Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Transkript

1 Side 1 af 7 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på KISportalen. Skolelederen er forpligtet til skriftligt at kommentere de eventuelle forhold, hvor skolen ikke lever op til de fastlagte kvalitetskriterier/indikatorer. Det er vigtigt, at skoleledelsen i dette dokument forsøger at give en sammenfattende kvalitetsvurdering af skolen, hvor både skolens succeser og udfordringer beskrives. Kvalitetsvurderingen bør tage afsæt i KIS fakta/indikatorer og KIS dokumenter. Der kan inddrages andet relevant materiale i vurderingen. Har skolen både en almendel og en specialdel, skal kvalitetsvurderingen indeholde en vurdering af både almendelen og specialdelen. NB! Skolebestyrelsen skal inden den 1/3 kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering, og denne kommentar skal indsættes sidst i dokumentet. Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: Ledelsens samlede Vurdering kvalitetsvurdering Interne kvalitetssikringssystemer H. C. Andersen Skolen har en velbeskreven evalueringskultur, hvor følgende elementer er formuleret: Fælles værdier Fælles teorier Beskrivelse af den interne og den eksterne evaluering som hinandens aspekt En organiseringsform, der støtter den professionelle didaktikers reflekterede valg / fravalg i eget arbejde og teamsamarbejdet Samarbejdsstruktur med indbyggede refleksions- og samarbejdsfora, hvor medarbejderne i bl.a. videncentre kan pudse de faglige læreplaner af i forhold til didaktik, metodik og progression Den fleksible tilrettelæggelse, der udelukker ureflekteret og gentaget automatik Et feedforwardsystem / feedbacksystem med forstyrrelsen sat i system Udviklingssamtaler, der binder organisationsplanen sammen med tilpas forstyrrelse med henblik på at dele refleksion af anden orden. Den professionelle dialog / kommunikation Læringsevaluering / løbende evaluering Køreplan / principper for udarbejdelse af læreplan med mål før handling, elevplaner, udviklingsplaner Testbatteri med diagnostiske tests sat i system, portfolio / logbog til opsamling og dokumentation af det indlærte Der er således udviklet modeller værktøjer til at fremme arbejdet med målformulering og evaluering.

2 Side 2 af 7 I de tre undervisningsforløb viser medarbejderne i deres arbejdskultur i teamet, at de såvel i processen som afslutningsvist kan anvende disse til at finde ud af, om undervisningen bliver til den forventede læring. Alle teammedlemmer lever op til de opsatte kriterier og kan efterbehandle undervisningen med henblik på kvalitetsforøgelse. Og der er fokus på læring! Men der er også et eksplicit fokus på, hvordan organiseringen kan støtte målopfyldelsen. Der er en fælles forståelse af begreberne, systematik og skriftlighed. De pædagogiske medarbejdere gør et stort stykke arbejde med at facilitere ALLE elevers læring. De lægger sig i selen for at finde ud af, hvilket læringsrum det enkelte barn profiterer mest af og planlægger undervisningen herudfra. Såvel notater som teamsamtaler bevidner dette. Arbejdet med udviklingen af den interne og den eksterne evaluering som hinandens aspekt har pågået i de to foregående skoleår, og vi kan nu konstatere, at der er en forholdsvist stor organisationsteoretisk viden tilstede, så de pædagogiske medarbejdere reelt har mulighed for at lede med på skolens vision og organisatoriske strategi. Rammer. H. C. Andersen Skolens pædagogiske medarbejdere kan karakteriseres ved stor teoretisk indsigt, et grundlæggende ønske om at udvikle sig og sidst men ikke mindst at være med til at virkeliggøre skolens mission: at bevare vore elevers lyst til at lære og få dem alle sikkert videre i en ungdomsuddannelse. De pædagogiske medarbejdere er optaget af kvaliteten i undervisningen og sætter fokus på elevernes læring. De reflekterer systematisk over egen praksis med det formål at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for eleverne. De arbejder professionelt i et feedbacksystem og arbejder på at blive proaktive og foregribende gennem opbygningen af et feedforwardsystem. De er relationskompetente, har et positivt og anerkendende børnesyn, og så er de glade! og man kunne måske tilføje: PÅ TRODS AF DE STORE UDFORDRINGER. På H. C. Andersen Skolen sikrer vi, at eleverne både udvikler et dokumentationsværktøj i den eksisterende portfolio og et refleksionsværktøj, som forholder sig til indlæringsmetode, arbejdsredskaber og organiseringsform i arbejdet. Forud for skolehjemsamtaler udvælger eleverne en præsentationsportfolio, som sammen med elevplanen danner grundlag for skolehjem-samtalen mellem elev, forældre og medarbejdere.

3 Side 3 af 7 For de pædagogiske medarbejdere er evalueringsrammen sat i form af de førnævnte refleksions- og dialogfora samt udviklingsfora, hvor forstyrrelsen er sat i system. Man skal kunne blive ramt af eftertænksomhed. De pædagogiske medarbejdere har endvidere indvilliget i at arbejde inden for et arbejdstidssystem, der er fleksibelt og derfor reelt kan håndtere lærings- og procesevaluering. De fysiske rammer understøtter arbejdet med at skabe optimale læringsmiljøer, og personalet anvender dem til fulde. De økonomiske rammer er vanskelige at håndtere, og konkurrenceudsættelsen er stor med det frie skolevalg. Moderniseringen af den offentlige sektor med privatisering af offentlige ydelser herunder også skolevirksomhed vil efter al sandsynlighed fortsat sætte vollsmoseskolerne under pres i forhold til elevtallet. Der bør i lyset heraf ses på integrationsbestræbelsernes vilkår i fremtidens skole, da der næppe fra ministeriel side vil blive indført større begrænsninger i det frie skolevalg. Processer Læreplanens tilblivelsesproces sker i et teamsamarbejde. Dette sikrer en bedre håndtering af de komplekse vilkår i undervisningen, og vi betragter teamsamarbejdet som et kvalitetssikringselement. Teamorganiseringen sikrer ikke alene komplementære kompetencer rent fagligt, den tilbyder også eleverne flere læringsrum. Den øgede mængde optikker udfinder også flere blinde pletter, end den enkelte medarbejder gennem egenrefleksion ville kunne. Udviklingssamtalerne er et kvalitetssikringssystem, idet de sikrer tilpas forstyrrelse af såvel søndags- som praksisteori. Udviklingssamtalerne understøtter arbejdet med at dele refleksioner med henblik på at skabe 2. ordens læring i organisationen. Vi betragter udviklingssamtalerne som italesættelser af refleksionerne i organisationen. Læringsevaluering / løbende evaluering: *er en integreret del af undervisningsopgaven * omfatter både lærerens og elevens vurdering af elevens udbytte * indeholder også elevplanen, som udarbejdes to gange årligt * gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation * danner det naturlige grundlag for elev- og forældresamtaler. *understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og understøtter dermed også lærerens tilrettelæggelse af undervisningen

4 Side 4 af 7 Resultater Vi har opbygget et feedbacksystem, som sikrer den tilpasse forstyrrelse i form af dialog og refleksion i alle faser af arbejdet. Feedbacksystemet sikrer, at vi hele tiden arbejder med at se, om det, vi gør, virker altså om undervisningen i det sociale rum bliver til læring hos eleven i det psykiske system. Hvis vi ønsker at blive proaktive i stedet for reaktive, er det nødvendigt at skabe et feedforwardsystem, som kan hjælpe os med at forudse begivenheder og resultater. Dette forestiller vi os kun kan nås, hvis der er opbygget en stærk evalueringskultur, der benytter sig af såvel systematiske målinger på undervisningens effekt på det enkelte barn som på læringsevaluering, som involverer elev og forældre i evalueringen. Vi opfatter også den tilpasse forstyrrelse på alle niveauer som særdeles værdifuld for videreudviklingen af den refleksive tænkning og villigheden til at være skeptisk over for egen praksis og måske endda invitere til andres observationer og sparring. En sådan evalueringskultur, mener vi giver det overblik, der er nødvendigt for at skabe det proaktive læringsmiljø. Et mangfoldigt læringsmiljø, som kan håndtere den omgivende kompleksitet. Resultaterne af de tre KIS-forløb viser en god progression for den langt overvejende del af eleverne. Det er ledelsens vurdering, at resultaterne alene er opnået gennem en særdeles velkvalificeret tilrettelæggelse og afvikling af underisningen i de tre team. Det giver ikke mening at sammenligne resultaterne med resultater fra skoler med helt andre vilkår for at drive skole. Ikke desto mindre er det det, der sker i SAS-portalen, hvor H. C. Andersen Skolen placerer sig absolut nederst i skalaen. En operationalisering af de kvantitative indikatorer, så de kan måle progression, vil for alvor kunne påvise den reelle undervisningskvalitet. Man kunne også forestille sig, at indikatoren ville omsætte resultatet i forhold til fx skolens inklusionsrate og socioøkonomiske faktorer. Måske der er håb forude med frikommuneforsøget. Samlet vurdering. H. C. Andersen Skolen arbejder til stadighed på at udvikle proaktiv, foregribende og professionel adfærd i det pædagogiske personale. Da personaleomsætningen er relativt høj, forbliver dette arbejde et løbende udviklingsfelt i de

5 Side 5 af 7 kommende år. Vi er aldrig i mål, men vi er altid på vej. Grundlagsforståelsen i H. C. Andersen Skolens ledelsestænkning opererer med med- og selvledelse som nøgleord. Der er derfor ikke blot tale om at lægge til rette for processer, som kan bringe os nærmere den fælles vision der er også tale om, at den relation, der eksisterer mellem medarbejdere og ledelse er under konstant konstruktion, ligesom den fælles vision for arbejdet til en hver tid vil være til forhandling. Dette er feltet, i hvilket arbejdet med kvalitetsudvikling skal pågå. Ydermere er der behov for fortsat at arbejde med at opskrive medarbejderrollen, så det enkelte organisationsmedlem kan deltage i både det pædagogiske og det strategiske arbejde. Sagt med andre ord: Den enkelte skal kunne håndtere med den ene hånd at være professionel didaktiker samtidig med, at hun med den anden fungerer som strategisk medleder og sørger for kunder i butikken. Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolebestyrelsen skal nedenfor kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering. Skolebestyrelsen har desuden mulighed for at komme med øvrige kommentarer/synspunkter. Se i øvrigt Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten, der kan findes på: U:\Portal\BUF\Skoler\_1. Vejledning Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsvurdering: Det er Skolebestyrelsens holdning, at der primært med indføringen af KIS-tænkningen i Odense Kommunes skolevæsen, er skabt en nyttig og formel platform for dialog mellem skolens primærinteressenter, centraladministration, politikere og skolen selv. Selve kvalitetsrapporten, som jo er en sammenskrivning af ikke mindre end 35 skolers bidrag, vil i sagens natur være generel og først og fremmest tjene som det afrapporteringsværktøj, den er, til det ministerielle niveau. Internt i kommunen vil kvalitetsrapporten dog også kunne finde anvendelse som et videndelingsværktøj,- et idékatalog og et pejlemærke om den vej, ad hvilken det samlede skolevæsen bevæger sig. Kvalitetsrapporten er således et vidnesbyrd om et målrettet, dygtigt og dedikeret stykke arbejde med til stadighed at forbedre kvaliteten i kerneydelsen gennem et systematisk arbejde på de enkelte skoler og en lyst til at udforske nye metoder og værktøjer.

6 Side 6 af 7 På skoleniveau er arbejdet med KIS-tænkningen ikke blot nyttigt som et kvalitetsudviklingsværktøj. KIS-konceptet tilbyder også en platform for dialog internt en kæde af læringsrum med indbyggede feedback- og feedforwardmuligheder. Vi anser det fortløbende arbejde med at udvikle kvaliteten i undervisningen som brændstoffet i de professionelles arbejde, men Skolebestyrelserne har nu en bedre mulighed for at følge med på sidelinjen og dele refleksioner med de fagprofessionelle om, hvad kvalitet er for en størrelse. Definitionen vil være vidt forskellig fra skole til skole, og dialogen omkring kvalitetsbegrebet må derfor også tages på de enkelte skoler og kan næppe fællesgøres. Ved gennemlæsning af evalueringsnotatet for undervisning og pædagogisk praksis kan vi med glæde konstatere, at både medarbejdere og ledelse til stadighed arbejder for og forfølger videreudviklingen af kvaliteten i undervisningen. Set med vore forældreøjne er opmærksomheden på det enkelte barns trivsel og uddannelse af afgørende vigtighed for vores vurdering af kvaliteten i undervisningen som særdeles tilfredsstillende. Barnet udfordres i forlængelse af dets kompetencer af voksne, der iagttager og anerkender barnet for det, det er, i stedet for at se på barnets manglende læring. Læringsevaluering giver os som forældre en central plads i vores barns uddannelse, og vi tager med glæde dette medansvar på os. Sidst men ikke mindst hilser vi de mangfoldige tilgange til elevernes læring, som de tre undervisningsforløb præsenterer, meget velkommen. Undervisningens kraft ligger netop i det positive møde med det enkelte barn, så det kan finde sig godt tilrette i skolelivet, og vi kan få glade børn hjem hver dag! Skolebestyrelsens øvrige kommentarer/synspunkter: Som ovenfor bemærket, er kvalitet en subjektiv størrelse, som defineres på den enkelte skole med afsæt i skolens eget værdisæt og grundlæggende vilkår. Vi mener for sig vidt, at det samme gælder snorhøjderne i talmaterialet. Konteksten, hvori tallene skal ses, vil for de 35 skoler være vidt forskellig. Nogle skoler scorer højt på elever, de tiltrækker fra eget distrikt, mens andre scorer lavt; men tallene siger for så vidt intet om den indsats, den enkelte skole yder for at fastholde sine elever. Nogle skoler vil forfølge et højt karaktergennemsnit, mens succeskriteriet på andre skoler

7 Side 7 af 7 primært vil være at hæve den procentvise andel af elever, som kommer videre i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. En kæmpeopgave visse steder i Odense, som kræver en kæmpeindsats af de ansatte, men som dette arbejde til trods vil figurere som værende under snorhøjde. Vi mener ligeledes, at indikatoren for den procentvise andel af lærere med en specialpædagogisk uddannelse, som varetager undervisningen i specialundervisning, afspejler et forældet syn på den specialpædagogiske bistand. Vi vil derfor atter i år bede Skoleafdelingen medtænke de forskelle, der er i de 35 skolers vilkår, når snorhøjder sættes og indikatorer udvælges. Det er vores håb, at frikommuneforsøget kan medvirke til en mere nuanceret tilgang til disse målinger, som vi mener siger mere om vilkårene for at lave skole end om undervisningens kvalitet. Som skolebestyrelse på en skole, hvor der er mange elever med særlige behov, sætter vi fortsat fokus på forhold som elevernes aktive fremmøde, skolen skal være meningsfuld for alle og ALLE I UNGDOMSUDDANNELSE, - temaer som heldigvis også har både centraladministrations og politikernes bevågenhed.