilerne i Ekspropria tionssystemet kan anvendes til meget specifikke tværgåen de datasøgninger, nemlig ved brug af systemet som en rela tionsdatabase. Opstilling af søgekriterier kan dog være en tidskrævende affære, der kræ ver stor påpasse lighed. Allige vel vil mange søgninger først lykkes efter adskillige mere el ler mindre behjertede forsøg. Blandt andet som alternativ til de komplekse datasøgninger er det langt hurtigere og sikre re at anvende det særlige me nustyringsprogram. Det vil fø re for vidt at gennemgå me nustyringen i detaljer. Her skal det blot nævnes, at menustyringen eksempelvis byder på følgende muligheder: på lodsejere, hvor med der er uafklarede er statningsspørgsmål - Søgning på samlede erstat ningsopgørelser for enkeltprojekter på ekspropria tionssager sorteret efter se neste dato for afholdelse af åstedsforretning - Søgning på lodsejer med ejendommens adresse som inddata - Søgning på lodsejer på grundlag af ejers fulde navn eller fragment af samme navn moduler for opdate ring og udskrifter, særligt i relation til erstatninger kontrolmodul for arealerhvervelsessagernes aktuelle status - Søgning på matrikulære vej sager på grundlag af sa gernes aktuelle status mulighed for at bladre i systemets over ordnede databasefiler. I fi gur 4 er vist et eksempel på skærmbillede fra søgning på samlede ekspropriationser statninger for et konkret pro jekt. Betragtninger omkring systemanvendelsen Som tidligere anført har syste met nu været anvendt i Nord jyllands Amt i næsten 4 år, her afca. 2 år i fuldt omfang. I den forløbne periode er der na turligvis høstet visse erfarin ger. Der er bl.a. konstateret fordele ved systemanvendel sen på følgende områder: og nem adgang til da tasøgning registrering ved genbrug af én gang indtaste de data procedure ved ud færdigelse af dokumenter ved brevfletning af mulige fej lkil der på grund af færre regi streringer af identiske data over for berørte lodsejere i sagsfor løbet Det uundgåelige spørgsmål om tidsbesparelse kan være vanskeligt at besvare entydigt. Der er dog næppe tvivl om, at den forenklede registrering af data umiddelbart sparer tid. Denne tidsbesparelse modsva res dog i nogen udstrækning af den påkrævede successive ajourføring af registrene. Det kan her være relevant at understrege nødvendigheden af en streng datadisciplin. Et EDB-register, der ikke er kor rekt opdateret, vil ofte være mindre værd end intet register. At databaseindholdet i Eks propriationssystemet anven des direkte ved udskrift af do kumenter til lodsejere, er dog et ekstra incitament til iværk sættelse af løbende ajour føring, da der således er et åbenlyst nødvendigt formål med opdateringen. Med hensyn til systemets brugervenlighed skal det over lades til andre at udtale sig. Hvis systemet alene skal an vendes til datasøgning, må det dog antages, at en bruger ri melig hurtigt kan erhverve de

13 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR fornødne forudsætninger for via menustyringssystemet at finde den søgte information. Administration af mere inten siv systemanvendelse vil u tvivlsomt forudsætte et konti nuerligt forløb med passende stor sagsmængde, for at den fornødne rutine i anvendelse af systemets muligheder kan til egnes/bevares. Afsluttende bemærkninger I den foreliggende form er Ekspropriationssystemet stort set færdigudviklet. En ændring af systemet, således at beslutninger truffet under af holdelse af åstedsforretning direkte protokolleres og ud skrives ved anvendelse af PC er og printer, støder alene på praktiske problemer i for bindelse med den særlige pro cedure i Nordjyllands Amt. Her foregår den kon tormæssige del af åstedsfor retningen normalt i en minibus med deraf følgende praktiske problemer med levering af sta bil strømforsyning, og mang I Erstatning ialt inklusiv rente: Kr ,08 Heraf betalt og beregnet rente: Kr 717,08 Overslagsniæssige erstatninger: Kr ,00 Antal lodsejere ved forretning- 51 Erstatning udbetalt til 41 lb.nre.,ialt kr ,08 Udbetaling kan ske for 3 lb.nre.,ialt kr ,00 Erstatning uafklaret for 7 lb.nre.,ialt kr ,00 Figur 4. Samlet erstatningsopgørelse for projekt. lende stabile forhold for EDBudstyr. Eventuel videregående udvik ling af systemet kunne i øvrigt være ønskelig på to væsentlige områder, nemlig dels mulighe den for direkte sammenkob ling af databaseindhold med et digitalt kortværk og dels muligheden for ved projektstart at foretage maskinel over førsel af ejendomsdata til eks propriationsdatabaserne fra de offentlige registre, herunder særligt ESR-registeret. P.t. fo religger dog ikke konkrete planer for gennemførelse af systemudbygning på de nævn te områder. Den danske Landinspektorforening indbyder til efteruddannelseskurset Klager Klagesagsbehandling inden for miljørettens område (teknisk forvaltning) bliver mere og mere omfattende. Der er behov for, at både klagere og og deres private rådgivere samt 1. instans myndigheder og tilsynsmyn dighederne kender hinandens vilkår. Kurset tager derfor udgangspunkt i alle tre instansers situation dels ud fra en praktisk dels ud fra en forvaltningsretlig synsvinkel. Udgangspunktet vil være klager inden for plan-, miljø-, vej- og naturområdet. Kurset henvender sig til offentligt ansatte og private rådgivere, der at og til beskæftiger sig med forhold om regulering at fast ejendom. Kursuslærere: Tid og sted: Kursusafgift: Tilmeldingsf rist: 25. januar 1993 Nærmere oplysninger samt tilmelding: Professor, dr.jur. Bent Christensen, København Vicedirektør Claus Tønnesen, København Nævnsformand Bendt Andersen, Naturklagenævnet Ankechef Jørgen Bjerring, Miljøklagenævnet Landinspektør, lic.agro. Hans Faarup, Århus Amt, kursusleder Den 30. og 31. marts 1993 på Byggecentrum, Middelfart 4.700,00 kr. incl. kompendiemateriale, ophold og forplejning. Den danske Landinspektorforening Lindevangs Allé Frederiksberg Telf

14 DK Fra alle os til alle jer. En god jul og et rigtigt godt nytar. 1 Ifølge Vejdirektoro saltoltid metervejeidanrr eo e iii hvertôr. Rin. ed Fi bo Ietkliii ker iaae tenheden, t. Med det rigtige til fornufter. DANSK SALT Det lette alternatjvi Ifibo - j værket I I Ä., epoke Østergade 30. væske og torsalt 5. Væske og befugtet salt Vejenvej 50, Askov 6600 Vejen TS den sikre vej! Fax Produkter for anlægsarbejder, landbrug og dustri kast Til Fax I I D,Aj\.JSK STØBE ASF Dansk Vejforening mere Telefon Øsningen STØE 1\LTAS NAVERVNGET 9 DK-4000 ROSKILDE TELEFON DK-8700 HORSENS TELEFON L -I JULIUS KOCH GROUP Amaliegade 45, 1256 København K Tlf.: Fax: iir - - annonceret i D. V siden Kemp & Lauritzen Trafikteknik Roskildevej Albertslund Tlf _.JI_.,% bl....<sten OG PULi. BRO$TE København: Fredertcja: I_RES OVERALT I DANMARK MaUng og Lakndustri A/S Prins Jørgens Allé Vordingborg TLF FAX, H. POUISEA a CO! HAVNEN KULHOLMS VEJ RANDERS TLF I - og Dansk Vejtidsskrift takker bladets annoncører for deres medvirken til at gøre et godt blad bedre.

15 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR VVM vurderinger af vej anlæg Af akademiingeniør Frank Studstrup, Nordjyllands Amt Vej- & Byplanforeningen samlede den 19. november et halvt hundrede deltagere til møde om de første danske erfaringer på vejområ det med Vurdering af Virkninger på Miljøet. Forebyggelse frem for heibre delse er et godt princip - også når det gælder miljøet. Derfor udsendte EF-kommissionen et direktiv, der i Danmark i 1989 blev udmøntet i Miljøministe riets bekendtgørelse nr. 903 om Vurdering af Virkninger på Miljøet. Forbilledet er hentet i en ame rikansk model for miljøvurde ringer, men er blevet forenklet i den europæiske udgave. Hen sigten er at forbedre hensynet til miljøet ved at sikre følgen de: * Samlet miljøvurdering * Forelæggelse for offentlig heden * Grundlag for politisk be handling Offentlig annoncerinj ering Regionpian tillæg i L Projekt WM (bekendtg. bilag 1) Off.høring_ring I Danmark har der gennem planlovene, naturfredningslo ven og lov om miljøbeskyttel se længe været tradition for at varetage miljøhensynet, men med bekendtgørelsen er pro ceduren blevet sat i system. Formålet med mødet var at gøre status over de første års praksis med VVM un dersøgelser og at vise eksem pler på sådanne vurderinger for henholdsvis stats-, amtsog kommunevej sproj ekter. Regler og praksis Gert Johansen fra Planstyrel sen gennemgik reglerne for miljøvurderingen og den hidti dige praksis. VVM kan gen nemføres i tre forskellige sam menhænge: * * ved Regionplantillæg, - pågældende amtsråd ved Landsplandirektiv, - Miljøministeren * Anlæg på søterritoriet, ved Trafikministeren Vedtagelse Miljø-. godkéndêlo Klgfrist - 4 uger Procesdiagram for VVM vurdering. Herudover gælder særlige reg ler for anlæg, der vedtages ved anlægslov. På baggrund af di rektivet har EF-kommissionen her mulighed for at blande sig i beslutningsprocessen. Ende lig gælder også en undtagelse vedrørende forsvarsanlæg. Planstyrelsen har siden juni 1989 behandlet følgende antal VVM vurderinger af forskelli ge slags større anlæg: * 17 ved regionplantillæg * 2 ved anlægslov * 1 ved landsplandirektiv Flere undersøgelser vides at være på vej, blandt andre 2 ved anlægslov og 7 ved region plantillæg. Af bekendtgørelsens bilag fremgår hvilke slags anlæg, der skal vurderes. Det er blandt andet, jfr. bilagets punkt 6, alle motor- og motortrafik veje samt veje med en årsdøgntrafik på over biler. Men altså kun i de tilfæl de, hvor forslaget ikke vedta ges ved særlig lov. Omfang og procedure for vurderingen fremgår af vejledningerne i den tilhørende bekendtgørel se. I gennemførelsen afvvm ved regionplantillæg har der vist sig behov for, at amterne i

16 ikke - De - Miljøkonsekvenser - Støjkonsekvenser 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR større grad går ind og påvirker udformningen af de større an læg for at reducere miljøkon sekvenserne. Planstyrelsen har i et svar til Fyns Amt uddybet reglerne for, hvornår ændringer af be stående landeveje udløser krav om en VVM undersøgelse: * Væsentlig ændring af tra fikstrømme og -mængder Omklassificering (ned klass.) med følgende fysisk ændring * Vejen lægges i nyt tracé Med en væsentlig ændring forstås der for eksempel med hensyn til støj, at trafikken me re end fordobles. VVM undersøgelser skal ud føres så tidligt som muligt, når der foreligger et projekt, men er ikke en betingelse for re servation af en linieføring. Omvendt er reservationen i sig selv heller ingen garanti for li niens gennemførlighed. Det anbefales, at valg blandt alternative linieføringer sker i en proces med trinvis udskil lelse i balance med en stigen de detaljering af blandt andet miljøundersøgelserne. Statsvejsprojekter Ole Kirk orienterede om Vejdirektoratets VVM under søgelser af de statslige vejan læg, der vedtages ved anlægs lov. Formålet er at afveje projek ternes fordele mod deres kon sekvenser for miljøet, og at optimere projekterne gennem en minimering af deres mil jømæssige ulemper. Tidligere cost-benefit un dersøgelser omfattede også miljøforhold, men kun på virkningen i forhold til men nesker, - naturen. Vejdirektoratets første erfarin ger med VVM blev gjort i for bindelse med anlægsloven for motorvejene i Vendsyssel. I øjeblikket arbejdes med un dersøgelse af højklassede veje i Midt- og Vestjylland, herun der rute 15, Arhus - Herning. Her er der er miljøproblemer ved passagen af Silkeborg, hvor der undersøges en linie gennem byen og flere alterna tiver nord om byen. Undersøgelserne omfatter en overordnet områdebeskrivelse af 450 kvadratkilometer samt detailvurdering af hver linie føring. Det skønnes, at udgif ten til VVM undersøgelser ge nerelt andrager omkring i % af den samlede anlægsudgift. Hvor miljøforhold tidligere blev vurderet af amt og mil jøministerium er det nye ved VVM, at * Vej bestyrelsen forestår vur deringen * Afværgeforanstaltninger integreres i projektet Der sker fortsat en miljøvur dering i detailfasen, når pro jekterne forelægges Skov- & Naturstyrelsen, samt ved lini ebesigtigelsen. Et amtsvejsprojekt Otto Sänget; Frederiksborg Amt, fortalte om projektet for en ny motortrafikvej mellem Hillerød og Helsinge. Projek let har været 30 år undervejs, men er nu så vidt, at amtsrådet har vedtaget at gennemføre en VVM undersøgelse og igang sætte detailprojektering. Vejen er oprindelig vedtaget ved anlægslov, som aldrig er blevet ophævet. Staten betrag ter imidlertid i dag størstede len af projektet som amtsvej, og kun omkring en fjerdedel af projektet forventes derfor at blive statsvej. Et skitseprojekt for vejen har indgået i Vejdirektoratets un dersøgelse i af større hovedlandevejsarbejder, og Vejdirektoratet bidrager til VVM undersøgelsen med 25 % af udgiften. Et regionplan tillæg udarbejdes , og VVM undersøgelsen bliver en del af baggrundsmaterialet hertil. Trafikberegninger viser, at den nye vej kan forventes at få en årsdøgntrafik på op til Ca biler. Til vurdering af miljøkonsekvenserne fremskrives trafikken med i alt 12,5 % for en 6 års periode. Til at forestå VVM un dersøgelsen er etableret en styregruppe med repræsentan ter fra amtets afdelinger for landskab, miljø, veje og trafik. Gruppen trækker på input fra det administrative bagland samt fra borgere, specialister og myndigheder. Visse tra fikdata leveres af Vejdirekto ratet, mens luft-, støj- og vandmiljø undersøges af et konsu lentfirma. Foreløbige miljøvurderinger viser, at projektet vil reducere antallet af støjbelastede boli ger væsentligt, og at det ikke vil have nævneværdige konse kvenser for luftforurening og grundvand. Skitseprojektet har netop væ ret til offentlig høring, hvor der er modtaget 22 indsigelser af forskellig karakter. Amtet lægger i behandlingen af pro jektet stor vægt på åbenhed og ærlighed i informationen til of fentligheden. Som led i formidlingen af pro jektet opbygges en stor ter rænmodel. der skal anvendes til fotoillustrationcr og udstil lingsbrug blandt andet i for bindelse med et kommende borgermøde. Projekt for bygade Ole Bach fra Roskilde kom mune indledte med en oriente ring om kommunens tanker om en samlet trafik- og mil jøhandlingsplan i Sta tens Trafik- og miljøpulje har i 1992 afsat 25 mio. kr. til at støtte sådanne planer for miljøforbedringer på vejnettet i de større byer. Kommunen har netop gen nemført miljøundersøgelse af en planlagt større omlægning af en kommunevej i Roskilde bymidte. Formålet med Ny Østergade -projektet er at for bedre bymiljøet ved at omlede biler i døgnet mellem den røde port på Køben havnsvej og Østergade. Flytning af et buscenter er og så med i anlægget, der forven tes påbegyndt i Miljøvurderingen viser føl gende forventede konse kvenser af projektet: * kørsel, energi- og tidsforbrug : Stiger 6-8 % * barrierevirkning: Falder 19 % * risiko : Falder 46 % * støjbelastning: Falder 6 % * luftforurening: Stiger 5-6 % Støjberegninger for eksiste rende boliger langs den nye gadelinie peger på, at der på delstrækninger bliver behov for opsætning af støjskærme eller montering af lydisoleren de vinduer. VVM til debat I den afsluttende spørgeründe og debat fremkom en række synspunkter på praksis om kring VVM undersøgelser: seneste år har bragt fly vi den om vej belægninger, for eksempel i beton eller dræn asfalt, der kan reducere vejstøj med indtil 5 db(a). - Der er behov for løbende ud vikling af undersøgelserne toder og anlægsforanstalt ninger for at forbedre mil jøet. bør be regnes for en trafikbelast ning, der svarer til vejens po tentielle fremtidige brug. og af værgeforanstaltninger bør også vurderes for rekreative områder. - Det er vigtigt at undersøge alternative projekter.

17 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Indvielse af to nye veje i Sorø At Frank Hagerup, Vestsjællands Amt Tirsdag den 10. november flyttede de to borgmestre fra Sorø kommune og Vestsjællands amt den sidste vejspærring på St. Ladegårdsvej øst for Sorø. Det markerede afslutningen på arbejdet med opbygningen!nyanlæg af i alt 7 km. vej i Sorø kommune. Amtsborgmester Henning Tel lerup fortalte i sin åbningstale, at nu var det overordnede vejnet ved Sorø næsten magen til tidligere tiders vejforbindelse på denne del af Sjælland. Dengang måtte man køre ad Parnasvej når rejsen gik mod Skælskør, og ad St. Lade gårdsvej/knudstrupvej når rejsen gik mod Næstved. Både vest, syd og øst for byen bred te søerne sig. Sorø lå faktisk på - en Ø Sor-ø. Når også motorvejen mellem Ringsted og Slagelse er åbnet - det sker om Ca. 6 måneder - aflastes Sorø for megen uved kommende tung trafik, sagde Tellerup. Borgmester Ivan Hansen, So rø kommune fortalte i sin åbningstale, at kommunen nu tager fat på ombygningen af byens hovedgade - Storgade. Tanken er at omdanne gaden til en sivegade. Kommunen ser også frem til, at Ringstedvej og Slagelsevej bliver gjort smukkere når de ombygges i løbet af et par år. Det sker som led i, at den nuværende hovedlandevej overgår til amtet når motorvej en åbnes for trafik. De to veje, er en del af en over enskomst mellem amtet og kommunen. Formålet med overenskomsten var blandt an det at ændre på det overordne de vejnet i kommunen. Resultatet er, at kommunen af giver Ca. 12 km. vej til amtet - og modtager Ca. 9 km. vej fra amtet. Herudover blev der anlagt 1,4 km ny landevej som forlæn gelse af kommunevejen Nord marksvej. Endelig har kom munen overtaget Holbækvej, der hidtil har været hovedlan devej. Læs mere om de to nye veje i indlægget på midtersiderne / i Åbningen blev foretaget af amtsborgmester Henning Tellerup og borgmester Ivan Hansen. Foto: Jytte Jørgensen

18 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR I Telefon Lille Skullerupgård 4160 Herlufmagle Fax: Projektering og vedhgehold al I,. RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. DINES JØRGENSEN & CO. A-S STOREGADE 29 B SORØ TELEFON: FAX: Philip Rasmussens tegnestue ApS. Havnegade 33, 4900 Nakskov, Telf, , fax Sl. Kongensgade Bl, 1264 København, Telf , Fax JA dj Rco. Design og detailprojektering udført af: Beplantning at Nordmarksvej ItIMBOLL IL1NE1L1NN & HOJLIJND lis BROER&VEJE Alt i jord, vej og kloak Telefon M. J. ERIKSSON AIS

19 :.y..1

20 Den 10. november 1992 åbnes to nye veje i Sorø-området: Nordmarksvej mellem Ringstedvej og den kommende motorvej. Knudstrupvej/St. Ladegårdsvej mellem Næstvedvej og Ringstedvej. Hermed ændres trafikbilledet for den nord-sydgående trafik gennem Sorø en hel del. Nordmarksvej vil overtage Holbækvejs rolle som by ens indfaldsvej fra nord. Når motorvejen (E20) åbnes i som meren 1993, vil Nordmarksvej blive Sorøs adgangsvej til det danske motorvejsnet. KnudstrupvejlSt. Ladegårdsvej vil give trafikanter til/fra Glumsø Næstved lettere adgang til den nordlige del af Sorø og til Pedersborg. Begge veje vil naturligvis også indgå som en del af de ruter, den nord-sydgående trafik gennem Sorø vil anvende. GJ -J GJ GJ GJ I GJ LJ GJ GJ 0 GJ GJ z GJ GJ GJ GJ 9 -J 0

UDSKRIFT af forhandlingsprotokollen for OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN for Nord og Vestsjælland

UDSKRIFT af forhandlingsprotokollen for OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN for Nord og Vestsjælland UDSKRIFT af forhandlingsprotokollen for OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN for Nord og Vestsjælland Forretningen den 18. juni 2013, Sag SJ 5-2013 Sag: Fastsættelse af erstatning for overtagelse af ca. 11,27 ha.

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer

Læs mere

I N T R O D U K T I O N

I N T R O D U K T I O N I N T R O D U K T I O N Det er amtsrådets ansvar at skabe sikre og hensigtsmæssige vej- og trafikforhold til gavn for den nordjyske befolkning. Til dette formål kan amtsrådet blandt andet ved ekspropriation

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

PROTOKOL. over. Torsdag den 10 juli 2008 kl.9.00 mødtes repræsentanter for Odder Kommune med de berørte lodsejere.

PROTOKOL. over. Torsdag den 10 juli 2008 kl.9.00 mødtes repræsentanter for Odder Kommune med de berørte lodsejere. PROTOKOL over Åstedsforretning afholdt i henhold til lov om offentlige veje, LBK nr. 671 af 19.08.99, 43, 45, 47-49 og 51-67 vedrørende erhvervelse af areal til svingbane på Rådhusgade. Torsdag den 10

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

NYT OM EKSPROPRIATION

NYT OM EKSPROPRIATION Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B1932002 - JRH UDS~FT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 1. februar 2002 af østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Teilmann l Lodberg og Steen Mejer Hansen (kst.)). 9. afd. nr. B-1932-00: Advok

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. april 2015 Sag 15/2015 Sonnich Fryland og Tove Fryland (advokat Jacob Schall Holberg for begge) mod Fredensborg Kommune (advokat Kurt Bardeleben) I tidligere

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak v/advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58 Ganløse 3660 Stenløse og Home Erhverv Sjælland A/S v/advokat

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 27. februar 2007 KENDELSE Klager ctr. Estatemæglerne Birkelev & Thobo ApS Nørregade 24 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

Orientering om etablering af cykelsti

Orientering om etablering af cykelsti 1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14 Dato 18. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/05824-6 Side 1/5 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr.

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

AREALFORTEGNELSE TIL ÅSTEDS- OG FORLIGSFORRETNING. dato xx STI MELLEM DANSTRUP OG DAVIDSVÆNGE

AREALFORTEGNELSE TIL ÅSTEDS- OG FORLIGSFORRETNING. dato xx STI MELLEM DANSTRUP OG DAVIDSVÆNGE AREALFORTEGNELSE TIL ÅSTEDS- OG FORLIGSFORRETNING dato xx STI MELLEM DANSTRUP OG DAVIDSVÆNGE Ved forretningen den xx mødte: For Fredensborg Kommune: Dato: xx Sagsnr.: Indvarsling til åsteds- og forligsforretning

Læs mere

Kalundborg Kommune dispensation for offentligt udbud i forbindelse med salg af kommunalt ejet areal til Svebølle-Viskinge

Kalundborg Kommune dispensation for offentligt udbud i forbindelse med salg af kommunalt ejet areal til Svebølle-Viskinge Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der gives forhåndssamtykke til salg af areal uden offentligt udbud, da virksomheden - der er naboejendom har et konkret og aktuelt behov for at erhverve arealet

Læs mere

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune.

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune. Notat 27. marts 2007 OS Dispensationer til helårsanvendelse af sommerhuse Administrationspraksis og bemyndigelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Lovens bestemmelser 3. Overordnede oplysninger vedrørende

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Ekspropriation i praksis

Ekspropriation i praksis Ekspropriation i praksis This page intentionally left blank Hanne Mølbeck & Jens Flensborg Ekspropriation i praksis Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Ekspropriation i praksis 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen

Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen Indhold Indledning 3 Den nye bane 4 Arealerne til den nye bane 5 Sådan er reglerne 6 Sådan foregår det 7 Ekspropriationer 9 Øvrige forhold 12 Klagemuligheder

Læs mere

FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ

FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 1 november 2012 12/00840 FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klage af 17. januar 2012 fra advokaten

Læs mere

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer Karen Bergmann Emmerlev Klev 6 6280 Højer Sendt på e-mail til karenbergmann@hotmail.com Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929243 Mail: pnh@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-143-13 3. februar 2014

Læs mere

Status på Gæsteprincippet

Status på Gæsteprincippet Status på Gæsteprincippet Indhold: Gæsteprincippet ukendt for udenforstående Vigtigt for ledningsejerne Der er sket et skred efter en række domme Gæsteprincippet gennemgås ud fra disse domme Hvad har ledningsejerne

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

D O M. Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

D O M. Skatteministeriet har påstået stadfæstelse. D O M Afsagt den 20. november 2013 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Birgitte Grønborg Juul og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). 10. afd. nr. B-2735-12: Jørgen Rønne (advokat

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. marts 2013 12/12512 AFGØRELSE OM FORHOLD VEDR. CARPORT PÅ GADE Vejdirektoratet har behandlet klage af 31. oktober 2012 fra dig som ejer af ejendommen B gade

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF for BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk (advokat Hans Juhler) mod Kommunernes Landsforening for Århus Kommune (advokat Jørgen Vinding) Uoverensstemmelsen

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe SALGSBETINGELSER Undertegnede Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe sælger betinget af købesummens betaling og tilladelse fra Geodatastyrelsen (udstykning) herved til medunderskrevne Navn/Firma

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. december 2012 12/08337 PÅBUD OM AT FLYTTE HESTEHEGN OG FJERNE JORDVOLD Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. juli 2012. Du har på vegne af klagerne,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 Sag 131/2013 (2. afdeling) A (advokat Preben Dickow, beskikket) mod B (advokat Finn Sandgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Købsaftale Etape 2 Krybilyparken, Brylle 5690 Tommerup

Købsaftale Etape 2 Krybilyparken, Brylle 5690 Tommerup Købsaftale Etape 2 Krybilyparken, Brylle 5690 Tommerup Undertegnede: Sælger herved til medundertegnede: Parcel nummer x (nedenfor kaldt ejendommen) jfr. vedhæftede udstykningsplan af 11. februar 2007 udarbejdet

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

U D S K R I F T. forhandlingsprotokollen. for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N. for Vejle og Ringkjøbing

U D S K R I F T. forhandlingsprotokollen. for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N. for Vejle og Ringkjøbing 1 Otax. 941/14 U D S K R I F T af forhandlingsprotokollen for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N for Vejle og Ringkjøbing Forretningen den 1. april 2014 Vedr. ekspropriation til Ny Solskovvej

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Februar 2015 pwc

www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Februar 2015 pwc www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse af udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer Februar 2015 pwc I Indholdsfortegnelse 1. Indledning i 2. Formål

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 4. oktober 2013 (J.nr. 2013-0033525). Tilladelse til at

Læs mere

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren.

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren. (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energistyrelsen af 18. januar 2002 Afregning af elektricitet fra vindmølle Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Professor, dr.jur.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere