Københavns Universitets regler for års- og skemastruktur

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 22. MAJ 2008 Vedr.: Indre marked, års- og skemastruktur UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Terkel Rørkær Sigh SEKRETARIAT Københavns Universitets regler for års- og skemastruktur FIOLSTRÆDE KØBENHAVN K TLF Indledning I forbindelse med implementeringen af KU s Indre marked har KU s Ledelsesteam (LT) fastsat fælles rammer for planlægning af studieåret og for skemalægningen på KU, således at det rent praktisk vil være muligt for studerende at følge kurser hentet fra flere uddannelser og flere fakulteter. Det betyder, at studieåret og skemalægningen på hele KU, uanset om der lokalt tænkes i blokke eller i semestre, skal fastlægges inden for de nedenfor beskrevne rammer og retningslinjer. Disse rammer kan ud fra konkrete behov tilpasses lokalt, såfremt tilpasningen ikke hindrer samarbejde på tværs af uddannelserne. Fakulteterne orienterer årligt KUUR om større afvigelser. Afvigelser fra basisstrukturen kan f.eks. begrundes med særlige forhold for autorisationsgivende uddannelser med lange obligatoriske forløb, for kurser med mange parallelle øvelseshold og laboratorieøvelser, og for kurser med ekskursioner og praktik. DIR MOB trsi@adm.ku.dk ku.dk SAG: KØBENHAVNS UNIVERSITETS REGLER FOR ÅRS- OG SKEMASTRUKTUR FOR UDDANNELSERNE Sagsnr. oplyses ved henv.

2 Årsstrukturen For en fuldtidsstuderende sættes arbejdsåret i runde tal til 42 uger (fordelt på 45 kalenderuger) af 39 timer, eller 1640 timer. Dette svarer til 60 ECTSpoint à 27,3 timer. (Et ECTS-point er ifølge Bologna aftalen timers arbejde). Et semester består af 21 arbejdsuger og en blok af 10,5 arbejdsuger. Året regnes i denne sammenhæng fra uge #35 de ene år til uge #34 det følgende år. De 42 årlige arbejdsuger fordeles med 36 uger til ordinær undervisning og eksamen, 6 uger til skemafri perioder. De resterende 10 uger (11 i år, hvor uge 53 forekommer) er selvstudium/ferie. Ferien fordeler sig over året men har hovedvægt på sommerferien, som er fra uge #27 til #34. I sommerferien indlægges der mulighed for et sommerforløb. Der sker en synkronisering mellem blokke og semestre på den måde, at et semester består af to blokke. Endelig opdeles ugerne med ordinær undervisning og eksamen i normale uger og beskyttede uger. SIDE 2 AF 7 Årsstrukturen er beskrevet nedenfor, dels i en tabel og dels ved en grundig gennemgang af de enkelte begreber. Endelig er i Figur 1 illustreret årets forløb i årene 2009/2010 og 2010/11. Akademisk kalender for 2009/ SOMMER- FERIE BLOK 1 Juleferie BLOK 2X V-forløb BLOK 2Y BLOK 3 BLOK 4 SOMMERFERIE Akademisk kalender for 2010/ SOMMER- FERIE BLOK 1 Juleferie BLOK 2X V-forløb BLOK 2Y BLOK 3 BLOK 4 SOMMERFERIE FERIE SKEMAFRI UGER BESKYTTEDE UGER NORMALE UGER Figur 1 Viser organiseringen af det akademiske år for de kommende to år.

3 SIDE 3 AF 7 KU s Årsstruktur (Ugenumre) 1. semester 1, undervisning og eksamen Blok 1, normal (beskyttede) og 43-45(45) Blok 2, normal (beskyttede) 46-51(51) og 2-4(4) 2. semester 2, undervisning og eksamen Blok 3, normal (beskyttede) Blok 4 3, normal (beskyttede) 5-8 og10-15(15) minus påskeugen [5-8 og 10-14(14), hvis påsken er i uge 15-16] 16-25(25) minus skæve helligdage [15-25(25) minus påsken og skæve helligdage] Skemafri uger Studiestartuge 35 Efterårsuge 42 Juleuger 52-1 (enkelte år 4 er der heri en uge 53) (51 har særstatus, se nedenfor) Vinteruge 9 Påskeuge En uge, der altid falder mellem uge 12 og 16 Sommeruge 26 Sommerferie Sommerforløb Indenfor sommerferien Semestre og blokke. Et semester består af to blokke og en antal skemafri uger. o Ordinær undervisning og eksamen foregår inden for normale uger eller beskyttede uger Normale uger. Her foregår normal skemalagt undervisning og/eller eksamen. Undervisning lægges inden for det pågældende kursus skemagruppe. Tilsvarende gælder eksamen, der dog også kan lægges fredag eftermiddag eller lørdag. Beskyttet uge af hensyn til eksamen. I en sådan uge foregår eksamen. Skemalagt undervisning kan ligge i 1 Datoen for mandag i uge 36 varierer fra 30. august (2004) til 6. september (2010) og for mandag i uge 5 varierer datoen fra 26. januar til 1. februar. 2 Påsken falder e.g. i uge 15 i 2009 og 2017 og i uge 16 i 2011 og På grund af de mange skæve helligdage, er denne blok forlænget med en uge. 4 F.eks. i 2004/05, 2009/10 og 2015/16

4 uge 45 og 14/15, hvis undervisningen følger semestre. Skriftlig eksamen skal så vidt muligt tilrettelægges inden for det pågældende kursus skemagruppe, fredag eftermiddag eller lørdag. Mundtlig eksamen må gerne brede sig uden for skemagruppen; men det skal tilstræbes, at deltagere der følger andre kurser har forret til eksamenstidspunkter inden for kursets skemagruppe. I kurser, der ikke har eksamen, må der ikke lægges ekstraordinært arbejdskrævende eller særligt tilstedeværelsesbetingede aktiviteter (fx ekskursioner) af hensyn til studerende, der har eksamen i andre fag. Uge 51 har særstatus, idet der her tillades reeksamen efter blok 1. Herved undgås at juleferien bliver ødelagt af reeksamen. SIDE 4 AF 7 o Skemafri uger. I sådanne må der ikke lægges skemalagt undervisning eller ordinær eksamen. Ugerne tilrettelægges af de enkelte fakulteter og de er tænkt til selvstudium, introaktiviteter, reeksamen, ikke ECTS-point-udløsende seminar-, eller kursustilbud, og andre ekstraordinære aktiviteter. Herudover gælder om de enkelte perioder: Studiestartugen er specielt tiltænkt aktiviteter som ruskurser, modtagelse af udenlandske studerende, introdage mv. Ugen kan naturligvis også benyttes til reeksamen. Efterårsugen er specielt tiltænkt reeksamen og selvstudium. Juleugerne er specielt tiltænkt selvstudium og juleferie. Der kan afholdes ekstraordinær eksamen begrundet i udlandsophold for studerende på kurser, der ikke afsluttes før jul. Der kan ikke holdes hverken eksamen eller reeksamen mellem jul og nytår. Det anbefales som hovedregel, at ekstraordinære eksaminer og reeksamen afholdes i uge 51, se beskyttede uger. Vinterugen er specielt tiltænkt reeksamen og selvstudium. Påskeugen 5 er specielt tiltænkt selvstudium og ferie. Sommerugen er specielt tiltænkt reeksamen Sommerferien. Universitetet har ingen særlige forpligtelser over for de studerende og de studerende har ikke pligt til at deltage i studieaktiviteter. 5 Påsken falder e.g. i uge 15 i 2009 og 2017 og i uge 16 i 2011 og 2014.

5 Sommerforløbet er tænkt som et tilbud, der ligger i sommerferien. Der må inden for normale uddannelser kun i særlige tilfælde lægges obligatoriske kurser (e.g. årstidsbetingede ekskursioner til Grønland). SIDE 5 AF 7 Andre bestemmelser om årsstrukturen Undervisningen i blok 2 og efterårssemesteret kan afsluttes i uge 50/51 (før jul). Herved frigøres uge 2-4 i januar. I så tilfælde kan semester 1/blok 2 deles i to forløb: a) et undervisningsforløb, der afsluttes i uge 51, og b) et undervisningsforløb i uge 2-4. Hovedbegrundelsen for at afslutte kurser inden jul er, at ville gøre international udveksling af studerende nemmere. I de tilfælde, hvor dette ikke har væsentlig betydning bør kurserne i semester 1/blok 2 fortsættes og afsluttes i ugerne 1-3. Denne sidstnævnte 3 ugers periode benævnes et vinterforløb (eller blok 2Y) lidt tilsvarende, at der kan etableres sommerforløb i sommerferien. Begge forløb sigter på afvikling af intensive kurser og seminarer på 3-5 ECTSpoint (afhængig af krav til forberedelse, rapportering og eksamen), hvor der er mulighed for at tiltrække internationale lærerkræfter samt studerende. Der er ikke forsøgt taget højde for placering af praktik, ekskursioner, projektarbejde, særligt intensive forløb etc. bortset fra at beskyttede uger bør undgås. Noget sådant må altid konkret planlægges. Der opereres ikke længere med begreberne blokstruktur eller semesterstruktur. Der er tale om samme årsstruktur. Derimod kan kurser være enten semesterkurser, dvs. forløber gennem et helt semester, eller med andre ord over to blokke, eller blokkurser, der holder sig inden for en enkelt blok. Alle blokkurser skal afsluttes med eksamen inden for den pågældende blok. Alle semesterkurser skal afsluttes med eksamen inden for det pågældende semester. Dvs. ingen kurser kan forløbe hen over skiftet fra semester 1 til semester 2. Denne regel kan sandsynligvis i en del tilfælde ikke indføres allerede fra 2009 på grund af bindinger i studieordningerne. I et sådant tilfælde bør dekanen træffe beslutning om en overgangsperiode hvis længde må afhænge af hvornår, der skal ske en større revision af studieordningen. Sammenhængende obligatoriske, semiobligatoriske samt valgfrie studieenheder bør på samme måde så vidt det overhovedet er muligt samles i blok 1-2 eller blok 3-4, hvis de da ikke udfylder mere end et halvt år. Disse principper vil bl.a. gøre det lettere for en studerende at planlægge ½ års studier i udlandet.

6 Skemastruktur: Skemagrupper og skemaundergrupper KU s skemastruktur er vigtig for, at de studerende skal kunne deltage i undervisning på tværs af uddannelserne. Derfor fastholdes der også pauserne og , så de studerende og underviserne kan nå fra det ene campus til det andet. Ved at opdele undervisningsugen i faste skemagrupper og skemaundergrupper sikres der en gennemskuelighed fagenes tidsmæssige placering. Denne gennemskuelighed gør det muligt for de studerende i god tid, at planlægge undervisningsforløb på tværs af uddannelserne. Skemagrupperne A og C dækker hver over ½ og 1 hel dag, mens skemagruppe B er delt på 3 halve dage. Dette betyder, at et kursus principielt kan disponere de studerendes tid inden for skemagruppen, men naturligvis ikke, at der skal være skemalagt undervisning hele tiden. Anvendelsen af to skemagrupper gennem en blok skal normalt modsvares af i alt 15 ECTS-point aktivitet, når hjemmearbejde, eksamen etc. medregnes. Skemagrupperne D og E er kun beregnet for efter- og videreuddannelse, hvor der ofte ønskes undervisning uden for normal arbejdstid. For at imødekomme behovet for at der for semesterkurser skal kunne være mere end tre parallelt løbende kurser opdeles de ordinære skemagrupper hver i to undergrupper. Anvendelsen af 4 skemaundergrupper gennem et semester skal normalt modsvares af i alt 30 ECTS points aktivitet, når hjemmearbejde, eksamen etc. medregnes. Semesterkurser kan placeres i 6 skemaundergrupper A 1, A 2, B 1 B 2, C 1 og C 2. SIDE 6 AF 7 C1 A1 B1 Formiddag :00 C1 A1 E Eftermiddag 13:00 17:00 B1 B2 C2 A2 D Aften18:00 21:00 D E D E Figur 2 Ugeskema Kurser for almindelige fuldtidsstuderende placeres i to af de tre skemagrupper A, B og C og disses undergrupper, således at sådanne studerende, når de følger en normal studieplan, får en skemafri dag. Der vil naturligvis være uddannelser, hvor dette er mindre påkrævet end andre. For eksempel vil uddannelser, hvor et helt års forløb er obligatorisk og der ikke er plads til udefrakommende let kunne fravige skemastrukturen set isoleret. Der kan være tilfælde, hvor mange parallelle øvelseshold ikke alle kan få lokaler og/eller lærere i kursets skemagruppe. Dette kan nødvendiggøre at nogle af holdene placeres i andre skemagrupper. I så fald er det vigtigt, at

7 der er et tilstrækkeligt antal hold inden for skemagruppen for at tilgodese studerende, der er forhindrede i deltagelse uden for denne. SIDE 7 AF 7 Harmonisering af kursusstørrelser Det vil være en pædagogisk og ressourcemæssig fordel, hvis der ikke opereres med for mange små kurser i studieordningerne. Desuden bør stiles mod en vis harmonisering af de anvendte kursusstørrelser: Normalt anvendes kun kursusstørrelser på 5, 7½, 10, 15 og 20 ECTS-point. Der bør i studieordningerne kun undtagelsesvis tillades kurser på 2½ ECTSpoint. Med hensyn til kursusstørrelser og skemagrupper gælder følgende: Blokkurser af størrelsen 2½-5 ECTS-point afholdes i en skemaundergruppe (A 1, A 2, B 1 B 2, C 1, C 2 ). Blokkurser af størrelsen 5-10 ECTS-point afholdes i en af de ordinære skemagrupper (A, B, C) Blokkurser af størrelsen ECTS-point afholdes i to af de ordinære skemagrupper (A, B, C). Semesterkurser af størrelsen 2½-10 ECTS-point afholdes i en skemaundergruppe (A 1, A 2, B 1 B 2, C 1, C 2 ). Semesterkurser af størrelsen ECTS-point afholdes i en af de ordinære skemagrupper (A, B, C). Semesterkurser af størrelsen ECTS-point afholdes i to af de ordinære skemagrupper (A, B, C).