ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM"

Transkript

1 ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM

2 ANKLAGERFAGLIG STOLTHED Anklagemyndigheden har og skal have en stærk kvalitetskultur. Anklagemyndigheden arbejder hver eneste dag med straffesager, der kan have vidtrækkende konsekvenser for de involverede mennesker. Derfor er det en integreret del af anklagemyndighedens virke, at vi ønsker kerneopgaven løst med den rigtige kvalitet. For at styrke og fremtidssikre vores kvalitetskultur iværksætter vi et egentligt kvalitetsprogram, der udspringer direkte af de strategiske pejlemærker, som vi har sat for årene frem mod Vi vil løbende forbedre kvaliteten af vores ydelser, samtidig med at vi bliver mere effektive, og vi vil være en åben og serviceminded myndighed. Anklagemyndighedens Kvalitetsprogram sætter den overordnede ramme for, at vi kontinuerligt og systematisk kan udvikle konkrete værktøjer til at styrke den anklagerfaglige kvalitet, den brugeroplevede kvalitet og organisationens kvalitet. Et centralt led i kvalitetsprogrammet er konkrete kvalitetsprojekter ved de enkelte embeder, som både bidrager til at styrke kvaliteten ved det enkelte embede og danner grundlag for en fælles erfaringsog videndeling i hele anklagemyndigheden. Vi kan ikke arbejde med alle kvalitetsområder på én gang. Anklagemyndighedens Kvalitetsprogram er derfor dynamisk og indledes i 2011 med et kvalitetskatalog med seks temaer, som kan danne grundlag for konkrete kvalitetsprojekter rundt om i anklagemyndigheden. Med kvalitetskataloget som udgangspunkt vil vi arbejde videre med nye lokale og centrale kvalitetsprojekter, og samtidig forbereder vi i 2011 overordnede brugerundersøgelser i anklagemyndigheden og et ledelsesinformationssystem med fokus på kvalitet. Gennem kvalitetsprogrammet vil vi løfte kvaliteten på tværs af anklagemyndigheden, så omverdenens krav og forventninger indfries, samtidig med at vores anklagerfaglige stolthed sikres. Med venlig hilsen Jørgen Steen Sørensen Kvalitetsfokus, gode rutiner og effektive sagsgange sikrer tilsammen, at vi løser vores kerneopgaver bedst muligt. Kvalitet og effektivitet går hånd i hånd at gøre det rigtige rigtigt første gang er både udtryk for kvalitet og effektivitet.

3 3 1 FOKUS PÅ KVALITET Kvalitet er et helt centralt element i alle led af anklagemyndighedens arbejde. Det skal derfor være en naturlig og integreret del af anklagemyndighedens daglige arbejde at have fokus på kvalitet. Omverdenen skal have tillid til, at vi i anklagemyndigheden løser vores opgaver med en høj anklagerfaglig kvalitet, og at vi er med til at sikre en hurtig og retfærdig retsforfølgning. Kvalitet er ét af de tre pejlemærker, som i anklagemyndighedens overordnede strategi sætter retningen frem mod Det fremgår heraf: Vi vil løbende forbedre kvaliteten af vores ydelser, samtidig med at vi bliver mere effektive. Vi vil være en åben og serviceminded myndighed. Vi vil styrke vores position som en af Danmarks mest attraktive juridiske arbejdspladser. I de seneste år har anklagemyndigheden arbejdet målrettet på at modernisere organisationen og indhente det betydelige produktionstab, som opstod i forbindelse med politireformen. Omorganiseringer og produktivitetsmål har naturligt nok fyldt meget. De mange Lean-projekter i anklagemyndigheden har givet markante resultater, og arbejdet hermed fortsætter for at styrke anklagemyndighedens daglige arbejde. Samtidig med at vi bliver mere effektive, vil vi øge det faglige niveau og kvaliteten i vores ydelser. Effektivitet og kvalitet går hånd i hånd at gøre det rigtige rigtigt første gang er udtryk for såvel kvalitet som effektivitet. kvalitetsfokus. Ved at rette blikket mod, hvad den rigtige kvalitet er, vil kvalitetsprogrammet supplere Lean-arbejdet. TRE VINKLER PÅ KVALITET For at kunne målrette kvalitetsudviklingen må man fastlægge, hvad der karakteriserer den rigtige kvalitet. Den rigtige kvalitet kan også udtrykkes som den nødvendige og tilstrækkelige kvalitet, og det må afhænge af den konkrete ydelse, sag eller sagsområdet, hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt. I kvalitetsarbejdet anskues kvalitet ud fra tre vinkler, som supplerer hinanden, og hver beskriver en væsentlig dimension af kvalitetsbegrebet: Anklagerfaglig kvalitet ledernes og medarbejdernes vurdering af, hvad god kvalitet er. Brugeroplevet kvalitet omverdenens oplevelse af den kvalitet, som anklagemyndigheden leverer. Organisatorisk kvalitet ledernes mulighed for at kunne styre, lede og udvikle kvalitet. Der er en naturlig sammenhæng mellem kvalitetsprogrammet og arbejdet med at styrke effektiviteten. I Lean-arbejdet har vi haft særlig fokus på arbejdsgangene, og det har ført til øget produktion og væsentligt mindre dobbeltarbejde. Netop dét at gøre det rigtige rigtigt første gang er også et klart

4 4 2 ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM VISIONEN Anklagemyndigheden udvikler kontinuerligt, systematisk og målrettet kvaliteten i et samspil mellem anklagemyndighedens medarbejdere, ledere og brugere, så vi leverer ydelser af ensartet høj kvalitet. Visionen i kvalitetsprogrammet har tre led: Anklagemyndighedens medarbejdere arbejder målrettet på at levere ydelser af høj anklagerfaglig kvalitet, som er tilpasset den enkelte sags indhold, omfang og vigtighed (den rigtige kvalitet). Omverdenen oplever høj anklagerfaglig kvalitet, høj retssikkerhed og en åben og serviceminded anklagemyndighed med medarbejdere, som optræder objektivt og professionelt. Anklagemyndighedens ledere skaber rammerne for, at medarbejderne kan levere ydelser af høj anklagerfaglig kvalitet, og at kvaliteten kontinuerligt udvikles på baggrund af enkle og målbare kvalitetsindikatorer. KVALITETSPROGRAMMETS DYNAMIK Anklagemyndigheden skal hele tiden arbejde med at styrke og udvikle kvaliteten, og vi har derfor et dynamisk kvalitetsprogram. Vi vil løbende identificere relevante kvalitetstemaer, som kan danne grundlag for konkrete kvalitetsprojekter lokalt og centralt i anklagemyndigheden. I første omgang er der ved udviklingen af kvalitetsprogrammet identificeret over 25 relevante kvalitetstemaer, og kvalitetsprogrammet indledes med, at seks af disse temaer udrulles som pilotprojekter i Bruttolisten med kvalitetstemaerne er nærmere beskrevet nedenfor. Centralt i kvalitetsprogrammet er opfattelsen af, at det er i selve arbejdet med at udvikle og fokusere på den rigtige kvalitet, at kvaliteten for alvor løftes. Kvalitetsprogrammet lægger derfor i første omgang op til, at der ved de enkelte embeder arbejdes med konkrete kvalitetstemaer, herunder som pilotprojekter i Kvalitetsudviklingen vil på den måde inddrage såvel de enkelte embeder og de relevante ledere og medarbejdere som de brugere, der kan bidrage med deres oplevelse af vores ydelser. Kvalitetsprogrammet er også båret af ambitionen om at være vedkommende og relevant og om at gøre en forskel i det daglige arbejde for den enkelte medarbejder og leder. Kvalitetsprogrammet skal samtidig understøtte og udbygge de mange initiativer og det store udviklingsarbejde, som allerede er i gang rundt om i anklagemyndigheden.

5 5 Kvalitetsudvikling gennem Anklagemyndighedens Kvalitetsprogram 2010 Udvikling af Anklagemyndighedens Kvalitetsprogram Pilotprojekter i politikredsene iværksættes med udgangspunkt i kvalitetskatalogets seks kvalitetstemaer Nye kvalitetsprojekter iværksættes løbende ved embederne på baggrund af erfaringerne fra pilotprojekterne og med udgangspunkt i den dynamiske bruttoliste med kvalitetstemaer. Kontinuerlig læring og videndeling Erfaringer fra projekterne opsamles og deles med hele organisationen. Den rigtige kvalitet udvikles gennem kontinuerlig fælles videndeling. Brugerundersøgelser Omverdenens behov undersøges som en fast del af kvalitetsprogrammet.

6 6 Kvalitetsprogrammet retter sig selvsagt mod alle dele af anklagemyndigheden, men pilotprojekterne i 2011 er dog i første række rettet mod politikredsene som følge af den foreslåede reform af de regionale statsadvokater. KVALITETSKATALOGET Kvalitetsprogrammets bruttoliste består primo 2011 af mere end 25 kvalitetstemaer, som alle er relevante områder af anklagemyndighedens arbejde, hvor der kan arbejdes videre med kvaliteten. Gennem kvalitetsprogrammets indledning i 2011 og i det videre løbende kvalitetsarbejde skal temaerne fra bruttolisten danne grundlag for målrettede kvalitetsudviklingstiltag i anklagemyndigheden. Bruttolisten med kvalitetstemaer vil løbende blive suppleret og udviklet i lyset af gennemførte kvalitetsprojekter. Som en del af kvalitetsprogrammet vil Rigsadvokaten løbende samle embedernes erfaringer med kvalitetsarbejdet med henblik på landsdækkende videndeling og fælles udvikling af bedste praksis, herunder på relevante områder udvikle ensartede kvalitetsstandarder for hele anklagemyndigheden. Vi kan ikke arbejde med udvikling af kvaliteten på alle områder på én gang. I 2011 sætter vi derfor fokus på seks af kvalitetstemaerne fra bruttolisten. De seks indledende temaer danner et kvalitetskatalog: Kvalitetskatalogets seks temaer SAGENS GANG kvalitetssikring i alle led før, under og efter hovedforhandlingen. VISITATION AF SAGER indledende vurdering og prioritering af sager. SAGENS KERNE metode til grundlæggende juridisk vurdering af straffesagen. ANKLAGERENS AFHØRINGSTEKNIK præsentationen af de mundtlige beviser i retten. GENSIDIG FEEDBACK læring og kvalitetsudvikling mellem anklagere og politi. KVALITETSLEDELSE rammer for at arbejde med og udvikle kvalitet. Kvalitetsprogrammets bruttoliste består primo 2011 af mere end 25 kvalitetstemaer. Seks af temaerne danner kvalitetskataloget. Andre eksempler på temaer fra bruttolisten er samarbejdet med særmyndigheder, juridisk vurdering og vejledning til politiet samt forberedelsen af potentielle nævningesager. Vi vil løbende identificere relevante kvalitetstemaer, som kan supplere bruttolisten og danne grundlag for konkrete kvalitetsprojekter.

7 7 Seks kvalitetsgrupper med medarbejdere og ledere fra anklagemyndigheden har i slutningen af 2010 arbejdet med den indledende belysning og beskrivelse af de seks temaer i kataloget. De seks temaer er nærmere uddybet nedenfor. Kvalitetstemaerne på bruttolisten har en nær sammenhæng med flere forskellige tiltag, som allerede er sat i værk i anklagemyndigheden. Flere af temaerne hænger direkte sammen med Lean-arbejdet. Lean-indsatsen har i den indledende fase navnlig haft fokus på at effektivisere uhensigtsmæssige administrative sagsgange, fordi det var her snarere end i den anklagerfaglige kvalitet, at anklagemyndigheden havde problemer. Lean-arbejdet drejer sig imidlertid også om kvalitet, og kvalitetsprogrammet bidrager her med at fremhæve, at der også i Leanprojekterne skal være et særskilt fokus på kvaliteten af anklagemyndighedens ydelser. Flere af kvalitetstemaerne har også en nær tilknytning til moduler i den nye grunduddannelse for jurister. Det er netop gennem en tværgående sammenhæng mellem de enkelte indsatsområder, at vi sikrer den systematiske udvikling på alle områder i anklagemyndigheden. PILOTPROJEKTERNE Kvalitetsprogrammet lægger op til, at embederne i 2011 arbejder med de seks temaer fra kvalitetskataloget som pilotprojekter. Pilotprojekterne skal bane vejen og danne rammerne for nye kvalitetsprojekter rundt om i anklagemyndigheden. Formålet med projekterne er at skabe konkrete arbejdsredskaber, som kan løfte kvaliteten på tværs af embederne i anklagemyndigheden. Arbejdet med kvalitetstemaerne som pilotprojekter i 2011 understøttes af Rigsadvokaten, som yder støtte til og sparring med embederne vedrørende deres pilotprojekter. Det enkelte embedes erfaringer vil indgå i kvalitetsprogrammets fælles udvikling af konkrete kvalitetsredskaber og bedste praksis for hele anklagemyndigheden. Det er derfor væsentligt, at gennemførelsen af pilotprojekterne sker systematisk og med opsamling af læringen. Det indebærer, at: Arbejdet med kvalitetstemaerne som pilotprojekter forankres lokalt i embedets øverste ledelse, der løbende orienteres om projektets fremdrift, resultater og den opnåede læring. Der udpeges en lokal projektleder, som er ansvarlig for projektgennemførelsen, som refererer til embedets ledelse, og som løbende er i dialog med Rigsadvokatens projektleder. Den nærmere gennemførelse af pilotprojekterne i 2011 og forslag til konkret projektplan mv. drøftes med Rigsadvokatens projektleder, inden projektet sættes i gang. Projektgennemførelsen tager udgangspunkt i de seks temaer i kvalitetskataloget. Temaerne er ikke skarpt afgrænsede i forhold til hinanden, og der vil derfor kunne være elementer, som går igen i flere temaer. Temaerne er tænkt som fokusområder og rammer for projektarbejdet, som kan tilpasses det enkelte embedes ønsker og behov. Sagens gang kvalitetssikring i alle led før, under og efter hovedforhandlingen Som led i politiets og anklagemyndighedens Leanprojekt har politikredsene i de seneste år analyseret og omlagt en række administrative procedurer. Når de enkelte afdelinger og advokaturer i politikredsen kortlægger straffesagens forløb fra start til slut, kan det tydeliggøres i hvert enkelt led, hvilken kvalitet næste led har brug for. På den måde opnår både ledere og medarbejder et solidt grundlag for at vurdere, hvor der er størst behov for at fokusere på udvikling af kvaliteten i sagsbehandlingen, og hvad man kan gøre for at styrke kvaliteten.

8 8 Visitation af sager indledende vurdering og prioritering af sager. Et væsentligt led i Lean-projekterne i politikredsene har været at etablere visitationsordninger som sikrer, at sagerne behandles i en prioriteret rækkefølge og fordeles til medarbejdere med de rigtige kompetencer. Ved at fokusere på den indledende vurdering og prioritering af sagerne, som foregår ved visitationen, kan de enkelte afdelinger og advokaturer i politikredsen sikre, at behandlingen af enkelte sager og sagstyper sker med den rigtige kvalitet. Samtidig skaber visitationssystemet overblik over såvel den enkelte medarbejders som enhedens kompetencer og udviklingsbehov. Sagens kerne metode til grundlæggende juridisk vurdering af straffesagen. Ved at arbejde med gode metoder til grundlæggende juridisk sagsbehandling kan man få redskaber til at foretage den nødvendige og tilstrækkelige juridiske vurdering samt opnå en fælles opfattelse ved embedet af, hvordan man klæder anklageren bedre på til retsarbejdet. Dette bidrager også til bedre og hurtigere uddannelse af nye anklagere og dermed til at sikre et generelt højt niveau i straffesagsbehandlingen. Gensidig feedback læring og kvalitetsudvikling mellem anklagere og politi. Ved at arbejde med gensidig feedback mellem anklagere og politi kan man sikre et konstruktivt samarbejde i politikredsen, hvor læringen deles, og kvaliteten udvikles - og såvel anklagere som politi har den bedste mulighed for at målrette sagsbehandlingen mod en hurtig og retfærdig retsforfølgning. Kvalitetsledelse rammer for at arbejde med og udvikle kvalitet. Der er behov for øget fokus på aktiv kvalitetsledelse. Ved at arbejde med dette tema skabes der ved embedet rammer for, at medarbejderne kan levere ydelser af høj faglig kvalitet, samtidig med at ledelsen har mulighed for kontinuerligt at styre, lede og udvikle kvaliteten i det daglige arbejde. Nøgleordet er ledelsens fokus på kvalitet. Anklagerens afhøringsteknik præsentationen af de mundtlige beviser i retten. Ved at arbejde med gode metoder til afhøringsteknik kan man sikre en målrettet, relevant og effektiv afhøring af de personer, som skal levere de mundtlige beviser i straffesagen og bidrage til at sikre høj kvalitet og professionalisme i retsarbejdet. På AnklagerNet kan du finde Kvalitetskatalog I kataloget kan du læse mere om baggrund, formål og forventede gevinster ved at arbejde med kvalitetstemaerne som pilotprojekter og få inspiration til den nærmere fremgangsmåde.

9 9 MÅL OG EVALUERING Når man arbejder systematisk med kvalitet og kvalitetsudvikling, er det vigtigt at sætte mål for, hvad man vil opnå, og vurdere, hvordan indsatsen mod målet skal evalueres med andre ord: Hvor skal vi hen, og hvordan finder vi ud af, hvor langt vi er kommet? Det gælder også under arbejdet med kvalitetstemaerne som pilotprojekter, hvor både embedets øverste ledelse og den lokale projektleder må have fokus på mål og evaluering. Det skal konkretiseres, hvad man vil opnå med projektarbejdet, hvordan dette mål kan nås, og hvordan man kan evaluere, om man har nået målet. Målene for projektarbejdet sættes af embedets øverste ledelse i dialog med den lokale projektleder og Rigsadvokatens projektleder af kvalitetsprogrammet. Målene fastlægges, inden pilotprojektet igangsættes. Målene konkretiserer, hvilken effekt embedet ønsker at skabe, og det kan være nyttigt at se på de tre synsvinkler på kvalitet: den anklagerfaglige, brugeroplevede og organisatoriske kvalitet. En huskeregel er, at målene skal være SMARTE Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og ikke mindst Enkle at arbejde med i praksis. Målene skal omsættes til et begrænset antal målepunkter (kvalitetsindikatorer). Der skal være tydelig sammenhæng mellem pilotprojekterne og de mål, man ønsker at opnå. En vigtig del af en realistisk evaluering er at gennemføre basismålinger inden projektets start, som målene under og efter gennemførelsen af projektet kan sammenlignes med. BRUGERUNDERSØGELSER Når en straffesag behandles ved retten, står anklagemyndigheden i høj grad for kontakten til de involverede. Det er vigtigt, at ofre for forbrydelser og vidner føler sig sikre og oplever en ordentlig og respektfuld behandling i mødet med retssystemet. Derfor vil vi sikre os, at vores egen opfattelse af den rigtige kvalitet stemmer overens med behov og forventninger hos borgerne og vores andre brugere. Det gælder også for den del af anklagemyndighedens arbejde, som ikke udføres direkte i retten. I 2011 forbereder Rigsadvokaten gennemførelsen af overordnede brugerundersøgelser i anklagemyndigheden, således at omverdenens oplevelser og behov kommer til at indgå som en integreret del af det samlede kvalitetsprogram. Herudover vil mindre, målrettede brugerundersøgelser kunne indgå som en del af evalueringen af konkrete kvalitetstiltag i anklagemyndigheden, herunder pilotprojekterne i LEDELSESINFORMATION Som led i den fortsatte udvikling og forankring af kvalitetsprogrammet forbereder Rigsadvokaten i 2011 et ledelsesinformationssystem med fokus på kvalitet. Dette skal sikre, at kvalitetsudviklingen i anklagemyndigheden kan følges og styres på baggrund af enkle og målbare kvalitetsindikatorer, der samtidig kan indgå i rammen for en målrettet kvalitetsledelse ved de enkelte embeder. Der lægges op til, at systemet integreres i QlikView. Målsætningen og evalueringen af pilotprojekterne i 2011 understøttes af Rigsadvokaten, som yder støtte til og sparring med embederne. Evalueringen af de enkelte pilotprojekter i 2011 vil indgå i det videre arbejde med udviklingen af kvalitetsprogrammet og kvalitetsarbejdet i hele anklagemyndigheden.

10 10 3 BAGGRUND OG FORANKRING BAGGRUND I anklagemyndighedens overordnede strategi er det forudsat, at der i 2010 forberedes et samlet projekt om kvalitetsudvikling i anklagemyndigheden. En styregruppe med repræsentanter for Rigsadvokaten, de regionale statsadvokater og politikredsene har forberedt rammerne for, hvordan vi bedst kan styrke og understøtte kvalitetsudviklingen i anklagemyndigheden og dermed leve op til de krav og indfri de forventninger, som anklagemyndigheden nu og i fremtiden bliver mødt med. Styregruppens forberedelser omfatter input fra hele anklagemyndigheden og repræsentanter for vores brugere og samarbejdspartnere. Fagudvalget om kvalitet og legalitet afholdt i foråret 2010 et kvalitetsseminar, hvor også politiledere fra alle politikredse deltog. Seminaret indledte arbejdet med at samle inspiration til og skabe grundlaget for arbejdet med en ramme for kvalitetsudviklingen. Alle politikredse og regionale statsadvokater har i løbet af 2010 bidraget med de mange erfaringer med kvalitetsudviklingstiltag, som embederne allerede har gjort sig. På baggrund af det indledende arbejde blev der desuden gennemført fokusgruppeinterviews med dommere, forsvarsadvokater og repræsentanter for politiet, hvor emnet var kvaliteten i anklagemyndighedens arbejde. Det overordnede indtryk på baggrund af disse input og erfaringer er, at kvaliteten i vores arbejde generelt er høj. Det er samtidig indtrykket, at såvel anklagemyndighedens medarbejdere som vores omverden efterspørger et øget kvalitetsfokus. Selvom der er mange initiativer og projekter i gang, både lokalt og centralt, er der behov for en mere overordnet, systematisk og målrettet kvalitetsudvikling i hele anklagemyndigheden. For at lægge et solidt fundament for kvalitetsprogrammet har styregruppen også søgt inspiration i andre organisationer, dels i Danmark, dels i udlandet. Styregruppen har bl.a. set nærmere på kvalitetsprogrammer på Rigshospitalet, i Arbejdsskadestyrelsen og ved domstolene og har derigennem fået indsigt i de forskellige måder, som kvalitetsudvikling kan håndteres på. Styregruppen har også set på erfaringer fra udlandet, navnlig Finland, Nederlandene og Tyskland, hvor domstole og anklagemyndigheder har aktuelle erfaringer med kvalitetsudvikling. Medlemmer af styregruppen har også besøgt anklagemyndigheden for England og Wales for at høre nærmere om det kvalitetsudviklingsprogram, som de færdiggjorde i Denne erfaringsindsamling har bl.a. illustreret, at det også er muligt at sætte kvalitetsstandarder og foretage kvalitetsmålinger for konkret retsanvendelse. Det er tydeligt, at der er behov for at inddrage medarbejdere og ledere, når det skal fastlægges, hvad der er den rigtige kvalitet. Medarbejdere og ledere skal opleve en merværdi som følge af arbejdet med kvalitet, der samtidig skal afspejle omverdenens oplevelse af en organisations ydelser.

11 11 FORANKRING Kvalitetsudviklingsprojektets styregruppe består af statsadvokat Jens Røn (formand), videnchef Rasmus Wandall, rigsadvokatfuldmægtig Camilla Andersson Kragh (projektleder), politiadvokat Jens Henrik Jacobsen, Københavns Vestegns Politi, statsadvokat Jan Reckendorff, Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, politiadvokat Mette Møller, Midt- og Vestjyllands Politi, og chefanklager Claus Henrik Larsen, Sydøstjyllands Politi. Styregruppen sikrer rammerne for og fremdriften i kvalitetsprogrammet. Styregruppen sikrer i den forbindelse, at bruttolisten med kvalitetstemaer løbende udvikles i lyset af gennemførte kvalitetsprojekter og som grundlag for det fortsatte kvalitetsarbejde og nye projekter. Styregruppen har også ansvaret for det videre arbejde med brugerundersøgelser og udviklingen af et kvalitetsledelsesinformationssystem. Kvalitetsprogrammet vil være et fast dagsordenspunkt på møderne i Fagudvalget om kvalitet og legalitet. Anklagemyndighedens faglige ledelsesforum og de øvrige fagudvalg orienteres løbende om kvalitetsudviklingen på relevante områder. Lokalt skal arbejdet med kvalitetstemaerne forankres i de enkelte embeders ledelser. AnklagerNet vil indeholde en særlig side om kvalitetsprogrammet, hvor alle i anklagemyndigheden kan følge kvalitetsprogrammets forløb og hente inspiration i de erfaringer, som løbende høstes via arbejdet med de enkelte kvalitetstemaer og -projekter. Det daglige overordnede arbejde med kvalitetssprogrammet forankres hos en projektleder hos Rigsadvokaten. Rigsadvokaten vil sammen med styregruppen kontinuerligt fastholde fokus på visionen i kvalitetsprogrammet og den fælles kvalitetsudvikling i anklagemyndigheden, så vi kan leve op til de krav og indfri de forventninger, som anklagemyndigheden nu og i fremtiden bliver mødt med.

12 12 REDAKTØR: MIKKEL THASTUM DESIGN OG PRODUKTION: KAREN CHRISTENSEN DESIGN TRYK: PRINFOHOLBÆK-HEDEHUSENE-KØGE Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

5 Mål og strategi 2010-1

5 Mål og strategi 2010-1 Mål og strategi 010-15 010-15 En stærk anklagemyndighed Anklagemyndigheden er sammen med politiet et af det danske samfunds vigtigste redskaber til at bekæmpe kriminalitet. Samtidig er vi i kraft af vores

Læs mere

Mål og strategi 2012-2015

Mål og strategi 2012-2015 Mål og strategi 2012-2015 2012-2015 2 Mål og strategi 2012-2015 Fokus på kvalitet Anklagemyndigheden har i de senere år gennemlevet den største modernisering i vores knap 100-årige historie. Vi har etableret

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15 POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15 1 INDHOLD EN FÆLLES RETNING FORORD: EN FÆLLES RETNING... side 3 UDFORDRINGER... side 4 FORANDRINGER... side 6 POLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI:

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Fremtidens anklagemyndighed

Fremtidens anklagemyndighed Fremtidens anklagemyndighed Udviklingsplan 2007-2009 Kvalitet Effektivitet Legalitet fremtidens anklagemyndighed Fremtidens anklagemyndighed - en arbejdsplads vi kan være stolte over I denne pjece vil

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job ANKLAGER Er du en holdspiller, der kan gå selv? Så har vi det rette job mange muligheder Anklagemyndigheden er en del af Justitsministeriet. På hele ministerområdet har vi fokus på en bred og målrettet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister R I G S A DV O K A TE N 1 9. s ep t e mb e r 2014 Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister Formål og målgruppe Karrierepolitikken er udformet med baggrund i Justitsministeriets fælles personalepolitik

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2009

VIRKSOMHEDSPLAN 2009 SYDØSTJYLLANDS VIRKSOMHEDSPLAN 2009 1. Indledning skal i 2009 løse en række vigtige og store opgaver. Politikredsen skal overordnet set virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet ved at udøve

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Teknisk dialog om it-drift

Teknisk dialog om it-drift 2. november 2011 J.nr.: 2011-4221-54 Sagsbehandler: MLT003 KONCERNSERVICE Landlystvej 34 2650 Hvidovre Telefon: 4515 6004 E-mail: Web: MLT003@politi.dk www.politi.dk Teknisk dialog om it-drift Indhold

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg 1. Indledning 2. Strategi 2011 årets indsatsområder 3. Domhuset selvevaluering 2010 4. Rammen Viborgs 5 indsatsområder Bilag: Fællessekretariatets handlingsplan for

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

grunduddannelse som anklager

grunduddannelse som anklager 4 9 grunduddannelse som anklager 6 Indhold Indhold 2 Velkommen 3 Hvorfor grunduddannelse? 4 Læring hvad giver effekt? 7 Om uddannelsen 8 De enkelte moduler 10 Hjælp til dig 13 Dit ansvar og hvad du kan

Læs mere

INDHOLD. Forord: Udviklingen stiller krav 3

INDHOLD. Forord: Udviklingen stiller krav 3 Resultater10 INDHOLD Forord: Udviklingen stiller krav 3 UDVIKLINGSMÅL Anklagemyndighedens strategi 4 SAGSPRODUKTION Anklagemyndighedens økonomi og sagsproduktion 2010 6 Stigende antal straffelovssager

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

indhold Forord 3 attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere forbedret kvalitet og effektivitet åben og serviceminded myndighed

indhold Forord 3 attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere forbedret kvalitet og effektivitet åben og serviceminded myndighed Resultater 2011 indhold Forord 3 forbedret kvalitet og effektivitet»vi har i dag en anklagemyndighed, der er både hurtig og effektiv«6 Anklagemyndighedens økonomi og sagsproduktion i 2011 8 Når syvendepladsen

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere