Kloning til behandling

Transkript

1 Kloning til behandling Resumé og redigeret udskrift af åben høring i Folketinget den 22. november 2000 Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 1

2 Kloning til behandling Resumé og redigeret udskrift af åben høring for Folketingets Forskningsudvalg, Sundhedsudvalg og Udvalg vedr. Det Etiske Råd i Landstingssalen den 22. november 2000 Projektledelse i Teknologirådets Sekretariat: Morten Jastrup Teknologirådets rapporter 2001/(1) Resumé og redigeret udskrift: Claus Djørup, Fagpressebureauet ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Telefon: Fax: tekno@tekno.dk Rapporten er på Teknologirådets hjemmeside: Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 2

3 Forord Denne rapport er en redigeret udskrift af en åben høring om kloning til behandling, som blev afholdt på Christiansborg den 22. november Høringen blev afholdt af Teknologirådet for Folketingets Forskningsudvalg, Sundhedsudvalg og Udvalg vedr. Det Etiske Råd. Høringen havde baggrund i, at en ekspertgruppe under den engelske regering i august 2000 anbefalede, at man i Storbritannien tillod brugen af fostre til forskning i behandling med stamceller og såkaldt terapeutisk kloning skabelse af fostre, der skal bruges til behandling af voksne (se bilag). Den engelske ekspertgruppes forslag blev siden vedtaget af det britiske parlament. Formålet med høringen var, at orientere udvalgsmedlemmerne om udviklingen inden for forskningen i og reguleringen af stamcellebehandling og terapeutisk kloning i Danmark og internationalt. Rapporten indledes med et resumé, som giver læseren mulighed for at orientere sig i nogle af de centrale spørgsmål, der blev diskuteret på høringen. Resten af rapporten er opdelt i afsnit svarende til emneopdelingen i høringens program. Afsnittene indledes med oplægsholdernes mundtlige indlæg fulgt af en spørge- og debatrunde med Folketingets Forskningsudvalg, Sundhedsudvalg og Udvalg vedr. Det Etiske Råd. Oplægsholdernes skriftlige indlæg er trykt som bilag bagerst i rapporten. Denne høringsrapport kan ses på og hentes fra Teknologirådets hjemmeside Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke høringens oplægsholdere, der bidrog væsentligt til debatten. Teknologirådet, februar 2001 Morten Jastrup Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 3

4 Indhold Forord 3 Resumé 6 Indledning v. ordstyrer Hanne Severinsen, formand for Folketingets Forskningsudvalg 14 Stamcellers nuværende og kommende anvendelser Stamceller i det danske sygehus v. Peter Hokland 17 Terapeutisk kloning af stamceller v. Malclom A.S. Moore 21 Stamcellebehandling v. Harry Griffin 25 Spørgerunde 28 Kloning og andre kilder til stamceller Fordele og ulemper ved brug af stamceller hos husdyr v. Torben Greve 33 Muligheder i behandling med stamceller fra patienten selv v. Peter Ebbesen 35 Fertilitetsklinikkers rolle som leverandør til forskning v. Jakob Ingerslev 37 Kloning på tværs af dyrearter v. Peter Holm 40 Spørgerunde 42 Udenlandske overvejelser om terapeutisk kloning og andre stamceller Engelske erfaringer v. Derek Morgan 48 Diskussionen i USA om stamcellebehandling og kloning v. Søren Holm 52 EU-kommissionens etikgruppe v. Dietmar Mieth 55 (Dansk lovgivning tillader kun forskning på overskudsæg) 57 Spørgerunde 58 De etiske overvejelser Terapeutisk og mennesketlivets ukrænkelighed v. Kurt Christensen 67 Konflikten mellem bioetik og hensynet til den konkrete patient v. Niels Jacobsen 69 Uden æg, ingen terapeutisk kloning v. Lone Nørgaard 72 Etisk Råds syn på terapeutisk kloning v. Erling Tiedemann 74 Spørgerunde 77 Regulering af kloning Den danske lovgivning om terapeutisk kloning og anvendelse af stamceller v. Mette Hartlev 85 Betydningen af national regulering af stamcelleforskning og kloning v. Karen Elisabeth Rosén 89 Patentering af det menneskelige legeme og dets bestanddele v. Tine Sommer 92 Spørgerunde 94 Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 4

5 Debat 102 Afslutning 115 Bilag Program 116 Præsentation af oplægsholdere 120 Skriftlige oplæg Peter Hokland 125 Malcolm A.S. Moore 128 Harry Griffin 134 Torben Greve 139 Peter Ebbesen 143 Jakob Ingerslev 148 Peter Holm 152 Derek Morgan 156 Søren Holm 160 Dietmar Mieth 163 Kurt Christensen 185 Niels Jacobsen 190 Lone Nørgaard 192 Erling Tiedemann 197 Mette Hartlev 204 Karen Elisabeth Rosén 210 Tine Sommer 216 Vedtagelse fra Europaparlamentet 7. september Retningslinier for stamcelleforskning fra USA s National Institute of Health 222 Europarådets tillægsprotokol om forbud mod menneskekloning 231 Resumé af rapport fra den engelske ekspertgruppe 234 Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 5

6 Resumé af journalist Claus Djørup, Fagpressebureauet Konflikten mellem hensynet til patienter og hensynet til fosteræg Stamceller fra det tidlige fosterstadium kan tænkes anvendt i behandlingen af alvorlige sygdomme ved at forny skadede organer, fordi stamceller af sig selv kan finde hen til det rette sted i kroppen og blive til det blod eller væv, som kroppen har brug for. Spørgsmålet er, om videnskabsmænd skal have lov til at bruge menneskeæg og levende menneskelige fosterceller til at behandle voksne mennesker. For eksempel ved at klone de voksne patienters celler. Vil vi acceptere at bruge det, som rummer potentialet til at blive et nyt menneskeliv, som en "redskabskasse" til at behandle andre mennesker? spurgte formand for Folketingets forskningsudvalg Hanne Severinsen i sin velkomst på høringen om "terapeutisk kloning og anvendelse af stamceller" den 22. november Læger og teologer har hver sine svar, der grundes i henholdsvis livets begyndelse og ansvaret over for den konkrete patient. Lektor cand. jur. Mette Hartlev, Københavns Universitet, konstaterede, at den nuværende befrugtningslov forhindrer, at der kan udføres forsøg på befrugtede æg, når formålet er at skaffe sig adgang til embryonale stamceller til forskning eller behandling. Dansk lovgivning tillader kun forskning på overskudsæg med to specifikke formål, nemlig at forbedre in vitro teknikken (reagensglasbefrugtning) eller præimplantationsdiagnostikken. Disse regler gælder uanset æggenes oprindelse, og hverken udenlandske æg, der importeres til Danmark (med eller uden kerner) eller stamceller skabt af udenlandske æg kan lovligt anvendes i dansk forskning, vurderede Mette Hartlev. Etik mellem tingsliggørelse og nye helbredelsesmetoder Formanden for Etisk Råd, Erling Tiedemann, kogte de etiske overvejelser i rådet ned til to positioner, der er uenige om menneskeægs og fosteranlægs moralske status. Den etisk-restriktive position fastholder, at et fosters moralske status og dermed ret til beskyttelse er den samme fra undfangelsen til fødslen. Derfor anbefaler tilhængerne af denne "position 1", at man siger nej til at bruge fostre og æg i stamcelleforskningen, da de ser det som en tingsliggørelse af "livets skabelse". Brugen af fostre er problematisk uafhængigt af metode og hensigt. Den etisk-pragmatiske position slår på, at formålet er behandling af alvorlige sygdomme og at sikre substantielle værdier. Derfor kan det forsvares at bruge tidlige fosteranlæg. For tilhængerne af "position 2" giver det ikke mening at tale om et individ eller individualitet i den tidligste embryonale fase, hvor der er tale om et fosteranlæg og ikke om et foster. De afviser, at terapeutisk kloning leder til reproduktiv kloning, altså fuldt udviklede levedygtige kloner af mennesker. Erling Tiedemann opponerede imod det, han ser som "opgivelse af et menneskesyn og en respekt Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 6

7 for menneskets værdighed" ved at lade det medicinsk-industrielle kompleks og de dertil knyttede kapitalinteresser sætte dagsordenen for, hvad der skal forskes i. Livet starter ved undfangelsen Docent dr. theol. Kurt Christensen, Menighedsfakultet, sagde nej til at bruge embryonale stamceller i respekt for, at livet starter ved undfangelsen. Et ja til terapeutisk kloning med efterfølgende tilintetgørelse af klonen er en problematisk udfordring af vores kulturelle og religiøse forbud mod at dræbe andre mennesker. Brug i stedet de næstbedste muligheder såsom stamceller fra navlestrengsblod og moderkage eller de stamceller, som vi alle bærer i kroppen. Hjælp og dermed også sygdomsbehandling skal ske på etisk forsvarlige præmisser. Vi står over for et grundlæggende og principielt valg: enten accepterer vi kloning, og dermed i realiteten kloning uden grænser, eller vi tager afstand fra al kloning af humant liv, mente Kurt Christensen. Han tager for givet, at i tilfælde af et ja til terapeutisk kloning stilles man i fremtiden over for et for ham uantageligt krav om tilladelse til at lade en klon udvikle sig så langt i fosterstadiet, at man kan udtage egentlige organer eller organanlæg fra den, hvis det viser sig at være den teknisk billigste eller nemmeste løsning. Forbud mod ægdonation af hensyn til kvinder Lektor Lone Nørgaard, Dansk Kvindesamfund, talte imod fri ægdonation i respekt for svangerskabet, for et for et forbud imod befrugtning af menneskeæg i laboratorier, når formålet er grundforskning, samt et forbud mod fri ægdonation. "Vi ønsker forbud mod indgreb, som primært opfylder professionelle, forskningsmæssige og kommercielle interesser. Vi er imod fri ægdonation, fordi vi ønsker at beskytte kvinder mod operative indgreb, som ikke øger deres egen sundhed," sagde Lone Nørgaard. Hun glædede sig over, at Sundhedsministeriet fastslår, at lovgivningen beskytter kerneløse æg. Det betyder pr. definition, at et kerneløst menneskeæg stadig væk er et menneskeæg, selv om arvemassen er fjernet. Pligten over for patienten Overlæge, dr. med. Niels Jacobsen, Rigshospitalet, advokerede for det etiske ansvar over for den konkrete patient. Moralsk status tilkommer patienten og kan ikke udledes af biologi. Det giver ikke ægget moralsk status, at der er biologiske grunde til at sidestille embryonet med et menneske. Glidebaneargumentet var gennemgående på høringen, og han var uenig i, at man kan afvise terapeutisk kloning ved hjælp af et glidebaneargument. Vores stillingtagen til et spørgsmål i dag fritager os ikke fra at tage stilling til det følgende spørgsmål i morgen, understregede Niels Jacobsen. Den største fare for en glidebane ligger i øvrigt i at acceptere, at embryonet har moralsk status, fordi derved risikerer man at begå vold mod menneskelivets værd, hvis man ikke kan anvende embryoner og må smide overskydende æg væk. Etisk dilemma at nægte patienter behandling Celleterapi kan hjælpe hver tiende person, og det er et etisk dilemma at nægte patienter behandling, Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 7

8 anførte videnskabelig vicedirektør Harry Griffin fra det skotske Roslin Institute. Forskning i at klone menneskeæg og i stamceller forbedrer mulighederne for at lære at reprogrammere patientens egne celler. Hvis vi lærer at reprogrammere voksne celler til at opføre sig som stamceller, kan vi behandle de mange patienter uden den etisk svære brug af menneskeæg. Kloning af mennesker vil aldrig blive en praktisk anvendelig metode i behandling af enkeltpatienter, fordi der simpelt hen ikke er tilstrækkeligt menneskelige æg til rådighed. Terapeutisk kloning er for Harry Griffin en hjælp i den embryonale forskning, der skal lære os at omprogrammere voksne celler. På Roslin Institute i Edinburgh studeres omprogrammeringen i får og mus, og den forståelse skal på et eller andet tidspunkt afprøves på menneskelige celler, æg og embryoer. Levedygtigt væv i år Terapeutisk kloning rummer ikke kun mulighed for at erstatte beskadiget eller sygdomsramt væv med friske stamceller. Det giver os også mulighed for at forynge organer med ungt sundt væv, som kan leve i år, konkluderede professor Malcolm A.S. Moore fra Sloan-Kettering Institute i New York. I sidste ende kan celleforyngelsen være det klinisk mest interessante ved brug af kloning i behandlingen. I sin yderste konsekvens betyder det, at den menneskeoige levealder kan forlænges til år ved at holde sygdomme på afstand via celleforyngelse, mente Malcolm A.S. Moore. Embryonale stamceller kan ikke erstattes af voksne stamceller Voksne stamceller kan ikke erstatte embryonale, fordi de voksne stamceller kan være forurenede med sygdomme og har kortere kromosomender (kromosomerne bærer arveanlæggene, generne), dvs. at de er ældede, pointerede Malcolm A.S. Moore. Denne ældning forstærkes, når stamceller fra voksne bruges til behandling af donoren selv, som man gør i flere leukæmibehandlinger. En voksen leukæmipatient, der med succes har gennemgået behandling med kraftig kemoterapi og efterfølgende har fået en transfusion med egne stamceller, vil have et immunforsvar, der er op mod 40 år ældre end resten af kroppen. Det betyder, at patienten er næsten lige så sårbar over for f.eks. lungebetændelse som en 80-årig. Genterapi er faldet til jorden Genterapi har været opreklameret, og nogle af de ting, genterapi skulle have kureret, kan kureres med stamceller, vurderede overlæge, dr. med. Peter Hokland, Århus Amtssygehus. Han appellerede om, at dansk forskning får lov at engagere sig i den teknologiske udvikling, der kan vise sig at have stor betydning for behandlingen af bl.a. Parkinsons syge, dissemineret sklerose, Alzheimers, hjerte-karsygdomme og kræft. Ledige nicher til danske forskere Vi er bagud, men danske forskere kan sagtens finde en niche inden for dette store felt og opnå en ekspertise til at opdyrke det, mente Peter Hokland. Det er en fordel at samarbejde med industrien, pointerede professor, dr.med. Peter Ebbesen, Kræftens Bekæmpelse. Den store viden og intelligens i den private verden skal inddrages så meget som muligt i denne udvikling, mente han, men påpegede dog, at offentlige forskningsmidler ofte Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 8

9 giver gode resultater. Kvaliteten i forskningen sikres ved konkurrencen om de offentlige forskningsmidler. Behov for ekspertise, når nye behandlingsformer skal anvendes De europæiske patienter vil være særdeles ufordelagtigt stillet om 20 år, hvis ikke landene sørger for at være med i forskningen og opbygge en ekspertise inden for alle aspekter af stamcelleforskning, advarede Harry Griffin. Hvis landene ikke har personer med erfaring baseret på forskning, her det en stor ulempe, når man skal til at anvende de nye behandlingsmetoder. USA og Storbritannien får bioteknologisk forspring Privat finansieret forskning i stamceller er stort set ureguleret i USA, men forbundsregeringen betaler ikke for fremstilling af embryonale stamceller med offentlige midler uanset fra hvilke typer af embryoner, disse stamceller kommer fra, oplyste professor Søren Holm, Manchester University. Ikke desto mindre er det lovligt for de føderale myndigheder at erhverve stamceller, som er fremskaffet med private midler. Hvis det offentlige ikke er parat til at finansiere denne grundforskning, så den kan styres af det offentlige, har det konsekvenser, pointerede lektor Derek Morgan, University of Cardiff, som er medforfatter til en "forsigtig" betænkning om stamcelleforskning fra Storbritanniens øverste sundhedsmyndigheder. En af konsekvenserne er, at markedsorienterede virksomheder fører an, og det rummer både omkostninger og fordele. I Storbritannien er forskning på menneskeæg og -fostre er tilladt til visse formål (der minder om de tilladte formål i Danmark) ifølge loven Human Fertilisation and Embryology Act fra 1990, oplyste Derek Morgan. I Storbritannien er forskning, der omfatter skabelse af embryoner ved at udskifte cellekernen, ikke forbudt i henhold til loven, så længe det er sker inden for fem tilladte forskningsområder. Derek Morgan pegede på en overset anbefaling vedrørende behandlingen af mitochondriesygdomme, hvor man har større udsigt for praktisk anvendelse end de øvrige forskningsbaserede behandlinger. Er det mere etisk at destruere embryoer fra fertilitetsbehandling end at skabe embryoer til forskning? spurgte han. Uetisk at kassere klonbare embryoner Overlæge, dr. med. Jakob Ingerslev, Skejby Sygehus, fortsatte ad den vej og spurgte, om det er mere uetisk at kassere embryoer fra fertilitetsbehandling end at bruge dem til forskning i kloning, når formålet er behandling. I øvrigt er der ikke mange brugbare æg at hente til forskningen på fertilitetsklinikker i Danmark, vurderede han. De private klinikker i USA arbejder under et langt større økonomisk pres og laver derfor langt flere overskudsæg i jagten på en høj succesrate. Mildere hormonbehandlinger i det offentlige danske sundhedssystem giver færre æg, og nedfrosne overskudsæg er ofte uegnede til stamcelleforskning. Offentlig finansiering som modvægt til privat friløb Europaparlamentet vedtog i september 2000 med et lille flertal en henstilling til medlemsstaterne Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 9

10 om at forbyde al forskning i en hvilken som helst form for menneskelig kloning, og den henstilling går igen hos anbefalingerne fra EU-kommissionens etikgruppe EGE, som teologiprofessor Dietmar Mieth, Tübingen Universitet, repræsenterede. EGE sætter hensynet til kvinder, der ikke skal presses til at levere ubefrugtede æg, højere end fjerne perspektiver for behandling og en forskning, der kræver et stort antal æg for at sikre en levedygtig cellekultur. Dietmar Mieth talte om instrumentalisering af menneskeligt liv. "Terapi" er politiseret vildledning, og formålet er for usikkert i forhold til midlet. Selv om der er forbehold f.eks. i EU-parlamentet over for embryoforskning, kan der alligevel indgås et politisk kompromis gående ud på, at det er bedre at det offentlige betaler for forskning på menneskelige embryoer end at overlade hele denne forskning til det private initiativ, sagde Dietmar Mieth. Han opfordrede landene og EU til at begynde forfra med patentreglerne på levende organismer. Patentdirektivet er svækket på grund af modstand fra flere EU-lande, og opfindelse er blevet til opdagelse i patenteringen. Organdyrkning og xenotransplantation Peter Ebbesen var ikke i tvivl om, at man i fremtiden i hvert fald i dyreforsøg vil kunne udtage organer fra forskellige stadier i fostertilstanden og dyrke dem videre i forskellige dyrkningskamre og få en vis videreudvikling. Man kan f.eks. altså dyrke et foster til forskellige stadier for at bruge dem som en slags reserve. Malcolm Moore præciserede, at der i store dele af forskermiljøet ikke længere tales om transplantering af hele organer som lever, nyrer og bugspytkirtler, men om at reparere skader på patienters organer ved at transplantere stamceller, der selv finder frem til skaden og reparerer den. Harry Griffin gjorde opmærksom på en praktisk begrænsning på størrelsen af væv, man kan dyrke i laboratorier. På grund af ilttilførslen er det tykkeste stykke væv, man indtil videre kan dyrke i laboratoriet, millimeter små stykker brusk. Professor Toben Greve, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, mente, at de stamceller, man er ude efter til behandling, kan man lige så godt få fra et voksent individ. Man har altså ikke brug for fostre. Søren Holm påpegede, at en ganske betydelig gruppe forskere er overbevist om, det kan lade sig gøre at dyrke væv og organer, selv om der er uhyre problemer forbundet med det. Det bekræftede journalist Peter Hesseldahl fra salen. På Harvard Medical School havde Peter Hesseldahl set dyrkning af en komplet blære, som var lavet af stamceller fra en hund og genindsat i hunden. Harry Griffin afviste relevansen af dette ved at fastslå, at en blære er "en sæk" og ikke et komplekst organ ligesom en nyre, en lever eller et hjerte. Der er en kronisk mangel på organdonorer, og xenotransplantation (organer fra f.eks. grise) kræver omfattende overvågning af modtagerne og deres seksualpartnere og er derfor urealistisk, vurderede Derek Morgan og tilføjede, at al udvikling af nye transplantationsmetoder har en etisk pris, men grundforskning er nødvendig i søgen efter alternativer. Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 10

11 Videnskab taler imod menneskekopier Reproduktiv kloning af mennesker er der i almindelighed modstand imod af både etiske og biologiske årsager. Niels Jacobsen afviste reproduktiv kloning alene på grundlag af videnskabeligt funderede argumenter om indskrænkning af den genetiske rigdom. Pointen lå i, at videnskabelige argumenter mod nye metoder og muligheder er mere holdbare end følelsesmæssige argumenter. "Intuitive, emotionelle argumenter holder sjældent mere end år, mens man står meget stærkere, hvis vi virkelig kan dokumentere, at det er skadeligt for fremtidige generationer at prøve at ændre på arvemassen eller tilsvarende ting," erklærede Niels Jacobsen. Reproduktiv kloning giver skravl Andre biologiske fakta end biodiversitet taler imod forplantningskloning på mennesker, for det er nogle skravl, der kommer ud af det, og man ved ikke hvorfor, sagde Torben Greve. Husdyrforskningen har positive erfaringer med voksenkloning, men der er også problemer, understregede han. Det kræver målrettet forskning. Forskningen kan ikke klare sig med ét æg, som man tog stamceller fra og derefter dyrkede i det uendelige til brug for forskere. Der skal givetvis mange æg til, også fordi man ikke ved på forhånd, hvilke er egnede, forklarede Torben Greve. Han foreslog at starte forskning i dyrkbare cellelinier for at afhjælpe manglen på ubefrugtede menneskeæg. Kvægæg som mellemvej Helbredelse er vigtigere for en patient end skepsis over for stamceller fra andre dyrearter, mente seniorforsker Peter Holm, Forskningscenter Foulum. Han tror, at de fleste sukkersygepatienter gerne vil undergå en behandling med celler fra et dyr, hvis de kan blive fri for insulinsprøjten. Han så en eventuel kilde til stamceller i at klone på tværs af dyrearter ved at bruge ægceller fra dyrearter som modtagere af kernen med arveanlæggene fra den patients celle, man vil klone, f.eks. ved at lægge en menneskecelles kerne ind i et æg uden cellekerne fra en ko. Han tilføjede straks, at man nærmest intet ved om kloning på tværs af dyrearter. Et af perspektiverne er, at mitochondrier (cellens kraftværk, der bærer på et dusin gener) fra dyr kan kommunikere med kerner fra menneskeceller. Peter Holm forestillede sig, at man kunne bytte kvægmitochondrier ud med mitochondrier fra humane celler, så man fik en ren menneskecelle ud af det, men inden da skal en masse hvis'er elimineres gennem forskning. Endelig vil voksne stamceller nærme sig den embryonale celle, efterhånden som man bliver klogere på hvilke faktorer, der reprogrammerer cellerne til at opføre sig som fosterceller. Lovgiverne må tage højde for den glidende overgang, når voksne celler nærmer sig det embryonale stadium. Ni ud af ti kvinder ønsker - når det er gratis - at deponere navlesnorsblod, der senere kan bruges i behandling af visse sygdomme og kan anvendes til at styrke immunforsvaret i alderdommen, oplyste professor Peter Ebbesen, Kræftens Bekæmpelse, om 10 års erfaringer med den privatfinansierede navlestrengsbank i Fredericia. Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 11

12 Nationale domstole kan dæmpe patentliberalisering Adjunkt Tine Sommer, Handelshøjskolen i Århus, forudså problemet med stofpatenter, der kan monopolisere diagnosticering af genetisk betingede lidelser. Hverken europæisk og dansk patentlovgivning tillader, at man tager patent på en fremgangsmåde til kirurgisk eller terapeutisk behandling eller til diagnosticering af lidelser på mennesker eller på dyr. Imidlertid kan man få det problem, at et patent på et gen eller på en stamcelle, fordi det er et stofpatent, kan hindre den frie diagnosticering. Politikerne har tilladt vidtgående patentering ved at tillade patentering på gener og ikke kun på deres anvendelse, mente lektor Jens Schovsbo, Københavns Universitet, som var bisidder for Tine Sommer. De nationale domstole vil nok forsøge at fastholde klassiske patentretlige dyder om, at patentsystemet skal tilføre innovation og stimulans til samfundet. Det er ikke patentrettens opgave eller formål at ødelægge samfundet eller føre til asociale eller aetiske resultater. Nationale domstole bliver afgørende i udviklingen af retspraksis det europæiske patentsystem. Han understregede, at et patent ikke giver ret til udnyttelse, men hindrer andre i kommerciel udnyttelse af opfindelsen. Bioteknologiske job Udvikling inden for bioteknologien kommer ofte overraskende for offentligheden, fordi virksomhedernes forskningsresultater holdes hemmelige indtil patentoffentliggørelsen, påpegede dr. med. Karin-Elisabeth Rosén, Lunds Universitet. Den amerikanske regulering er vidt forskellig fra den europæiske. USA har ingen restriktioner på privatfinansieret stamcelleforskning eller terapeutisk kloning. Hvad er konsekvenserne af manglende lovgivning både på europæisk niveau og i forhold til USA/Europa? spurgte Karin-Elisabeth Rosén og svarede, at den europæiske biotekindustri ikke vil have de samme muligheder som den amerikanske, hvis der ikke er nogen restriktioner i USA, og hvis lovgivningerne på begge sider af Atlanterhavet ikke harmoniseres. Offentlig fravær giver endnu flere private patenter Selv om man beslutter at begrænse forskning og udvikling i stamcelle- og terapeutisk kloning i Danmark, vil det sandsynligvis bare foregå i Storbritannien og USA, så en sådan beslutning i Danmark vil stort ikke betyde noget for forskningsområdets samlede udvikling, vurderede Karin- Elisabeth Rosén. Alligevel vil national lovgivning have en værdi i de kommende internationale diskussioner om regulering af forskningens resultater. Derfor opfordrede hun til, at alle lande gør deres egen stilling op gennem national lovgivning. Videre advarede hun om, at fravær af offentlig deltagelse i forskningen betyder, at private firmaer vil ligge inde med alle patentrettigheder, hvilket igen kan medføre, at der vil ikke være nye behandlinger til rådighed til overkommelige priser. Endelig anbefalede Karin-Elisabeth Rosén en sektorspecifik lovgivning snarere end et generelt forbud mod kloningsteknikker. Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 12

13 Komitesystem og ægdonation Peter Hokland foreslog at oprette et nævn til godkendelse af forskning på området, eftersom medlemmerne af det videnskabsetiske komitésystem er overbebyrdede. Erling Tiedemann foreslog i stedet at styrke den eksisterende Centrale Videnskabsetiske Komité frem for at etablere et nyt nævn. På baggrund af erfaringer fra den veterinære verden rejste Peter Holm spørgsmålet, om ægdonation fra afdøde på linie med organdonation var et svar på manglen på æg. Kan ikke undgå forskning i embryonale stamceller i en periode Der er voksne stamceller, som har vist sig at være omprogrammerbare, så de kan bruges til flere typer behandling ligesom embryonale stamceller. Imidlertid undgår man ikke at bruge de embryonale stamceller i forskningen, mente Peter Hokland og tilføjede, at en investering i den slags forskning også kunne medføre, at vi hurtigere bliver gjort uafhængige af at bruge stamceller fra embryoner, og der må man også være klar til at lovgive. Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 13

14 Indledning Hanne Severinsen (ordstyrer): Det er et stort spørgsmål, vi skal diskutere i dag. Vi står over for et muligt gennembrud i behandlingen af alvorlige sygdomme som kræft, parkinsonisme og diabetes, der både for familier og for samfundet koster dyrt. Midlet, der tegner til at kunne give os dette gennembrud, er de såkaldte stamceller. Det er på sin vis de celler, vi alle er kommet af. Det er de celler, der fra det tidlige fosterstadium udvikler sig til et helt barn. Det er en lille klump celler, der i løbet af en graviditet deler sig og bliver til blod, knogler, hud, muskler og organer og alle de andre ting, en menneskekrop består af. Det er stamcellernes evne til at dele sig og ændre sig, som forskerne gerne vil undersøge. Hvis vi lærer disse små cellers særlige muligheder, kan vi måske skabe kure til sygdomme, der i dag er uhelbredelige. Det er muligt, at vi kan forbedre gamle menneskers livskvalitet ved at styrke deres immunforsvar. Det er måske endda muligt at reparere eller skabe helt nye organer til mennesker med svigtende hjerter, nyrer osv. Kloning er én af de metoder, man regner med kan bruges til at drage nytte af stamceller. Med samme teknik, der i 1997 skabte det klonede får Dolly, kan man med et menneskeligt æg skabe stamceller, der har præcis den samme arvemasse som en patient. De celler kan dyrkes og transplanteres til patienten uden risiko for, at patientens egen krop afstøder dem. De ligner på mange måder det perfekte redskab til behandling. Det er det, der er den terapeutiske klonings lovende muligheder. Måske har vi også her på længere sigt alternativer til den i dag brugte teknik med at transplantere organer fra organdonorer, hvor vi har mangel i dag, og derfor er forskere i gang med at udvikle alternativer som xenotransplantation - transplantation fra dyr til mennesker. Disse transplantationsmuligheder rummer et væld af problemer, som vi måske kunne komme ud over ved kloning af stamceller, der rummer løfter om måske at være en uudtømmelig kilde til erstatningsceller og væv. Men der er en pris, som nøje må overvejes. Vil vi acceptere at bruge det, som rummer potentialet til at blive et nyt menneskeliv, som en "redskabskasse" til at behandle andre mennesker? Måske vil man endda opleve et pres for at skabe flere befrugtede æg alene med det formål at behandle voksne mennesker. Hvordan vil det påvirke vores opfattelse af mennesker og menneskefostre? Vil nogen begive sig ud i at patentere sådanne væsener? Står vi over for virkeliggørelsen af Huxleys fagre nye verden? Alle siger selvfølgelig, at de ikke ønsker, at der skal være nogen mulighed for at skabe nyt liv, en reproduktiv kloning. Men kommer vi alligevel uforvarende til at bevæge os ud på en glidebane? Der er flere ting at overveje. Andre grene af forskningen peger i retning af, at det måske er muligt at få de gode effekter af behandlingen med stamceller uden kloning og uden brug af celler fra fostre. Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 14

15 Alle mennesker har stamceller i sig, også voksne. Disse celler er ikke så lette at bruge og få til at udvikle sig som stamceller fra fostre, men allerede i dag bruges disse stamceller i flere typer kræftbehandling. Forskning på dyr peger på, at det kan blive muligt at gøre disse stamceller fra voksne dyr lige så brugbare som fosterstamceller. Det lyder jo besnærende. Kan vi ikke høste gevinsten fra stamcellerne og undgå de etiske problemer ved at bruge æg og fostre? Men der, hvor vi står nu, ved vi ikke, om det nogen sinde bliver muligt uden forskning på menneskelige æg og tidlige fostre. Så vil vi tage det på os eventuelt at forbyde den forskning? Det er blot nogle af de dilemmaer, som udviklingen i bioteknologien stiller os over for som lovgivere. Andre eksperimentelle behandlingsmetoder lover også behandling til uhelbredeligt syge menneske, men de har alle en pris og en risiko. Som lovgivere er det vores pligt at forsøge at orientere os i dette farvand af mange, men ofte uklare løfter og trusler. Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 15

16 Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 16

17 Stamcellers nuværende og kommende anvendelser Oplægsholdere: Peter Hokland Malcolm A.S. Moore Harry Griffin Stamceller i det danske sygehusvæsen Peter Hokland: Jeg har fået til opgave at beskrive, hvilke tiltag der allerede er indført i det danske sundhedsvæsen vedrørende stamceller og ud fra det prøve at se fremad mod, hvad der vil ske i udlandet i det kommende årti inden for denne behandling, der indebærer kloning og stamceller, som enten direkte eller indirekte kan få afsmittende virkning på danske forhold. Det er med vilje, at jeg ikke har nævnt ordet "terapeutisk kloning" eller "kloning til behandling". Jeg arbejder til daglig med kloning, men ikke sådan, som det opfattes i titlen på denne høring. Jeg arbejder også hver dag med stamceller, men ikke den slags, vi skal tale mest om i dag. Hvordan kan det nu være? For det første står ordet "kloning" blot for en procedure, hvor man ved opsplitning fra en kompliceret blanding af celler opnår en renkultur, som man ønsker for at arbejde videre med den eller for at vurdere cellernes funktion. For mig er kloning således ikke noget følelsesmæssigt eller et etisk dilemma i den forstand, vi taler om i dag. Det er blot en afklaring af en opfattelse af en bestemt slags celler, enten man så at sige udvinder en større eller mindre del af den, eller man bare ønsker at undersøge dem her og nu. Stamceller i den daglige behandling Når jeg ydermere siger, at jeg arbejder med stamceller næsten hver dag, skal det ikke forstås som nogle laboratoriestudier, der udføres mere eller mindre fjernt fra patienterne. Mit arbejde er direkte knyttet til behandlingen af alvorligt syge kræftpatienter, hvor vor erfaring udsiger, at de med konventionel behandling kun vil have en ringe chance for at blive raske. Selv om jeg arbejder med forskellige former for kræft, vil jeg her i det kommende tage patienter med leukæmi (blodkræft) som eksempel. Det er en sygdom, som starter i vores bloddannelse, som er et kompliceret og meget dynamisk system spredt rundt i kroppen. Det forsyner os med røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen, og hvide blodlegemer, hvor vi har mange undertyper, som udgør hovedhjørnestenen i immunsystemet. Endelig består det af blodpladerne, som får blod til at størkne og på den måde kan standse blødninger. Disse vidt forskellige celler stammer alle fra en fælles celle, den bloddannende stamcelle. Man har gennem studier på dyr regnet ud, at i en voksen menneskekrop sandsynligvis kun behøver at være Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 17

18 mellem og af den slags celler. De findes i vores røde knoglemarv, som sidder inde i knoglerne rundt omkring i vores legeme. Lad mig understrege, at stamceller har vi i alle vores organer også som voksne, ikke alene i fostertilstanden, men igennem hele vores livsforløb. Jeg tager kun blodet som eksempel, men vi kunne lige så godt have talt om stamceller f.eks. i leveren, huden eller musklerne. Tilbage til de bloddannende stamceller: De findes som sagt i vores knoglemarv, og vi har kendt eksistensen af dem i 30 år, bl.a. på grund af herren (Malcolm Moore) ved siden af mig, der er en af foregangsmændene. Der findes flere forskellige slags stamceller, der kan give anledning til dannelse af de blodceller, vi alle sammen har brug for, og lad mig bruge en analogi. Tænk på et træ. Det starter i roden, fortsætter op igennem stammen, forgrener sig til stadig mindre grene og til sidst til blade og blomster og senere frugter. Jo længere, vi kommer ud i grenene, jo mere specialiseret bliver delen af træet så at sige. På samme måde har vi det med stamceller. De mindst modne kan blive til alle blodets elementer, de mere modne kun til nogle af dem, de mest modne f.eks. kun til røde blodlegemer. Gendannelse af blodceller Hvad har dette med patienter med kræft at gøre? Jo, inden for kræftbehandlingen antager de fleste af os, der arbejder med evidensbaseret medicin (og det er altså ikke det samme som vidensbaseret medicin), at øget behandlingsintensitet alt andet lige vil give en bedre effekt på kræftsygdommen. Hvad angår leukæmi, består behandlingen i de første faser udelukkende af cellegifte, dvs. kemoterapi. Vi vil gerne helbrede så mange patienter som muligt, og derfor er det vel også det rigtige at give en så intens behandling som muligt. Grunden til, at det ikke kan lade sig gøre, er, at jo mere intens behandlingen bliver, jo alvorligere bivirkninger er der ved at øge dosis. Overskrider man behandlingsintensiteten i kræftbehandlingen, vil det betyde, at de mest følsomme organer i kroppen vil beskadiges uopretteligt, og det mest følsomme organsystem i vores krop er faktisk knoglemarven. Husk på atomkraftulykken i Tjernobyl. Nogle af ofrene døde af knoglemarvssvigt, men først på det tidspunkt, hvor de celler, der var produceret før ofrene fik strålingen, var døde og der ikke voksede nye blodceller frem. Den måde, vi undgår sådan noget hos leukæmipatienten, der skal have en højdosisbehandling og har brug for den, er at tage nogle af hans stamceller ud, fryse dem ned, give ham behandlingen, som så har en grænseoverskridende karakter og intensitet, og som forhåbentlig vil kurere ham. Den behandling med nedfrysning er lige så indkørt, som det er at nedfryse andre celler, f.eks. befrugtede æg. Knoglemarvscellerne sprøjtes ikke ind, som man skulle tro, i patientens knogler igen. De kommer ind i en blodåre, fordi de er faktisk vant til at cirkulere rundt i kroppen og kan også høstes fra blodet i nogle situationer. Så stamceller kan vi altså også have svømmende rundt i kroppen. Det var stamcelleaspektet af mit arbejde. Cellerne anvendes altså kun til at genskabe bloddannelsen. De er fra voksne mennesker, faktisk fra patienterne selv. Det er så at sige hjælp til selvhjælp. Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 18

19 Teste antal stamceller Hvad med kloning. Hvor kommer det ind i dette scenario? Jo, vi kan faktisk teste, hvor mange stamceller vi har høstet fra en patient ved at dyrke nogle ganske få af dem i kulturskåle ved tilsætning af proteinstoffer, som fremelsker de stamceller. Ud fra den mangeartede blanding - vi kan faktisk også i nogle situationer oprense stamceller, men oftest vælger vi bare at høste cellerne fra patienten - kan vi klone stamcellerne til at vokse frem i bitte små kolonier, der netop er synlige med det blotte øje, og vi kan sige, hvor mange der er, vi har hentet ud fra patienten, og om der er nok. Så vi har faktisk klonet stamceller og vurderet deres funktion samtidig. Hurtig udvikling Hvorfor samles vi her i dag, når det er indkørt? Jo, jeg har været i dette felt i snart 25 år, og jeg må sige, at vi befinder os i absolut den mest spændende epoke, jeg har været med til. Personligt har jeg de seneste 5 år fået kuldkastet mange af mine forudfattede meninger om bloddannende stamceller. Heldigvis, fordi perspektiverne i det, vi skal høre, bl.a. i de kommende indlæg, er så banebrydende inden for helt basal cellebiologi, at man - hvad enten man opfatter det som etisk anstødeligt eller ej - bliver nødt til at tage stilling til det. Dogme 1: Det er kun i begrænset omfang, at man kan omprogrammere en celles modningsprogram i laboratoriet. Det er modbevist på embryonal, på fosterstamcelleniveau. Dér kan man få celler i kulturskåle til at vokse ud til alle kroppens celler så at sige. Dogme 2: Jo mere modne, stamceller er, jo mindre kan de ændres. Altså en blodstamcelle kan f.eks. ikke blive til andre celler. Forkert? Det er godtgjort fra studier i mus, at man under de rette omstændigheder kan få nerveceller til at modnes til blodstamceller og herfra til alle blodets elementer. Ofte fremdrages USA som et sted, hvor udviklingen går hurtigt. Hvad enten vi som behandlere i det danske sundhedssystem vil det eller ej, vil vi i den kommende tid vil blive bombarderet med ny information, nye gennembrud, som vil gavne vores patienter på kortere eller længere sigt. Her må jeg sige, at det, man hører i forbindelse med gennembrud i nyhedskonferencerne, at "ja, det er meget godt, det sker, men der vil gå 10 år, før det kommer vores patienter til gavn". Det vindue snævres stadig mere ind og bliver kortere. Der er kortere fra den epokegørende opdagelse og til at anvende tingene klinisk. Patienter opsøger selv information og stiller krav Måske er en anden udvikling lige så vigtig. Patienterne bliver heldigvis dygtigere til at læse om de ting, vi laver, enten i aviserne, i medierne eller på internettet. I USA oprettes lynhurtigt chatrooms Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 19

20 om nye behandlingstiltag, om stoffer der er gennemprøvet, dets bivirkninger og hvordan man får det stof. Vi har et ansvar som behandlere i sundhedsvæsenet for at gå aktivt ind i debatten, og det gælder også anvendelsen af stamceller. Vi må være forberedte på, at patienterne stiller krav ikke alene om information, men også til hvad vi i Danmark kan tilbyde af dokumenteret - jeg understreger - dokumenteret effektiv behandling. Forskningsministeren har i en avisartikel efterlyst, at vi som behandlere også er meningsdannere. Der ser jeg frem til en debat om. Lægestanden er altid interesseret i at diskutere behandlingstiltag, som er gennemprøvede og ikke bare er på enkelt patientbasis. Vi er klar til at bidrage til udviklingen, og i de skandinaviske lande har vi en lang og god tradition for bioteknologisk forskning. Stamceller og kloning vil uden tvivl fylde meget her, og spørgsmålet er: skal vi stå på toget nu, og hvilket tog skal det være - et TGV-tog, et lyntog eller et bumletog? Videnskabsetiske komitésystem utilstrækkeligt For at blive i analogien: Hvilken køreplan skal vi køre efter? Hvor og hvor mange stopsignaler skal vi lægge ind? Når ministeren direkte efterlyser meningsdannelse, vil jeg gerne sige, at jeg ikke mener, at det videnskabsetiske system i dette tilfælde vil være nok i sig selv. I USA har man fire instanser, man skal igennem for få godkendt et projekt, som det vi taler om i dag. Jeg synes minimum, vi burde have et i Danmark. Rapport: Kloning til behandling høring i Folketinget den 22. november 2000 side 20