Hypertension mange flere kan behandles effektivt
|
|
- Ellen Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hans Ibsen HYPERTENSION 1037 Hypertension mange flere kan behandles effektivt Dansk Hypertensionsselskab har en plan. Inden for de nærmeste 5 år skal mere end 50% af vores behandlede blodtrykspatienter nå det optimale behandlingsmål. Hans Ibsen beskriver hvordan. Og så ligger der en nok så stor udfordring foran os, at identificere det store antal personer med ubehandlet behandlingskrævende blodtryksforhøjelse. biografi: Administrerende overlæge, dr.med., Medicinsk Afdeling M, Amtssygehuset i Glostrup. forfatters adresse: Medicinsk Afdeling M, Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup. haib@glostruphospital.kbhamt.dk Forhøjet blodtryk er en af de alvorligste risikofaktorer for udvikling af hjerte-kredsløbs-sygdomme. Et markant eksempel er følgende: Vi har apopleksitilfælde om året i Danmark. Hvis»det danske blodtryk«var under 140/90 mmhg, ville ca. halvdelen af alle disse apopleksitilfælde formentlig være undgået. Nye epidemiologiske data fra den såkaldte Inter 99-undersøgelse fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup, giver en række tal for»blodtrykkets tilstand«(tabel 1). Således har 37% af årige kvinder blodtryksforhøjelse og 43% af mænd. Ud af disse har ca. halvdelen mild (grad I-hypertension), det vil sige blodtryk mellem /90 99 mmhg. Ca. 30% har moderat blodtryksforhøjelse (grad II-hypertension), blodtryk mellem / mmhg, og knap 20% har svær blodtryksforhøjelse (grad III-hypertension), det vil sige blodtryk > 180/110 mmhg. Således er der en stor procentdel af grad 2- og grad 3-hypertension, som er ubehandlede. Vi har et meget stort uudnyttet potentiale for yderligere forebyggelse af kardiovaskulære sygdomme. Behandlingsgevinsten ved en mere effektiv behandling ligger snublende nær. Behandling og varetagelse af patienter efter et apoplexia cerebri er en af de mest ressourcekrævende og økonomisk belastende opgaver inden for sundhedsvæsenet. Den nyligt publicerede svenske SBU-rap-
2 1038 Kvinder % Mænd % Hvor mange har forhøjet blodtryk? Hvor mange med forhøjet blodtryk er i behandling? Hvor mange i behandling har nået mål-blodtrykket <140/90 mmhg? *) Kilde: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup Tabel 1. Blodtrykkets tilstand hos årige i Glostrup og nærliggende kommuner *) 1. BT BT BT, gentagne målinger over uger til måneder, med kvalitetssikret apparat! 2. Klinisk objektiv undersøgelse 3. Øjenundersøgelse ved a) svær hypertension og b) yngre (< 60 år) 4. Røntgen af thorax kun ved kardiopulmonale symptomer 5. EKG* 6. Ekkokardiografi ved a) kardiopulmonale symptomer og b) sværere blodtryksforhøjelse 7. Hjemme-BT/døgn-BT (< 135/85) for at udelukke white coat-hypertension eller misforhold mellem: a) blodtryk og organpåvirkning b) blodtryk og behandling c) blodtryk og symptomer d) stærkt svingende blodtryk 8. S-kreatinin** 9. S-kalium, S-natrium, S-urat 10. Urin for ABS 11. Mikroalbuminuri 12. Fasteblodsukker 13. S-kolesterol lipidstatus *) Kriterier for venstre ventrikelhypertrofi: Sokolow-Lyon Volt kriterium >35 mm eller Cornell volt-qrs-varighedsproduktet: R-tak i avl + S-tak i V3 (+ adderes 6 mm for kvinder) QRS-varighed: > mm sekund. Som grov tommelfingerregel kan man for nemheds skyld anvende QRS-varighed = 100 ms. Eksempel: R i avl = 10 mm, S i V3 = 15 mm, QRS-varighed = 100 ms, mm for kvinde: = mm ms. **) Ved serum-kreatinin over 150 mikromol/l og/eller proteinuri > 1 g/24 timer, overveje, om der foreligger primær nyresygdom. Eventuel henvisning til nefrologisk afdeling. Tabel 2. Undersøgelser indet start af antihypertensiv behandling. port dokumenterer, at det økonomisk kan betale sig at forebygge eksempelvis apoplexia cerebri helt ufortalt de alvorlige menneskelige omkostninger ved slagtilfælde. Hvor meget skal en person med hypertension undersøges inden behandlingens start? Det væsentligste er en grundig blodtryksvurdering og en samlet risikoprofil. Det er vigtigt at vurdere den eventuelle hypertensive organpåvirkning, hvilket som hovedregel kan gøres ved ret simple metoder (Tabel 2). Døgnblodtryksmåling og hjemmeblodtryksmålinger bliver mere og mere inddraget i indikationsstillingen. Der findes store, gode undersøgelser, der viser, at det gennemsnitlige døgnblodtryk/dagblodtryk er meget tættere relateret til risiko for kardio-
3 1039 Ukompliceret hypertension Diabetes og parenkymatøs nyresygdon < 135/85 mmhg < 130/80 mmhg Fra (1). Tabel 3. Ideelle behandlingsmål for hjemmeblodtryk. vaskulære komplikationer end enkeltstående kliniske blodtryksmålinger. For detaljer henvises til nylig publicerede retningslinier fra Dansk Hypertensionsselskab. Det er vigtigt at erindre, at det ideelle behandlingsmål for hjemmeblodtryk er <135/85, ved kompliceret hypertension, ved diabetes og parenkymatøs nyresygdom <130/80. De ideele behandlingsmål for døgnblodtryk fremgår af Tabel 3 og 4. Mikroalbuminuri er en meget stærk prædiktor for kardiovaskulære komplikationer. Det er endvidere således, at albuminudskillelsen i behandlingsforløbet prædikterer risiko for efterfølgende komplikationer. Mikroalbuminuri bør således vurderes ved den primære udredning af patienten, men også under behandlingsforløbet. Graden af albuminuri kan anvendes som et integreret mål for den samlede kardiovaskulære skade. Hvornår skal en person undersøges med henblik på sekundær hypertension? Kun en meget lille procentdel af de hypertensive har sekundær hypertension, og undersøgelse herfor skal kun udføres, hvis der er klinisk mistanke om sekundær hypertension som beskrevet i Tabel 5. Ukompliceret hypertension Dag < 135/85 mmhg Nat < 120/70 mmhg Fra (1). Diabetes og parenkymatøs nyresygdon < 130/80 mmhg < 115/65 mmhg Tabel 4. Ideelle behandlingsmål for døgnblodtryk. indikationer for intervention Dette er nedenfor beskrevet i summarisk form. For detaljer kan henvises til Dansk Hypertensionsselskabs vejledning. Som tidligere nævnt er det vigtigt at vurdere patientens samlede risikoprofil. Grad 1-hypertension SBT /DBT Generelt kun indikation for nonfarmakologisk behandling, blodtrykskontrol hver måned, men vurdere andre risikofaktorer! Overveje farmakologisk behandling, hvis BT >140/90 mmhg efter 1 år. Grad 2-hypertension SBT /DBT måneders non-farmakologisk intervention under blodtrykskontrol, herefter farmakologisk intervention, hvis BT > 140/90 mmhg. Grad 3-hypertension SBT > 180/DBT > 110. Påbegynde farmakologisk behandling. Mål for behandlingen generelt < 140/90 mmhg ved diabetes mellitus < 130/80 mmhg ved nyrefunktionsnedsættelse < 130/80 mmhg.
4 1040 1: Renal/renovaskulær hypertension Mistanke ved: a. Ung alder (< 40 år) b. Svær blodtryksforhøjelse c. Hypertension, der er vanskelig at regulere medikamentelt d. Pludselig indsættende hypertension hos midaldrende eller ældre e. Pludselig udtalt forværring af tidligere velbehandlet hypertension f. Akutte hypertensive hjertesvigtsepisoder g. Tegn på perifer arteriosklerose h. Nyretraume i. Mislyd over abdominalkar/nyrekar j. Spontan hypokaliæmi k. Nyrefunktionsnedsættelse Screeningsundersøgelse: Isoprenografi, evt. captopril-renografi 2: Primær aldosteronisme (Conns syndrom)/anden mineralkortikoidexces Mistanke ved: Hypertension + spontan hypokaliæmi. Spørg om lakrids! Screeningsundersøgelse: P-reninkoncentration + p-aldosteronkoncentration (ikke under behandling med diuretikum, β- blokker, ACE/AIIA) Henvise til specialeafdeling 3: Fæokromocytom Klinisk mistanke ved: Anfaldsfænomener: hjertebanken, hovedpine, svedtendens, indre uro, angstanfald, brystsmerter Behandlingsresistent hypertension Screeningsundersøgelse: Døgnurin for adrenalin + noradrenalin (ikke under labetalolbehandling) Henvise til specialeafdeling 4: Endvidere tænke på Myksødem Tyreotoksikose Cushings syndrom Coartatio aortae Tabel 5. Undersøgelser med henblik på sekundær hypertension (generelt kun ved klinisk mistanke). Behandlingsmålene er vanskelige at opnå, kræver ofte 2 4-stofskombinationsbehandlinger. Korrektion af andre risikofaktorer Tobak Overvægt Lipider Diabetes mellitus behandlingsvalg Nonfarmakologiske og farmakologiske behandlingsprincipper er skitseret nedenfor. Nonfarmakologisk behandling Opnå motivation! Vægtreduktion Alkoholreduktion (21 genstande ugentlig for mænd, 14 for kvinder)
5 1041 Vurdér altid patientens samlede risikoprofil (fx ved hjælp af DSAM s vejledning, Precard, Hjerter Rask eller lignende) Boks 1. Thiazid fysisk træning (2 3 gange ugentlig a 45 minutters submaksimal belastning) saltrestriktion (opnå døgnindtagelse af natrium < 80 mmol ~ 5 g NaCl) β-blokker Calciumantagonist ACEI/AIIA Medikamentel behandling Hovedprincip: Lav dosering, tidlig kombinationsbehandling Fig. 1. Dosistitrering med 2 4 ugers interval. Hvis systolisk BT er mere end 20 mmhg over behandlingsmål, overvejes start med kombinationsbehandling. 1. valgspræparater: Tiazider, calciumantagonister, ACE-hæmmere (ACE-I) og angiotensin II-antagonister (AIIA). β-blokkere kan ikke længere rutinemæssigt anses at være 1. valgspræparat ved ukompliceret hypertension (men selvfølgelig ved iskæmisk hjertesygdom!). Af nylig publicerede metaanalyser fremgår det, at behandlingsgevinsten i form af reduktion i kardiovaskulære hændelser er mindre for β-blokkere end andre blodtryksnedsættende medikamenter, måske mest udtalt for atenolols vedkommende og i mindre grad for metroprolol. Hertil kommer bivirkningssiden ved β-blokkere, som ligeledes trækker i retning af andre behandlingsalternativer. Tiazider og β-blokkere kan fremprovokere type 2-diabetes, specielt hos patienter med»det metatoliske syndrom«(overvægt, let forhøjet fasteblodsukker, let forhøjede triglycerider, lavt HDL-kolesterol); anvend i denne situation i stedet ACE-I/AIIA. De negative metaboliske sidevirkninger af tiazid-behandling afsvækkes ved samtidig behandling med ACE-I eller AIIA. Hos patienter med venstre ventrikelhypertrofi (på EKG eller ved ekkokardiografi) er AIIA indtil videre bedst dokumenteret. Ved type-2-diabetes, specielt ved samtidig mikroalbuminuri er ACEI/AIIA 1. valgs-præparat. Principper for kombinationsbehandling er skitseret i Fig. 1. God addiktiv virkning af kombination af præparater, som står ved siden af hinanden. Figuren gælder specielt ved kombinationsbehandling med 2 præparater, ved 3 præparater vælges frit. Løbende kontrol Søg at nå behandlingsmål på 6 måneder. Initial dosisregulering efter 2 4 uger. Herefter BT-kontrol med 3 6 mdr.s interval.
6 1042 Kontrol S-creatinin, elektrolytter efter 4 8 uger, derefter 6 mdr. Microalbuminuri 1 årligt (hvis normal). Kan vi opnå en mere effektiv blodtrykskontrol? En stor del af patienter med behandlingskrævende hypertension vil kræve 2 3 medikamenter i kombinationsbehandling. Ved en 3-stofs-kombinationsbehandling vil godt 50% af patienterne være velbehandlede. Når beslutningen om behandling er nået, er det afgørende, at patienten og lægen holder hinanden fast på at nå behandlingsmålet inden for en ca. seks måneders periode, det vil sige blodtryk < 140/90 mmhg, for patienter med type 2-diabetes eller nedsat nyrefunktion < 130/80 mmhg. håndtering af behandlingsresistent hypertension Definition Blodtryk ved flere målinger >>140/90 mmhg (ved diabetes mellitus og nyreinsufficiens > 130/80) på trods af behandling med 2 til 3 medikamenter i passende dosering. Overvej Overset sekundær hypertension Dårlig patientkomplians White coat-reaktion/hypertension Medikamenter, der hæmmer den antihypertensive virkning Gennemfør døgnblodtryksmålinger/hjemmeblodtryksmålinger. Et tilfredsstillende døgnblodtryk vil sige et blodtryk i dagtiden < 135/85 mmhg, et hjemmeblodtryk i gennemsnit < 135/85 mmhg... Hvis der herved fastslås white coat-reaktion/hypertension, er der ikke umiddelbart indikation for at intensivere den blodtryksnedsættende behandling. Er patienten i en velvalgt antihypertensiv behandling? En god 3-stofs-kombinationsbehandling er calcium-antagonist + ACE-I/AIIA + thiazid. Hvis ovennævnte 3-stofs-kombination er utilstrækkelig Tillæg β-blokker, eksempelvis metoprolol mg eller en α-β-blokker, carvedilol mg 2 (obs.: Risiko for ortostatisk hypotension). I stedet for en α-β-blokker kan adderes moxonidin (Physiotens) 0,2 0,8 mg dagligt. Hos patienter med diabetes mellitus og mikroalbuminuri/makroalbuminuri: Overvej såkaldt»dual-blokade«, dvs. kombination af ACE-I/AIIA ved utilstrækkelig blodtrykskontrol. Ved kombinationsbehandling kan det være en fordel at anvende faste kombinationspræparater! Overvej væskeretention/volumenekspansion Hos patienter med behandlingsresistent hypertension findes ofte en vis grad af væ-
7 1043 skeretention med ekspansion af plasmavolumen og ekstracellulær volumen. Derfor er en beskeden dosis thiazid ofte utilstrækkelig, og man bør forsøge eksempelvis bendroflumetiazid 5 mg daglig. Ved nedsat nyrefunktion (S-kreatinin > ca. 150 mmol/ l) da anvende furosemid mg 1 2 (obs.: Vær opmærksom på elektrolytforstyrrelser, såvel hyponatriæmi som hypokaliæmi). Indtagelse af medikamenter, der kan hæmme den blodtryksnedsættende virkning af antihypertensiva Non-steroide antiflogistica sådanne medikamenter skal så vidt muligt seponeres eller kun anvendes i kortere perioder. Overveje en»kombinationsbehandling«med nonfarmakologisk intervention/ livss tilsfaktorer Reduktion i saltindtagelse (maks. 10 g salt pr. dag) Reduktion i saltindtagelse kombineret med blokering af renin-angiotensinsystemet er en effektiv behandling Vægttab Kost med højt indhold af umættede fedtstoffer (såkaldt»dash-diæt«) Øget motion Næste skridt: Henvise til specialafdeling med henblik på yderligere udredning for sekundær hypertension eller yderligere intensivering af antihypertensiv behandling (eksempelvis lonniten = minoxidil, som er en kraftigt virkende perifer vasodilatator). Obs.: Altid huske intervention over for andre risikofaktorer. Obs.: En intensivering af den antihypertensive behandling skal naturligvis altid ses i relation til evt. bivirkninger, som er uforenelige med patientens livskvalitet. Selv om lidt over halvdelen af alle apopleksitilfælde ville forsvinde, hvis»det danske blodtryk«var under 140/90 mmhg, er det dog således, at en blodtryksreduktion fra eksempelvis 180 systolisk til 150 systolisk giver den mest markante risikoreduktion. Konklusion Kun ca. 25% af hypertensive mænd og ca. 35% af hypertensive kvinder når behandlingsmålet. Hvis man sikrer sig en god»samarbejdsaftale«med patienten og anvender de beskrevne tiltag, vil mere end 50% blive velbehandlede! Der ligger en stor opgave foran os vedrørende identificering af personer med behandlingskrævende blodtryksforhøjelse og en mere fokuseret indsats med henblik på at nå behandlingsmålene. Det, der ligger lige for, er med fornuftig kombinationsbehandling at nå behandlingsmålet hos de patienter, som vi har startet behandling på pga.»behandlingskrævende hypertension«. Dette er en klar veldefineret målsætning hos et stort antal patienter, som vi har erkendt at være»højrisiko-patienter«, og her
8 1044 ligger behandlingsgevinsten indlysende nær. Dette er eksempelvis Dansk Hypertensionsselskabs formulerede målsætning at bidrage til, at mere end 50% af behandlede blodtrykspatienter når behandlingsmål inden for de nærmeste 5 år. Men sideløbende hermed skal der gennemtænkes en strategi for at identificere det store antal af personer med ubehandlet, men behandlingskrævende blodtryksforhøjelse. 6. Lindholm LH, Carlberg B, Samuelsson O. Should beta blocker remain first choice in the treatment of primary hypertension? A metaanalysis. Lancet 2005; 366: Interessekonflikter: Forfatteren har modtaget forskningsmidler og foredragshonorar fra en række medicinalindustriforetagender. litteratur 1. Bang LE, Christensen KL, Hansen KW, Skov K, Wiinberg N. Diagnostisk blodtryksmåling på døgnbasis, hjemme og i konsultationen. Dansk Hypertensionsselskab, Hypertensio arterialis behandlingsvejledning. Dansk Hypertensions Selskab, Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU): Måttligt förhöjt blodtryck. En systematisk litteraturöversikt. SBU, Ibsen H, Olsen MH, Wachtell K, Borch-Johnsen K, Lindholm LH, Mogensen CE, et al. Reduction in albuminuria translates to reduction in cardiovascular events in hypertensive patients: losartan intervention for endpoint reduction in Hypertension Study. Hypertension 2005; 45: Kaplan N. Kaplan s clinical hypertension. 8. udg. Philadelphia: Lippincott Williams and Wilkings, 2002.
For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereTelemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013
Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereHypertension er der noget nyt?
K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer
Læs mereHjemmeblodtryksmåling i almen praksis
Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis 2. udgave 2007 Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Denne 2. udgave er revideret af professor, ph.d., praktiserende læge Bo Christensen. Koordinator for DSAM s kliniske
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999
Nr. 9 1999 Hypertensio arterialis Dansk Hypertensionsselskab 1999 ISSN: 1398 1560 Ad hoc-redaktion: Ib Abildgaard Jacobsen, Lia E. Bang, Niels J. Borrild, Bo F. Feldt-Rasmussen, Henrik Steen Hansen, Hans
Læs mereARTERIEL HYPERTENSION
ARTERIEL HYPERTENSION 1. RISIKO 1.1. Forhøjet blodtryk øger risikoen for: død cerebrovaskulær katastrofe iskæmisk hjertesygdom (AMI) hjerteinsufficiens aterosklerose nefrosklerose/nyreinsufficiens 1.2.
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereFarmakologisk behandling af Hypertension
Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereHYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015
1 HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015 Jesper N Bech, Klavs W Hansen, Lia E Bang, Christina S Oxlund, Michael H Olsen og Kent L Christensen På vegne af Dansk Hypertensionsselskab Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereHYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015
1 HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015 Jesper N Bech, Klavs W Hansen, Lia E Bang, Christina S Oxlund, Michael H Olsen og Kent L Christensen På vegne af Dansk Hypertensionsselskab Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereSammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering
page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard
Læs mereLægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.
Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereVejledning til dig med forhøjet blodtryk
Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap
Læs mereVejledning til dig med forhøjet blodtryk
Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen
Læs mereDet 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445
Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereHjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereAUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009
AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2009 Svarrapport 2007/2009 Audit om Hypertension i almen praksis 2. registrering Oktober 20. Udgivet af Audit Projekt Odense J.B. Windsløws Vej 9A 5000 Odense C Forfattere:
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereHjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning
70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri
Læs mereDiskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereHYPERTENSIO ARTERIALIS
HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2004 DANSK HYPERTENSIONSSELSKAB INDHOLD Indledning 4 Hypertensionsgrænser 4 Indikation for intervention 4 Non-farmakologisk behandling 5 Farmakologisk behandling
Læs mereHistorisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereHypertensio arterialis - behandlingsvejledning
Hypertensio arterialis - behandlingsvejledning Lia E. Bang (formand), Niels Eske Bruun, Kent Lodberg Christensen, Hans Ibsen, Tage Lysbo Svendsen Dansk Hypertensionsselskab 2009 Indledning I 1999 udgav
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDiabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereKroniske sygdomme. I almen praksis
Kroniske sygdomme I almen praksis Dagens program Kort om kronisk sygdom. Hypertension. Pause. Diabetes. Pause KOL FROKOST!! Kronisk sygdom Gr. Chronikos, vedr. tid Kroniske sygdomme har en eller flere
Læs mereDyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen
638 KARDIOLOGI Dyslipidæmi Mogens Lytken Larsen Denne artikel, der er et led i kardiologiserien, gennemgår kort og præcist de af Dansk Selskab for Almen Medicin godkendte indikationer for udredning for
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereMAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER LÆS INDE I BLADET
MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 2 april 2015 29. årgang ISSN Nr. 0902-1787 MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER www.laegemagasinet.dk LÆS INDE I BLADET Borgere med kronisk
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereHÅNDTERING AF PATIENTER I ØGET RISIKO FOR CVD OG BRUG AF HJERTERPAKKER I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF PATIENTER I ØGET RISIKO FOR CVD OG BRUG AF HJERTERPAKKER I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereIntern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V
Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender
Læs mereVelkommen til Lægedage 2015
Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark CF Version, dato 08.08.04 Redaktion: Den tværfaglige arbejdsgruppe for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark nedsat
Læs mereSubstance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril
Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.
Læs mereBehandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Telmisartan Teva Pharma 20 mg tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tablet indeholder 20 mg telmisartan Hjælpestoffer: En tablet indeholder
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Sabervel 75 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukket tablet indeholder 75 mg irbesartan. Hjælpestof med kendt
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereLægemiddelstyrelsen den 26. maj 2010
Svar på Lægemiddelstyrelsens høring over Medicintilskudsnævnets indstilling om tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe C09C, C09D og C09X (angiotensin-ii antagonister og reninhæmmere). AstraZeneca Boehringer
Læs mereMangel på binyrebarkhormon
Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,
Læs mereVidenskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereNatriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling
Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling I.v. væsker er medicin med virkninger og bivirkninger. I.v. væsker kan underdoseres, overdoseres og ændre plasma-natriumkoncentrationen (P-Na). Hyponatriæmi
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aprovel 75 mg tabletter. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 75 mg irbesartan. Hjælpestof: 15,37 mg lactosemonohydrat per tablet.
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Læs mereNy tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler )
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 204 Offentligt Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Hvad ændres? Tilskudsstatus for visse lægemidler til hjerte-karsygdomme
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereLægemidler med virkning på hjerteinsufficiens
Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Holdtimer Forår 2011 Niels Henrik Vinther Krarup Opgave 1 Peter er 60 år gammel, og har haft en blodprop i hjertet. Han klager nu overtræthed træthed, åndenødved
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereDe fysiske grænser for dig og din medicinske patient
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: Arterial Hypertension (Management of) HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til ESC Guidelines: Arterial Hypertension (Management of) HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Kent Lodberg Christensen (KLC), Michael Hecht Olsen (MHO), Lia E Bang (LB)
Læs mere