TEATER WORKSHOP: SIKKERHED I BYEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEATER WORKSHOP: SIKKERHED I BYEN"

Transkript

1 TEATER WORKSHOP: SIKKERHED I BYEN Afrapportering fra Workshoppen Offentlig sikkerhed i vores store byer: Hvordan finder vi nye løsninger på de aktuelle problemer gennem samarbejde? Workshoppen blev afholdt i huset i Huset i Magstræde, den 30. november, 2009, kl. 15:30 til 19:30. i samarbejde mellem CLIPS og Dacapoteatret. Workshoppens overordnede tema var, hvorledes man kan finder nye kreative løsninger gennem et bredt samarbejde mellem politi, kommune, politikere, beboere og unge. Til trods for at workshoppen naturligt tog udgangspunkt i diskussioner af konkrete problemer og erfaringer med forskellige løsningsstrategier, så var vores fokus på drivkræfter og barrierer for at forskellige offentlige og private parter kan arbejde sammen om at finde nye og kreative løsninger. Udover CLIPS PUBLIC SAFETY CREW og DACAPO TEATRET var der deltagere fra: Justitsministeriet: Politiet: Lokal politiet på Nørrebro SSP Nørrebro Den Kriminal-præventive afdeling (KBH politi) Det kriminal-præventive råd Lokalpolitiker KBH: SF KBH kommune: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Gadepulsen Socialforvaltningen Lokaludvalg (Nørrebro) Gadeplansmedarbejdere på Amager (Ungehuset) Unge Taskforcen Gade medarbejdere/ Projekter (ikke Kbh kom.): Sange fra broen Rababerlandet Ungdomsklubber: Ungdomsklub amager RCYN Unge: Fra Nørrebro Beboerforeninger AAB KAB Frivillige/foreninger: Natteravnene CLIPS Stakeholderpanel: Selve workshoppen bestod af to dele adskilt af en pause. Første del blev indledt med et kort fiktivt skuespil, der viste to drenge på 14 år fra Rosengården i Nyby, der keder sig og ender med at brænde en container af. Efterfølgende diskuterede nogle bekymrede beboere fra beboerforeningen mv. problemerne med de unge. Efter det indledende skuespil blev der lagt op til en kort diskussion af, hvorvidt deltagerne kunne genkende problematikkerne, samt workshopdeltagernes umiddelbare reaktioner. Efter denne korte diskussionsrunde blev der spillet et skuespil, der viste tre kommunale embedsmænd (kommunaldirektøren, kulturforvaltningens direktør, og arbejdsmarkeds- og socialdirektøren), som diskuterer de seneste problemer i rosengården. Efter dette andet skuespil blev 1

2 diskussionen givet mere fri dog struktureret af Dacapo teatret, der via de tre kommunal direktører gik rundt og bidrog til diskussionen eller blev inddraget af Claus, der fungerede som konferencier for hele workshoppen. Anden del af workshoppen efter pausen blev efter en kort opvarmningsøvelse indledt med at deltagerne blev fordelt i en række grupper, der skulle diskutere konkrete løsningsmodeller i forhold til de problemer, der var blevet diskuteret i første del af workshoppen. Efter en gennemgang af, hvad de forskellige grupper havde diskuteret, og hvad de var kommet frem til, blev der igen lagt op til en fælles diskussion mellem alle deltagerne. Workshoppen viste, at de grupperelaterede konflikter på Nørrebro brændte så stærkt igennem, at det fiktive rum, som skuespillet skabte, ikke kom til at organiserede diskussionen. Folk diskuterede situationen på Nørrebro og deres egne konkrete erfaringer. Alligevel tjente skuespillet til at skabe en god ramme og et godt anslag for workshoppen. Workshoppen blev optaget på video og et fælles gennemsyn af videooptagelsen førte til identifikation af en række barrierer og drivkræfter for samarbejdsdrevet innovation, der på mange måder spejler hinanden. Tilstedeværelsen af X udgør en barriere og fjernelsen af X eller det modsatte af X udgør en drivkraft. 1) Barrierer for samarbejdsdrevet innovation: Der skelnes i det følgende mellem kulturelle, institutionelle/økonomiske, organisatoriske og aktørrelaterede barrierer. Det er i parentesen anført hvilen type aktør, der har italesat barrieren. Kulturelle barrierer: 1. Kulturen i store byer: I de store byer er alt hypermobilt og forandringshastigheden er så stor, at det er svært at skabe tid og rum for systematisk refleksion over, hvad man kan gøre anderledes (kommune) 2. Negativ evaluering af besparelser: Innovation kobles ofte til ønske om besparelse og det er et problem. Besparelser er noget negativt og det smitter af på innovationsbestræbelsen (kommune) 3. Problemkonstruktion: Det er ikke alle steder i kommunen og i de forskellige kvarterer, at der er en følelse af at der er problemer og en brændende platform, der kalder på innovation (unge) 4. Multi-kulturalisme: Der er forskellige kulturelt betingede forståelser af samfundet, der vanskeliggør dialog og gør det svært at tage udgangspunkt i fællesskabet (politi) 5. Snævert fokus: Der er alt for meget fokus på problemløsning (få unge væk fra gaden) og for lidt fokus på vores langsigtede ambitioner på de unges vegne og hvad vi vil med de unge. Det hindrer kreativitet (kommune) Institutionelle/økonomiske barrierer: 6. Kort og langt sigt: Der mangler blik for at det innovation koster på kort sigt som investering på et område ofte kan spares andre steder på længere sigt (kommune) 2

3 7. Tilgængelige ressourcer: Der er generelt en del penge i systemet, men pengene er der ikke altid, når der er brug for dem, og der er problemer med kassetænkning (kommune) 8. Hierarkiske niveauer: Det er ærgerligt at nye penge på området ofte ryger ind i integrationsforvaltningens task force i stedet for ud til lokalområderne, hvor der er brug for dem til at skabe nye løsninger (skoleleder) 9. Anvendelse af ressource: Konsulenterne sluger for mange penge og burde fyres alle sammen (skoleleder) 10. Forskellige hensyn: Der er en modsætning mellem innovative løsninger som eksempelvis sociale klausuler, der fordyrer offentlige opgaver, og ønsket om effektivitet (kommune) 11. Arenaer: Der mangler steder hvor ressourcestærke unge kan komme på banen som ressourcer i løsningsprocesser (unge); mangler steder hvor flere forskellige parter lokalt kan møde hinanden og trække på hinandens ressourcer (politi); og mangler nogle måder at trække frivillige organisationer ind i indsatsen (politi) 12. Manglende fokus på netværk: Mangler i det hele taget nogen der har overblik over problemer, relevante aktører og ressourcer (politi) Organisatoriske barrierer: 13. Manglende mobilitet: Der flyttes ikke nok rundt på medarbejderne, sådan medarbejderne kommer mere ud af huset og deltager i forskellige former for samarbejde (kommune) 14. Silotænkning: For meget silotænkning indenfor forvaltningen hindrer tværgående samarbejde og dialog (forsker) og behov for meget mere koordination og udveksling mellem integration og uddannelse; også politisk opsplitning mellem forskellige borgmestre i København er et problem (kommune) 15. Territorielle grænser: territorielle grænser for projekter og indsatser (jurisdiktion) kan virke hæmmende på inddragelse af de unge: tager man kun dem med fra sit eget kvarter mister man vigtigt input (kommune); der mangler erfaringsudveksling med andre lokaliteter med samme problemer andre steder i landet forsker) 16. Ledelse: Medarbejderne i kommunen skal lære at være medledere af de processer de indgår i (forsker og skoleleder) 17. Hierarki og effektivitet: Hierarkiske organisationer og fokus på effektiv styring gør det vanskeligt for netværk at etableret et råderum og gør det vanskeligt at håndtere kompleksitet (kommune) Aktør-relaterede barrierer: 18. Forældre: Offentlige medarbejdere tror ikke at forældre og brugere kan være en ressource i innovationsprocesser (skoleleder); de virkelige svage indvandrerfamilier på ydre Nørrebro kommer ikke, når der holdes møde om lokalområdets fremtid (skoleleder); på indre Nørrebro er der dog mange ressourcestærke forældre (kommune) 19. Unge: ingen lytter til de unge og de er derfor ekskluderede (markarbejder); en del unge opfatter politi og offentlige ansatte som modstandere hvilket vanskeliggør samarbejde (ung); hvis man ikke viser, at man gider de unge, så gider de heller ikke os (kommune); unge gider ikke deltage i udformningen af tilbud og løsninger hvis de ikke for indflydelse (forsker); de unge kommer ikke hvis de ikke bliver hørt (ung rollemodel); svært at få pigerne hen i værestederne/ressourcecentrene og derfor svært at finde ud af deres behov - pigerne var der i begyndelsen, men blev ikke behandlet så godt og derfor holdt de op med at komme (ung rollemodel); andre steder er der flere piger og flere forskellige pigegrupper 3

4 (ung model); de unge har svært ved at formulere deres egne behov og har ofte begrænsede ressourcer og har derfor brug for voksne der vil dem og tager ansvar (skoleleder); det abstrakte sprog er en barriere for de unges deltagelse (kommune) 20. Professionelle: de professionelle behøver ikke længere alt det der 70 er rundbordspædagogik og dialogfora, da de i stigende grad ser brugerne som en ressource, møder dem i øjenhøjde og iagttager og responderer på deres behov (skoleleder); hvis man laver færre regler fra oven finder de professionelle på reglerne selv lokalt (kommune); de professionelles fagforeninger er med til at fastholde faggrænser og siloer (kommune) 21. Kommunale ledere: De aner ikke noget om hvad der sker i frontlinjen og på gadeplan 22. Politikerne: Politikerne har en cyklus med valgår der bremser villigheden til at tænke nyt og kreativt (skoleleder) 23. Idrætsorganisationer: Selv hvis de har plads og kapacitet så tør de ikke have med de unge at gøre, de er bange for at de smadrer det hele og at de mister deres egne medlemmer (ung rollemodel); der er nogle myter om unge indvandrere, som gør, at de ikke kan komme ind i visse idrætsfaciliteter (kommune) 2) Drivkræfter for samarbejdsdrevet innovation I det følgende forsøges de identificerede drivkræfter opsummeret under tre overskrifter: organiseringer/institutionaliseringer, unge og steder og logikker. Organiseringer og institutionaliseringer som drivkræfter: 1. Inddragelse af mange forskellige parter: Grundlæggende tales der i workshoppen (på baggrund af konkrete erfaringer) om inddragelse af mange forskellige offentlige og civilsamfundsmæssige parter (frivillige, foreningsmæssige, pårørende) etc. og slet ikke om inddragelsen af private parter (markedsbaserede). En væsentlig del af argumentationen om inddragelse handler om tre faktorer: 1) erkendelse af problemernes bredere (holistiske?) karakter; 2) erkendelse af nødvendigheden af inddragelse og medbestemmelse; og 3) erkendelse af forskellige parters (adgang til) ressourcer og forskellige kompetencer 2. Eksplicit inddragelse af frivilligsektor, foreningssektor og boligsektor: I forlængelse af ovenstående blev det fremhævet flere gange at en eksplicit inddragelse af frivilligsektor, foreningssektor og boligsektor udover andre offentlige parter var af central betydning. 3. Koordinering mellem disse mange parter: Igen i forlængelse af punkt 1 ved inddragelsen af mange forskellige parter var der et erkendt behov for en konkret koordinering mellem disse mange forskellige parter 4. Koordinering af eksisterende ressourcer: Igen i forlængelse af punkt 1 samtidig omhandlede koordineringen også spørgsmålet om mest effektivt at udnytte det offentliges forskellige artede tilstedeværelse (f.eks. via forskellige forvaltninger og etaters samtidig tilstedeværelse i f.eks. et byområde) i forskellige problemfelter. 5. Udviklingen af en praktisk arbejdsdeling mellem de inddragede parter: Igen i forlængelse af punkt 1 en erkendelse af at forskellige parter har forskellige ressourcer og kvalifikationer/kompetencer 6. Intra-administrativ koordinering i det offentlige: En indgang for borgeren og back office koordination på tværs således at nogen udvikler projekter (rammevilkår) og søger midler, mens andre bruger og leverer dem 4

5 7. Intra-administrativ kommunikation i det offentlige: I forhold til den intra-administrative koordinering er en eksplicit kommunikation vigtig da der eller let opstår mistillid, der bl.a. bunder i at forklare de forskellige parters funktioner - således der ikke opstå den store mistillid mellem fx praktikere og konsulenter. Samtidig er der en funktion i dette i forhold til kontinuerlig konflikt håndtering hvis muligt 8. Erkendelse og udnyttelsen af mikro-ressourcer samt netværksbaserede ressourcer: f.eks. vi har et lokale, vi har et musik anlæg, vi har en gammel minibus, to rollemodeller mv., udveksling af information, vi kr. til etc. 9. Tid og kontinuitet: Begge dele er vigtigt i samarbejdet mellem de inddragede parter dette skaber hold ånd og tillid Unge som drivkræfter 10. Aktiv inddragelse af de unge : Det vil sige det er nødvendigt at lytte til dem, give dem ansvar og medbestemmelse, men også sikre at der er tale om realistiske ønsker og valg (rammer) samt at de skal mødes uden negativitet og fordomme. 11. En aktiv erkendelse af de unge er forskellige: F.eks , 18+, drenge, piger etc. og dermed ikke har de samme behov og ønsker 12. Aktive handleplaner i modsætning social parkering: Ungdomsklubber der får de unge væk fra gaden skal ikke bare være parkering, men handlingsorienterede i forhold til, hvad der skal ske med fremtiden for de unge og den enkelte unge 13. Aktiv inddragelse af forældre: Det skaber gode resultater at inddrage forældre og andre ressourcepersoner for den enkelte unge (evt. de unges netværk) i løsningen af konkrete problemer 14. Overskridelse af fordomme (mellem unge og myndigheder): F.eks. gennem gensidige besøg og deltagelse i hinandens aktiviteter der giver gensidig kendskab, tillid og respekt. (f.eks. mellem politi el. brandvæsen og unge) 15. Udnyttelse af de unge som ressource personer: Unge som rollemodeller, som kontakt personer, som oversættere etc. bidrager til innovation Steder og logikker som drivkræfter 16. Skabelsen/udpegningen af fysiske steder: Behov for mødepladser og knudepunkter for forskellige parter, kontakter, ressourcer, kommunikation, netværker 17. Fra administrative logikker og opdelinger til problemorientering, geografisk orientering og 24-timers tænkning: Vigtigt med erkendelse af at sikkerhed og sociale problemer ikke nødvendigvis (snarer tvært imod) følger givende administrative opdelinger 18. Den positive dagsorden som afsæt for dialog handling: I modsætning til alene at fokusere på problemer og manglende/fraværet af ressourcer 5

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Hvordan arbejde innovativt med gamle problemstillinger? Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Hvorfor taler alle om innovation? 2. Hvad er offentlig innovation? 3. Forskellige slags innovation

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet

Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet Temaer: 1. Hvorfor er innovation på alles læber? 2.

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor (CLIPS Collaborative Innovation in the Public Sector) Samarbejdsdreven innovation er for eksempel når unge

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og kommunikationsafdelingen att. AC-konsulent Louise Holm Kristineberg 3 2100 København Ø 26.

Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og kommunikationsafdelingen att. AC-konsulent Louise Holm Kristineberg 3 2100 København Ø 26. Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden Formand Kirsten Elise Hove Skovbrynet 7 2880 Bagværd Mobil 23 26 03 10 E-mail:psykiatriforening.formand@gmail.com Hjemmeside: www.psykiatriforening.dk

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune

Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Rådmand Mai-Britt Iversen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Centerleder Denise Bakholm Center for Tværfaglig

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015

Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015 Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015 Hvad skal vi igennem i dag Rammerne for SU/MED-arbejdet Relationer og tillid Indflydelse SIDE 2 Rammerne for SU/MED-arbejdet Indflydelse

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Open Space workshop, Årsmøde 2011

Open Space workshop, Årsmøde 2011 Open Space workshop, Årsmøde 2011 Gruppe nr. 1 Spørgsmål 1 Hvor skal vi hen? Stærk faglig profil Blande os i debatten Ikke os og dem, men vi Øget egen kraft Deltag i lokalområdet Den gode historie Spørgsmål

Læs mere

Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing

Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Netværksseminar, Slagelse, 24. maj, 2016 Er der et liv efter NPM? I dag står det lysende klart, at New Public Management ikke er fremtidens ledestjerne

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:

Læs mere

Områdebaserede indsatser i København erfaringer, perspektiver

Områdebaserede indsatser i København erfaringer, perspektiver Områdebaserede indsatser i København erfaringer, perspektiver Lars A. Engberg, Afdelingen for By, Bolig og Ejendom, Aalborg Universitet København, lae@sbi.aau.dk Besøg fra Oslo i København, 16. januar

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42.

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42. Styregruppemøde REFERAT Onsdag 18. sep. 2013 kl. 17.00-19.00 - i s mødelokale, Egedalsvænge 37 st.tv. Tilstede fra styregruppen: Susanne Hjælm Nørregaard Afd. formand i Skovengen Birte Vestergaard Næstformand

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning. 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning. 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk 3BAR, Kubix og RUC v/ Check in Ud på gulvet Find en workshopdeltager, du ikke kender

Læs mere

SPIR. Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde mellem Slagelse Kommune og Psykiatrien Vest

SPIR. Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde mellem Slagelse Kommune og Psykiatrien Vest SPIR Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde mellem Slagelse Kommune og Psykiatrien Vest Job og Inklusion for mennesker med psykiske vanskeligheder 1. fase: Juni oktober 2013 Hvad ville vi undersøge?

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Det gode ældreliv også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet NUBU-konference nov Samarbejde på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet NUBU-konference nov Samarbejde på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet NUBU-konference nov. 2013 Samarbejde på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om og

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014 Indhold Hvordan I kan hjælpe os. Vores tilgang. De to spor i KOMspot. Spørgsmål og dialog. Hvordan I kan hjælpe os. Hvilke

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere