Certificering inden for gasområdet under 135 kw

Transkript

1 VVS-branchens efteruddannelse Certificering inden for gasområdet under 135 kw Kursusnr.: Udgave:

2

3 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Introduktion til kurset Introduktion til kurset Kursus nr.: Varighed: 4 dage. Mål med kurset Når du har gennemført dette kursus og samtidig bestået certifikatprøven kan du varetage de jobfunktioner ved opstart, indregulering og service af mindre gasfyrede kedelanlæg og gasforbrugende apparater under 135 kw, der ligger inden for Gasreglementets krav til A-certifikat. Kurset omfatter Du opstarter og indregulerer nye varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugende apparater under 135 kw, der ligger inden for Gasreglementets krav til A-certifikat. Endvidere udfører du eftersyn, fejlfinding og fejlretning på varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugende apparater under 135 kw, der ligger inden for Gasreglementets krav til A-certifikat. Kurset afsluttes med en prøve, der ved tilfredsstillende resultat giver dig ret til et A- certifikat. Åbent værksted Kurset bliver gennemført som åbent værksted. Det betyder i praksis, at der vil være kursister på flere forskellige kurser i samme værkstedslokale på samme tid - og du kommer måske til at vente lidt på at få den nødvendige hjælp fra underviseren. Henvisninger Hvis du har brug for informationer, ud over dem du finder i kompendiematerialet, så har skolen et mindre "bibliotek", som du kan bruge. Derudover kan du også søge efter relevant viden i Uddannelsesnævnets bibliotek på hjemmesiden Endvidere kan vi henvise til følgende: Evaluering Når kurset er slut skal både kurset og det du har lavet evalueres og vurderes. Kursusevalueringen foregår på et skema, som du vil få udleveret. Resultatet af dit arbejde bliver vurderet af underviseren, og du får et uddannelsesbevis, når underviseren har vurderet, at du har gennemført kurset med et tilfredsstillende resultat. God arbejdslyst! Du skal derfor selv gå i gang med undervisningsmaterialet og starte med at besvare nogle af de "igangsætterspørgsmål", som du finder forrest i hvert afsnit. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 1

4 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Introduktion til kurset 2 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

5 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Igangsætterspørgsmål til kurset Igangsætterspørgsmål Det kan være en fordel at besvare følgende spørgsmål inden du starter på selve kurset. Hvor stor skal friskluftåbningen være til en gasblæseluftbrænder med en brænderydelse på 22 kw? Hvad forstås med indregulering til kippunkt? Hvordan afprøves en aftrækssikring på en gaskedel? Hvordan tæthedskontrolleres en gasinstallation? Hvor stor er ydelsen på en vandvarmer, hvor du måler 7 l/min. og t på 46 C? Skal der altid være en sikkerhedsindretning mod overtryk i en husinstallation? Hvordan beregnes den fyringstekniske virkningsgrad for N-gas? Hvad er målerregulatorens normale afgangstryk for: N-Gas: F-Gas: VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 3

6 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Igangsætterspørgsmål til kurset Hvor stor bliver belastningen, hvis du ændrer dysetrykket fra 3,8 hpa til 11 hpa? Q 1 = 18 kw P 1 = 3,8 hpa P 2 = 11 hpa Hvor stor er den nye belastning Q 2? Hvordan vil en gasblæseluftbrænder reagere, hvis et gasfilter er delvis stoppet? Hvis du måler CO 2 %, kan du så være sikker på der er luftoverskud? Hvordan vil en gaskedel uden gasmangelsikring reagere, hvis et gasfilter er delvis stoppet? Hvad er den maksimale CO (korrigeret), der må være på en indreguleret gasblæseluftbrænder? Du måler en CO på 100 ppm. Hvad svarer det til, korrigeret ved O 2 % på 2,6? 4 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

7 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Kontrol af sikkerhedsforhold Gasreglementets afsnit C Reglementet er gældende for afprøvning og godkendelse af gasmateriel beregnet til brug i installationer henhørende under Gasreglementets afsnit A og B. Godkendelsen af gasmateriellet gives som type- eller systemgodkendelse eller teknisk vurdering, der udstedes af bemyndigede kontrolorganer eller andre af EU-bemyndigede institutioner. Godkendelserne tildeles et DG/ CE-nummer. Bestemmelser i reglementet, der angår gasinstallationers forhold over for andre objekter, skal ikke alene overholdes ved udførelsen af gasinstallationer, men også ved udførelsen og anbringelsen af andre objekter i nærheden af bestående gasinstallationer. Sikkerhedsstyrelsen kan i konkrete tilfælde, der ikke er forudset i reglementets bestemmelser, stille særlige sikkerhedskrav, hvis forholdene nødvendiggør dette. Ved godkendelse af gasmateriel forstås de modeller for overenstemmelsesvurdering, der er angivet i Gasreglementets afsnit C. Der skelnes mellem: CE-mærket gasmateriel: Gasapparater, godkendt i medfør af EFdirektiv om gasapparater. DG-mærket gasmateriel: National godkendelse af gasmaterieludstedt af bemyndiget organ. I det indre marked i EU gælder EF-direktiver og CEN-standarder i henhold til EF-direktiv 90/396 EØF. Sikkerhedsstyrelsens godkendelsesmærke Det Europæiske CE-logo CE-mærkningen CE-mærkningen skal være dansksproget og skal mindst indeholde oplysning om: 1. CE-logo efterfulgt af 4-cifret nummer. 2. Årstal for produktion. 3. Fabrikantens navn. 4. Apparatets type eller model. 5. Apparatkategori og tilslutningstryk, jf. Gasreglementets afsnit A tabel Om nødvendigt den elektriske tilslutning og andre tekniske oplysninger afhængig af a pp ar a t t y p e. 7. Apparatets indregulering ab fabrik. Ofte vil mærket endvidere være påført: 8. Destinationsland; DK for Danmark. 9. Indentifikationsnummer for produktet. Godkendt af Sikkerhedsstyrelsen: Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af gasmateriel på basis af forskrifter i nærværende reglement og af forhold, der ikke er omfattet af et formelt system for overensstemmelsesattestation, jævnfør Gasreglementets afsnit C. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 5

8 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Eksempel på informationer på et mærkeskilt Fabrikat Fondital F.I.N.V Vestone, Italien GAZELLE 4000 Apparattype Kategori II 2H3B/P 20/30 mbar DK Destinationsland Belastning: 5,3 kw 220 V 50 Hz El-tilslutning ID 048AP-0015 CE-logo med identifikationsnummer og produktionsår Apparatkategori og tilslutningstryk Identifikationsnummer for produkt Indregulering: naturgas G20 20 mbar Apparatindregulering Advarselsesmærkningen på udstyret kan være mangeartet og kan være rettet mod såvel installatør som forbruger. Mærkningen på emballagen skal vise CE-logoet og apparatkategori og tilslutningstryk eksempelvis: Kat. II 2H3B/P 20/30 mbar Eksempel på et CE-mærke på en gaskedel 6 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

9 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Installations- og brugervejledning Installations- og brugervejledning skal være dansksproget og skal give installatøren og brugeren alle nødvendige oplysninger til gasapparatets korrekte installation og brug. Før installation af gasapparatet er det vigtigt at kontrollere, at apparatet lovligt kan installeres efter bestemmelserne i Gasreglementets afsnit A. Dette vedrører primært: - At gaskomfurer og kogeapparater er udstyret med flammeovervågning, - At gasforbrugende apparater af type B (åbent forbrændingskammer) er udstyret med aftrækssikring, - At apparatets foreskrevne aftrækssystem passer til bestemmelserne i Gasreglementets afsnit A. Det er vigtigt at notere sig, at fabrikantens installationsvejledning er grundlaget for installation og indregulering af det gasforbrugende udstyr. Apparatkategorier, tilslutningstryk og gaskvaliteter Gastype Apparatkategorier Tilslutningstryk Normalt Min. Max. Nominelt afgangstryk for regulator 1. gasfamilie I : 1a gruppe a II : 1a2H III : 1a2H3B/P 8 hpa 6 hpa 15 hpa 2. gasfamilie I : 2H 20 hpa 17 hpa 25 hpa 22 hpa gruppe H II : 1a2H II : 2H3B/P III : 1a2H3B/P 3. gasfamilie I : 3B/P hpa 25 hpa 35 hpa 32 hpa gruppe B/P II : 2H3B/P III : 1a2H3B/P Alt udstyr omfattet af apparatdirektivet skal være CE-mærket for at kunne markedsføres, sælges og installeres. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 7

10 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Den 1. januar 1996 trådte følgende bestemmelser i kraft i Gasreglementets afsnit C-1: 4.2 Gasmateriel kan forsat bruges i den hidtidige installation, selv om denne skifter ejer (bruger). Salg eller udlevering og installation af brugt gasmateriel, der ikke længere er godkendt, må kun finde sted under følgende vilkår, der alle skal være opfyldt: - Gasmateriellet skal tidligere have været DG- eller CE- godkendt til den pågældende forsyningsform (gaskvalitet og tilslutningstryk), - Gasmateriellet kan lovligt indreguleres og installeres i overensstemmelse med de nu gældende krav i Gasreglementets afsnit A og B. For brugte gaskomfurer og løse kogeapparater gælder dog, at disse kan installeres uden flammeovervågning på kogeblussene, hvis gasleverandøren giver tilladelse hertil, - Sikkerhedsstyrelsen ikke som følge af konstaterede sikkerhedsmæssige problemer har udstedt forbud imod installation af det pågældende gasmateriel, - Gasmateriellets vedligeholdelsestilstand og funktion i øvrigt kan godkendes af gasleverandøren i forbindelse med dennes tilsyn inden ibrugtagning. 4.3 Ved udskiftning af delkomponenter i forbindelse med service eller reparation af gasmateriellet, skal dette ske på en sådan måde, at gasmateriellet forsat vil være identisk med den til gasmateriellet udformede certificeringsattest. Krav om CE-mærkning af udstyr omfattet af gasapparatdirektivet CE-mærkning er gældende for nedenstående materialegruppe: 01 Campingudstyr, beregnet for engangsbeholdere bortset fra hobbysæt. 02 Opvarmningsudstyr til anvendelse i landbrug og mindre industri. 03 Koge- og stegeudstyr til husholdningsbrug. 04 Koge- og stegeudstyr til storkøkkenbrug, bortset fra bageri- og røgeovne. 05 Gennemstrømningsvandvarmere, forrådsvandvarmere, gaskedler og centralvarmekedler til gasfyring. 06 Enkeltbrændere med blæser og armaturgruppe. Centralvarmekedler til gasfyring. 09 Tørretumblere og vaskemaskiner. 10 Gasradiatorer og varmeovne. 11 Varmluftovne og strålepaneler. 12 Køleskabe og dybfrysere. 8 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

11 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Opstart Omfatter operationerne i forbindelse med ibrugtagning af nye anlæg eller nyinstallerede apparater. Opstart skal udføres i henhold til fabrikantens anvisninger. For så vidt andet ikke er anført fra fabrikanten, kan nedenstående være nødvendige aktioner - Visuel kontrol af rørinstallationen fra hovedhane til de gasforbrugende apparater. - Tæthedsprøve af rørinstallationen og gasarmaturer. - Visuel kontrol af frisklufttilførsel - herunder placering, størrelse og funktionskontrol af evt. friskluftspjæld. - Kontrol af aftrækssystemet - herunder størrelse, højde/udmunding samt funktionskontrol af evt. aftræksspjæld og aftrækssikring. - Kontrol af hus/målerregulator. - Kontrol af apparatgodkendelse. - Indregulering af apparaterne. - Kontrol af forbrændingskvaliteten. - Kontrol af sikkerheds- og reguleringsudstyr. - Indstilling af varmestyring, kedel-, og varmtvandstermostater. - Kundevejledning vedrørende anlæggets funktion og pasning samt evt. servicetilbud/krav. - Udfyldelse af rapport. Tæthedsprøve Den tæthedsprøve, der skal foretages af gasinstallationen, skal eftervise at rør og samlinger er tætte ved de aktuelle driftstryk. Tæthedsprøven af de gasforbrugende apparater skal desuden vise, om apparaternes gasarmaturer har den fornødne tæthed over for indre utætheder (sivning). Hvorledes en tæthedsprøve udføres, afhænger af installationens opbygning og hvilke apparater, der er installeret samt driftforholdene. Tæthedsprøven udføres med et manometer og en luftpumpe. Efter tæthedsprøven skal installationen udluftes forsvarligt inden den tages i brug. Alle apparater skal sættes i drift. Den praktiske tæthedsprøve udføres efter følgende retningslinier (se Gasreglement Afsnit A. Ydre tæthed Hele installationen tæthedsprøves med 150 hpa i 2 x 5 minutter. De første 5 min. er en stabiliseringsperiode og installationen anses for tæt, såfremt der ikke sker trykfald i de efterfølgende 5 min. Prøvetrykket skal dog tilpasses en evt. husregulators overtrykssikringers sætpunkt på strækningen fra regulator til hovedhane. Indstøbte eller utilgængelige ledninger skal tæthedsprøves, før de bliver utilgængelige for inspektion. På strækninger, der ikke kan tæthedsprøves med luft, overpensles med sæbevand eller læksøgespray med installationen i drift. De anvendte prøvestudse overpensles ligeledes. Eventuelle utætheder på installationen opspores ved overpensling med sæbevand eller læksøgespray - eller på gasfyldte ledninger med et gassporeapparat. Der må aldrig anvendes åben flamme. Indre tæthed Efter apparatets afspærringshane foretages en tæthedsprøve af apparatets gasarmatur. Denne prøve udføres med det størst mulige tryk, højst 150 hpa og mindst 50 hpa og kan efterfølges med brug af gasdetektor. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 9

12 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Såfremt der ikke måles noget tryktab i de 2 x 5 min., anses installationen for tæt. Alle samlinger efter afspærringshanen overpensles med sæbevand eller lignende under prøven. Er der ingen tegn på utætheder, er såvel den indre som ydre tæthed tilfredsstillende. For flaskegasinstallationer, bestående af gasflasker med fyldning på max. 13 kg, påmonteres regulator samt slangeforbindelse til apparatet, tæthedsprøves derefter med gastryk ved samtidig overpensling af alle samlinger med sæbevand eller læksøgespray ved et drift tryk på 30 hpa på installationen. Sikkerhedstider for CE godkendte kedler type C lukkede < 70 kw Automatisk tændingssystem for tændbrænderen og hovedbrænderen Sikkerhedstid i start Sikkerhedstid i drift med mindre der sker en gentænding Gentænding tilladt indenfor Genstart tilladt når der er lukket for gassen Højst 5 tændingsforsøg Termoelektrisk udstyr Ved evt. forsinkelse ved slukning < 35 kw Ved evt. forsinkelse ved slukning < 70 kw - ifølge EN 483 af Sikkerhedstid 10 sek. 5 sek. 1 sek. 30 sek. 60 sek. 30 sek. 10 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

13 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Sikkerhedstider for CE godkendte kedler type B åbne < 70 kw Sikkerhedstid Kedler med termoelekrisk tænding < 35 kw Kedler med termoelekrisk tænding < 70 kw Kedler med elektronisk tænding < 70 kw i start Kedler med elektronisk tænding < 70 kw i drift Gentænding tilladt Genstart tilladt - ifølge EN 297 af sek. 45 sek. max 10 sek. max 5 sek. Sikkerhedstider for CE godkendte kedler type B åbne < 70 kw - <150 kw Kedler med termoelektrisk sikring Kedler med elektronisk tænding - ifølge EN 656 af Max 30 sek. Max 10 sek. Sikkerhedstider atmosfæriske brændere (DG-godkendt) Intermitterende tændbrænder Direkte el-tænding Brændertype Drift sek. Start sek. Drift sek. Start sek. Drift sek. Gaskedler med halv automatisk gasarmatur GR.I (godkendt efter 1/9.86) Andre gasforbrugende apparater som, Komfurer, radiatorer og vandvarmere (og gaskedler godkendt før 1/9.86) GR.I Gaskedler GR. II* * Tænd- eller startflamme, som afbrydes sammen med hovedbrænder Gruppe I Kedler med konstant overvåget tændbrænder og termoelektrisk tændsikring i forbindelse med gaslukkeventil. Gruppe II Kedler med el-tænding direkte til hovedbrænder eller via tændbrænder og med fyringsautomat i forbindelse med gaslukkeventiler. Setpunkt GV: Afbryde MV ved min. 50 % af indstillingstrykket, forudsat at der er stabil flamme. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 11

14 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Sikkerhedstider for gasblæseluftbrændere (CE-godkendte) Brænderbelastning Hn 70 kw 120 kw Sikkerhedstid ved start max. sek. 5 3 Sikkerhedstid i drift max. sek. 1 1 Genstart Tilladt Tilladt Gentænding Tilladt Ikke tilladt Forskylletid Luftmængde af indreguleret belastning Skylletid 100 % 20 sek. 50 % 40 sek. 33 % 60 sek. Brænderbelastning kw Hn Sikkerhedskrav for magnetventiler Med forventilation efter reg. udkobling Start gas Hoved gas 10 % 10 % Nye regler EN 676 (CE-godkendte) Uden forventilation efter reg. udkobling Start gas Hoved gas 10 % 10 % 70 2 x B 1 x B*) 2 x B 2 x A eller 2 x B + TK 1 x A**) 2 x A > x A 2 x A 2 x A 2 x A + TK 2 x A 2 x A > x A + TK 2 x A 2 x A 2 x A + TK 2 x A 2 x A TK = tæthedskontrol *) 2 klasse B ventiler er obligatorisk for 3. gasfamilie. **) 2 klasse A ventiler er obligatorisk for 3. gasfamilie. Sikkerhedstider for gasblæseluftbrændere (DG-godkendte før 1996) Brænderbelastning Hø 55 kw 135 kw Sikkerhedstid ved start max. sek. 5 3 Sikkerhedstid i drift max. sek. 1 1 Forskylletid min. - max. sek Fortændingstid min. - max. sek Genstart Tilladt Tilladt Gentænding Tilladt Tilladt 12 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

15 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Friskluft og aftræk Fra forbrændingsligningerne ses det, at der skal en hel del luft til forbrændingsprocessen. Den dannede røggas skal ligeledes fjernes på en forsvarlig måde og med mindst mulig gene for bru gerne og det omgivende miljø. Åbningen, der skal forsy nes med rist, skal have en størrelse afhængig af indfyret effekt og apparattype. Hvordan dette skal udføres, bestemmes af den apparattype, der ønskes anvendt i en installa tion. Apparaterne opdeles efter følgende hovedtyper: Type A: Apparater uden apparataftræk. Type B: Apparater med åbent forbrændingskammer tilsluttet aftrækssystem. Type C: Apparat med lukket forbrændingskammer. Frisklufttilførsel Gasreglementet stiller krav til friskluftåbningen for at sikre, at der er den fornødne luftmængde til forbrændingsprocessen for apparattype A og B, der er med åben forbrændingskammer. For apparat type C med lukket forbrændingssystem er der ingen krav til friskluftforsyning til opstillingsrummet. Hvor der er en lille belastning i rummet er der ingen krav. Hvor der er en samlet belastning i et rum over 0,25 kw pr. m 3 skal der etableres en friskluftåbning til det fri for at sikre luft til for brændingsprocessen. Den kan etableres på flere måder: 1. Åbning til det fri 2. Fremføring af luftkanal fra det fri 3. Åbning fra naborum. Ved placering af friskluft indtaget skal der ta ges hensyn til afstandskrav til regulatorskabet. Friskluftåbning i ydervæg Åbningen, der efter GR skal placeres mindst 0,3 m over terræn, bør placeres så højt som muligt, således at de værste trækgener undgås. Størrelse - se tabellen herunder: For rum større end 15 m² kan der for visse apparater af type A ses bort fra tilslutningsværdien ved bestemmelse af friskluftåbningens størrelse. Det gælder f.eks. for komfurer, løse kogeappa rater, kogeborde og gaskøleskabe. Tilslutningsværdi (indreguleret belastning) Åbning i ydermur Atmosfæriske brændere Åbning i Ydermur Gasblæseluftbrændere 0-20 kw 5 cm 2 pr. kw 3 cm 2 pr. kw kw 100 cm 2 60 cm kw 120 cm 2 80 cm kw 150 cm cm KW 200 cm cm 2 Ved fastlæggelse af friskluftristens størrelse er det ristens frie areal, der findes og ikke murhul lets størrelse. Ovennævnte åbninger kan forsynes med et automatisk virkende, godkendt spjæld, der kan hindre utilsigtet træk i opstillingsrummet. Spjældene installeres i henhold til godkendt installationsvejledning og brænderen må ikke starte, før spjældet er helt åbent. Hvor der i rum både er opstillet gasforbrugende apparater med gasblæseluftbrændere og at mosfæriske brændere, skal friskluftåbningens størrelse bestemmes ud fra den samlede tilslut ningsværdi og tabellens værdier for atmosfæriske brændere anvendes. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 13

16 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Frisklufttilførsel i kanal Såfremt der skal udføres frisklufttilførsel i kanal, tages der hensyn til hvilken brændertype, der er installeret. Kanalstørrelsen bestemmes i henhold til tabel len på forrige side og den forsynes ligeledes med en rist. Kanaludmundingen må ikke genere brænderens korrekte drift. Kanalen må ikke gennembryde tagflader bortset fra flade tage og den maksimale højde er 1,5 m. Kanalen skal udføres af ubrændbare materialer i henhold til gældende normer og isoleres mod evt. kondens. Kanalen kan forsynes med ventilator, der skal være i drift for at brænderen må fungere. Ventilatoren skal dimensioneres for en luftmængde på 1 m³ luft pr. kw for gasblæseluftbrændere og 4 m³ luft pr. kw for at mosfæriske brændere. For installationer med gasblæseluftbrændere kan an vendes lodret friskluftkanal gennem tagfladen med en maksimal længde på 2,5 m. Herefter er vist nogle eksempler på friskluftinstallationer. 14 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

17 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Frisklufttilførelse fra naborum Frisklufttilførslen kan etableres fra et naborum, såfremt det samlede rumfang af såvel opstillingsrummet som naborummet medfø rer, at der er en tilslutningsværdi mindre end 0,25 kw pr. m 3, eller der er en frisk luftåbning til det fri i naborummet. Denne mulighed bør anvendes med forsigtighed, da det medfører forringede lydforhold og det kan medføre trækgener. En åbning mellem to rum skal have en fri arealstør relse som angivet i GR-A tabel 4-3. Tilslutningsværdi (indreguleret belastning) Tabel 4-3 Frisklufttilførslen kan også etableres fra krybekælder (gælder ikke for F-gas), eller fra et un derliggende rum, men man skal være opmærksom på de lydgener, dette kan medføre mellem rummene. Åbning i naborum Atmosfæriske brændere Åbning i naborum gasblæseluftbrændere 0 20 kw 15 cm² pr. kw 9 cm² pr. kw kw 300 cm² 180 cm² kw 360 cm² 240 cm² Rumaftræk Ved installation af apparater type A (uden apparataftræk) kræves der foruden frisklufttilførsel et rumaftræk med et frit areal på mindst 5 cm³ pr. kw. Dette krav medfører, at når der monteres et gaskomfur, skal der være eller etableres et rumaf træk. Rumaftrækket anbringes nær ved loftet og bør altid føres i kanal, der afsluttes over tag. I bygninger fra ca er der rumaftræk i køkkener, men det skal kontrolleres, at en evt. rist ikke formindsker arealet af aftrækket. En emhætte med udledning til det fri anses at opfylde kravet om rumaftræk. Ved nybyggeri skal der altid monteres en emhætte med udledning til det fri. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 15

18 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Aftrækskanaler og skorstene Apparataftræk Det er meget vigtigt at aftrækssystemerne fungerer korrekt og at de er udført håndværksmæs sigt rigtigt. Den nedennævnte opdeling er eksempler på en opdeling efter apparatkategorier, hvor der til hver gruppe er krav til materialer og udførelser. Det skal kontrolleres, at det er korrekt udført, inden der foretages opstart af et gasfyret varmeanlæg. Type A: Uden aftræk: komfurer, katalytovne, håndværktøj. Type B: Med åben forbrænding tilsluttet aftrækssystem: b1 Atmosfæriske gasbrændere med trækafbryder. b2 Gasblæseluftbrændere tilsluttet skorsten. Type C: Med lukket forbrænding tilsluttet aftrækssystem: c1 Med vandret balanceret aftræk. c3 Med lodret balanceret aftræk. c5 Med splitaftræk. Atmosfæriske gasbrændere med trækafbryder (aftrækskode b1) Denne type kedel kan tilsluttes 3 typer aftræk: Aftrækskanal: Der er godkendt som aftræk fra atmosfæriske kedler med åbent forbræn dingskammer. Skorstene: Efter GR. afsnit A og BR. være dimensioneret i henhold til tabellen herunder. Apparater med nominel belastning over 65 kw, udregnet ef ter øvre brændværdi (60 kw efter nedre brændværdi), skal dog altid være tilsluttet en skorsten, der også skal være di mensioneret efter tabellen herover. Gennemstrømningsvandvarmer og gaskedler med åbent forbrændingskammer samt gasblæseluftbrændere og kaloriferer, der tilsluttes aftrækskanal og/eller skorsten, skal forsynes med aftrækssikring. Ventilationskanal: I etageejendomme, denne skal opfylde BR. og GR afsnit A med hensyn til brandkrav, størrelse samt udmunding forhold. Aftrækskanal En aftrækskanal er betegnelsen for et særligt konstrueret af trækssystem for gasforbrugende apparater med trækafbryder. Der kan etableres fælles aftrækskanal og trækafbryder for flere gaskedler placeret i samme rum. Hvis apparatets nominelle belastning er mindre end eller lig med 65 kw, udregnet efter øvre brænd værdi (60 kw efter nedre brændværdi), kan af træksrør fra trækafbryder være tilsluttet aftrækska nal, som skal Apparater med nye godkendelser har aftrækssikring monteret som en del af kedlen. 16 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

19 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Trækafbryderen Trækafbryderens funktion er at sikre et konstant ens trækforhold omkring gasbrænderen anset vejrforholdene. Trækafbryderens opbygning bevirker, at der stort set altid er det samme træk ved apparaternes lufttilgang og røgaftræk. Trækafbryderen sikrer mod vindned slag i apparater og hindrer ligeledes et for kraftig træk i apparatet. Brænder i funktion Normal funktion Trækafbryderen er i dag næsten altid indbygget i Ga skedlen. Den kan være udført som vist på skitserne. I gennem trækafbryderen kan der foregå rumventila tion, der så er med til at udtørre aftrækskanalen. Brænder ikke i funtion Fabrikantens anvisninger skal følges. Brænder i funktion Unormal funktion (vindnedslag) VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 17

20 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Aftræksrøret og aftrækskanalen kan være udført, enten som præfabri keret konstruktion, god kendt af Sikkerhedsstyrelsen til anvendel se ved gasfyring, eller kanalen kan udføres af følgende materialer: Ved en belastning op til 35 kw skal aftrækskanalen iso leres med isoleringsmateriale, svarende til minimum 25 mm mineraluld fra og med første etagegennemføring til og med kanalens afslutning. - Aluminiumsplade med mindst 0,8 mm pladetykkelse. - Emaljeret eller galvaniseret stålplade med mindst 0,7 mm pladetykkelse. - Rustfri stålplade med mindst 0,7 mm pladetykkelse. Der henvises i øvrigt til DS Aftræksrøret (røret fra kedel til aftrækskanal eller skorsten) må aldrig være mindre end af træksstudsen på gaskedlen hvilket medfører, at der ikke må foretages indsnævring før tilslut ning til aftrækskanalen. Såfremt en dimensionering af aftræksrøret medfører større dimension, skal det være udført. Ved aftræksrørets tilslutning til det gasforbrugende apparat skal det være tilsluttet ind i af træksstudsen og være sikret med vulst eller anden sikring mod forskydning. Samlinger skal være tætte og det øvre rør anbringes inden i det nedre. Der skal være en afstand til brændbart materiale på mindst 100 mm, ved isolering med 25 mm mineraluld kan afstanden nedsættes til 50 mm. Aftræksrør fra apparater uden trækafbryder skal være udført af mindst 1 mm stålplade i henhold til DS eller andre materialer, godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Ved større belastning end 35 kw isoleres med min. 2 x 25 mm temperaturstabil mineraluld med forskudte samlinger. Aftrækskanalen må ikke føres gennem fælles trapperum. Der skal overalt være en afstand på mindst 50 mm fra yderkant til brændbart materiale. Angivne er minimumsafstand til brændbart materiale. 18 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

21 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg * kan nedsættes til 50 mm ved ubrændbar loftbeklædning. Evt. dampspærre reetableres ved omhyggelig klæbning med alutape. - Gennem etageadskillelse og tagflader skal kana lerne føres i bøsningsrør og være lodrette. Belastning Max. 35 kw Max. 60 kw Isolering Min. 25 mm Min mm temp.stabilt med forskudte ledninger - Over øverste etageadskillelse tillades kanaler udført med minimum 30 hældning, med vandret plan ad kortest mulig vej til udmunding over tag. - Udmunding af aftrækskanalen skal udføres som vist på figurerne på næste side. - For bygninger med taghældning under 30 skal den lodrette udmunding være mindst 0,8 m og over en linie mellem et punkt 0,8 m over tagryg og et punkt lodret over tagrende i højde med tagryggen. - For bygninger med taghældning over 30 kræves en udmunding maks. 0,8 m fra tagryg ningen og mindst 0,8 m over denne. - Ved opstart af en kedel skal alle forhold kontrolleres. - Ved eftersyn/service skal udmundingsforhold, føringsveje og aftrækshætte på et anlæg kontrolleres. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 19

22 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg max. 0,8 m min. 0,8 m min. 0,8 m 0,8 m < 30 < 30 Skorstensaftræk Aftræk fra gasforbrugende apparater med trækafbryder kan tilsluttes skor stene, der udmunder over tag som vist i figuren. Skorstene kan være udført som muret skorsten med fornøden isolering, eller som stålskorsten godkendt af Boligmini steriet. Nye præfabrikerede skorstene skal være CE-mærkede. Der skal ved service altid foreta ges en grunding undersøgelse af eksiste rende skorstene, samt en vurdering af tilstanden med begyndende tæringspro blemer eller samlinger på skorstensfo ringer. DGC-rapport Vurdering af skorstenen (generelt) 20 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

23 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Pos. Emne Kontroller OK 1 Skorstenshætte Friareal Forvitring/korrosion Fuglerist Fastgørelse 2 Topplade Forvitring Revner Utætheder ved skorstenstilslutning 3 Skorstenspibe Forvitring Revner Løse sten/nedfald Utætte fuger 4 Inddækning Tæthed generelt (regnvand) Korrosion Beskadigelser 5 Fugtdannelser Regnvandsindtrænging i vange Kondensdannelse fra røg 6 Skorstensforing Vandsugende foring Dårlig/forkert montage DG-godkendt / CE-godkendt 7 Aftræksrør Indføring i skorsten (afhugget kant) Fiksering af rør Korrosion 8 Renselem Tilstand Inspektionslemme Inspektionsmulighed Ved de punkter, der i checklisten ikke bliver bedømt til et OK, bør det anbefales kunden at få udbedret fejlen. Ved tilslutning til skorsten skal aftræksrøret være sikret mod forskydning med vulst eller andet. I enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lig nende) kontrolleres, at der i skorstenen ikke samtidigt modta ges aftræk fra ildsteder med fast brændsel eller oliefyr. Hvor en skorsten modtager aftræk fra flere ildsteder, kan gasleverandøren kræve, at der mon teres aftræksspjæld i af trækket fra de til sluttede gasforbrugende apparater. Tilslutningerne skal være fortsat, således at den frie afstand er mindst 250 mm fra hinanden. Det gælder også hvor tilslutningerne er vinkelrette på hinanden. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 21

24 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 5 % fald Krav til temp.: min. 65 C i top For idriftværende anlæg er følgende gældende: Afstand til Fri afstand I. Andre rørtilslutninger 25 cm II. Renselem 50 cm For nye anlæg beregnet til kondenserende drift skal aftrækssystemet være godkendt specifikt til den pågældende kedel og være omfattet af apparatets CE-godkendlese 22 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

25 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Indstilling af reguleringsudstyr Husregulatoren Afgangstryk med forbrug indreguleres til 22 hpa med det apparat, der har den største indregulerede effekt i drift (oftest kedlen) eller 50 % af installationens samlede forbrug. Derefter kontrolleres tilslutningstrykket, som skal være minimum 20 hpa. Lukketryk Afgangstryk uden forbrug (lukketryk) kontrolleres, ved at lukke for alle gasforbrugende apparater, fra lav belastning. Afgangstrykket kontrolleres efter et minut (stabilitetskontrol). Det re gistrerede tryk må ikke overstige det i tabellen herunder viste. Bygas Naturgas Maksimalt lukketryk (hpa) F-gas flasker (30 hpa) Ledningsført (32 hpa) 13 28, ,6 Max. lukketryk = 30% over afgangstryk. Sikringsfunktioner (4 bar regulator) Prøvningen af sikringsfunktionerne i 4-bars husregulatoren udføres ved hjælp af en pumpe og et U-rørsmanometer i henhold til fabrikantvejledningen. Hvor en sådan ikke findes, kan følgende fremgangsmåde anvendes: Normal udførelse Der pumpes forsigtigt tryk ind på regulatorens afgangsside. SAL-ventilens afblæsningstryk registres. Det skal også registres, hvornår den lukker tæt igen (hysterese). SALventilens afblæsning blokeres. Der pumpes nu yderligere tryk, indtil SAV-ventilen lukker og trykket registreres. Trykket fjernes og SAVventilen åbnes. Tidligere udførelse Der pumpes forsigtigt tryk ind på regulatorens afgangsside. SAV-ventilens lukketryk registreres. Der pumpes derefter yderlige tryk, indtil SAL-ventilens afblæsningstryk registres. Husk også her at registrere, hvornår den lukker igen. Derefter åbnes SAVventilen. Sikringsfunktionerne skal aktiveres efter tabellen herunder. Sikringstype Aflastningsventil SAL (<200 l/h) Afspærringsventil SAV Aktiveringstryk normal tilstand (hpa) Aktiveringstryk tidligere tilstand (hpa) VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 23

26 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 0,1 bar system I forsyningsområder med målerregulatorer skal regulatorens afgangstryk og dens lukketryk registreres. De skal være efter tabellerne på forrige side. Hvor der anvendes målerregulatorer med gasmangelsikring, skal denne afprøves på følgende måde: Komfuret tændes og hovedhanen drøvles, så gastrykket er under hpa. Komfuret skal stadig brænde korrekt både ved minimal og maksimal belastning. Trykket i installationen sænkes yderligere og gasmangelsikringen skal nu afbryde gassen. Hvis komfuret ikke kan brænde stabilt ved et tilslutningstryk på hpa, skal gasmangelsikringen justeres, således at den afbryder ved et højere tryk. Målerregulator med gasmangelsikring Målerregulator uden gasmangelsikring Uden regulator Hvis der ikke anvendes husregulator eller målerregulator, skal driftstrykket registres med apparaterne i drift. 24 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

27 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Forbrændingsmålinger Opstart af kedler afsluttes med en kontrol af fyringsøkonomien. Dette gælder også for atmosfæriske kedler, selv om det ikke er reglementets krav - og der ikke kan foretages indregulering af luften. De målte værdier for et anlæg kan sammenholdes ved servicebesøg, store æn dringer kan indicere fejl på anlægget. Forudsætningen for en god fyringsøkonomi er, at varmetabene fra anlægget er så små som muligt. Varmetabet fra kedlen udgøres af strålingstabet, gennemtrækstabet og røgtabet. Strålingstabet stammer fra kedlens varme overflader. Dårligt isolerede kedler giver store strålingstab. På moderne kedler er det så lidt, at der ikke kan undværes en radiator i kedlens opstillingsrum. Gennemtrækstabet stammer fra den kolde rumluft, der suges gennem kedlen, når brænderen ikke er tændt. Det kan imødegås ved anvendelse af røggasspjæld. Strålingstabet og gennemtrækstabet kaldes samlet for tomgangstabet. Tomgangstabet kan umiddelbart ikke måles. Røgtabet stammer fra den varmeenergi, der er i røggassen, og som forsvinder gennem skorstenen. Det kan reduceres ved anvendelse af kondenserende kedler. Røgtabet kan bestemmes ved måling af røggastemperaturen og CO 2 eller O 2 - indholdet og ved at anvende de i GR-A bilag 15A røgtabskurver eller beregne ved at anvende en af følgende følgende formler: 1. Ved måling af røggassens CO 2 % anvendes følgende beregningsmetode Naturgas/bygas 2: ( t t røg - luft røggastab, % = + 1,0) ( ) CO2% 100 F-gas: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,8) ( ) CO2% 100 Gasolie: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,7) ( ) CO2% 100 Fuelolie: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,7) ( ) CO % Ved måling af røggassens O 2 % anvendes følgende beregning Naturgas/bygas 2: ( t t røg - luft røggastab, % = + 1,0) ( ) 21 - O2% 100 F-gas: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,8) ( ) 21 - O2% 100 Gasolie: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,7) ( ) 21 - O2% 100 Fuelolie: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,7) ( ) 21 - O2% 100 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 25

28 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Røgtabet udgør ca %. Det må maksimalt efter Gasreglementet udgøre følgende for gasblæseluftbrænder: Ny kedel 12 % Eksisterende kedel 16 % (konvertering) Eks. Naturgas: CO 2 % = 10 eller efter GR-A røgtabskurver. Røgtemperatur = 180 C Rumtemperatur = 20 C Den fyringstekniske nyttevirkning findes ved: 100 % - røgtabet = 100 % - 7,7 % = 92,3. Anvendes O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling, gælder følgende for dansk naturgas: Arbejdstilsynets hygiejniske grænseværdi med hensyn til CO% i opholdslokaler er på kun 0,0035 % (35 ppm). CO% skal korrigeres efter luftoverskuddet, da de målte værdier skal være i den ufortyndet røggas. Korrektion af målt CO%: CO2 % max. CO2 % målt CO målt eller hvis man bruger O 2 %: 21 CO målt 21 - O2 % målt 21 - målt O CO 2 2 = x max CO2 max O2 Hvis der anvendes CO 2 -måling og man ønsker at omregne til O 2 bruges følgende formel: max CO målt CO CO 2 2 = 2 - x max O2 max CO 2 Eksempel: x 21 = 3,5 % O 2 Røggastemperaturen må for centralvarmekedler ikke overstige 240 C og for varmluftsanlæg ikke over 270 C. Der afsluttes med en måling af CO%. Den må i de tørre ufortyndede røggasser ved indreguleringen ikke overstige 0,05 % (500 ppm) og må ikke på noget tidspunkt overstige 0,1 % (1000 ppm). Hvis en indregulering i praksis overstiger 0,01 % (100 ppm), vil resultatet blive en meget dårlig indregulering, som skal ændres. 26 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

29 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Målingen skal foretages i det godkendte målepunkt. Målingen foretages med gasprøverør eller elektronisk måleudstyr. Røggasprøven skal være nedkølet til gasprøverørets maksimale arbejdstemperatur, inden det suges ind i gasprøverøret. For kondenserende kedler kan røggastabet ikke bestemmes efter foranstående formler eller kurver. Det skyldes, at røgtabet er angivet i forhold til gassens nedre brændværdi for at gøre det muligt, at sammenligne med røgtab af andre brændsler. Det kan gøres efter nedenstående kurve: Forbrændingsluft C N-gas kondenserende drift Nyttevirkning % Røggastemperatur C CO vol % Eksempel: Røggastemperatur = 47 C CO2% = 10 Forbrændingsluft = 15 C Fra skæringspunkt mellem CO2% og røggastemperatur findes vandret skæringspunkt med forbrændingslufttemperatur. Parallelt med skrålinier findes nyttevirkning. Der aflæses nyttevirkningen direkte. En aflæst fyringsnyttevirkning på 104 % er altså i forhold til gassens nedre brændværdi. Kurverne forudsætter, at røgen er 100% mættet med vanddamp. Dette er normalt ikke helt tilfældet og diagrammet kan derfor ikke benyttes til at bestemme røgtabet helt eksakt, men det er tilstrækkeligt til at anvendes på mindre kedler. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 27

30 Certificering indenfor gasområdet - under 135 kw O p s t a r t a f va r m e p r o d u c e r e n d e g a s f y r e d e k e d e l a n l æ g 28 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

31 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Måling af kulilte (CO) For at få en nøjagtig kuliltemåling er det vigtigt, at instruktionerne til måleudstyret følges nøje. CO Hvis der anvendes elektroniske målere, skal det sikres, at disse er kalibreret korrekt. Der bør altid udføres en kontrol med et prøverør. (CO 2 passer til dansk N-gas = max. 12,3 % CO 2 ). CO-pulsationer Tid Grundet pulsationer er flere CO-målinger nødvendige Fordelen ved anvendelse af elektronisk måleudstyr er, at man i hele måletiden har en løbende visning af CO + O 2 (CO 2 ). Indholdet af kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ) måles i samme punkt som kulilten - og den målte COværdi korrigeres efter nedenstående formler: CO2 max. CO korr COmålt CO2 målt eller CO korr 21 COmålt 21 - O2 målt Flammestabilitet og overtændingen af brænderen vurderes. Brænderen skal tænde korrekt over hele brænderfladen, uden tendens til flammeløft eller tilbageslag. Derpå skal brænderstarten foregå uden forpufning. Startforløbets trykforhold kan følges på U-rørsmanometret og sammenholdes med flammebilledet. Ved modulerende kedler skal starten foretages af termostaten, der ikke må tvangsstyres, da det ikke giver et korrekt billede af startforløbet. På kedler med kontrolkasse kontrolleres funktionsforløbet - og der registreres skylletid og magnetventilens aktiveringstidpunkt. Aftrækssikring eller luftvagtens funktion kontrolleres. På kedler med åbent forbrændingskam mer foretages der en spejlprøve. Dette foretages ved opstart og førstegangs besøg på et anlæg sammen med kontrol af aftrækkets udførelse og udmunding. Flammeovervågningen kontrolleres. Ved halvautomatiske systemer (termoelektrisk flammeovervågning) blæses overvågningsflammen ud og sikkerhedstiden registreres. Ved fuldautomatisk flammeovervågning afbrydes flammesignalet til kontrolkassen og sikkerhedstiden registreres. Der foretages også en registrering af flammesignalets størrelse med et µ-amperemeter. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 29

32 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Gasblæseluftbrændere Inden der foretages opstart af et nyt anlæg med kedel- og gasblæseluftbrænder, skal der kontrolleres gasblæseluftbrænderens DGeller CE-godkendelse. Det kontrolleres endvidere, at den er leveret til den ønskede gasart. Inden der sættes gas på brænderen foretages en kontrol af: - Er det fornødne friskluftareal til stede og korrekt udført. - Har skorsten en størrelse og højde efter kedel og bygningen. - At fase og nul er rigtigt forbundet samt jordtilslutningen har god forbindelse. At gasmangelsikringen er stillet f.eks. ca. 5 hpa lavere end tilslutningstrykket. Naturgas: 17 hpa (mbar) Flaskegas: 25 hpa (mbar) Se den godkendte instruktion for den aktuelle brænder - Er tændelektrodens afstand til blandeskive rigtig Er kun kedelydelsen på en kedel oplyst, findes kedelbelastningen ud fra følgende formel: Kedelydelse Fyringsteknisk nyttevirkning H Hn Eks.: kedelydelse = 20.7 kw 20,7 0, = 25 kw Belastning kan beregnes efter følgende formel: l/min 60 min. Hø Belastningen 1000 l. eks. N-gas aflæst: 34,7 l/min 60 min 12 kw 25 kw 1000 l. Gasforbruget kan beregnes efter følgende formel: Nominel belastning 1000 l. l/min. Hø 60 min. = kedelbelastning - Er flammefølerens afstand og orientering i relation til blandeskive og elektrode i orden - Forløber startfunktionerne i rigtig rækkefølge, når brænderen startes elektrisk, men stadig med lukket apparathane. Eks.: 25 kw 1000 l. 34,7 l/min. 12 kw 60 min. Installations- og indreguleringsvejledning, der er med brænderen, skal altid følges. Indreguleringen af blæsebrænderen må kun foregå efter den volumetriske metode - altså efter gasmåleren. Effekten skal være indenfor både brænderens og kedlens godkendte største og mindste ydelse. Den gasmængde brænderen indstilles til, kan desuden være afhængig af skorstensforholdet. Der måles som angivet under skorstenstemperaturen i skorstenstoppen. Ved indreguleringen af brænderen, skal der altid startes med et luftoverskud. Luftspjældet kan f.eks. være 75 % åbent, men det afhænger af, hvor meget brænderen ønskes belastet, ved stor belastning kan det åbnes helt. 30 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

33 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Gasblæseluftbrænderen har altid fuldautomatisk sikkerheds- og tændingssystem som vist i figuren herunder. kedel 7 a b vandkammer 9 10 forbrændingskammer brænder 12 G luft Apparathane til manuel afspærring af gastilførslen 2. Gasfilter til filtrering af urenheder i gassen 3. Apparatregulator, som fastholder trykket før brænder 4. Pressostat, som er en del af gasmangelsikringen 5. Magnetventil, der anvendes som regulerings- og sikkerhedsspærringsventil 6. Pressostat, der måler differenstrykket over blæser og som er en del af luftmangelsikringen Driftstermostat 2. Overkogssikring 8. Flammeføler, UV-celle eller ioniseringselement til flammekontrol 9. Kontrolkasse, der styrer brænder- og sikkerhedsfunktioner 10. Tændtransformator, der leverer strøm til tændelektroder 11. Tændelektroder 12. Aftrækssikring Gasblæseluftbrænder: Armaturer, regulerings-, tændings- og sikkerhedsudstyr. 2, 3, 4 og 5 kan være sammenbygget i et kombiarmatur. Hvis 1-5 ikke er indbygget unde beskyttelseskappen, benævnes de under ét som gasrampe, armaturrække eller gasarmatur. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 31

34 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Der skal tages trækmåling i aftræksrørets målepunkt, når indreguleringen foretages, idet stærk blæst kan påvirke indreguleringen. Brænderen skal også brænde korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig i stille vejr. Når indreguleringen er udført skal alle sikkerhedskomponenter og funktioner afprøves. Gasmangelsikringen afprøves med U-rørsmanometeret, som er tilkoblet prøvestudsen på denne, samt med et μ-amperemeter monteret i flammekredsen. Kontrollér kedeltermostaten og eventuelt overkogssikringen. Der kan evt. lukkes for kedlens vandgang, hvis det er muligt, herved opnås en hurtig temperaturstigning. Termostaternes indstilling skal svare til kedeltermometeret. Kedelanlægget kan desuden indeholde andre funktioner, der skal afprøves, så som flowsikring, frostsikring og overstrømsventil. Ved langsomt at lukke for apparathanen med brænderen i drift skal reguleringsudkoblingen ske, når trykket kommer under det indstillede, eller når flammesignalet bliver ustabilt. Gasmangelsikringen indstilles på det i vejledningen anførte. Gasmangelsikringen placeret før apparatregulatoren er minimum indstillingstryk for gasfamiliens mindste tilslutningstryk. Gasmangelsikring placeret efter apparatregulatoren, minimum indstillingstryk = 50% af apparatregulatorens indstillingstryk, eller når flammesignalet bliver ustabilt. Brænderens skal forventilere i mindst 30 sek. (ved DG-godkendte brændere), hvilket formål er at gennemskylle kedel og skorsten for evt. udsivning af gas (indre utæthed). Luftmangelsikringen afprøves ved at afbryde en evt. slange forbindelse, eller ved at demonterer luftmangelsikringen (bloker aldrig brænderens luftindtag). Luftmangelsikringen skal endvidere give signal til kontrolkassen, der succesivt bevirker, at der sker en fejludkobling, dvs. den»går på rødt«. Flammesignalet måles med et μ-amperemeter og det skal være indenfor det i instruktionens fastsatte område. Sikkerhedstiden registreres og sammenholdes med godkendelses- og apparatkrav. Ved afbrydelse af flammesignalet skal der ske en fejludkobling. Aftrækssikringen afprøves som angivet under Gasreglement A Bilag 16 B om aftrækssikring. Der kan ske som en sikkerhedsudkobling, fejludkobling eller reguleringsudkobling. 32 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

35 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Indregulering af gasblæseluftbrændere Små anlæg Ved korrekt indstilling af små gasblæseluftbrændere er der en lang række faktorer, der hver for sig har indflydelse på den øjeblikkelige forbrændingskvalitet, fx trækforhold, temperaturer, luftfugtighed og barometerstand. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf: Fax: Før indregulering Kontroller følgende: Brænderens tilstand: Indstilling af brænderhoved, renhed mv. Kedlens tilstand: Isolering, renhed, tæthed Frisklufttilførsel: Åbningens areal, tilstand, placering Fyrrummets beskaffenhed: Risiko for støv mv. Aftrækkets tilstand, renhed og funktion Hvis det er nødvendigt med rensning og/eller ændringer, skal dette udføres, inden der indreguleres på ny. Indregulering 1. Inden målingerne påbegyndes, skal kedlen have opnået normal driftstemperatur (10-15 min. drift) 2. Kontroller indfyret effekt i forhold til kedelydelse og røgtemperatur. For at sikre stabil drift bør afgangstryk fra regulator normalt være min. 4 mbar. 3. Find brænderens kippunkt (se bagsiden) 4. Indreguler brænderen til et nyt luftoverskud, hvor O 2 % ved kippunktet ændres efter følgende tabel: Ny indregulering O 2 -kippunkt +3,5 Brænderkappe/kabinet skal være påmonteret, og døre og vinduer i fyrrum samt kabinet til kedel skal være lukket. 5. Stands/start brænderen mindst 1 gang efter endt indregulering for at sikre korrekt drift. Kontroller måleresultater og sammenlign med resultaterne under punkt Kontroller brænderens sikkerhedsfunktioner og udfør tæthedsprøve af installation. 7. Udfyld rapport og angiv tidspunkt for næste kontrolbesøg, afhængig af brænder/kedel og opstillingsrum. Kopi af indreguleringsrapport skal opbevares på adressen og hos vvs-installatøren. Nr Revideret fra 1992 og 2002 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 33

36 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Bestemmelse af kippunkt Find brænderens kippunkt ved trinvis at lukke for luftspjældet *) og samtidig måle CO og O 2 %. Når CO-indholdet i røggassen stiger brat, dvs. op til ppm (0,02-0,05 %), registrer da den målte O 2 %. Dette er brænderens kippunkt. *) Enkelte brændere har kombineret luft-/gasregulering. Kippunktet for disse typer findes ved trinvis at hæve gastrykket. CO-emission kontra iltindhold i røggas De gasblæseluftbrændere, der er på markedet, har varierende nedre grænser for iltindhold i røggassen, hvor CO-emissionen stiger brat (kippunktet). Er der samtidig tale om utætheder i kedlens røgveje, er det på forhånd umuligt at angive eksakte indstillingsværdier for et givet anlæg. Figuren viser en kurve, der er typisk for en gasblæseluftbrænder, som er monteret på en kedel uden utætheder i røggasvejen. Kippunktet for begyndende utilladelig CO-emission er angivet med en cirkel. (Kurven læses fra højre mod venstre) NB! Hvis kedlen er utæt, ligger kippunktet ved en højere O 2 -værdi. Ved yderligere vejledning henvises til Gasreglementets Afsnit A Bilag 16C. 34 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

37 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Atmosfæriske gaskedler Indregulering og afprøvning skal altid foretages bagefter og i den rækkefølge, som er foreskrevet i den af fabrikanten udarbejdede og godkendte vejledning. Inden der sættes gas på apparatet, kontrolleres kedlens mærkning. Det kontrolleres endvidere, om det er den rigtige kategori og den rigtige gasfamilie, den er leveret som. Apparaterne indreguleres efter deres godkendte nominelle belastning og der må i den forbindelse ikke indreguleres til andre værdier. Den nominelle belastning er den af fabrikanten opgivne værdi i kw. Indreguleringen af brænderen skal foretages efter dysetryksmetoden. Ved bygas installationer kan den volumetriske metode anvendes, hvilken altid kun anvendes som kontrol på dysetrykket ved, at man sammenholder den indregulerede belastning med den nominelle. Dysetryksmetoden består i, at der monteres et manometer (U-rørs) på den målestudes, der er placeret nærmest gasdyserne. Gastrykket indstilles på gasarmaturets indstillingsskrue. Indstillingen skal ske med hovedflammen tændt. For den samme gas vil et højere dysetryk give en større gasmængde (belastning). Langsomtændingsanordningen kan også kontrolleres ved at manometeret tilsluttes. På gaskedler, der har en modulerende brænder, skal man huske, at der skal indreguleres et starttryk og et max. dysetryk (evt. også et min. dysetryk). Kedlerne tvangsstyres under indre guleringen. Hvis vi ændrer dysetrykket eller differenstrykket hvad bliver den nye energimængde? Formel: Q 2 = Q 1 x Eks.: Hvis vi ønsker at ændrer energimængden hvad skal vores nye dysetryk så være? Formel Eks.: Q 1 = 20 kw P 1 = 2,5 hpa P 2 = 9 hpa Q 2 =? P2 = P1 x Q1 = 20 kw Q2 = 38 kw P1 = 2,5 hpa P2 =? P2 = 2,5 x Når dysetrykket er indreguleret, foretages en kontrol af forbrændingskvaliteten. Der måles føl gende: 1. CO 2 % eller O 2 % 2. CO % eller (ppm) og der korrigeres 3. Røgtabet beregnes P2 P1 Q 2 = 20 kw x 2 Q2 Q = 38 kw 2,5 = 9 hpa Såfremt målingerne ikke indikerer fejl på apparatet, foretages der ingen adskillelse. Målingerne vurderes samlet. Der bør altid foretages to målinger og ved afvigelser skal årsagen findes. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 35

38 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg De målte værdier skal sammenholdes med de teoretiske. Der kan sammenholdes med: CO 2 max 12 % (N-gas) værdier over 10 % indikerer fejl. CO % korrigeret < 100 ppm (0,01 %), max. 0,05 %. Røgtab max. 12 % (det bør være en del lavere). Målingerne foretages i kedlens målepunkt. På kedler, hvor der ikke er angivet et målepunkt, kan det placeres som vist på følgende figur. H ½ H Målepunkt i tværsnit Ved udførelse af målingerne kan følgende procedurer anbefales: - Måleudstyret skal have rumtemperatur, før målingerne foretages. - Brænderen skal have brændt i mindst 5 min., før målinger foretages. - Kedlen skal være C. Dette gælder dog ikke for kondenserede kedler. - Der foretages to på hinanden følgende målinger. Ved mindre afvigelser bruges middelværdien. Er afvigelsen stor skal årsagen findes. 36 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

39 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Aftrækssikring til gasblæseluftbrændere Dansk Gasteknisk Center a/s Denne vejledning omfatter sikring mod tilstopning af aftræk for kedler med gasblæseluftbrændere med en belastning til og med 135 kw, monteret på centralvarmekedler tilsluttet skorsten. Naturgassens Hus Dr. Neergaards Vej 5A Tlf.: Fax: Alle idriftværende anlæg skal have eftermonteret aftrækssikring. Montering af aftrækssikringer skal ske snarest og være udført senest 1. januar 2000 for anlæg med skorsten bag ved kedel (Figur 1) og senest 1. januar 2001 for anlæg med skorsten oven på kedlen (Figur 2). Kravet kan fraviges, jf. Gasreglement A pkt Placering På tegningerne nedenfor ses den anbefalede placering af aftrækssikringen. Sikringen vil virke mod tilstopning i aftræk ved begge placeringer. Ved placering i fyrbokslågen sikres endvidere mod tilstopning i kedlen. Figur 1 Skorsten bag ved kedlen Figur 2 Skorsten oven på kedlen Aftrækssikringen skal placeres tæt på kedlen Aftrækssikringen skal placeres vandret på aftræksrøret (A) eller i fyrbokslågen (B) Aftrækssikringen skal placeres i fyrbokslågen (B) Aftrækssikringen skal placeres, så åbningen er vandret eller nedad Elektrisk montage Aftrækssikringen monteres, så den afbryder fasen mellem hovedafbryderen og overkogningstermostaten. Indkobling i ioniseringskredsen må kun anvendes, hvis brænderleverandøren accepterer dette. Nr Revideret fra 1992 og 1998 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 37

40 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Elektrisk montering i brænderens strømforsyning fremgår af skitsen nedenfor: Brænder F: Fase fra elforsyning S: Hovedafbryder T1: Aftrækssikring T2: Overkogningstermostat T3: Driftstermostat Almindelig opbygning og montage Aftrækssikringen monteres i et rør, som anbringes vandret på siden af aftræksrøret eller på fyrbokslågen. Monteringsrør kan være udformet som nedenfor skitseret: Aftræksrør Almindeligt anvendt brydetemperatur Røggastemperatur Brydetemperatur over 120 C 95 C C 75 C under 100 C 60 C Afprøvning Afprøvning udføres i henhold til fabrikantens/leverandørens forskrifter. Inden installation af aftrækssikringen skal det kontrolleres, om der er træk i fyrboksen. De fleste aftrækssikringer kan afprøves ved at stikke termoføleren ind i aftræksrøret eller i montagehullet i fyrbokslågen, når brænderen kører. Aftrækssikringen skal herefter afbryde brænderen efter ca. 2 min. Aftrækssikringen skal afprøves i forbindelse med montage, service og sikkerhedseftersyn. Når eftermonteringen er gennemført, skal VVS-installatøren fremsende færdigmelding til det lokale gasselskab. Eftersyn I forbindelse med service på gasforbrugende anlæg skal aftrækssikringen afprøves og skorsten/aftræk efterses for forvitring, tæring, nedfald af materiale mv. Eftersyn på gasinstallationer skal udføres i henhold til Gasreglementets bestemmelser. Krav Der skal være træk i aftræk/skorsten. Reset af aftrækssikringen skal ske manuelt. Aftrækssikringen skal være godkendt. PS: Der henvises endvidere til DGC-vejledning nr. 40, nr. 7 og nr VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

41 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Gasinstilling Målestuds for dysetryk Justeringsskrue for dysetryk Justeringsskrue for dysetryk Målestuds for dysetryk Målestuds for tilslutningsstryk Justeringsskrue for dysetryk Målestuds for tilslutningsstryk Justeringsskrue for dysetryk Der er gaskedler, hvor dysetrykket er det differenstryk, der indreguleres. Det er derfor meget vigtigt, at følge apparatets instruktion. Såfremt der til apparaterne er en tabel med dysetryk, er det gassens wobbeindeks i tabellen der anvendes, ikke gassens øvre brændværdi. På apparater med pilotflamme kan/bør den også indreguleres til mindst muligt. Det skal dog sikres, at den varmer termoelementet tilstækkeligt og tænder hovedflammen tilfredsstillende. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 39

42 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Premix-brændere Indregulering og afprøvning af premix-brændere skal altid foretages efter den af fabrikanten udarbejdet og godkendte vejledning. Princippet i en premix-brænder er en opblanding af gas og luft som ledes til forbrændingshovedet også kaldet selve brænderen. Denne er ofte udført i et varmebestandigt materiale med en mængde huller hvor gas/ luft blandingen strømmer ud i en hastighed større end selve forbrændingshastigheden. Brænderen har ofte navne som overfladebrænder, netbrænder, keramiskbrænder m.f. Premix-brænderen er normalt forsynet med blæser før forbrændingen og på moderne modulerende gaskedler med omdrejnings regulering og nulpunkts/nultryks gasarmatur, sådan at gas/luftblandingen stemmer i hele regulerings området. Typen er meget anvendt på kondenserende gaskedler. Indreguleringen kan foregå efter tre hovedprincipper, det er derfor meget vigtigt at fabrikantens anvisninger følges og at apparat kategorien kontrolleres inden opstart. Indregulering efter differensmetoden Her måles det eller de tryk som er signalgiver og som har indflydelse på foreholdet imellem gas/luftblandingen. Korrigering/justering foretages ofte på gasmængden, altså indstilling på gasarmaturet. Indregulering efter CO2-metoden Her måles røggassens CO2% eller O2% indhold og der justeres på gasmængden idet at blæserens omdrejningstal er fast i regulerings området min./max. og aftrækkets udformning, wobbeindex mv. har indflydelse på den aktuelle forbrændingskvalitet. Indregulering efter dysetryks-metoden Her måles og indstilles efter det gastryk som ledes ind til brænderen, ligesom på en atomsfæriskbrænder. Wobbeindex og kedelstørrelse er derfor vigtigt for denne apparattype 40 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

43 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Opstart Kontrol af tilslutningstrykket Mål fortrykket ved at tilslutte et egnet manometer til fortryks-måleniplen i gasblokken. Fortrykket skal være 22 mbar nominelt med kedlen afbrudt. Åben for nogle radiatorer og sæt testkontakten i øverste stilling og sørg for, at kedlen er i drift og mål igen fortrykket. Hvis dette tryk afviger mere end 5 mbar, kontrolleres ledningsnettet eller gasleverandøren kontaktes om justering af husregulatoren. Gastrykket behøver ikke at blive indstillet separat. Den modulerende kedel er forsynet med en gasreguleringskombination med en gas/lufttrykkobling. Herved er gastrykket generelt lig med lufttrykket. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 41

44 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Kontrol og justering af ΔP gas/luft EcomLine HR kedlerne er omhyggeligt testet på fabrikken, men kontrol til det enkelte lands gasart eller ved konvertering til flaskegas skal gas-/lufttrykket altid kontrolleres. Gas-/lufttrykket skal altid kontrolleres ved service på kedlen. Eventuelle startproblemer kan skyldes en afvigelse mellem gastryk og lufttryk. Den indstillede trykforskel mellem gas og lufttryk er -5 Pa. (-0,05 mbar) på dellast. Der må max. afviges 5 Pa herfra. Kontrollkorrektion ΔP: Afbryd for kedlen på vægafbryderen eller ved at trække stikket ud. Tilslut en slange fra manometret til målepunkt P1+, som er anbragt på luft/gastilslutningsstykket. I denne tilslutning skal der sættes et T-stykke, som skal tilsluttes tilslutningspunktet for ventilatorens stuvningstryk på gasreguleringsblokken. Den anden tilslutningsslange tilsluttes måleslangen på brændertrykkets målepunkt på gasreguleringsblokken. På SIT gasreguleringsblokken skal skruen fjernes på målepunktet og på Honeywell gasreguleringsblokken skal skuen løsnes. Sæt testknappen i øverste stilling. Tænd igen ved at sættet stikket i og tænde på vægafbryderen. Tryk på serviceknappen i ca. 5 sek indtil bogstav Y vises på displayet. Drej potentiometret for varmtvandsbeholder-temperaturen på minimum stilling. De kan herefter regulere effekten med potentiometret for varmtvandsbeholder-temperatur. Den målte værdi for L P skal være på mellem - 10 og 0 Pa. Hvis den målte værdi ligger uden for dette, kan den korrigeres med justeringsskruen til gastrykket på gasblokken. Justeringsskruen på Honeywell gasreguleringsblokken er sikret med en stjerneformet hætte, som skal fjernes før indstilling kan foretages. Justeringsskruen kan drejes ved hjælp af en specialnøgle (Torxbit: T40H). Brug korrekt værktøj til justering. 42 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

45 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Hvis der er ombyttet på slangerne til gasreguleringsblokken eller målestudsene vil differenstrykket stige når justeringsskruen drejes mod højre. Efter at trykmålingerne er udført, skal trykrnåleniplerne atter lukkes godt, og dellastpotentiometret atter indstilles på den ønskede indstilling. Tilslutning P2- er fra fabrikken lukket med en skrue. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 43

46 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Kondenserende kedler Kedeltyper Kondenserende kedler konstrueres efter to forskellige principper, som våd-kondenserende og som tør-kondenserende. Begge principper søger at indvinde det energiindhold, der er i det ved forbrændingsprocessen dannede vanddamp. Kondenserende kedler behøver i princippet ikke at adskille sig fra almindelige kedler, blot skal materialerne være i stand til at modstå det svagt sure kondensat - og kedlen skal være forsynes med kondensatafløb. Kondenserende kedler kan således både bygges til gasblæseluftbrændere eller atmosfæriske brændere. Man skal dog være opmærksom på, at røgen fra en kondenserende kedel typisk er ret kold, og man kan derfor ikke forvente det sædvanlige skorstenstræk. Vær opmærksom på, at det der bestemmer, hvorvidt der sker kondensation eller ej, er temperaturen af de overflader røgen møder. Man kan derfor ikke alene ud fra røgtemperaturen se, om kedlen arbejder kondenserende. Våd-kondenserende kedler Våd-kondenserende kedler arbejder efter et princip, hvor røgen nedkøles ved direkte at tvinge røggassen igennem et vandbad i kedlen (ikke radiator- eller brugsvand). Dette vandbad både nedkøler røgen og udkondenserer mere eller mindre af dens vanddamp. Vandbadet bliver herved efterhånden surt, hvorfor der er installaeret neutralisationsanlæg på sådanne kedler. Tør-kondenserende kedler Tør-kondenserende kedler kan være opbygget som traditionelle kedler, blot i andre materialer og forsynet med kondensatafløb. Kondensation af røgen kan opnås ved at forsyne kedlen med en ekstra varmeveksler samt ved at arbejde med laves mulige vandtemperaturer i kedlen. Såfremt man har højere vandtemperaturer end røggassens dugpunkt, sker der for så vidt ikke noget ved det, kedlen arbejder nu blot som en alminde kedel uden kondensation. Mange nye kedler er konstrueret til kondenserende drift. De er udført med specielle varmevekslere i materialer, der kan tåle røggaskondensaten, som ofte er med en phværdi på 3-4. Kedlerne skal være forsynet med en vandlås, som fyldes inden opstart, således at røggas produkter ikke trænder ud i opstillingsrummet. 44 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

47 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg / / Sikkerhedstermostat (varmeblok) 33 Tændelektrode 84 Styremagnet 3 Målestuds for dysetryk 34 Brugsvandsledning 85 Vippe 4 Styreenhed 35 Varmeblok for opvarmning og 86 Styreventilsæde 6 Termostat (220 V) brugsvand 87 Udligningsåbning 7 Målestuds for tilslutningstryk 36 Termostat i fremløb 90 Venturi 8 Termometer 43 Fremløb opvarmning 91 Overtryksventil 8/1 Manometer 44 Varmtvand 92 Filter 9 Sikkerhedstermostat (fremløb) 45 Gas 93 Vandmængderegulator 10 Termometerføler 46 Koldtvand 94 Membran 11 Omstyringsledning 47 Opvarmning retur 95 Stempel m. styreknaster 12 Funktionsledning 48 Afløb 96 Mikroswitch 13 Monteringsplade for tilslutning 52 Magnetventil 97 Aflastningsventil, justerbar 14 Afløbstragt 53 Trykreguleringsmembran 220 Vindafvisningshætte 15 Membransikkerhedsventil 55 Filter 221 Dobbeltrør 16 Styreledning 57 Hovedventilsæde 226 Blæser 17 Temperaturføler/returløb 61 Fejludkoblingsknap 227 Signalgiver for omdrejningstal 18 Cirkulationspumpe 63 Indstillingsskrue for max.-gas 228 Differenctryk-omskifter 19 Luftudskilningsenhed 64 Indstillingsskrue for min.-gas (start) 229 Forbrændingskammer 20 Membran-ekspansionsbeholder 68 Reguleringsventil 234 Rør for røggasmåling 26 Ventil for kvælstofpåfyldning 71 Fremløb beholder 234/1 Rør for forbrændingsluftmåling 27 Automatisk udluftning 72 Retur beholder 236 Kondensationsvarmeveksler 29 Injektordyse 80 Dobbeltsædeventil 237 Varmevekslerhus 30 Brænder 82 Membran 238 Kondensatudløbsrør 32 Ioniseringselektrode 83 Magnetanker VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 45

48 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Kondenserende kedler med premix-brænder, principtegninger Forbrændingsluft 2. Gas til brænder 3. Røggasstuds 8 4. Fremløb Varmevekslersektion 6. Retur 7. Kondensatafløb 6 8. Brænder 9. Varmevekslersektion (kondenserende) 7 Forbrændingsluft Røggas Kedelkappe Luftudlader Fremløb Ædelstålfladbrænder Differenstrykføler Tryksekpansionsbeholder Varmeveksler Gasdyse Ventilator Cirkulationspumpe Gasventil for modulerende drift Gastilslutning Kondensatafløb 46 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

49 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Røgens dugpunkt Hvorvidt man i praksis kan få røgens vanddampindhold til at kondensere, afhænger af, hvilke temperaturer man har til rådighed. Røgen begynder at kondensere, når den møder overflader med en temperatur under dens dugpunkt. På figuren herunder er vist, ved hvilken temperatur røggassen begynder at kondensere. Det ses, at dugpunktstemperaturen afhænger af luftoverskuddet. CO2% Forhold mellem dugpunkt og CO2% i forbrændingsprodukterne Naturgas CO2 kurve Vanddamp Ved forbrænding af de fleste brændsler dannes der bl.a. vand. Ved forbrænding af f.eks. 1 m3 dansk naturgas dannes der ca. 1,6 kg. vand. Denne vandmængde forefindes normalt på dampform bland røgens øvrige komponenter. Det er netop røgens vanddampindhold, der giver anledning til den hvide røgfane fra skorstenstoppen. Vanddampmængden repræsenterer en betragtelig energimængde og det er denne, man udnytter i kondenserende kedler sammen med brændslets almindelige energiinhold. C Brændværdi Såfremt man får al røgens vanddamp kondenseret, vil man kunne få ca. 11 % ekstra energi ud af naturgassen. Energigevinsten ved kondensation af denne vanddamp udgør netop forskellen mellem brændslets øvre og nedre brændværdi. Ved kondensationen frigøres der ca. 625 W pr. kg. kondensat, for 1 m3 N-gas udgør den teoretiske energi således 625 x 1,6 =1.000 W. Den energimængde, der kan udnyttes i praksis, er afhængig af de til enhver tid værende driftsbetingelser. Kondensatmængden er afhængig af røggastemperaturen, som vist på figuren herunder. Kondensatmængde i g/kwh Rumtemperatur i C Kondensatmængde Røggastemperatur Varmeanlæggets returtemperatur er:...40 C Kondensatmængde aflæst til:... 75g/kWh N-gassen brændværdi Hn: kwh/m³n Kondensatmængde pr. m³ udgør: 75 11: g Indvunden energi er pr. m³: 625 0,825: W Afkøling fra C indvinder ca.: W Indvunden energimængde er i alt pr. m³: W Røggastemperatur i C I det viste eksempel medfører kondensering således en forøgelse af energiudnyttelsen på ca. 5 %. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 47

50 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Kondensat Ifølge DS 432 må ph-værdien til afløb ikke afvige mere end 6,5-9,0. Derfor bør den lokale myndighed kontaktes med henblik på at få afklaret, om kondensatet skal neutraliseres, da myndighederne har en varieret holdning afhængigt af, hvor i landet man befinder sig. Forbrændingsluft C N-gas kondenserende drift Nyttevirkning % Røggastemperatur C CO vol % Eksempel: Røggastemperatur = 47 C CO2% = 10 Forbrændingsluft = 15 C Fra skæringspunkt mellem CO2% og røggastemperatur findes vandret skæringspunkt med forbrændingslufttemperatur. Parallelt med skrålinier findes nyttevirkning. 48 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

51 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Omregningskurve O2 - CO O 2 procent CO 2 procent VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 49

52 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 50 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

53 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Service på kedelanlæg Servicering = nødvendige og tilstrækkelige operationer. - Almindelig visuel kontrol af installationen - Kontrol af regulatorens afgangs- og lukketryk. - Kontrol af friskluft og aftræksforhold (tilstopninger og tegn på tæringer). - Kontrol af belastning og evt. ydelse (VVB) - Kontrol af sikkerhedsfunktioner. - Rensning af eventuelle snavs-samlere. - Funktionskontrol af evt. friskluft- og aftræksspjæld. - Funktionskontrol af varmeautomatik og evt. zoneventil til varmtvandsbe holder. - Udførelse af vedligeholdelsesoperationer. De specifikke operationer skal udføres efter leverandørers godkendte vejledning. - Tæthedsprøve (afhængig af adskillelse) - Rapport. Såfremt de kontroller og målinger, der udføres ikke indikerer, at der er fejl på anlægget, bør der ikke foretages indgreb i apparater og komponenter. Der skal adskilles så lidt som muligt. Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater Ethvert eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater skal udføres i henhold til fabrikantens anvisninger. De i forbindelse med apparatet godkendte vedligeholdelsesvejledninger skal følges. Ethvert vedligeholdelseseftersyn skal principielt omfatte hele gasinstallationen fra hovedhane til aftrækssystemets afslutning over tag. Foretagne kontroller, justeringer, afhjælpninger samt udskiftning af komponenter bør bemærkes i en rapport, som udleveres til ejeren/brugeren af gasinstallationen. Efter gennemførelse af eftersynet på apparater med lovpligtigt årligt eftersyn skal apparatet påføres en mærkat. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 51

54 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Eksempel på mærkater Eftersyn af GAS- BLÆSELUFTBRÆNDER Tilslutningstryk Kedelbelastning mbar kw Kippunkt, CO 2 % Indreguleret CO 2 % Kulilte, CO % Røggastemp. C Rumtemperatur C Røggastab % Firma Tilslutningstryk Dysetryk Eftersyn af ATMOSFÆRISK GASBRÆNDER mbar mbar Kulilte, CO % Firma A-certifikat nr. Udført 200 Montør A-certifikat nr. Servicerapport afleveret ja Nej Grafisk tryk ApS Udført 200 Montør Servicerapport afleveret ja Nej Grafisk tryk ApS Mærkaterne kan også anvendes i forbindelse med ved ligeholdelseseftersyn på andre apparattyper. 52 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

55 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Eftersynsfrekvenser Apparatkategorier Kogeborde, gaskomfur Storkøkken, udstyr Gasradiator med balanceret aftræk Gasradiatorer, kakkelovne, forrådsvandvarmere med åbent forbrændingskammer Gennemstrømningsvandvarmere med åbent forbrændingskammer Gennemstrømningsvandvarmere med balanceret aftræk Kombivandvarmere, centralgasvandvar-mere med balanceret aftræk og splitaftræk Kombivandvarmere, centralgasvandvarmere med åbent forbrændingskammer Gaskedler med atmosfæriske brændere med åbent forbrændingskammer Gasblæseluftbrændere NB! De anbefalede servicefrekvenser må for de specifikke installationer tilpasses i afhængighed af driftstid, anvendelse, omgivende miljø og driftserfaringer. Anbefalet servicefrekvens 3-5 år 2-3 år 3-4 år 2-3 år hvert tredje år hvert tredje år Krav om service, lovpligtigt efter Gasreglementet hvert andet år hvert andet år hvert andet år hvert andet år VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 53

56 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Eks. på vedligeholdelsesvejledning på en Nefit Turbo Til servicefirmaet Før hovedeftersyn: Kort opstart for check af mislyde fra blæserlejer, cirkulationspumpe samt eventuelle opstartpuf. Check vandtryk på manometer samt manometerets tæthed. Hvis trykket under hovedeftersynet falder unaturligt meget, skal trykekspansion og 2½ bar sikkerhedsventil efterses. Blæsertryk måles på studsene på brænderen, og målingerne noteres på servicesedlen. Hovedeftersyn: Driftstermostaten stilles på 0. Plastprop med blæser løsnes ved de 2 forreste møtrikker. Brænder/forplademøtrikker fjernes. Tændblusrør løsnes på brænder (eller på gasblok). Hovedgasrør løsnes og brænder afmonteres. Gasafgang på gasblok afdækkes for støv m.m., eller gasblok afmonteres. Snavs i gasblok vil give efterfølgende periodiske stop på 6.c. Vandlås afmonteres og rengøres samt fyldes halvt med vand. Bundbakke afmonteres og rengøres, og pakning udskiftes. Brænder kontrolleres for revner og buler. Brænders kedelpakning kontrolleres og udskiftes eventuelt (fastlimes med silikone på brænder). Tændunit kontrolleres. Hvis den er over 5 år gammel, udskiftes den (alle tændunits er mærket med uge og år. Mærkningen kan ses med et spejl). Blæser, brænder, veksler, ledeplade samt lodret røgafgang renses grundigt med trykluft samt eventuelt skrabes med egnet værktøj. Alle studse på brænder gennemblæses også. Ved lodret aftræk checkes/renses plade under røgafgangen i top af kedel. Mens dette foretages, kan rørinstallationen tæthedsprøves med 50 mbar frem til gasblok. Bundbakke, vandlås, brænder, gasrør og forplade genmonteres. Gevind smøres først med silikone eller paksalve. Plastprop fastgøres, når den har fået rigtigt fat i brænder. Pakningen udskiftes, hvis det er nødvendigt. Alle elforbindelser efterses i lodret klemmerække. Kedel opstartes, og blæsertryk måles på studse på brænder. Der måles minimum + 1,9-2,0 mbar på plussiden (bagerste studs) og ikke over + 0,2 mbar på minussiden. Målingerne noteres på servicesedlen. Slanger til luftvagt genmonteres, og kedel opstartes. Luftvagtens funktion kontrolleres. Hvis 3- tallet er fremme på displayet i mere end 8 sekunder, fjernes først dæmper på luftvagtens plusside, og hvis det er nødvendigt, skiftes luftvagt eller blæser (dæmpere er små plastdyser, monteret i tud på luftvagt. Dæmpere på luftvagtens minusside må ikke fjernes). Tilslutningstryk måles. Det skal ligge på mbar under normal drift. Hvis trykket er under 20 mbar, skal M/Hregulatorens afgangstryk kontrolleres/justeres til 22 mbar. Gastryk til hovedbrænder og tændbrænder kontrolleres og eventuelt justeres. Indfyret gasmængde kontrolleres, og den indfyre de effekt i kw aflæses i tabel. Aftræk efterses i det omfang, det er muligt. Eventuelt måles CO, hvor det kan foretages uden at bore hul. Alle samlinger og prøvestudse, der ikke er tæthedsprøvet, oversæbes for kontrol. Kedel funktionsprøves (zoneventil, termostater, automatik m.m.). Kedel efterlades normalt med Driftstermostaten på C og varmtvandstermostaten på C. Ved Metro-termost stilles håndtag vandret. Diverse kapper genmonteres. Kedlens varmestyring vurderes og grundindstilles. Ændring må ske i samråd med kunde. Label for udført hovedeftersyn udfyldes og sættes på kedel. Servicerapport underskrives af kunde, og første side efterlades. 54 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

57 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Eksempler på vedligeholdelsesvejledninger Oversigt over funktionsforløbet Arbejdstrin for første idrifttagning Arbejdstrin for vedligeholdelse F 1. Påfyldning af varmeanlæg...side 6 F V 2. Kontrol af trykekspansionsbeholder og anlægstryk...side 6 F 3. Kontrol af den elektriske nettilslutning...side 7 F 4. Sprogomstilling (om nødvendigt)... side 8 F 5. Indtastning adresse på VVS-firma... side 8 F V 6. Kontrol af gastype...side 9 F 7. Omstilling af gastype...side 9 F V 8. Måling af hviletryk og tilslutningstryk... side 10 F V 9. Kontrol af vandmangelsikring... side 11 F V 10. Kontrol af vandtilslutninger... side 11 V 11. Afmontering af brænder og kontrol af brænderdørens pakning... side 11 V 12. Kontrol af flammelegeme... side 12 V 13. Kontrol af elektrodeblok... side 12 V 14. Kontrol af kondensvandafløb... side 12 V 15. Kontrol af neutraliseringsanordning... side 13 V 16. Rengøring af brændkammer/hedeflager og montering af brænder... side 13 F V 17. Funktionsprøvning af sikkerhedsventiler... side 13 F V 18. Kontrol af el-tilslutninger... side 14 F V 19. Tæthedskontrol af gasførende dele... side 14 F V 20. Kontrol af CO 2-indstilling... side 14 F V 21. Måling af ioniseringsstrøm... side 18 F V 22. Kontrol af ventilernes lukkefunktion i gasarmaturet... side 18 F V 23. Kontrol af stikadapter F-gas... side 19 F 24. Regulering for vejrkompenserende drift kontrol af udbygningssæt for en varmekreds med blandeventil... side 20 F 25. Regulering for vejrkompenserende drift kontrol af Dekamatik-HK... side 22 F 26. Regulering for vejrkompenserende drifttilpasning af kodningsadresser... side 27 F 27. Forenklet tæthedskontrol... side 27 F V 28. Udarbejdelse af protokol... side 27 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 55

58 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Gasindstilling Generelt Via en kombination af præmixbrænder, omdrejningstalstyret ventilator og et pneumatisk styret gasarmatur forbliver gas-luftforholdet konstant. En tilpasning til forskellige aftrækstilbehør over drosselblænde og blænde er derfor ikke nødvendig. Naturgas Kontroller at den gastype der angives på typeskiltet stemmer med den gastype, som gasleverandøren leverer. Ved tilslutningstryk under 18 eller over 24 mbar må kedlen ikke tages i brug. Naturgas: Kedler til naturgas er fra fabrikkens side indstillet til Wobbeindex 15 kw/h m 3 ( kcal/m 3 ) og 20 mbar tilslutningstryk og plomberet. Kedlen er fra fabrikken indstillet til naturgas EE-H. Indstilling til nominel varmebelastning er ikke nødvendig. Det tilrådes at teste CO/CO 2 -værdien i røggassen. CO 2 -værdien skal ligge mellem 9-10%. CO 2 og CO måling med indstillet varmeydelse - Drej hovedkontakt til stilling I - Tryk på skorstensfejerknappen indtil knappen lyser - Fjern skruen på aftræksmålestudsen - Før følersonden ca. 65 mm. ind i aftræksmålestudsen. Tætn målestedet og gennemfør målingen - Fjern skruen på målestuds - Før følersonden ind til stop, tætn målestedet og gennemfør måling - Efter endt måling tryk på skorstensfejerknappen og lyset går ud - Monter skruerne igen Vedligeholdelse må kun udføres af en autoriseret Installatør Afbryd el-forsyningen før alt service- eller vedligeholdelsesarbejde (Sikring, LS-omskifter) Alle demonterede tætninger og O-ringen skal erstattes med nye tætninger og O-ringe. Kontroller ekspansionsbeholderen - efterfyld eventuelt med luftpumpe til ca. 0,75 bar. En nøjagtig kontrol er kun mulig, når kedlen er trykløs. Tilpas ekspansionsbeholderens fortryk til varmesystemets statiske højde. Kondensatvandlås Kontroller vandlås for forurening, rens ved behov og fyld den igen ved manuel udlufter Funktionsafprøvning af alle sikkerheds- og styringsorganer. Reservedele Kan bestilles i henhold til reservedelslisten med afgivelse af reservedelsnummer og - navn. Brugsvand Hvis den indstillede tappetemperatur ikke opnås mere, skal varmeveksleren demonteres og afkalkes. Anvend en elektrisk afkalkningspumpe og opløsningsmidler der er i handlen. Tilslut pumpen til vandforskruninger på varmeveksleren. 56 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

59 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Vedligeholdelse Generelt Der skelnes mellem følgende vedligeholdelsestyper: - lille eftersyn - stort eftersyn Forskellen mellem lille og stort eftersyn består i, om der foretages en komplet rensning af varmeveksleren (røggassiden) eller ikke. Snavsede varmevekslere forekommer oftere ved lavtemperaturanlæg (f.eks. gulvvarme). Ved hjælp af følgende tre kontroller kan installatøren konstatere, om et lille eftersyn er tilstrækkeligt, eller stort eftersyn er nødvendigt: 1. Måling af differenstrykket over målepunkterne Sæt skorstensfejerknappen på UBA i pos. 1. Kedlen kører nu med fuld effekt. For EcomLine HR 60 kan den fulde kapacitet først opnås efter ca. 1 minut ved hjælp af en slowstart af ventilatoren. Mål differenstrykket over målepunkterne på brænderdækslet. Her skal der anbringes et T-stykke i tilslutningen til ventilator stuvningstryk tilslutningspunktet på gasblokken. Før måleslangen tilsluttes, skal skruen fjernes -skrue og pakning bevares. Hvis P er mindre end ca. 400 Pa, skal der foretages stort eftersyn. Måling af differenstryk P1 + /P2-2. Inspektion af vandlåsen på kondensledepladen i kedlen. Fjern vandlåsen under kondensledepladen i kedlen. Indholdet i vandlåsen viser om der er dannet aluminiumoxyd. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages stort eftersyn. Inspektion af vandlås VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 57

60 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 3. Inspektion af varmeveksler. Fjern brænderen og kondensledepladen for at kontrollere varmeveksleren. Hvis den er snavset, skal der foretages stort eftersyn. Lille eftersyn Ved lille eftersyn skal følgende handlinger foretages: 4. Fjern eller demonter i rækkefølge - kabinettet om kedlen - afbryd for strømmen - øverste gaskobling mellem gastilførselsledningen og blandekammeret i brænderen. - P1+ slangen (styreledning gasblok) - brænder-sikringstermostat-stikket - ventilatorens lufttilførselsslange. Inspektion af varmeveksler OBS: Kondensledepladen skal altid renses med en stålbørste inden den genmonteres. Såfremt pakningen er snavset, renses den med en klud eller en blød børste. Forberedelse til demontering brænder 5. Klik de to hurtiglukninger løs i brænderen. Fjern brænderen og kontroller den. Rens den om nødvendigt. OBS: Brænderen skal behandles forsigtigt. Rens udelukkende brænderen med trykluft eller en blød børste. 58 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

61 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Demontering af ventilator 6. Kontroller varmeveksleren. Hvis den er snavset skal der foretages stort eftersyn. OBS: Når varmeveksleren renses, skal gløderøret fjernes. Det er meget skrøbeligt. Rør aldrig ved gløderøret, det fødes med 120 V. Afbryd for strømmen, før brænderen tages ud (over 50 V vekselspænding = farlig spænding). 7. Efter rensning af brænderen kan silikone brænderpakningen, efter grundigt at være kontrolleret for mangler, bruges påny. I tvivlstilfælde bør pakningen altid udskiftes. Brænderen kan derefter monteres. 8. Demonter ventilatoren ved at løsne den fra kondensledepladen. Kontroller ventilatoren og rens den om nødvendigt. Ventilatoren demonteres ved først at fjerne tilslutningsslangen til brænderen, derefter den lille runde blok (transportsikring), hvorefter ventilatoren trækkes ud (skal ske i nævnte rækkefølge). 9. Demonter og rens vandlåsen. Demontering og rensning af brænder 11. Udfyld inspektionsrapporten bag i nærværende installationsvejledning. A. brænderpakning B. fordeler plade gas/luft C. hulplade (EcomLine HR 22) D. keramisk brænder 10. Efter at ovenstående er udført, monteres alle dele, og der tændes for apparatet. Foretag følgende kontrolmålinger: - Mål P gas/luft. - Mål ioniseringsstrømmen. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 59

62 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 6. Eftersyn og vedligeholdelse Sluk for kedlen før der foretages noget indgreb i kedlens funktioner. - Fjern evt. belægninger og smuds på brænderen Kontroller: - at aftrækssystemet er korrekt monteret og samlet - ON/OFF-knappen og panelets knapper - alle samlinger for evt. utætheder - dysetryk, se opstartsrapport eller ydelsesdiagram - tændings- og ioniseringselektroderne - 3 mm. afstand fra hovedbrænder - sikkerhedstid - max. 10 sekunder - at der er en god og stabil overtænding - flammebillede - anoden skal jævnligt kontrolleres - ca. hvert 2. år Anvend ikke brændbare væsker til rengøring af kedlen. Anvend ikke fortynder til rengøring af kabinettet eller andre malede dele, samt il dele af plastik Rensning af snavsefilter - Luk for punkt 1 og 2 - Afmonter proppen - punkt 3 - Rens filtret - kontroller at det vender korrekt - Monter proppen 3 igen - Åbn for hanerne - punkt 1 og 2 Anvend opvaskemiddel til rengøring af kedlens ydre dele. Hvis der udføres reparationsarbejde o.a. i nærheden af kedlens aftrækssystem, bør installationen efterses af aut. montør såfremt der er risiko for at aftrækket kan være forskubbet. 60 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

63 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 61

64 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Vælg et bor, der passer til endoskopet Vælg en silikoneprop, der passer til borets størrelse, og som tætner tilstrækkeligt. DBI ref. A-mål (mm.) B-mål (mm.) Højde (mm.) SP ,2 0,8 16 SP ,2 1,6 16 SP ,8 1,6 16 SP ,3 3,2 19 SP ,7 4,8 16 SP ,5 6,3 19 SP , SP X 15, SP , SP X 19, VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

65 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Inspicer aftrækket gennem endoskopet Monter proppen, således at den tætner røgrøret tilstrækkeligt Endoskoper for inspektion af aftræk Et stigende antal drifts- og sikkerhedsproblemer med eksisterende naturgaskedler kan henføres til blokerede eller delvist blokerede aftrækssystemer. Den lovpligtige inspektion af aftrækssystemet er ofte vanskelig eller umulig pga. manglende inspektionsåbninger i systemet eller trange pladsforhold. Det samme kan være gældende for luftvarmeanlæg, hvor det kan være nødvendigt at inspicere varmeveksleren for revner og andre utætheder. Anvender VVS-installatøren et egnet endoskop, kan han gennemføre den lovpligtige inspektion af aftrækssystemet på langt de fleste mindre kedelinstallationer og luftvarmeanlæg. Henvisning: DCG-vejledning nr. 45: Kontrol og rensning af aftræk. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 63

66 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 64 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

67 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Fejlfinding og reparation af varmeproducerende anlæg Her finder du en kort beskrivelse af hjælp til at finde fejl. Reguleringsudkobling Kan være manuel eller automatisk ved afbrydelse af styrekredsen til fyringsautomatikken, hvorved denne afbryder spændingen til gaslukkeventilerne og går i startstilling. Ved svigtende spændingsforsyning skal gasventilerne ligeledes lukke automatisk, og fyringsautomatikken skal gå i startstilling, når spændingen genoprettes. I tilfælde af utilstrækkeligt gastryk ved gasmangelsikringen skal der ligeledes ske en reguleringsudkobling. Sikkerhedsudkobling På grund af en overkogs-, tørkogssikring, sikring mod gasovertryk eller anden begrænserfunktion skal medføre, at fyringsautomatikken kun kan gå i startstilling efter manuelt indgreb ved den spærrede begrænser. Nødvendige operationer ved udkald: - Visuel vurdering af installationens tilstand. - Vurdering af, om indledende tæthedskontrol er nødvendig. - Fejlfinding og udbedring af fejl. - Kontrol af aktuelle sikkerheds- og reguleringsfunktioner. - Forbrændingskontrol. - Spejlprøve ved åbne atmosfæriske apparater. - CO-måling. - Tæthedsprøve. - Rapport Fejludkobling Som skal finde sted på foranledning af fejlsignal fra flammekontrollen ved start og drift, fejlsignal fra luftmangelsikringen eller fra tæthedskontrollen skal medføre spærring i fyringsautomatikken og kræve manuelt indgreb ved denne for at sætte anlægget i drift igen. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 65

68 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Herefter vil du kunne se nogle eksempler på fejlkoder og funktionsdiagrammer for gasblæseluftbrændere og atmosfæriske brændere. Fundtionsforløb-diagram A1 W-FM05 Signallampe L N T1 T S3 B4 II P F2 II P P P S1 F3 F10 F11 F1 6,3A M1 T1 Y2 Y4 H1 H2 L N 230V I.N 50 Hz A1 B1 F1 F2 F3 F10 F11 H1 H2 M1 S1 T1 Y2 Y4 Fyringsmanager W-FM05 Flammeføler Sikring Temperatur-/trykbegrænser Temperatur-/trykregulator Luftvagt Gasvagt Kontrollampe, fejl Kontrollampe, drift Brændermotor Driftsafbryder Elektronisk tændenhed Magnetventil Ekstern F-gasventil 66 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

69 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Symboler: Spænding påtrykt Flammesignal tilstede Strømretningspil Signallampe: Start = orange Tændfase = orange blinkende Brænderdrift = grøn Fejl = rød Fremmedlys = rød grøn blinkende Koblingstider: Initialiseringstid TI:... 1 sek. Forskylletid TV:...25 sek. Fortændingstid:... 2 sek. Eftertændingstid:...1,8 sek. Sikkerhedstid TS:...2,8 sek. Efterudluftningstid TN:...1,8 sek. Ventetid TLP1:... 5 sek. Ventetid TLP2:... 2 min. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 67

70 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Start med flammedannelse Brænder "ind" T1 Tv Driftsindstilling Brænder "ud" Ts TN Start uden flammedannelse Brænder "ind" T1 Tv Fejl Ts Flammemelding ved start Brænder "ind" T1 Tv 20 sek. Fejl Ts 68 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

71 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Flammesvigt under drift Brænder "ind" T1 Tv Drift Fejl Ts Start uden luftvagtfunktion Brænder "ind" T1 TLP1 Fejl Luftvagt allerede aktiv ved brænderstart Brænder "ind" T1 TLP2 Fejl VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 69

72 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Driftsforstyrrelser, deres årsag og afhjælpning Brænderen findes ude af drift og låst i fejlstilling (signallampe lyser rødt) eller brænderdriften bliver forhindret (signallampe blinker gul/rød hhv. grøn/rød). Ved driftsforstyrrelser skal man først kontrollere de generelle forudsætninger for korrekt funktion: - Er der spænding tilstede? - Er der det rigtige gastryk i forsyningsnettet og er kuglehanen åbnet? - Er alt reguleringsudstyr såsom rum- og kedeltermostater, vandstandskontrol, endestopkontakter osv. rigtigt indstillet? Hvis det konstateres, at driftsforstyrrelserne ikke skyldes ovennævnte manglende forhold må brænderens enkelte komponenter og deres funktion afprøves Advarsel For at undgå skader på anlægget må der ikke udføres mere end 2 genindkoblinger efter hinanden. Hvis brænderen 3. gang viser fejl, skal årsagen til fejlen udbedres. Fare Udbedring af fejl må kun udføres af kvalificeret personale med tilsvarende fagkundskab. Genindkobling: med blinkkode-output: Taste for genindkobling, holdes let indtrykket indtil signallampenskifter til orange (3 til 10 sek.), blinkkode registre res, derefter trykkes tasten ind ca. 1 sek. for genindkobling. Uden blinkkode-output: Taste for genindkobling holdes let indtrykket (ca. 1 sek.) indtil den røde lampe slukkes. 70 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

73 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Fyringsmanager W-FM05 Signallampens lyssignaler Symptom Årsag Afhjælpning Rød Fejl Blinkkode-output til lokalisering af fejlårsagen: (genindkoblingstasten holdes indtrykket i 3 til 10 sek.) 2 x blinkende 3 x blinkende 4 x blinkende 7 x blinkende 10 x blinkende Ingen flamme efter sikkerhedstid Fejl på luftvagt Flammesimulering Flammeudfald drift Ingen entydig fejlplacering ved udkobling (<3 sek.) bliver blinkkodeinformationen på det interne lager slettet Rød/grøn blinkende Flammesignal ved brænderstart Årsag findes og udbedres 2 x rød/orange blinkende Overspænding Extern spændingsforsyning kontrolleres Derefter en kort pause Orange/rød blinkende Rød blinkende Orange, efter 2 min. rød Grøn blinkende Underspænding eller Intern fejl Stik nr. 2 med "lus" mangler eller kontakt i spjældmotor ikke lukket eller gasmangel Luftvagten starter ikke Flammeovervågningsstrøm for svag Extern spændingsforsyning kontrolleres Fyringsmanager udskiftes Stik nr. 2 med "lus" stikkes ind Kontroller kontakt i spjældmotor Kontroller brænderindstilling eller intet gastryk tilstede Kontroller lufttilførsel, luftvagt Brænderindstilling og følerelektrode/-ledning kontrolleres Motor Symptom Årsag Afhjælpning Motor kører ikke Motor starter ikke. Signallampe orange efter 2 min. fejludkobling Brændermotor defekt Kondensator defekt Luftvagtkontak konstant lukket Brændermotor udskiftes, se kap.7.8) Luftvagt udskiftes Motor i konstant drift Fyringsmanager defekt Fyringsmanager udskiftes VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 71

74 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg El-diagram 62161/ X5:1 X3:6 P11 S2 Y4 K1 W-FM05 K3 K2 K3 K2 A1 X3:5 X3:13 X3:4 X3:11 X3:12 X3:3 X3:2 L PE L T1 T2 S3 B4 X6 M1 h Busforbindelse X3: W-FM05 H1 p p H2 P1 Y6 C1 F11 F10 T1 B1 F2 F3 II P II P h Y2 Kontrolkasser er sikkerhedsapparater! Må ikke åbnes! FARE S1 F1 Max. 10 A. A1 Fyringsmanager med stiksilslutning P1 Driftstimetæller (option) B1 Flammeføler P11 Driftstimetæller (option) C1 Motorkondensator S1 Driftsomskifter F1 Ekstern sikring (max. 10 A) S2 Fjerngenindkobling (option) F2 Temperatur- eller trykbegrænser T1 Elektronisk tændenhed F3 Temperatur- eller trykregulator X3 Stikkonsol F10 Luftvagt X5 Stil for busforbindelse F11 Gasvagt min. X6 Tilslutningsstik, brænder H1 Kontrollampe, fejl X9 Tilslutningsstik, W-MF H2 Kontrollampe, drift Y2 Magnetventiler i multiblok W-MF M1 Brændermotor Y4 Ekstern F-gasventil L PE L Ekstrabeskyttelse efter stedlige forskrifter 72 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

75 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Diagnose kedeltilstand Displaykode Servicekode Driftstilstand anlæg/kedel Årsag 1 C Tilslutning for røggastermostat er åben 44 2 C Sikkerhedsføler varmeveksler for varm 10/13/15/16 2 F Varmeforskel sikkerhedsføler og fremløbsføler er for stor eller fremløbsføler og returføler er ombyttet 10/13/14/15/16 2 P Temperatur sikkerhedsføler stiger for hurtigt 12/13/42 2 U Temperaturforskel fremløbsføler og returføler for høj 10/15/20 4 A Temperatur fremløbsføler er for høj (> 101 C) 14/15/16 4 C Sikring F2 defekt eller brændertermostat er blevet for varm eller fremløbstemperaturen er for høj 22/21 4 F Temperatur sikkerhedsføler er højere end 101 C 13/15/16 4 L Sikkerhedsføler er kortsluttet 8/23 4 P Sikkerhedsføler har ingen kontakt 8/24 4 U Fremløbsføler er kortsluttet 8/ Fremløbsføler har ingen kontakt 8/24 5 A UBA spærret 32 5 Y UBA spærret 32 6 A 6 A 6 A 6 C 6 H 6 L Ingen ionisering efter tændingsfase, gløderøret virker ikke Ingen ionisering efter tændingsfase, ventilator ude af drift Ingen ionisering efter tændingsfase, men gløderør/ventilator virker Ionisering efter at varmeefterspørgslen er ophørt, gasventilen lukker ikke. Ioniseringen (og/eller flammen) falder ud efter tænding. Ionisering (og/eller flammen) falder ud, mens kedlen er i funktion Displaykode = normalt synlig Servicekode = synlig efter tryk på serviceknap 25 19/35 26/27/28/29/ /28/29/33 26/28/29/32 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 73

76 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Fejl og årsager I nedenstående tabel vises de vigtigste kode-kombinationer og kedeltilstande. Nummeret i spalten»årsager«henviser til tabellen på de næste sider, hvor årsagen til funktionsfejlen angives, og hvorledes fejlen kan afhjælpes. Fejldiagnose Ved at kombinere de viste display- og servicekoder med kedel og/eller anlæggets tilstand, kan årsagen til en fejl findes. Displayet viser standard driftskoden. Ved at trykke på»service«knappen vises servicekoden. Displaykode Servicekode 0 eller =. H -. A -. Y 0 eller -. H -. H =. H =. H =. H 0 eller =. H 0 Y Driftstilstand anlæg/kedel Centralvarmeanlæg opvarmes ikke, varmtvandsbeholder (hvis til stede) opvarmes Centralvarmeanlæg bliver for varmt; varmtvandsbeholder opvarmes ikke. Kedlen brænder konstant for centralvarmesiden og modulerer ikke tilbage Centralvarmeanlæg bliver for varmt eller ikke varmt nok; varmtvandsbeholder opvarmes ikke. Kedlen brænder konstant for centralvarme-siden, indstillet på effekten med potentiometer for brugsvand. Centralvarmeanlæg opvarmes korrekt, varmtvandsbeholder(hvis til stede) ikke Centralvarmeanlæg bliver ikke varmt nok, varmtvandsbeholder (hvis til stede) opvarmes korrekt. På centralvarme-siden brænder kedlen kun med lav effekt. Brugsvandet fra varmtvandsbeholderen er for koldt ved stort vandforbrug, eller vandhastigheden er for lille Centralvarmeanlæg bliver for varmt, varmtvandsbeholder (hvis til stede) opvarmes ikke Centralvarmeanlægget varmes, når varmtvandsbeholderen angiver behov for varme Centralvarmeanlægget bliver for varmt, varmtvandsbeholder (hvis til stede) opvarmes korrekt. Kedel kobler ud på centralvarme siden eller regulerer effekt tilbage på fremløbsføler Centralvarmeanlæg opvarmes ikke, varmtvandsbeholderen (hvis til stede) bliver for varm. Kedlen regulerer på returføler Årsag ,17,18 18, Y 0 Y Både centralvarmeanlæg og varmtvandsbeholder (hvis til stede) opvarmes ikke Centralvarmeanlæg opvarmes utilstrækkeligt. Centralvarmevandets temperatur er højere end indstillet værdi 0 A Kedel i anti-pendling periode VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

77 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Nedenstående tabel viser, hvad der muligvis kan være årsag til en funktionsfejl nævnt på forrige side og anviser, hvorledes fejlen kan afhjælpes. Årsag nr. Beskrivelse af årsagen 1 Rumtemperaturmåler ikke korrekt tilsluttet; pas på korrekt pol-tilslutning! 2 Rumtemperaturmåler kobler ikke ud. Termostat eller ledning defekt. 3 Varmtvandsbeholder-føler kortsluttet eller defekt. 4 Varmtvandsbeholder har en løs kontakt eller ledningsbrud. 5 Trevejsventil skifter ikke; løs kontakt i kabelopbygning eller i ventilkonnektor. 6 7 Trevejsventil pga. snavs eller slid, eller trevejsventil forkert tilsluttet (centralvarmesiden). Rumtermostat forkert indstillet (anticiperingsmodstand) eller dårlig kontakt i rumtermostat (tænd/sluk termostat) eller i centralvarme-potentiometer. 8 Føler defekt eller ikke tilsluttet Centralvarme-potentiometer på UBA for lavt indstillet (ved tænd/sluk regulering) eller irt (Intelligent Rum Termostat) forkert indstillet (mod. regulator). For stor modstand i centralvarme-kredsløb, f.eks. pga. tilstoppede termostatiske radiatorventiler, eller tilstopning pga. snavs. 11 Testknap på UBA er aktiveret; sæt den tilbage i nulstilling. 12 For få radiatorer åbne eller trykdifferensregulator ikke korrekt indstillet. 13 Sikkerhedsføler defekt. 14 Fremløbsføler defekt/tilsmudset Pumpen uden spænding; løs kontakt i ledningerne eller stik ikke korrekt monteret i UBA. Pumpen blokerer eller er defekt. Vandniveau i centralvarme-kredsløb for lavt pga. lækage eller luft i anlægget. Kontroller trykmåler, evt. påfyldes til 2 bar, og luftudskiller åbnes et slag (hvis den er blokeret). II kw begrænser er fjernet fra UBA, eller dellastpotentiometret er for lavt indstillet. Når ventilator kun løber på lavt omdrejningstal, er ventilator eller UBA defekt. Tryktab eller snavs i luftkredsløbet: kontroller lufttilgang /forbrændingsgasaftrækssystem, brænder og varmeveksler. Virker ikke korrekt: kontroller konnektorer og sikring transformator, spænding på konnektor UBA. 20 Returføler defekt eller ikke korrekt tilsluttet Brændertermostat er åben eller ikke tilsluttet: kontroller termostat på 107 C. Kontroller brænder for defekter, flammen muligvis bag brænderpladen. Kontroller pakning mellem blandingskammer og varmeveksler og brænderhus-tilslutningen på varmeveksleren. Sikring F2 i UBA er defekt, forårsaget af lukning i gasventil-kredsløb. Kontroller eltilslutning til gasblok. Løsn konnektor fra føler og tryk på "reset". Ved samme fejl er der en defekt i kabelforbindelsen, i UBA eller føler. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 75

78 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Årsag nr. Beskrivelse af årsagen 24 Føler defekt eller kontakter og forbindelser ikke korrekte Ledningerne til gløderør har ikke kontakt, eller gløderør defekt, eller FI sikring defekt. UBA skal give 120 V på konnektor. Gas/luft forholdet ikke korrekt. Kontroller luftmodstand og gasinjektor for korrekt diameter, montage og tilsmudsning. 1. og/eller 2. gasventil åbner ikke. Kontroller om der i tændingsfasen er 24V spænding. Kontroller modstand over brændertermostat (spænding fra kedel) modstand max 3 Ohm. Brænder får for lidt gas, eller der er luft i gasledning; kontroller fortryk. Hvis styreledning ikke er tilstoppet, kontroller P gas/luft ved max og min belastning. 29 Kontroller tilslutning til ioniseringselektrode, mål ioniseringsstrømmen i serie med elektroden (denne skal være over 2 µa jævnstrøm). 30 Kontroller netspænding under drift. 31 Kortslutning i 24V-kredsløb (trevejsventil eller klemrække); kontroller lukning og udskift sikring F3 i UBA. 32 Tryk på reset til "r" vises på display Gasfortryk er for lavt; kontroller dette under drift på max effekt. Fortryk skal være a 20 mbar. Gasventiler lukker ikke; kontroller spænding på gasblok. Når der måles spænding på begge gasventiler (> 20 V), udskiftes UBA. Hvis der er ionisering, og kedlen brænder ikke, kontrolleres ioniseringskredsløbet. Hvis UBA og ionisering god, udskiftes gasblok. KIM defekt eller ikke korrekt tilsluttet (KIM må udelukkende udskiftes af leverandøren); efter start løber ventilatoren i kort tid. 36 Gasmangelsikring defekt eller ledninger ikke korrekt tilsluttet (ikke dansk version). 37 KIM defekt eller ikke korrekt tilsluttet (KIM må udelukkende udskiftes af leverandøren). 38 Kontroller gasblokkens el-tilslutninger. 39 Kontroller rumtermostaten, virker den, er UBA defekt. Udskift UBA. 40 Kontroller netspænding. 41 Fejl også efter at reset er foretaget, eller fejl tidligere til stede ved UBA, udskift UBA. 42 Varmtvandsbeholder for lille for kedeleffekt (ekstern varmtvandsbeholder) Gennemstrømningsbegrænser ikke korrekt indstillet. 44 Forbindelse i kabelopbygningen (rød/rød-brun) er løs. Røggastermostat (option) har koblet ud eller defekt. 76 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

79 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Oversigt over fejlkoder Displayvisning A5 A7 AC Kort beskrivelse Standby-NTC for ZWBR er afbrudt eller kortsluttet Varmtvands-NTC for ZWBR er afbrudt eller kortsluttet Ingen elektrisk forbindelse mellem TA 211 E og kedlens elektronik Check Check standby-ntc og tilslutningskabel for afbrydelse og kortslutning. Check varmtvands-ntc og tilslutningskabel for afbrydelse og kortslutning Check forbindelseskabel mellem TA 211 E og kedlens elektronik Ad b1 Beholder-NTC ved ZSBR er afbrudt eller kortsluttet Kodestik defekt eller ikke monteret Check beholder NTC og tilslutningskabel Sæt kodestik rigtig på, mål igennem og udskift, hvis nødvendigt cl Luftpressostat åbnes under driften Check ventilator (med styring) C4 C6 Luftpressostat åbner ikke Luftpressostat forbliver åben Check luftvej, ventilator (med styring) samt røggasrørlængde CC Udeføler ved TA 211 E er afbrudt Check udeføler og tilslutningskabel dl Der er ingen spænding fra LSM 4 Check ledningsføring LSM 4 d3 Klemme 8-9 åben EO Intern fejl på print Udskift print E2 E9 EA F7 FA Fremløbs-NTC er afbrudt eller kortsluttet STB (overkogstermostat) er udkoblet Ingen ioniseringsstrøm Forkert ioniseringssignal Ioniseringsstrøm er på efter udkobling Stik er ikke sat til, broen mangler, begrænser har udkoblet. Check fremløbs-ntc (med tilslutningskabler) Check fremløbs-ntc, pumpeløb, sikringer på print - udluft kedlen Er gashanen åben? Check gastilslutningstryk, nettilslutning, tændelektrode incl. kabel, ioniseringselektrode incl. kabler Check ioniseringselektrode incl. kabel for ridser, beskadigelser Check forkabling til gasarmatur og gasarmatur VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 77

80 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Diagnose på reguleringen Regulering med standard-betjeningsenhed Regulering med betjeningsenhed Confortrol Åbn panalet -> fejlfinding AA«Se diagnosetabel:»fejl med fejlfinding på reguleringen«på de næste sider. forbindelse med opgaverne. 78 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

81 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Fejlmelding display Visning brænder fejl, rød Anlæggets reaktion Fejlårsag Foranstaltning Regulering med Standardbetjeningsenhed Betjeningsenhed Comfortrol Kedlen starter ikke - Kontroller funktionsforløbet (se s. 10) Kedlen til- og frakobler gentagne gange Utæt røggassystem Foretag en tæthedskontrol af røggassystemet :1: 0 :1: 8 FEJL: UDEFØLER Fra Kører efter 0 C udetemperatur Udeføler kortslutning eller afbrydelse Kontroller udeføleren (se s. 38) :3: 0 :3: 8 FEJL: KEDELTEMPE- RATURFØLER Fra Kedlen afkøles Kedeltemperaturføler kortslutning eller afbrydelse Kontroller kedeltemperaturføler (se s. 39) :4: 0 FEJL: Blandeventilen åbnes Fremløbsføler kortslutning FREMLØBS- Fra :4: 8 FØLER Blandeventilen åbnes Fremløbsføler afbrydelse :5: 0 :5: 8 FEJL: Montagevejledning blandeventilmotor BEHOLDER- FØLER Fra Brugsvandsbeholderen afkøler Beholderføler kortslutning eller afbrydelse Kontroller beholderføleren (se s. 39) VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 79

82 Fejlfinding og fejlretning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Fejlmelding display Visning brænderfejl, rød Anlæggets reaktion Fejlårsag Foranstaltning Regulering med Standardbetjeningsenhed Betjeningsenhed Comfortrol %:0: 7 %:0: 7 FEJL: 07 (007*1) FEJL: 08 (008*1) Til Kontrolkassen går på fejl Blæseromdrejningstal Til Kontrolkassen går på fejl Blæseromdrejningstal Kontroller røggassystemets luftvagt i overenstemmelse med forskrifterne i planlægningsvejledningen til Vitodens. Kontroller tætheden og den fri gennemgang på røggassystemet. Kontroller ledningsforbindelserne til blæsermotoren og blæsermotorens spændingsforsyning (se s. 93/94). %:0: A FEJL: 0A (010*1) Til Kontrolkassen går på fejl Grundniveauet for lufttryk-grænsen i venteposition er ikke i orden Kontroller luftvagten (se s. 40). Kontroller røggassystemets dimensionering i overensstemmelse med forskrifterne i planlægningsvejledningen til Vitodens. Kontroller tætheden og den fri gennemgang på røggassystemet. Kontroller ledningsforbindelserne til blæsermotoren og blæsermotorens spændingsforsyning (se s. 93/94). %:0: b FEJL: 0B (011*1) Til Kontrolkassen går på fejl Blæser ikke i stilstand efter returkøring Kontroller, om røggassystemet er påvirket af vind %:0: C FEJL: 0C (012*1) Til Kontrolkassen går på fejl Med flammesignal efter frakobling Kontroller indstillingen af elektroderne og elektrodeblokken (se s. 19). Kontroller gasarmaturet (se s. 22). %:0: d FEJL: 0D (013*1) Til Kontrolkassen går på fejl Udstyret er stadig spærret Tryk en gang på fejlkvitteringsknappen " " %:1: 5 FEJL: 15 (021*1) Til Kontrolkassen går på fejl Uden flammesignal Kontroller den elektriske tilslutning (se s. 93/94). Mål ioniseringsstrømmen (se s. 21). Kontroller gastrykket (se s. 9). Kontroller gasarmaturet (se s. 22). Kontroller tændingen og tændmodulet (se s. 93/94). Kontroller tændelektroderne (se s. 11). Kontroller kondensvandafløbet (se s. 19). *1 Visning, når fejlkoder udlæses fra fejlhukommelsen 80 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

83 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Opgaver til kurset Opgaver Du skal foretage opstart, indregulering, fejlfinding og fejlretning på forskellige kedelanlæg og andre gasforbrugende anlæg under 135 kw, der ligger undenfor Gasreglementets krav til A-certifikat - og som findes i praktiklokalet. Til hjælp har du de fabrikantvejledninger, der er til rådighed ved de enkelte bokse. Du skal nå så mange som muligt. Du vil få udleveret en rapport, som du skal udfylde i forbindelse med opgaverne. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 81

84 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw O p g a ve r t i l k u r s e t 82 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

85 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Opgaver til kurset Beskriv - i punktform - hvordan du vil foretage en opstart: Beskriv - i punktform - hvordan du vil foretage et eftersyn/service: VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 83

86 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Opgaver til kurset Beskriv - i punktform - hvad du vil foretage dig, når du kommer ud til et kedelanlæg, der er gået på rødt: 84 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

87 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Egne notater VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 85

88 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Egne notater 86 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

89 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Egne notater VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 87

90 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Egne notater 88 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE