Certificering inden for gasområdet under 135 kw

Transkript

1 VVS-branchens efteruddannelse Certificering inden for gasområdet under 135 kw Kursusnr.: Udgave:

2

3 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Introduktion til kurset Introduktion til kurset Kursus nr.: Varighed: 4 dage. Mål med kurset Når du har gennemført dette kursus og samtidig bestået certifikatprøven kan du varetage de jobfunktioner ved opstart, indregulering og service af mindre gasfyrede kedelanlæg og gasforbrugende apparater under 135 kw, der ligger inden for Gasreglementets krav til A-certifikat. Kurset omfatter Du opstarter og indregulerer nye varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugende apparater under 135 kw, der ligger inden for Gasreglementets krav til A-certifikat. Endvidere udfører du eftersyn, fejlfinding og fejlretning på varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugende apparater under 135 kw, der ligger inden for Gasreglementets krav til A-certifikat. Kurset afsluttes med en prøve, der ved tilfredsstillende resultat giver dig ret til et A- certifikat. Åbent værksted Kurset bliver gennemført som åbent værksted. Det betyder i praksis, at der vil være kursister på flere forskellige kurser i samme værkstedslokale på samme tid - og du kommer måske til at vente lidt på at få den nødvendige hjælp fra underviseren. Henvisninger Hvis du har brug for informationer, ud over dem du finder i kompendiematerialet, så har skolen et mindre "bibliotek", som du kan bruge. Derudover kan du også søge efter relevant viden i Uddannelsesnævnets bibliotek på hjemmesiden Endvidere kan vi henvise til følgende: Evaluering Når kurset er slut skal både kurset og det du har lavet evalueres og vurderes. Kursusevalueringen foregår på et skema, som du vil få udleveret. Resultatet af dit arbejde bliver vurderet af underviseren, og du får et uddannelsesbevis, når underviseren har vurderet, at du har gennemført kurset med et tilfredsstillende resultat. God arbejdslyst! Du skal derfor selv gå i gang med undervisningsmaterialet og starte med at besvare nogle af de "igangsætterspørgsmål", som du finder forrest i hvert afsnit. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 1

4 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Introduktion til kurset 2 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

5 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Igangsætterspørgsmål til kurset Igangsætterspørgsmål Det kan være en fordel at besvare følgende spørgsmål inden du starter på selve kurset. Hvor stor skal friskluftåbningen være til en gasblæseluftbrænder med en brænderydelse på 22 kw? Hvad forstås med indregulering til kippunkt? Hvordan afprøves en aftrækssikring på en gaskedel? Hvordan tæthedskontrolleres en gasinstallation? Hvor stor er ydelsen på en vandvarmer, hvor du måler 7 l/min. og t på 46 C? Skal der altid være en sikkerhedsindretning mod overtryk i en husinstallation? Hvordan beregnes den fyringstekniske virkningsgrad for N-gas? Hvad er målerregulatorens normale afgangstryk for: N-Gas: F-Gas: VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 3

6 Certificering inden for gasområdet - under 135 kw Igangsætterspørgsmål til kurset Hvor stor bliver belastningen, hvis du ændrer dysetrykket fra 3,8 hpa til 11 hpa? Q 1 = 18 kw P 1 = 3,8 hpa P 2 = 11 hpa Hvor stor er den nye belastning Q 2? Hvordan vil en gasblæseluftbrænder reagere, hvis et gasfilter er delvis stoppet? Hvis du måler CO 2 %, kan du så være sikker på der er luftoverskud? Hvordan vil en gaskedel uden gasmangelsikring reagere, hvis et gasfilter er delvis stoppet? Hvad er den maksimale CO (korrigeret), der må være på en indreguleret gasblæseluftbrænder? Du måler en CO på 100 ppm. Hvad svarer det til, korrigeret ved O 2 % på 2,6? 4 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

7 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Kontrol af sikkerhedsforhold Gasreglementets afsnit C Reglementet er gældende for afprøvning og godkendelse af gasmateriel beregnet til brug i installationer henhørende under Gasreglementets afsnit A og B. Godkendelsen af gasmateriellet gives som type- eller systemgodkendelse eller teknisk vurdering, der udstedes af bemyndigede kontrolorganer eller andre af EU-bemyndigede institutioner. Godkendelserne tildeles et DG/ CE-nummer. Bestemmelser i reglementet, der angår gasinstallationers forhold over for andre objekter, skal ikke alene overholdes ved udførelsen af gasinstallationer, men også ved udførelsen og anbringelsen af andre objekter i nærheden af bestående gasinstallationer. Sikkerhedsstyrelsen kan i konkrete tilfælde, der ikke er forudset i reglementets bestemmelser, stille særlige sikkerhedskrav, hvis forholdene nødvendiggør dette. Ved godkendelse af gasmateriel forstås de modeller for overenstemmelsesvurdering, der er angivet i Gasreglementets afsnit C. Der skelnes mellem: CE-mærket gasmateriel: Gasapparater, godkendt i medfør af EFdirektiv om gasapparater. DG-mærket gasmateriel: National godkendelse af gasmaterieludstedt af bemyndiget organ. I det indre marked i EU gælder EF-direktiver og CEN-standarder i henhold til EF-direktiv 90/396 EØF. Sikkerhedsstyrelsens godkendelsesmærke Det Europæiske CE-logo CE-mærkningen CE-mærkningen skal være dansksproget og skal mindst indeholde oplysning om: 1. CE-logo efterfulgt af 4-cifret nummer. 2. Årstal for produktion. 3. Fabrikantens navn. 4. Apparatets type eller model. 5. Apparatkategori og tilslutningstryk, jf. Gasreglementets afsnit A tabel Om nødvendigt den elektriske tilslutning og andre tekniske oplysninger afhængig af a pp ar a t t y p e. 7. Apparatets indregulering ab fabrik. Ofte vil mærket endvidere være påført: 8. Destinationsland; DK for Danmark. 9. Indentifikationsnummer for produktet. Godkendt af Sikkerhedsstyrelsen: Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af gasmateriel på basis af forskrifter i nærværende reglement og af forhold, der ikke er omfattet af et formelt system for overensstemmelsesattestation, jævnfør Gasreglementets afsnit C. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 5

8 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Eksempel på informationer på et mærkeskilt Fabrikat Fondital F.I.N.V Vestone, Italien GAZELLE 4000 Apparattype Kategori II 2H3B/P 20/30 mbar DK Destinationsland Belastning: 5,3 kw 220 V 50 Hz El-tilslutning ID 048AP-0015 CE-logo med identifikationsnummer og produktionsår Apparatkategori og tilslutningstryk Identifikationsnummer for produkt Indregulering: naturgas G20 20 mbar Apparatindregulering Advarselsesmærkningen på udstyret kan være mangeartet og kan være rettet mod såvel installatør som forbruger. Mærkningen på emballagen skal vise CE-logoet og apparatkategori og tilslutningstryk eksempelvis: Kat. II 2H3B/P 20/30 mbar Eksempel på et CE-mærke på en gaskedel 6 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

9 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Installations- og brugervejledning Installations- og brugervejledning skal være dansksproget og skal give installatøren og brugeren alle nødvendige oplysninger til gasapparatets korrekte installation og brug. Før installation af gasapparatet er det vigtigt at kontrollere, at apparatet lovligt kan installeres efter bestemmelserne i Gasreglementets afsnit A. Dette vedrører primært: - At gaskomfurer og kogeapparater er udstyret med flammeovervågning, - At gasforbrugende apparater af type B (åbent forbrændingskammer) er udstyret med aftrækssikring, - At apparatets foreskrevne aftrækssystem passer til bestemmelserne i Gasreglementets afsnit A. Det er vigtigt at notere sig, at fabrikantens installationsvejledning er grundlaget for installation og indregulering af det gasforbrugende udstyr. Apparatkategorier, tilslutningstryk og gaskvaliteter Gastype Apparatkategorier Tilslutningstryk Normalt Min. Max. Nominelt afgangstryk for regulator 1. gasfamilie I : 1a gruppe a II : 1a2H III : 1a2H3B/P 8 hpa 6 hpa 15 hpa 2. gasfamilie I : 2H 20 hpa 17 hpa 25 hpa 22 hpa gruppe H II : 1a2H II : 2H3B/P III : 1a2H3B/P 3. gasfamilie I : 3B/P hpa 25 hpa 35 hpa 32 hpa gruppe B/P II : 2H3B/P III : 1a2H3B/P Alt udstyr omfattet af apparatdirektivet skal være CE-mærket for at kunne markedsføres, sælges og installeres. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 7

10 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Den 1. januar 1996 trådte følgende bestemmelser i kraft i Gasreglementets afsnit C-1: 4.2 Gasmateriel kan forsat bruges i den hidtidige installation, selv om denne skifter ejer (bruger). Salg eller udlevering og installation af brugt gasmateriel, der ikke længere er godkendt, må kun finde sted under følgende vilkår, der alle skal være opfyldt: - Gasmateriellet skal tidligere have været DG- eller CE- godkendt til den pågældende forsyningsform (gaskvalitet og tilslutningstryk), - Gasmateriellet kan lovligt indreguleres og installeres i overensstemmelse med de nu gældende krav i Gasreglementets afsnit A og B. For brugte gaskomfurer og løse kogeapparater gælder dog, at disse kan installeres uden flammeovervågning på kogeblussene, hvis gasleverandøren giver tilladelse hertil, - Sikkerhedsstyrelsen ikke som følge af konstaterede sikkerhedsmæssige problemer har udstedt forbud imod installation af det pågældende gasmateriel, - Gasmateriellets vedligeholdelsestilstand og funktion i øvrigt kan godkendes af gasleverandøren i forbindelse med dennes tilsyn inden ibrugtagning. 4.3 Ved udskiftning af delkomponenter i forbindelse med service eller reparation af gasmateriellet, skal dette ske på en sådan måde, at gasmateriellet forsat vil være identisk med den til gasmateriellet udformede certificeringsattest. Krav om CE-mærkning af udstyr omfattet af gasapparatdirektivet CE-mærkning er gældende for nedenstående materialegruppe: 01 Campingudstyr, beregnet for engangsbeholdere bortset fra hobbysæt. 02 Opvarmningsudstyr til anvendelse i landbrug og mindre industri. 03 Koge- og stegeudstyr til husholdningsbrug. 04 Koge- og stegeudstyr til storkøkkenbrug, bortset fra bageri- og røgeovne. 05 Gennemstrømningsvandvarmere, forrådsvandvarmere, gaskedler og centralvarmekedler til gasfyring. 06 Enkeltbrændere med blæser og armaturgruppe. Centralvarmekedler til gasfyring. 09 Tørretumblere og vaskemaskiner. 10 Gasradiatorer og varmeovne. 11 Varmluftovne og strålepaneler. 12 Køleskabe og dybfrysere. 8 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

11 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Opstart Omfatter operationerne i forbindelse med ibrugtagning af nye anlæg eller nyinstallerede apparater. Opstart skal udføres i henhold til fabrikantens anvisninger. For så vidt andet ikke er anført fra fabrikanten, kan nedenstående være nødvendige aktioner - Visuel kontrol af rørinstallationen fra hovedhane til de gasforbrugende apparater. - Tæthedsprøve af rørinstallationen og gasarmaturer. - Visuel kontrol af frisklufttilførsel - herunder placering, størrelse og funktionskontrol af evt. friskluftspjæld. - Kontrol af aftrækssystemet - herunder størrelse, højde/udmunding samt funktionskontrol af evt. aftræksspjæld og aftrækssikring. - Kontrol af hus/målerregulator. - Kontrol af apparatgodkendelse. - Indregulering af apparaterne. - Kontrol af forbrændingskvaliteten. - Kontrol af sikkerheds- og reguleringsudstyr. - Indstilling af varmestyring, kedel-, og varmtvandstermostater. - Kundevejledning vedrørende anlæggets funktion og pasning samt evt. servicetilbud/krav. - Udfyldelse af rapport. Tæthedsprøve Den tæthedsprøve, der skal foretages af gasinstallationen, skal eftervise at rør og samlinger er tætte ved de aktuelle driftstryk. Tæthedsprøven af de gasforbrugende apparater skal desuden vise, om apparaternes gasarmaturer har den fornødne tæthed over for indre utætheder (sivning). Hvorledes en tæthedsprøve udføres, afhænger af installationens opbygning og hvilke apparater, der er installeret samt driftforholdene. Tæthedsprøven udføres med et manometer og en luftpumpe. Efter tæthedsprøven skal installationen udluftes forsvarligt inden den tages i brug. Alle apparater skal sættes i drift. Den praktiske tæthedsprøve udføres efter følgende retningslinier (se Gasreglement Afsnit A. Ydre tæthed Hele installationen tæthedsprøves med 150 hpa i 2 x 5 minutter. De første 5 min. er en stabiliseringsperiode og installationen anses for tæt, såfremt der ikke sker trykfald i de efterfølgende 5 min. Prøvetrykket skal dog tilpasses en evt. husregulators overtrykssikringers sætpunkt på strækningen fra regulator til hovedhane. Indstøbte eller utilgængelige ledninger skal tæthedsprøves, før de bliver utilgængelige for inspektion. På strækninger, der ikke kan tæthedsprøves med luft, overpensles med sæbevand eller læksøgespray med installationen i drift. De anvendte prøvestudse overpensles ligeledes. Eventuelle utætheder på installationen opspores ved overpensling med sæbevand eller læksøgespray - eller på gasfyldte ledninger med et gassporeapparat. Der må aldrig anvendes åben flamme. Indre tæthed Efter apparatets afspærringshane foretages en tæthedsprøve af apparatets gasarmatur. Denne prøve udføres med det størst mulige tryk, højst 150 hpa og mindst 50 hpa og kan efterfølges med brug af gasdetektor. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 9

12 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Såfremt der ikke måles noget tryktab i de 2 x 5 min., anses installationen for tæt. Alle samlinger efter afspærringshanen overpensles med sæbevand eller lignende under prøven. Er der ingen tegn på utætheder, er såvel den indre som ydre tæthed tilfredsstillende. For flaskegasinstallationer, bestående af gasflasker med fyldning på max. 13 kg, påmonteres regulator samt slangeforbindelse til apparatet, tæthedsprøves derefter med gastryk ved samtidig overpensling af alle samlinger med sæbevand eller læksøgespray ved et drift tryk på 30 hpa på installationen. Sikkerhedstider for CE godkendte kedler type C lukkede < 70 kw Automatisk tændingssystem for tændbrænderen og hovedbrænderen Sikkerhedstid i start Sikkerhedstid i drift med mindre der sker en gentænding Gentænding tilladt indenfor Genstart tilladt når der er lukket for gassen Højst 5 tændingsforsøg Termoelektrisk udstyr Ved evt. forsinkelse ved slukning < 35 kw Ved evt. forsinkelse ved slukning < 70 kw - ifølge EN 483 af Sikkerhedstid 10 sek. 5 sek. 1 sek. 30 sek. 60 sek. 30 sek. 10 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

13 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Sikkerhedstider for CE godkendte kedler type B åbne < 70 kw Sikkerhedstid Kedler med termoelekrisk tænding < 35 kw Kedler med termoelekrisk tænding < 70 kw Kedler med elektronisk tænding < 70 kw i start Kedler med elektronisk tænding < 70 kw i drift Gentænding tilladt Genstart tilladt - ifølge EN 297 af sek. 45 sek. max 10 sek. max 5 sek. Sikkerhedstider for CE godkendte kedler type B åbne < 70 kw - <150 kw Kedler med termoelektrisk sikring Kedler med elektronisk tænding - ifølge EN 656 af Max 30 sek. Max 10 sek. Sikkerhedstider atmosfæriske brændere (DG-godkendt) Intermitterende tændbrænder Direkte el-tænding Brændertype Drift sek. Start sek. Drift sek. Start sek. Drift sek. Gaskedler med halv automatisk gasarmatur GR.I (godkendt efter 1/9.86) Andre gasforbrugende apparater som, Komfurer, radiatorer og vandvarmere (og gaskedler godkendt før 1/9.86) GR.I Gaskedler GR. II* * Tænd- eller startflamme, som afbrydes sammen med hovedbrænder Gruppe I Kedler med konstant overvåget tændbrænder og termoelektrisk tændsikring i forbindelse med gaslukkeventil. Gruppe II Kedler med el-tænding direkte til hovedbrænder eller via tændbrænder og med fyringsautomat i forbindelse med gaslukkeventiler. Setpunkt GV: Afbryde MV ved min. 50 % af indstillingstrykket, forudsat at der er stabil flamme. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 11

14 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Sikkerhedstider for gasblæseluftbrændere (CE-godkendte) Brænderbelastning Hn 70 kw 120 kw Sikkerhedstid ved start max. sek. 5 3 Sikkerhedstid i drift max. sek. 1 1 Genstart Tilladt Tilladt Gentænding Tilladt Ikke tilladt Forskylletid Luftmængde af indreguleret belastning Skylletid 100 % 20 sek. 50 % 40 sek. 33 % 60 sek. Brænderbelastning kw Hn Sikkerhedskrav for magnetventiler Med forventilation efter reg. udkobling Start gas Hoved gas 10 % 10 % Nye regler EN 676 (CE-godkendte) Uden forventilation efter reg. udkobling Start gas Hoved gas 10 % 10 % 70 2 x B 1 x B*) 2 x B 2 x A eller 2 x B + TK 1 x A**) 2 x A > x A 2 x A 2 x A 2 x A + TK 2 x A 2 x A > x A + TK 2 x A 2 x A 2 x A + TK 2 x A 2 x A TK = tæthedskontrol *) 2 klasse B ventiler er obligatorisk for 3. gasfamilie. **) 2 klasse A ventiler er obligatorisk for 3. gasfamilie. Sikkerhedstider for gasblæseluftbrændere (DG-godkendte før 1996) Brænderbelastning Hø 55 kw 135 kw Sikkerhedstid ved start max. sek. 5 3 Sikkerhedstid i drift max. sek. 1 1 Forskylletid min. - max. sek Fortændingstid min. - max. sek Genstart Tilladt Tilladt Gentænding Tilladt Tilladt 12 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

15 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Friskluft og aftræk Fra forbrændingsligningerne ses det, at der skal en hel del luft til forbrændingsprocessen. Den dannede røggas skal ligeledes fjernes på en forsvarlig måde og med mindst mulig gene for bru gerne og det omgivende miljø. Åbningen, der skal forsy nes med rist, skal have en størrelse afhængig af indfyret effekt og apparattype. Hvordan dette skal udføres, bestemmes af den apparattype, der ønskes anvendt i en installa tion. Apparaterne opdeles efter følgende hovedtyper: Type A: Apparater uden apparataftræk. Type B: Apparater med åbent forbrændingskammer tilsluttet aftrækssystem. Type C: Apparat med lukket forbrændingskammer. Frisklufttilførsel Gasreglementet stiller krav til friskluftåbningen for at sikre, at der er den fornødne luftmængde til forbrændingsprocessen for apparattype A og B, der er med åben forbrændingskammer. For apparat type C med lukket forbrændingssystem er der ingen krav til friskluftforsyning til opstillingsrummet. Hvor der er en lille belastning i rummet er der ingen krav. Hvor der er en samlet belastning i et rum over 0,25 kw pr. m 3 skal der etableres en friskluftåbning til det fri for at sikre luft til for brændingsprocessen. Den kan etableres på flere måder: 1. Åbning til det fri 2. Fremføring af luftkanal fra det fri 3. Åbning fra naborum. Ved placering af friskluft indtaget skal der ta ges hensyn til afstandskrav til regulatorskabet. Friskluftåbning i ydervæg Åbningen, der efter GR skal placeres mindst 0,3 m over terræn, bør placeres så højt som muligt, således at de værste trækgener undgås. Størrelse - se tabellen herunder: For rum større end 15 m² kan der for visse apparater af type A ses bort fra tilslutningsværdien ved bestemmelse af friskluftåbningens størrelse. Det gælder f.eks. for komfurer, løse kogeappa rater, kogeborde og gaskøleskabe. Tilslutningsværdi (indreguleret belastning) Åbning i ydermur Atmosfæriske brændere Åbning i Ydermur Gasblæseluftbrændere 0-20 kw 5 cm 2 pr. kw 3 cm 2 pr. kw kw 100 cm 2 60 cm kw 120 cm 2 80 cm kw 150 cm cm KW 200 cm cm 2 Ved fastlæggelse af friskluftristens størrelse er det ristens frie areal, der findes og ikke murhul lets størrelse. Ovennævnte åbninger kan forsynes med et automatisk virkende, godkendt spjæld, der kan hindre utilsigtet træk i opstillingsrummet. Spjældene installeres i henhold til godkendt installationsvejledning og brænderen må ikke starte, før spjældet er helt åbent. Hvor der i rum både er opstillet gasforbrugende apparater med gasblæseluftbrændere og at mosfæriske brændere, skal friskluftåbningens størrelse bestemmes ud fra den samlede tilslut ningsværdi og tabellens værdier for atmosfæriske brændere anvendes. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 13

16 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Frisklufttilførsel i kanal Såfremt der skal udføres frisklufttilførsel i kanal, tages der hensyn til hvilken brændertype, der er installeret. Kanalstørrelsen bestemmes i henhold til tabel len på forrige side og den forsynes ligeledes med en rist. Kanaludmundingen må ikke genere brænderens korrekte drift. Kanalen må ikke gennembryde tagflader bortset fra flade tage og den maksimale højde er 1,5 m. Kanalen skal udføres af ubrændbare materialer i henhold til gældende normer og isoleres mod evt. kondens. Kanalen kan forsynes med ventilator, der skal være i drift for at brænderen må fungere. Ventilatoren skal dimensioneres for en luftmængde på 1 m³ luft pr. kw for gasblæseluftbrændere og 4 m³ luft pr. kw for at mosfæriske brændere. For installationer med gasblæseluftbrændere kan an vendes lodret friskluftkanal gennem tagfladen med en maksimal længde på 2,5 m. Herefter er vist nogle eksempler på friskluftinstallationer. 14 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

17 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Frisklufttilførelse fra naborum Frisklufttilførslen kan etableres fra et naborum, såfremt det samlede rumfang af såvel opstillingsrummet som naborummet medfø rer, at der er en tilslutningsværdi mindre end 0,25 kw pr. m 3, eller der er en frisk luftåbning til det fri i naborummet. Denne mulighed bør anvendes med forsigtighed, da det medfører forringede lydforhold og det kan medføre trækgener. En åbning mellem to rum skal have en fri arealstør relse som angivet i GR-A tabel 4-3. Tilslutningsværdi (indreguleret belastning) Tabel 4-3 Frisklufttilførslen kan også etableres fra krybekælder (gælder ikke for F-gas), eller fra et un derliggende rum, men man skal være opmærksom på de lydgener, dette kan medføre mellem rummene. Åbning i naborum Atmosfæriske brændere Åbning i naborum gasblæseluftbrændere 0 20 kw 15 cm² pr. kw 9 cm² pr. kw kw 300 cm² 180 cm² kw 360 cm² 240 cm² Rumaftræk Ved installation af apparater type A (uden apparataftræk) kræves der foruden frisklufttilførsel et rumaftræk med et frit areal på mindst 5 cm³ pr. kw. Dette krav medfører, at når der monteres et gaskomfur, skal der være eller etableres et rumaf træk. Rumaftrækket anbringes nær ved loftet og bør altid føres i kanal, der afsluttes over tag. I bygninger fra ca er der rumaftræk i køkkener, men det skal kontrolleres, at en evt. rist ikke formindsker arealet af aftrækket. En emhætte med udledning til det fri anses at opfylde kravet om rumaftræk. Ved nybyggeri skal der altid monteres en emhætte med udledning til det fri. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 15

18 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Aftrækskanaler og skorstene Apparataftræk Det er meget vigtigt at aftrækssystemerne fungerer korrekt og at de er udført håndværksmæs sigt rigtigt. Den nedennævnte opdeling er eksempler på en opdeling efter apparatkategorier, hvor der til hver gruppe er krav til materialer og udførelser. Det skal kontrolleres, at det er korrekt udført, inden der foretages opstart af et gasfyret varmeanlæg. Type A: Uden aftræk: komfurer, katalytovne, håndværktøj. Type B: Med åben forbrænding tilsluttet aftrækssystem: b1 Atmosfæriske gasbrændere med trækafbryder. b2 Gasblæseluftbrændere tilsluttet skorsten. Type C: Med lukket forbrænding tilsluttet aftrækssystem: c1 Med vandret balanceret aftræk. c3 Med lodret balanceret aftræk. c5 Med splitaftræk. Atmosfæriske gasbrændere med trækafbryder (aftrækskode b1) Denne type kedel kan tilsluttes 3 typer aftræk: Aftrækskanal: Der er godkendt som aftræk fra atmosfæriske kedler med åbent forbræn dingskammer. Skorstene: Efter GR. afsnit A og BR. være dimensioneret i henhold til tabellen herunder. Apparater med nominel belastning over 65 kw, udregnet ef ter øvre brændværdi (60 kw efter nedre brændværdi), skal dog altid være tilsluttet en skorsten, der også skal være di mensioneret efter tabellen herover. Gennemstrømningsvandvarmer og gaskedler med åbent forbrændingskammer samt gasblæseluftbrændere og kaloriferer, der tilsluttes aftrækskanal og/eller skorsten, skal forsynes med aftrækssikring. Ventilationskanal: I etageejendomme, denne skal opfylde BR. og GR afsnit A med hensyn til brandkrav, størrelse samt udmunding forhold. Aftrækskanal En aftrækskanal er betegnelsen for et særligt konstrueret af trækssystem for gasforbrugende apparater med trækafbryder. Der kan etableres fælles aftrækskanal og trækafbryder for flere gaskedler placeret i samme rum. Hvis apparatets nominelle belastning er mindre end eller lig med 65 kw, udregnet efter øvre brænd værdi (60 kw efter nedre brændværdi), kan af træksrør fra trækafbryder være tilsluttet aftrækska nal, som skal Apparater med nye godkendelser har aftrækssikring monteret som en del af kedlen. 16 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

19 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Trækafbryderen Trækafbryderens funktion er at sikre et konstant ens trækforhold omkring gasbrænderen anset vejrforholdene. Trækafbryderens opbygning bevirker, at der stort set altid er det samme træk ved apparaternes lufttilgang og røgaftræk. Trækafbryderen sikrer mod vindned slag i apparater og hindrer ligeledes et for kraftig træk i apparatet. Brænder i funktion Normal funktion Trækafbryderen er i dag næsten altid indbygget i Ga skedlen. Den kan være udført som vist på skitserne. I gennem trækafbryderen kan der foregå rumventila tion, der så er med til at udtørre aftrækskanalen. Brænder ikke i funtion Fabrikantens anvisninger skal følges. Brænder i funktion Unormal funktion (vindnedslag) VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 17

20 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Aftræksrøret og aftrækskanalen kan være udført, enten som præfabri keret konstruktion, god kendt af Sikkerhedsstyrelsen til anvendel se ved gasfyring, eller kanalen kan udføres af følgende materialer: Ved en belastning op til 35 kw skal aftrækskanalen iso leres med isoleringsmateriale, svarende til minimum 25 mm mineraluld fra og med første etagegennemføring til og med kanalens afslutning. - Aluminiumsplade med mindst 0,8 mm pladetykkelse. - Emaljeret eller galvaniseret stålplade med mindst 0,7 mm pladetykkelse. - Rustfri stålplade med mindst 0,7 mm pladetykkelse. Der henvises i øvrigt til DS Aftræksrøret (røret fra kedel til aftrækskanal eller skorsten) må aldrig være mindre end af træksstudsen på gaskedlen hvilket medfører, at der ikke må foretages indsnævring før tilslut ning til aftrækskanalen. Såfremt en dimensionering af aftræksrøret medfører større dimension, skal det være udført. Ved aftræksrørets tilslutning til det gasforbrugende apparat skal det være tilsluttet ind i af træksstudsen og være sikret med vulst eller anden sikring mod forskydning. Samlinger skal være tætte og det øvre rør anbringes inden i det nedre. Der skal være en afstand til brændbart materiale på mindst 100 mm, ved isolering med 25 mm mineraluld kan afstanden nedsættes til 50 mm. Aftræksrør fra apparater uden trækafbryder skal være udført af mindst 1 mm stålplade i henhold til DS eller andre materialer, godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Ved større belastning end 35 kw isoleres med min. 2 x 25 mm temperaturstabil mineraluld med forskudte samlinger. Aftrækskanalen må ikke føres gennem fælles trapperum. Der skal overalt være en afstand på mindst 50 mm fra yderkant til brændbart materiale. Angivne er minimumsafstand til brændbart materiale. 18 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

21 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg * kan nedsættes til 50 mm ved ubrændbar loftbeklædning. Evt. dampspærre reetableres ved omhyggelig klæbning med alutape. - Gennem etageadskillelse og tagflader skal kana lerne føres i bøsningsrør og være lodrette. Belastning Max. 35 kw Max. 60 kw Isolering Min. 25 mm Min mm temp.stabilt med forskudte ledninger - Over øverste etageadskillelse tillades kanaler udført med minimum 30 hældning, med vandret plan ad kortest mulig vej til udmunding over tag. - Udmunding af aftrækskanalen skal udføres som vist på figurerne på næste side. - For bygninger med taghældning under 30 skal den lodrette udmunding være mindst 0,8 m og over en linie mellem et punkt 0,8 m over tagryg og et punkt lodret over tagrende i højde med tagryggen. - For bygninger med taghældning over 30 kræves en udmunding maks. 0,8 m fra tagryg ningen og mindst 0,8 m over denne. - Ved opstart af en kedel skal alle forhold kontrolleres. - Ved eftersyn/service skal udmundingsforhold, føringsveje og aftrækshætte på et anlæg kontrolleres. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 19

22 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg max. 0,8 m min. 0,8 m min. 0,8 m 0,8 m < 30 < 30 Skorstensaftræk Aftræk fra gasforbrugende apparater med trækafbryder kan tilsluttes skor stene, der udmunder over tag som vist i figuren. Skorstene kan være udført som muret skorsten med fornøden isolering, eller som stålskorsten godkendt af Boligmini steriet. Nye præfabrikerede skorstene skal være CE-mærkede. Der skal ved service altid foreta ges en grunding undersøgelse af eksiste rende skorstene, samt en vurdering af tilstanden med begyndende tæringspro blemer eller samlinger på skorstensfo ringer. DGC-rapport Vurdering af skorstenen (generelt) 20 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

23 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Pos. Emne Kontroller OK 1 Skorstenshætte Friareal Forvitring/korrosion Fuglerist Fastgørelse 2 Topplade Forvitring Revner Utætheder ved skorstenstilslutning 3 Skorstenspibe Forvitring Revner Løse sten/nedfald Utætte fuger 4 Inddækning Tæthed generelt (regnvand) Korrosion Beskadigelser 5 Fugtdannelser Regnvandsindtrænging i vange Kondensdannelse fra røg 6 Skorstensforing Vandsugende foring Dårlig/forkert montage DG-godkendt / CE-godkendt 7 Aftræksrør Indføring i skorsten (afhugget kant) Fiksering af rør Korrosion 8 Renselem Tilstand Inspektionslemme Inspektionsmulighed Ved de punkter, der i checklisten ikke bliver bedømt til et OK, bør det anbefales kunden at få udbedret fejlen. Ved tilslutning til skorsten skal aftræksrøret være sikret mod forskydning med vulst eller andet. I enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lig nende) kontrolleres, at der i skorstenen ikke samtidigt modta ges aftræk fra ildsteder med fast brændsel eller oliefyr. Hvor en skorsten modtager aftræk fra flere ildsteder, kan gasleverandøren kræve, at der mon teres aftræksspjæld i af trækket fra de til sluttede gasforbrugende apparater. Tilslutningerne skal være fortsat, således at den frie afstand er mindst 250 mm fra hinanden. Det gælder også hvor tilslutningerne er vinkelrette på hinanden. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 21

24 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 5 % fald Krav til temp.: min. 65 C i top For idriftværende anlæg er følgende gældende: Afstand til Fri afstand I. Andre rørtilslutninger 25 cm II. Renselem 50 cm For nye anlæg beregnet til kondenserende drift skal aftrækssystemet være godkendt specifikt til den pågældende kedel og være omfattet af apparatets CE-godkendlese 22 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

25 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Indstilling af reguleringsudstyr Husregulatoren Afgangstryk med forbrug indreguleres til 22 hpa med det apparat, der har den største indregulerede effekt i drift (oftest kedlen) eller 50 % af installationens samlede forbrug. Derefter kontrolleres tilslutningstrykket, som skal være minimum 20 hpa. Lukketryk Afgangstryk uden forbrug (lukketryk) kontrolleres, ved at lukke for alle gasforbrugende apparater, fra lav belastning. Afgangstrykket kontrolleres efter et minut (stabilitetskontrol). Det re gistrerede tryk må ikke overstige det i tabellen herunder viste. Bygas Naturgas Maksimalt lukketryk (hpa) F-gas flasker (30 hpa) Ledningsført (32 hpa) 13 28, ,6 Max. lukketryk = 30% over afgangstryk. Sikringsfunktioner (4 bar regulator) Prøvningen af sikringsfunktionerne i 4-bars husregulatoren udføres ved hjælp af en pumpe og et U-rørsmanometer i henhold til fabrikantvejledningen. Hvor en sådan ikke findes, kan følgende fremgangsmåde anvendes: Normal udførelse Der pumpes forsigtigt tryk ind på regulatorens afgangsside. SAL-ventilens afblæsningstryk registres. Det skal også registres, hvornår den lukker tæt igen (hysterese). SALventilens afblæsning blokeres. Der pumpes nu yderligere tryk, indtil SAV-ventilen lukker og trykket registreres. Trykket fjernes og SAVventilen åbnes. Tidligere udførelse Der pumpes forsigtigt tryk ind på regulatorens afgangsside. SAV-ventilens lukketryk registreres. Der pumpes derefter yderlige tryk, indtil SAL-ventilens afblæsningstryk registres. Husk også her at registrere, hvornår den lukker igen. Derefter åbnes SAVventilen. Sikringsfunktionerne skal aktiveres efter tabellen herunder. Sikringstype Aflastningsventil SAL (<200 l/h) Afspærringsventil SAV Aktiveringstryk normal tilstand (hpa) Aktiveringstryk tidligere tilstand (hpa) VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 23

26 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 0,1 bar system I forsyningsområder med målerregulatorer skal regulatorens afgangstryk og dens lukketryk registreres. De skal være efter tabellerne på forrige side. Hvor der anvendes målerregulatorer med gasmangelsikring, skal denne afprøves på følgende måde: Komfuret tændes og hovedhanen drøvles, så gastrykket er under hpa. Komfuret skal stadig brænde korrekt både ved minimal og maksimal belastning. Trykket i installationen sænkes yderligere og gasmangelsikringen skal nu afbryde gassen. Hvis komfuret ikke kan brænde stabilt ved et tilslutningstryk på hpa, skal gasmangelsikringen justeres, således at den afbryder ved et højere tryk. Målerregulator med gasmangelsikring Målerregulator uden gasmangelsikring Uden regulator Hvis der ikke anvendes husregulator eller målerregulator, skal driftstrykket registres med apparaterne i drift. 24 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

27 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Forbrændingsmålinger Opstart af kedler afsluttes med en kontrol af fyringsøkonomien. Dette gælder også for atmosfæriske kedler, selv om det ikke er reglementets krav - og der ikke kan foretages indregulering af luften. De målte værdier for et anlæg kan sammenholdes ved servicebesøg, store æn dringer kan indicere fejl på anlægget. Forudsætningen for en god fyringsøkonomi er, at varmetabene fra anlægget er så små som muligt. Varmetabet fra kedlen udgøres af strålingstabet, gennemtrækstabet og røgtabet. Strålingstabet stammer fra kedlens varme overflader. Dårligt isolerede kedler giver store strålingstab. På moderne kedler er det så lidt, at der ikke kan undværes en radiator i kedlens opstillingsrum. Gennemtrækstabet stammer fra den kolde rumluft, der suges gennem kedlen, når brænderen ikke er tændt. Det kan imødegås ved anvendelse af røggasspjæld. Strålingstabet og gennemtrækstabet kaldes samlet for tomgangstabet. Tomgangstabet kan umiddelbart ikke måles. Røgtabet stammer fra den varmeenergi, der er i røggassen, og som forsvinder gennem skorstenen. Det kan reduceres ved anvendelse af kondenserende kedler. Røgtabet kan bestemmes ved måling af røggastemperaturen og CO 2 eller O 2 - indholdet og ved at anvende de i GR-A bilag 15A røgtabskurver eller beregne ved at anvende en af følgende følgende formler: 1. Ved måling af røggassens CO 2 % anvendes følgende beregningsmetode Naturgas/bygas 2: ( t t røg - luft røggastab, % = + 1,0) ( ) CO2% 100 F-gas: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,8) ( ) CO2% 100 Gasolie: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,7) ( ) CO2% 100 Fuelolie: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,7) ( ) CO % Ved måling af røggassens O 2 % anvendes følgende beregning Naturgas/bygas 2: ( t t røg - luft røggastab, % = + 1,0) ( ) 21 - O2% 100 F-gas: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,8) ( ) 21 - O2% 100 Gasolie: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,7) ( ) 21 - O2% 100 Fuelolie: ( t t røg - luft røggastab, % = + 0,7) ( ) 21 - O2% 100 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 25

28 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Røgtabet udgør ca %. Det må maksimalt efter Gasreglementet udgøre følgende for gasblæseluftbrænder: Ny kedel 12 % Eksisterende kedel 16 % (konvertering) Eks. Naturgas: CO 2 % = 10 eller efter GR-A røgtabskurver. Røgtemperatur = 180 C Rumtemperatur = 20 C Den fyringstekniske nyttevirkning findes ved: 100 % - røgtabet = 100 % - 7,7 % = 92,3. Anvendes O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling, gælder følgende for dansk naturgas: Arbejdstilsynets hygiejniske grænseværdi med hensyn til CO% i opholdslokaler er på kun 0,0035 % (35 ppm). CO% skal korrigeres efter luftoverskuddet, da de målte værdier skal være i den ufortyndet røggas. Korrektion af målt CO%: CO2 % max. CO2 % målt CO målt eller hvis man bruger O 2 %: 21 CO målt 21 - O2 % målt 21 - målt O CO 2 2 = x max CO2 max O2 Hvis der anvendes CO 2 -måling og man ønsker at omregne til O 2 bruges følgende formel: max CO målt CO CO 2 2 = 2 - x max O2 max CO 2 Eksempel: x 21 = 3,5 % O 2 Røggastemperaturen må for centralvarmekedler ikke overstige 240 C og for varmluftsanlæg ikke over 270 C. Der afsluttes med en måling af CO%. Den må i de tørre ufortyndede røggasser ved indreguleringen ikke overstige 0,05 % (500 ppm) og må ikke på noget tidspunkt overstige 0,1 % (1000 ppm). Hvis en indregulering i praksis overstiger 0,01 % (100 ppm), vil resultatet blive en meget dårlig indregulering, som skal ændres. 26 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

29 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Målingen skal foretages i det godkendte målepunkt. Målingen foretages med gasprøverør eller elektronisk måleudstyr. Røggasprøven skal være nedkølet til gasprøverørets maksimale arbejdstemperatur, inden det suges ind i gasprøverøret. For kondenserende kedler kan røggastabet ikke bestemmes efter foranstående formler eller kurver. Det skyldes, at røgtabet er angivet i forhold til gassens nedre brændværdi for at gøre det muligt, at sammenligne med røgtab af andre brændsler. Det kan gøres efter nedenstående kurve: Forbrændingsluft C N-gas kondenserende drift Nyttevirkning % Røggastemperatur C CO vol % Eksempel: Røggastemperatur = 47 C CO2% = 10 Forbrændingsluft = 15 C Fra skæringspunkt mellem CO2% og røggastemperatur findes vandret skæringspunkt med forbrændingslufttemperatur. Parallelt med skrålinier findes nyttevirkning. Der aflæses nyttevirkningen direkte. En aflæst fyringsnyttevirkning på 104 % er altså i forhold til gassens nedre brændværdi. Kurverne forudsætter, at røgen er 100% mættet med vanddamp. Dette er normalt ikke helt tilfældet og diagrammet kan derfor ikke benyttes til at bestemme røgtabet helt eksakt, men det er tilstrækkeligt til at anvendes på mindre kedler. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 27

30 Certificering indenfor gasområdet - under 135 kw O p s t a r t a f va r m e p r o d u c e r e n d e g a s f y r e d e k e d e l a n l æ g 28 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

31 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Måling af kulilte (CO) For at få en nøjagtig kuliltemåling er det vigtigt, at instruktionerne til måleudstyret følges nøje. CO Hvis der anvendes elektroniske målere, skal det sikres, at disse er kalibreret korrekt. Der bør altid udføres en kontrol med et prøverør. (CO 2 passer til dansk N-gas = max. 12,3 % CO 2 ). CO-pulsationer Tid Grundet pulsationer er flere CO-målinger nødvendige Fordelen ved anvendelse af elektronisk måleudstyr er, at man i hele måletiden har en løbende visning af CO + O 2 (CO 2 ). Indholdet af kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ) måles i samme punkt som kulilten - og den målte COværdi korrigeres efter nedenstående formler: CO2 max. CO korr COmålt CO2 målt eller CO korr 21 COmålt 21 - O2 målt Flammestabilitet og overtændingen af brænderen vurderes. Brænderen skal tænde korrekt over hele brænderfladen, uden tendens til flammeløft eller tilbageslag. Derpå skal brænderstarten foregå uden forpufning. Startforløbets trykforhold kan følges på U-rørsmanometret og sammenholdes med flammebilledet. Ved modulerende kedler skal starten foretages af termostaten, der ikke må tvangsstyres, da det ikke giver et korrekt billede af startforløbet. På kedler med kontrolkasse kontrolleres funktionsforløbet - og der registreres skylletid og magnetventilens aktiveringstidpunkt. Aftrækssikring eller luftvagtens funktion kontrolleres. På kedler med åbent forbrændingskam mer foretages der en spejlprøve. Dette foretages ved opstart og førstegangs besøg på et anlæg sammen med kontrol af aftrækkets udførelse og udmunding. Flammeovervågningen kontrolleres. Ved halvautomatiske systemer (termoelektrisk flammeovervågning) blæses overvågningsflammen ud og sikkerhedstiden registreres. Ved fuldautomatisk flammeovervågning afbrydes flammesignalet til kontrolkassen og sikkerhedstiden registreres. Der foretages også en registrering af flammesignalets størrelse med et µ-amperemeter. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 29

32 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Gasblæseluftbrændere Inden der foretages opstart af et nyt anlæg med kedel- og gasblæseluftbrænder, skal der kontrolleres gasblæseluftbrænderens DGeller CE-godkendelse. Det kontrolleres endvidere, at den er leveret til den ønskede gasart. Inden der sættes gas på brænderen foretages en kontrol af: - Er det fornødne friskluftareal til stede og korrekt udført. - Har skorsten en størrelse og højde efter kedel og bygningen. - At fase og nul er rigtigt forbundet samt jordtilslutningen har god forbindelse. At gasmangelsikringen er stillet f.eks. ca. 5 hpa lavere end tilslutningstrykket. Naturgas: 17 hpa (mbar) Flaskegas: 25 hpa (mbar) Se den godkendte instruktion for den aktuelle brænder - Er tændelektrodens afstand til blandeskive rigtig Er kun kedelydelsen på en kedel oplyst, findes kedelbelastningen ud fra følgende formel: Kedelydelse Fyringsteknisk nyttevirkning H Hn Eks.: kedelydelse = 20.7 kw 20,7 0, = 25 kw Belastning kan beregnes efter følgende formel: l/min 60 min. Hø Belastningen 1000 l. eks. N-gas aflæst: 34,7 l/min 60 min 12 kw 25 kw 1000 l. Gasforbruget kan beregnes efter følgende formel: Nominel belastning 1000 l. l/min. Hø 60 min. = kedelbelastning - Er flammefølerens afstand og orientering i relation til blandeskive og elektrode i orden - Forløber startfunktionerne i rigtig rækkefølge, når brænderen startes elektrisk, men stadig med lukket apparathane. Eks.: 25 kw 1000 l. 34,7 l/min. 12 kw 60 min. Installations- og indreguleringsvejledning, der er med brænderen, skal altid følges. Indreguleringen af blæsebrænderen må kun foregå efter den volumetriske metode - altså efter gasmåleren. Effekten skal være indenfor både brænderens og kedlens godkendte største og mindste ydelse. Den gasmængde brænderen indstilles til, kan desuden være afhængig af skorstensforholdet. Der måles som angivet under skorstenstemperaturen i skorstenstoppen. Ved indreguleringen af brænderen, skal der altid startes med et luftoverskud. Luftspjældet kan f.eks. være 75 % åbent, men det afhænger af, hvor meget brænderen ønskes belastet, ved stor belastning kan det åbnes helt. 30 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

33 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Gasblæseluftbrænderen har altid fuldautomatisk sikkerheds- og tændingssystem som vist i figuren herunder. kedel 7 a b vandkammer 9 10 forbrændingskammer brænder 12 G luft Apparathane til manuel afspærring af gastilførslen 2. Gasfilter til filtrering af urenheder i gassen 3. Apparatregulator, som fastholder trykket før brænder 4. Pressostat, som er en del af gasmangelsikringen 5. Magnetventil, der anvendes som regulerings- og sikkerhedsspærringsventil 6. Pressostat, der måler differenstrykket over blæser og som er en del af luftmangelsikringen Driftstermostat 2. Overkogssikring 8. Flammeføler, UV-celle eller ioniseringselement til flammekontrol 9. Kontrolkasse, der styrer brænder- og sikkerhedsfunktioner 10. Tændtransformator, der leverer strøm til tændelektroder 11. Tændelektroder 12. Aftrækssikring Gasblæseluftbrænder: Armaturer, regulerings-, tændings- og sikkerhedsudstyr. 2, 3, 4 og 5 kan være sammenbygget i et kombiarmatur. Hvis 1-5 ikke er indbygget unde beskyttelseskappen, benævnes de under ét som gasrampe, armaturrække eller gasarmatur. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 31

34 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Der skal tages trækmåling i aftræksrørets målepunkt, når indreguleringen foretages, idet stærk blæst kan påvirke indreguleringen. Brænderen skal også brænde korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig i stille vejr. Når indreguleringen er udført skal alle sikkerhedskomponenter og funktioner afprøves. Gasmangelsikringen afprøves med U-rørsmanometeret, som er tilkoblet prøvestudsen på denne, samt med et μ-amperemeter monteret i flammekredsen. Kontrollér kedeltermostaten og eventuelt overkogssikringen. Der kan evt. lukkes for kedlens vandgang, hvis det er muligt, herved opnås en hurtig temperaturstigning. Termostaternes indstilling skal svare til kedeltermometeret. Kedelanlægget kan desuden indeholde andre funktioner, der skal afprøves, så som flowsikring, frostsikring og overstrømsventil. Ved langsomt at lukke for apparathanen med brænderen i drift skal reguleringsudkoblingen ske, når trykket kommer under det indstillede, eller når flammesignalet bliver ustabilt. Gasmangelsikringen indstilles på det i vejledningen anførte. Gasmangelsikringen placeret før apparatregulatoren er minimum indstillingstryk for gasfamiliens mindste tilslutningstryk. Gasmangelsikring placeret efter apparatregulatoren, minimum indstillingstryk = 50% af apparatregulatorens indstillingstryk, eller når flammesignalet bliver ustabilt. Brænderens skal forventilere i mindst 30 sek. (ved DG-godkendte brændere), hvilket formål er at gennemskylle kedel og skorsten for evt. udsivning af gas (indre utæthed). Luftmangelsikringen afprøves ved at afbryde en evt. slange forbindelse, eller ved at demonterer luftmangelsikringen (bloker aldrig brænderens luftindtag). Luftmangelsikringen skal endvidere give signal til kontrolkassen, der succesivt bevirker, at der sker en fejludkobling, dvs. den»går på rødt«. Flammesignalet måles med et μ-amperemeter og det skal være indenfor det i instruktionens fastsatte område. Sikkerhedstiden registreres og sammenholdes med godkendelses- og apparatkrav. Ved afbrydelse af flammesignalet skal der ske en fejludkobling. Aftrækssikringen afprøves som angivet under Gasreglement A Bilag 16 B om aftrækssikring. Der kan ske som en sikkerhedsudkobling, fejludkobling eller reguleringsudkobling. 32 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

35 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Indregulering af gasblæseluftbrændere Små anlæg Ved korrekt indstilling af små gasblæseluftbrændere er der en lang række faktorer, der hver for sig har indflydelse på den øjeblikkelige forbrændingskvalitet, fx trækforhold, temperaturer, luftfugtighed og barometerstand. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf: Fax: Før indregulering Kontroller følgende: Brænderens tilstand: Indstilling af brænderhoved, renhed mv. Kedlens tilstand: Isolering, renhed, tæthed Frisklufttilførsel: Åbningens areal, tilstand, placering Fyrrummets beskaffenhed: Risiko for støv mv. Aftrækkets tilstand, renhed og funktion Hvis det er nødvendigt med rensning og/eller ændringer, skal dette udføres, inden der indreguleres på ny. Indregulering 1. Inden målingerne påbegyndes, skal kedlen have opnået normal driftstemperatur (10-15 min. drift) 2. Kontroller indfyret effekt i forhold til kedelydelse og røgtemperatur. For at sikre stabil drift bør afgangstryk fra regulator normalt være min. 4 mbar. 3. Find brænderens kippunkt (se bagsiden) 4. Indreguler brænderen til et nyt luftoverskud, hvor O 2 % ved kippunktet ændres efter følgende tabel: Ny indregulering O 2 -kippunkt +3,5 Brænderkappe/kabinet skal være påmonteret, og døre og vinduer i fyrrum samt kabinet til kedel skal være lukket. 5. Stands/start brænderen mindst 1 gang efter endt indregulering for at sikre korrekt drift. Kontroller måleresultater og sammenlign med resultaterne under punkt Kontroller brænderens sikkerhedsfunktioner og udfør tæthedsprøve af installation. 7. Udfyld rapport og angiv tidspunkt for næste kontrolbesøg, afhængig af brænder/kedel og opstillingsrum. Kopi af indreguleringsrapport skal opbevares på adressen og hos vvs-installatøren. Nr Revideret fra 1992 og 2002 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 33

36 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Bestemmelse af kippunkt Find brænderens kippunkt ved trinvis at lukke for luftspjældet *) og samtidig måle CO og O 2 %. Når CO-indholdet i røggassen stiger brat, dvs. op til ppm (0,02-0,05 %), registrer da den målte O 2 %. Dette er brænderens kippunkt. *) Enkelte brændere har kombineret luft-/gasregulering. Kippunktet for disse typer findes ved trinvis at hæve gastrykket. CO-emission kontra iltindhold i røggas De gasblæseluftbrændere, der er på markedet, har varierende nedre grænser for iltindhold i røggassen, hvor CO-emissionen stiger brat (kippunktet). Er der samtidig tale om utætheder i kedlens røgveje, er det på forhånd umuligt at angive eksakte indstillingsværdier for et givet anlæg. Figuren viser en kurve, der er typisk for en gasblæseluftbrænder, som er monteret på en kedel uden utætheder i røggasvejen. Kippunktet for begyndende utilladelig CO-emission er angivet med en cirkel. (Kurven læses fra højre mod venstre) NB! Hvis kedlen er utæt, ligger kippunktet ved en højere O 2 -værdi. Ved yderligere vejledning henvises til Gasreglementets Afsnit A Bilag 16C. 34 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

37 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Atmosfæriske gaskedler Indregulering og afprøvning skal altid foretages bagefter og i den rækkefølge, som er foreskrevet i den af fabrikanten udarbejdede og godkendte vejledning. Inden der sættes gas på apparatet, kontrolleres kedlens mærkning. Det kontrolleres endvidere, om det er den rigtige kategori og den rigtige gasfamilie, den er leveret som. Apparaterne indreguleres efter deres godkendte nominelle belastning og der må i den forbindelse ikke indreguleres til andre værdier. Den nominelle belastning er den af fabrikanten opgivne værdi i kw. Indreguleringen af brænderen skal foretages efter dysetryksmetoden. Ved bygas installationer kan den volumetriske metode anvendes, hvilken altid kun anvendes som kontrol på dysetrykket ved, at man sammenholder den indregulerede belastning med den nominelle. Dysetryksmetoden består i, at der monteres et manometer (U-rørs) på den målestudes, der er placeret nærmest gasdyserne. Gastrykket indstilles på gasarmaturets indstillingsskrue. Indstillingen skal ske med hovedflammen tændt. For den samme gas vil et højere dysetryk give en større gasmængde (belastning). Langsomtændingsanordningen kan også kontrolleres ved at manometeret tilsluttes. På gaskedler, der har en modulerende brænder, skal man huske, at der skal indreguleres et starttryk og et max. dysetryk (evt. også et min. dysetryk). Kedlerne tvangsstyres under indre guleringen. Hvis vi ændrer dysetrykket eller differenstrykket hvad bliver den nye energimængde? Formel: Q 2 = Q 1 x Eks.: Hvis vi ønsker at ændrer energimængden hvad skal vores nye dysetryk så være? Formel Eks.: Q 1 = 20 kw P 1 = 2,5 hpa P 2 = 9 hpa Q 2 =? P2 = P1 x Q1 = 20 kw Q2 = 38 kw P1 = 2,5 hpa P2 =? P2 = 2,5 x Når dysetrykket er indreguleret, foretages en kontrol af forbrændingskvaliteten. Der måles føl gende: 1. CO 2 % eller O 2 % 2. CO % eller (ppm) og der korrigeres 3. Røgtabet beregnes P2 P1 Q 2 = 20 kw x 2 Q2 Q = 38 kw 2,5 = 9 hpa Såfremt målingerne ikke indikerer fejl på apparatet, foretages der ingen adskillelse. Målingerne vurderes samlet. Der bør altid foretages to målinger og ved afvigelser skal årsagen findes. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 35