Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000"

Transkript

1 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført for Miljøstyrelsen i år 1996 og 2000 vedrørende Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000. Det er i de senere år blevet klart at skibsfarten bidrager med en betydelig del af de samlede emissioner, der udledes til atmosfæren i det danske nærområde. Miljøstyrelsen har derfor ønsket at få et overblik over det aktuelle energi forbrug og emissioner fra i skibe i farvandene omkring Danmark. Det var også ønskeligt at belyse udviklingen fra 1995 til SKIBSTRAFIKKEN I FARVANDENE OMKRING DANMARK Skibstrafikken i farvandene omkring Danmark er intens. Trafikken udgøres dels af fragtskibstrafik til Danmark og omliggende lande, samt færger i indenrigs og udenrigsfart. Danmark har en stor fiskeflåde, der opererer såvel i de indre farvande som langt fra Danmarks kyster. I sommerhalvåret er der endvidere livlig trafik af danske og udenlandske fritidsfartøjer. Med hensyn til trafikken igennem de danske stræder Øresund, Store Bælt og Lille Bælt har der i perioden 1995 til 1999 været en vis udvikling, idet trafikken i Øresund er øget med ca. 20%, trafikken i Store Bælt er ens i de 2 perioder, og trafikken i Lille Bælt er lidt reduceret. Sted Antal passager nord og sydgående 1995 Antal passager nord og sydgående 1999 Øresund Store Bælt Lille Bælt Trafikken igennem de danske stræder. Der har i perioden været en forøgelse på ca. 20% af trafikken igennem Øresund og en reduktion på ca. 25% af trafikken gennem Lille Bælt. Trafikken igennem Store Bælt er ens i de 2 perioder. 3 UDVIKLINGEN I FÆRGEFARTEN Den største forandring i skibstrafikken har fundet sted indenfor færgefarten. Dette er sket på grund af åbningen af broerne over Store Bælt og Øresund. Dette har betydet, at de meget væsentlige overfarter på Store Bælt er blevet nedlagt. Der var her tale om færgeruter, der havde stor betydning for det samlede energiforbrug og den udledte mængde af emissioner. På Store Bælt var der 3 færgeruter, Scandlines togfærger, Scandlines bilfærger og Vognmandsruten. Alle 3 ruter blev besejlet af store færger med ca årlige afgange. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 På Øresund er trafikken ikke ændret på samme måde som på Store Bælt, idet Øresundsbroen hovedsageligt har påvirket bilfærgerne mellem Dragør og Sverige, samt flyvebådsruterne imellem København og Sverige. Disse ruter har slet ikke samme tyngde som ruterne på Store Bælt. Med hensyn til hurtigfærger er der sket justeringer, idet farten på Kattegat er ændret fra 4-5 færger i drift imellem Odden-Ebeltoft og Kalundborg-Århus til 3 færger imellem Odden-Ebeltoft og Odden-Århus. Hurtigruten mellem Gedser-Rostock er nedlagt, og denne rute besejles i 2000 af konventionelle færger. I år 2000 er der åbnet en ny hurtigfærge rute imellem Rønne-Ystad. Udover de nævnte ændringer af ruter er der i perioden sket en væsentlig modernisering af meget af tonnagen af ø-færger. Der er kommet nye færger på bl.a. følgende ruter: Esbjerg-Fanø, ruterne til Samsø, flere ruter til Ærø, til Aarø, til Femø og til Læsø for blot at nævne nogle. Som det ser ud i efteråret 2000, er færgefarten ved at komme ind i en stabil periode, og markedet er ved at falde til ro efter de væsentlige ændringer i forbindelse med åbningen af Store Bælts- og Øresundsbroen. 4. EMISSIONER FRA SKIBE Fra skibe emitteres forskellige forureninger med udstødsgassen til atmosfæren. Disse dannes ved forbrænding af olie i skibenes fremdrivnings- og hjælpemaskineri. Maskineriet ombord i dagens skibe består i den alt overvejende grad af dieselmotorer, undtaget hurtigfærger hvor gasturbiner vinder frem. Fra skibets maskineri emitteres hovedsageligt følgende komponenter: Faststof (støvpartikler), kvælstofilter (NO x ), kuldioxid (CO 2 ), kulmonoxid. (CO), svovldioxid (SO 2 ), en række af uforbrændte kulstofforbindelser benævnt HC(Hydro rbon), spormetaller og Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH). Nogle af de nævnte komponenter er medvirkende til at øge drivhuseffekten, dannelse af fotokemisk smog, forsuring og forurening med spormetaller. Omtale af de enkelte forurenende komponenter skal ikke omtales her. 5. FARVANDENE OMKRING DANMARK Der er foretaget beregninger af energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark. Farvandene i dette arbejde er regnet som farvandet mellem den 6. og 16. længdegrad og begrænset nord-syd af Norge-Holland og Sverige-Polen. Dette regionale farvandsområde er valgt, da emissioner til luften udbredes vidt, hvorfor det ikke skønnes rimeligt kun at udregne emissioner der er udledt i dansk territorial farvand. Dansk territorial farvand er området ud til 12 sømil fra kysten, hvor dansk lovgivning er gældende. I de farvandsområder hvor dansk område grænser op til et fremmed territorial farvand, og hvor der er mindre afstand end de to landes samlede territorial farvand, deles farvandet 774 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 normalt efter det såkaldte midtlinie princip. For Store Bælt og Øresund gælder særlige regler da disse farvande er klassificeret som Internationale stræder, hvor alle skibe har ret til uskadelig passage. Energiforbrug og emissioner er beregnet for skibe der besejler farvandsområdet, der som vist mellem den 6. og 16. længdegrad. 6. BEREGNINGSMETODER Beregningerne er i princippet foretaget ud fra skibenes udsejlede distance og hastighed. Udfra disse parametre kan der når skibstypen og størrelsen er kendt udregnes et energiforbrug ved sejlads over en given afstand. I dette arbejde er energiforbruget for alle større færgeruter oplyst af de aktuelle rederier. Energiforbrug og emissioner vedrørende handelskibe udregnes udfra et udtræk af skibsbevægelser fra Lloyds Maritime Information Service (LMIS), og ved hjælp af Trafikministeriets beregnings model TEMA I TEMA 2000 modellen er det muligt at vælge i mellem et antal forud definerede skibstyper, men det er også muligt selv at definere et skib, ligesom hastighed og udsejlet distance kan ændres. Handelsskibene er langt den vanskeligste gruppe at regne på, idet disse skibes olieforbrug, rute og hastighed ikke er kendt. I farvandende omkring Danmark er der i år skibsbe- Trafikdage på Aalborg Universitet

4 vægelser af handlesskibe. Disse skibe besejler 7200 destinationer og der er kombinationer af ruter. Handelsskibe udsejler i 1999 i alt km. 7. OPDELING PÅ SKIBSTYPER Skibene der sejler i det angivne område er opdelt i 4 hovedgrupper: Færger Handelsskibe Erhvervsfiskefartøjer Fritidsfartøjer Færgerne er underopdelt i følgende grupper: Hurtig færger i indenrigsfart. Hurtigfærger i udenrigsfart. Konventionelle færger i indenrigsfart. Konventionelle færger i udenrigsfart. Ø-færger. Data om handelsskibenes bevægelser fås fra Lloyds Maritime Information Service (LMIS) der er i besiddelse af en stor database med alverdens skibsbevægelser. I LMIS database er skibene inddelt i nedenstående hovedgrupper: B C D F G L M O P R T U X Bulk carrier Bulk carrier, Bulk/Olie - Malm/Olie Uddybningsfartøjer Fiskefabriksskibe Stykgodsskibe Gastanker Specialtransportskibe, kvægskibe m.m. Specialskibe, kranskibe, depotskibe, kabelskibe m.v. RO-RO Undersøgelsesskibe Tankskibe Containerskibe Slæbebåde - isbrydere I beregninger af energiforbrug og emissioner er de ovenstående 13 grupper slået sammen i 3 hovedgrupper. Grupperne er sammensat på følgende måde: 1) B, C, L, O og T beregnes i princippet som bulk carrier. 2) G regnes som containerskibe, men med reduceret fart for de største størrelser. 3) D, F, G, M, P, R, U og X beregnes som containerskibe. 776 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 Disse 3 hoved grupper er endvidere inddelt i 5 grupper efter størrelse. I nedenstående tabel ses inddeling i størrelse og hvilke hastigheder der er regnet med i de enkelte grupper. Type Størrelse tdw Størrelse tdw Størrelse tdw Størrelse tdw Størrelse tdw. > regnes som Bulk carriers Container General Cargo Forudsætninger for TEMA 2000 beregninger af handelsskibe. 8. RESULTATER Færger Ved den samlede opgørelse af energiforbrug og emissioner fra færger i 1996 og 2000 fås følgende resultater. Parameter Enhed Energiforbrug PJ/år 27,5 18,8 SO 2 ton/år CO 2 ton/år CO ton/år HC ton/år NO x ton/år PM 10 ton/år Emissioner fra færger 1996 og Emissionerne fra færger i fart på danske havne. Udsejlet distance I nedenstående tabel angives den af færger udsejlede distance. For år 2000 vil der kunne forekomme mindre afvigelser, da der på tidspunktet for beregningen (august 2000) ikke forelå det endelige statistiske materiale vedrørende det faktiske antal afgange på de enkelte ruter. Færgetype 1996 km 2000 km Hurtigfærge i indenrigsfart Hurtigfærge i udenrigsfart Konventionel færge i indenrigsfart Konventionel færge i udenrigsfart Ø-færger Sum Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Udsejlet distance af færger i drift på dansk havn 1996 og Af tabellen ses, at der er sket en væsentlig reduktion af den udsejlede distance fra Dette skyldes hovedsageligt nedlæggelse af Store Bælts overfarterne p.g.a. åbning af Store Bæltsbroen. Antal færgeafgange (enkeltture) I nedenstående tabel angives antallet af færgeafgange i henholdsvis 1996 og For år 2000 vil der kunne forekomme mindre afvigelser, da der på tidspunktet for beregningen (august 2000) ikke forelå det endelige statistiske materiale vedrørende det faktiske antal afgange på de enkelte ruter. Færgetype 1996 Enkeltoverfarter 2000 Enkeltoverfarter Hurtigfærge i indenrigsfart Hurtigfærge i udenrigsfart Konventionel færge i indenrigsfart Konventionel færge i udenrigsfart Ø-færger Sum Antal enkeltture for færger i fart på dansk havn 1996 og Af tabellen ses, at der er en reduktion i antallet af enkeltture for færger i drift på dansk havn. Dette skyldes hovedsageligt åbningen af broerne over Store Bælt og Øresund. 8.2 Energiforbrug og emissioner fra handelsskibe i 1999 Udfra de aktuelt udregnede distancer er det muligt at beregne energiforbrug og emissioner. Herved fås følgende: Parameter Enhed 1999 Energiforbrug PJ/år 82 SO 2 ton/år CO 2 ton/år CO ton/år HC ton/år NO x ton/år PM 10 ton/år Energiforbrug og emissioner fra handelsskibe i Udfra den udregnede udsejlede distance for de enkelte handelsskibstyper er det muligt med TEMA 2000 at udregne energiforbrug og emissioner for de forskellige skibstyper og herefter summere disse tal. Herved fremkommer det totale energiforbrug og emissioner fra handelsskibene i dansk farvand i Det har ikke været muligt at foretage en sammenligning af energiforbrug og emissioner fra handelsskibe i perioden , da kriterierne for databasesøgningerne ikke har været ens. 778 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 8.3 Energiforbrug og emissioner fra erhvervsfiskefartøjer og fritidsfartøjer Resultater angives ikke separat i dette skrift for de 2 skibs klasser, men kun i fællesskemaet. 8.5 Samlet opgørelse over energiforbrug og emissioner fra skibe 1999/2000 og 1995/ /2000 Parameter Enhed Færger Handelsskibe Erhvervsfiskefartøjer Fritidsfartøjer Energiforbrug PJ/år 18,8 82,0 7,6 0,2 SO 2 ton/år CO 2 ton/år CO ton/år HC ton/år NO x ton/år PM 10 ton/år Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene dansk farvand 1999/ /1996 Parameter Enhed Færger Handelsskibe Erhvervsfiskefartøjer Fritidsfartøjer Energiforbrug PJ/år 27,5 * 6,9 0,2 SO 2 ton/år * CO 2 ton/år * CO ton/år * HC ton/år * NO x ton/år * PM 10 ton/år 900 * Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene dansk farvand 1995/96 Hvis ovenstående energiforbrug og emissioner summeres, fås at skibsfarten i de danske farvande resulterer i følgende: 1999/2000 Parameter Enhed Sum Energiforbrug PJ/år 108 SO 2 ton/år CO 2 ton/år CO ton/år HC ton/år NO x ton/år PM 10 ton/år Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark i 1999/2000. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Som det ses af ovenstående tabeller udgør energiforbrug og emissioner fra handelsskibe i 1999/2000 ca. 80% af det samlede energiforbug og emissioner. Da handelsskibe kommer fra alverdens lande er det klart at er det klart at begrænsninger skal aftales internationalt. 9. OVERSIGT OVER EMISSIONER For at have mulighed for at få indtryk af størrelsesordenen af emissionerne fra skibsfarten i farvandene omkring Danmark i forhold til andre kendte kilder, angives nogle af disse i nedenstående. I nedenstående tabel ses de årlige energiforbrug og emissioner fra Danmark som helhed, fra transportsektoren vej-bane-fly, sammenlignet med emissioner fra skibsfarten beregnet i denne rapport. Komponent Enhed Danmark totalt ** 1999 ton Transportsektor * 1998 ton Skibsfart i farvandene omkring Danmark ton SO 2 ton/år CO 2 ton/år NO x ton/år Energiforbrug og emissioner fra kraftværker, transportsektoren og skibsfarten. * Kilde: Statistisk årbog 2000, Vejtransport + Jernbane + Luftfart. ** UNECE Annual Emission report Det er af største vigtighed, at man holder sig for øje, at de beregnede energiforbrug og udledte emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark ikke alene kan tilskrives danske aktiviteter, men stammer fra skibe og færger fra alverdens lande, der besejler dansk farvand. Rapporten kan læses eller downloades i sin helhed fra: 780 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Miljøprojekt Nr. 597 2001 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Tom Wismann dk-teknik, Energi & Miljø Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Præsentation og Emne

Præsentation og Emne Præsentation og Emne Jeg er: Michael Wengel-Nielsen (Sekretariatschef) (færger) og (fragtskibe) Jeg skal tale om : Konkurrence på fremtidens godstransport Afgrænsning og konkurrence Ser alene på markedet

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Trafikdage på AUC 99 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen Danmarks Rederiforening Energiforbrug og emissionsforhold

Læs mere

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn

Emissioner fra skibe i havn Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2003 Emissioner fra skibe i havn Arne Oxbøl og Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Data om international lastbiltrafik i Danmark

Data om international lastbiltrafik i Danmark Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2015

MILJØREDEGØRELSE 2015 MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG

Læs mere

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm (23. oktober 2002)

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm (23. oktober 2002) Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om: Den fremtidige færgebetjening

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2014

MILJØREDEGØRELSE 2014 MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7

Læs mere

Skibsteknisk beregningsgrundlag

Skibsteknisk beregningsgrundlag Skibsteknisk beregningsgrundlag Udarbejdet af Hans Otto Kristensen Trafikministeriet 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 BEREGNINGSMETODE... 1 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse...3 Servicefart...

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data Emissioner fra skibe og deres helbredseffekter Skibsteknisk Selskab, mandag d.

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev.

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN - VVM Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Replik til Søfartsstyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

3.1 Udledninger fra transportsektoren

3.1 Udledninger fra transportsektoren Miljø og trafik 36 Miljø og trafik 3. Miljø og trafik Flere niveauer af miljøpåvirkning Transport bidrager til belastning af miljøet på flere niveauer: støj- og lugtgener, landskabspåvirkning, færdselsårer

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER René Taudal Poulsen, CBS Agenda 1. Historiske forandringer Hvad skabte forandring i dansk færgefart? Hvem

Læs mere

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. *UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. I bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

Læs mere

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter.

Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter. Startside Forrige kap. Næste kap. Energirapport Bygning af Storebæltsforbindelsen. Konsekvenser af ændring i øst-vesttrafikken. Copyright A/S Storebæltsforbindelsen, marts 1997 Storebæltsforbindelsen tager

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER Titel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. Der er tale om en

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith. Transportministeriet

Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith. Transportministeriet Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith Samfundsbegrundede ruter Staten () er ansvarlig for de samfundsbegrundede færgeruter: Rønne-Ystad og Rønne-Køge Samsø-Kalundborg Bøjden-Fynshav

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS DONG ENERGY HAZARD IDENTIFIKATION OG KVALITATIV RISIKO EVALUERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN FOR 6 VINDMØLLER VED FREDERIKSHAVN REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS Date of first issue:

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Visualisering af Lodsernes arbejde.

Visualisering af Lodsernes arbejde. Visualisering af Lodsernes arbejde. Der har været drevet lodsvirksomhed i Danmark i mere end 300 år. Danmark underskrev i 1857 Københavnertraktaten der forpligter Danmark til at sikre den fri ret til uskadelig

Læs mere

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark

Læs mere

Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal

Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal 1 / 11 1 Indledning Formålet med statistikken over passager- og færgefart er at belyse transport af personer og gods med

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W:

Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W: Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 418 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm Side 1 af 16 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus (bilagsmateriale) 1. Hovedkonklusioner fra Den tekniske analyse og Passagerpotentiale analysen 2004

Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus (bilagsmateriale) 1. Hovedkonklusioner fra Den tekniske analyse og Passagerpotentiale analysen 2004 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Århus og Samsø (bilagsmateriale) Magistraten mk 2.115 Etablering

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport

Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport Forfattere: Richard Kristensen, International Transport Danmark (ITD) Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat om de økonomiske omkostninger for Gilleleje-fiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område (jf. BEK nr. 391 af 16/04/2010,

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

LNG til Danske Færger A/S

LNG til Danske Færger A/S Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG til Danske Færger A/S Status for færgerne på Langelandsbæltet Maj

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods I medfør af 4, 5, og 34, stk. 4, i lodslov nr. 567 af 9. juni 2006 fastsættes: Afsnit 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1 Skærpelse

Læs mere

Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C. Miljøstyrelsen meddeler tidsbegrænset miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Aarhus - Kalundborg

Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C. Miljøstyrelsen meddeler tidsbegrænset miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Aarhus - Kalundborg Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C Miljøteknologi J.nr. MST-5103-00010 Ref. JEM Den 20. juli 2012 Miljøstyrelsen meddeler tidsbegrænset miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Aarhus - Kalundborg Søfartsstyrelsen

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3

Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3 Mols-Linien A/S Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3 NOTAT Rekvirent Rådgiver Underrådgiver Projektnummer 362150280 Att. Thomas Bisgaard Jensen Deputy Technical Director and ISM designated person

Læs mere