Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
|
|
- Frida Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 8 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på KISportalen. Skolelederen er forpligtet til skriftligt at kommentere de eventuelle forhold, hvor skolen ikke lever op til de fastlagte kvalitetskriterier/indikatorer. Det er vigtigt, at skoleledelsen i dette dokument forsøger at give en sammenfattende kvalitetsvurdering af skolen, hvor både skolens succeser og udfordringer beskrives. Kvalitetsvurderingen bør tage afsæt i KIS fakta/indikatorer og KIS dokumenter. Der kan inddrages andet relevant materiale i vurderingen. Har skolen både en almendel og en specialdel, skal kvalitetsvurderingen indeholde en vurdering af både almendelen og specialdelen. NB! Skolebestyrelsen skal inden den 1/3 kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering, og denne kommentar skal indsættes sidst i dokumentet. Skolens navn:nørrebjergskolen Skoleår: Ledelsens samlede Vurdering kvalitetsvurdering Interne kvalitetssikringssystemer - MUS: Der gennemføres hvert år udviklingssamtaler med alle medarbejdere. - Der gennemføres teamudviklingssamtaler (TUS) og løbende teamsamtaler med udvalgte teams, samt ad hoc ud fra konkrete behov. - Kontaktlærer og -pædagog afleverer hvert år sammen en omfattende elevplan for den fælles ansvars elev med angivelse af - status på elevens nuværende kompetencer inden for skolefag og øvrige læringsområder - mål/handleplan for kommende periode - angivelse af hvorledes målene evalueres. Der pågår fra indeværende skoleår og ca 3 år frem et udviklingsarbejde med det formål at vurdere og trimme elevplansarbejdet i retning af at gøre elevplan som redskab mere præcis, konkret og brugbar i hverdagens evalueringer og planlægninger. Udviklingsarbejdet omfatter alle skolens lærere, pædagoger og fagspecialister. - Alle teams afleverer årsplaner og fag/indholds-planer for hver klasses elever med angivelse af evt. fritagelser for fag test prøver. - Kontaktlærer og pædagog gennemfører forældre-samtaler sammen. - Skolens konsulentteam gennemfører samtaler med alle teams, som måtte ønske konsulentvejledning og supervision (pjece om konsulentteamet opgaver forefindes). - Skoles PAF ( Pædagogisk AFdækning ) team angiver standard for pædagogisk afdækning af elevers kompetencer inden for dansk og matematik, samt rådgiver / gennemfører
2 Side 2 af 8 huskurser om de anbefalede redskaber (test, registrering mm). - Skolen gennemfører hvert år et omfattende efteruddannelsesprogram, som har basis i en vurdering af standardkvalifikationer / kompetencer for hele medarbejdergruppen. - Skolen tilbyder supervision til enkelte såvel som til teams. Det vil være ét af ledelsens indsatsområder i det kommende år at kvalificere støtten til teamsamarbejdet på skolen som helhed. En del af dette er støtte til mestring af de følelsesmæssige krav i arbejdet i et team, samt i al samarbejde på skolen, inklusiv forældresamarbejde. - Der eksisterer netværk inden for IT, tale/kommunikation, udslusning og andre områder. - Skolen har udarbejdet en revideret vejledende lokal læseplan for undervisningsdelen, som gennemgås fag for fag på lærermøder i år og næste år. - Skolens SFO er i gang med at evaluere 1. udgave af en SFO læreplan. - Skolen arbejder ud fra beskrevne helhedsprincipper, hvis hovedformål er, at alle faggrupper arbejder tæt sammen om at give hver elev et kvalificeret helhedsorienteret tværfagligt tilbud i skolehverdagen. Herunder arbejdes ud fra en samarbejdsaftale mellem lærere og pædagoger. - Skolens KIS forløb fremlægges ét for ét for hele lærergruppen og for skolebestyrelsen til fælles drøftelse af kvalitetskriterier og vurderinger. - Forældresamarbejdsprincipper blev i gennemgået og evalueret / revideret i hele medarbejdergruppen og i bestyrelsen. Rammer Elevers rammer vedr. undervisning og trivsel: - Der gennemføres faste procedurer for udarbejdelsen af elevplaner, herunder beskrivelser og indhold af elevernes undervisning. Fritagelser i relation til givne lov/regler følger bestemte procedurer. - Der iværksættes løbende særlige ressourcer og rammer ift enkeltelever med behov for én-til-én bemanding eller lignende. Der opstår løbende behov for ekstra ressourcer som følge af elevers adfærdsændringer, sygdomstilstande mm. Dette fylder meget i det daglige ledelsesarbejde! - Der anskaffes/etableres løbende særlige hjælpemidler og fysiske indretninger for at imødegå enkelt elevers behov. Dette er en udgiftskrævende post på en skole med mange fysis handicappede elever! - Der er udarbejdet politikker inden for sundhed, mobning, sorg, vold, seksuelle krænkelser, magtanvendelse.
3 Side 3 af 8 Sorgpolitikken er p.t. til drøftelse med henblik på revision. - Der er fokus på elevers fravær, dog under hensyntagen til enkeltelevers særlige sygdomme og diagnoser. Sygdomstilstande og hospitalsindlæggelser / operationer mm hos vore elever er et element, som både ledere og medarbejdere bruger løbende ressourcer på, både hvad angår afklaring af fravær, forpligtigelser vedr. sygeundervisning, særlige hensyn ved delvis / opstart på skolegang efter fravær. - Der gennemføres som påkrævet undervisnings-miljøundersøgelse, dog under hensyn til de specielle behov/ forudsætninger i elevgruppen. Medarbejderes rammer for arbejde og trivsel: - Alle faguddannede medarbejdergrupper arbejder via fastlagte og beskrevne rammer i selvstyrende teams med en stor grad af selvbestemmelse ift arbejdets tilrettelæggelse, form og indhold. (Rammer ift folkeskoleloven og overenskomster mm). Der er udarbejdet en lokal samarbejdsaftale, som løbende revideres med de berørte TR er, for pædagogers arbejde i undervisningen med det formål at skabe klare linier i læreres og pædagogers samarbejde. - Medhjælpere arbejder ud fra en funktionsbeskrivelse. Denne drøftes og revideres løbende i samarbejde med berørte TR er. - Der er formuleret en række politikker vedr. medarbejdernes håndtering af elever (vold, magt-anvendelse, sikkerhed, kørsel mm) - Der gennemføres den af kommunen beskrevne fraværspolitik, og der er fokus på omsorgssamtalen med medarbejdere, om trivsel, ligesom der er fokus på trivsel som forebyggelse ifm fraværspolitikken. - Der er udarbejdet en anti-stresspolitik og en trivselspolitik er drøftet i skolens MED udvalg. Ud fra dette er der i 2009 formuleret et trivselskodeks for skolen. - Der anskaffes/etableres løbende særlige hjælpemidler og fysiske indretninger for at imødegå medarbejdergruppers / enkeltes ønsker og behov. (Hensyn til medarbejderes fysiske arbejdsmiljø - løft, støj, lugt mm). - Rammer for medarbejderes psykiske trivsel drøftes én gang årligt på trivselssamtaler med samtlige medarbejder (opdelt i grupper). Der er behov for en særlig drøftelse og handleplan vedr. understøttelse af teamsamarbejdet, hvilket ledelsen derfor har fokus på i næste år. Organisatoriske rammer: - Driftrammen:
4 Side 4 af 8 Der var i 2009 overskud på skolens regnskab men kun pga, at skolen på driftsbudgettet fik overført et mindre-forbrug fra tidligere, samt fordi skolen i 2009 var nødt til at udsætte to omkostningstunge vedligeholdelsesarbejder (ulovlige forhold på legeplads og utæt spejlvandsbassin) Disse to udbedringer er planlagt og kommer til at ske så hurtigt som muligt i Vedr. lønbudget: Skolen påpeger, at vi stadig ikke har fået løst problemer vedr. lønstigninger som følge af overgang fra amt til kommune, nærmere betegnet pædagogernes løntillæg vedr. to-sprogs-elever et tillæg, som ikke fandtes i amtets løn, og som derfor er en ekstra omkostning efter overgangen til kommunen. Lønbudgettet for 2010 tager ikke højde for de nye og højere lønninger, som pædagoger skal have, og der er derfor et problem med budgetoverholdelse på pædagogernes løn. Kommuner fik i tilpasningsforhandlingerne vedr. overgang fra amt til kommune (strukturreformen) pålagt forpligtigelsen til de ekstra udgifter, som måtte følge pga. lønstigninger. - Datamaterialet i dette års KIS viser, at udgiften pr elev på Nørrebjergskolen er øget siden sidste år. Det skyldes, at man har foretaget en regulering af gennemsnitslønnen for hh lærere og pædagoger, så den er mere i overensstemmelse med de faktiske lønudgifter på specialskoleområdet, end tilfældet var sidste år. (Men der er som beskrevet ovenfor altså stadig ikke sket en fuld lønkompensation for lønstigninger, som strukturreformen har pålagt os). - Skolens arbejde med og udgifter til psykologhjælp og supervision øges støt med baggrund i medarbejderes trivselsvanskeligheder som følge af bl.a. stigende følelsesmæssige krav i arbejdet. Ledergruppen har nu i nogle år haft stor fokus på ledersupervision af medarbejderne, kursusforløb vedr. konflikthåndtering, mange løbende omsorgssamtaler ifm samarbejdsudfordringer, men vi oplever alligevel, at der er brug for stadigt flere tiltag. - Skolen har oplevet stigende udgifter ifm fysiske indretninger for elever og medarbejdere. Eksempelvis: Opsættelse af loftbærende liftsystemer rundt på hele skolen, - et arbejde der stadig forestår som følge af et stigende antal kørestolsbrugere i elevgruppen. Indkøb af særlige hjælpemidler til multihandicappede elever, hvis antal også stiger i elevgruppen. Dette angår elevers basale trivsel, såvel som medarbejderes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
5 Side 5 af 8 Processer - Skolen har et veludviklet kvalitetssikringssystem, hvor der er en god og udviklende dialog mellem ledelse og medarbejdere / teams. Herunder drøftes kvaliteten i ydelsen inden for hver faggruppe, samt den tværfaglige opgave. Ledergruppen vurderer, at der løbende vil være udfordringer på følgende kvalitetssikringsområder : 1) at efteruddanne nye medarbejdere og at indføre dem i de mange særlige arbejdsformer, metoder, vidensområder, og i samarbejdet i arbejdet med handicappede børn, 2) at opkvalificere erfarne medarbejdere vedr. nye udviklinger, der kræver nye kompetencer, 3) at fastholde og udvikle den fælles kultur omkring skolen som et kompetence, -videnscenter i forhold til netop vores særlige børnegruppe, 4) at fastholde og udvikle det professionelle tværfaglige samarbejde, som er grundstenen i helhedstilbudet. - SFO er ved at evaluere læreplanen i sin første udgave, og der pågår et arbejde med kvalitets-udvikling her, samt med at samtænke læreplanen med undervisningsdelens lære/læseplan. - Skolebestyrelsen har deltaget i drøftelser og godkendt en revidering af principper for skolehjem-samarbejdet og en række andre principper for skolens arbejde, ligesom bestyrelsen følger aktivt med i alle pædagogiske temaer, der løbende drøftes på skolen.. Der arbejdes fortsat på udvikling af skolens evalueringskultur, i særdeleshed ift elevplaner proces, form og indhold. Resultater - Resultater af elevens læring evalueres løbende og beskrives grundigt af kontaktlærer og pædagog i fællesskab i den individuelle elevplan. Disse elevplaner er tilgængelige for ledelsen. Ledergruppen drøfter læring og undervisning med lærer- og SFO teams som en del af KIS processen, men også i de større lærer / SFO fora. Det er ledergruppens vurdering, at der gennemføres en specialpædagogisk målrettet og veltilpasset undervisning og stimulering til læring i alle klasser og SFO grupper. Det er desuden altid en løbende udfordring for ledergruppen at give støtte til udvikling af kerneydelsen, hvilket er uddybet ovenfor under processer. - Skolens PAF team har et udviklingsmål og en handleplan vedr. rådgivning og udvikling af medarbejdernes kompetencer ift pædagogisk afdækning og test, og dette understøtter den enkelte lærers arbejde. - Der er faste procedurer vedr. elevers fritagelser for prøveaflæggelser og nationale test, ligesom der fritages for undervisning i fag efter individuel vurdering. Folkeskolelovens procedurer følges. Emnet følges op af en
6 Side 6 af 8 leder, og drøftes løbende i lærerfora. Dette er en hjælp til den enkelte lærer i forhold til dennes forpligtigelser vedr. præcisering af indholdet i elevgruppens mål/undervisning Samlet vurdering - Skolen har nogle yderst engagerede medarbejdere, bestående af lærere, pædagoger, terapeuter, medhjælpere, som alle bidrager til en helhedsorienteret undervisning og fritidspasning for den enkelte elev. - Der arbejdes generelt på et tilfredsstillende niveau tværfagligt og målrettet i forhold til individuelle elevplaner. - Samarbejdsrelationer påvirker til en vis grad de enkelte teams / fagpersoners muligheder og resultater mht at opnå et velkvalificeret helhedstilbud. Der ses mange virkelig kompetente og professionelle samarbejder, ligesom der også kan konstateres få vanskelige samarbejdssituationer, som påvirker medarbejderes trivsel og ydelser. - Skolens medarbejdere er højt kvalificerede hvad angår at bruge særlige specialpædagogiske værktøjer for at nå den enkelte elev i en læringssituation. Skolens medarbejdere er meget engagerede ift at sikre læring hos hver enkelt elev, samt at sikre at eleven udvikles mht sociale kompetencer. Udfordringer: - Mangler i lønbudgettet. - Fysiske rammer løbende indretninger påkræves til særlige elevbehov, antallet af multihandicappede øges. - Ressourcerammer - der er øget behov for medarbejdertid til at imødegå særlige elevbehov (antallet af multihandicappede elever øges). - Rammer for det psykiske arbejdsmiljø øget behov for supervision og krise-hjælp, støtte til konflikthåndtering, udvikle relations- og kommunikations-kompetencer. - Samarbejdsformer - roller og rammer: der er behov for tydelige rammebeskrivelser som forudsætning for faggruppernes tværfaglige samarbejde i undervisingen (lærere, pædagoger, medhjælpere, terapeuter mm). Det er dels et arbejde, som fordrer Skoleafdelingens bidrag vedr. at afklare overordnede rammer med de faglige organisationer, dels et internt arbejde på skolen med lokale rolleafklaringer.. Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolebestyrelsen skal nedenfor kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering.
7 Side 7 af 8 Skolebestyrelsen har desuden mulighed for at komme med øvrige kommentarer/synspunkter. Se i øvrigt Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten, der kan findes på: U:\Portal\BUF\Skoler\_1. Vejledning Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsvurdering: Ud fra en løbende og positiv dialog med skoleledelsen vurderer Nørrebjergskolens bestyrelse, at skoleledelsens kvalitetsrapport er fyldestgørende. Vi ønsker dog i særdeleshed at påpege en aktuel mangel i lønbudgettet, der medfører, at vi som bestyrelse ikke kan se, hvordan det nuværende aktivitets-, kvalitets- og serviceniveau kan opretholdes i indeværende budgetår. Dette skal specielt ses som konsekvens af lokallønsaftaler i Odense kommune indenfor pædagog området (2-sprogs tillæg) forhold, som skolen ingen indflydelse har på. Derudover vil vi gerne bemærke følgende forhold, der har forstærkende konsekvenser for skolens samlede kvalitet: - stigende antal(*) multihandicappede elever / kørestolsbrugere, som afstedkommer et øget pres på de fysiske rammer og hjælpemidler, samt øget behov for medarbejder ressource: (*) VIKOM opregner stigningstakt vedr. børn med Multiple funktionsnedsættelser (MH børn uden verbal sprog og kørestolsbrugere) på 50% i perioden fra 2005 til 2009 på Nørrebjergskolen, og siden 2001 er antallet steget 125%. I samme periode er antallet af MH elever /kørestolsbrugere ud af det samlede antal elever steget fra ca 26% til ca 33%. - øget ressourceforbrug i forbindelse med at leve op til nye krav fra kommunal og ministeriel side. Se i øvrigt yderligere kommentar fra bestyrelsen nedenfor. Skolebestyrelsens øvrige kommentarer/synspunkter: Synspunkter i forbindelse med daglig drift og udvikling af Nørrebjergskolen I løbet af de sidste par år er der fra kommunalforvaltningens samt ministeriel side søsat flere initiativer, der hver især har deres berettigelse og hver især er spændende arbejde men som samlet også bevirker et øget arbejdspres, og at der ikke er tid til at implementere i dybden og sikre, at skolens samlede ressourcer og kompetencer bruges bedst muligt. Selv med Nørrebjergskolens dygtige og professionelle ledelse og medarbejderstab vurderer vi, at der igen i år bliver behov for, at vi som bestyrelse må prioritere blandt de forskellige tiltag. Tiltag som for eksempel KIS, bureaukrati vedr. fritagelser v test mm, nye vilkår og rammer for skolestart, pædagogiske læreplaner i SFO, inklusionsprojekter, nye krav vedrørende IT i administration, skift i leverandør vedr. befordring, nye krav om digital indberetning af uddannelsesplaner, omlægning af
8 Side 8 af 8 telefoni - der måske som nævnt hver især giver mening, men som også påvirker og griber ind i hinanden og dermed medfører en større kompleksitet og en større ledelsesmæssig udfordring. Der er med andre ord simpelthen ikke tid til at arbejde i dybden med alle tiltag, og i stedet for at arbejde overfladisk med (for) mange områder ønsker vi i højere grad at arbejde i dybden med de områder der er relevante og giver mening for Nørrebjergskolen. Eksempelvis personaleledelse af en stor arbejdsplads med integreret tværfaglig undervisning og en sårbar elevgruppe (en meget tidskrævende dag til dag opgave), synlig ledelse på Nørrebjergskolen som helhed (i klasser og SFO), strategisk ledelse herunder efteruddannelse og udvikling af heldagstilbud, etc.
Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 10 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 6 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereResultatkontrakt for Bækholmskolen
Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 6 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 6 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereStillingsbeskrivelse
Stillingsbeskrivelse Leder for afdeling A på Fjordskolen Dato: 1. juni 2019 Nærmeste ref.: Skolelederen Ansvarsområde Afdelingslederen udgør en del af skolens ledelsesteam og har i tæt samarbejde med skolelederen
Læs mereOvergange version 1.0
Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereJob- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest
Job- og kompetenceprofil Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Hovedopgave : overordnet ansvarlig for at Center Nord-Vest s og SOF`s strategier og politikker udvikles og
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereSkolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereKvalitetsrapport/Virksomhedsplan
Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Skolens navn: SKRILLINGESKOLEN Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen 2. Forord Beskrivelse af processen og begrundelse for valg af indsatsområder 3. Indsatsområder
Læs mereResultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereAnsøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLangebjergskolen HVAD ER MOBNING?
Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor
Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereÅrsplan for Humlebæk skole
Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereOverenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet
Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Helsehjemmet (herefter kaldet institutionen) er en selvejende institution med hjemsted
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs mereROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO
ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereHovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.
, Fag. Org. BFC Fag.org. DF ndre aktører : =otat og =rbejdsgruppe Fase 1 t det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk (2.b) 01.14 02.14 t det indstilles til BUK-udvalget at godkende de hidtil
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017
1 OPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017 (Revideret 13. september 2016) Med henvisning til bilaget Evaluering af skolens samlede undervisning er det ledelsens vurdering, at skolens undervisning står mål
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereResultatkontrakt for Søhusskolen
Resultatkontrakt 2010-12 for Søhusskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 14. januar 2010 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Søhusskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 7 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereSTILLINGS- OG FUNKTIONSBESKRIVELSE
STILLINGS- OG FUNKTIONSBESKRIVELSE Stillingsbetegnelse Forstander Navn Organisatorisk plaering Forstanderen refererer direkte til bestyrelsen for Den selvejende Institution Bofællesskabet Lykke Marie.
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette
Læs mereSkolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.
SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i
Læs mereAnmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12
Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Villa Kulla Adresse Rathsacksvej 12 Leder Julie Flarup Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 39 Normerede pladser
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mere