Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV)

Transkript

1 Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV) Thomas Fløcke, Hans Sønderstrup-Andersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax nfa@arbejdsmiljoforskning.dk DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

2

3 OVERVÅGNING AF FREMDRIFTEN I DET FOREBYG- GENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE PÅ VIRKSOMHE- DERNE (VOV) METODE- OG BILAGSRAPPORT Thomas Fløcke Hans Sønderstrup-Andersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2008

4 NFA-rapport Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV) Metode- og bilagsrapport Thomas Fløcke Hans Sønderstrup-Andersen ISBN: København 2008 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: ii

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Tidligere undersøgelser... 2 Handlingsplan VOV Projektets mål... 5 Design... 5 Pilottest... 9 Stikprøveplan Dataindsamling Formidling Organisering Økonomi Bilag Opbygning af spørgeskemaet Bilag spørgsmål Bilag Følgebrev Rykkerbrev. Brev til respondenter der havde modtaget forkert password Spørgeskema: Arbejdet med sikker og sundhed, til virksomhedens leder/arbejdsmiljøansvarlige Spørgeskema: Arbejdet med sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsrepræsentanten eller anden medarbejder Internetspørgeskema Bilag Virksomheder i pilottest Bilag Kommentarer fra telefoninterviews i forbindelse med pilottest. Bilag Arbejdstilsynets 49 branchegrupper Bilag Driftsstatistik (endelig pr. 25. april 2007). Bilag Analyse af forskel i svar fra A- og B-siden Bilag Indeksværdier fordelt på brancher iii

6 Bilag Tabel med konfidensintervaller for alle svar iv

7 BAGGRUND Med udgangspunkt i Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005, fremlagt af regeringen i 1996, er der blevet foretaget to undersøgelser af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV), med dataindsamling i hhv og VOV har begge gange været designet som en telefoninterviewundersøgelse blandt et stort antal virksomheder suppleret med et mindre antal arbejdsstedsbesøg. Hovedvisionen i Handlingsprogrammet for rent arbejdsmiljø 2005 var, at: Alle danske virksomheder bør udgøre en sikker, sund og udviklende ramme for kreativitet, kvalitet og produktivitet som konkurrencemæssigt udgangspunkt for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum. For at opnå perspektiv og dynamik i udviklingen af arbejdsmiljøet indeholdt Handlingsprogrammet desuden syv tværgående visioner for arbejdsmiljøet år 2005, som hele overvågningen var bygget op omkring. Der blev af Arbejdsmiljørådet nedsat et overvågningsudvalg, der fik til opgave at designe nogle redskaber med det formål at overvåge fremdriften inden for indsatsområderne. Overvågningsprogrammet, som overvågningsudvalget etablerede, omfattede følgende tre områder: 1 En overvågning af risikofaktorer og helbredsforhold/-skader på baggrund af eksisterende datakilder. 2 En overvågning af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på virksomhederne. 3 En overvågning af de øvrige arbejdsmiljøaktørers forebyggende aktiviteter. Overvågningen af det første område har været etableret længe før Handlingsprogrammets vedtagelse. Den bygger først og fremmest på Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og anmeldte arbejdsbetingede lidelser samt NFA s nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK). Overvågningen af det andet område begyndte i 2001 med den første VOV og anden VOV blev gennemført i Overvågningen af det tredje område har omfattet Arbejdstilsynets aktiviteter, BAR'enes aktiviteter finansieret af den såkaldte 80 procent-pulje, samt en registrering af de arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter. I arbejdsmiljøreformen af februar 2004 anbefales det, at der foretages en samlet overvågning af arbejdsmiljøområdet med udgangspunkt i de kilder der allerede eksisterer herunder belysning af de forebyggende aktiviteter der gennemføres på virksomhederne. Ligeledes er det fremført i strategien for den fremtidige overvågning, udarbejdet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe til koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen 1, at overvågningen gøres permanent og at de eksisterende kilder anvendes og evt. videreudvikles. Hvert år afgiver Arbejdsmiljørådet en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen 1 Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe vedr. koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen er sammensat af fageksperter fra Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. 1

8 på Arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som Rådet finder ønskelige 2. I relation til arbejdsmiljøovervågningen anbefales: Ministeren til at tage initiativ til styrket analyse af resultaterne fra arbejdsmiljøovervågningen med henblik på formidling og nyttiggørelse. I sin tilbagemelding på Arbejdsmiljørådets redegørelse skriver ministeren: Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at anvendelse af overvågningsdata er centrale i den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Der er således ikke tvivl om den samlede arbejdsmiljøovervågnings vigtighed og relevans i forbindelse med stadig at forbedre arbejdsmiljøet og at overvågning prioriteres højt politisk. Tidligere undersøgelser Den første undersøgelse af de forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne blev udført i Projektet bestod af et metodeudviklingsarbejde og gennemførelse af dataindsamling, afrapportering mv. Forud for anden runde af VOV blev der foretaget en evaluering af den første undersøgelse bl.a. med henblik på at tilpasse metode og design. Tilpasning af metode og design samt gennemførelse af anden runde blev foretaget i De to tidligere undersøgelser tog, ligesom resten af overvågningsprogrammet, udgangspunkt i visioner, der fokuserede på forbedring af arbejdsmiljøet inden for en række områder. De to første undersøgelsesrunder var designet som telefoninterviewundersøgelser kombineret med virksomhedsbesøg på et udvalg af de deltagende virksomheder. Rapporter fra de tidligere undersøgelser findes på og Se endvidere Arbejdstilsynets Overvågningsrapporter (ligeledes Handlingsplan 2010 Områder i fokus I det udredningsarbejde Arbejdstilsynet har gennemført i samarbejde med NFA og Arbejdsskadestyrelsen, blev der skabt et fagligt grundlag for stillingtagen til hvilke arbejdsmiljøproblemer og spørgsmål, der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter På denne baggrund pegede regeringen og arbejdsmarkedets parter på følgende fokusområder i redegørelsen Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af 2010 : Arbejdsulykker: Målsætningen er, at der skal ske et markant fald i arbejdsulykker og særligt i de alvorlige ulykker. Der skal være sket en reduktion på 20 % i 2010 sammenlignet med Nedenstående beskriver målsætningen vedr. virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: For at opnå den ønskede reduktion i ulykker, er det afgørende, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det er derfor også en målsætning for de kommende fem års indsats, at der i 2010 i sammenligning med 2005 skal være sket en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Det er ligeledes en målsætning, at der skal ske en markant stigning i virksomhedernes forebyg udtalelsen er en af Arbejdsmiljørådets fem hovedopgaver. 66 refererer til den paragraf i arbejdsmiljøloven, der giver Arbejdsmiljørådet ret og pligt til at rådgive ministeren. 2

9 gende handlinger i relation til arbejdsulykker. Den periodevist gentagne virksomhedsovervågning indeholder allerede en række indikatorer, der kan anvendes til at belyse målopfyldelsen. Det fremgår at VOV skal kunne afdække spørgsmål vedr.: 1 Anskaffelse og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr af maskiner og håndværktøj med tilhørende brugsanvisninger. 2 Ryddelighed og rengøring. 3 Forhold ved intern transport og ved arbejde i højder. 4 Personligt sikkerhedsudstyr. 5 Regelmæssige sikkerhedsgennemgange. 6 Instruktion og træning i brugen af maskiner og udstyr. Psykisk arbejdsmiljø: Det er målsætningen, at der skal opnås en forbedring i det psykiske arbejdsmiljø. Der skal via overvågningen følges en række indikatorer. Endvidere er det målet, at der skal ske en reduktion på 10 % i det sygefravær, der er knyttet til det psykiske arbejdsmiljø i 2010 sammenlignet med Nedenstående beskriver målsætningen vedr. virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: For at opnå den ønskede forbedring af det psykiske arbejdsmiljø samt den ønskede reduktion i sygefravær som følge af psykisk arbejdsmiljø, er det afgørende, at der sker en styrkelse af virksomhedernes forebyggende arbejde om psykisk arbejdsmiljø. Det er derfor også en målsætning for de kommende fem års indsats, at der i 2010, i sammenligning med 2005, skal være sket en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø. Den periodevist gentagne virksomhedsovervågning vil fra 2006 kunne indeholde temaer, der kan anvendes til at belyse målopfyldelsen. Det fremgår at VOV skal kunne afdække: 1 Tema om hvorvidt virksomhederne har inddraget en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering. 2 Tema om hvorvidt virksomheder, der har konstateret problemer i det psykiske arbejdsmiljø, også har opstillet en handlingsplan for løsning af problemerne i deres arbejdspladsvurdering. 3 Tema om, hvorvidt virksomhederne har gennemført aktiviteter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som fx trivselsundersøgelser, medarbejdersamtaler o. lign. Støj: Målsætningen er, at der i 2010 i sammenligning med 2005, skal være sket en reduktion på 15 % i hvor mange beskæftigede i støjbelastede brancher, der arbejder i høreskadende støj. Endvidere er det målet, at der skal være sket en reduktion på 10 % i antallet af beskæftigede der er udsat for generende støj i 2010 sammenlignet med

10 Nedenstående beskriver målsætningen vedr. virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: For at opnå den ønskede reduktion af høreskadende støj og sætte fokus på generende støj, er det afgørende, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det er derfor også en målsætning for de kommende fem års indsats, at der i 2010 i sammenligning med 2005 skal være sket en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støjdæmpning og akustik. Den periodevist gentagne virksomhedsovervågning indeholder allerede en række indikatorer, der kan anvendes til at belyse målopfyldelsen. Det fremgår at VOV skal kunne afdække spørgsmål vedr.: 1 Støjdæmpning af maskiner, håndværktøj og transportmidler 2 Brug af høreværn 3 Instruktion og træning 4 Hensyn til støj ved indkøb af nye maskiner og udstyr Muskel- og skeletbesvær: AMR vurderer, at der gennem de seneste tre år har været en betydelig indsats fra parternes og myndighedens side. De endelige resultater af denne indsats kendes endnu ikke. Det er derfor AMR s indstilling, at indsatsen mod tunge løft og EGA opretholdes til og med 2007 eller ind til resultatet af prioriteringen fra 2002 foreligger. Herefter finder AMR, at der inden for rammerne af den nye nationale handlingsplan, skal foretages en ny prioritering blandt risikofaktorer, der kan føre til muskel- og skeletbesvær med det mål at opnå en betydelig nedgang i det samlede sygefravær som følge af muskel- og skeletbesvær. 4

11 VOV 2006 Projektets mål Virksomhedernes egen indsats er, i forbindelse med opnåelse af de ønskede resultater af et handlingsprogram, en vigtig faktor. Effektiviteten af en prioriteret arbejdsmiljøindsats afhænger af flere forhold, bl.a. gennemtrængelighed og forståelse af budskab, vilje og evne til at efterleve budskabet. Det vurderes, at gennemslagskraften af en fokuseret indsats kommer til udtryk i virksomhedernes handlinger og i deres holdninger og viden om arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader. Formålene med undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde er således at kortlægge om virksomhederne internt er tilstrækkeligt aktive med henblik på forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Dette kræver, at virksomhederne konkret handler i overensstemmelse med lovgivningen og har en positiv holdning til forebyggelse og arbejdsmiljø og viden om relevante risici og hvordan disse reduceres eller elimineres. For at få et overblik over de forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter virksomhederne udfører gennemføres en stikprøveundersøgelse baseret på interviews med leder- og medarbejderrepræsentanter (A- og B-side), oftest sikkerhedsleder/-repræsentant, på et udvalgt antal virksomheder. A- og B-siderepræsentanterne udtaler sig således på vegne af virksomhederne. Design VOV2006 skal bidrage til den generelle overvågning af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne. Der er i undersøgelsen gjort brug af det udviklingsarbejde og de erfaringer der er gjort i de to første undersøgelser fra 2001 og Sammenlignet med de to første undersøgelser er der, af hensyn til ressourcer og udbytte, tale om et tilpasset design. Dette betyder, at undersøgelsen er designet som en spørgeskemaundersøgelse (postomdelt og internetbaseret suppleret med telefonisk rykker/interview) uden virksomhedsbesøg. Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål rettet mod generelle forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne; spørgsmål der, så vidt muligt, gør det muligt at identificere viden-, holdning- og handlingsaspekter i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og spørgsmål der kan afdække de forebyggende aktiviteter, der er knyttet til fokusområderne i 2010-handlingsplanen. Som foreskrevet i Overvågningsstrategien 3 indgår samtlige 49 branchegrupper i VOV2006. I VOVI og VOVII målrettede man undersøgelserne de særligt belastede branchegrupper, inden for hver af de syv visioner, hvilket betød, at 14 branchegrupper ikke deltog i undersøgelsen. Dette betyder, at der ikke umiddelbart kan laves sammenligninger mellem resultaterne af VOV2006 og de tidligere undersøgelser. VOV2006 er derfor en baseline måling. I samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet blev det besluttet, at undersøgelsens design tager udgangspunkt i virksomhedernes lovmæssige arbejde med APV og de emner der kan være 3 Strategi udarbejdet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe vedr. koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen. Gruppen er sammensat af fageksperter fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. 5

12 beskrevet i APV en. Det skal endvidere sikres at undersøgelsen belyser de spørgsmål der er givet via 2010-handlingsplanen. Det blev vurderet, at der kunne bruges enkelte spørgsmål af generel karakter, fra de visionsrettede spørgeskemaer i VOVII, i forbindelse med konstruktionen af spørgeskemaet til VOV2006. Der arbejdes med ét fælles skema i VOV2006. Der blev udvalgt velegnede spørgsmål fra VOVII til gentagelse i VOV2006 således, at der kan laves en beskrivelse af udvikling inden for relevante områder idet det blev vurderet, at parterne (Overvågningsudvalget) vil være særdeles interesserede i en sådan udviklingsbeskrivelse 4. Muligheden for, kun at interviewe A-side repræsentanter er blevet overvejet, idet erfaringer fra VOVII har vist, at der ikke er markant forskel i svar fra A- og B-siderepræsentanter, bortset fra visionsområdet psykosociale risikofaktorer, ligesom problematikken vedr. identifikation af B- siderespondenter samt muligheden for at designe et tilpasset/kortere spørgeskema (renset for faktuelle spørgsmål som vedrører stamdata mv.) til B-siden er blevet overvejet. For at imødekomme parternes ønsker blev det dog besluttet, at arbejde ud fra den velkendte model, hvor både A- og B-side interviewes og stilles de samme spørgsmål. For at opnå en undersøgelse med passende statistisk styrke på tværs af brancher og størrelsesgrupper er der udsendt spørgeskemaer (papir/elektroniske) til omkring virksomheder 5. Idet der interviewes en A- og B-siderepræsentant på hvert arbejdssted, udsendes der således i alt omkring spørgeskemaer suppleret med mulighed for internetbesvarelse. Kobling mellem VOV og NAK For at NAK- og VOV-data senere kan kobles, har håndtering af udtræk været begrænset til institutioner der lovmæssigt må arbejde med samkøring af CPR- og CVR-registerdata. Danmarks Statistik (DST) har derfor forestået udtræk af virksomheder og håndteret dele af dataindsamlingen. DST har formelt udsendt de skriftlige spørgeskemaer samt underskrevet følgebrevet, og de udfyldte skemaer er returneret til DST. Efter registrering mv. har NFA fået de udfyldte skemaer udleveret til scanning. Det er ikke muligt for NFA at identificere virksomheder/svarpersoner. DST har stor erfaring med interviewundersøgelser af denne karakter. De løser interviewopgaver med eget interviewerkorps for både private virksomheder og offentlige institutioner. Det gælder både indsamling af oplysninger, analyser og særkørsler af registre. DST giver mulighed for, at kombinere personoplysninger ved kobling af CPR-numre eller CVR-numre for virksomheder samt fordelinger på bl.a. brancher og geografiske områder. Undersøgelsesemner Med udgangspunkt i den lovmæssige APV og de områder der kan/skal beskrives i denne er der udarbejdet spørgsmål, der inden for hvert emne følger samme skabelon med enkelte undtagelser. Der er forsøgt at anvende enkelte spørgsmål til måling af udvikling fra VOVII (og VOVI i de tilfælde, hvor det har været muligt). Ifølge AT-vejledning D.1.1 er typiske påvirkninger og farer i arbejdsmiljøet: 1 Fysiske forhold: Fx arbejdslokalet, omgivelserne, støj, indeklima, vibration og belysning. 2 Ergonomiske forhold: Fx tungt arbejde, ensidigt, gentaget arbejde og arbejdsstillinger. 4 Samtlige branchegrupper indgår i VOV2006. Der bør i en beskrivelse af udvikling fra VOVII til VOV2006 være tale om sammenligning mellem de samme branchegrupper virksomheder/ respondenter er et estimeret antal. Det reelle antal afhænger af flere faktorer i forbindelse med udtræk af virksomheder fra CVR. 6

13 3 Psykiske forhold: Fx arbejdstid, tidspres, ensformighed, indflydelse, vold og alenearbejde. 4 Kemiske forhold: Fx arbejde med stoffer og materialer. 5 Biologiske forhold: Fx bakterier, vira og svampe. 6 Ulykkesrisiko: Fx fra arbejdsmaskiner, håndværktøj, færdsel, håndtering, brand og eksplosion. I samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet er det blevet vurderet, hvilke af ovenstående emner der egner sig til en generel undersøgelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde. I denne vurdering er de tidligere nævnte kriterier indgået, herunder de indikatorer der, i henhold til Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af 2010, ifølge parterne skal måles på i VOV2006. I bilag 1 vises en skitse af opbygningen af spørgeskemaet og i bilag 2 findes en gennemgang af de emner der ifølge 2010-oplægget skal måles på samt de tilhørende spørgsmål i VOV2006 spørgeskemaet der anvendes i den forbindelse. NFA s direktion har endvidere ønsket spørgsmål vedr. virksomhedernes håndtering af fastholdelse af ældre medarbejdere indarbejdet i spørgeskemaet. Kriterier for valg af spørgsmål (ikke prioriteret) APV-skabelon 2010-krav Egnethed til måling af fremdrift Viden Holdning Handling Spørgsmålets kontekst/aktualitet Antallet af spørgsmål Proces omkring udvikling af spørgeskema Der blev afholdt 3 tema-/udviklingsmøder med Kontor for effekt og analyse, Arbejdstilsynet, (primo 2006) hvor de overordnede rammer for udarbejdelsen af spørgeskemaet blev behandlet. Der har løbende været korrespondance, på detailniveau, mellem Kontor for effekt og analyse, Arbejdstilsynet og NFA s VOV-projektgruppe om metode, design og formuleringer. Det er NFA s vurdering, at der generelt har været enighed om valg af den overordnede metode (APVtilgangen), design og de nødvendige tilpasninger der har fundet sted, således at spørgeskemaet har fået en høj kvalitet og en passende længde. Udkast til spørgeskemaet er blevet behandlet hos fagfolk i Arbejdstilsynet og NFA har forholdt sig til kommentarer/bemærkninger. Spørgeskemaets metode/koncept, samt de enkelte spørgsmål er behandlet i Overvågningsgruppen på NFA. Videncenteret på NFA har bidraget med bemærkninger til formuleringer, sproglige kommentarer mv. 7

14 Peter Hasle, IPL/DTU har gennemgået skemaet og NFA har forholdt sig til bemærkninger/kommentarer. Spørgeskemaet er blevet testet på hhv. en industriarbejdsplads og en kontor-/adm. arbejdsplads. Spørgeskemaet har været præsenteret for NFA s direktion. Der er efterfølgende lavet enkelte justeringer på denne baggrund. Der er foretaget pilottest på omkring 200 virksomheder (se senere). Endelig er der foretaget en mindre tilpasning af spørgeskemaet i samarbejde med DST således at skemaet kunne anvendes til telefoninterview. Opbygning af spørgeskema Indledningsvis stilles der spørgsmål til overordnet identifikation af virksomheden og respondenten samt generelle spørgsmål relateret til virksomhedens organisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdet med APV. Yderligere blev der stillet spørgsmål vedr. fastholdelse af ældre medarbejdere og virksomhedens håndtering af informationsindsamling. Herefter stilles der spørgsmål relateret til konkrete handlinger inden for emneområderne; Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Fysisk belastende arbejde Støj Indeklima Kemikalier Som tidligere beskrevet er emnerne blevet udvalgt og prioriteret i samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets vejledning D om arbejdspladsvurdering, hvor typiske påvirkninger og farer i arbejdsmiljøet bliver præsenteret, er anvendt som inspiration. Umiddelbart er det blevet vurderet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet og NFA, at den information der er ønskelig vedr. virksomhedernes handlinger i høj grad drejer sig om at få afdækket, hvorvidt virksomhederne rent faktisk foretager sig nogle forbyggende handlinger inden for de i branchen relevante områder. Med andre ord, er virksomhederne aktive eller passive i forhold til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde? Spørgeskemaet er således udarbejdet med en række handlingsspørgsmål inden for hvert af de ovennævnte seks emneområder, så aktiviteterne inden for hvert område kan afdækkes. Svarmulighederne (de forebyggende handlinger) indenfor hvert emneområde er udarbejdet i samarbejde med Arbejdstilsynets fagpersoner, således at der så vidt muligt, er tale om en komplet/udtømmende svarliste. Dvs. de fleste relevante forebyggelsesinitiativer burde forefindes inde for hvert emneområde. Respondenterne har haft mulighed for at afkrydse hvorvidt arbejdsmiljøproblemstillingen indenfor det givne emneområde er irrelevante for den pågældende virksomhed, og er i så fald blevet bedt om, at undlade at svare på om virksomheden har forebyggende aktiviteter indenfor området. 8

15 Under emneområdet ulykker stilles der, ud over handlingsspørgsmål, også spørgsmål til afdækning af virksomhedens holdning til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der spørges afslutningsvis efter hvert emne til virksomhedens vurdering af tilfredsheden med den forebyggende indsats indenfor emneområdet. Det endelige spørgeskema (udarbejdet efter pilottesten) samt følge- og rykkerbrev findes i Bilag 3. Pilottest Spørgeskemaet blev sendt i pilottest d. 4. april 2006 til 200 virksomheder dvs. der var 400 potentielle respondenter. Virksomhederne blev udtrukket via Købmandsstandens Oplysnings- Bureaus (KOB). Der blev valgt en model, hvor der blev sendt skemaer ud i de branchegrupper med lavest svarprocent i VOV-II for at teste de værst mulige respondenter. Der blev udsendt to ens spørgeskemaer, to ens følgebreve og to ens frankerede svarkuverter i samme kuvert til alle virksomheder. I følgebrevet stod beskrevet hvorledes skemaerne skulle håndteres et skema udfyldes af virksomhedens leder (eller en repræsentant for ledelsen) og et skema udfyldes af sikkerhedsrepræsentanten (eller anden medarbejderrepræsentant). Pilottesten skulle give et billede af, hvor høj en svarprocent der kunne forventes med den valgte metode i den endelige undersøgelse. Endvidere blev spørgeskemaet testet for fejl mv. i samme forbindelse. Udtræk af virksomheder i pilottesten Ud fra en økonomisk betragtning blev det besluttet, at anvende KOB s database til virksomhedsudtrækket. KOB s database er baseret på CVR og suppleres løbende med opdateringer fra bl.a. TDC s databaser, oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og via interviews, således at adresser mv. er af nyeste dato 6. Dette vil minimere de muligheder for fejl i adresser der tidligere har været et problem ved de rene CVR udtræk, hvor oplysningerne er over et år gamle. NFA købte en etårig (gældende til marts 2007) brugerlicens til KOB, som gjorde det muligt selv at håndtere udtrækket via en web-baseret brugerflade. I bilag 4 ses antallet af virksomheder udtrukket til pilottesten fordelt på branchegrupper og størrelse. Udtrækket er ikke balanceret på branchegrupper og omkring halvdelen af virksomhederne er placeret i gruppen kontor og administration. Dette kan have betydning for svarprocenten. Efter ca. fire uger var der en svarprocent på ca. 12 %. Pga. den lave svarprocent blev et udvalg af respondenter kontaktet telefonisk med henblik på at undersøge årsagen til de manglede svar. Der blev kontaktet 38 virksomheder. Følgende undersøgelsesspørgsmål blev anvendt: 6 Ifølge KOB er der følgende interviewproceduren for dataopdatering: 1 Virksomheder med > 20 ansatte kontaktes to gange årligt for opdatering. 2 Virksomheder med ansatte kontaktes minimum en gang årligt for opdatering. 3 Virksomheder < 10 ansatte kontaktes ad hoc, idet der her ikke er sat særskilt mål op for minimum af interviews. Det tilstræbes at kontakte en væsentlig andel af disse en gang årligt. 4 KOB har herudover en feature på hvor virksomheder til enhver tid kan ændre egne data. 9

16 1 Har du/i modtaget skemaet? 2 Hvem skal jeg tale med om skemaet (bed evt. om den sikkerhedsansvarlige eller sikkerhedsrepræsentant)? i. (Bliver man stillet om til en anden person forklarer man at man er blevet stillet om og præsenterer sig igen) 3 Må jeg ha lov til at stille dig et par spørgsmål om selve spørgeskemaet? 4 Har du haft tid til at kigge lidt på skemaet? 5 Må jeg spørge hvorfor I ikke har svaret på skemaet? 6 Synes du skemaet virker relevant for din virksomhed? ii. (Hvis nej) Hvorfor ikke? 7 Hvad skal der til for at få dig til at svare på et spørgeskema? 8 Vil du deltage hvis der var tale om telefoninterviews (af ca. 20 min varighed) eller via internettet? I nedenstående tabel ses resultater af telefoninterviews med udtrukne virksomheder, der ikke har svaret på spørgeskemaet Antal respondenter Antal kontaktede 38 Antal Antal i % Antal gennemførte 29 76% Respons Modtaget skema 20 69% Ikke modtaget 9 31% Relevant 5 17% Ikke relevant 8 28% Manglende tid/for omfattende 15 52% Missing 1 3% Anden indsamlingsmetode Hverken Internet eller telefon 9 31% Telefon 1 3% Internet 5 17% Ingen forskel 4 14% Missing 34% Som det fremgår, svarer over halvdelen af de adspurgte der svarer at de enten ikke har tid (52 %), mens næsten hver tredje (28 %) svarer at de ikke finder spørgeskemaet relevant. I bilag 5 er gengivet uddybende kommentarer fra telefoninterviews. Handlinger på baggrund af pilottest Som følge af pilottestens resultat præsenterede projektgruppen på et møde med NFA s direktion d. 17. maj 2006, følgende muligheder for optimering af dataindsamlingen (nedenstående tabel). De forskellige løsningsforslag er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik og skønsmæssigt prissat af samme. 10

17 Muligheder Fordele Ulemper 1. Screening Post incl Telefon Pris Måske mange svar via post Høj pris ved lav svar% ved post Ubekendt antal telefoninterviews Mange telefonkontakter 2. Post Screening Post Telefon Pris Mere kontrol over antal telefoninterviews Måske mange svar via post Reduktion af telefonkontakter Mange elementer 3. Screening Telefon Nemmere at indhente svar Enkel metode Fast pris Pris Mange telefonkontakter 4. ALTERNATIV: Screening Telefon (REDUCERET stikprøve) Enkel metode Fast Pris For lille stikprøve? Det var projektgruppens indstilling, at der skulle arbejdes videre med en løsning på baggrund af mulighed 2. Denne vurdering blev delt af direktionen. Som følge af dette valg blev spørgeskemaet justeret til brug i forbindelse med telefoninterviews. Denne justering foregik i et samarbejde mellem DST og NFA. Der er tale om småjusteringer, der havde til formål at lette telefoninterviewernes arbejde. Stikprøveplan NFA og DST har i fællesskab udarbejdet retningslinjer for stikprøven. Undersøgelsen skulle indeholde ca virksomheder. Derfor var det målet, at udtrække 72 arbejdspladser i hver virksomhedsstørrelsesgruppe (3 grupper) i hver af de 49 brancher (bilag 6). Det vil sige stikprøven bestod af (49 x 3) 147 celler, og omfattede op til (3 x 72) 216 arbejdspladser i hver branche. 1. I de branchegrupper, hvor der i Danmark er mindre end 216 arbejdspladser, udtrækkes alle arbejdspladser. I branchegrupperne 1 (Metal-, stålværker og støberier), 3 (Skibsværfter), 26 (Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer), 37 (Svine- og kreaturslagterier), 38 (Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker), 39 (Konserves og drikkevarer), 41 (Mejeriprodukter og margarine) og 44 (Sygehuse) udtrækkes derfor samtlige arbejdspladser i Danmark. 2. I branchegruppen 99 (ukendt branche) udtrækkes ingen arbejdspladser. De resterende branchegrupper: 3. I de celler, hvor der er mere end 72 NAK-arbejdspladser, er der trukket en tilfældig stikprøve på 72 NAK-arbejdspladser. 4. I de celler, hvor der er mindre end 72 NAK-arbejdspladser, er der suppleret med en tilfældig stikprøve af andre arbejdspladser i Danmark tilhørende samme celle, så det samlede antal arbejdspladser bliver

18 Det totale antal udtrukne arbejdspladser bliver herefter: I de otte branchegrupper med under 216 arbejdspladser er der i alt arbejdspladser. I de resterende 41 branchegrupper udtrækkes 72 x 3 x 41 = arbejdspladser. I alt = arbejdspladser. Udtrækket blev dog en smule mindre, da der for en del cellers vedkommende ikke eksisterede det ønskede antal enheder. Der blev, som supplement, i de tilfælde hvor det var muligt, udtrukket ekstra enheder i andre celler indenfor samme branchegruppe. Den reelle bruttostikprøve blev herefter på arbejdspladser. Beskrivelse af stikprøvegrundlaget. I det nedenstående er DST s beskrivelse af stikprøven udarbejdet på baggrund af NFA s ønsker, jf. ovenstående, gengivet. Hovedtræk i stikprøvegrundlaget Hovedprincipperne var en todelt opdeling af stikprøveudtrækket. Trin 1 (NAK-virksomheder) På basis af en leverance på CPR-numre fra NFA af tidligere deltagere i arbejdsmiljøundersøgelser foretog DST en samkøring med den seneste registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og identificerede de virksomheder, som de var beskæftiget i pr. 1. jan Ligeledes blev virksomhedernes branche og størrelsesgruppe målt ved antal beskæftigede. Branchegrupperingen bestod af i alt 49 grupper, som efterfølgende blev revideret på grund af forskellige brancheændringer i DB03. Hovedprincippet var at virksomheder, som indirekte var tilknyttet NAK undersøgelserne skulle have første prioritet ved udvælgelsen dog skulle der i det omfang at antallet af virksomheder her oversteg det ønskede antal enheder inden for branchegruppen og størrelsesgrupper (1-4, 5-9 og 10- beskæftigede), ske en tilfældig udvælgelse. NFA udarbejdede en stikprøveplan hvor der inden for hver celle (3 x 49 = 147) skulle være mindst 72 arbejdspladser, d.v.s. som udgangspunkt udvalgt af arbejdspladser. Udvalget blev dog en del mindre, da der for en del cellers vedkommende ikke er 72 arbejdssteder. For branchegrupper med et betydeligt antal færre arbejdssteder end 72 virksomheder i den enkelte celle, blev der i flere tilfælde trukket ekstra enheder i andre celler inden for branchen, hvis det var muligt. Ud fra disse oplæg blev der i trin 1 udtrukket i alt arbejdssteder fordelt på de 49 branchegrupper og 3 størrelsesgrupper. På grund af ophør m.m efter d. 1 januar 2005, blev stikprøven efterfølgende reduceret til arbejdssteder med kobling til NAK virksomheder. Trin 2 Trin 2 bestod af udtræk fra DST s erhvervsstatistiske erhvervsregister af arbejdssteder, som man kunne supplere op til det ønskede antal arbejdssteder pr. celle. For en del celler var det dog ikke muligt samlet for de to stikprøver at få det ønskede antal enheder. Stikprøvegrundlaget var her arbejdssteder, hvor der var mindst én beskæftiget regnet i helårsbasis (i alt arbejdssteder). Den supplerende stikprøve udgjorde i alt arbejdssteder. Samlet udgjorde bruttostikprøverne i alt arbejdssteder. 12

19 Dataindsamling Kontaktprocedure Som følge af den valgte metode havde de udtrukne virksomheder mulighed for at blive kontaktet flere gange for at opnå svar. 1. Udsendelse af skema. Der blev udsendt to breve til hver virksomhed; ét brev stilet til virksomhedens sikkerhedsansvarlige/øverste leder og ét til sikkerhedsrepræsentanten/anden medarbejder. Hvert brev indeholdt ét spørgeskema, ét følgebrev og én frankeret svar-kuvert. Der blev opfordret til internetbesvarelse i følgebrevet, hvor der var oplyst link og adgangskode. Spørgeskemaerne til hhv. A- og B-side havde forskellige forsider for at lette håndteringen. 2. Telefonisk kontakt. Der blev telefonisk spurgt efter navne på respondenter. Der blev opfordret til internetbesvarelse eller besvarelse af tidligere fremsendt papirskema. 3. Der blev evt. udsendt nye skemaer til navngivne personer. 4. Telefoninterview. Der blev fulgt op på tidligere indgået aftale (pkt. 2) om telefoninterview. Det var i alle tilfælde målet at opnå interview, via brev, internet, telefon, med både A- og B- side. På virksomheder med 1-4 ansatte blev der dog ikke rykket når der var opnået én besvarelse, idet vore erfaringer viser, at der er store problemer med at opnå svar fra begge sider og det ville derfor kræve forholdsmæssige store ressourcer at opnå to svar i denne størrelsesgruppe. Hensynet til at opnå en generelt højere deltagelse af antallet af virksomheder har således vægtet højere end at opnå svar fra både A- og B-side. Muligheden for, at telefonintervieweren kan overtale de uvillige virksomheder til at svare på et reduceret skema er blevet overvejet. Denne løsning synes dog at være for vanskelig at håndtere. I forbindelse med tilpasningen af spørgeskema fra internet-/papirskema til teleforninterviewskema blev det, af hensyn til interviewets længde, aftalt at telefoninterviewerne ikke læser alle svarmulighederne op ved hver handlingsspørgsmål, men lader respondenten svare frit. Intervieweren placerede herefter svaret/svarene ved de relevante svarmuligheder. Interviewpersonerne havde ved disse spørgsmål frihed til at guide respondenterne ind på, hvilke svarmuligheder der ville være relevante. Indkomne svar, samt nægtere, fejladresserede skemaer mv. (på papirskema og internet) er løbende registreret af hhv. DST og NFA og de tilhørende referencenumre trukket ud af kontaktdatabasen. Svarprocenter Nettopopulationen udgjorde efter bortfald (virksomheden ophørt, flyttet - uden ny adresse i en del tilfælde reelt ophørt -, uden ansatte eller uden for branche) potentielle respondenter samlet for de 2 grupper (A- og B-side). Overordnet set vurderer DST, at der er tale om meget tilfredsstillende svarprocenter. Samlet er der mindst én besvarelse fra næsten 76 % af virksomhederne i nettopopulationen. Der er svar fra ca. 55 % på B-siden og ca. 59 % på A-siden. Som det fremgår af Figur 1 er omkring halvdelen af svarene indkommet på papirskemaer, mens der er kommet lidt flere svar ind pr. telefon (28 %) end via internettet (21 %). Specielt den telefoniske rykkerprocedure var central i denne arbejdsgang. Før denne var der indkommet ca besvarelser, men efter telefonkontakten kom der ca besvarelser via 13

20 postskema og internet samt yderligere ca besvarelser direkte via interviews. Bilag 7 viser svaropgørelse foretaget af DST. Resultaterne præsenteres på virksomhedsniveau. De steder, hvor der er opnået to besvarelser anvendes A-sidens svar. Der er således tale om, at omkring 80 % af besvarelserne på virksomhedsniveau kommer fra A-siden og 20 % fra B-siden. Der er foretaget en sammenlignende analyse af forskellen mellem A- og B-side besvarelserne. Der er tale om en mindre, men signifikant forskel i svar mellem A- og B-side. A-siden svarer en smule mere positivt inden for alle områder (se endvidere bilag 8). Udgangspopulation arbejdssteder Bortfald arbejdssteder Nettopopulation arbejdssteder Indkomne A og B skemaer Indkomne svar - arbejdssteder Internet 21% Postbesørget skema 51% Telefon 28% Svarprocent ((6423/8475)*100) 76% Figur 1: Svarprocent og fordelingen af svar. Databehandling Der er løbende foregået scanning af indkomne spørgeskemaer, overvågning af netbesvarelser samt foregået verificering af spørgeskemaer. Dataindsamling - Bortfald Som tidligere nævnt bestod bruttostikprøven af virksomheder. For hver virksomhed ønskes svar fra både sikkerhedslederen og en medarbejder (hvis der var et sikkerhedsudvalg så et medlem fra B-siden af sikkerhedsudvalget). Efterfølgende viste kontakten med virksomhederne at en del virksomheder faldt uden for undersøgelsens formål. Der var følgende 4 bortfaldsgrunde: Virksomheden ophørt 14