IKA e-tænketankmøde d

Transkript

1 IKA e-tænketankmøde d Sted: Regionshuset, Vejle Deltagere Anna Schiermer, Region Syddanmark Bent Mentzler, SKI Bo Kristensen, Abena Charlotte Skovhus, MySupply ApS Finn Nygaard Pedersen, Abena Ian Sørensen, MySupply ApS Jesper Borrisholt Lyreco Jesper Kervin Franke, GS1 Kathrine Andreasen, Atea Keld Bodilsen, Fujitsu Kenneth H. Sørensen, Danske regioner Lars Laursen, CGI Lisbeth Sloth, KMD Marit Lund, Ikast-Brande Kommune Max Hansen, Højager Belysning Morten Vitus Gregersen, bubobubo Ole Ellerbæk Madsen, Digitaliseringsstyrelsen Per Hedeboe Jensen, TrueLink A/S Peter Dreymann, Multiline Sine Carlsson, Region Syddanmark Søren Iversen, Comcare Søren Jensen, Dansk Standard Søren Olsen, SKI Thomas Vibæk Meijer, Comcare Tina Quist Olsen, Højager Belysning Afbud Birgitte Bach, Herning Kommune Dennis Nielsen, Randers Kommune Henrik G. Skogberg, Dansk Cater Jens Brøndberg, Mutonic Jesper Bækgaard, KMD Karsten Ydegaard, KMD Kasper Green, Fujitsu Katja Faber, Samaqua Klaus Antons, bubobubo Mogens Christensen, CGI Morten Rasmussen, Danske Regioner Rikke Pode Madsen, Odense Kommune Simon Clemen Hare, Tricom Thomas Stage, Atea Thue B. Kjelstrøm, Tricom Mødeleder: Marit Lund Referent: Sine Carlsson Dagsorden: a. Velkommen og bordet rundt b. Status på UNSPSC og information/dialog vedr. konvertering til ny version ved Jesper Kervin Franke, GS1 c. Up-date fra DIGST ved Ole Madsen d. Up-date fra Dansk Standard ved Søren Jensen e. Up-date fra SKI ved Søren Olsen f. Evt. nyt fra tjenesteydelsesgruppen ved Per H. Jensen, Truelink g. Information om KL projekt 7 Effektive indkøb gennem e-handel ved Marit Lund h. Opdatering af tjekliste med tanker omkring kontraktstyring i. Evt. j. Afrunding og næste møde (d. 25/01/16 kl ;30 hos Dansk Standard, KbH.) 1

2 a. Velkommen og bordet rundt b. Status på UNSPSC og information/dialog vedr. konvertering til ny version ved Jesper Kervin Franke, GS1 Se vedhæftede præsentation. UNSPSC er en klassifikationsstandard, som er gratis at anvende. Oversættelse af en ny version af UNSPSC til dansk er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , hvor der er afsat ressourcer til at gennemføre projektet. Mens man har ventet på de sidste opdateringer af centrale dele af UNSPSC for danske brugere, er der kommet en ny version af UNSPSC, version 19, som blev frigivet i august Der blev efterspurgt brugervejledning til at få overblik over strukturen for UNSPSC. UN har offentliggjort denne vejledning: som i afsnit gennemgår strukturen og arkitekturen for opbygning af UNSPSC. Andre relevante vejledninger kan findes på For at sikre en høj kvalitet af en oversættelse, skal det gøres på et ordentlig grundlag, så vi får den bedste anvendelse. Derfor er der lavet stikprøveanalyser af, hvilke UNSPSC-koder der anvendes af kommunerne og regionerne, hvilke UNSPSC commodities, der ligger i deres kataloger. Nogle steder er det 60-70% af segmenterne, der anvendes, andre steder 5%. Men alt i alt er det ca. 25 % af UNSPSC-koderne i version , der anvendes af kommuner og regioner. Næsten alle segmenter anvendes. Input modtages gerne fra denne gruppe, der arbejder med det til hverdag. Der er mange tusinde linjer og klassifikationer, der skal oversættes. For de dele af standarden, der ikke er så anvendt, bliver det efter én standard, f.eks. maskinoversættelse, og de segmenter der anvendes meget, bliver oversat efter en anden standard, f.eks. ved hjælp af translatører. Kommuner, regioner og systemleverandører vil kunne levere input til, hvilke UNSPSC-koder, de benytter. Det kan tænkes, nogle segmenter slet ikke skal oversættes, hvis brugerne af disse segmenter har engelsk som deres arbejdssprog. Maskinoversættelsen påtænkes foretaget via forskellige værktøjer (Google, Bing, EUkommissionens oversættelsesværktøj). Der vil blive fastsat en række principper for, hvordan maskinoversat dele vil blive godkendt. Finder brugere senere forbedringsforslag til de dele af oversættelsen, som er maskinoversat, så vil disse rettelser blive indarbejdet og en rettelsesversion vil blive offentliggjort. Der vil blive lavet en governancemodel herfor. GS1 Norway har oversat alt af version 18. Denne ressourcekrævende tilgang vil de formodentligt ikke tage en anden gang, da noget oversættelsesarbejdet ikke gavner brugerne, fordi delene af 2

3 UNSPSC ikke anvendes af brugerne. I Norge er UNSPSC version 18 offentliggjort på norsk, men der er ikke meldt noget formelt ud om overgang til den nye version og udfasning af den eksisterende version. En dansk oversættelse af UNSPSC ultimo 2016 virker ikke realistisk, men primo 2017 er formentlig realistisk. Vær opmærksom på der vil være koder, der bliver forandret. GS1 spurgte hvilke hjælpeværktøjer, der kan være behov for i forbindelse med en overgang til ny version af UNSPSC. GS1 er meget interesseret i at modtage input, hvis nogen har ideer. Input fra mødedeltagerne: - Der var opbakning til at lave translatøroversættelse af de mest brugte dele, men maskinoversættelse af de mindre brugte dele. - Alt på Segment-, Family- & Class niveau bør oversættes ved translatør, det var gruppens anbefaling. - Desuden er det vigtigt at få de brugte koder på 4. niveau oversat, helst også ved translatør. - Nogle mente at det vil være en god ide at bruge samme version i de nordiske lande, og altid den nyeste version i de nordiske lande. Men nogle bruger den gamle version, så hvis man hele tiden vælger den nye, vil nogle halte langt bagefter. - Der er en udfordring med OIOUBL dokumenter, som kun kan indeholde én UNSPSC kode. Der er behov for at kunne indeholde flere UNSPSC koder og angive version for de hver kode. Digitaliseringsstyrelsen skal tage det med i analysen. - Der var delte meninger om at fastsætte en dato for skift til ny version. Det kan være en udfordring for kommunerne, hvis alle skal skifte på en bestemt dato. Nogle leverandører så det som en udfordring hvis vi en overgang skal håndtere flere versioner. Andre leverandører så det ikke som noget problem. - Flere leverandører håndterer flere versioner, da der stadig er kunder, der vil have en gammel version, f.eks. 12. Der er altid afstikkere, så man som leverandør altid skal vedligeholde flere versioner. - Som systemleverandør er det OK med et excel-ark, som indlæses, når der skal indlægges en ny version. c. Up-date fra DIGST ved Ole Madsen Se vedhæftede præsentation. Hele organisationen indenfor Digitaliseringsstyrelsen er blevet lavet om. Noget fra EU-direktivet er ikke kommet med i udbudsloven, men vil i stedet blive beskrevet i én eller flere bekendtgørelser. Det er bl.a, hvordan man skal kryptere, når der sendes et tilbud til en offentlig myndighed, hvordan man signerer elektronisk, og hvordan man skal håndtere ESPD. 3

4 Der bliver lavet en pakke, der svarer til en zip-fil. ESPD er et nyt dokument, der skal være elektronisk, hvor leverandører oplyser, at de f.eks. ikke har brugt børnearbejde, at de ikke skylder penge til det offentlige mv. Der kommer en forløber for det, man kan finde på hjemmesiden. Tanken er, at leverandøren kan arbejde i det samme system, og sende samme dokumenter til forskellige slags udbudssystemer og til leverandører i alle lande. I forbindelse med Initiativ 4.2 Digitale udbud og indkøb, som forventes officielt igangsat på porteføljestyregruppens møde d. 7. oktober, skal der laves en analyse bl.a. af hvad et udbudssystem skal kunne i fremtiden. Input til analysen modtages gerne. Der oprettes et offentligt udbud af, hvordan man ønsker at lave sådan en analyse. Vi har i øjeblikket en bekendtgørelse for UBL i Danmark om einvoice, ecreditnote og ereminder. Analysen skal bl.a. se på, om det også vil være en god ide at gøre det lovpligtigt med ecatalogue, eorder, eorderconfirmation og estatement. Er der flere af de dokumenter, vi allerede har standardiseret, der skal være lovpligtige, f.eks. e- ordre når de sendes fra en offentlig myndighed, og skal der være tale om elektroniske kataloger?! Der skal foretages analyser af det i forbindelse med digitaliseringsstrategien. KL og Danske Regioner er med, dvs. vi har mulighed for at lave noget nyt i DK, som baseres på dette. En del af analysen er at finde ud af, hvor mange der bliver obligatoriske og hvor mange bliver frivillige? En ordre minder meget om en faktura, så hvis man kan det ene, er der ikke langt til det andet. Mht. om en given leverandør i dag kan håndtere elektroniske ordrer, kan alle slå op i Nemhandelsregistret. Dog kræver det, man kender leverandørens cvr eller ean-nr. Der kan ikke søges på leverandørnavnet. I UBL er der i dag ca. 60 forskellige dokumenter, men i løbet af ca. ½ år bliver der ca. 70 (se slide). Nogle af de nye er baseret på et arbejde i CEN. F.eks. et dokument en tilbudsgiver kan bruge til at tilkendegive overfor en offentlig ordregiver, at man er interesseret i at byde på deres udbud, dokumenter der angiver status for et udbud, hvis det f.eks. er annulleret, og dokumenter der kan sendes til både Tyskland og til en kommune i Herning. De forskellige dokumenter bliver i øjeblikket testet på tværs af landegrænser. Det er lykkedes for en tysk, en dansk og en hollandsk organisation at udveksle dokumenter. Digitaliseringsstyrelsen åbner for, at Peppol (For DK s vedkommende sandsynligvis Open Peppol) kan bruges i DK, dvs. man vil kunne se, hvad leverandørerne kan. Oplysningerne vil kunne søges på en opslagsside a la Nemhandelsregistret. Der bliver indenfor kort tid mulighed for at foretage opslag i Peppol. Det vil formentlig være et ean-nr. man skal fremsøge på. Muligt at søge på virksomhedsnavn? (da ean ikke haves) Alle offentlige selskaber skal være klar til at kunne håndtere elektroniske udbud i Indkøbscentraler (herunder SKI) skal dog være klar til elektroniske udbud i april

5 ecertis og Once Only Princip EU har et ønske om at alting kun registres én gang og så genbruger man disse data. F.eks. oplysninger vedr. omsætning. De informationer bør man kun angive én gang. Der skal være en database der gemmer informationerne, og hvad det svarer til i andre lande. Der er netop kommet en ny version af ECERTIS. Nogle af disse informationer kan hentes på en smartere måde, og det er måske en af de komponenter der kommer med i den danske version, i forbindelse med tilbudsgivning. Versionen i 2018 vil blive version 2.2. Jo mere der kan hentes fra databaser rundt i verden, jo bedre. Men der er endnu ingen snitflade. DK vil gerne rykke hurtigere end de andre lande. Analysen kan fortælle, om det giver nogen værdi. Analysen skal også vise, om vi kun skal have de 3 obligatoriske dokumenter, vi har i dag, eller om der skal være flere obligatoriske. Ikke alle e-dokumenter vil blive obligatoriske. Der bliver sikkert også nogle faser. ESPD er dog allerede defineret i udbudsdirektivet, og vil være obligatorisk. Once Only Princip vil vi komme til at høre mange gange - hvordan kan vi genbruge data på tværs, og hvordan henter vi data. d. Up-date fra Dansk Standard ved Søren Jensen Se vedhæftede præsentation. Søren fortalte om hvad standarder er, og hvad der sker i DK og i Europa. Standarder kan forbinde virksomheder, kunder og markedet. Der skal skabes en fælles forståelse, så virksomheder har bedre mulighed for at deltage. Søren fortalte om EU-kommissionens Rolling Plan for , som er vedhæftet, og EUkommissionens prioriteringsplan for 2016, hvor der er mest fokus på 5 områder. Kommissionen laver årligt en Rolling Plan og primært ud fra den laves en prioriteringsplan, også hvert år. Ultimo 2016 ligger prioritetsplan for 2017 klar. I Multi Stakeholder Platformen kan virksomheder deltage, hvis de er interesserede. Det er Erhvervsstyrelsen, der sidder for bordenden. På den europæiske side er der deltagelse af max. 2 fra hvert land. Men på den danske side er der plads til alle interesserede. DS sender gerne kontaktoplysninger, hvis virksomheder ønsker at deltage. Dansk Standard vil arbejde for at e-procurement kommer med i prioriteringsplanen for 2017 og mener at det kunne være rart, at der blev prioriteret nogle penge i EU til arbejdet med e- procurement for at sætte arbejdet yderligere op i gear. Der er en lang række projekter som har en berøring med e-procurement - den elektroniske udbudsproces. DK har førertrøjen (formandskab) på denne. E-procurementprojekt = motorvejen. Indeholder 2 processer, udbudsfasen (pre-award) og indkøbsfasen (post-award) 5

6 Målet med projektet er at alle, uanset hvilke platforme, kan byde ind og bruge motorvejen til f.eks. varekataloget, dvs. øge brugen af standarder i offentlige udbud. Arbejdet er i fuld gang. Der er møde hver uge og der er en kæmpe aktivitet. Søren deltager i den Europæiske komite, BTWG06, der er en ICT rådgivningsgruppe for hovedbestyrelsen i CEN/CENELEC (BT). Vi har mulighed for indflydelse og at påvirke via interessenter og S-udvalg. Søren opfordrede til at bruge den. Der er meget stor fokus på IKT-området. Der sker endnu ikke så meget proaktivt på området i Europa men meget i Kina og USA. Service-procurement - for service og tjenesteydelser - 5 områder: Procurement (de generiske skabeloner der kan anvendes på tværs af tjenesteydelser) Agreement and contracting (standard for aftaleforhold og kontrakter) Performance measurement (standard for præstationsmåling) Customer satisfaction (en standard for måling af kundetilfredshed) Terminology (standard for fælles opfattelse af området) Målet med projektet er at øge forståelsen for serviceydelser på tværs af landegrænserne. Arbejdet er sat i gang. Der afholdes et kick-off møde d. 12 september. Søren sender gerne informationer til interesserede. Dansk Standard vil lave nogle generelle DS-informationer rettet mod udbud. Det skal være enkelt - der udgives snart en generel og overordnet vejledning og efterfølgende, rettet både mod ordre og tilbudsgiver, vejledninger i hvordan bruger man egentlig en standard. Den uddybende vejledning beskriver hvad standard er for noget og bringer en række eksempler på hvordan man kan anvende dem. e. Up-date fra SKI ved Søren Olsen Se vedhæftede præsentation. SKI-kataloget, dvs. katalogbrowseren på SKI s hjemmeside: - Der er nye interne kontrolfunktioner klar til implementering f.eks. vedr. om der er billeder på, om varerne er indenfor sortimentet, etc. - Kunderne kan stadig kun hente hele kataloget ned. SKI vil gerne lave det, så man har mulighed for at vælge dele af kataloget ud fra indkøbslister og det vil også være muligt at hente forskellige kataloger fra samme leverandør på samme aftale. De forventer at kunne igangsætte det henover efteråret. - Udsendelse af kataloger før ikrafttrædelse vil også blive en mulighed i løbet af efteråret. Søren spurgte om der er nogen i gruppen, der har lyst til at give feedback. Marit meldte sig som interesseret. I henhold til Aftale om kommunernes økonomi 2017, skal SKI overtage nogle af statens indkøbsaftaler det vides endnu ikke hvilke. 6

7 Der har været problemer med manglende compliance på SKI s tidligere møbelaftale, så på den nye møbelaftale vil SKI ikke bruge leverandørernes varenumre, men i stedet for bruge SKI-id (dvs. leverandøren skal oprette særlige varenumre). Problemet var, at kunden f.eks. bestilte en stol med et varenummer, men på fakturaen var der så en række andre varenumre for hver af de dele, stolen bestod af. Nogle af de tilstedeværende vareleverandører udtrykte bekymring for de problemer, de forudser at det vil give, hvis der bliver stillet krav om at de skal bruge andre varenumre end deres egne. SKI-id går på produktet/bundling. Leverandøren skal bruge SKI-id pga. fakturamatch og det at kunne se, hvilke varer der egentlig er købt. Det er et forsøg på at se om det kan hjælpe med denne type varer, dvs. en måde at specificere, hvilke produkter et produkt indeholder. SKI er i tvivl om hvorvidt deres erfagruppe vedr. e-handel for portalleverandører skal fortsætte, da der ikke er så mange mødedeltagere. Søren var desuden blevet bedt om at sige noget om Indkøbsdataprojektet: Indkøbsdataprojektet er blevet til som en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, hvor regeringen og KL aftalte at igangsætte et projekt, hvor kommunale indkøbsdata analyseres på tværs. Analyse er foretaget - 50 kommuner, som dækker 58,3 % af befolkningen, har afleveret samtlige fakturaer for Fakturaerne dækker en samlet fakturering på 76 mia. kr., hvor tjenesteydelser udgør 38 mia. og varekøb udgør 11 mia. Resten omfatter bl.a. mellemkommunale betalinger og ikke-udbudsegnede opgaver. I de slides, Søren viste (de er vedhæftet), var der en slags skattekort, hvor man kan se hvad en kommune køber ind, og om kommunen er aftaledækket på alle vigtige områder. SKI-logoerne viser hvilke aftale-områder, SKI allerede har dækket og skydeskiverne viser hvilke aftaleområder SKI overvejer at dække fremadrettet. SKI bruger bl.a. analysen til at dokumentere effekten af de forpligtende kommunale aftaler, som en forbedring af grundlaget til at vælge de næste forpligtende rammeaftaler og til forbedring af genudbud. Samt til at understrege at bedre compliance er en måde at realisere indkøbsbesparelser på. Søren viste et eksempel, hvor SKI har beregnet at de kommuner, der er tilsluttet den forpligtende aftale Aftørringspapir mm., i gennemsnit betaler 41 % lavere priser for de samme varenumre fra den samme leverandør end de ikke-tilsluttede kommuner gør. Heroverfor mente nogle fra gruppen, at man ikke kan gøre det op på den måde. De ikke-tilsluttede kommuner har formentlig selv lavet udbud på aftørringspapir udbud, hvor de har stillet nogle andre krav, end de krav der er stillet i SKI s udbud af den forpligtende aftale. Som følge af disse andre krav, har de pågældende kommuner fået tilbudt andre varenumre på 7

8 deres tilbudsliste. Det er disse tilbudslistevarenumre, som de ikke-tilsluttede kommuner har gode priser på, mens de varenumre, som er på SKI-aftalen for disse kommuner formentlig er øvrigt sortiment, som de har dyrere priser på. Derfor kan man ikke nødvendigvis sammenligne priserne på den måde, som det er gjort i Indkøbsdataprojektet. Det blev af andre påpeget at 10-12% af kommunernes fakturaer bl.a. mange mellemkommunale - ikke kommer ikke ind som elektroniske fakturaer. Undervejs i Sørens oplæg blev der stillet nogle spørgsmål, som Søren efter mødet har fremsendt svar på: - Bubobubo spurgte til om indkøbsanalyse software kom på ny o Svar det er ikke endelig afgjort om indkøbsanalysen skal gennemføres igen for 2015 eller gøres til en tilbagevendende begivenhed men der er meget der tyder på at KL ønsker at fortsætte. Hvordan en kommende analyse vil blive udbudt, er derfor heller ikke afgjort endnu. - Region Syddanmark: hvordan ser compliance ud i forhold til skattekortet. o Svar - SKI har alene regnet compliance for de af vores kommunalt forpligtende aftaler, der var i drift i Det skyldes, at compliance jo netop (i sin simpleste form) omhandler, hvor stor en del af ens indkøb inden for et område, der sker på den aftale, man har indgået på området. Dermed kan vi ikke sige, hvordan compliance ser ud i forhold til skattekortet - Bubobubo spurgte hvad det betød for udbudsplanen mod skattekortet. o Svar - Skattekortet har blandt andet haft betydning for, hvilke områder der indgår i udbygningen af den forpligtende kommunale aftaleportefølje med yderligere områder. Således er langt størstedelen af disse kommende aftaler inden for områder, hvor SKI i dag ikke er til stede. Den konfirmerede udbudsplan fremgår på ski.dk - Der blev spurgt om SKI kunne offentliggøre en mere detaljeret rapport som alle kunne få adgang til. o Svar - SKI overvejer at gøre det fulde oplæg offentligt tilgængeligt på SKI.dk. SKI har imidlertid ikke taget endelig stilling hertil endnu, så umiddelbart kan ønsket ikke imødekommes. f. Evt. nyt fra tjenesteydelsesgruppen ved Per H. Jensen, Truelink Der var intet nyt. g. Information om KL projekt 7 Effektive indkøb gennem e-handel ved Marit Lund Gruppen har som bekendt arbejdet for at få yderligere struktureret digitalisering herunder f.eks. lov om e-ordre på dagsordenen i forhold til den nye fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Jf. mailinformation af 01/07/16 er vi inviteret med i KLs projekt 7 vedr. Effektive indkøb gennem e-handel. Der er 17 myndigheder repræsenteret, herudover repræsenterer Birgitte IKA i projektet. Projektbeskrivelse: 8

9 Projektet skal afdække de potentialer, der er forbundet med e-handel samt afdække de muligheder og barrierer, der knytter sig til en styrket anvendelse af e-handel. I forhold til barriererne skal der endvidere peges på løsningsforslag. Formål med projektet er at skabe grundlag for realisering af de potentielle gevinster ved e-handel. Jf. tidligere information ønsker KL ikke at deltage i møde med e-tænketanken, da de vurderer, at gruppen er for stor. De har spurgt efter et møde med deltagelse af to systemleverandører, to vareleverandører og to kommuner. Der afholdes møde d. 01/09 hvor Comcare, Truelink, Atea, Lyreco, Randers og Herning Kommune deltager. Ved sammensætningen er der kigget efter repræsentativ deltagelse hvor f.eks. Randers kommune benytter Fujitsu. Vi har forsøgt at få en fødevareleverandør med, hvilket desværre ikke har kunnet lade sige gøre. Første projekt møde blev afholdt d. 12/08. Dagsorden var primært introduktion til og rammesætning af projektet, samt en drøftelse af kommunernes arbejde med e-handel. 3 kommuner præsenterede deres erfaringer/visioner på området. Indlæggene gav bl.a. dialog omkring; Punch-out Sortiment, hvad skal være tilgængeligt (kun tilbudsliste varer eller?) Hvor er gevinsten. Den direkte gevinst ved køb af rigtig vare til rigtig pris, reduktion af procesomkostninger (automatisk bilagshåndtering) eller en kombination. Hvad skal være fokus? Fælles standarder muligheder/udfordringer Tjenesteydelser (de skal med, hvis der virkelig skal omsætning over systemet) Der arbejde fremadrettet videre i to spor. Spor 1; Konkrete effektiviseringshåndtag, organisatoriske implementeringsudfordringer, business case mv. Spor 2; Fokus på at skabe bedre vilkår for e-handel fremadrettet. Behov for fælles standarder for e-handel. h. Opdatering af tjekliste med tanker omkring kontraktstyring Vi aftalte på sidste møde, at vi ville nedsætte en gruppe, som skulle komme med forslag til opmærksomhedspunkter i forhold til køb af kontraktstyringssystemer. Der blev opfordret til at melde sig til Birgitte, hvis man var interesseret i at deltage i arbejdet. Birgitte har imidlertid ingen tilmeldinger fået. Der blev derfor på ny opfordret til at melde sig til Birgitte til en kommende gruppe vedr. kontraktstyring. Region Syd tilkendegav, at de gerne vil deltage i en sådan gruppe med 1-2 personer. i. Evt. Der var ikke noget under eventuelt. 9

10 j. Afrunding og næste møde (d. 25/01/17 kl hos Dansk Standard, Kbh.) Næste møde afholdes hos Dansk Standard i København d. 25. januar Det afholdes i forbindelse med IKA s årskonference, som i 2017 er flyttet til København. Forslag til nye punkter til dagsordenen skal sendes til Birgitte. Følgende forslag kom frem på mødet: Søren Jensen, Dansk Standard, vil gerne bruge min. på at fortælle, hvad standard egentlig betyder. Keld Bodilsen, Fujitsu, vil gerne have flere kommuner med til møderne og ønsker derfor punkter på dagsordenen, der tilgodeser kommunerne. Jesper Kervin Franke, GS1, foreslog, at når vi nu er i Kbh, skal vi få en svensk kommune til at fortælle om arbejdet med e-handel, compliance, aftaler, og måden tingene gøres på i Sverige. Han havde ikke et forslag til en konkret kommune. Sine Carlsson, Region Syd, foreslog, at en repræsentant fra Danske Regioner skal fortælle om arbejdet i den regionale digitaliseringsgruppe. 10