Delrapport Miljøledelse EMAS
|
|
- Ulrik Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Delrapport Miljøledelse EMAS Specielt i forhold til dambrug og små og mellemstore virksomheder Master Management System for ferskvandsdambrug Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet -1-
2 0. Indhold 1. Deltagere Indledning Forløb Baggrund Forløbet mod registrering Når certifikatet er i hus vedligehold Fordele og ulemper Diskussion og konklusion: Referencer...11 Bilag 1: Miljøhåndbog Bilag 2: Miljøredegørelse Vores Dambrug Denne delrapport er udarbejdet af Else Birk og Lisbeth Jess Plesner med input fradedeltagendeparter. 1. Deltagere Else Birk, Grauballe Fødevarerådgivning, Gjermosevej 11, Grauballe, 8600 Silkeborg, har stået for udførelsen af projektet om EMAS, der er en del af Master Management Projektet. Villy J. Larsen og Lisbeth Jess Plesner fra Dansk Akvakultur har deltaget i projektet. Villy J. Larsen har kun deltaget fra opstarten og indtil efteråret Følgende dambrug har deltaget i større eller mindre omfang i projektet: Rens Dambrug, Tingkærvad Dambrug, Blåkilde Damkultur, Gørding Mølle Dambrug og Ravning 1 Dambrug -2-
3 2. Indledning Miljøledelse/EMAS er et delprojekt i Master Management Projektet, der tager udgangspunkt i forsøgsordningen for modeldambrug. Projektet er finansieret af EU s Fiskerisektorprogram FIUF og Direktoratet for FødevareErhverv. I strategien for en bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur opfordrer EU Kommissionen til, at opdrætterne i højere grad tilslutter sig EU's frivillige miljøledelsesordning EMAS (Eco- Management and Audit Scheme). De danske myndigheder opfordrer ligeledes virksomhederne til at indføre miljøledelse i et eller andet omfang. Der har været en forventning om at EMAS-registrerede virksomheder ville få lempeligere vilkår for miljøtilsyn og miljøgodkendelse end øvrige virksomheder. EMAS vil samtidig gennem en iterativ proces være medvirkende til fastsættelse af de fremtidige miljømål for dambrugene. Der er ved udviklingen af rammerne for EMAS taget hensyn til, at det både skal kunne anvendes på traditionelle og højteknologiske dambrug. Samtidigt er der lagt vægt på at ledelsessystemet skulle opbygges så enkelt som muligt. Som bilag er vedlagt Miljøhåndbogen, der er tænkt som et eksempel på hvordan miljøledelse og EMAS kan opbygges og implementeres på et dambrug. Miljøhåndbogen vil være enkel at tilpasse til forholdene på et dambrug, hvor der ønskes indført EMAS. Miljøhåndbogen er udarbejdet som en smal håndbog, hvor der er taget højde for de nødvendige krav til EMAS, samtidig er den udformet så den let kan udvides med dambrugets egne procedurer for drift, egenkontrol og kvalitetsstyring efter ISO-standarden. Ligeledes er en skabelon for en miljøredegørelse for et dambrug vedlagt som inspiration. Ved en endelig certificering skal et dambrugs miljøredegørelse være offentligt tilgængelig. Desværre opnåede ingen af de involverede dambrug endelig EMAS certificering på trods af implementering af systemet og påbegyndt audit. Audit kunne ikke føres til ende, hvilket i det væsentligste må tilskrives det regelkaos som dambrugene forvaltes efter, samt manglende godkendelse fra Vejle Kommune. Havde godkendelsen været på plads ville EMAS-registreringen kunne være gennemført indenfor projektets tidsramme -3-
4 3. Forløb 3 traditionelle Dambrug hhv. Blåkilde Damkultur, Gørding Mølle Dambrug og Ravning 1 Dambrug og 2 modeldambrug hhv. Tingkærvad Dambrug og Rens Dambrug har deltaget i projektet. Derudover har Aquapri A/S deltaget i diskussioner og projektmøder. Tingkærvad Dambrug og Rens Dambrug har deltaget siden opstarten i 2006 og implementeret miljøledelsessystemet på dambrugene. De øvrige dambrug har ikke ønsket at implementerer miljøledelsessystemet. Projektet er startet op med informationsmøder med bl.a. deltagelse af ovenstående dambrug og en repræsentant for en EMAS-godkendt fiskeindustri. Der er blevet afholdt besøg på de 5 interesserede dambrug i opstartsfasen. Herefter er der afholdt en række projektmøder samt en hel del besøg på Tingkærvad Dambrug og Rens Dambrug i forbindelse med udarbejdelse af dambrugsspecifikke procedurer og implementeringen af miljøledelsessystemet. Der er der afholdt kursus i intern audit og miljørevision for projektgruppen, medarbejderkursus på dambrugene, samt 2 kursusdage om miljøledelse, kvalitet og lovgivning for alle interesserede. I projektets sidste del er miljøhåndbogens dokumenter lagt ind på et webbaseret dokumentstyringssystem. Systemet Nitob - er et enkelt og fleksibelt dokumentstyringssystem, der kan udvides med mere avancerede faciliteter i henhold til de behov, som måtte opstå. Nitob-delen er lagt ind som en service fra Grauballe Fødevarerådgivning, selve afrapporteringen er iht. ansøgningen foretaget i Word-dokumenter. Derudover har et af dambrugene deltaget i en Præ-audit foretaget af Bureau Veritas Certification i Fredericia. Desværre har samtlige dambrug haft problemer med at få godkendelser og tilladelser fornyet, således at alle dambrug under projektet har brugt mange ressourcer på dialog med myndighederne. Flere dambrug er endda under projektperioden være i forhandling om opkøb med Skov- og Naturstyrelsen. Problemerne omkring myndighedsforhold og det regelkaos som dambrugene forvaltes efter er også årsagen til, at det ikke under projektets tidsramme har været muligt at opnå en endelig EMAS-verifikation for nogen af dambrugene. 4. Baggrund EMAS er regler med gyldighed i alle EU-lande om, hvordan blandt andet private virksomheder kan dokumentere og forbedre det interne og det eksterne mil- -4-
5 jø og om, hvordan miljøoplysninger bedst muligt dokumenteres og kommunikeres. Ordningen er frivillig, den er efter introduktionen i 1995 revideret og kaldes i dag EMAS II. Den er beskrevet i Rådets Forordning nr. 761/2001 af 19. marts Kernen i ledelsessystemet er miljøledelse efter ISO14001:2004. Dertil lægger EMAS krav af mere eller mindre vidtrækkende omfang: En miljøkortlægning, en faglig efterprøvning under audit, en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, samt at man går et spadestik dybere i forventningerne til især medarbejderes deltagelse, miljømål og kommunikationen ud til omverdenen. Alle EMAS-registrerede virksomheder er listet på EU's hjemmeside om EMAS: På Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår flg: ( Miljøledelse efter EMAS indebærer at virksomheden: Gennemfører en indledende miljøgennemgang Løbende forbedrer miljøindsatsen ud over hvad loven kræver Fastsætter en miljøpolitik og målsætninger for miljøarbejdet Offentliggørenårligmiljøredegørelse Aktivt inddrager medarbejderne i miljøarbejdet For at blive EMAS-registreret skal en virksomhed kortlægge og gøre noget ved den direkte miljøbelastning fra dens aktiviteter og de indirekte miljøforhold fra produkter og serviceydelser. Fordele ved EMAS EMAS er det mest ambitiøse miljøledelsessystem en virksomhed kan blive certificeret til. En EMAS-registrering er derfor den ultimative blåstempling af virksomhedens miljøarbejde. EMAS har sit eget logo, som kan bruges fleksibelt i miljøkommunikationen. Logoet understreger troværdigheden af de budskaber virksomheden sender til interessenterne i eksempelvis annoncer, informationsbrochurer og på websteder. Udover at bidrage positivt til virksomhedens omdømme giver en EMAS-registrering også mere praktiske og kontante fordele: Den årlige miljøredegørelse erstatter det grønne regnskab som mange virksomheder ellers er forpligtet til at lave En EMAS-registrering betyder 15% rabat på gebyret for at bruge EU's miljømærke Blomsten. 5. Forløbet mod registrering Grundlaget for EMAS er dambrugets fysiske aktiviteter, der er udgangspunkt for: -5-
6 Miljøkortlægning Procedurer og skemaer Forbedringsprojekter Medarbejderinddragelse Miljøindikatorer Miljørevision Ledelsens evaluering Miljøredegørelse Aktiviteterne i dambruget kortlægges så overskueligt og enkelt som muligt i en indledende miljøgennemgang. Det drejer sig om forbrug af energi, råvarer, hjælpestoffer, frembringelse af affald, støj- og luftforurening og produktion af færdigvarer. Kortlægningen skal give overblik, så der kan træffes relevante beslutninger om forbedringsprojekter, f.eks.reduktion af forbrug af et hjælpestof eller reduktion af udledning. Alle, der arbejder på virksomheden har indflydelse på miljøet, derfor inddrages medarbejderne i de områder, de har indflydelse på. Der vedtages en miljøpolitik på det enkelte dambrug, som virksomheden forpligtiger sig til at arbejde hen imod. Eksempel på miljøpolitik kan være nedenstående: På vores dambrug vil vi opdrætte sunde ørreder af høj kvalitet under miljømæssigt og økonomisk bæredygtige forhold. Vi vil overholde gældende lovgivning og myndighedskrav. Vi vil arbejde målrettet mod en minimering af dambrugets ressourceforbrug set i sammenhæng med virksomhedens produktionstekniske muligheder og økonomisk formåen. Vores dambrug vil arbejde med løbende forbedringer og producere så miljørigtigt som det er teknisk muligt og økonomisk opnåeligt ved at: producere og forarbejde med mindst muligt ressourceforbrug, færrest mulige udledninger og under hensyntagen til omgivelserne. Forbedre miljøforholdene i takt med tilførsel af ny viden / teknologi, der er dokumenteret og teknisk / økonomisk tilgængelig. Forebygge forurening og uhensigtsmæssige påvirkninger af miljøet samt foretage løbende forbedringer. Motivere, uddanne og træne vores medarbejdere til at handle i overensstemmelse med miljøpolitikken og målene i virksomhedens miljøstyringssystem. Konstant at tilstræbe at fremstå som en spændende og tryg arbejdsplads. Virksomheden fastsætter miljømålsætninger og miljømål, dels for en længere tidshorisont, dels for en kortere tidshorisont på 1-2 år. Der kan i princippet vælges ét miljømål, men når virksomheden ikke dette mål vil EMASgodkendelsen falde. Der fastsættes derfor ofte flere miljømål. -6-
7 Der igangsættes forbedringsprojekter, hvis antal og omfang afhænger af miljømål og status i øvrigt, hvor virksomheden forpligtiger sig til at iværksætte tiltag, således at miljøbelastningen reduceres. Eksempler på miljømål kunne være at reducere strømforbruget, at reducere i kvælstofudledningen, reducere støjgener eller lignende. Miljømål skal være målbare, dvs. der skal angives en konkret værdi (%, kg eller lignende) som ønskes reduceret og tidsrummet, målet skal nås indenfor, skal angives. Der laves procedurer for miljøaktiviteter og registreringer, således at dambrugets miljøaktiviteter kortlægges, samt således at forbedringsprojekterne kan dokumenteres. I små virksomheder er det ikke alle procedurer, der behøver at være skrevet ned, det er tilstrækkeligt, at alle følger de samme retningslinjer og gør det, der skal gøres, på samme måde. Det skal til enhver tid kunne kontrolleres, at de nødvendige registreringer er foretaget og dokumenteret. Intern miljøverifikation (intern audit) gennemføres og dokumenteres, det samme gør ledelsens evaluering, hvor der gøres status for miljømål, miljøpolitik, klager og henvendelser, interne og eksterne audits, forbedringsprojekter m.v. I forbindelse med valg af forbedringsprojekter vælges der også, hvilke miljøindikatorer, der skal bruges til at beskrives miljøforholdene på dambruget i den rapport miljøredegørelsen som bliver offentligt tilgængelig efter EMASregistreringen af dambruget. En miljøindikator kan være forbrug af medicinfoder på årsbasis eller per kg produceret fisk, registreret på samme måde år for år, så det er muligt at sammenligne både indenfor dambruget og over til andre dambrug og erhverv. Miljøreduktion kan i forbindelse med miljøredegørelsen opgøres som totalt forbrug eller som forbrug pr. produceret enhed. Derudover kan registreringer også indekseres, hvis dette f.eks. ønskes af konkurrence hensyn. Alle disse aktiviteter skal gennemføres og dokumenteres på en måde, så de lever op til ISO14001 s krav til dokumentation og opbygning af systemet. Den første gang, en virksomhed skal registreres, eller hvis der er lavet væsentligt om på standarden, er det en god ide at få en udefrakommende person med kendskab til standarden og EMAS til at foretage en præ-audit ( som-om ). Denne præ-audit kan give gode vink om, hvor langt man er fra at leve op til EMAS. Krav ved EMAS udover ISO14001 Offentlig tilgængelig miljøredegørelse Ja Dokumenteret overholdelse af lovgivning Ja Åben dialog udadtil Ja Dokumentation og vedligehold af miljøindikatorer Ja Medarbejderinvolvering i løbende forbedringer Ja Mere omfattende miljørevision (intern audit) Ja -7-
8 Tilbage er nu at tage endelig stilling til EMAS-verifikationen, og derefter at tilrette efter de bemærkninger, der fremkom under præ-audit, samt hvad man selv har fået øje på undervejs. Under verifikationen vil både miljøhåndbogen, registreringer og data, ledelse og personale blive auditeret. Her er det vigtigt at huske, at ordningen er frivillig, så auditor vil udover at være garant overfor EMAS med hensyn til, at dambruget overholder kravene også spørge positivt ind til, hvordan man selv mener, der kan gennemføres forbedringer. 6. Når certifikatet er i hus vedligehold Efter at certifikatet er i hus fortsætter de sædvanlige aktiviteter, suppleret med registrering af miljødata, intern miljøverifikation, prioritering af indsatsområder. Miljøredegørelsen skal føres ajour hvert år og offentliggøres hver 3. år. Hvert år skal der foregå en årlig opfølgning på certificeringen, og efter 3 år skal der foregå en recertificering. EMAS-logo et kan nu anvendes af dambruget som signal til omverdenen om, at det har styr på forbrug af råvarer og øvrige ressourcer samt udledninger til miljøet. Logo et må ikke bruges direkte på produkter og emballage, men på brevpapir, miljøredegørelsen, miljøinformation der er godkendt af EMASverifikatoren. Da processen medfører overblik og klarhed over dambrugets påvirkning af miljøet, har myndigheder, interessenter, kunder og forbrugere nu EMASverifikationens garanti for, at der har været en uafhængig kontrol af de værdier, der findes i miljøredegørelsen og af aktiviteterne på dambruget. Den tillid som verifikationen medfører, og den klarhed og gennemskuelighed som miljøredegørelsens fremstilling giver, gør det muligt at få en objektiv og saglig debat om virksomhedens indflydelse på miljøet. 7. Fordele og ulemper Fordelene ved en EMAS-registrering: De miljøforbedringer, der foretages på dambruget, tager udgangspunkt i de helt konkrete forhold og målte værdier på dambruget. Miljøredegørelsen kan afdramatisere virksomhedens placering i den offentlige miljødebat. Det er hurtigere at svare på forespørgsler, da informationen er samlet og rutinemæssigt bliver bearbejdet. Miljøredegørelsens resultater kan blive en del af en benchmarking overfor andre dambrug samt anden fødevareproduktion, som dambrug sammenligner sig med. -8-
9 Det er motiverende for medarbejdere at arbejde med noget, der bliver offentliggjort. Medarbejdere kan give væsentlige bidrag til miljøforbedringer. Økonomiske besparelser kan være betydelige og i væsentligt omfang betale for etablering af EMAS. Mange virksomheder oplever, at de nu arbejder under dokumenteret tillid. Dvs. samarbejdet med myndigheder og omverdenen bør lettes pga. sagligheden og uvildigheden fra certificerende organ. Overfor kunderne (dvs. slagterier, og i sidste ende detailkæderne) er det, at være en EMAS-registreret virksomhed et signal om, at virksomheden ønsker at arbejde seriøst med virksomhedens fremtid, dens præstationer og også at den evner dette. Samme vurdering gælder for ISO-standarder og for kommercielle standarder. Nedskrivning af procedurer og rutiner giver ro på dagligdagen, både for nuværende og nyansatte medarbejdere og ledere. Det er lettere at skifte arbejdsområder i virksomheden. Dererogsåulemper: At indføre et dokumenteret ledelsessystem koster tid, kræfter og penge. Akkrediteret audit er forholdsmæssigt dyrt for en virksomhed med få ansatte. Dererfåpersoneratfordele kasketterne påienlillevirksomhed. Der skal afsættes tid til vedligehold og dokumentation. Bliver systemet ikke vedligeholdt kan det blive en klods om benet og en negativ faktor. Ledelsessystemer kræver overblik, fokus, vilje til systematisk arbejde og vedholdenhed, hvilket igen er lettere at håndtere for en større virksomhed med flere ansatte at fordele opgaver på. Motivation kan være krævende for alle efter hårde arbejdsdage. 8. Diskussion og konklusion Der er ikke tvivl om, at en EMAS-registrering vil være en endda yderst positiv begivenhed for et dambrug set i forhold til omverdenen. Der er også fordele, -9-
10 der mærkes reelt i hverdagen, når det store træk med indkøring af systemet er overstået. Det drejer sig om ro og overblik, man er forberedt, og har svar på rede hånd når der bliver forespurgt om dambrugets forhold. Det er fordele, som både leder og ansatte vil mærke. Erfaringsmæssigt giver den øgede tillid fra omverdenen også virksomheden mere tillid til egne præstationer. Konkrete besparelser pga. en målrettet nedbringelse af ressourceforbruget er også et væsentligt element. Spørgsmålet er så, om disse fordele, samt glæden ved at arbejde på / være leder af en virksomhed, der melder sig på den fremtidsorienterede bane opvejer ulemperne? Økonomien i udgifter til opbygning og vedligehold af system og til løbende audits kan som sådan ikke diskuteres, det er op til det enkelte dambrug at overveje, hvilke beløb man vil bruge på udvikling, og om man vil bringe udgifter til dokumentation og ledelse ind i udviklings- og driftsbudgetter. Meget vil afhænge af, hvordan dambruget tilrettelægger arbejdet med EMAS. Situationen med de få kasketter i det enkelte dambrug kan løses via flere veje. Øget medarbejderansvar og medarbejderinvolvering kommer naturligt, når systemet er taget i brug, og der vil stille og roligt ske en udvikling i retning af, at medarbejderne tager vare på flere af de opgaver, som driftslederen / direktøren tidligere varetog, eller medarbejderne får naturligt ansvar for nye opgaver, der kommer til. Dambruget kan involvere konsulenter og via dem få reel aflastning og sparring til det daglige og til systemet. Endelig kan dambruget indgå i et samarbejde med andre dambrug. Det kan være på mange niveauer, lige fra erfa-grupper, hvor man f.eks. kunne samarbejde om input til forbedringsprojekter på strømforbrug, til ledelsesmæssigt samarbejde, hvor der kan aflastes og sparres på det ledelsesmæssige plan. Nogle aktiviteter i EMAS / miljøledelse kan opfattes som noget, man gør for standardens skyld. Tager man sig tid til at tænke igennem, om aktiviteten kan bruges til at nedbringe ressourceforbruget og gavne virksomhedens daglige drift og ledelse viser det sig ofte, at aktiviteterne giver et positivt afkast og bidrager til at gavne virksomheden samtidig med at man lever op til kravene i EMAS. Ønskermanatarbejdemedetpc-baseretellerweb-baseretdokumentstyringssystem, er det vigtigt at afsætte tid til at fastlægge egne behov, herunder overveje fremtidsplaner, og at undersøge markedet før man beslutter sig. -10-
11 Vælge man som lille virksomhed at arbejde med miljøledelse, f.eks. EMAS, er det tilrådeligt at begynde med det nødvendige og ikke mere. Dvs. 1) de procedurer og registreringer som EMAS og lovgivningen kræver og 2) de mest nødvendige procedurer og registreringer for at driften fungerer. Når man oplever, at dambruget er blevet fortrolig med at arbejde med systemet tages yderligere procedurer ind efter behov. At lovgrundlaget og det tilhørende myndighedsarbejde er så kompliceret og tager så lang tid, er en medvirkende årsag til, at EMAS for mange dambrug er uoverskueligt. Det er en forudsætning for EMAS at retsgrundlaget er på plads. Såfremt EMAS skal være en succes for erhvervet, er det derfor en forudsætning at reglerne forenkles, således at det er muligt løbende at få retsgrundlaget på plads for dambrugene. Såfremt reglerne bliver forenklet vil EMAS dog kunne bidrage positivt, da EMAS vil medføre en systematik, forbedring og forenkling af en virksomhedsmiljøarbejde, hvilket skulle kunne medføre at miljøgodkendelse og miljøtilsyn ligeledes blev forenklet. Ovenstående kunne samles i følgende konklusion: Har man som virksomhed et ønske om og kan se fordelen i at arbejde med ledelsessystemer, dvs. at få skrevet måden man arbejder på ned, er det relevant at overveje at indføre EMAS eller andre certificerede ledelsessystemer. Har man som virksomhed ikke et ønske på egne vegne om at indføre ledelsessystemer, er det ikke aktuelt at overveje EMAS. 9. Referencer Rådets Forordning nr. 761/2001 af 19. marts
12 Vores Dambrug Dokumentlister 1 Miljøhåndbog 2 Miljøledelsessystem Evaluering og verifikation 3 Afvigelser og forebyggende handlinger Miljø og lovgivning Beredskab Indkøb og leverandører Skemaer DOK 00.00D Rev01 20
13 Vejledning til skabelonen Denne skabelon for en miljøledelseshåndbog er udarbejdet i regi af Master Management Projektet, Dansk Akvakultur. Skabelonen er udarbejdet ud fra følgende retningslinjer: Den skal kunne anvendes som et papirbaseret system. Den skal være så enkel som det er realistisk for et system, der skal kunne føre til en EMASregistrering af et dambrug. Den nye EMAS-forordning og EUs vejledninger retter sig mod, at også helt små virksomheder skal kunne EMAS-registreres, hvilket kræver at systemet opbygges enkelt og virksomhedsnært. Systemet er derfor næsten fuldt ud udarbejdet alene med de dokumenterede procedurer, der er nødvendige i et ISO14000-system. Dertil findes de yderligere forhold dokumenteret som EMAS kræver, og endelig er de centrale dokumenterede procedurer fra ISO9000 skrevet ind, dels for at danne en sund rygrad i systemet, dels for at lette en eventuel tilføjelse af kvalitetsstyringsdokumenter til systemet. For at forenkle arbejdet, findes der procedurer mærket F, som er procedurer, der kan anvendes som fælles procedurer for en gruppe af dambrug, hvad enten de er selvstændige eller en del af en koncern. Procedurer mærket D er procedurer, der er enten af naturlig nødvendighed eller krævet af standarden, skal være formuleret for det enkelte dambrug. Håndbogen er desuden opbygget, så det er muligt uden større ændringer, at tilføje, udvide eller opsplitte procedurer m.m. Når en ledelseshåndbog koges ned til det allermest nødvendige, vil der naturligt være områder, som det enkelte dambrug har behov for at få nedskrevet yderligere procedurer og instruktioner for, end denne skabelon indeholder. Jo større dambruget bliver, jo mere øges behovet for nedskrevne procedurer i stedet for primært at basere sig på mundtlig træning og videnoverførsel. Alle dokumenter ligger som enkeltfiler i Word, og er nummererede, så de i en mappe på pc en ligger i samme orden og rækkefølge som i håndbogen. Dette giver erfaringsmæssigt mulighed for at holde styr på et ret så stort antal dokumenter på enkel vis. Trenden indenfor ledelsessystemer i dag er at anvende pc-baserede dokumenthåndteringssystemer. Det er op til den enkelte virksomhed / det enkelte dambrug selv at overveje hvilken måde at arbejde på, der passer bedst til virksomheden og dens behov. Vigtigere er det som lille virksomhed fra starten at gøre sig klart, at det ikke er realistisk for én person at dække alle funktioner i en travl hverdag. Funktionerne produktion, miljø, EMAS/ISO og systemvedligehold bør dækkes af mindst 2 forskellige profiler for at få en tilstrækkelig bredde og sikkerhed i både miljøarbejdet og i vedligehold af systemet. God arbejdslyst!!
14 Dok.id. Titel Udgave Gyldig fra Faneblad 00.00D Indholdsfortegnelse D Dokumentoversigt (dette dokument) F Fortegnelse over ændrede dokumenter 1 MILJØHÅNDBOG 02.00D Forord D Virksomhed, organisation og ansvar F Dokumentation og krydsreference D Politikker D Mål F Ordliste D Oversigt over driftsrelaterede opgaver 2 PROCEDURE- OG INSTRUKTIONSHÅNDBOG 03.00F Ledelsens evaluering og kommunikation F Intern audit og efterprøvning F Fejl og afvigelser F Forebyggende handlinger F Miljøpåvirkninger, teknologi og miljøplanlægning F Mål og handlingsplaner F Lovgivning F Miljøredegørelse F Beredskabsplaner D Beredskabsplan Brand D Beredskabsplan Strøsvigt D Beredskabsplan Dieseludslip D Indkøb og leverandører 7 R F Arkivoversigt 8 R F Termofølere 8 R F Liste over kontaktpersoner 8 R D Hygiejne 8 R D Driftsregistreringer 8 R D Vandbehandling og brug af salt 8 R F Uddannelse og træning 8 R D Målinger og analyser 8 R F Ledelsens evaluering 8 R F Auditplan 8 R F Checkliste til intern audit 8 R F Checkliste til miljørevision 8 R F Auditrapport 8 R F Afvigelsesrapport 8 R F Forebyggende foranstaltninger D Dokumentoversigt 01.doc Print:
15 Dok.id. Titel Udgave Gyldig fra Faneblad R F Oversigt over miljøpåvirkninger 8 R D Oversigt over nøgletal for miljøpåvirkninger 8 R F Prioritering af miljøpåvirkninger 8 R F Tjekskema til vurdering af miljøpåvirkninger ved 8 ændringer R F Kriterier til prioritering af miljøpåvirkninger 8 R F Handlingsplan 8 R F Forbedringsprojekter 8 R D Miljøredegørelse 8 R F Afprøvning af beredskabsplaner 8 R D Krav til indkøbte produkter 8 R D Leverandøroplysninger 8 R D Oversigt over godkendte leverandører 8 Dambrugerby d. dd.mm.åå Ansv. Leder / Dir D Dokumentoversigt 01.doc Print:
16 Dok.id. Årsag til ændring Udgave Gyldig fra 01.01D Ændrede dokumenter 01.doc Print:
17 Vores Dambrug ApS er en selvstændig juridisk og økonomisk enhed som opdrætter regnbueørred / og som har klækkeri / forarbejder vores egen opdrættede ørreder til færdige produkter / andet. Vi lægger vægt på at opdrætte ørreder under hensyntagen til de påvirkninger af miljøet, som stammer fra driften af dambruget. Gennem kendskab til dambrugets miljøpåvirkninger ønsker vi at arbejde på at reducere disse. Vi har derfor valgt at benytte Dansk Akvakulturs Miljøledelsessystem til at indføre og vedligeholde et velfungerende miljøstyringssystem opbygget efter kravene i EMAS Forordning nr. 761 / Miljøledelsessystemet omfatter klækkeri / opdræt / forarbejdning / andet på følgende adresser: xx yy ( konkret afgrænsning af, hvilke aktiviteter, der ikke er omfattet) X-by den, 20xx Jens Jensen Direktør 02.00D Forord 01.doc Print:
18 Beskrivelse af dambruget Beskrivelse af dambrugets historie, herunder miljøhistorie.. Organisation Ejer Systemansvarlig Dambrugsmedhjælp Dambrugsmedhjælp Dambrugsmedhjælp Afløser Ansvarsfordeling Direktøren har ansvar for og beføjelser til at: - tegne virksomheden overfor kunder - fastlægge og dokumentere politikker og mål samt sørge for, at disse bliver forstået af hele organisationen - sikre, at dambruget overholder gældende lovgivning - vedligeholde organisationsplanen samt uddelegere ansvar og beføjelser som er nødvendige for at opnå de ønskede miljøforhold. - tilvejebringe de ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at systemet lever op til kravene i EMAS-forordningen Driftsleder / dambrugsmedhjælper har ansvar for og beføjelser til at : - foretage daglige registreringer Print:
19 - tilkalde elektriker og myndigheder iht. beredskabsplan -.. (konkrete opgaver og ansvar på dambruget) -.. Alle medarbejdere er ansvarlige for at: - efterleve gældende procedurer og instruktioner - informere nærmeste foresatte / Direktøren om forslag der kan forbedre miljøet eller om forslag til forbedringer af disse forhold - dambruget og bygninger til stadighed fremstår ryddeligt -. I den forbindelse har alle medarbejdere beføjelser til at: - standse igangværende arbejde ved mistanke om eller konstatering af miljøproblemer - afvise råvarer ved modtagelse, evt. efter kontakt til Direktøren -. Systemansvarlig er ansvarlig for at - ledelseshåndbogen er ført ajour i overensstemmelse med EMAS-forordningen og gældende lovgivning. - tilpasningen af ledelsessystemet i forhold til aktiviteterne på dambruget sker i overensstemmelse med retningslinjerne i EMAS-forordningen. Stedfortrædere: Stedfortræder for Direktøren er: NN Stedfortræder for øvrige medarbejdere er.. Print:
20 Opbygning Miljøledelsessystemet består af én håndbog, der indeholder de generelle procedurer i miljøhåndbogen og skemaer til registrering og dokumentation. Operationelle procedurer (instruktioner) findes efter behov som selvstændige procedurer eller som en del af skemaer til registrering. De generelle procedurer beskriver virksomheden og de grundlæggende rutiner, for at virksomheden lever op til EMAS-forordningen. Miljøledelsessystemet er derudover bygget op, så krav efter ISO9001:2000 kan indføjes i systemet. Kvalitetsforskrifter med videre kan indsættes i håndbogen efter dambrugets behov og efter samme retningslinjer som miljøledelsesprocedurer. Instruktioner er udfærdigede, så de som minimum omhandler miljøstyringsprocedurer i henhold til EMAS-forordningen. Arbejds- og forretningsgange, der ikke er krævet dokumenterede er samlet i oversigten Dokument 02.06D Oversigt over driftsrelaterede opgaver. I det omfang det er relevant for virksomhedens daglige drift er disse udbyggede som egentlige driftsprocedurer og indgår i håndbogen som selvstændige procedurer. Håndbogens sammenhæng over til DS/EN ISO14001:2004 og EMAS-forordningen fremgår af krydsreferencelisten sidst i dette dokument. Kvalitetsforskrifter fremgår ikke af krydsreferencen. Registreringer opbevares, hvor det er mest hensigtsmæssigt for virksomheden. En oversigt over arkivering af registreringer findes i Dokument R02.02D Arkivoversigt. Registreringer, der opbevares på harddisk sikres mod nedbrud og datatab, hvilket er beskrevet i dokument 02.01D Virksomhed, organisation og ansvar. Procedurebeskrivelse De generelle procedurer beskrives med følgende hovedoverskrifter: Formål, gyldighedsområde, ansvar, fremgangsmåde og afledte registreringer. Der gives henvisninger når det er relevant for forståelsen og for anvendelsen af håndbogen. Driftsrelaterede arbejdsrutiner, der er nødvendige for opfyldelsen af kravene til EMAS, er beskrevet i dokument 02.06D Oversigt over driftsrelaterede opgaver, hvor følgende dele beskrives: Område, Hvad skal gøres og dokumenteres, Hvem gør det og Hvor foretages registreringen. Beskrives egentlige arbejds- og driftsprocedurer udarbejdes disse som de generelle procedurer. Nummerering og opbygning Dokumenterne nummereres, så de ligger i samme rækkefølge i filmappen på pc som de fremgår af dokumentoversigten i Dokument 01.00D Dokumentoversigt. Procedurer og generelle tekster nummereres XX.YY.Z, hvor XX og YY er et fortløbende nummer og Z er enten et F (fælles procedure) eller et D (procedure som er specifik for det 02.02F Dokumentation og krydsreference 01.doc Print:
Figur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereIMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Læs mereCertificering ISO 14001:2015
Certificering ISO 14001:2015 Nr. Æ-1B, Rev. Dato: 29-8.2018 Sagsnummer: E-mail: Rekvirent: Adresse(r): Auditor Dato: 2017.0070.0006 co@sk-as.dk Søborg Køl A/S Brøndbytoften 13, 2605 Brøndby PBP 05-12-2018
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereEvaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet
2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereSystemets baggrund og indhold
Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange
Læs mereUdarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8
Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At
Læs mereProcedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2
Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne
Læs mereTitel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende
Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning
Læs mereTitel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende
Afvigelser, Afhjælpende, korrigerende og T6 03.09.07 Formål Formålet med proceduren er At konstaterede afvigelser, fejl og uklarheder i procedurerne bliver rettet ved at der iværksættes afhjælpende eller
Læs mereIntern audit Procedure nr.: 4.5.5
afsnit 4.5.5 Sidst rettet 01 09 2013 Side 1 af 5 Intern audit Dette er et kontrolleret dokument, som opdateres løbende. Den elektroniske version er den til enhver tid gældende. Indholdsfortegnelse 1 Formål
Læs mereV e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden
V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol
Læs mereISO Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed
ISO 45001 Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed Hvem er med Topledelsen Mellemledere Medarbejdere Eksterne Kunder Leverandører Besøgerne Outsoucering Kontractors Gevinst Styr på Arbejdsmiljøet Mindre
Læs mereLedelseshåndbog November 2013
Ledelseshåndbog November 2013 Side 1 af 3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for VandCenter Syd... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og beføjelser...
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereFælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens
Læs mereFULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC
Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer
Læs mereMiljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA
Miljøledelsessystem Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA 1.1 Ledelsens forpligtigelse Den administrerende direktør for IDA forpligtiger sig med sin underskrift på nærværende dokument til at leve op til
Læs mereISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence
ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereREFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang
REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG, Kl. 08:00 Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang Medlemmer Henrik Boesen Jacob Preil Andersen Katrine Yde Thomsen Fraværende Side 183 Indholdsfortegnelse 120. Gennemgang
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål
Læs mereMiljøstyring og transport erfaringer og redskaber
Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereDronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C
KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester
Læs mereGenerel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : xx UDKAST af 3/ Side : 1/6
UDKAST af 3/6 2013 Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond
Læs mereBilag 2 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden
Bilag 2 til 6.1 Sikkerheds Element Metoden 1 Bilag 2 Begrebsforklaring Tiltag og idéer er præsenteret i hovedtabellen og bilagstabellerne. Nogle af de begreber som er benyttet, kan det være nødvendigt
Læs mereProcedure for intern audit
Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til
Læs mereGenerel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6
Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter DANAK),
Læs mereLedelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014
Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse
Læs mereInfoblad. ISO/TS 16949 - Automotive
Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereAnalyserapport for Kvalitetsstyringssystem for Natur- og Miljøadministrationen
Analyserapport for 2013 Kvalitetsstyringssystem for Natur- og Miljøadministrationen 2 Indhold Indledning... 4 Brugertilfredshedsundersøgelse... 4 Kvalitetspolitik... 4 Opfølgning på kvalitetsmål for 2013...
Læs mereGenerelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3
Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,
Læs mereDANAKs strategi 2010-2014
DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.
Læs mereVejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse
Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter
Læs mereRevideret Miljøledelsesstandard
Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereLedelsens evaluering af kvalitetsledelsessystemet på Natur- og Miljøområdet 2011
Notat Dato: Marts 2012 Kopi til: Chefgruppen Teknik & Miljø Emne: Ledelsens Evaluering 2012 Teknik & Miljø Ledelsessekretariat Dato: 7. marts 2012 Sagsnr.: 2007/27755 Sagsbehandler: hdh Ledelsens evaluering
Læs mereDansk Erhverv Josefine Thrane Sletten Slotsholmsgade 1 1217 København K. Dato: 30-04-2013 Ref.: AHU. Kære Josefine Thrane Sletten
Dansk Erhverv Josefine Thrane Sletten Slotsholmsgade 1 1217 København K Dato: 30-04-2013 Ref.: AHU Kære Josefine Thrane Sletten Det er med fornøjelse, jeg sender vores rammeaftale vedr. certificering /
Læs mereIntern auditrapport for DI-Teknik A/S
Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik
Læs mereScreening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune
Screening af systemdokumentationen 11/8 2009 Skanderborg Kommune Auditteam: Ledende auditor Kim Hammersholt Hansen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold
Læs mereJammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.
Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på
Læs mereKvalitets- og miljøhåndbog. DEL 2 Procedurer og instruktioner. DEL 3 Kvalitetssikringshåndbog for leverancer
Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 1 Politikker og målsætninger Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 2 Procedurer og instruktioner Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 3 Kvalitetssikringshåndbog for leverancer Kvalitets-
Læs mereAkkreditering til certificering Nr. : AB 6 UDKAST Dato : Side : 1/5
Side : 1/5 1. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse ved DANAK s akkreditering af virksomheder i henhold til: a. DS/EN ISO/IEC 17065 Overensstemmelsesvurdering Krav til organer,
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereKvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5
Side: 1/5 1. AFGRÆNSNING OG FORMÅL Denne retningslinje fastlægger DANAK s fortolkning af kravene til faglig kompetence, som miljøcertificeringsorganer og miljøverifikatorer skal råde over ved miljøcertificering
Læs mereKvalitetshåndbog. for Smemek ApS
Kvalitetshåndbog for Smemek ApS Kvalitetsstyring Smemek ApS ApS Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4
Læs mereKvalitet og risikostyring
Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1
Læs mereQMS- håndbog Kvalitet og Miljø
QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret
Læs mereLedelsens evaluering 2009 Ledelsens evaluering nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for Natur- og miljøadministrationen
Ledelsens evaluering 2009 Ledelsens evaluering nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for Natur- og miljøadministrationen Indeholder Analyserapport nr. 2 Udarbejdet af: Hanne Bruun 07/2452 Ledelsens evaluering
Læs mereGodkendt Auditbilag for intern audit Bilag 13.3 ..199
Side 1 af 6 Detailplan for audit Formålet med intern audit i DanLinks kvalitetsstyringssystem er: A At undersøge om proceduren(e) i kvalitetshåndbogen beskriver arbejdet som det udføres i praksis. A At
Læs mereInformation om akkreditering til
Information om akkreditering til Certificering af produkter personer og ledelsessystemer Inspektion Miljøverifikation (EMAS) CO 2 -verifikation Akkrediteringsforløbet trin for trin XX 2016 DANAK Dyregårdsvej
Læs mereTaler vi samme sprog?
Taler vi samme sprog? hvordan? sikrer vi os at det vi taler om det vi forventer det vi igangsætter og det vi ordrer OGSÅ ER DET VI MODTAGER COPYRIGHT 1 Afstemme forventninger Kvalitetsspecifikationer Referenceemner
Læs mereOpfølgningsaudits, miljø og arbejdsmiljø oktober Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Århus Brandvæsen
Opfølgningsaudits, miljø og arbejdsmiljø 27. + 28. oktober 2011 Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Århus Brandvæsen Auditteam: Asger Højland Lorentzen (AHL), Ledende auditor arbejdsmiljø Karin Birgitte Hils
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereKvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS
Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013
Læs mereSøfartsstyrelsens audit af godkendte virksomheder
Søfartsstyrelsens audit af godkendte virksomheder Formål Formålet med audit er at vurdere, om virksomheden udfører det specificerede arbejde i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens retningslinjer, herunder
Læs mereTil ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. 2. maj Analyserapport for kvalitetsstyringssystemet på natur og miljøområdet
Til ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. Svendborg Kommune Centrumpladsen 7, 2. 5700 Svendborg Tlf. 62 21 19 04 Fax. xxxxxxxx www.svendborg.dk 2. maj 2012 Analyserapport for
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereGuide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014
Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability Udgivet august 2014 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet
Læs mereInfoblad. IATF Automotive
Side 1 af 5 IATF 16949 - Automotive Standarden IATF 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen i
Læs mereHenrik Tofteng A/S Divello A/S
A/S Divello A/S For audit d. 02.-08.08.2013 vedr. DS Certificering A/S Kollegievej 6 2920 Charlottenlund /Runetoften 14, 1 8210 Aarhus V Tlf.: +45 72 24 59 00 Fax: +45 72 24 59 02 Auditoplysninger Audittype...
Læs mereForventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?
Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver
Læs mereSærlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN
Certificering af virksomheder 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af tæthedsmåling af bygninger gennemført efter DS/EN 13829 anneks A.3 1 Forudsætninger for certificering
Læs mereVejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015
Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Læs mereCHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING
CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have
Læs mereEgedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde
Ledelsessystemcertificering 2015-apr-28 til 2015-apr-29 Certificeringens dækningsområde Hidtidigt gyldighedsområde: Sagsbehandling på natur- og miljøområdet Nyt gyldighedsområde: Administration og sagsbehandling
Læs mereSkanderborg Forsyningsvirksomhed
ISO Håndbog Skanderborg Forsyningsvirksomhed Vores kerneopgave er: Indvinding, produktion og distribution af drikkevand samt transport, rensning og afledning af spildevand herunder drift og vedligehold
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereKvalitetshåndbog. for. Forum Smede & VVS ApS
Side: 1 af 7; Titel: Kvalitetshåndbog Kvalitetshåndbog for Forum Smede & VVS ApS Side: 2 af 7; Titel: Kvalitetshåndbog Indholdsfortegnelse 1. Forord 2 2. Administrative informationer 2 2.1 Oplysninger
Læs mereVEJLEDNING. om kvalitetsstyringssystemer ved virksomhedsgodkendelse til indførsel og/eller fremstilling af
GÆLDENDE FRA DECEMBER 2017 VEJLEDNING om kvalitetsstyringssystemer ved virksomhedsgodkendelse til indførsel og/eller fremstilling af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Indhold INDLEDNING...
Læs mereKvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:
Læs mereIADK - SJ1 6. december 2012. Velkommen. Gruppe SJ1 21:36 1. - præsentation af hver enkelt deltager ved dagens møde
Velkommen Gruppe SJ1 Lasse Ahm Consult 6. december 2012 21:36 1 Program Kl. 10.00 Kl. 10.05 10.45 Kl. 10.45 12.00 Kl. 12.00 13.00 Kl. 13.00 13.30 Kl. 13.30 14.25 Kl. 14.30 Velkomst ved Lasse Michael Ahm
Læs mereKvalitetshåndbog. for SMEMEK
Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen
Læs mereScreening af systemdokumentationen. 23. juni Thisted Kommune
Screening af systemdokumentationen 23. juni 2009 Thisted Kommune Ansvarlig: Jan Støttrup Andersen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold til Lov nr.
Læs mereRisikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.
13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere
Læs mereInformation om DANAK-akkreditering til
Information om DANAK-akkreditering til Prøvning Kalibrering Medicinsk undersøgelse Certificering af referencematerialer Præstationsprøvning Akkrediteringsforløbet trin for trin December 2010 DANAK Dyregårdsvej
Læs mereDansk Energi Center A/S Karisevej Haslev
Kvalitetshåndbog for: Dansk Energi Center A/S Karisevej 72 4690 Haslev Scope: Salg, opstilling, service og vedligeholdelse af sikkerhedsventiler, køleanlæg, varmepumpe anlæg og solcelleanlæg. Fyldningstilladelse
Læs mereSikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB. April Version 1.0
Sikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB April 2008 Version 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mission... 3 3. Målsætning... 3 4. Dækningsområde og afgrænsning... 4 5. Ansvar og organisering... 4 6.
Læs mereVelkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2
Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereInformationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune
Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...
Læs mereRedegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem for natur- og miljøadministrationen, februar 2010
Sagsnr.: 2007/02235 Dato: Februar 2010 Sag: Redegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem for natur- og miljøadministrationen, februar 2010 Sagsbehandler: Mette Vestergaard Redegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem
Læs mereMiljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder
Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på
Læs mereInformation om auditering. Tidsfastsættelse Udpegning af ledende auditor Godkendelse
Side 1 af 5 1) Planlægning af audit (Kvalitetskoordinator). Tidsfastsættelse Udpegning af ledende auditor Godkendelse 2) Forberedelse af den enkelte audit (Her starter auditors rolle) Valg af auditorer.
Læs mereMiljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår
Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår 1 Forord Miljøledelse er vigtig for at sikre din virksomheds evne til at møde kundernes krav. Miljøledelse kan bruges i konkurrencen om kunderne
Læs mereMiljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor
Læs mereKvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS
Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen
Læs mereCertificering af ISO 45001
Business Assurance BUSINESS ASSURANCE Certificering af ISO 45001 SAFER, SMARTER, GREENER Lidt om mig Steen Christian Larsen Principal Lead Auditor Ansat 01-03-1995 Auditerer offentlige og private organisationer
Læs mereMiljøtilsynsplan 2013
Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...
Læs mere