ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM"

Transkript

1 ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM

2 ANKLAGERFAGLIG STOLTHED Anklagemyndigheden har og skal have en stærk kvalitetskultur. Anklagemyndigheden arbejder hver eneste dag med straffesager, der kan have vidtrækkende konsekvenser for de involverede mennesker. Derfor er det en integreret del af anklagemyndighedens virke, at vi ønsker kerneopgaven løst med den rigtige kvalitet. For at styrke og fremtidssikre vores kvalitetskultur iværksætter vi et egentligt kvalitetsprogram, der udspringer direkte af de strategiske pejlemærker, som vi har sat for årene frem mod Vi vil løbende forbedre kvaliteten af vores ydelser, samtidig med at vi bliver mere effektive, og vi vil være en åben og serviceminded myndighed. Anklagemyndighedens Kvalitetsprogram sætter den overordnede ramme for, at vi kontinuerligt og systematisk kan udvikle konkrete værktøjer til at styrke den anklagerfaglige kvalitet, den brugeroplevede kvalitet og organisationens kvalitet. Et centralt led i kvalitetsprogrammet er konkrete kvalitetsprojekter ved de enkelte embeder, som både bidrager til at styrke kvaliteten ved det enkelte embede og danner grundlag for en fælles erfaringsog videndeling i hele anklagemyndigheden. Vi kan ikke arbejde med alle kvalitetsområder på én gang. Anklagemyndighedens Kvalitetsprogram er derfor dynamisk og indledes i 2011 med et kvalitetskatalog med seks temaer, som kan danne grundlag for konkrete kvalitetsprojekter rundt om i anklagemyndigheden. Med kvalitetskataloget som udgangspunkt vil vi arbejde videre med nye lokale og centrale kvalitetsprojekter, og samtidig forbereder vi i 2011 overordnede brugerundersøgelser i anklagemyndigheden og et ledelsesinformationssystem med fokus på kvalitet. Gennem kvalitetsprogrammet vil vi løfte kvaliteten på tværs af anklagemyndigheden, så omverdenens krav og forventninger indfries, samtidig med at vores anklagerfaglige stolthed sikres. Med venlig hilsen Jørgen Steen Sørensen Kvalitetsfokus, gode rutiner og effektive sagsgange sikrer tilsammen, at vi løser vores kerneopgaver bedst muligt. Kvalitet og effektivitet går hånd i hånd at gøre det rigtige rigtigt første gang er både udtryk for kvalitet og effektivitet.

3 3 1 FOKUS PÅ KVALITET Kvalitet er et helt centralt element i alle led af anklagemyndighedens arbejde. Det skal derfor være en naturlig og integreret del af anklagemyndighedens daglige arbejde at have fokus på kvalitet. Omverdenen skal have tillid til, at vi i anklagemyndigheden løser vores opgaver med en høj anklagerfaglig kvalitet, og at vi er med til at sikre en hurtig og retfærdig retsforfølgning. Kvalitet er ét af de tre pejlemærker, som i anklagemyndighedens overordnede strategi sætter retningen frem mod Det fremgår heraf: Vi vil løbende forbedre kvaliteten af vores ydelser, samtidig med at vi bliver mere effektive. Vi vil være en åben og serviceminded myndighed. Vi vil styrke vores position som en af Danmarks mest attraktive juridiske arbejdspladser. I de seneste år har anklagemyndigheden arbejdet målrettet på at modernisere organisationen og indhente det betydelige produktionstab, som opstod i forbindelse med politireformen. Omorganiseringer og produktivitetsmål har naturligt nok fyldt meget. De mange Lean-projekter i anklagemyndigheden har givet markante resultater, og arbejdet hermed fortsætter for at styrke anklagemyndighedens daglige arbejde. Samtidig med at vi bliver mere effektive, vil vi øge det faglige niveau og kvaliteten i vores ydelser. Effektivitet og kvalitet går hånd i hånd at gøre det rigtige rigtigt første gang er udtryk for såvel kvalitet som effektivitet. kvalitetsfokus. Ved at rette blikket mod, hvad den rigtige kvalitet er, vil kvalitetsprogrammet supplere Lean-arbejdet. TRE VINKLER PÅ KVALITET For at kunne målrette kvalitetsudviklingen må man fastlægge, hvad der karakteriserer den rigtige kvalitet. Den rigtige kvalitet kan også udtrykkes som den nødvendige og tilstrækkelige kvalitet, og det må afhænge af den konkrete ydelse, sag eller sagsområdet, hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt. I kvalitetsarbejdet anskues kvalitet ud fra tre vinkler, som supplerer hinanden, og hver beskriver en væsentlig dimension af kvalitetsbegrebet: Anklagerfaglig kvalitet ledernes og medarbejdernes vurdering af, hvad god kvalitet er. Brugeroplevet kvalitet omverdenens oplevelse af den kvalitet, som anklagemyndigheden leverer. Organisatorisk kvalitet ledernes mulighed for at kunne styre, lede og udvikle kvalitet. Der er en naturlig sammenhæng mellem kvalitetsprogrammet og arbejdet med at styrke effektiviteten. I Lean-arbejdet har vi haft særlig fokus på arbejdsgangene, og det har ført til øget produktion og væsentligt mindre dobbeltarbejde. Netop dét at gøre det rigtige rigtigt første gang er også et klart

4 4 2 ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM VISIONEN Anklagemyndigheden udvikler kontinuerligt, systematisk og målrettet kvaliteten i et samspil mellem anklagemyndighedens medarbejdere, ledere og brugere, så vi leverer ydelser af ensartet høj kvalitet. Visionen i kvalitetsprogrammet har tre led: Anklagemyndighedens medarbejdere arbejder målrettet på at levere ydelser af høj anklagerfaglig kvalitet, som er tilpasset den enkelte sags indhold, omfang og vigtighed (den rigtige kvalitet). Omverdenen oplever høj anklagerfaglig kvalitet, høj retssikkerhed og en åben og serviceminded anklagemyndighed med medarbejdere, som optræder objektivt og professionelt. Anklagemyndighedens ledere skaber rammerne for, at medarbejderne kan levere ydelser af høj anklagerfaglig kvalitet, og at kvaliteten kontinuerligt udvikles på baggrund af enkle og målbare kvalitetsindikatorer. KVALITETSPROGRAMMETS DYNAMIK Anklagemyndigheden skal hele tiden arbejde med at styrke og udvikle kvaliteten, og vi har derfor et dynamisk kvalitetsprogram. Vi vil løbende identificere relevante kvalitetstemaer, som kan danne grundlag for konkrete kvalitetsprojekter lokalt og centralt i anklagemyndigheden. I første omgang er der ved udviklingen af kvalitetsprogrammet identificeret over 25 relevante kvalitetstemaer, og kvalitetsprogrammet indledes med, at seks af disse temaer udrulles som pilotprojekter i Bruttolisten med kvalitetstemaerne er nærmere beskrevet nedenfor. Centralt i kvalitetsprogrammet er opfattelsen af, at det er i selve arbejdet med at udvikle og fokusere på den rigtige kvalitet, at kvaliteten for alvor løftes. Kvalitetsprogrammet lægger derfor i første omgang op til, at der ved de enkelte embeder arbejdes med konkrete kvalitetstemaer, herunder som pilotprojekter i Kvalitetsudviklingen vil på den måde inddrage såvel de enkelte embeder og de relevante ledere og medarbejdere som de brugere, der kan bidrage med deres oplevelse af vores ydelser. Kvalitetsprogrammet er også båret af ambitionen om at være vedkommende og relevant og om at gøre en forskel i det daglige arbejde for den enkelte medarbejder og leder. Kvalitetsprogrammet skal samtidig understøtte og udbygge de mange initiativer og det store udviklingsarbejde, som allerede er i gang rundt om i anklagemyndigheden.

5 5 Kvalitetsudvikling gennem Anklagemyndighedens Kvalitetsprogram 2010 Udvikling af Anklagemyndighedens Kvalitetsprogram Pilotprojekter i politikredsene iværksættes med udgangspunkt i kvalitetskatalogets seks kvalitetstemaer Nye kvalitetsprojekter iværksættes løbende ved embederne på baggrund af erfaringerne fra pilotprojekterne og med udgangspunkt i den dynamiske bruttoliste med kvalitetstemaer. Kontinuerlig læring og videndeling Erfaringer fra projekterne opsamles og deles med hele organisationen. Den rigtige kvalitet udvikles gennem kontinuerlig fælles videndeling. Brugerundersøgelser Omverdenens behov undersøges som en fast del af kvalitetsprogrammet.

6 6 Kvalitetsprogrammet retter sig selvsagt mod alle dele af anklagemyndigheden, men pilotprojekterne i 2011 er dog i første række rettet mod politikredsene som følge af den foreslåede reform af de regionale statsadvokater. KVALITETSKATALOGET Kvalitetsprogrammets bruttoliste består primo 2011 af mere end 25 kvalitetstemaer, som alle er relevante områder af anklagemyndighedens arbejde, hvor der kan arbejdes videre med kvaliteten. Gennem kvalitetsprogrammets indledning i 2011 og i det videre løbende kvalitetsarbejde skal temaerne fra bruttolisten danne grundlag for målrettede kvalitetsudviklingstiltag i anklagemyndigheden. Bruttolisten med kvalitetstemaer vil løbende blive suppleret og udviklet i lyset af gennemførte kvalitetsprojekter. Som en del af kvalitetsprogrammet vil Rigsadvokaten løbende samle embedernes erfaringer med kvalitetsarbejdet med henblik på landsdækkende videndeling og fælles udvikling af bedste praksis, herunder på relevante områder udvikle ensartede kvalitetsstandarder for hele anklagemyndigheden. Vi kan ikke arbejde med udvikling af kvaliteten på alle områder på én gang. I 2011 sætter vi derfor fokus på seks af kvalitetstemaerne fra bruttolisten. De seks indledende temaer danner et kvalitetskatalog: Kvalitetskatalogets seks temaer SAGENS GANG kvalitetssikring i alle led før, under og efter hovedforhandlingen. VISITATION AF SAGER indledende vurdering og prioritering af sager. SAGENS KERNE metode til grundlæggende juridisk vurdering af straffesagen. ANKLAGERENS AFHØRINGSTEKNIK præsentationen af de mundtlige beviser i retten. GENSIDIG FEEDBACK læring og kvalitetsudvikling mellem anklagere og politi. KVALITETSLEDELSE rammer for at arbejde med og udvikle kvalitet. Kvalitetsprogrammets bruttoliste består primo 2011 af mere end 25 kvalitetstemaer. Seks af temaerne danner kvalitetskataloget. Andre eksempler på temaer fra bruttolisten er samarbejdet med særmyndigheder, juridisk vurdering og vejledning til politiet samt forberedelsen af potentielle nævningesager. Vi vil løbende identificere relevante kvalitetstemaer, som kan supplere bruttolisten og danne grundlag for konkrete kvalitetsprojekter.

7 7 Seks kvalitetsgrupper med medarbejdere og ledere fra anklagemyndigheden har i slutningen af 2010 arbejdet med den indledende belysning og beskrivelse af de seks temaer i kataloget. De seks temaer er nærmere uddybet nedenfor. Kvalitetstemaerne på bruttolisten har en nær sammenhæng med flere forskellige tiltag, som allerede er sat i værk i anklagemyndigheden. Flere af temaerne hænger direkte sammen med Lean-arbejdet. Lean-indsatsen har i den indledende fase navnlig haft fokus på at effektivisere uhensigtsmæssige administrative sagsgange, fordi det var her snarere end i den anklagerfaglige kvalitet, at anklagemyndigheden havde problemer. Lean-arbejdet drejer sig imidlertid også om kvalitet, og kvalitetsprogrammet bidrager her med at fremhæve, at der også i Leanprojekterne skal være et særskilt fokus på kvaliteten af anklagemyndighedens ydelser. Flere af kvalitetstemaerne har også en nær tilknytning til moduler i den nye grunduddannelse for jurister. Det er netop gennem en tværgående sammenhæng mellem de enkelte indsatsområder, at vi sikrer den systematiske udvikling på alle områder i anklagemyndigheden. PILOTPROJEKTERNE Kvalitetsprogrammet lægger op til, at embederne i 2011 arbejder med de seks temaer fra kvalitetskataloget som pilotprojekter. Pilotprojekterne skal bane vejen og danne rammerne for nye kvalitetsprojekter rundt om i anklagemyndigheden. Formålet med projekterne er at skabe konkrete arbejdsredskaber, som kan løfte kvaliteten på tværs af embederne i anklagemyndigheden. Arbejdet med kvalitetstemaerne som pilotprojekter i 2011 understøttes af Rigsadvokaten, som yder støtte til og sparring med embederne vedrørende deres pilotprojekter. Det enkelte embedes erfaringer vil indgå i kvalitetsprogrammets fælles udvikling af konkrete kvalitetsredskaber og bedste praksis for hele anklagemyndigheden. Det er derfor væsentligt, at gennemførelsen af pilotprojekterne sker systematisk og med opsamling af læringen. Det indebærer, at: Arbejdet med kvalitetstemaerne som pilotprojekter forankres lokalt i embedets øverste ledelse, der løbende orienteres om projektets fremdrift, resultater og den opnåede læring. Der udpeges en lokal projektleder, som er ansvarlig for projektgennemførelsen, som refererer til embedets ledelse, og som løbende er i dialog med Rigsadvokatens projektleder. Den nærmere gennemførelse af pilotprojekterne i 2011 og forslag til konkret projektplan mv. drøftes med Rigsadvokatens projektleder, inden projektet sættes i gang. Projektgennemførelsen tager udgangspunkt i de seks temaer i kvalitetskataloget. Temaerne er ikke skarpt afgrænsede i forhold til hinanden, og der vil derfor kunne være elementer, som går igen i flere temaer. Temaerne er tænkt som fokusområder og rammer for projektarbejdet, som kan tilpasses det enkelte embedes ønsker og behov. Sagens gang kvalitetssikring i alle led før, under og efter hovedforhandlingen Som led i politiets og anklagemyndighedens Leanprojekt har politikredsene i de seneste år analyseret og omlagt en række administrative procedurer. Når de enkelte afdelinger og advokaturer i politikredsen kortlægger straffesagens forløb fra start til slut, kan det tydeliggøres i hvert enkelt led, hvilken kvalitet næste led har brug for. På den måde opnår både ledere og medarbejder et solidt grundlag for at vurdere, hvor der er størst behov for at fokusere på udvikling af kvaliteten i sagsbehandlingen, og hvad man kan gøre for at styrke kvaliteten.

8 8 Visitation af sager indledende vurdering og prioritering af sager. Et væsentligt led i Lean-projekterne i politikredsene har været at etablere visitationsordninger som sikrer, at sagerne behandles i en prioriteret rækkefølge og fordeles til medarbejdere med de rigtige kompetencer. Ved at fokusere på den indledende vurdering og prioritering af sagerne, som foregår ved visitationen, kan de enkelte afdelinger og advokaturer i politikredsen sikre, at behandlingen af enkelte sager og sagstyper sker med den rigtige kvalitet. Samtidig skaber visitationssystemet overblik over såvel den enkelte medarbejders som enhedens kompetencer og udviklingsbehov. Sagens kerne metode til grundlæggende juridisk vurdering af straffesagen. Ved at arbejde med gode metoder til grundlæggende juridisk sagsbehandling kan man få redskaber til at foretage den nødvendige og tilstrækkelige juridiske vurdering samt opnå en fælles opfattelse ved embedet af, hvordan man klæder anklageren bedre på til retsarbejdet. Dette bidrager også til bedre og hurtigere uddannelse af nye anklagere og dermed til at sikre et generelt højt niveau i straffesagsbehandlingen. Gensidig feedback læring og kvalitetsudvikling mellem anklagere og politi. Ved at arbejde med gensidig feedback mellem anklagere og politi kan man sikre et konstruktivt samarbejde i politikredsen, hvor læringen deles, og kvaliteten udvikles - og såvel anklagere som politi har den bedste mulighed for at målrette sagsbehandlingen mod en hurtig og retfærdig retsforfølgning. Kvalitetsledelse rammer for at arbejde med og udvikle kvalitet. Der er behov for øget fokus på aktiv kvalitetsledelse. Ved at arbejde med dette tema skabes der ved embedet rammer for, at medarbejderne kan levere ydelser af høj faglig kvalitet, samtidig med at ledelsen har mulighed for kontinuerligt at styre, lede og udvikle kvaliteten i det daglige arbejde. Nøgleordet er ledelsens fokus på kvalitet. Anklagerens afhøringsteknik præsentationen af de mundtlige beviser i retten. Ved at arbejde med gode metoder til afhøringsteknik kan man sikre en målrettet, relevant og effektiv afhøring af de personer, som skal levere de mundtlige beviser i straffesagen og bidrage til at sikre høj kvalitet og professionalisme i retsarbejdet. På AnklagerNet kan du finde Kvalitetskatalog I kataloget kan du læse mere om baggrund, formål og forventede gevinster ved at arbejde med kvalitetstemaerne som pilotprojekter og få inspiration til den nærmere fremgangsmåde.

9 9 MÅL OG EVALUERING Når man arbejder systematisk med kvalitet og kvalitetsudvikling, er det vigtigt at sætte mål for, hvad man vil opnå, og vurdere, hvordan indsatsen mod målet skal evalueres med andre ord: Hvor skal vi hen, og hvordan finder vi ud af, hvor langt vi er kommet? Det gælder også under arbejdet med kvalitetstemaerne som pilotprojekter, hvor både embedets øverste ledelse og den lokale projektleder må have fokus på mål og evaluering. Det skal konkretiseres, hvad man vil opnå med projektarbejdet, hvordan dette mål kan nås, og hvordan man kan evaluere, om man har nået målet. Målene for projektarbejdet sættes af embedets øverste ledelse i dialog med den lokale projektleder og Rigsadvokatens projektleder af kvalitetsprogrammet. Målene fastlægges, inden pilotprojektet igangsættes. Målene konkretiserer, hvilken effekt embedet ønsker at skabe, og det kan være nyttigt at se på de tre synsvinkler på kvalitet: den anklagerfaglige, brugeroplevede og organisatoriske kvalitet. En huskeregel er, at målene skal være SMARTE Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og ikke mindst Enkle at arbejde med i praksis. Målene skal omsættes til et begrænset antal målepunkter (kvalitetsindikatorer). Der skal være tydelig sammenhæng mellem pilotprojekterne og de mål, man ønsker at opnå. En vigtig del af en realistisk evaluering er at gennemføre basismålinger inden projektets start, som målene under og efter gennemførelsen af projektet kan sammenlignes med. BRUGERUNDERSØGELSER Når en straffesag behandles ved retten, står anklagemyndigheden i høj grad for kontakten til de involverede. Det er vigtigt, at ofre for forbrydelser og vidner føler sig sikre og oplever en ordentlig og respektfuld behandling i mødet med retssystemet. Derfor vil vi sikre os, at vores egen opfattelse af den rigtige kvalitet stemmer overens med behov og forventninger hos borgerne og vores andre brugere. Det gælder også for den del af anklagemyndighedens arbejde, som ikke udføres direkte i retten. I 2011 forbereder Rigsadvokaten gennemførelsen af overordnede brugerundersøgelser i anklagemyndigheden, således at omverdenens oplevelser og behov kommer til at indgå som en integreret del af det samlede kvalitetsprogram. Herudover vil mindre, målrettede brugerundersøgelser kunne indgå som en del af evalueringen af konkrete kvalitetstiltag i anklagemyndigheden, herunder pilotprojekterne i LEDELSESINFORMATION Som led i den fortsatte udvikling og forankring af kvalitetsprogrammet forbereder Rigsadvokaten i 2011 et ledelsesinformationssystem med fokus på kvalitet. Dette skal sikre, at kvalitetsudviklingen i anklagemyndigheden kan følges og styres på baggrund af enkle og målbare kvalitetsindikatorer, der samtidig kan indgå i rammen for en målrettet kvalitetsledelse ved de enkelte embeder. Der lægges op til, at systemet integreres i QlikView. Målsætningen og evalueringen af pilotprojekterne i 2011 understøttes af Rigsadvokaten, som yder støtte til og sparring med embederne. Evalueringen af de enkelte pilotprojekter i 2011 vil indgå i det videre arbejde med udviklingen af kvalitetsprogrammet og kvalitetsarbejdet i hele anklagemyndigheden.

10 10 3 BAGGRUND OG FORANKRING BAGGRUND I anklagemyndighedens overordnede strategi er det forudsat, at der i 2010 forberedes et samlet projekt om kvalitetsudvikling i anklagemyndigheden. En styregruppe med repræsentanter for Rigsadvokaten, de regionale statsadvokater og politikredsene har forberedt rammerne for, hvordan vi bedst kan styrke og understøtte kvalitetsudviklingen i anklagemyndigheden og dermed leve op til de krav og indfri de forventninger, som anklagemyndigheden nu og i fremtiden bliver mødt med. Styregruppens forberedelser omfatter input fra hele anklagemyndigheden og repræsentanter for vores brugere og samarbejdspartnere. Fagudvalget om kvalitet og legalitet afholdt i foråret 2010 et kvalitetsseminar, hvor også politiledere fra alle politikredse deltog. Seminaret indledte arbejdet med at samle inspiration til og skabe grundlaget for arbejdet med en ramme for kvalitetsudviklingen. Alle politikredse og regionale statsadvokater har i løbet af 2010 bidraget med de mange erfaringer med kvalitetsudviklingstiltag, som embederne allerede har gjort sig. På baggrund af det indledende arbejde blev der desuden gennemført fokusgruppeinterviews med dommere, forsvarsadvokater og repræsentanter for politiet, hvor emnet var kvaliteten i anklagemyndighedens arbejde. Det overordnede indtryk på baggrund af disse input og erfaringer er, at kvaliteten i vores arbejde generelt er høj. Det er samtidig indtrykket, at såvel anklagemyndighedens medarbejdere som vores omverden efterspørger et øget kvalitetsfokus. Selvom der er mange initiativer og projekter i gang, både lokalt og centralt, er der behov for en mere overordnet, systematisk og målrettet kvalitetsudvikling i hele anklagemyndigheden. For at lægge et solidt fundament for kvalitetsprogrammet har styregruppen også søgt inspiration i andre organisationer, dels i Danmark, dels i udlandet. Styregruppen har bl.a. set nærmere på kvalitetsprogrammer på Rigshospitalet, i Arbejdsskadestyrelsen og ved domstolene og har derigennem fået indsigt i de forskellige måder, som kvalitetsudvikling kan håndteres på. Styregruppen har også set på erfaringer fra udlandet, navnlig Finland, Nederlandene og Tyskland, hvor domstole og anklagemyndigheder har aktuelle erfaringer med kvalitetsudvikling. Medlemmer af styregruppen har også besøgt anklagemyndigheden for England og Wales for at høre nærmere om det kvalitetsudviklingsprogram, som de færdiggjorde i Denne erfaringsindsamling har bl.a. illustreret, at det også er muligt at sætte kvalitetsstandarder og foretage kvalitetsmålinger for konkret retsanvendelse. Det er tydeligt, at der er behov for at inddrage medarbejdere og ledere, når det skal fastlægges, hvad der er den rigtige kvalitet. Medarbejdere og ledere skal opleve en merværdi som følge af arbejdet med kvalitet, der samtidig skal afspejle omverdenens oplevelse af en organisations ydelser.

11 11 FORANKRING Kvalitetsudviklingsprojektets styregruppe består af statsadvokat Jens Røn (formand), videnchef Rasmus Wandall, rigsadvokatfuldmægtig Camilla Andersson Kragh (projektleder), politiadvokat Jens Henrik Jacobsen, Københavns Vestegns Politi, statsadvokat Jan Reckendorff, Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, politiadvokat Mette Møller, Midt- og Vestjyllands Politi, og chefanklager Claus Henrik Larsen, Sydøstjyllands Politi. Styregruppen sikrer rammerne for og fremdriften i kvalitetsprogrammet. Styregruppen sikrer i den forbindelse, at bruttolisten med kvalitetstemaer løbende udvikles i lyset af gennemførte kvalitetsprojekter og som grundlag for det fortsatte kvalitetsarbejde og nye projekter. Styregruppen har også ansvaret for det videre arbejde med brugerundersøgelser og udviklingen af et kvalitetsledelsesinformationssystem. Kvalitetsprogrammet vil være et fast dagsordenspunkt på møderne i Fagudvalget om kvalitet og legalitet. Anklagemyndighedens faglige ledelsesforum og de øvrige fagudvalg orienteres løbende om kvalitetsudviklingen på relevante områder. Lokalt skal arbejdet med kvalitetstemaerne forankres i de enkelte embeders ledelser. AnklagerNet vil indeholde en særlig side om kvalitetsprogrammet, hvor alle i anklagemyndigheden kan følge kvalitetsprogrammets forløb og hente inspiration i de erfaringer, som løbende høstes via arbejdet med de enkelte kvalitetstemaer og -projekter. Det daglige overordnede arbejde med kvalitetssprogrammet forankres hos en projektleder hos Rigsadvokaten. Rigsadvokaten vil sammen med styregruppen kontinuerligt fastholde fokus på visionen i kvalitetsprogrammet og den fælles kvalitetsudvikling i anklagemyndigheden, så vi kan leve op til de krav og indfri de forventninger, som anklagemyndigheden nu og i fremtiden bliver mødt med.

12 12 REDAKTØR: MIKKEL THASTUM DESIGN OG PRODUKTION: KAREN CHRISTENSEN DESIGN TRYK: PRINFOHOLBÆK-HEDEHUSENE-KØGE Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Anklagemyndighedens mål 2009

Anklagemyndighedens mål 2009 09 Mål Anklagemyndighedens mål 2009 I 2008 udarbejdede vi for første gang en samlet oversigt over anklagemyndighedens vigtigste mål i det kommende år. Vi nåede de fleste af målene. Ikke alt lykkedes fuldt

Læs mere

5 Mål og strategi 2010-1

5 Mål og strategi 2010-1 Mål og strategi 010-15 010-15 En stærk anklagemyndighed Anklagemyndigheden er sammen med politiet et af det danske samfunds vigtigste redskaber til at bekæmpe kriminalitet. Samtidig er vi i kraft af vores

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2016 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

Mål og strategi 2012-2015

Mål og strategi 2012-2015 Mål og strategi 2012-2015 2012-2015 2 Mål og strategi 2012-2015 Fokus på kvalitet Anklagemyndigheden har i de senere år gennemlevet den største modernisering i vores knap 100-årige historie. Vi har etableret

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Om udviklingssamtalen og kompetencerne

Om udviklingssamtalen og kompetencerne ft ansvarlighed udviklingsfokus Xxxxxx 1 eksibilitet robusthed prioriterin robusthed prioriteringsevne fa integritet faglighed handlekraft ne faglighed handlekraft ansva samarbejdsevne ansvarlighed ft

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Forord til Region Sjællands kvalitetspolitik 2015-2018 Region Sjælland leverer en bred vifte af ydelser inden for sundhedsvæsenet, socialområdet og regional udvikling.

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for administrative medarbejdere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for administrative medarbejdere Februar 2016 Anklagemyndighedens karrierepolitik for administrative medarbejdere Formål og målgruppe Karrierepolitikken er udformet med baggrund i organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK Stat,

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15 POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15 1 INDHOLD EN FÆLLES RETNING FORORD: EN FÆLLES RETNING... side 3 UDFORDRINGER... side 4 FORANDRINGER... side 6 POLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI:

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI

STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder

Læs mere

Fremtidens anklagemyndighed

Fremtidens anklagemyndighed Fremtidens anklagemyndighed Udviklingsplan 2007-2009 Kvalitet Effektivitet Legalitet fremtidens anklagemyndighed Fremtidens anklagemyndighed - en arbejdsplads vi kan være stolte over I denne pjece vil

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Rammer for kvalitet. - SUFs nye kvalitetsorganisation

Rammer for kvalitet. - SUFs nye kvalitetsorganisation KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 1: SUF s kvalitetsarbejde Sundheds- og Omsorgsforvaltningens nuværende

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision:

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision: Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2010 Indledning: Retten i Esbjergs opgave, vision og værdier. Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister R I G S A DV O K A TE N 1 9. s ep t e mb e r 2014 Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister Formål og målgruppe Karrierepolitikken er udformet med baggrund i Justitsministeriets fælles personalepolitik

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Analyserapport. Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013

Analyserapport. Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013 Analyserapport Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013 Analyserapportens baggrund og proces Denne rapport er de systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringen i Teknik og Miljø. Rapporten danner

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job ANKLAGER Er du en holdspiller, der kan gå selv? Så har vi det rette job mange muligheder Anklagemyndigheden er en del af Justitsministeriet. På hele ministerområdet har vi fokus på en bred og målrettet

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

STRATEGI 2013-15 SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS

STRATEGI 2013-15 SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS STRATEGI 2013-15 SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS FORORD Strategien for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tager afsæt i de gældende langsigtede, landsdækkende politiske aftaler, de centrale strategier

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE I POLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDEN

LEADERSHIP PIPELINE I POLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDEN LEADERSHI IELINE I OLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDEN Grønlands oliti Færøernes oliti Ansatte oliti: 10.700. Jurister: 1.200 Øvrige: 3.100 I alt: 15.000 (Ledere:1.600) Nordjyllands oliti 1 Kerneopgaven olitiet

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere