Kom godt fra start og helt i mål
|
|
- Susanne Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kom godt fra start og helt i mål xxxxxxx xxxxx erfaringer og gode råd Inspirationshæfte til omstilling og fornyelse af arbejdsgange på danske sygehuse
2 Kom godt fra start og helt i mål Partssamarbejdet på sygehusene i Danmark, sus-4 September 2008 Politisk styregruppe Bent Hansen, Danske Regioner Kristian Ebbenskov, Danske Regioner Poul Palisz Jaszczak, Foreningen af Speciallæger Lisbeth Lintz Christensen, Yngre Læger Karen Stæhr, FOA - Fag og Arbejde Connie Kruckow, Sundhedskartellet Administrativ styregruppe: Signe Friberg, Danske Regioner Josefine Fock, Offentlige ansattes Organisationer Kirsten Kenneth Larsen, Sundhedskartellet Kasper Axel Nielsen, Foreningen af Speciallæger Søren Geckler, Yngre Læger Projektgruppe: Kirsten Gregens Dalsjö, Yngre Læger Laura Thors Calaña, Danske Regioner Pernille Christensen, Danske Regioner Anne Marie Andersen, Offentlige Ansattes Organisationer Hans Jessen, Sundhedskartellet Lene Wulff Pedersen, student i partssamarbejdet Konsulentfirma: Implement A/S Produktion: Partssamarbejdet på Sygehusene i Danmark Grafisk design: Hoved og Hale Oplag: 5000 stk. ISBN:
3 Kom godt fra start og helt i mål erfaringer og gode råd Inspirationshæfte til omstilling og fornyelse af arbejdsgange på danske sygehuse 1. Kom godt fra start! Fra idé til projekt... 6 Start de rigtige projekter inddrag og del viden... 6 Hvad driver projekter?... 9 Brug idéfasen til at skabe motivation Opstart når projektet skal i gang! Afhold opstartsmøder Fang opmærksomheden! Tydeliggør hvad projektet går ud på! Inddrag medarbejderne allerede når projektbeskrivelsen skrives! Find og brug medarbejdernes forskellighed! Gennemførelse når projektet ruller Undgå underbemanding det kan blive dyrt, skab klarhed om ressourcer og roller Projektværktøjer og metoder Hold gryden i kog Gør projektet kortere Implementér løbende Se projekterne fra helikopteren styr porteføljen af projekter Lean og kaizen - og projekter Når arbejdet er færdigt Udfordringer ved projektets afslutning Råd om at afslutte projekter
4 1. Kom godt fra start! Alle sygehuse arbejder i større eller mindre omfang i dag med forandring, udviklingsprojekter og effektiviseringsprojekter. Forandringens vinde kommer ind i alle kroge. For at sikre at forandringsprojekterne giver mening og munder ud i i konkrete resultater i sygehusenes travle hverdag, er det helt afgørende, at medarbejdere og ledere udvikler sygehusene i et samarbejde. Der er i dag en lang række erfaringer med, hvorledes dette kan gøres på en god måde. af Danske Regioner og personaleorganisationerne på sygehusene har derfor udarbejdet dette inspirationshæfte. Inspirationshæftet skal bidrage til, at medarbejdere og ledere i fællesskab bruger de mange erfaringer, der er om at arbejde med forandring og effektivisering på sygehusene. Hæftet rummer råd og erfaringer, der knytter sig til forskellige faser i et projektforløb, ligesom der vil blive præsenteret centrale værktøjer, der kan bruges i arbejdet. De gode råd og erfaringer er resultatet af: en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 ledere og medarbejdere om udviklingsprojekter og involvering af medarbejdere. et netværk med over 35 deltagere fra 12 forskellige sygehusafdelinger, hvor der er arbejdet med udvikling og effektivisering. viden og erfaringer fra konsulentfirmaet Implement, der har afviklet aktiviteterne for Partssamarbejdet på sygehusene. 4
5 Der er en klar sammenhæng mellem graden af involvering i et projekt og lysten til at drive og deltage i en forandringsproces. Jo mere den enkelte medarbejder og leder er inddraget i forandringsprojektet, desto større er lysten til forandringen og desto større er lysten til at deltage i kommende forandringsprojekter. Måske banalt men tankevækkende og afgørende for sygehusenes udvikling. For at styrke det lokale og konkrete arbejde er der til kataloget knyttet en række værktøjer: Hvis du læser dette katalog direkte på kan du under hvert afsnit klikke på et link til de værktøjer, som er særlig relevante for det pågældende emne. Disse værktøjer er ikke optrykt i papirudgaven. Endvidere findes der i bilaget en liste over kontaktpersonerne på de afdelinger, som har medvirket i netværksmøderne. Kom godt fra start bruges som et fælles udgangspunkt, for ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter når der skal arbejdes med projekter på sygehusene. Anbefalinger og råd fra netværksdeltagerne er præsenteret i talebobler i kataloget Anbefalinger og råd fra netværksdeltagerne er præsenteret i talebobler i kataloget 5
6 2. Fra idé til projekt Råd til idéfasen Til ledelser: inddrag medarbejderne i idéfasen inden det konkrete projekt defineres. brug ideerne fra andre sygehuse systematisk! udvælg få samtidige projekter med en intensiv tidsplan i stedet for mange samtidige projekter med lang tidsplan. synliggør koblingen til afdelingens og sygehusets strategi. Til projektledere: find et navn til projektet, som afspejler formålet i stedet for blot at afspejle, hvad projektet leverer. Sæt fokus på de enkelte medarbejderes incitament for at deltage i projektet. Til medarbejdere: forhold dig til projektets idé ud fra din dagligdag som medarbejder er du den, der ved mest om, hvad der foregår i hverdagen. fokuser på, hvordan projektets formål bedst kan nås. tænk projektet baglæns hvordan skal vi bruge det i hverdagen, når vi er. Start de rigtige projekter Inddrag og del viden Det er vigtigt at igangsætte de rigtige projekter. For at finde ud af, hvad det rigtige projekt er, kan man: inddrage medarbejdere i idéfasen inden det konkrete projekt defineres bruge ideerne fra andre sygehuse systematisk sende medarbejdere og ledere på studiebesøg. På sygehusene er der kun begrænsede ressourcer til at gennemføre forandringer og udviklingsprojekter. Derfor er det afgørende, at det er de rigtige projektideer, som bliver til projekter. Det hjælper ikke at blive dygtig til at gennemføre projekter og forandringer, hvis man har tilvalgt de dårlige ideer og fravalgt de gode. Vi har de samme problemstillinger, som vi kan hjælpe hinanden med 6
7 Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser, at man ikke bruger andre sygehuses ideer og projekter. Der skal opbygges et fokus på andres læring/erfaringer, og det må som udgangspunkt være ledelsen, der har til opgave at sikre dette fokus. Konklusion fra spørgeskemaundersøgelse Der er meget få projekter, som har fået ideen fra andre afdelinger (kun 4 %) og tilsvarende meget få som har fået ideen fra et andet hospital (4 %). Selvom overgangen fra amter til regioner strukturelt set giver et mere samlet sygehussystem, giver den nye struktur ikke af sig selv forbedret idéudveksling. Sygehusledelse og afdelingsledelse skal derfor strukturere idéprocessen og projektudvælgelsen og heri indbygge, at man systematisk afsøger, om andre arbejder med et tilsvarende projekt. Konkrete løsninger kunne være: at oprette og vedligeholde netværk blandt projektfolk, at lægge sygehusets projektliste på internettet, at afholde projektmessedage, hvor alle kan se de andres idéliste og projektliste samt at man til projektevalueringer internt på sygehuset tillige inviterer medarbejdere fra andre sygehuse og ser stort på, om de eksterne kommer til at få indblik i sygehusets beskidte vasketøj måske er det her kimen ligger til den gode læring. Herved undgås det, at sygehusene bruger ressourcer på at opfinde den dybe tallerken flere gange. 7
8 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mange sygehuse og afdelinger oplever, at de fleste projekter kommer fra oven, fra de øverste politiske og administrative lag. Erfaringer viser, at det er vigtigt, at medarbejderne inddrages allerede i idéfasen, da der ligger mange uudnyttede muligheder. Sygehus- og afdelingsledelser skal tage kontrollen over den endelige projektudformning. Inden projekter igangsættes, skal det vurderes, om der ligger emner i idébanken, som bør gennemføres og derved kan berige projektet. Medarbejdernes indsigt i dagligdagens opgaver skal bruges til at udfordre projektideen, og gøre den komplet og relevant. Konklusion fra spørgeskemaundersøgelse 11 % af ideerne kommer fra medarbejderne. SU-MED har igangsat 8 % af projekterne. Det kunne dog tyde på, at der er et stykke vej endnu hen imod de involveringsprincipper som ligger i Lean, hvor det er medarbejdernes egne ideer, som er hovedkilden til forbedringsinitiativerne. Derfor husk: brug ressourcerne blandt medarbejderne til at sikre, at rigtige og måske nye ideer bruges sammen med ideerne fra andre sygehuse. Et råd til medarbejderne er også, at de skal afsøge projektideer og projekterfaringer blandt andre sygehuse, så deres faglige, ajourførte indsigt kan blive et indspil til projektudvælgelsen på eget sygehus og i egen afdeling. udvælg få samtidige projekter med en intensiv tidsplan i stedet for mange samtidige projekter med lang tidsplan. 8
9 Hvad driver projekter? Brændstoffet i projekter er ikke timer og penge selvom det står i enhver lærebog om projektledelse. Brændstoffet er gejst og engagement, både i projektet og dets omgivelser. Der er derfor gode grunde til at gøre projekterne intensive og energiske. Et middel hertil er at gøre dem korte. Netværksmøderne viste sammen med andre sektorers erfaringer, at det er en fælles oplevelse, at: vores projekt trækker ud, ledelsens opbakning mindskes og vores kollegaer mister tilliden til, at det bliver til noget. Derfor skal ledelsen udfordre projektlederen..hvad kan du nå på den halve tid?. Projektlederen skal udfordre deltagerne..hvilke alternative (og kortere forløb) kunne vi foreslå ledelsen? Kan vi lave en 80/20 løsning eller 60/40, dvs. 60 % af løsningen på 40 % af tiden? De korte projekter giver også mulighed for at justere kursen og nyttiggøre læringen. Til ledelsen er der et råd yderligere: Beskær antallet af projekter. De fleste sygehuse har for mange projekter samtidig. På mange sygehuse ved man ikke, hvor mange projekter der er i gang ude på afdelingerne. Det gør det svært at vurdere, hvilken energi der kan blive lagt i nye initiativer. Hvis du vil sikre forankring af projektet i det lange løb så skal du involvere ledelsen tidligt samt inddrage og ansvarliggøre medarbejderne i forhold til slutproduktet det skaber motivation og forpligtelse synliggør koblingen til afdelingens og sygehusets strategi find et navn til projektet, som afspejler formålet i stedet for blot at afspejle, hvad projektet leverer 9
10 Det er afgørende for opbakning og troværdighed, at der er en synlig kobling fra projekterne til de lokale strategier og handleplaner. Mange sygehusledelser bliver pålagt mange obligatoriske projekter ovenfra. Vores erfaring er, at engagement og forståelse fra medarbejdere og omgivelser ofte bliver meget beskedent på disse obligatoriske projekter, og så er de spild af kræfter. Derfor har ledelsen en opgave med at tydeliggøre, hvilken sammenhæng der er mellem projektet og de lokale strategier og visioner. Medarbejderne i projektet skal tillige prøve i samarbejde med projektlederen at finde en mening i projektet i forhold til egne faglige udfordringer. Det vil styrke deres evne til at kommunikere projektet. Kommunikationen vil yderligere blive styrket ved at give projektet et navn, der leder tankerne hen på projektets formål og vision. Hvis du vil opnå opbakning til projektet hos ledelse og medarbejdere så skal du sikre engagement, autenticitet og viden og bringe de negative sider konstruktivt ind i formidlingen det skaber troværdighed og respekt og mindsker frygt for forandringer 10
11 Brug idéfasen til at skabe motivation sæt fokus på de enkelte medarbejderes incitament for at deltage i projektet. forhold dig til projektets idé ud fra din dagligdag. Som medarbejder er du den, der ved mest om, hvad der foregår i hverdagen. Idéfasen rummer store muligheder for at højne motivationen og øge projektets kvalitet. Konklusion fra spørgeskemaundersøgelse 84 % af deltagerne har mod på at deltage i nye kommende projekter, der sigter mod bedre og mere effektive arbejdsgange I idéfasen skal man afsøge de enkelte medarbejderes og medarbejdergruppers motivation for at deltage i projektet. Det kan være både dyrt og svært senere i forløbet. Derfor er det vigtigt at komme rundt om: hvad kan det komme til at betyde for dem i deres hverdag? hvor er potentialet, og hvor er mulighederne for tab og savn af det gamle? byg en workshop ind allerede i idéfasen, for det betyder, at projektet kommer bedre fra start med mere motiverede deltagere. sørg for en klar kommunikation til omgivelser og andre interessenter. 11
12 Man skal tillige teste både projektformålet og projektleverancerne. En kort rundtur til udvalgte medarbejdere i forskellige faggrupper med interviews af fokusgrupper eller i form af korte oplæg til et møde, hvor man inddrager medarbejdernes detailkendskab, kan øge kvaliteten i løsningerne. Mange holder sig tilbage, hvis projektet ikke er endeligt besluttet og udformet. Men netop på det tidspunkt er der en gylden mulighed for inddragelse og kommunikation. fokuser på hvordan projektets formål bedst kan nås. tænk projektet baglæns hvordan skal vi bruge det i hverdagen, når vi er færdige med projektet. Mange projekter lægger planer efter, hvad man forventer at nå. Man arbejder således ofte udfra konkrete spørgsmål, som: Hvad har vi af ressourcer, og hvornår kan vi komme i gang? Vores råd er at tænke projektet baglæns. Hvad er vores formål, hvor vil vi gerne være om et år? Hvad skal ændringen være i hverdagens opgaver på afdelingen? Her kan projektet udforme sin plan baglæns, ved at spørge: Hvad er det sidste der skal leveres, det næstsidste etc. Fordelen ved baglæns planlægning er, at det giver fokus på implementeringog på projektets formål. Hvis planen ikke passer til kalender og ressourcer, må man selvfølgelig tage stilling til dette dilemma, men man har nu et tydeligere prioriteringsgrundlag. Den afsluttende implementering er en vigtig fase i projektet. Husk at planlæg denne og gennemfør den. Der er mange eksempler på, at den afsluttende implementering af forskellige årsager skæres fra. Hvis du vil opnå en hensigtsmæssig prioritering blandt de mange ideer: Så skal du lave en idé- og prioriteringstavle tavle i afdelingen som er tværfaglig og synlig for alle det giver en fælles prioritering, mulighed for at alle kan komme med ideer, synlighed og et godt og gennemsigtigt beslutningsgrundlag 12
13 3. Opstart når projektet skal i gang! Råd til opstart Til projektledere: afhold opstartsmøder, hold flere og målret dem til de forskellige personalegrupper. forbered iscenesættelsen af opstartsmødet med samme ildhu som forberedelse af det faglige indhold. fang kollegaernes/medarbejdernes opmærksomhed. sæt fokus på, hvordan den enkelte medarbejder kan mærke forandringen. tydeliggør hvad projektet går ud på brug mange forskellige virkemidler! inddrag medarbejderne allerede når projektbeskrivelsen skrives. vær opmærksom på medarbejdernes forskellighed og brug dette aktivt i projektet. synliggør projektet fokuser især på andre virkemidler end de skriftlige! Opstart af projekter handler i vidt omfang om at få mobiliseret alle relevante medarbejdere og gerne to fra hver faggruppe til støtte for hinanden. Dermed menes alle, der til daglig indgår i de arbejdsgange, som projektet skal forandre. 13
14 Afhold opstartsmøder Spørgeskemaundersøgelsen blandt de danske sygehuse viste stor enighed om, at det er vigtigt med en klar markering af projektets start. Desværre afholdt kun meget få projekter opstartsmøder. Konklusion fra spørgeskemaundersøgelse Afdelingslederne anerkender værdien af specifikke projektopstartsmøder med alle medarbejdere (kickoff) højt. Men af de deltagende afdelingsledere, er der kun 4 % der reelt har benyttet sig af specifikke opstartsmøder Men det er også en særlig udfordring for sygehusene at nå ud til alle relevante medarbejdere. Det skyldes ikke mindst de skiftende fremmødetider, og at alle medarbejdere ikke kan forlade deres arbejde samtidig. En stor del af medarbejderne får derfor typisk kun information om det nye projekt skriftligt eller overleveret fra kollegaer. Værktøj: Opstartsmødet kick-off. Findes på godt fra start Fang opmærksomheden! Den store udfordring ved mobiliseringen er imidlertid ikke alene at få afleveret budskabet, men også at fange medarbejdernes opmærksomhed. Projekter arbejder sjældent med en særlig iscenesættelse af den gode opstart. Det er sjældent, man målretter formen og indholdet i kommunikationen til forskellige målgrupper, og sjældent at man holder opstartsarrangementer i både dag-, aften- og nattevagter. Der anvendes typisk en helt almindelig mødeform og især skriftlig information til at formidle om projektet til den enkelte medarbejder. Der var udbredt enighed blandt netværksdeltagerne om, at det ikke giver samme effekt og engagement som et velgennemført og målrettet opstartsarrangement. Kun få projekter tænker i at give andre lejlighed til at se eller afprøve, hvad en forandring indebærer. Konkrete forslag, til at skabe nye ideer om mødets afvikling, er at udfordre sig selv i følgende 5 dimensioner. 14
15 Forbered mødet i 5 dimensioner: hvilke mennesker medvirker? Hvem er de som personer, og har jeg brug for at kende dem bedre? Hvorledes skal mødet henvende sig til de forskellige mennesketyper? hvilken proces vil jeg anvende, og hvilken energi skal der være i rummet? Hvor meget variation er der brug for, skal det være i højt tempo eller skal der være tid til personlig refleksion? hvilke metoder og værktøjer skal vi bruge, og hvorfor netop dem? Skal jeg have hjælp til dette, og hvordan skal de introduceres? hvad er det egentlige udbytte? Hvilket udbytte ønsker jeg folk skal have med hjem? Hvilken stemning har jeg skabt når mødet slutter? hvilke omgivelser har jeg planlagt? Hvorledes passer rummet til mine målsætninger med mødet og til den ønskede stemning? Skal jeg holde mødet udenfor sygehuset, eller måske skal jeg netop holde det på den gang, det hele handler om, midt i det daglige arbejde? Værktøj: Iscenesættelse. Findes på godt fra start Det vigtigste er, at opstartsmødet gør indtryk på deltagerne at det brænder sig fast Den enkelte skal føle sig involveret og husket. Det har en stor effekt på motivationen hos den enkelte 15
16 Tydeliggør hvad projektet går ud på! Mange projekter har en spændende idé, men formår ikke altid at kommunikere den. Det kræver præcision og et gennemarbejdet oplæg, især fordi et projekt jo typisk går på tværs i organisationen. D.v.s. det spænder over flere faggrupper, måske flere afdelinger, og rækker måske ud over sygehusets grænser. Ydermere skal projektet ofte henvende sig til både højt placerede beslutningstagere og til medarbejderne på gulvet. Derfor skal der ofres tid på et solidt fundament på projektbeskrivelsen, så medarbejderne klart kan forestille sig, hvad skal ske og ikke mindst hvorfor. Værktøj: Projektbeskrivelsen. Findes på godt fra start 16
17 Inddrag medarbejderne allerede når projektbeskrivelsen skrives! Den gode projektbeskrivelse tager tid at skrive. Da den skal henvende sig til mange faggrupper, er vores råd, at inddrage flere faggrupper i at skrive den og ikke lade projektlederen udforme den alene. Det giver øget ejerskab, og dem, der har været inddraget, vil være mere motiverede for at gå videre i en rolle i projektet. Man skal sikre sig, at man får lejlighed til at fremlægge projektet for ledelsen og endda få drøftet alternative projekt-fremgangsmåder, hvilket kan føre til flere ledelsesmøder om projektbeskrivelsen. En central pointe er, at det er billigere at være innovativ, dristig og nytænkende tidligt i processen end at lave om sent i projektet. Værktøj: Styregruppemødet og projektbeskrivelsen. Findes på godt fra start Find og brug medarbejdernes forskellighed! Det er afgørende, at man får inddraget på den rigtige måde. Men hvordan afklarer man, hvad den rigtige måde er? På netværksmøderne benyttede vi en model, som kan bruges til at identificere projektdeltagernes forskellige præferencer. Det styrker samarbejdet i gruppen at kende hinandens forskelligheder. Det skaber forståelse og respekt, og det kan gøre det nemmere at kommunikere. Forskellige mennesker, opfatter budskaber forskelligt. Værktøj: Whole Brain-modellen (af Ned Hermann). Findes på godt fra start 17
18 4. Gennemførelse når projektet ruller Råd om gennemførelse af projekter Til ledelser: skab overblik over projekterne projektporteføljestyring. find koblingen mellem de projekter, politikerne kræver (de tvungne projekter ) og de lokale strategier og planer og skab mening. undgå underbemanding det kan blive dyrt! accepter løbende implementering. understøt at sygehuset reelt får indført metoder i projekt- og udviklingsarbejdet. Til projektledere: forkort projektet spørg dig selv og projektgruppen hvad der skal til, for at det kan gøres. synliggør projektet og dets målsætninger brug projektmetoder. få inspiration fra Lean-verdenens visuelle værktøjer, forbedringsmetoder og konsekvent målstyring. hold gryden i kog tænk projektets plan udefra og ind. afklar hvorledes der iværksættes løbende implementering og søg læring. Til medarbejdere: vær med til at sælge projektet et kendt projekt, som nyder tillid, er en god og lærerig projektarbejdsplads! Når projektet er startet op, planen og budgettet er på plads, og medarbejdere og projektgruppe mobiliseret, kommer selve den fase, hvor de nye arbejdsgange skal udformes og indføres. Vigtigt med ledelsesforankring at der er ressourcer sat af til projektet at det er vigtigt at være godt forberedt ved fremlæggelser og møder 18
19 Undgå underbemanding det kan blive dyrt, skab klarhed om ressourcer og rolle En gentagen problemstilling i projekterne på sygehusene er oplevelsen af, at ressourcerne i projektet ikke er tilstrækkelige. Der er som regel udpeget en projektleder, men meget sjældent en person på fuld tid på projektet. Der er udpeget projektdeltagere blandt medarbejderne, men de er ofte ikke frigjort fra deres almindelige arbejdsopgaver i et omfang, som modsvarer deres opgaver i projektet. En typisk konsekvens af underbemanding på projekterne er en for svag struktur og styring, som fører til svækket kommunikation samt ikke mindst en for svag evne til både at gennemføre aktiviteter. Den alvorligste konsekvens er dog, at man ikke formår at skabe reel, blivende og værdiskabende forandring. Svag struktur og styring har også ofte den konsekvens, at en bred involvering af medarbejderne ikke gennemføres. Konsekvensen af underbemanding kan ende med at blive, at man får for lidt ud af projektet i forhold til de ressourcer, man har brugt på det altså spild af medarbejderressourcer og mindre medarbejderinvolvering. Værktøj: Projektlederens opgaver. Rolle/ansvar i projekter. Findes på godt fra start 19
20 Projektværktøjer og metoder Projekternes struktur og styring kan faktisk afhjælpes med de traditionelle projektledelsesværktøjer (projektplan, kommunikationsplan, effektmåling mv.). Men vi har kunnet konstatere, at disse værktøjer kun har været brugt i en mindre del af projekterne. Konklusion fra spørgeskemaundersøgelse De kendte projektledelsesværktøjer (kommunikationsplan, måling på effekt) har kun været brugt i en mindre del af projekterne Processen i projektet, altså selve projektforløbet, kan blive så ujævn og slingrende, at projekterne risikerer, at blive for ressourcekrævende. Underbemandingen i de kritiske faser og den manglende involvering af medarbejderne kan give et samlet overforbrug i projektets levetid og yderligere svække forankringen af resultaterne og dermed effekten af projektet. Værktøj: Plan, kommunikationsplan, måling på effekt. Findes på godt fra start Hvis du vil opnå ændring af arbejdsgange, skal du foretage en beskrivelse af arbejdsgangene ved at inddrage de relevante faggrupper, gerne på tværs af faggrupper og kompetencer 20
21 Hold gryden i kog Mange projektdeltagere i netværket har oplevet problemet med at holde gryden i kog. D.v.s. holde tempo i projektet, fastholde deltagernes engagement og fastholde ledelsens og omgivelsernes interesse, tiltro og opbakning. Konklusion fra spørgeskemaundersøgelse Deltagerne giver spørgsmålet I hvor høj grad mener du, at afdelingens ledelse har bakket op om projektet? en score på 4,1 af 5,0. Dette svarer til, at 79 % af deltagerne mener, at ledelsen i høj grad har bakket op om projektet Den trænede projektleder vil fra start have udformet en plan i samarbejde med projektgruppen og godkendt i ledelsen som er klar og overskuelig, og hvor milepælene ligger som perler på en snor. Denne plan vil typisk allerede fra dag et blive forstyrret af nye vilkår og betingelser. 21
22 Rådet til projektlederen er: Tænk projektet udefra og ind. D.v.s. tilrettelæg projektets milepæle og delleverancer, så omverdenen oplever jævn aktivitet, oplever jævnlige påmindelser om projektets eksistens, bliver inddraget på tidspunkter, som opleves relevant og selvfølgelig oplever løbende bekræftelser på den nytte projektet vil skabe. Tidspunktet for frigivelse af nye beskrivelser af arbejdsgange, afholdelse af workshops og informationsmøder, offentliggørelse af prototyper, gennemførsel af pilotforsøg og delvise implementeringer skal ikke alene baseres på projektets interne ressourceplanlægning, men i højere grad på omverdenens oplevelse af projektet. Ved at tænke og planlægge projektet udefra og ind, åbnes i større grad for at tilpasse projektforløbet til involvering af medarbejderne. Hvis du vil opnå at holde gryden i kog, så skal du: lave kortere projekter (hav en tidsplan) og presse citronen lidt i forhold til tidsplanen, gøre processens forløb synlig i afdelingen (planche, tavle, tidslinie ), formalisere projektet (skabe struktur og organisation) samt- sørge for at gennemførte projekter bliver synlige i afdelingen - evt. via målinger, hvis det er muligt. Sagt helt firkantet: Hvad hjælper det at have frembragt en ny proces af høj kvalitet, hvis resten af organisationen har tabt interessen for at indføre processen i mellemtiden? Værktøj: Milepælsplan og projekttrekant. Findes på godt fra start Hvis du, som projektleder, vil skabe hensigtsmæssige forhold for projektet og dig selv, så skal du forhandle en kontrakt med opdragsgiveren samt sikre et kommissorium. Fordi det giver projektlederen tid/rum/ressourcer/(afgrænsning over projektet/ resultater og synliggørelse af projektet. 22
23 Gør projektet kortere Et endnu mere simpelt råd for at fastholde opbakningen er at gøre projektet kortere. Nogle vil opfatte dette råd som en selvmodsigelse. For måske er det netop lykkes at få bemandet projektet rigtig godt og tillige få tildelt budgetmidler til indkøb, rådgivning og udvikling. Vores råd til projektlederen er imidlertid at udfordre sig selv og den nærmeste projektgruppe allerede under det første planlægningsmøde med spørgsmålet: Hvad skal der til for at gennemføre dette projekt på halv kalendertid? Hvor stor en del af formålet kan vi indfri på halv tid? Prøv at udfordre dig selv og teamet med dette spørgsmål. Projektet på fire kalendermåneder har mere end dobbelt så gode chancer for at komme i mål som projektet på otte måneder. Og husk - korte projekter har nemmere ved at holde kursen og fastholde opmærksomheden. Værktøj: Formålshierarki. Findes på godt fra start Det er vigtigt at begrænse sig i sin projektidé 23
24 Implementér løbende Under debatten med netværksdeltagerne dukkede emnet om den svære implementering ofte op. Nogle netværksdeltagere havde faktisk succesfulde erfaringer med i bagagen, men mange havde oplevet, at når projektet omsider var færdigt med at beskrive og designe nye processer, nye metoder og/eller nye systemer, var det en kæmpeopgave at få dem implementeret. Derfor er rådet: implementér løbende. Tænk fra start i, hvordan den klassiske Big Bang -implementering kan undgås. Big Bang består i at vente med at ibrugtage resultatet (arbejdsgange, teknologi mm) til både hele organisationen og al funktionalitet/omfang er klar. Løbende implementering er at være opmærksom på, at visse komponenter kan tages i brug tidligt, eller at dele af projektorganisationen kan være foran de andre. Udfordringen kan være den faglige stolthed i selve projektgruppen. Det kan opleves som problematisk at gå ud til organisationen med noget, der opleves som halvfærdigt. Delvis implementering kan give opmærksomhed og tiltro til, at projektet er på vej. Det kan imidlertid også give en vis modstand, men modstand er nemmere at håndtere, hvis man har tid og ressourcer til at vurdere opponenternes argumenter og indarbejde de bedste ideer i de efterfølgende implementeringer. Konklusion fra spørgeskemaundersøgelse Deltagerne vurderer, at projektets resultat (de nye arbejdsgange) ville have været en større succes, hvis de havde været mere inddraget i projektets slutfase, hvor de nye arbejdsgange blev taget i brug og tilpasset Så selvom trinvis eller delvis implementering kan opfattes på kort sigt som spild, eftersom projektet skal stoppe op, styre ibrugtagningen, modtage evalueringen, udføre korrektioner, giver det i det lange løb læring, feedback og ikke mindst accept hvilket er uvurderlige gevinster. Værktøj: Implementeringstaktik. Findes på godt fra start 24
25 Se projekterne fra helikopteren styr porteføljen af projekter Ofte blev der under netværksmøderne henvist til, at der er stor projekttravlhed på sygehusene. Det vigtige er, at afdelings- og sygehusledelser faktisk har store ambitioner om udvikling af sygehuset, udvikling af kapaciteten og udvikling af kompetencerne. For projektlederne er det en stor udfordring, at der er så mange samtidige projekter. De trækker på samme nøglepersoner, ligesom det ofte er de samme topledere, der ejer projekterne. Projekterne skal implementeres i de samme personalegrupper og afdelinger. Og de er baseret på de samme budgetter. Men de forfølger også mål, som måske er ukoordinerede, måske til tider modstridende. Problemet er klart størst i de organisationer, hvor projektaktiviteten ikke håndteres aktivt af topledelsen. Det kan være i projektorganisationer med lav projektmodenhed. Organisationer med høj projektmodenhed kan genkendes på følgende karakteristika: man har en definition af, hvad et projekt er (størrelse, indsats, budget, forankring). der forefindes en liste på sygehuset eller i afdelingen over igangværende projekter, og der er udvalgt nøgleoplysninger om projekterne. der er et samlet beslutningsforum for projekterne. målsætningerne for de enkelte projekter er tydeliggjort og let tilgængelige. man kan hurtigt få indsigt i, hvem nøglepersonerne er, og hvilke projekter, som trækker på dem. Den projektmodne organisation har overblik og er i stand til at prioritere. Faktisk har det vist sig, at det fører til færre samtidige projekter. Resultatet er flere succesfulde implementeringer. I forhold til medarbejderinvolveringen skaber det et godt grundlag for at kommunikere klart til medarbejderne, hvor deres indsats nytter, og hvordan de bidrager til den overordnede udvikling. Det er en motivationsfaktor for forandring. Værktøj: Porteføljestyring. Findes på godt fra start 25
Kom godt fra start og helt i mål
Kom godt fra start og helt i mål xxxxxxx xxxxx erfaringer og gode råd Inspirationshæfte til omstilling og fornyelse af arbejdsgange på danske sygehuse Kom godt fra start og helt i mål Partssamarbejdet
Læs mereLean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange
Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereKvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereProjektleder2 2005 er videreuddannelse og netværk, målrettet projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse
2005 er videreuddannelse og netværk, målrettet projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse Projektleder2-2005 tilbyder viden og information om projektledelse på højt fagligt
Læs mereKommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi
Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereFå styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
Læs mereKaizenevent En introduktion til metoden
: LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mereKotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige
John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereRammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne
AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mere4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje
4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereUdarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg
Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:
Læs mereProjekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar
Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering
Læs mereInspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid
Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi
Læs mereNational konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014
National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger
Læs mereProjektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereTirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE
Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereLean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.
Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret
Læs mereDynamisk hverdag Dynamiske processer
Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereFormål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereProjektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II
Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start
Læs mere1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.
1. I laboratoriet Laboratoriet danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere og nøglepersoner på tværs af sektorer mødes for at udvikle nye modeller for samarbejde og forløb på tværs
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereKreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk
At indlede et nyt bureausamarbejde er en stor og vigtig beslutning som annoncør. Kompetencer, kreativitet, pris og ikke mindst kemi er blot nogle af de parametre, der gerne skal gå op i en højere enhed,
Læs mereDen projekteffektive virksomhed
Den projekteffektive virksomhed P rojekternes træfsikkerhed og direkte resultater Udbyttet/effekten af projekterne Portefølje, planer, ressourcer Projektvenlig organisation Projektledelse Projektivitet
Læs mereBYG BRO MELLEM SILOERNE
Bo Vestergaard BYG BRO MELLEM SILOERNE Ledelsesprocesser, der skaber sammenhængende borger- og patientforløb* Forskningsbaseret og praktisk tilgang med høj succesrate Byg bro mellem siloerne Ledelsesprocesser,
Læs mereGøre til hverdag Udvikle og. Gøre til. hverdag afprøve
Forberedelse Forberede Udforske Gøre til Gøre til hverdag Udvikle og hverdag afprøve Gøre til hverdagspraksis Kvalitetsvurdere Patientinddragelse o Tydelig ledelse o Processtøtte o Kommunikation o Kompetenceudvikling
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereHvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.
Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 25. NOVEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 25. NOVEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Målsætninger præsentation i grupper Projektmatrice øvelse Projekter: hvad, hvordan og hvorfor? oplæg
Læs mereSamlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser
Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereProjektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereHVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?
HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dialogcafe i en forandrings tid Projektperiode : 1.11-15.12.09 Målgruppe
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereStyregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Læs mereKommunikationsværktøj
Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mere1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4
1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...
Læs mereRasmus Frey Forretningsleder
Rasmus Frey Forretningsleder Struktur og Governance i OS2 Baggrund og Proces Organisering Spørgsmål Baggrund og Proces Generalforsamling 2015 Forslag til ændret organisering af OS2 fremlagt og vedtaget.
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mereIMPLEMENTERINGS- MODEL
IMPLEMENTERINGS- MODEL Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan, Do, Study, Act og er en metode til at arbejde løbende med forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Lean for svin hvorfor bruge Lean? Merete Lehmann Andersen Hvad kan Lean? Øge effektiviteten Færre fejl Mindre spild Frigøre tid til at blive endnu bedre Inddragelse af medarbejderne
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereLean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation
Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til
Læs mereVærktøj 2 - Milepælsplan
Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mere