Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV)"

Transkript

1 Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV) Thomas Fløcke, Hans Sønderstrup-Andersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

2

3 OVERVÅGNING AF FREMDRIFTEN I DET FOREBYG- GENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE PÅ VIRKSOMHE- DERNE (VOV) METODE- OG BILAGSRAPPORT Thomas Fløcke Hans Sønderstrup-Andersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2008

4 NFA-rapport Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV) Metode- og bilagsrapport Thomas Fløcke Hans Sønderstrup-Andersen ISBN: København 2008 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Tidligere undersøgelser... 2 Handlingsplan VOV Projektets mål... 5 Design... 5 Pilottest... 9 Stikprøveplan Dataindsamling Formidling Organisering Økonomi Bilag Opbygning af spørgeskemaet Bilag spørgsmål Bilag Følgebrev Rykkerbrev. Brev til respondenter der havde modtaget forkert password Spørgeskema: Arbejdet med sikker og sundhed, til virksomhedens leder/arbejdsmiljøansvarlige Spørgeskema: Arbejdet med sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsrepræsentanten eller anden medarbejder Internetspørgeskema Bilag Virksomheder i pilottest Bilag Kommentarer fra telefoninterviews i forbindelse med pilottest. Bilag Arbejdstilsynets 49 branchegrupper Bilag Driftsstatistik (endelig pr. 25. april 2007). Bilag Analyse af forskel i svar fra A- og B-siden Bilag Indeksværdier fordelt på brancher iii

6 Bilag Tabel med konfidensintervaller for alle svar iv

7 BAGGRUND Med udgangspunkt i Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005, fremlagt af regeringen i 1996, er der blevet foretaget to undersøgelser af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV), med dataindsamling i hhv og VOV har begge gange været designet som en telefoninterviewundersøgelse blandt et stort antal virksomheder suppleret med et mindre antal arbejdsstedsbesøg. Hovedvisionen i Handlingsprogrammet for rent arbejdsmiljø 2005 var, at: Alle danske virksomheder bør udgøre en sikker, sund og udviklende ramme for kreativitet, kvalitet og produktivitet som konkurrencemæssigt udgangspunkt for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum. For at opnå perspektiv og dynamik i udviklingen af arbejdsmiljøet indeholdt Handlingsprogrammet desuden syv tværgående visioner for arbejdsmiljøet år 2005, som hele overvågningen var bygget op omkring. Der blev af Arbejdsmiljørådet nedsat et overvågningsudvalg, der fik til opgave at designe nogle redskaber med det formål at overvåge fremdriften inden for indsatsområderne. Overvågningsprogrammet, som overvågningsudvalget etablerede, omfattede følgende tre områder: 1 En overvågning af risikofaktorer og helbredsforhold/-skader på baggrund af eksisterende datakilder. 2 En overvågning af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på virksomhederne. 3 En overvågning af de øvrige arbejdsmiljøaktørers forebyggende aktiviteter. Overvågningen af det første område har været etableret længe før Handlingsprogrammets vedtagelse. Den bygger først og fremmest på Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og anmeldte arbejdsbetingede lidelser samt NFA s nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK). Overvågningen af det andet område begyndte i 2001 med den første VOV og anden VOV blev gennemført i Overvågningen af det tredje område har omfattet Arbejdstilsynets aktiviteter, BAR'enes aktiviteter finansieret af den såkaldte 80 procent-pulje, samt en registrering af de arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter. I arbejdsmiljøreformen af februar 2004 anbefales det, at der foretages en samlet overvågning af arbejdsmiljøområdet med udgangspunkt i de kilder der allerede eksisterer herunder belysning af de forebyggende aktiviteter der gennemføres på virksomhederne. Ligeledes er det fremført i strategien for den fremtidige overvågning, udarbejdet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe til koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen 1, at overvågningen gøres permanent og at de eksisterende kilder anvendes og evt. videreudvikles. Hvert år afgiver Arbejdsmiljørådet en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen 1 Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe vedr. koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen er sammensat af fageksperter fra Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. 1

8 på Arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som Rådet finder ønskelige 2. I relation til arbejdsmiljøovervågningen anbefales: Ministeren til at tage initiativ til styrket analyse af resultaterne fra arbejdsmiljøovervågningen med henblik på formidling og nyttiggørelse. I sin tilbagemelding på Arbejdsmiljørådets redegørelse skriver ministeren: Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at anvendelse af overvågningsdata er centrale i den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Der er således ikke tvivl om den samlede arbejdsmiljøovervågnings vigtighed og relevans i forbindelse med stadig at forbedre arbejdsmiljøet og at overvågning prioriteres højt politisk. Tidligere undersøgelser Den første undersøgelse af de forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne blev udført i Projektet bestod af et metodeudviklingsarbejde og gennemførelse af dataindsamling, afrapportering mv. Forud for anden runde af VOV blev der foretaget en evaluering af den første undersøgelse bl.a. med henblik på at tilpasse metode og design. Tilpasning af metode og design samt gennemførelse af anden runde blev foretaget i De to tidligere undersøgelser tog, ligesom resten af overvågningsprogrammet, udgangspunkt i visioner, der fokuserede på forbedring af arbejdsmiljøet inden for en række områder. De to første undersøgelsesrunder var designet som telefoninterviewundersøgelser kombineret med virksomhedsbesøg på et udvalg af de deltagende virksomheder. Rapporter fra de tidligere undersøgelser findes på og Se endvidere Arbejdstilsynets Overvågningsrapporter (ligeledes Handlingsplan 2010 Områder i fokus I det udredningsarbejde Arbejdstilsynet har gennemført i samarbejde med NFA og Arbejdsskadestyrelsen, blev der skabt et fagligt grundlag for stillingtagen til hvilke arbejdsmiljøproblemer og spørgsmål, der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter På denne baggrund pegede regeringen og arbejdsmarkedets parter på følgende fokusområder i redegørelsen Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af 2010 : Arbejdsulykker: Målsætningen er, at der skal ske et markant fald i arbejdsulykker og særligt i de alvorlige ulykker. Der skal være sket en reduktion på 20 % i 2010 sammenlignet med Nedenstående beskriver målsætningen vedr. virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: For at opnå den ønskede reduktion i ulykker, er det afgørende, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det er derfor også en målsætning for de kommende fem års indsats, at der i 2010 i sammenligning med 2005 skal være sket en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Det er ligeledes en målsætning, at der skal ske en markant stigning i virksomhedernes forebyg udtalelsen er en af Arbejdsmiljørådets fem hovedopgaver. 66 refererer til den paragraf i arbejdsmiljøloven, der giver Arbejdsmiljørådet ret og pligt til at rådgive ministeren. 2

9 gende handlinger i relation til arbejdsulykker. Den periodevist gentagne virksomhedsovervågning indeholder allerede en række indikatorer, der kan anvendes til at belyse målopfyldelsen. Det fremgår at VOV skal kunne afdække spørgsmål vedr.: 1 Anskaffelse og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr af maskiner og håndværktøj med tilhørende brugsanvisninger. 2 Ryddelighed og rengøring. 3 Forhold ved intern transport og ved arbejde i højder. 4 Personligt sikkerhedsudstyr. 5 Regelmæssige sikkerhedsgennemgange. 6 Instruktion og træning i brugen af maskiner og udstyr. Psykisk arbejdsmiljø: Det er målsætningen, at der skal opnås en forbedring i det psykiske arbejdsmiljø. Der skal via overvågningen følges en række indikatorer. Endvidere er det målet, at der skal ske en reduktion på 10 % i det sygefravær, der er knyttet til det psykiske arbejdsmiljø i 2010 sammenlignet med Nedenstående beskriver målsætningen vedr. virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: For at opnå den ønskede forbedring af det psykiske arbejdsmiljø samt den ønskede reduktion i sygefravær som følge af psykisk arbejdsmiljø, er det afgørende, at der sker en styrkelse af virksomhedernes forebyggende arbejde om psykisk arbejdsmiljø. Det er derfor også en målsætning for de kommende fem års indsats, at der i 2010, i sammenligning med 2005, skal være sket en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø. Den periodevist gentagne virksomhedsovervågning vil fra 2006 kunne indeholde temaer, der kan anvendes til at belyse målopfyldelsen. Det fremgår at VOV skal kunne afdække: 1 Tema om hvorvidt virksomhederne har inddraget en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering. 2 Tema om hvorvidt virksomheder, der har konstateret problemer i det psykiske arbejdsmiljø, også har opstillet en handlingsplan for løsning af problemerne i deres arbejdspladsvurdering. 3 Tema om, hvorvidt virksomhederne har gennemført aktiviteter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som fx trivselsundersøgelser, medarbejdersamtaler o. lign. Støj: Målsætningen er, at der i 2010 i sammenligning med 2005, skal være sket en reduktion på 15 % i hvor mange beskæftigede i støjbelastede brancher, der arbejder i høreskadende støj. Endvidere er det målet, at der skal være sket en reduktion på 10 % i antallet af beskæftigede der er udsat for generende støj i 2010 sammenlignet med

10 Nedenstående beskriver målsætningen vedr. virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: For at opnå den ønskede reduktion af høreskadende støj og sætte fokus på generende støj, er det afgørende, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det er derfor også en målsætning for de kommende fem års indsats, at der i 2010 i sammenligning med 2005 skal være sket en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støjdæmpning og akustik. Den periodevist gentagne virksomhedsovervågning indeholder allerede en række indikatorer, der kan anvendes til at belyse målopfyldelsen. Det fremgår at VOV skal kunne afdække spørgsmål vedr.: 1 Støjdæmpning af maskiner, håndværktøj og transportmidler 2 Brug af høreværn 3 Instruktion og træning 4 Hensyn til støj ved indkøb af nye maskiner og udstyr Muskel- og skeletbesvær: AMR vurderer, at der gennem de seneste tre år har været en betydelig indsats fra parternes og myndighedens side. De endelige resultater af denne indsats kendes endnu ikke. Det er derfor AMR s indstilling, at indsatsen mod tunge løft og EGA opretholdes til og med 2007 eller ind til resultatet af prioriteringen fra 2002 foreligger. Herefter finder AMR, at der inden for rammerne af den nye nationale handlingsplan, skal foretages en ny prioritering blandt risikofaktorer, der kan føre til muskel- og skeletbesvær med det mål at opnå en betydelig nedgang i det samlede sygefravær som følge af muskel- og skeletbesvær. 4

11 VOV 2006 Projektets mål Virksomhedernes egen indsats er, i forbindelse med opnåelse af de ønskede resultater af et handlingsprogram, en vigtig faktor. Effektiviteten af en prioriteret arbejdsmiljøindsats afhænger af flere forhold, bl.a. gennemtrængelighed og forståelse af budskab, vilje og evne til at efterleve budskabet. Det vurderes, at gennemslagskraften af en fokuseret indsats kommer til udtryk i virksomhedernes handlinger og i deres holdninger og viden om arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader. Formålene med undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde er således at kortlægge om virksomhederne internt er tilstrækkeligt aktive med henblik på forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Dette kræver, at virksomhederne konkret handler i overensstemmelse med lovgivningen og har en positiv holdning til forebyggelse og arbejdsmiljø og viden om relevante risici og hvordan disse reduceres eller elimineres. For at få et overblik over de forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter virksomhederne udfører gennemføres en stikprøveundersøgelse baseret på interviews med leder- og medarbejderrepræsentanter (A- og B-side), oftest sikkerhedsleder/-repræsentant, på et udvalgt antal virksomheder. A- og B-siderepræsentanterne udtaler sig således på vegne af virksomhederne. Design VOV2006 skal bidrage til den generelle overvågning af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne. Der er i undersøgelsen gjort brug af det udviklingsarbejde og de erfaringer der er gjort i de to første undersøgelser fra 2001 og Sammenlignet med de to første undersøgelser er der, af hensyn til ressourcer og udbytte, tale om et tilpasset design. Dette betyder, at undersøgelsen er designet som en spørgeskemaundersøgelse (postomdelt og internetbaseret suppleret med telefonisk rykker/interview) uden virksomhedsbesøg. Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål rettet mod generelle forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne; spørgsmål der, så vidt muligt, gør det muligt at identificere viden-, holdning- og handlingsaspekter i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og spørgsmål der kan afdække de forebyggende aktiviteter, der er knyttet til fokusområderne i 2010-handlingsplanen. Som foreskrevet i Overvågningsstrategien 3 indgår samtlige 49 branchegrupper i VOV2006. I VOVI og VOVII målrettede man undersøgelserne de særligt belastede branchegrupper, inden for hver af de syv visioner, hvilket betød, at 14 branchegrupper ikke deltog i undersøgelsen. Dette betyder, at der ikke umiddelbart kan laves sammenligninger mellem resultaterne af VOV2006 og de tidligere undersøgelser. VOV2006 er derfor en baseline måling. I samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet blev det besluttet, at undersøgelsens design tager udgangspunkt i virksomhedernes lovmæssige arbejde med APV og de emner der kan være 3 Strategi udarbejdet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe vedr. koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen. Gruppen er sammensat af fageksperter fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. 5

12 beskrevet i APV en. Det skal endvidere sikres at undersøgelsen belyser de spørgsmål der er givet via 2010-handlingsplanen. Det blev vurderet, at der kunne bruges enkelte spørgsmål af generel karakter, fra de visionsrettede spørgeskemaer i VOVII, i forbindelse med konstruktionen af spørgeskemaet til VOV2006. Der arbejdes med ét fælles skema i VOV2006. Der blev udvalgt velegnede spørgsmål fra VOVII til gentagelse i VOV2006 således, at der kan laves en beskrivelse af udvikling inden for relevante områder idet det blev vurderet, at parterne (Overvågningsudvalget) vil være særdeles interesserede i en sådan udviklingsbeskrivelse 4. Muligheden for, kun at interviewe A-side repræsentanter er blevet overvejet, idet erfaringer fra VOVII har vist, at der ikke er markant forskel i svar fra A- og B-siderepræsentanter, bortset fra visionsområdet psykosociale risikofaktorer, ligesom problematikken vedr. identifikation af B- siderespondenter samt muligheden for at designe et tilpasset/kortere spørgeskema (renset for faktuelle spørgsmål som vedrører stamdata mv.) til B-siden er blevet overvejet. For at imødekomme parternes ønsker blev det dog besluttet, at arbejde ud fra den velkendte model, hvor både A- og B-side interviewes og stilles de samme spørgsmål. For at opnå en undersøgelse med passende statistisk styrke på tværs af brancher og størrelsesgrupper er der udsendt spørgeskemaer (papir/elektroniske) til omkring virksomheder 5. Idet der interviewes en A- og B-siderepræsentant på hvert arbejdssted, udsendes der således i alt omkring spørgeskemaer suppleret med mulighed for internetbesvarelse. Kobling mellem VOV og NAK For at NAK- og VOV-data senere kan kobles, har håndtering af udtræk været begrænset til institutioner der lovmæssigt må arbejde med samkøring af CPR- og CVR-registerdata. Danmarks Statistik (DST) har derfor forestået udtræk af virksomheder og håndteret dele af dataindsamlingen. DST har formelt udsendt de skriftlige spørgeskemaer samt underskrevet følgebrevet, og de udfyldte skemaer er returneret til DST. Efter registrering mv. har NFA fået de udfyldte skemaer udleveret til scanning. Det er ikke muligt for NFA at identificere virksomheder/svarpersoner. DST har stor erfaring med interviewundersøgelser af denne karakter. De løser interviewopgaver med eget interviewerkorps for både private virksomheder og offentlige institutioner. Det gælder både indsamling af oplysninger, analyser og særkørsler af registre. DST giver mulighed for, at kombinere personoplysninger ved kobling af CPR-numre eller CVR-numre for virksomheder samt fordelinger på bl.a. brancher og geografiske områder. Undersøgelsesemner Med udgangspunkt i den lovmæssige APV og de områder der kan/skal beskrives i denne er der udarbejdet spørgsmål, der inden for hvert emne følger samme skabelon med enkelte undtagelser. Der er forsøgt at anvende enkelte spørgsmål til måling af udvikling fra VOVII (og VOVI i de tilfælde, hvor det har været muligt). Ifølge AT-vejledning D.1.1 er typiske påvirkninger og farer i arbejdsmiljøet: 1 Fysiske forhold: Fx arbejdslokalet, omgivelserne, støj, indeklima, vibration og belysning. 2 Ergonomiske forhold: Fx tungt arbejde, ensidigt, gentaget arbejde og arbejdsstillinger. 4 Samtlige branchegrupper indgår i VOV2006. Der bør i en beskrivelse af udvikling fra VOVII til VOV2006 være tale om sammenligning mellem de samme branchegrupper virksomheder/ respondenter er et estimeret antal. Det reelle antal afhænger af flere faktorer i forbindelse med udtræk af virksomheder fra CVR. 6

13 3 Psykiske forhold: Fx arbejdstid, tidspres, ensformighed, indflydelse, vold og alenearbejde. 4 Kemiske forhold: Fx arbejde med stoffer og materialer. 5 Biologiske forhold: Fx bakterier, vira og svampe. 6 Ulykkesrisiko: Fx fra arbejdsmaskiner, håndværktøj, færdsel, håndtering, brand og eksplosion. I samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet er det blevet vurderet, hvilke af ovenstående emner der egner sig til en generel undersøgelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde. I denne vurdering er de tidligere nævnte kriterier indgået, herunder de indikatorer der, i henhold til Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af 2010, ifølge parterne skal måles på i VOV2006. I bilag 1 vises en skitse af opbygningen af spørgeskemaet og i bilag 2 findes en gennemgang af de emner der ifølge 2010-oplægget skal måles på samt de tilhørende spørgsmål i VOV2006 spørgeskemaet der anvendes i den forbindelse. NFA s direktion har endvidere ønsket spørgsmål vedr. virksomhedernes håndtering af fastholdelse af ældre medarbejdere indarbejdet i spørgeskemaet. Kriterier for valg af spørgsmål (ikke prioriteret) APV-skabelon 2010-krav Egnethed til måling af fremdrift Viden Holdning Handling Spørgsmålets kontekst/aktualitet Antallet af spørgsmål Proces omkring udvikling af spørgeskema Der blev afholdt 3 tema-/udviklingsmøder med Kontor for effekt og analyse, Arbejdstilsynet, (primo 2006) hvor de overordnede rammer for udarbejdelsen af spørgeskemaet blev behandlet. Der har løbende været korrespondance, på detailniveau, mellem Kontor for effekt og analyse, Arbejdstilsynet og NFA s VOV-projektgruppe om metode, design og formuleringer. Det er NFA s vurdering, at der generelt har været enighed om valg af den overordnede metode (APVtilgangen), design og de nødvendige tilpasninger der har fundet sted, således at spørgeskemaet har fået en høj kvalitet og en passende længde. Udkast til spørgeskemaet er blevet behandlet hos fagfolk i Arbejdstilsynet og NFA har forholdt sig til kommentarer/bemærkninger. Spørgeskemaets metode/koncept, samt de enkelte spørgsmål er behandlet i Overvågningsgruppen på NFA. Videncenteret på NFA har bidraget med bemærkninger til formuleringer, sproglige kommentarer mv. 7

14 Peter Hasle, IPL/DTU har gennemgået skemaet og NFA har forholdt sig til bemærkninger/kommentarer. Spørgeskemaet er blevet testet på hhv. en industriarbejdsplads og en kontor-/adm. arbejdsplads. Spørgeskemaet har været præsenteret for NFA s direktion. Der er efterfølgende lavet enkelte justeringer på denne baggrund. Der er foretaget pilottest på omkring 200 virksomheder (se senere). Endelig er der foretaget en mindre tilpasning af spørgeskemaet i samarbejde med DST således at skemaet kunne anvendes til telefoninterview. Opbygning af spørgeskema Indledningsvis stilles der spørgsmål til overordnet identifikation af virksomheden og respondenten samt generelle spørgsmål relateret til virksomhedens organisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdet med APV. Yderligere blev der stillet spørgsmål vedr. fastholdelse af ældre medarbejdere og virksomhedens håndtering af informationsindsamling. Herefter stilles der spørgsmål relateret til konkrete handlinger inden for emneområderne; Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Fysisk belastende arbejde Støj Indeklima Kemikalier Som tidligere beskrevet er emnerne blevet udvalgt og prioriteret i samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets vejledning D om arbejdspladsvurdering, hvor typiske påvirkninger og farer i arbejdsmiljøet bliver præsenteret, er anvendt som inspiration. Umiddelbart er det blevet vurderet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet og NFA, at den information der er ønskelig vedr. virksomhedernes handlinger i høj grad drejer sig om at få afdækket, hvorvidt virksomhederne rent faktisk foretager sig nogle forbyggende handlinger inden for de i branchen relevante områder. Med andre ord, er virksomhederne aktive eller passive i forhold til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde? Spørgeskemaet er således udarbejdet med en række handlingsspørgsmål inden for hvert af de ovennævnte seks emneområder, så aktiviteterne inden for hvert område kan afdækkes. Svarmulighederne (de forebyggende handlinger) indenfor hvert emneområde er udarbejdet i samarbejde med Arbejdstilsynets fagpersoner, således at der så vidt muligt, er tale om en komplet/udtømmende svarliste. Dvs. de fleste relevante forebyggelsesinitiativer burde forefindes inde for hvert emneområde. Respondenterne har haft mulighed for at afkrydse hvorvidt arbejdsmiljøproblemstillingen indenfor det givne emneområde er irrelevante for den pågældende virksomhed, og er i så fald blevet bedt om, at undlade at svare på om virksomheden har forebyggende aktiviteter indenfor området. 8

15 Under emneområdet ulykker stilles der, ud over handlingsspørgsmål, også spørgsmål til afdækning af virksomhedens holdning til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der spørges afslutningsvis efter hvert emne til virksomhedens vurdering af tilfredsheden med den forebyggende indsats indenfor emneområdet. Det endelige spørgeskema (udarbejdet efter pilottesten) samt følge- og rykkerbrev findes i Bilag 3. Pilottest Spørgeskemaet blev sendt i pilottest d. 4. april 2006 til 200 virksomheder dvs. der var 400 potentielle respondenter. Virksomhederne blev udtrukket via Købmandsstandens Oplysnings- Bureaus (KOB). Der blev valgt en model, hvor der blev sendt skemaer ud i de branchegrupper med lavest svarprocent i VOV-II for at teste de værst mulige respondenter. Der blev udsendt to ens spørgeskemaer, to ens følgebreve og to ens frankerede svarkuverter i samme kuvert til alle virksomheder. I følgebrevet stod beskrevet hvorledes skemaerne skulle håndteres et skema udfyldes af virksomhedens leder (eller en repræsentant for ledelsen) og et skema udfyldes af sikkerhedsrepræsentanten (eller anden medarbejderrepræsentant). Pilottesten skulle give et billede af, hvor høj en svarprocent der kunne forventes med den valgte metode i den endelige undersøgelse. Endvidere blev spørgeskemaet testet for fejl mv. i samme forbindelse. Udtræk af virksomheder i pilottesten Ud fra en økonomisk betragtning blev det besluttet, at anvende KOB s database til virksomhedsudtrækket. KOB s database er baseret på CVR og suppleres løbende med opdateringer fra bl.a. TDC s databaser, oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og via interviews, således at adresser mv. er af nyeste dato 6. Dette vil minimere de muligheder for fejl i adresser der tidligere har været et problem ved de rene CVR udtræk, hvor oplysningerne er over et år gamle. NFA købte en etårig (gældende til marts 2007) brugerlicens til KOB, som gjorde det muligt selv at håndtere udtrækket via en web-baseret brugerflade. I bilag 4 ses antallet af virksomheder udtrukket til pilottesten fordelt på branchegrupper og størrelse. Udtrækket er ikke balanceret på branchegrupper og omkring halvdelen af virksomhederne er placeret i gruppen kontor og administration. Dette kan have betydning for svarprocenten. Efter ca. fire uger var der en svarprocent på ca. 12 %. Pga. den lave svarprocent blev et udvalg af respondenter kontaktet telefonisk med henblik på at undersøge årsagen til de manglede svar. Der blev kontaktet 38 virksomheder. Følgende undersøgelsesspørgsmål blev anvendt: 6 Ifølge KOB er der følgende interviewproceduren for dataopdatering: 1 Virksomheder med > 20 ansatte kontaktes to gange årligt for opdatering. 2 Virksomheder med ansatte kontaktes minimum en gang årligt for opdatering. 3 Virksomheder < 10 ansatte kontaktes ad hoc, idet der her ikke er sat særskilt mål op for minimum af interviews. Det tilstræbes at kontakte en væsentlig andel af disse en gang årligt. 4 KOB har herudover en feature på hvor virksomheder til enhver tid kan ændre egne data. 9

16 1 Har du/i modtaget skemaet? 2 Hvem skal jeg tale med om skemaet (bed evt. om den sikkerhedsansvarlige eller sikkerhedsrepræsentant)? i. (Bliver man stillet om til en anden person forklarer man at man er blevet stillet om og præsenterer sig igen) 3 Må jeg ha lov til at stille dig et par spørgsmål om selve spørgeskemaet? 4 Har du haft tid til at kigge lidt på skemaet? 5 Må jeg spørge hvorfor I ikke har svaret på skemaet? 6 Synes du skemaet virker relevant for din virksomhed? ii. (Hvis nej) Hvorfor ikke? 7 Hvad skal der til for at få dig til at svare på et spørgeskema? 8 Vil du deltage hvis der var tale om telefoninterviews (af ca. 20 min varighed) eller via internettet? I nedenstående tabel ses resultater af telefoninterviews med udtrukne virksomheder, der ikke har svaret på spørgeskemaet Antal respondenter Antal kontaktede 38 Antal Antal i % Antal gennemførte 29 76% Respons Modtaget skema 20 69% Ikke modtaget 9 31% Relevant 5 17% Ikke relevant 8 28% Manglende tid/for omfattende 15 52% Missing 1 3% Anden indsamlingsmetode Hverken Internet eller telefon 9 31% Telefon 1 3% Internet 5 17% Ingen forskel 4 14% Missing 34% Som det fremgår, svarer over halvdelen af de adspurgte der svarer at de enten ikke har tid (52 %), mens næsten hver tredje (28 %) svarer at de ikke finder spørgeskemaet relevant. I bilag 5 er gengivet uddybende kommentarer fra telefoninterviews. Handlinger på baggrund af pilottest Som følge af pilottestens resultat præsenterede projektgruppen på et møde med NFA s direktion d. 17. maj 2006, følgende muligheder for optimering af dataindsamlingen (nedenstående tabel). De forskellige løsningsforslag er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik og skønsmæssigt prissat af samme. 10

17 Muligheder Fordele Ulemper 1. Screening Post incl Telefon Pris Måske mange svar via post Høj pris ved lav svar% ved post Ubekendt antal telefoninterviews Mange telefonkontakter 2. Post Screening Post Telefon Pris Mere kontrol over antal telefoninterviews Måske mange svar via post Reduktion af telefonkontakter Mange elementer 3. Screening Telefon Nemmere at indhente svar Enkel metode Fast pris Pris Mange telefonkontakter 4. ALTERNATIV: Screening Telefon (REDUCERET stikprøve) Enkel metode Fast Pris For lille stikprøve? Det var projektgruppens indstilling, at der skulle arbejdes videre med en løsning på baggrund af mulighed 2. Denne vurdering blev delt af direktionen. Som følge af dette valg blev spørgeskemaet justeret til brug i forbindelse med telefoninterviews. Denne justering foregik i et samarbejde mellem DST og NFA. Der er tale om småjusteringer, der havde til formål at lette telefoninterviewernes arbejde. Stikprøveplan NFA og DST har i fællesskab udarbejdet retningslinjer for stikprøven. Undersøgelsen skulle indeholde ca virksomheder. Derfor var det målet, at udtrække 72 arbejdspladser i hver virksomhedsstørrelsesgruppe (3 grupper) i hver af de 49 brancher (bilag 6). Det vil sige stikprøven bestod af (49 x 3) 147 celler, og omfattede op til (3 x 72) 216 arbejdspladser i hver branche. 1. I de branchegrupper, hvor der i Danmark er mindre end 216 arbejdspladser, udtrækkes alle arbejdspladser. I branchegrupperne 1 (Metal-, stålværker og støberier), 3 (Skibsværfter), 26 (Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer), 37 (Svine- og kreaturslagterier), 38 (Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker), 39 (Konserves og drikkevarer), 41 (Mejeriprodukter og margarine) og 44 (Sygehuse) udtrækkes derfor samtlige arbejdspladser i Danmark. 2. I branchegruppen 99 (ukendt branche) udtrækkes ingen arbejdspladser. De resterende branchegrupper: 3. I de celler, hvor der er mere end 72 NAK-arbejdspladser, er der trukket en tilfældig stikprøve på 72 NAK-arbejdspladser. 4. I de celler, hvor der er mindre end 72 NAK-arbejdspladser, er der suppleret med en tilfældig stikprøve af andre arbejdspladser i Danmark tilhørende samme celle, så det samlede antal arbejdspladser bliver

18 Det totale antal udtrukne arbejdspladser bliver herefter: I de otte branchegrupper med under 216 arbejdspladser er der i alt arbejdspladser. I de resterende 41 branchegrupper udtrækkes 72 x 3 x 41 = arbejdspladser. I alt = arbejdspladser. Udtrækket blev dog en smule mindre, da der for en del cellers vedkommende ikke eksisterede det ønskede antal enheder. Der blev, som supplement, i de tilfælde hvor det var muligt, udtrukket ekstra enheder i andre celler indenfor samme branchegruppe. Den reelle bruttostikprøve blev herefter på arbejdspladser. Beskrivelse af stikprøvegrundlaget. I det nedenstående er DST s beskrivelse af stikprøven udarbejdet på baggrund af NFA s ønsker, jf. ovenstående, gengivet. Hovedtræk i stikprøvegrundlaget Hovedprincipperne var en todelt opdeling af stikprøveudtrækket. Trin 1 (NAK-virksomheder) På basis af en leverance på CPR-numre fra NFA af tidligere deltagere i arbejdsmiljøundersøgelser foretog DST en samkøring med den seneste registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og identificerede de virksomheder, som de var beskæftiget i pr. 1. jan Ligeledes blev virksomhedernes branche og størrelsesgruppe målt ved antal beskæftigede. Branchegrupperingen bestod af i alt 49 grupper, som efterfølgende blev revideret på grund af forskellige brancheændringer i DB03. Hovedprincippet var at virksomheder, som indirekte var tilknyttet NAK undersøgelserne skulle have første prioritet ved udvælgelsen dog skulle der i det omfang at antallet af virksomheder her oversteg det ønskede antal enheder inden for branchegruppen og størrelsesgrupper (1-4, 5-9 og 10- beskæftigede), ske en tilfældig udvælgelse. NFA udarbejdede en stikprøveplan hvor der inden for hver celle (3 x 49 = 147) skulle være mindst 72 arbejdspladser, d.v.s. som udgangspunkt udvalgt af arbejdspladser. Udvalget blev dog en del mindre, da der for en del cellers vedkommende ikke er 72 arbejdssteder. For branchegrupper med et betydeligt antal færre arbejdssteder end 72 virksomheder i den enkelte celle, blev der i flere tilfælde trukket ekstra enheder i andre celler inden for branchen, hvis det var muligt. Ud fra disse oplæg blev der i trin 1 udtrukket i alt arbejdssteder fordelt på de 49 branchegrupper og 3 størrelsesgrupper. På grund af ophør m.m efter d. 1 januar 2005, blev stikprøven efterfølgende reduceret til arbejdssteder med kobling til NAK virksomheder. Trin 2 Trin 2 bestod af udtræk fra DST s erhvervsstatistiske erhvervsregister af arbejdssteder, som man kunne supplere op til det ønskede antal arbejdssteder pr. celle. For en del celler var det dog ikke muligt samlet for de to stikprøver at få det ønskede antal enheder. Stikprøvegrundlaget var her arbejdssteder, hvor der var mindst én beskæftiget regnet i helårsbasis (i alt arbejdssteder). Den supplerende stikprøve udgjorde i alt arbejdssteder. Samlet udgjorde bruttostikprøverne i alt arbejdssteder. 12

19 Dataindsamling Kontaktprocedure Som følge af den valgte metode havde de udtrukne virksomheder mulighed for at blive kontaktet flere gange for at opnå svar. 1. Udsendelse af skema. Der blev udsendt to breve til hver virksomhed; ét brev stilet til virksomhedens sikkerhedsansvarlige/øverste leder og ét til sikkerhedsrepræsentanten/anden medarbejder. Hvert brev indeholdt ét spørgeskema, ét følgebrev og én frankeret svar-kuvert. Der blev opfordret til internetbesvarelse i følgebrevet, hvor der var oplyst link og adgangskode. Spørgeskemaerne til hhv. A- og B-side havde forskellige forsider for at lette håndteringen. 2. Telefonisk kontakt. Der blev telefonisk spurgt efter navne på respondenter. Der blev opfordret til internetbesvarelse eller besvarelse af tidligere fremsendt papirskema. 3. Der blev evt. udsendt nye skemaer til navngivne personer. 4. Telefoninterview. Der blev fulgt op på tidligere indgået aftale (pkt. 2) om telefoninterview. Det var i alle tilfælde målet at opnå interview, via brev, internet, telefon, med både A- og B- side. På virksomheder med 1-4 ansatte blev der dog ikke rykket når der var opnået én besvarelse, idet vore erfaringer viser, at der er store problemer med at opnå svar fra begge sider og det ville derfor kræve forholdsmæssige store ressourcer at opnå to svar i denne størrelsesgruppe. Hensynet til at opnå en generelt højere deltagelse af antallet af virksomheder har således vægtet højere end at opnå svar fra både A- og B-side. Muligheden for, at telefonintervieweren kan overtale de uvillige virksomheder til at svare på et reduceret skema er blevet overvejet. Denne løsning synes dog at være for vanskelig at håndtere. I forbindelse med tilpasningen af spørgeskema fra internet-/papirskema til teleforninterviewskema blev det, af hensyn til interviewets længde, aftalt at telefoninterviewerne ikke læser alle svarmulighederne op ved hver handlingsspørgsmål, men lader respondenten svare frit. Intervieweren placerede herefter svaret/svarene ved de relevante svarmuligheder. Interviewpersonerne havde ved disse spørgsmål frihed til at guide respondenterne ind på, hvilke svarmuligheder der ville være relevante. Indkomne svar, samt nægtere, fejladresserede skemaer mv. (på papirskema og internet) er løbende registreret af hhv. DST og NFA og de tilhørende referencenumre trukket ud af kontaktdatabasen. Svarprocenter Nettopopulationen udgjorde efter bortfald (virksomheden ophørt, flyttet - uden ny adresse i en del tilfælde reelt ophørt -, uden ansatte eller uden for branche) potentielle respondenter samlet for de 2 grupper (A- og B-side). Overordnet set vurderer DST, at der er tale om meget tilfredsstillende svarprocenter. Samlet er der mindst én besvarelse fra næsten 76 % af virksomhederne i nettopopulationen. Der er svar fra ca. 55 % på B-siden og ca. 59 % på A-siden. Som det fremgår af Figur 1 er omkring halvdelen af svarene indkommet på papirskemaer, mens der er kommet lidt flere svar ind pr. telefon (28 %) end via internettet (21 %). Specielt den telefoniske rykkerprocedure var central i denne arbejdsgang. Før denne var der indkommet ca besvarelser, men efter telefonkontakten kom der ca besvarelser via 13

20 postskema og internet samt yderligere ca besvarelser direkte via interviews. Bilag 7 viser svaropgørelse foretaget af DST. Resultaterne præsenteres på virksomhedsniveau. De steder, hvor der er opnået to besvarelser anvendes A-sidens svar. Der er således tale om, at omkring 80 % af besvarelserne på virksomhedsniveau kommer fra A-siden og 20 % fra B-siden. Der er foretaget en sammenlignende analyse af forskellen mellem A- og B-side besvarelserne. Der er tale om en mindre, men signifikant forskel i svar mellem A- og B-side. A-siden svarer en smule mere positivt inden for alle områder (se endvidere bilag 8). Udgangspopulation arbejdssteder Bortfald arbejdssteder Nettopopulation arbejdssteder Indkomne A og B skemaer Indkomne svar - arbejdssteder Internet 21% Postbesørget skema 51% Telefon 28% Svarprocent ((6423/8475)*100) 76% Figur 1: Svarprocent og fordelingen af svar. Databehandling Der er løbende foregået scanning af indkomne spørgeskemaer, overvågning af netbesvarelser samt foregået verificering af spørgeskemaer. Dataindsamling - Bortfald Som tidligere nævnt bestod bruttostikprøven af virksomheder. For hver virksomhed ønskes svar fra både sikkerhedslederen og en medarbejder (hvis der var et sikkerhedsudvalg så et medlem fra B-siden af sikkerhedsudvalget). Efterfølgende viste kontakten med virksomhederne at en del virksomheder faldt uden for undersøgelsens formål. Der var følgende 4 bortfaldsgrunde: Virksomheden ophørt 14

Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV)

Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV) Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV) Thomas Fløcke, Hans Sønderstrup-Andersen, Christian Roepstorff, Kim Lyngby Mikkelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Ordregivende myndighed

Ordregivende myndighed Ordregivende myndighed Navn og adresse Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Forskelle i svarmønstre blandt ledelses- og medarbejderrepræsentanter i VOV 2006

Forskelle i svarmønstre blandt ledelses- og medarbejderrepræsentanter i VOV 2006 Forskelle i svarmønstre blandt ledelses- og medarbejderrepræsentanter i VOV 2006 Shuangyu Dong Madsen Betina Holbæk Pedersen Thomas Fløcke Helle Gram Quist Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011. Gry Grundtvig og Christian Roepstorff

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011. Gry Grundtvig og Christian Roepstorff NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011 Gry Grundtvig og Christian Roepstorff OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011 Af Gry Grundtvig

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

APV Transport quick-guide

APV Transport quick-guide APV Transport quick-guide Arbejder du indenfor transport- og engrosbranchen, og skal du i gang med APV? APV Transport hjælper dig gennem hele APV-arbejdet i 4 enkle skridt Inden du går i gang med arbejdet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Rapport af ArbejdsPladsVurdering (APV) for Grønlands Selvstyre 2011

Rapport af ArbejdsPladsVurdering (APV) for Grønlands Selvstyre 2011 Rapport af ArbejdsPlads (APV) for Grønlands Selvstyre 11 1 1. APV ens hvem/hvad/hvor...3 1.1 Hvad er APV?...3 1.2 Hvor ofte skal APV revurderes?...3 1.3 Hvem gennemfører APV?...3 1.4 Hvordan gennemføres

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Vejledning om strategisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet ved hjælp af arbejdspladsvurderingen (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Rengøring April 2008 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse Indledning. Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen

Læs mere

Strategi for BFA Industri

Strategi for BFA Industri Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Vurdering af arbejdsmiljørisici

Vurdering af arbejdsmiljørisici Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.11 Side 1 af 6 Vurdering af arbejdsmiljørisici Vejledning til udfyldelse af skema Risikoen vurderes ud fra sårbarhedsanalysediagrammet ud fra hvor hyppigt risikoen er til

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Rapport Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Personalestyrelsen & CFU, juli 2004 Indhold 1. INDLEDNING...3 Sådan læses rapporten...3 Figurerne...4 2. HOVEDRESULTATER...5 3. KENDSKAB TIL KOMPETENCEPAKKEN

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 2015 Resultater fra Brugerundersøgelse 2015 December 2015 BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 0 Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse 2015 Bilag til Hovedrapport CapaHouse ApS 8. Bilag 8.1 Datagrundlag 8.2 Spørgeskema

Læs mere