EUC Nord. Praktikmodeller. -en analyse. soeb

Transkript

1 EUC Nord Praktikmodeller -en analyse soeb

2 Indhold Praktikmodeller på EUC-Nord - analyse... 4 De fire modeller kategoriseret efter lighed med praksis... 5 Opgaver på skolen uden kundeforhold... 6 Indledning kort beskrivelse af læringsrummet:... 6 Aktiviteter og logik:... 6 Læringspotentiale:... 6 Læreprocesserne:... 7 Instruktørrollen:... 7 Aftaler:... 7 Logistik:... 7 Økonomi:... 7 Opgaver med skolen som kunde... 8 Indledning kort beskrivelse af læringsrummet:... 8 Aktiviteter og logik:... 8 Læringspotentiale:... 9 Læreprocesserne:... 9 Instruktørrollen:... 9 Aftaler: Logistik: Økonomi: Opgaver på skolen for eksterne kunder Indledning kort beskrivelse af læringsrummet: Aktiviteter og logik: Læringspotentiale: Læreprocesserne: Instruktørrollen: Aftaler: Logistik: Økonomi:

3 Opgaver for eksterne kunder udenfor skolen Indledning kort beskrivelse af læringsrummet: Aktiviteter og logik: Læringspotentiale: Læreprocesserne: Instruktørrollen: Aftaler: Logistik: Økonomi: Sammenfatning: Skema over kompetencer og mål i de fire modeller

4 Praktikmodeller på EUC-Nord - analyse Antagelser der ligger til grund for denne analyse er inspireret af rapporten Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik 1, hvor skolens elever og instruktører har deltaget i interviews. Derudover bygger antagelsen på deltagende observation med tilhørende interviews af skolens SKPinstruktører om instruktørrollen og arbejdet som instruktør. Det er på baggrund af dette arbejde at modellerne i analysen er defineret. Kompetenceudvikling i virksomhedspraktikken er underlagt produktionsrationalet, som oftest er opgavebundet. Det bliver derfor arbejdsopgavens udformning, sammenhængen den indgår i og organiseringen der er bestemmende for, hvilke kompetencer lærlingen potentielt kan opnå. I virksomhedspraktikken deltager lærlingen sammen med erfarne svende der fungerer som rollemodeller for indtræden i faget. Lærlingen oplever at svende sammen med mestre og ikke mindst kunder stiller krav til kvaliteten og hastigheden af det arbejde han udfører. I skolepraktikken er det instruktørens arbejde, at planlægge og organisere opgaveløsningen men også at definere krav til kvalitet og sikre at de overholdes. Derfor kommer instruktøren til at spille en vigtig rolle i forhold til elevens opfattelse af krav til kvalitet, tempo og samarbejde, altså i det hele taget fagets indhold og normer. Det står klart at det centrale for skolepraktikken er arbejdsopgaven. Det er forskellen på opgavens karakter og rammen den udføres i, der definerer opgavens læringspotentiale og dermed instruktørens handlemuligheder i forhold til lærlingens kompetenceudvikling. I Analysen defineres modellerne derfor ved graden af lighed med praksis og det deraf følgende læringspotentiales stigende lighed med praksis. Centralt står også opgavens forankring i produktionsrationalet økonomi gives af kundeforhold og konteksten gives af virksomhedspraksis. Maksimal udnyttelse af en opgaves læringspotentiale er dermed afhængig af instruktørens evne til: at agere i feltet mellem forskellige typer af opgaver at udnytte rammer med varierende grad af produktionsrationale at tage nødvendige individuelle hensyn til lærlingens forudsætninger, interesser og muligheder 1 Christian Helms Jørgensen, Ida Juul: Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed for erhvervsuddannelserne

5 De fire modeller kategoriseret efter lighed med praksis 5

6 Opgaver på skolen uden kundeforhold Eksempel: Skolens praktikværksteder Indledning kort beskrivelse af læringsrummet: Tømrernes og murernes skolepraktik; værkstedsarbejde, øveopgaver m.m. her er ikke medtaget den form, hvor der er tale om individuelle elevopgaver, der har meget høj lighed med almindelige skoleopgaver, da disse stort set ikke forekommer på skolen. Skole-praksisforholdet Samarbejde med andre fag: Organisering: Aktiviteter og logik: En variation af opgaver der defineres af elever eller instruktør. Der arbejdes med udgangspunkt i elevens læring og individuelle udviklingsbehov. Logistik: Læringspotentiale: Defineret efter lighed med praksis, det vil sige hvor kompetencen der opnås kan siges at have lighed med den der opnås i virksomheden. Aktiviteter med praksislighed Værktøjshåndtering Motoriske færdigheder Materialeanvendelse Maskinbetjening Mængdeberegning Bestilling af materialer Planlægning af eget arbejde Tegningslæsning Kvalitetssikring Arbejdspladsindretning Personligt arbejdsmiljø Arbejdspladstilvænning Økonomi: Kvalitetskrav: Byggepladsindretning: 6

7 Det kræver planlægning og gode opgaver at undgå stor lighed med den opgaveløsning eleverne møde i skoleundervisningen. Det er muligt at arbejde med fagets organiseringer men der er ikke økonomiske faktorer der øver indflydelse. Når opgaven er organiseret som problembaseret projektarbejde giver det mulighed for at arbejde med krav til samarbejde, fælles kvalitetssikring, planlægnings- og projekteringselementer. Læreprocesserne: Praksisfællesskabet defineres af eleverne, med instruktøren som leder, der er sidemandsoplæring fra elev til elev. Instruktørrollen: Instruktørens bruger ressourcer på, at motivere og skabe drivkraft i opgaveudførelsen. Det er instruktørerne der skal definere krav til tidsforbrug og kvalitet samt vurdere arbejdets udførelse og kvalitet. Der er opfølgning på den enkelte elevs fremskridt og opgaverne tilpasses elevens forudsætninger udfra instruktørens vurderinger. Instruktørerne i interviewene giver samstemmende udtryk for nødvendigheden af at skolepraktik via en ramme er adskilt fra den ordinære skoleundervisning. Det kan være ved egen frokoststue eller en skurvogn også selvom opgaverne laves i skolens praktiklokaler. Aftaler: Aftaler indgås mellem instruktør og elev og ligner hovedsageligt aftaler som kendes fra ordinære skoleforløb. Logistik: At koordinere arbejde og opgaveløsning har lighed med andre skoleophold, det er op til instruktøren at redegøre for sammenhænge fra praksis. Økonomi: Der ingen økonomiske faktorer involveret i modellen, instruktøren inddrager betragtninger om forhold omkring tidsforbrug, kvalitet, materialepriser og materialeforbrug. 7

8 Opgaver med skolen som kunde Eksempel: Tømrer, snedker, murer og maler SKP Bredfald m.m. Indledning kort beskrivelse af læringsrummet: Opgaver med skolen som kunde har en bred sammensætning, i træfagene og malerfaget er der både tale om værkstedsopgave og opgave med vedligehold m.m. af skolens bygninger. Udgangspunktet er en selvstændig enhed organiseret på Bredfald i Hjørring og Hånbækvej i Frederikshavn. Organiseringen ligner på nogle områder den SKPvirksomhed som nogle skoler tilstræber. Murerne har valgt skurvogn som organisatorisk ramme og har ikke noget fast sted. Murerne har ikke værkstedsarbejde men deltager i vedligehold og omforandring. Skole-praksisforholdet Samarbejde med andre fag: Organisering: Logistik: Aktiviteter og logik: Der er en bred variation af opgaver fra små produktioner på værkstedet til mindre renoveringer og vedligehold med bygningsafdelingen som kunde eksempler er: Snedkerne laver borde til skolens HTX afdeling og de nye grundforløbslokaler Bænke som anvendes af skolen til gaver Murere og malere renoverer skolens gange med vandskuring og maling Tømrere sætter akustiklofter op til lyddæmpning i praktiklokaler og lærerkantine i murerafdelingen Fagene renoverer i samarbejde værelser på skolehjemmet Der er en varierende kombination af produktionslogik og elevens læring i centrum. Økonomi: Kvalitetskrav: Byggepladsindretning: 8

9 Læringspotentiale: Der er en vis grad af kundeforhold da det er bygningsafdelingen der definerer opgaverne. Da opgaverne endvidere udføres, synligt på skolen er der bevågenhed omkring proces og produkt da eleverne jo møder slutbrugerne. Der er oftest krav til planlægning, kvalitet, organisering og samarbejde som ligner praksis, i mindre grad til tidsforbrug, der er økonomiske overvejelser i det omfang instruktøren vælger at synliggøre sammenhængen mellem tidsforbrug og produktion overfor eleven. Aktiviteter med praksislighed Værktøjshåndtering Motoriske færdigheder Materialeanvendelse Planlægning af eget arbejde Tegningslæsning Mængdeberegning Bestilling af materialer Kvalitetssikring Arbejdspladsindretning Personligt arbejdsmiljø Planlægning af byggeproces Samarbejde Kundeforhold Kvalitetskrav ved renovering Arbejdsmiljø Læreprocesserne: Der er i flere tilfælde mulighed for at instruktøren arbejder med. Instruktørerne vælger det når der er mulighed for det. Der kan opnås en sidemandsoplæring som ligner svend/lærling forholdet. Der er mulighed for arbejdsinstruktioner som ligger tæt op af den praktiske udførsel i virksomhedskonteksten. Instruktørrollen: I det omfang instruktøren både, planlægger, leder og fordeler arbejdet, samtid med at han arbejder med og giver instruktioner, ligner rollen langt hen ad vejen den, som mester og svend har i en virksomhed. Vurderingen af elevens produkt og proces ligner evaluering i praktikken med kontant afregning og udbedring af fejl. En enkelt af instruktørerne bruger sidemandsoplæring, som metode, meget målrettet. Han bruger ofte, at en elev i en periode er makker med ham, så han kan følge eleven helt tæt i alle situationer. 9

10 Aftaler: Det er generelt skolens bygningsafdeling, der leverer arbejdsopgaverne. Der kan være en tidsplan med på opgaven, som skolepraktikeleverne skal overholde. Der er ingen økonomi mellem skolen og skolepraktikopgaverne. Materialerne faktureres af skolepraktikinstruktøren på bygningsafdelingens konto. Logistik: Skolepraktikinstruktøren planlægger opgavernes udførelse i samråd med bygningsinspektøren. Eleverne møder på den af skolens adresser, hvor arbejdet udføres, (lighed med praksis). Skolepraktik har egen vognpark til transport mellem opgaverne. Velfærdsfaciliteter på skolen kan benyttes. Økonomi: Der er for eleverne ingen synlig økonomi mellem skolen og skolepraktikken. Instruktørerne kan have et relativt stort elevantal, som derved kan dække instruktørernes lønomkostninger. 10

11 Opgaver på skolen for eksterne kunder Eksempel: Nye døre til Hirtshals fyr Indledning kort beskrivelse af læringsrummet: Skole-praksisforholdet Samarbejde med andre fag: Typisk værkstedsopgaver, formen eksisterer i træfagene og malerfaget (verificer). Aktiviteter og logik: På værkstedet kan instruktøren vælge, hvilken logik opgaven udføres efter. Organisering: Læringspotentiale: Aktiviteter med praksislighed Værktøjshåndtering Motoriske færdigheder Materialeanvendelse Planlægning af eget arbejde Tegningslæsning Mængdeberegning Bestilling af materialer Kvalitetssikring Arbejdspladsindretning Personligt arbejdsmiljø Planlægning af byggeproces Kundeforhold Kvalitetskrav ved renovering Tidsplanlægning Prissætning Logistik: Økonomi: Kvalitetskrav: Læreprocesserne: Instruktioner og oplæring ved instruktøren og arbejde og øvelse i praksis Byggepladsindretning: 11

12 Instruktørrollen: Vurdering af kvalitet i forhold til krav fra kunde. Planlægge, styre, sikre produktion og læring samt koordinere med andre håndværkere, projekterende og bygherre Aftaler: Aftalerne skal have alment godgørende formål. Logistik: Opgaverne udføres generelt på værkstedet med montage hos kunden. Økonomi: Der faktureres ingen lønomkostninger. Der kan faktureres materialeomkostninger. 12

13 Opgaver for eksterne kunder udenfor skolen Eksempel: Knivholt hovedgård renovering af tag Indledning kort beskrivelse af læringsrummet: Skole-praksisforholdet Samarbejde med andre fag: Formen anvendes i træfagene og murerfaget, der er tale om få, men markante opgaver. Flere faktorer skal være opfyldt før opgaven løb af stabelen. Aktiviteter og logik: Opgaverne som indgår i projektet udføres efter produktionsrationalet. Organisering: Læringspotentiale: Opgaven har samme læringspotentiale som en tilsvarende opgave udført af en virksomhed. instruktøren har mesterrollen. Logistik: Aktiviteter med praksislighed Værktøjshåndtering Faglige færdigheder Materialeanvendelse Planlægning af eget arbejde Tegningslæsning Mængdeberegning Bestilling af materialer Kvalitetssikring Arbejdspladsindretning Personligt arbejdsmiljø Planlægning af byggeproces Kundeforhold Kvalitetskrav ved renovering Tidsplanlægning Tidspres Samarbejde med andre faggrupper Byggeplads adfærd Arbejdsmiljø Stilladsarbejde Økonomi: Kvalitetskrav: Byggepladsindretning: 13

14 Læreprocesserne: Læreprocesserne er givet af opgaven, det er opgaven der kommer i først række og det der er muligt at lære af den givne opgave definerer lærerprocesserne. Instruktørrollen: Mester, svend, formand og instruktør, her skal instruktøren sikre produktionsflow, kvalitet, kundetilfredshed, samarbejde med andre entreprenører, sikkerhed, arbejdsmiljø altså udfylde alle sædvanlige funktioner som håndværker og leder. Samtid skal han, synliggøre og sikre, at eleven får udnyttet, opgavens læringspotentiale og lærer så meget som muligt. Aftaler: Før aftaler indgås er det vigtigt, at det lokale uddannelsesudvalg har godkendt opgaven, og at projektet ikke vil skabe økonomisk vinding for privatpersoner, men at arrangementet har et alment godgørende formål. Før opgaver for eksterne kunder udenfor skolen påbegyndes, skal der laves en kontrakt mellem skolen og den byggevirksomhed, som har opgaven. Skolen tegner ikke kontrakt med den enkelte bygherre, men altid igennem en byggevirksomhed. Kontrakten indeholder en beskrivelse over projektets omfang, forsikringsbetingelser, sikring af velfærds faciliteter samt en økonomisk model over betaling af projektet. Det er vigtigt, at kontrakten er udformet sådan, at det klart fremgår, at det er byggevirksomheden, der har ansvaret for opgaven. Det påhviler byggevirksomheden at føre normalt tilsyn med arbejdet. Eventuelle klager over arbejdets kvalitet skal afgives til skolen eller dennes repræsentant på pladsen, så snart at fejlen er konstateret. Klager efter skolepraktiklærlingene har forladt pladsen, kan ikke tages til følge. Logistik: Den logistiske opgave ved opgaver for eksterne kunder udenfor skolen er klart mere problematisk end de andre praktikformer i skolepraktik. Her udføres opgaven på byggepladsvilkår, det vil sige, at man ikke har de faste værksteder og velfærdsfaciliteter til rådighed. Logistikken med hensyn til tilvejebringelse af materialer skal klares. Udføres opgaven udvendigt, er der også et vejrlig at tage hensyn til. Alt i alt en meget mere kompleks opgave for instruktøren. I opgaver for eksterne kunder udenfor skolen kan transport af eleverne frem og tilbage fra arbejdspladsen være en vanskelig opgave. Skolerne og skolepraktik-værkstederne er normalt placeret centralt i lokalområdet, hvilket opgaven uden for skolen ikke nødvendigvis er. Det vil sige, at det kan være svært at få eleverne frem til arbejdstids begyndelse. Det kræver en stor grad af fleksibilitet fra instruktørerne og elevernes side. Tidsplaner på opgaven: På alle eksterne opgaver vil der være et samarbejde med andre håndværkere. Det stiller krav til at tidsplaner holdes. Elevantal: Da hovedopgaven i skolepraktik er at få eleverne ud i virksomhederne, kan der være et stort flow af elever på opgaven, hvilket vanskeliggør instruktørens opgave. 14

15 Økonomi: For at kunne holde den produktkvalitet, som forventes i markedet, er det nødvendigt med det forholdsvis lave antal elev pr. instruktør. Derfor opkræves en betaling for arbejdet hos byggefirmaet og dermed bygherre. Betalingen skal dække udgiften mellem det taxameter, eleverne udløser og udgiften til instruktør løn, transport mm. Dette beløb opkræves løbende på månedlige a conto beløb, Når opgaven er færdig fremsendes en endelig opgørelse. Ved at sammenkæde skolepraktik-opgaver og økonomi, opnår man, at skolepraktik-projekterne opnår stor grad af lighed med de markedsbetingelser, der hersker på en privat praktikplads. Det er ikke skolens intention at tjene på opgaven, men blot at få udgifterne dækket. Sammenfatning: Der er forskel på modellerne i forhold til, hvor mange elever instruktøren er i stand til at håndtere. Der er færre lærlinge for hver instruktør når modellerne har stigende lighed med praksis. Hvis der er flere end 4-6 elever i modellen med; eksterne opgaver for eksterne kunder skifter instruktørens rolle til at være ledelse, med koordinering, opfølgning og meget større krav til håndtering af kvalitetssikring og sidemandsoplæring, mesterlære og fortløbende kvalitetsstyring tabes. Ved 4-6 elever, afhængig af opgaven, er der erfaring for at instruktøren har mulighed for, at være en del af produktionen - arbejde med, sikre maksimal sidemandsoplæring, samtid med at der ved at være sammen med eleverne hele tiden, er mulighed for at arbejde optimalt med elevens socialisering ind i faget. Balance mellem produktionsrationale og skolerationale ændrer sig med modellernes stigende lighed med praksis. Denne ændring afspejler sig også i en ændring af elevens og instruktørens rolle. For eleven giver stigende lighed med praksis en bevægelse fra elev til lærling. For instruktøren en bevægelse fra lærer/instruktør til mester/svend (leder/læremester) Balance mellem produktionsrationale og skolerationale har også betydning for opnåelse af på forhånd definerede læringsmål (praktikmål). Ved en skolebaseret logik, kan opgaver defineres så de opfylder predefinerede mål, ved produktionslogikken er det den givne opgave der definerer, hvilken mål der er mulige at opnå, her er det vigtigt at understrege at den del af en given kompetence der er kontekstbundet, netop kun kan erhverves i den pågældende kontekst, hvis transfer problematikken skal undgås. 15

16 Skema over kompetencer og mål i de fire modeller Kompetencer og mål Opgaver på skolen uden kundeforhold Opgaver med skolen som kunde Opgaver på skolen for eksterne kunder Opgaver udenfor skolen med eksterne kunder Betjening af maskiner X X X X Værktøjshåndtering X X X X Motoriske færdigheder X X X X Materialeanvendelse X X X X Planlægning af eget arbejde X X X X Tegningslæsning X X X X Mængdeberegning X X X X Bestilling af materialer X X X X Kvalitetssikring X X X X Arbejdspladsindretning X X X X Personligt arbejdsmiljø X X X X Planlægning af byggeproces X X X Kundeforhold X X X Kvalitetskrav ved renovering X X Tidsplanlægning X X X X Tidspres X Samarbejde - faggrupper X X X Byggeplads adfærd X Arbejdsmiljø X X X X Stilladsarbejde X X Arbejdspladstilvænning X X X Økonomi X Timeregistrering X Akkordering X Vejrligsforhold X X Byggepladshierarki X Tilgrænsende fagopgaver X Affaldshåndtering X X X X Produktionsoptimering X 16