Årsberetninger

Transkript

1 Årsberetninger

2 Indholdsfortegnelse Året der gik i SFO 2 Minikrogen 5 1. klasse 8 2. klasse klasse klasse klasse klasse klasse 27 Mantle 7. klasse 30 Musik 33 1

3 Året der gik i SFO I SFO en på Ryparken Lille Skole har vi mange tilbagevendende ugentlige tiltag. Disse omfatter bl.a. Ugens Leg og 3. klassesdag. Men derudover har vi også en fast torsdagstradition, nemlig svømning. Bag alle disse tiltag ligger mange pædagogiske overvejelser og drøftelser, og der ligger mange skjulte læringssituationer flere end man måske lige regner med. Først og fremmest sættes der en seddel op på SFO-opslagstavlen, hvorpå det pågældende barn skriver sig på, hvis han/hun gerne vil med. Allerede her ligger der en øvelse i at skrive sit eget navn og klasse, og derudover at læse listen igennem for at se, hvem der ellers har skrevet sig på til svømning. Der er plads til 14 børn på en svømmetur, og når det 15. barn kommer og gerne vil skrive sig på, lærer dette barn noget om at overskue og læse en liste, tælle hvor mange der har skrevet sig på, men også noget om først-til-mølle-princippet. En ting er sikkert! Når den næste uges svømmeseddel bliver sat op, har dette 15. barn skrevet sig på som den første. Det fedeste ved svømnin er at man kan lege andre slags lege end, når man ikke er i vandet. Silja Liv, 1. kl. Svømning er nemlig uhyre populært!!! Det er indlysende J Det er så populært at børnene skriver sig på listen allerede inden, de har tjekket med mor og far, om de kan. Derfor er der nogle børn, der må slette sig i sidste øjeblik, men her bruger vi muligheden til at hjælpe børnene med at lære at tjekke med deres forældre, om de kan/ikke kan tage med til svømning. Det at overskue en uge frem kan være svært for børnene. Svømning giver os en unik mulighed for at have en eftermiddag med et begrænset antal børn, som man får en god oplevelse med, og på den måde lærer lidt bedre at kende. Vi bruger også svømningen til at plukke nogle børn ud, som vi synes kunne have godt af en sådan tur. Fx har vi forsøgt at få børn med, som eksempelvis altid leger sammen med de samme børn, og på den måde åbner det pågældende barns øjne for andre legerelationer i SFO en. Disse venskaber, der knyttes på en sådan tur, varer i lang tid bagefter, og 2

4 de børn, der får øje på hinanden til svømning, har haft en god oplevelse sammen, og de vil skrive sig på svømning igen og igen. Andre børn, der har gavn af svømningen, og som vi nogle gange prikker til, er børn der mangler fysisk udfordring, eller som ikke er så fysiske i sig selv. Rutinen for torsdagssvømningen ligger helt fast. Det er også noget børnene nyder. De ved alle sammen, at hvis man skal til svømning om torsdagen, så skal man direkte efter sidste time tage overtøj på, svømmetøjet i hånden og gå ud til grænsen ved Gartnerivej. Man skal nemlig ikke til SFO-samling om torsdagen, hvis man skal til svømning. De skal have en gåmakker, og når de voksne (som de sidste) kommer ud til svømmerne, står de på rad og række 2 og 2 klar til at gå. For de ved jo godt, at jo hurtigere vi kommer af sted, jo længere tid har man henne i svømmehallen. Der er altid så mange sjove ting i vandet, som man kan lege med Ellen Marie, 1. kl. På sådan en svømmetur færdes vi i trafikken og i offentlige transportmidler, og der gøres altid et stort nummer ud af, at snakke med børnene om, hvordan man opfører sig i disse situationer. Vi har et sæt gå-i-trafikken-regler, som kan findes på skolens hjemmeside, men disse regler gennemgås altid som det første inden en svømmetur. Når vi går i trafikken går den ene voksne forrest og holder øje med trafikken, kigger bagud på børnene og sikrer sig at gåtempoet ikke er hverken for højt eller lavt. Denne stopper og så ved vejene og fører børnene sikkert over. Den anden voksne går bagerst og holder i særdeleshed øje med børnene. Der er aldrig længere mellem de to voksne end, at disse kan kommunikere med hinanden under hele turen. Når børnene skal køre med bus, taler vi tit med dem om, hvordan man sidder på sit sæde og taler med stille og korte stemmer til hinanden, så man tager hensyn til andre mennesker i bussen, samtidig med at der altid er plads til at grine af noget sjovt der skete i svømmehallen J Jeg glæder mig altid til at komme i svømmehallen, for så skal jeg lave en baglæns kolbøtte. Katinka, 1. kl. 3 Selve svømningen har også mange vigtige læringspotentialer for børnene. Der er de åbenlyse potentialer så som at kunne svømme, være fysisk, lege sammen osv. Der er også de mindre åbenlyse potentialer, så som at holde styr på alle ens ting lige fra gummistøvler til hår-elastikker. Vi har også regler for, hvordan vi opfører os i svømmehallen, og disse gennemgås også altid ved

5 indgangen til svømmehallen. Børnene har disse regler på rygraden, men derfor gennemgås de alligevel altid inden en svømmetur. Reglerne er, at man ikke må løbe inde i svømmehallen, man må ikke råbe, og man ikke må hoppe i vandet. 2 skridt inden vi kommer til svømmehallen rækker børnene hånden op, fordi de gerne vil fortælle reglerne til de andre også denne rutine kender de. Udover alt det ovenstående lærer børnene også vigtige værdier så som at hjælpe hinanden, som fx når pigerne hjælper hinanden med at rede hår og sætte elastikken i eller at hjælpe hinanden med at finde den sidste strømpe. De lærer at samarbejde, hvis fx en gerne vil op og sidde på en svømmeplade, og to andre skal holde pladen stille for, at den første kan komme op på den. Det sjoveste ved svømning er, at man kan svømme. Nanna, 1. kl. På den måde lærer børnene meget af en svømmetur. Mere end man måske lige regnede med, og måske også mere end der er beskrevet her. Vi har altid glade og trætte børn med hjem efter sådan en tur. Børnene nyder vores torsdagstradition, men dem, der måske nyder turen mest, er de voksne. Dette var en beskrivelse af en lille torsdagsbegivenhed med stor betydning for børn og voksne i SFO. Hvad sådan en tur kan og gør, og hvordan sådan en tur er med til at beskrive hele vores virke i SFO en året rundt. De to vandhunde; Bjarne og Anne J 4

6 Minikrogen Social trivsel i børnehaveklassen Børnehaveklasseåret er en afgørende del af det samlede skoleforløb. Det er i skolestarten, at sammenhold og samværsformer i klassen skal opbygges. Relationerne og det sociale samspil mellem børnene er afgørende for, at klassen kommer til at fungerer godt. Når børnehaveklassen starter, er det en helt ny gruppe, der skal etableres. Børnene kommer fra forskellige børnehaver med hver deres kultur og har med stor sandsynlighed mødt forskellige modeller mht. hvordan man løser konflikter og i det hele taget er sammen. De skal nu lærer at fungerer i et helt nyt fællesskab, og det kræver rigtig meget energi af dem. Jeg anser det som en vigtig del af mit arbejde, at være med til at skabe en fælles kultur for vores samvær i klassen, så alle føler sig tilpas og glæder sig til at komme i skole hver dag. I Minikrogen gør vi meget ud af, at børnene skal lære at vise hensyn og medansvar for den sociale trivsel i klassen og på skolen. Vi arbejder på, at børnene lærer at værdsætte hinandens styrker, men også at acceptere hinandens svagheder. Vi anerkender og tydeliggør det positive børnene gør og siger til hinanden. Forældregruppen har også et medansvar for at det lykkes. Det er betydningsfuldt, at forældrene 5

7 støtter op om klassens trivsel, de sociale arrangementer og det enkeltes barns trivsel. Vi arbejder med at skabe trygge rammer, hvor der er plads til forskellighed, og hvor alle tør udtrykke deres meninger og tør stille spørgsmål. Vi arbejder målrettet på fra start at skabe samhørighed i gruppen, så børnene lærer at samarbejde og i det hele taget at omgås voksne og kammerater på en ordentlig måde, således at de både kan yde og modtage i det sociale samvær. I arbejdet med det sociale samvær, bruger vi i perioder små teaterstykker, hvor de voksne dramatiserer eksempler på både acceptabel og uacceptabel samværsformer. Dernæst spørger vi børnene: Hvad skete der? Hvad handlede det om? Hvordan tror du, den og den havde det? Kunne man have gjort noget andet? Børnene har altid mange og kloge bud på, hvordan man kunne tackle en uheldig situation anderledes og de voksnes deltagelse er med til at øge deres kendskab til samværskulturen på skolen. I starten af skoleåret føler børnene hinanden på tænderne. De afprøver hinandens grænser, lærer hinanden at kende og finder ud af, hvem de har noget til fælles med. Senere på året snakker vi sammen om, hvem de ikke leger så meget med og børnene laver aftaler på kryds og tværs af etablerede relationer. Nogle gange kan det være med til, at skubbe til nye gode venskaber og Det er vigtigt allerede fra starten af skoleåret, at give børnene en ramme for, hvordan vi er sammen og hvordan vi taler sammen. Gode samværsformer kan lyde som en selvfølgeligheder for os, men det er det ikke i en ny børnegruppe. Det er vigtigt at sætte ord på, benævne kulturen el. omgangsformen. Og det er de voksnes ansvar, at grundreglerne bliver skabt i samarbejde med børnene. I arbejdet med at styrke det sociale fællesskab og den fælles kultur, bruger vi især i starten af skoleåret tid på samarbejdslege, opmærksomhedslege, huske- og koncentrationslege. Vi snakker om dril for sjov og dril for alvor. Hvordan kan man skelne og hvornår og hvordan kan det ændre sig? Hvad er en god ven og hvilke forventninger kan man have til hinanden? Hvad er en god klassekammerat? Vi snakker om vigtigheden af at krop og ord passer sammen, at man f.eks. ikke griner imens man siger stop! Ellers bliver man misforstået, de andre tror mere på kroppen end på ordene. Vi snakker om, hvad hver enkelt kan øve sig på, så man kan hjælpe sig selv og de andre. 6

8 Vi snakket med hele gruppen om, hvad de kan gøre, hvis noget er svært eller de selv eller deres kammerater er i konflikt. Der er masser af ressourcer i en børnegruppe og de vil gerne være med til, at tage ansvar for hinanden. I tidernes morgen eller da ruder konge var knægt, skrev jeg klassen regler ned og hængte dem op. Jeg synes ikke det havde den ønskede effekt, men mere blev et stykke papir der bare hang. I et forpligtende fællesskab udvikler de sociale konstellationer og samværsformer sig hele tiden og regler skal derfor justeres med jævne mellemrum, og det gør vi så. Det sker at børnene er i konflikter og det kan nogle gange virke som ubetydeligheder der udløser dem. Det er vigtigt, at man som voksen tager børnene alvorligt og forsøger at hjælpe dem med at forstå, hvorfor konflikten opstod og om de selv kunne gøre noget, for at den ikke udviklede sig. Børn i konflikt skal have mulighed for, at fortælle deres opfattelse af konflikten, uden at blive afbrudt. Får de det, er de som regel ikke så kede af det mere og kan nu henvende sig direkte til hinanden og ikke tale gennem den voksne. Målet er direkte dialog, hvor følelser og meninger kommer til udtryk, og det er oftest her børnene af sig selv når til en fælles forståelse af forløbet. Jeg tror børn har brug for hjælp, til at arbejde med deres relationer, samspillet og kontakten til andre mennesker. Vi skal som voksne turde guide dem og lære dem selv at finde løsninger, så de bliver mest mulig selvhjulpne og især mindre børn, vil gerne have de voksnes hjælp. Det kan være tålmodighedsarbejde, det kan være svært og det kan være tidskrævende. Frem for alt kræver det, at man ikke giver op og vender ryggen til børnenes konflikter, for så taber man klassekulturen på gulvet og kan starte forfra og det er langt mere tidskrævende og kræver mange flere ressourcer Konflikter er uundgåelige og en naturlig og nødvendig del af livet. Det kan vi ligeså godt se i øjnene. Kirsten Plank Olsen 7

9 1. klasse En tid til alt det, der rør sig. Det er ikke bare bogstaver og tal der rør sig, når man er 8 år og går i 1. klasse. Det er vennerne, weekendens bedrifter, klassefesten i næste uge, mor og far, legeaftalen i eftermiddag og dimsen til ens aller bedste og nyeste legetøj, der blev væk i pausen. Der er mange sten, der skal ryddes af vejen og mange livsvigtige budskaber, der bare må deles, inden man er klar til at overgive sig til matematikkens-, læsningens- og skrivningens kunst. Udfordringen i dette skoleår har været at skabe plads til det hele. Undervisning og læring på den ene side og børnenes lyst til at dele personlige oplevelser og tanker med os andre på den anden. Hvis børnene skal lære, at udskyde individuelle behov - så energien i klasseværelset i højere grad rettes mod den fælles opgave, den faglige læring, skal de have vished om, at der er tid til at blive set og hørt og tillid til, at der er voksne, der kan og vil hjælpe, når de har brug for det. Balancen mellem børnenes individuelle behov og den faglige læring, har været et meget vigtigt fokuspunkt i dette skoleår. Klassens faglige spredning har sammen med børnenes individuelle præmisser for, hvornår og hvordan man motiveres til en opgave, været en stor udfordring. Selvom børnene har en fælles læsebog med tilhørende arbejdsbog, er spredningen i klassen for stor til, at læse-/arbejds-bogen kan bruges som udgangspunkt for fælles undervisning. Det betyder, at børnene arbejder i mange forskellige arbejdsbøger og ikke følges ad side om side i samme tempo. Den fælles undervisning, tager derfor sjældent udgangspunkt i en bestemt opgave (side i arbejdsbogen), men i et fælles emne. Jeg prøver at tilrettelægge undervisningen således, at børnene får tid og mulighed for at arbejde videre i forskellig tempi. Nogen børn er 10 minutter om at komme ind i en opgave - andre er 10 minutter om at blive færdig - og det skal der tages højde for. Logbogen. Børnene skriver i logbog en gang om ugen. De svarer på 2-3 spørgsmål, som bliver lagt ind i bogen om torsdagen, når den kommenteres. Spørgsmålene er ikke fakta-spørgsmål med rigtig-/forkertsvar, men menings-svar eller temperaturmålinger på hvordan virkeligheden ser ud fra det enkelte 8

10 barns synsvinkel. Efterfølgende spørgsmål er eksempler, som børnene har svaret på i dette skoleår. Hvordan skal vi fejre jul i klassen? Hvem leger du med i pausen? Hvad interesserer henholdsvis børn og voksne sig for? Hvad synes du om Mantle? Spørgsmålene er som regel ledsaget af et par underspørgsmål. Jeg retter ikke i svarene, men kommenterer anerkendende og kvitterer med et klistermærke. Logbogsskrivningen opfylder flere gode formål: - Det støtter læseindlæringen at børnene arbejder med skriveprocessen. - Børnene skriver på deres eget individuelle niveau. De fleste skriver selv, nogen får en voksen til at skrive og tegner selv til og nogen svarer med hele sætninger eller enkelte ord. Det handler om at ytre sig. - Børnene bliver afsender af et budskab, som de er blevet bedt om at ytre sig om. Når logbogen afleveres, kan man få den læst højt i klassen - men det er helt frivilligt. De fleste synes, at det er en rar måde, at blive set og hørt på. - Logbogen fungerer som en lektie-formidlings-bog mellen skole og hjem, hvor forældrene kan følge med i hvilken arbejdsbog, børnene arbejder i. Derudover kan forældrene bagest i bogen følge med i deres eget barns LUS-trin. (LUS er et evalueringsredskab, der beskriver hvilket læseudviklingstrin det enkelte bare ligger på). Mantle of the Expert - en nationalpark i Kenya. Hvad har I lært i Mantle-forløbet? Et af svarene var: Vi har lært at samarbejde. Det er et godt svar, for det er det de har gjort. Samarbejdet om at finde fælles løsninger på et fælles problemer, i respekt for at vi er forskellige, har forskellige holdninger - og har ret til at være forskellige. 1. klasse legede at de var en nationalpark i Kenya. Undervejs var der mange konkrete opgaver, der skulle løses og mange problemer/dilemmaer, der skulle tages stilling til. F.eks. krybskytteri, overvågningskameraer, våben, dalende besøgstal i nationalparken og økonomisk underskud. 9 Herunder har jeg opsumeret de væsentligste udfordringer og gevinster ved at undervise på Mantle-måden. Udfordringerne: - Det kan være svært at få alle til at overgive sig til legen - når det nu bare

11 er noget vi leger. Især i starten af processen ligger der en stor udfordring I, at få børnene til at tage ejerskab til virksomheden. Det lykkedes for de fleste i løbet af perioden men ikke i samme tempo. - De børn der er syge, på ferie eller på madhold, vil gerne nå at lave de samme opgaver som de andre. Det kan være svært at få samlet op, fordi udgangspunktet for den videre proces er fælles (f.eks. et brev med et dilemma). Det er svært at gå tilbage i processen for at samle op så alle får lavet det samme. Når der var mulighed for at indskyde opsamlingstimer blev det lagt ind i forløbet. Det var ikke altid muligt. - Dagsordenen kan ikke altid være synlig for eleverne. Det er dagens oplæg, der skal føre os videre. - Nogen børn savner trygheden fra arbejdsbøgerne med dansk-faglige aktiviteter. Gevinsten : - Eleverne får mulighed for at arbejde i mange forskellige tempi. - Vi læser ikke for at blive bedre til at læse, men for at blive klogere på et problem eller på verden. Selvom rammerne er en kunstig kulisse eller et stillads, der holder sammen på et fælles udgangspunkt for undervisningen/læringen, bliver disse en meget vigtig årsag (motivitation) for at handle og løse opgaven. Vi skal løse problemet med f.eks. krybskytteri, fordi det vedkommer os - det bliver den dybere mening. Dybere fordi børnene synes, at det er deres nationalpark. Det er rigtigt motiverende for mange. - Det er en god måde at arbejde med retten til at have egne meninger og holdninger. Det er børnenes egne meninger/viden, der er de ressourcer, der skal bruges, til at finde en løsninger. Et godt eksempel er holdningen til våben. Nationalparken fik en mail fra nogle gæster, der følte sig utrygge ved at køre rundt i nationlalparken mellem alle de vilde og store dyr, fordi guiden ikke var udstyret med våben. En del af børnene syntes, at vi skulle lave nogle fede våben, så vi kan forsvare gæsterne og beskytte nationalparken mod krybskytteri. Men der var mange dilemmaer, der skulle diskuteres: Er det ok, at skyde dyrene? Er et menneskeliv mere værd end et dyreliv? Er det ok, at skyde krybskytter eller andre ubudne gæster? Konklussionen blev, at våben med bedøvelsespatroner var løsningen på vores problem. For mig var Mantle en fantastisk opdagelse. Jeg oplevede, at mange af børnene blev rummet på en anden måde end i den daglige undervisning. Udarbejdet af: Steen Dorumlu Christensen, klasselærer i 1. klasse. 10

12 2. klasse At være en del af et fællesskab Bare fordi man går på en skole sammen med en masse andre børn, er man ikke nødvendigvis en del af et socialt fællesskab. Et fællesskab kommer ikke af sig selv - det er noget man aktivt skal skabe og værne om hver dag. Også i 2. klasse. Musik Musik og sang er dejligt at være fælles om. Der er nogle sange vi bare kan allesammen. Både til morgensamling og i klassens musiktimer er det nemt at mærke når den bare er der. Alle synger med, det hele syder og bobler. Det er svært ikke at smile og børnene synes altid lige at vi kan nå een sang mere. Men man mærker også hurtigt når der er nogen der melder sig ud og eksempelvis ikke synger med. Det smitter desværre også. Så falder det hele til jorden med et brag. I 2. klasse gentager vi tingene til ALLE er med! Det er nogle gange slidsomt men absolut besværet værd. Det er ikke en mulighed at melde sig ud. I år arbejdede 2. og 3. klasse sammen om at sætte teaterstykket Engelbert H og den sidste chance op. Det var tydeligt at mærke at der under arbejdet blev knyttet bånd mellem de to klasser. Og fællesskabsfølelsen - stoltheden - over at have været en del af så stort et projekt, var heller ikke til at tage fejl af. Det hele lykkedes til sidst efter flere ugers hårdt arbejde og møje. Årets Mini-musik-festival blev desværre aflyst. Til gengæld var børnene meget opsatte på at optræde til skolens sommerfest istedet. Vi tog i den forbindelse hul på den skandinaviske sangskat og fremførte Kringsat af fjender og Vem kan segla foruten vind. Det var en fed fornemmelse at bidrage til festen, med indslag vi selv havde fundet på. 2. klasse meldte sig, på smukkeste vis, selv ind i kampen og bidrog til et brag af en fest. Sociale relationer i klassen Socialt set er 2. klasse generelt en ukompliceret klasse at være barn i. Børnene har mange gode legerelationer og skulle man føle sig lidt ensom er der hjælp at hente hos både børn og voksne. Men det kræver selvfølgelig at man selv siger noget eller byder ind på en ordentlig måde. Jeg har i perioder skrevet børnenes legeaftaler op på tavlen inden frikvarter. En gruppe børn vil spille fodbold, nogle vil øve en dans, andre vil tegne eller spille kort eller bordtennis. De børn der ikke selv byder ind bliver spurgt hvad de har lyst til. De modtager mange invitationer fra de andre børn og de 11

13 grupper der allerede er dannet er ikke mere faste end at der altid godt kan være plads til en til. Det er mere reglen end undtagelsen at de ensomme børn er ensomme fordi de selv melder sig ud - og ikke fordi de ikke må være med. Det fungerer godt for klassen at tale åbent om disse ting og børnene er meget bevidste om at de hver især har ansvar for det sociale fællesskab i klassen. Især pigegruppen har været udfordret i år. Men efter en række pigemøder med Kirsten har de fundet melodien igen. De synes stadig de trænger til pigemøder engang imellem, men mest fordi de er så hyggelige. Dansk Traditionen tro har skolens 2. klasse forfattet en lille pamflet til de kommende Minikrogs-børn. Dengang jeg gik i Minikrogen. Her har børnene skrevet memoire fra deres egen tid i Minikrogen. Ud over det danskfaglige arbejde har opgaven også indbefattet besøg i nuværende minikrog, samt mange gode samtaler med Kirsten om gamle dage (skoleåret !) De kan stadig huske dengang de fik deres pamflet tilsendt med posten. De kan stadig huske hvordan det var at skulle starte på en skole med mange andre store børn. De kan stadig huske at det var rart at der var nogle store børn der gerne ville lege med dem og byde dem velkomne. Det er en gave når det faglige arbejde i den grad går hånd i hånd med fællesskabet på vores lille skole. Børnene gik til opgaven med krum hals. De har ydet deres allerbedste for at de nye børn skulle føle sig velkomne på deres skole. Eleverne i 2. klasse har også foreslået at de til næste år vil have stjernestunder med den kommende minikrog, hvor de får lov at læse højt for dem et par gange om året. Den ide er naturligvis allerede skrevet ind i næste skoleårs årsplan. Hvis ikke det er at skabe og værne om givtigt fællesskab, så ved jeg ikke hvad det er! Klasselærer Henning Villumsen 12

14 3. klasse Det sociale liv i klassen Tværsdage Efter jul indførte vi 2 tværsdage i klassen tirsdag og torsdag, hvor børnene leger med andre end dem de mest er sammen med. Hensigten med disse dage er at modvirke at børnene kun leger i faste grupperinger og at sikre at alle har nogen at lege med. Desuden at bidrage til at de børn, som mest leger med kun et andet barn eller ganske få børn, udvikler flere legemuligheder, så deres legerelationer ikke bliver for sårbare. Det virker som om børnene er glade for ordningen. De børn, som ikke havde så mange forskellige at lege med tidligere, giver udtryk for at de nu har flere at lege med i pauserne, og at det går bedre med at finde venner. Som lærer er det også rart at opleve, at børnene er begyndt at få gang i flere lege på tværs i klassen, og at mange i klassen deltager i eks. fangelege, hvor piger og drenge leger sammen. Sprog og trivsel Vi har jævnligt talt om, hvornår man har det godt og trives i klassen. Vi har talt om vigtigheden og betydningen af at man søde over for hinanden, behandler hinanden pænt og er opmærksomme på at alle har nogle at lege med. I forbindelse med en samtale om trivsel i klassen, hvor vi talte om der var noget vi specielt skulle arbejde med, var klassen enige om at de gerne vil øve sig i at tale pænt til hinanden, også når man var uenige eller i situationer, hvor man ville sige nej til en kammerat. I forbindelse med denne snak om trivsel og sproget i klassen, aftalte børnene med hinanden, at de ville øve sig i at tale pænt og ikke bande og bruge nedsættende og hånligt sprog. Hvert barn skrev herefter en seddel, hvor de beskrev, hvad de hver især ville gøre for at bidrage til et ordentligt sprog i klassen og på skolen. Ture i klassen Glyptoteket I forbindelse med vores Mantle-emne forløb, var vi på Glyptoteket. Her havde vi en aftale med museets skoletjeneste. Vi fik en omvisning i museets udstilling om det gamle Ægypten og så bl.a. deres udstilling af mumier. Bondegårstur Vi har også været på besøg på en biodynamisk bondegård nær Dronningmølle i maj måned. Her havde vi en herlig dag med godt vejr. Vi klappede grise, malkede en ko og var med til at sætte løg på en af deres grøntsagsmarker. Tur til Zoo 13

15 Her i juni skal vi en tur i Zoologisk Have. Her skal vi have et arrangement med skoletjenesten om dyr på den Afrikanske Savanne. Det har været dejligt at være på tur med klassen. Det har virket som om, at børnene er glade for at få nye input og læring på andre måder end i klasserummet, og klassen har fungeret godt som gruppe og har været rare at have med på tur. Mantle of the expert - emneforløb i 3. klasse Efter jul havde vi et 3 måneders Mantle of the expert -emneforløb i 3. klasse. Den pædagogiske ramme var, at børnene var ansat i et rejsebureau med speciale i kultur-rejser, som fik til opgave at bistå Ægypten med et turistfremstød. Turistfremstødet havde til hensigt at skabe interesse og formidle viden om det gamle Ægyptens kulturelle seværdigheder. Vi fik til opgave at lave en udstilling om emnet, der skulle omfatte en landsskabsmodel og faktasider med historisk viden og billedmateriale. I dette forløb arbejdede vi primært med fagområderne: Geografi, historie, dansk, billedkunst og matematik. Forløbet bestod af forskellige faser med mange forskellige faglige aktiviteter. Her er et uddrag: Firmaopbygning: Vi startede emnet med at opbygge vores rejsebureau: Vi lavede en tidslinie over rejsebureauets tidligere succesfulde rejsemål. Alle børnene lavede en medarbejderbiografi, hvor de beskrev deres personlige rejseoplevelser. Derefter indrettede vi rejsebureauet med børnenes egne rejseplakater, og børnene lavede forskellige landes flag. I fællesskab fandt vi frem til navnet Mega Rejser. Herefter fremstillede børnene firma-skilte og nogle børn lavede firma-slogans. Aktiviteter i forbindelse med løsningen af vores firmaopgave: For at kunne løse vores opgave gik vi i gang med at søge viden om det gamle Ægypten: Vi læste faktabøger og søgte oplysninger på nettet. Vi så 2 film: Pyramider samt Jagten på Tutankhamons grav og var på den ovenfor nævnte tur til Glyptoteket. Som hjemmearbejde fik børnene til opgave at gå på biblioteket og låne bøger til deres faktasider om det gamle Ægypten. Børnene blev meget opslugte af at søge og nedskrive viden om det gamle Ægypten. De arbejdede meget engageret, og alle fik virkelig udviklet deres historiske viden og deres læse- og skrivefærdigheder. Faktasiderne rummede forskellige temaer: Nilen og dens betydning, dagligliv i det gamle Ægypten, 14

16 pyramider, mumier og balsamering, faraoer deriblandt Tut-ankh-amon, ægyptiske guder. Desuden om gravfund, hvor børnene forestillede sig at de selv var Howard Carter, der fandt Tut-ankh-amons grav. Herefter skrev de Howard Carters dagbog, som om de selv havde oplevet at være med på ekspeditionen. Nogle børn fremstillede desuden små form-bøger. Billed-aktiviteter: Børnene har lavet flere forskellige billedmæssige aktiviteter i forløbet. De har tegnet og desuden malet akvarel-billeder med motiver fra det gamle Ægypten f.eks. guder, pyramider, Tutankhamon, samfundspyramiden, hieroglyffer og dagligliv. Alle har fremstillet egne landkort over det gamle Ægypten, som de har malet i flotte farver og nogle har fremstillet små mumier og mumiekister. Forløbets afslutning Vi afsluttede forløbet med at invitere forældrene til at komme at se børnenes udstilling. Den omfattede bl.a.: En landskabsmodel med det gamle Ægypten og rumlige figurer eks. pyramider, palmer, kameler og både, som børnene selv havde fremstillet af papir. Desuden alle børnenes landkort, tegninger og malede billeder med motiver fra det gamle Ægypten. Nogle børn udstillede også deres hieroglyffer og tegneserier om det gamle Ægypten. Børnene lavede fremlæggelser i mindre grupper, og de fortalte om den viden de havde tilegnet sig i forbindelse med deres arbejde med faktasiderne om det gamle Ægypten. Det har været dejligt at opleve børnenes engagement og have tid til faglig fordybelse. Inger, klasselærer i 3. klasse 15

17 4. klasse Jeg har valgt at skrive om klassens sociale miljø i denne årsberetning. I første halvdel af beretning vil jeg forsøge at indkredse nogle af de udfordringer der har været, og i sidste halvdel af beretning vil jeg skrive om nogle af det arbejde jeg har gjort i forbindelse med klassens sociale miljø. Klassens børn Som i alle andre klasser består 4. klasse af en flok meget forskellige børn. Endvidere har vi fået en del nye børn i klassen i år, samt sagt farvel til nogle. Børnene er også blevet ældre. Det er tydeligt at mærke. Pigegruppen er meget homogen, de balancerer frem og tilbage og har flere legerelationer i gruppen. Drengene er også blevet ældre, men har dog mere forskellige personligheder. De tumler ikke så meget mere og er mindre fysiske end tidligere. De har alle nogle at være sammen med i klassen, men afspejler i højere grad at de har nogle de foretrækker fremfor andre. De er en skøn og broget flok, som jeg er stolte af og glad for at være klasselærer for. Udfordringer Som lærer skal man rumme alle de forskellige personligheder klassen består af, og samtidig skal man navigere i et felt, hvor man bliver nødt til at kræve, at nogle fælles spilleregler overholdes, for at det er muligt at være så mange mennesker sammen. Det individuelle barns behov står således konstant overfor fællesskabets behov. Spændingerne og udfordringerne opstår når disse behov ikke er sammenfaldende. Et barn kan føle sig skåret af i en klassesnak, føle at de ikke bliver set eller hørt i en bestemt situation, eller generelt uretfærdig behandlet, fordi en klassekammerat må noget, de ikke må. Dette sker ofte, da børnene ikke lige så selvfølgeligt som jeg, tænker på hele klassens behov. Jeg bliver derfor ofte talerøret for fællesskabet. Børnene er langt bedre til at acceptere dette i år, end de var sidste år, men det er en ting der stadig er en udfordring for nogle. Enkeltkonflikter imellem to børn fylder altid meget for det enkelte barn. Nogle gange så meget at det kan være svært at modtage undervisning. Nogle børn er dog bedre end andre til at ryste en konflikt af sig og indstille sig på undervisning. For nogle glider konflikten væk efterfølgende, og for andre skal den lukkes efter undervisningen. Ofte vil jeg forsøge at udsætte enkeltkonfliktsnakke, da der jo skal tages hensyn til hele klassen, men ind i mellem kan det være nødvendigt at sætte resten af klassen i gang med noget, mens man taler med et eller to enkelte børn. Lærere er forskellige og børnene skal kunne navigere mellem flere forskellige voksne. En vikar har ikke det samme kendskab til børnene, og handler ikke nødvendigvis, som de velkendte lærere. Her 16

18 skal børnene kunne udvise respekt og åbenhed overfor nye måder at gøre tingene på. Vi plejer er ikke et gangbart argument, hvis man står overfor en vikar. Når børnene har haft vikar i år har det været sværere for dem at opretholde den nødvendige disciplin ift. at modtage undervisning. I 4. klasse er det ikke ualmindeligt, at man begynder at eksperimentere med sproget. Rent faktisk begynder børnene ofte tidligere, men i 4. klasse begynder nogle i højere grad at tillægge sig sproglige udtryk og attituder, som kan bevirke at der kommer en hård tone indbyrdes. Ofte er det drengene, der fører an, og ofte dækker det selvfølgelig over en usikkerhed, og leg med sin identitet. Det rykker dog ikke ved, at der i et fællesskab skal være en tone som alle kan føle sig trygge og glade i. Det faktum, at vi voksne ikke oplever det i undervisningen, men har hørt at det kan finde sted på andre tidspunkter gør selvfølgelig, at børnene også godt selv ved, at tonen nok ikke altid er i orden. Det kan være svært at arbejde med, da det også er en hårfin balance imellem at nogle siger noget for sjov, og så kan det være helt i orden, men hvis det bliver sagt til andre, eller hørt af andre opfattes det anderledes. Der er nogle steder, hvor man ikke er i tvivl som voksen. Men kan det være ok, at blive så frustreret at man siger Fuck, hvis alle omkring en egentlig forstår ærgrelsen hos den enkelte? Eller er det ok, i dansk, at eksperimentere med bandeord, hvis man forsøger at finde ud af hvilken ordklasse de tilhører? Må man kalde hinanden skægge ting, hvis begge er indforstået og syntes det er skægt? Det sidste nye er jo at sgu ikke er et bandeord mere. Hvis det tager overhånd kan det mærkes og det uden at man kan liste nogle helt generelle og synlige tegn. Generelt stiller jeg mig selv spørgsmålet: Er til gene for det fælles klassemiljø? Sociale tiltag i årets løb Sidste år arbejde vi med konflikttrappen, og efterfølgende opfandt jeg konceptet De gode gerninger. Vi har ikke arbejdet med konflikttrappen i år, men ideen med De gode gerninger har jeg videreført, da mange børn udtrykte ønske om det. De gode gerninger tager udgangspunkt i at fokusere på det positive og det der fungerer godt, fremfor at tale om konflikter eller problemer. De gode gerninger udføres som en fælles klassesnak. Jeg beder børnene tænke på en klassekammerat, som har gjort noget som gjorde dem glad. Jeg skriver gerningerne ned, så udsagnene valideres. Eksempler på gerninger børnene nævner: jeg blev glad da x: inviterede mig med i lunderen, sagde at jeg måtte låne hendes farveblyanter, spurgte om vi skulle lave en legeaftale, hjalp mig med matematikken, spurgte om jeg ville følges med i klubben, delte sin sodavand med mig etc. Generelt er udsagnene præget af at børnene lægger vægt på, at de aktivt vælges til af en anden. Jeg sørger selvfølgelig for at alle børn skal nævne 17

19 en gerning og sørger også for at alle bliver nævnt. Nedskrivningen gør at udsagnene kan hentes frem og læses op senere. Man kan ikke være lige gode venner med alle. Men det er meget svært på vores lille skole at gå i en klasse, hvis man næsten ikke kan tale med hinanden. Metoden med at undgå hinanden, kan virke i en kortere periode, men hvis man generelt går og er meget irriteret eller vred på et andet barn vil det komme til at fylde meget, både indeni og i ens opførsel i klasserummet. Derfor har jeg ind imellem lavet en Smiley-log. Det er et stykke papir, hvor børnene hver dag afsætter et kryds på en linje (glad smiley i en ende sur smiley i den anden.) Krydset angiver hvor højt de har oplevet konfliktniveauet på dagen. Skægt nok har det ofte virket sådan at børnene er begyndt at grine lidt ad det, og de fleste krydser er blevet sat helt henne ved den glade smiley. For at drengene skulle åbne sig mere op overfor hinanden, lavede vi en øvelse, hvor de alle sammen skulle skrive alle drengenavnene på en seddel, og herefter skrive, hvad de var gode til. Efterfølgende lavede jeg en seddel til hver enkelt dreng, hvor jeg sammenfattede hvad de andre drenge havde skrevet. Det var meget positivt og viste dem at de andre drenge godt kunne se dem, og også vidste hvad de var gode til. En mor fortalte at hendes søn var kommet pavestolt hjem og havde hængt sedlen op på køleskabet. Børnene har også været med til at definere, hvad de syntes en god klasse er. De besvarede individuelt et spørgeskema om, hvornår det var godt at gå i skole, og hvornår det ikke var godt. Ud fra dette forsøgte jeg at løfte tingene til et generelt plan, samt igen, at fokusere på det positive aspekt. Dvs. hvis et barn havde skrevet jeg syntes ikke det er sjovt, når nogen tager min kasket, lagde jeg det ind i en kategori der hed: Vi skal være trygge (underpunktet var man spørger om lov før man tager andres ting.) Børnenes udsagn blev sammenholdt med de generelle udsagn for vise at det var deres regler, der bare var sammenfattet til generelle klasseregler. Alle reglerne kom op at hænge på en planche. Vi har oplevet at en dreng følte sig mobbet. Det føltes som at få en mavepuster, øv, hvordan kunne det ske når nu vi havde arbejdet så meget med mobning og godt klasseliv? Heldigvis blev vi voksne hurtigt opmærksomme på det der skete, og vi fik mulighed for at reagere 18

20 inden det udviklede sig mere alvorligt. Vi havde nogle alvorlige, fælles klassesamtaler. Efterfølgende blev børnene bedt om at lave et personligt udsagn, hvor de forpligtede sig på noget de ville gøre, hvis de oplevede det igen. Udsagnene blev hængt op på en plakat. Alle børnene tog det alvorligt, og dem der havde mobbet blev opmærksomme på, at det de måske bare havde gjort, for selv at have det sjovt, kunne ramme rigtig hårdt. Hvis man skal konkludere noget positivt ud fra en sådan oplevelse, var det at drengen efterfølgende blev rigtig glad, og fik langt flere legerelationer end tidligere. Samtidig håber jeg at det har været en lærerig oplevelse for klassen, om end det ikke var en af de sjove. Forudsætningen for et godt læringsmiljø afhænger bl.a. af lærer og elev-relationen. Det er svært at sætte en formel, hvordan man opnår en god relation med børnene, da det samspil der foregår, er kontekstafhængigt og yderst komplekst, og i høj grad også baseret på den enkelte lærers personlighed. I et stort fællesskab er der ikke altid tid til at høre de meget lange forklaringer. Jeg har dog gjort meget ud af at bruge tid uden for undervisningen til at lytte på børnene, og sammen med dem lave aftaler/planer for hvordan vi kan løse ting der er svære, eller bare brugt ekstra tid på at lytte til et barn der havde noget meget vigtigt på hjertet. Jeg mener at dette opbygger en generel tillid hos børnene til at jeg tager dem alvorligt. Ved at vise dem at jeg tager dem alvorligt bliver det omvendte også nemmere for børnene. Når man kender børnene godt og forholdet er forankret, er det nemmere med et enkelt øjenbrynsløft at få et uroligt barn til at være stille, hvorefter undervisningen kan fortsætte. Vikarer kan dog ikke nødvendigvis gøre det samme. Derfor har vi for øjeblikket strammet til når der er vikar. Vikarerne har fået at vide at de ikke skal acceptere børn, der vil diskutere undervisningen eller overdreven uro. I disse tilfælde vil eleven blive sendt ind i et andet lokale og vi involverer forældrene. Dette er en stramning vi kører i en periode, da børnene har brug for den konkrete ydrestyring, når der er vikar. 19