Kroniske sygdomme. I almen praksis
|
|
- Birgitte Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kroniske sygdomme I almen praksis
2 Dagens program Kort om kronisk sygdom. Hypertension. Pause. Diabetes. Pause KOL FROKOST!!
3 Kronisk sygdom Gr. Chronikos, vedr. tid Kroniske sygdomme har en eller flere af følgende karakteristika: De er varige, efterlader blivende følger, skyldes ikkereversible patologiske forandringer, de kræver en særlig rehabiliteringsindsats eller må forventes at kræve langvarig overvågning, observation eller behandling.
4 Kroniske sygdomme Type 2 diabetes Hjerte-kar sygdomme KOL Osteoporose Astma-allergi Muskel- og skeletlidelser (ex. Arthrose) Div. psykiske lidelser Visse kræftformer
5 Problemets omfang 1/3 af befolkningen lever med en el. flere kroniske sygdomme. 80% af de samlede sundhedsudgifter går til behandling af kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsens rapport Kronisk sygdom 2005 : Almen praksis er gennemgående tovholder! 54% af konsultationerne i praksis omhandler de 8 folkesygdomme.
6 HYPERTENSIO ARTERIALIS.
7 Hypertension CASE Kirsten 62 år. Tilflytter, stresset arbejde som bogholder. Kendt med hypertension. Beh: Norvasc 10mg*1, centyl m. KCl*1. Desuden Simvastatin 40mg*1 Ses 1. gang juni 07: BT 170/90. Drøfter stress. Skal på efterløn sommeren 08 August 07. BT 170/90. Blodprøver: Fbs 8,6. Kolesteroltal 4,3. Tillægger Cozaar 50mg*1. Pt. går ned i tid. Oktober 07: BT 170/85 EKG ia, puls 77. Går ned i tid Dec 07: BT 170/85. Puls stiger fra 77 til 95 når BT-apparatet kommer frem. Dec. 07: Døgn BT: Dagtid 128/75, nat 105/61. Middel BT 120/69
8 Hypertension Essentiel hypertension Definition: Forhøjet BT uden kendt årsag. 1 million danskere har forhøjet BT. 98% af disse har essentiel hypertension. Giver øget risiko for apoplexia cerebri, myocardieinfarkt, hjerteinsufficiens mv.
9 Hypertension Symptomer og objektive fund. Ofte ingen symptomer. Hovedpine, hjertebanken, dyspnø, næseblødning (ofte kun ved svær hypertension. Anamnese: Fam.disp., rygning, alkohol andre sygdomme. Objektivt: Forhøjet BT.
10 Hypertension Øvrige undersøgelser Blodprøver: Væsketal, Hgb, diabetesscreening, TSH, Lipider. Urinstix for protein og blod. EKG. Rtg. Thorax. Hjemme-BT målinger, døgn BT-målinger (oftalmoskopi).
11 Hypertension Non-farmakologisk behandling Rygestop Reduktion af alkoholforbrug Vægttab Fysisk træning (Saltrestriktion)
12 Hypertension Farmakologisk behandling Hvornår behandling startes afhænger af graden af hypertension, øvrige risikofaktorer, motivation mv. Frit valg mellem: Diuretika Thiazider (Centyl, Centyl Mite, Centyl m. KCl.) Spironolakton (Spirix). Calciumantagonister (Norvasc, Amlodipin, Zanidip, Isoptin, Plendil m.fl. ACE-hæmmer (Corodil, Enalapril, Capoten, Ramipril). Angiotensin II hæmmere (Atacand, Cozaar, Diovan, Micardis ). NB! Betablokkere ikke længere 1. valg. (Atenolol, Selo-zok).
13 Hypertension Thiazider Godt valg hvis der samtidig er behov for en diuretisk virkning. Startdosis: Centyl (m. KCl) 2,5 mg*1 Slutdosis: 2,5-5 mg. dgl. Problemer: Hypokaliæmi, stigende S-urat, nedsat glucosetolerans, stigende LDL. Impotens!
14 Hypertension Caliciumantagonister. I praksis anvendes primært Gr. II. God hvis der samtidig er behov for angina profylakse. Startdosis: Slutdosis: Problemer: Ødemer Norvasc 5 mg.*1 Norvasc 10mg*1
15 Hypertension ACE-hæmmere God hvis der samtidig er diabetes og/el. hjerteinsufficiens. Startdosis: Slutdosis: Corodil 5-10mg.*1 Max. 20mg*2 Problemer: Obs. nyrefunktion, dvs. kontrol Sekreatinin 1-2 uger efter behandlings start og ved dosisøgning. Obs. Hyponatriæmi. Hoste ses hos 5-10%
16 Hypertension Angiotensin II hæmmere Som ACE-hæmmere Startdosis: Ex. Diovan 80 mg.*1 Slutdosis: 160 mg.*1 Problem: Pris
17 Hypertension Betablokkere Anvendes primært, hvis der samtidigt er iscæmisk hjertesygdom. Startdosis: Atenolol 50 mg.*1 Slutdosis: 100 mg.*1 Problem: Ofte bivirkninger med træthed, svimmelhed, kølige ekstremiteter. OBS. Samtidig KOL.
18 Hypertension Kombinationsbehandling. De fleste med hypertension har behov for minimum 2 slags medicin for at få blodtrykket tilstrækkeligt lavt. Ofte større effekt af 2 præparater i mindre dosis end 1 præparat i høj dosis. Færre bivirkninger ved kombinationsbehandling. Compliansproblemer.
19 Hypertension Kombinationsbehandling 2 ACE-hæmmer + Thiazid evt. kombipille. ACE-hæmmer + Calciumantagonist. Evt. 3 stof-behandling m. ovennævnte 3 stoffer. Evt. kan der yderligere tillægges betablokker. Er der utilstrækkelig effekt fortsat, da overvej henvisning, revurdering af diagnosen mv.
20 Risikovurdering
21 TYPE 2 DIABETES MELLITUS.
22 Diabetes CASE Jens. 60 år Tidl.: Kendt med hypertension. Norvasc 10mg*1 2004: Polyuri. BS 18. vægt 114 kg. Behandling: Diæt. En mdr. senere: BS 5,8. vægt 111,5 kg. BT 127/71 Oktober 05: Vægt 115 kg. BS 9,6. HgbA1c 8,7. BT 144/94. Behandling: Metformin 500mg*2 Februar 06: Vægt 115 kg. BT 140/80. HgbA1c 8,1 Oktober 06: BT 170/88. HgbA1c 7,4%. Behandling: Corodil 5 mg*1, Minidiab 5 mg*1
23 Diabetes CASE fortsat Oktober 06. BT 170/90. BS 8,0 Behandling: Cresc. Corodil 10mg*1, Cresc. Minidiab 5 mg*2 Juli 07: HgbA1c 7,5%. Vægt 119 kg. Behandling: Cresc. Minidiab 5mg*3. Drøfter insulin. Februar 08: Diabetes skole December 08: vægt 120 kg. BT 135/80. HgbA1c 8,0 Behandling: Tillægger Levemir 10ie, sep. Mindiab, cont. Metformin. Aktuel behandling: Inj, Levemir 36 ie., tbl. Metformin 1g*2, Diovan 160mg*2, Norvasc 10mg*1
24 Type 2 diabetes Epidemiologi Findes erkendt hos ca danskere. Findes uerkendt hos ca danskere. Incidensen stigende. Debutalder typisk år. 80% af de diagnosticerede er overvægtige. 50% har ved debut ledsagende komplikationer.
25 Type 2 diabetes Symptomer/screening Oftest ingen symptomer. Evt. symptomer: Træthed, tørst, utilsigtet vægttab, gentagne infektioner. Obs. pt. med iskæmisk hjertesygdom, hypertension, dyslipidæmi. Familiær disposition. Tidligere gestationel diabetes. Rygere, overvægtige.
26 Type 2 diabetes Udredning
27 Type 2 diabetes Undersøgelser
28 Type 2 diabetes Optimale behandlingsmål HgbA1c < 6,1 % Blodtryk < 130/80 mm Hg (obs. nyrept.). Totalkolesterol < 4,5 mmol/l. LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l. Undgå senkomplikationer.
29 Type 2 diabetes Behandling Livsstilsændringer: Rygeophør. Regelmæssig motion. Varieret, kalorie- og fedtfattig kost. Vægttab hos overvægtige. Medicinsk behandling.
30
31 Type 2 diabetes Dyslipidæmi Livsstilændringer, men ved utilstrækkelig effekt i løbet af 3-6 måneder suppleres der med medicin. Statiner, typisk Simvastatin 40mg.*1 dgl. Er målet ikke nået da i stedet Zarator 80mg*1 alternativt supplér med Ezetrol 10mg.*1.
32 Type 2 diabetes Hypertension Livsstilsændringer. Ved utilstrækkelig effekt efter 3-6 måneder, da medicinsk behandling ACE-hæmmer el. AIIA-hæmmere er 1. valg. Ved nyrepåvirkning da behandling uanset blodtryksniveauet.
33 Type 2 diabetes Hyperglycæmi Livstilsændringer, men ved utilstrækkelig effekt efter 3-6 måneder, da medicinsk behandling. Hos overvægtige er Metformin (Glucophage,Orabet) 1. valg. Obs. ældre over 70 samt pt. med nedsat nyrefunktion. Startdosis 500mg*1-2. Dosisøgning over uger indtil målet er nået. Max. 1g.*2 (3) Hos normalvægtige kan der gives sulfonylurinstoffer (amaryl, glimepirid) Insulinbehandling Glitazoner: Nedsætter insulinresistensen: Actos,Avandia Kombipræparater Metformin+noget mere: Avandamet, Janumet, Eucreas m.fl. GLP-1-analoger, DPP4-hæmmere: Byetta, Januvia m.fl. Fordele: Vægtneutral. Ulempe: Kræftrisiko?
34 Type 2 diabetes Hyperglycæmi Vis skema
35 Kombinationsbehandling Hyperglycæmi
36 Type 2 diabetes Øvrig behandling ASA 75 mg*1 dgl. hvis samtidig kendt hjerte-kar-sygdom. Årlig øjenlægekontrol Jævnlig behandling hos aut. fodterapeut. Kontrol hos e.l.
37 KRONISK OBSTRUKTIV LUNGELIDELSE (KOL).
38 KOL Definition: Nedsat lungefunktion af obstruktiv type (FEV1/FVC<70%), der ikke er fuldt reversibel danskere har KOL, heraf svær KOL indlægges årligt grundet KOL Årsager: Rygning Rygning Rygning (85-90%) Erhverv
39 Symptomer på KOL Åndenød Træthed Vægttab Ømhed i brystkassen Depression Social isolation
40 Sværhedsgraden af KOL Vigtigt for at målrette behandlingen Kan bedømmes ud fra spirometri el. ud fra dyspnøgrad. Mild, FEV1>80% af forventet Moderat, FEV1 mellem 50% og 80% Svær, FEV1 mellem 30%-50% Meget svær, FEV1<30%
41 KOL Undersøgelser til diagnosticering Anamnese: Rygning, erhverv,mrc-score Obj. us. SPIROMETRI Rtg. Thorax Hgb. BMI Evt. BNP,EKG, EKKO, CT-thorax
42 Behandling af KOL i stabil fase Rygestop Rygestop Rygestop Fysisk træning Influenzavaccination Rehabilitering
43 Behandling af KOL i stabil fase 2 Mild Korttidsvirkende bronkodilatatorer: Bricanyl turbohaler el. spray Ventoline Diskos Airomir Volmax Ipratropiumbromid (Atrovent) Ipratropiumbromid+Fenoterol (Berudual,Duovent) Hvor tit? Efter behov. OBS: INSTRUKTION I DEVICE.
44 Behandling af KOL i stabil fase 3 Moderat Langtidsvirkende Bronkodilatatorer: Oxis Turbohaler Serevent diskos Foradil Eformax Tiotropium (Spiriva) Dosis: 1 sug 2 gange dagligt.(spiriva*1) Rehabilitering.
45 Behandling af KOL i stabil fase 4 Svær Inhl.Steroid: Spirocort/Pulmicort turbohaler (800mikrog.*2) Flixotide diskos (500mikrog.*2) Evt. Kombination med langstidsvirkende bronkodilatatorer ( Symbicort Turbohaler el. Seretide diskos) Dosis: Højdosis. Evt. N-acetylcystein (Mucomyst brusetbl. 200mg*3) Evt. tbl. Bricanyl (7,5mg*2) el. Teofyllin (Theo-Dur op 300mg*3) Ilt-beh.
46 KOL KOL-eksacerbation Årsager: Viral el. bakteriel bronkopulmonal infektion Hjerteinsufficiens Luftforurening Lungeemboli
47 KOL Behandling af KOL-eksacerbation Øget brug af bronkodilatatorer, evt. supplér med p.o. Giv evt. 0,5 mg s.c. Kortvarig brug af p.o. prednisolon ex. 37,5 mg i 3 dage, 25 mg. i 3 dage, 12,5 mg i 3 dage. Antibiotika? Ja, hvis øget dyspnø+ekspektorat+purulent ekspektorat Hvis pneumokokker, da Penicillin 800mg*3 Alt. Spectramox 500/125 mg.*3 i en uge
48 KOL Rygeafvænning Kræver motivation Kræver instruktion Kræver tålmodighed både hos pt. og behandler Ved stor indsats, da succes hos 25% i løbet af et år. Nicotinsubstitution: Fordobler både korttids- og langtidsophørsraten ved forbrug>10 cig./dag. Zyban. 18,4% fortsat ikke-ryger e. 1 år. Champix. 23% fortsat ikke-ryger e. 1 år. (placebo 9%)
49 FROKOST!!
KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mereKOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE
KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mere2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier
Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereHvilke værdier får vi?
Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereKOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse
KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mere45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.
Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig
Læs mereDisposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:
Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereMål for behandlingen af diabetes
Mål for behandlingen af diabetes Oplever livskvalitet og fravær af symptomer Forebygge udvikling af senkomplikationer Behandle opståede senkomplikation Behandlingen afhænger af: Egenomsorg / hvad vil pt.
Læs mereBlodsukker = Blodglukose
DIABETES Blodsukker = Blodglukose Inden måltidet skal blodglukosen ligge mellem 4-7 mmol/l 1½ time efter et måltid må blodglukosen helst ikke komme over 10 mmol/l Symptomer på højt blodsukker Tørst Træthed
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereHjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereHvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma
Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat
Læs mereSTORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE
STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereKOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl
KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereKOL FOR PRAKSISPERSONALE
KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereType 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen
Type 2 diabetes Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen Hvad er type 2 diabetes Udviklingen af type 2 diabetes diagnose Diabetes Insulinresistens Insulinsekretion HbA 1C, FBG Normalt niveau Mikrovaskulære
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereKolesterol og sygdom
Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereDokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.
Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Dato for revision:
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs merePatient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.
Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs merePlanlægning af graviditet. Når du har diabetes
Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereKOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne
KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset
Læs merePraksisdag Syd
Praksisdag Syd 3.5.2019 Diabetes type 2 er progressiv. Nu skal vi videre med injektionsbehandling. Læge Per Warrer / Gribskov Lægecenter Konsultations sygeplejerske Heidi Dyrberg Progression af type 2
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereKOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008
KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL almen praksis opgave Forudsætninger: viden struktur tid vilje Rune Pallesen,
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereDiabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014
Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereType 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010
Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Gastric bypass Glukoseomsætningen Glykogen depoter Blod Glukose Muskler Insulin Fedtvæv Pancreas Glukoseomsætningen
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom - KOL
Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Jørgen Vestbo KOL kronisk obstruktiv lungesygdom Kan forebygges og behandles Har væsentlige ekstrapulmonale manifestationer. Karakteriseret ved luftvejsobstruktion,
Læs mereRETNINGSLINJE. Sygeplejen jvf. Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven
Titel Afdeling Formål Sygeplejen jvf. Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven Korrekt administration og dosering af inhalationsmedicin Indhold/fremgangsmåde Medicinadministration,
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereFarmakologisk behandling af Hypertension
Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling
Læs mereVejledning - Høj og lav blodglucose
Vejledning - Høj og lav blodglucose Høj blodglucose (hyperglykæmi) Symptomer: Træthed Hyppige og store vandladninger Tørst Uoplagthed, depressionsfølelse Kvalme Mundtørhed Hudkløe Synsforstyrrelser Øget
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereDiabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Læs mereFEDMEKirurgi Plastikkirurgi
Side 1 af 8 FEDMEKirurgi Plastikkirurgi DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en plastikkirurgisk operation
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereStatus på sundhedstjek Kara/Noveren 2012
Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereKOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?
KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 2: Veluddannede sygeplejersker 1: Alle kontakter skal have påført
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Diabetes i tal Brainstorm på Sygdom Fakta om diabetes Refleksionsøvelse: Mit liv med diabetes (tegn) Sidemandsdrøftelse Medicinsk behandling/rejser
Læs mereAstmapjece. Til unge og forældre
Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)
Læs mereN O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud
N O TAT Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud Formål KL har i samarbejde med PLO, DSAM, Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk. udarbejdet forslag til en IT-understøttet
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereTidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014
Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereUdvikling af KOL fra vugge til krukke
Korsika 2016 KOL Udvikling af KOL fra vugge til krukke Symptomer Lungefunktion Sygdoms grad Mikroskop: lunge og bronkievæv Billeddiagnostik Celler og enzymer Arv Årsags faktor Sygdomsstart Tid (alder)
Læs mereFenoterol Berotec 100. Salbutamol Arrow
Nr.: Emne Navn: Selektive β2-adrenerge agonister (midler mod obstruktive lungesygdomme) Beskrivelse: Lægemidler med selektiv virkning på β 2 -receptorerne. Inkluderer såvel kortidsvirkende- som langtidsvirkende
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereDiabetes i Almen Praksis
Diabetes i Almen Praksis Stefanie Eising PhD, Speciallæge i Almen Medicin Lægerne Ringgade 168, Sønderborg CV Embedseksamen 1999 Münster,Tyskland "KBU" Braunschweig,Tyskland (Pædiatri) 2000 tysk dr. med.
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 4 mg tabletter Salbutamol
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 4 mg tabletter Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen.
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mere