Forskelle i svarmønstre blandt ledelses- og medarbejderrepræsentanter i VOV 2006

Transkript

1

2

3 Forskelle i svarmønstre blandt ledelses- og medarbejderrepræsentanter i VOV 2006 Shuangyu Dong Madsen Betina Holbæk Pedersen Thomas Fløcke Helle Gram Quist Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2009

4 NFA-rapport Forskelle i svarmønstre blandt ledelses- og medarbejderrepræsentanter i VOV 2006 Shuangyu Dong Madsen Betina Holbæk Pedersen Thomas Fløcke Helle Gram Quist ISBN: København 2009 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: 2

5 Konklusion Spørgsmålet, der undersøges i denne analyse, er, hvorvidt virksomhedsstørrelse kan antages at spille en rolle for den forskellighed i spørgeskemabesvarelser fra ledelses- og medarbejderside (Aog B-sidebesvarelser), der blev konstateret i VOV-undersøgelsen fra Sammenhængen mellem virksomhedsstørrelse og repræsentantskabsside i virksomheder afprøves i nærværende analyse ved hjælp af chi-square testen på 15 VOV-spørgeskemaspørgsmål om APV, arbejdsulykker, holdning til arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, fysisk belastende arbejde og støj. Analysen viste, at der blandt VOV-respondenterne som oftest er en mindre, men statistisk signifikant forskel mellem arbejdsgiverside og medarbejderside set i forhold til virksomhedsstørrelse. Forskellen mellem repræsentantskabsside og virksomhedsstørrelse træder overvejende (i ti ud af de 15 undersøgelsesspørgsmål) frem blandt de mellemstore virksomheder. Som oftest består forskellen i en højere procentandel af positiv besvarelse fra ledelsesside hos mellemstore virksomheder på 1-5 %. Enkelte udvalgte spørgsmål fremviste lidt større procentmæssige forskelle. Eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt det psykiske arbejdsmiljø bliver drøftet i fællesskab mellem ledelses- og medarbejderside, hvor andelen af Nej -besvarelser fra medarbejdersiden er 9 % højere end andelen af Nej -besvarelser fra ledelsessiden i mellemstore virksomheder sammenlignet med, at der i små virksomheder er en 1-2 % højere andel hos medarbejdersiden og blandt store virksomheder end ikke var statistisk signifikant forskel. Eller spørgsmålet om, hvor tilfredse de to repræsentantskabssider er med indsatsen for at undgå fysiske belastninger på arbejdspladsen, hvor 14 % flere fra arbejdsgiversiden i mellemstore virksomheder svarer, at de er tilfredse med indsatsen sammenlignet med 4 % flere fra arbejdsgiversiden i små virksomheder og 7 % flere fra arbejdsgiversiden i store virksomheder. Opsummerende kan det på baggrund af analysen bekræftes, at der generelt synes at være en mindre, men statistisk signifikant forskel mellem besvarelser fra arbejdsgiverside og medarbejderside, idet arbejdsgiversiden tenderer til at svare mere positivt. Analysen har som noget nyt vist, at når det gælder de for analysen udvalgte generelle spørgsmål om arbejdsmiljøet, synes virksomhedsstørrelsen også i mindre grad at øve indflydelse på denne forskel. Således udmøntede chi-square testen sig i en statistisk signifikant sammenhæng mellem repræsentantskabsside og virksomhedsstørrelse, der oftere forekom en smule mere udpræget i de mellemstore virksomheder 3

6 med ansatte end i små og store virksomheder med henholdsvis 1-9 ansatte og 20 eller flere ansatte. I forhold til analysens undersøgelsesspørgsmål peger denne sammenhæng på, at ledelsessiden fremstår lidt mere positiv i især mellemstore virksomheder. Det vil med andre ord sige, at tendensen til, at arbejdsgiversiden bedømmer virksomhedens arbejdsmiljø lidt mere positivt end medarbejdersiden i forhold til de belyste spørgeskemaspørgsmål antageligt ikke kan siges at gøre sig gældende uafhængig af virksomhedsstørrelse. Den må nærmere betragtes som en tendens af ikke helt ens omfang i små, mellemstore og store danske virksomheder. Om end analysen har vist, at mellemstore virksomheder tegner sig for blot denne mindre i nogle tilfælde større statistisk signifikante forskel i A- og B-sidebesvarelser sammenlignet med små og store virksomheder, er det et fund, som kan være relevant at følge op på i kommende undersøgelser af virksomheders generelle arbejdsmiljøtiltag. Det vil i en sådan undersøgelsessammenhæng tillige være relevant at analysere nærmere, om den samme tendens til forskel på repræsentantskabssidernes vurdering af eget arbejdsmiljø også fremstår, når forskellen holdes op mod branchetype og/eller mod branchespecifikke arbejdsmiljøproblemstillinger. 4

7 Indledning En nylig udgivet rapport om danske virksomheders indsats for at skabe et godt forebyggende arbejdsmiljø har påvist, at spørgeskemabesvarelser fra arbejdsgiverside og medarbejderside adskiller sig statistisk signifikant fra hinanden 1 (Fløcke, Sønderstrup-Andersen, Roepstorrf & Mikkelsen 2008). Således synes arbejdsgiversiden at adskille sig fra medarbejdersiden ved generelt set at tilkendegive en lidt mere positiv opfattelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljøarbejde. Denne analyse har afsæt i samme tematik og samme spørgeskemaundersøgelse, men har det uddybende sigte at undersøge, hvorvidt forskelle mellem spørgeskemabesvarelser fra arbejdsgiverside og medarbejderside er betinget af virksomhedens størrelse målt på antallet af ansatte. Det skal således problematiseres, om dét, at en virksomhed af størrelse er lille, mellemstor eller stor, kan siges at være udslagsgivende faktor for, hvorledes arbejdsgiversiden og medarbejdersiden besvarer spørgsmål om virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Bag dette undersøgelsesspørgsmål ligger en formodning om, at store virksomheder, der er forpligtede til en højere grad af organisering end små virksomheder, kunne tænkes at have en mere enig arbejdsgiver- og medarbejderside, eftersom medarbejderrepræsentanterne ofte er involveret i en stor del af arbejdsmiljøarbejdet og derfor kan have oparbejdet samme viden og syn på sagen. Omvendt er det også tænkeligt, at netop små virksomheder kan udvise en mere samstemmende bedømmelse af virksomhedens arbejdsmiljø, fordi både arbejdsgiver og medarbejderside ofte har mulighed for at være tættere på arbejdsmiljøet blandt få ansatte og opleve dette ens, end det kan være tilfældet i store virksomheder med mange ansatte. Data Det af Arbejdsmiljørådet nedsatte Overvågningsudvalg har udpeget vigtigheden af at følge arbejdsmiljøindsatsen i danske virksomheder og besluttet, at en systematisk overvågning af disse aktiviteter skal udgøre en af de centrale overvågningsopgaver. Formålet hermed er bl.a. at opnå en bredere indsigt i virksomhedernes holdning til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og faktiske viden om krav og pligter i medfør af arbejdsmiljøloven. Med VirksomhedsOVervågningen (VOV) som den konkrete overvågningsmetode til måling af virksomheders arbejdsmiljøaktiviteter er der i 1 Fløcke T, Sønderstrup-Andersen H, Roepstorff C & Mikkelsen K L (2008:16): Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV) Virksomhedernes arbejde med APV og præsentation af en skala, der beskriver aktivitets-, videns-, holdnings- og handlingsiveau, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 5

8 2001, 2004 og 2006 således foretaget omfattende undersøgelser af, hvorledes virksomheder praktiserer og ikke mindst prioriterer det forebyggende arbejde med arbejdsmiljøet. Datagrundlaget for nærværende analyse er VOV-undersøgelsen fra 2006 foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). VOV 2006 er gennemført som en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse af leder- og medarbejderrepræsentanters vurdering af arbejdspladsens arbejdsmiljø på i alt arbejdspladser (nettopopulation 8.475, svarprocent = 76 %). Ledelsessiden og medarbejdersiden (oftest sikkerhedsleder/-repræsentant) er tilsendt hver deres spørgeskema, henholdsvis A- side og B-sideskema, og begge sider udtaler sig således på vegne af virksomhederne. Spørgeskemabesvarelserne er alle indhentet via postomdelt eller internetbaseret spørgeskema efterfulgt af telefonisk rykker/interview. I VOV 2006 indgår i alt virksomheder, der har besvaret både A-skema (arbejdsgiverside) og B-skema (medarbejderside), og som dermed giver mulighed for at sammenligne A- og B- sidebesvarelserne i forhold til virksomhedsstørrelse. Sammenligningen er ligesom selve VOVspørgeskemaet bygget op omkring spørgsmål, der vedrører seks nedenfor listede arbejdsmiljøemner fastsat af NFA og Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet. Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsens holdning til sikkerhed og arbejdsmiljø Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Fysisk belastende arbejde Støj De sidstnævnte fire områder er tillige prioriteret i regeringens aktuelle handlingsplan for arbejdsmiljøet frem til år Til brug for sammenligningen af A- og B-sidebesvarelser med virksomhedsstørrelse er 15 spørgsmål fra VOV 2006 udvalgt (se tabel 1). Spørgsmålene er valgt ud fra det kriterium, at de skal omhandle det generelt forebyggende arbejdsmiljøarbejde inden for hvert af de seks ovennævnte emneområder. Begrundelsen herfor er, at disse spørgsmål er vedkommende for alle virksomheder, 2 Se redegørelsen om 6

9 og at repræsentativiteten derigennem højnes. Eksempelvis indeholder spørgsmålsbatteriet til emneområdet støj både generelle spørgsmål om forebyggelse af støj på arbejdspladsen, som har relevans for alle virksomheder samt spørgsmål om specifikke støjgener, som ikke alle virksomheder har problemer med. Her er de mere generelle spørgsmål om støj derfor inddraget i analysen, og samme udvalgsprocedure er anvendt for de øvrige emneområder. Tabel 1. De 15 spørgsmål fra VOV 2006 udvalgt til analyse Arbejdspladsvurdering (APV) Spgm. 4: Har I lavet en formel arbejdspladsvurdering, også kaldet APV, på arbejdspladsen? Spgm. 5: Hvornår har I sidst gennemført en APV på arbejdspladsen? Spgm. 6: Var den sidste APV, I gennemførte, skriftlig? Ulykker Arbejdspladsens holdning til sikkerhed og arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fysisk belastende arbejde Støj Spgm. 18: Gennemfører I regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? Spgm. 33: Arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det? Spgm. 34: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det, reglerne kræver? Spgm. 35: Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? Spgm. 36: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødvendigt arbejde? Spgm. 37: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. problemer ved det psykiske arbejdsmiljø skal løses? Spgm. 38: Drøfter I arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø på møder, hvor både medarbejdere og ledere er til stede? Spgm. 46: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres håndtering af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen? Spgm. 47: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. ergonomiske problemer skal løses? Spgm. 57: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres indsats for at undgå fysiske belastninger af kroppen på jeres arbejdsplads? Spgm. 64: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. støjproblemer skal løses? Spgm. 71: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres forebyggelse af generende støj? 7

10 Det er i forhold til virksomhedsstørrelse valgt at anvende følgende størrelsesgruppering. Denne er også anvendt i selve afrapporteringen af VOV 2006: 3 Små virksomheder = 1-9 ansatte Mellemstore virksomheder = ansatte Store virksomheder = 20 eller flere ansatte Metode Måden, hvorpå spørgsmålet om sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og A- og B-svar skal besvares, er gennem statistisk test af allerede indsamlet data fra VOV For at afgøre om A- skemaet er så meget anderledes end B-skemaet i hver virksomhedsgruppe vil chi-square testen blive anvendt som teststørrelse. Testet kan bruges til at vurdere, om spørgeskemasvarene fra A- og B-side forekommer oftere i bestemte virksomhedsstørrelser, end det kan forventes ud fra ren tilfældighed. Testets p-værdi udtrykker således, at jo lavere p-værdi, jo større sandsynlighed for, at forskelle mellem A-skemaer og B-skemaer er sande. Signifikansniveauet er sat til 5 %, dvs. α 0,05. 3 Se Fløcke T & Sønderstrup-Andersen H 2008:155 ff.: Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV). Metode- og bilagsrapport. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 8

11 Resultater I det følgende vil resultaterne af den statistiske afprøvning blive præsenteret. Arbejdspladsvurdering (APV) Ifølge arbejdsmiljøloven skal enhver virksomhed med ansatte mindst hvert tredje år gennemføre en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal indeholde følgende fem punkter: 1. Kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø, herunder art og omfang 2. Vurdering af arbejdsmiljørelateret sygefravær i virksomheden 3. Beskrivelse, vurdering og prioritering af de kortlagte problemer 4. Udarbejdelse af handlingsplan, der tager hånd om problemerne i den prioriterede rækkefølge 5. Retningslinjer for opfølgning, herunder ansvarsfordeling, datoer for kontrol og tilsyn mv. Som nævnt i afsnittet om data afdækker nedenstående spørgsmål, om virksomhederne har gennemført APV i henhold til loven: Spørgsmål 4: Har I lavet en formel arbejdspladsvurdering, også kaldet APV, på arbejdspladsen? Spørgsmål 5: Hvornår har I sidst gennemført en APV på arbejdspladsen? Spørgsmål 6: Var den sidste APV, I gennemførte, skriftlig? Hvis A- eller B-siden har svaret Ja til spørgsmål 4 og til spørgsmål 6 og desuden har svaret 2003, 2004, 2005 eller 2006 til spørgsmål 5, betyder det samlet set, at de svarer Ja til, at virksomheden har gennemført APV i henhold til arbejdsmiljøloven. Af tabel 2 nedenfor fremgår det hvilke respondenter, der har svaret Ja til alle tre spørgsmål og dermed har gennemført APV på lovpligtig vis. Tabel 2. Er APV inden for de sidste tre år gennemført på formel vis og nedfældet skriftligt? Spgm. 4, 5 og 6: Er alle tre APVkriterier opfyldt? Ja , , , , , ,8 Nej , , , , , ,2 P-værdi < 0,0001 0,015 0,2 9

12 Tabellen viser, at mere end halvdelen af de deltagende virksomheder angiver at have gennemført APV. Den laveste andel ses hos virksomheder med 1-9 ansatte, hvor % svarer ja til at have gennemført APV, mens den højeste andel ses hos virksomheder med minimum 20 ansatte, hvor % svarer ja til at have gennemført APV. Flere store end små virksomheder udarbejder altså APV. Gennemgående er det karakteristisk, at der er flere, men ikke mange flere, fra arbejdsgiversiden (Asiden), der har svaret bekræftende på, om der er gennemført APV. Procentmæssigt findes den største forskel mellem arbejdsgiverside og medarbejderside hos mellemstore virksomheder med ansatte, hvor 7 % flere A-skemabesvarelser end B-skemabesvarelser peger på, at der er gennemført en APV. Omvendt findes den mindste procentmæssige forskel mellem arbejdsgiverside og medarbejderside hos store virksomheder med minimum 20 ansatte, hvor ca. 3 % flere arbejdsgivere svarer ja til at have gennemført APV. Sammenholder man A-skemasvar og B-skemasvar med virksomhedsstørrelse, viser chi-square testen et højsignifikant niveau for virksomheder med 1-9 ansatte (p<0,0001), hvormed det kan vurderes, at svarene fra A-skemaet og B-skemaet i denne gruppe med 99,99 % sandsynlighed er sande og ikke blot udtryk for tilfældighed. chi-square testten for A- og B-svar for virksomheder med ansatte er ligeledes statistisk signifikant (p=0,0150), hvorimod chi-square testen for virksomheder med 20 eller flere ansatte har en p-værdi på 0,1995 og betyder, at svarene fra A- skemaet og B-skemaet ikke er signifikant forskellige fra hinanden og lige så godt kan være udtryk for tilfældighed. Resultatet for spørgsmålet om udarbejdelse af lovpligtig APV er dermed, at p- værdien stiger med virksomhedsstørrelse, men i og med at blot 3-7 % flere fra arbejdsgiverside end medarbejderside svarer, at de har udarbejdet APV i henhold til loven, synes forskellen ikke betydningsfuld stor. Arbejdsulykker Hvad angår ulykkesområdet med spørgsmål 18 om regelbundne sikkerhedsgennemgange (tabel 3 nedenfor), er procentandelen af Ja -besvarelser generelt set ikke meget større i A-skemaet end i B- skemaet, men i mellemstore virksomheder med ansatte er forskellen dog lidt mere udpræget. 10

13 Tabel 3. Foretages regelmæssige sikkerhedsgennemgange? Spgm. 18: Gennemfører I regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? Ja , , , , Nej/Ved ikke , , , , P-værdi 0,003 0,0004 0,39 Blandt virksomheder med 1-9 ansatte svarer 65 % fra A-siden (arbejdsgiversiden) overfor 61 % fra B-siden således, at deres virksomhed har gennemført regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen. Svarene fra A-skemaet er signifikant mere positive end svarene fra B-skemaet i virksomheder med 1-9 ansatte, men igen er forskellen på 4 % forholdsvis lille. Blandt virksomheder med ansatte viser den tilsvarende fordeling af Ja -besvarelser en lidt større forskel mellem arbejdsgiversiden og medarbejdersiden, idet 80 % fra A-siden, men 70 % fra B-siden har angivet, at der foretages regelmæssige sikkerhedsgennemgange. Svarene fra A-siden er også i denne virksomhedsstørrelse signifikant mere positive end svarene fra B-siden. Blandt virksomheder med 20 eller flere ansatte har 84 % fra A-siden og 82 % fra B-siden svaret ja til, at der gennemføres regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen. Svarene fra arbejdsgiversiden er her ikke signifikant forskellige fra svarene fra medarbejdersiden. Arbejdspladsens holdning til forebyggende arbejdsmiljøarbejde I det følgende vil VOV-undersøgelsens spørgsmål om virksomhedernes holdning til forebyggelse af sundheds-og sikkerhedsbelastninger være i fokus. Følgende fire holdningsspørgsmål er valgt til sammenligningen af svar fra A- og B-side: Spørgsmål 33: Arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det? Spørgsmål 34: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det, reglerne kræver? Spørgsmål 35: Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? 11

14 Spørgsmål 36: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødvendigt arbejde? Kigger man nærmere på svarene fra A-side og B-side set i forhold til spørgsmålet om vigtigheden af at oppebære et godt forebyggende arbejdsmiljø på virksomheden, ses der med nedenstående tabeller 4-7 intet entydigt billede af virksomhedsstørrelsens indflydelse på udfaldet af A- og B-sidebesvarelser. Hvad angår spørgsmål 33 (tabel 4), mener størstedelen af både arbejdsgiverside og medarbejderside, at virksomheden ikke først skal presses til at gøre en indsats for arbejdsmiljøet, førend der iværksættes konkrete initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet. Ca % af virksomhederne har svaret helt uenig til spørgsmålet om, hvorvidt der skal presses arbejdsmiljøforbedringer igennem, mens en væsentlig mindre del, ca %, har svaret helt enig til samme spørgsmål. Igen spores en mindre forskel i A- og B-side-besvarelserne, idet 9-13 % fra B- siden er helt enig, i at virksomheden kun gennemfører arbejdsmiljøforbedringer under pres, hvorimod 3-5 % fra A-siden er helt enig i dette spørgsmål. Flere medarbejdere end arbejdsgivere har dermed den holdning, at arbejdsmiljøet kun bliver forbedret, hvis det sker under pres. Tager man udgangspunkt i virksomhedens størrelse, og om denne øver indflydelse på forskelle i besvarelserne, ses der signifikant forskellige besvarelser inden for alle virksomhedsstørrelser. I svarkategorien helt enig er forskellen mellem A- og B-side størst blandt mellemstore virksomheder med 4 % fra A-side og 13 % fra B-side. I svarkategorien helt uenig er forskellen mellem A- og B-side størst blandt store virksomheder med 42 % fra A-side og 34 % fra B-side. Tabel 4. Bliver arbejdsmiljøet kun forbedret under pres? Spgm. 33: Arbejdsmiljøet bliver kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det? Helt enig , , ,1 Delvis enig , , , , , ,2 Hverken eller , , , , , ,2 Delvis uenig , , , , , ,1 Helt uenig , , , , ,5 P-værdi < 0,0001 < 0,0001 0,

15 Spørgsmål 34 (tabel 5) måler andelen af virksomheder, der har en proaktiv og ambitiøs tilgang til arbejdsmiljøet, dvs. udbredelsen af, at virksomhederne har den holdning, at arbejdsmiljøet skal være bedre end den ramme, som er lagt med arbejdsmiljøloven. Her har % af de deltagende virksomheder svaret helt enig i, at standarden helst skal være højere end angivet i arbejdsmiljøloven og en mindre del, 3-8 %, er helt uenig i at ville overgå standarden. Denne tendens bestyrkes, hvis svarkategorierne Helt enig og Enig samt Helt uenig og Uenig slås sammen til henholdsvis Enig og Uenig. Hermed synes den bredere del af virksomhederne at have den holdning, at arbejdsmiljøet skal være bedre end foreskrevet med arbejdsmiljøloven. Tabel 5. Er det holdningen, at arbejdsmiljøet bør være bedre end reglerne foreskriver? Spgm. 34: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det reglerne kræver? Helt enig , , , , , ,7 Delvis enig , , , , ,2 Hverken eller , , , , , ,4 Delvis uenig 100 6, , , , ,4 Helt uenig 98 6, ,5 12 3,1 34 8, ,4 P-værdi 0,02 0,008 0,31 Forskellen mellem arbejdsgiversvar og medarbejdersvar i spørgsmål 34 er mest udpræget i mellemstore virksomheder med ansatte, hvor 27 % af arbejdsgiverne angiver at være helt enige, mens lidt færre medarbejdere, 22 %, er helt enige i samme spørgsmål. I virksomheder med 1-9 ansatte, har 32 % af arbejdsgiverne svaret helt enig og 29 % fra medarbejdersiden. Svarene fra A-side og B-side i virksomheder med 1-9 ansatte og ansatte er signifikant forskellige. Den mindste og desuden ikke-signifikante forskel findes i virksomheder med 20 eller flere ansatte, hvor 25 % af fra A-siden har svaret helt enig, hvilket gælder for kun 1 % færre fra B-siden, nemlig 24 %. Så lidt flere i A-skemaet end B-skemaet har svaret Enig, men forskellene i procent er ikke så store (højst 5 %) fra arbejdsgiver til medarbejder i forhold til virksomhedernes størrelse. 13

16 Når det drejer sig om spørgsmål 35 om, hvorvidt virksomhederne prioriterer forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer højt, viser nedenstående tabel 6, at langt de fleste virksomheder har stor fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Betragter man svarkategorierne Helt enig og Enig, udgør de tilsammen ca % af svar fra både ledelses- og medarbejderside. Det er også i denne sammenhæng ledelsessiden, som markerer sig som de mest bekræftende respondenter af spørgsmålet, og svarene fra skema A og skema B er i alle virksomhedsstørrelser signifikant forskellige. Tydeligst ses forskellen mellem de to repræsentantskabssider i forhold til svaret Helt enig i de små virksomheder, hvor 50 % fra A-siden overfor 42 % af B-siden vurderer virksomheden til at prioritere forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt. Tabel 6. Prioriteres det højt at forebygge arbejdsmiljøproblemer? Spgm. 35: Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? Helt enig , , , , , ,4 Delvis enig , , , , ,6 Hverken eller , , , , , ,8 Delvis uenig 38 2,4 82 5,2 18 4,2 33 7,9 40 2, ,8 Helt uenig 27 1,7 80 5,1 6 1,4 21 5,1 32 9,9 50 3,4 P-værdi < 0,0001 < 0,0001 0,0012 Til nedenstående spørgsmål 36 om den herskende holdning på virksomheden er (tabel 7), at arbejdsmiljølovgivningen skaber unødvendigt meget arbejde, kan lidt flere virksomheder generelt ikke tilslutte sig den holdning, men hos de små virksomheder er vandene tydeligvis delte, idet flere små end store virksomheder er enige i, at arbejdsmiljøloven betyder meget unødvendigt arbejde. Set ud fra svarkategorien Helt enig er ca. 7 % store virksomheder og ca. 16 % små virksomheder enige, mens 19 % små virksomheder og 23 % store virksomheder markerer sig som Helt uenige. 14

17 Tabel 7. Er det holdningen, at arbejdsmiljølovgivningen betyder meget unødvendigt arbejde? Spgm. 36: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødvendigt arbejde? Helt enig , , , , ,4 Delvis enig , , , , , ,2 Hverken eller , , , , , ,4 Delvis uenig , , , , ,6 Helt uenig , , , , , ,4 P-værdi 0,88 0,68 0,34 Holdningen om, at arbejdsmiljøloven giver meget unødvendigt arbejde, er næsten ens fra arbejdsgiverside og medarbejderside. F.eks. svarer 16 % fra A-siden og 17 % fra B-siden i virksomheder med 1-9 ansatte, at de er Helt enige i, at arbejdsmiljøreglerne betyder unødvendigt merarbejde. I kategorien Helt uenig er der maksimalt et par procents forskel mellem A- og B- side. Der er tillige ingen signifikante forskelle inden for de tre virksomhedsstørrelser målt med chisquare testen. Psykisk arbejdsmiljø Til vurdering af, om virksomhedsstørrelsen påvirker A- og B-side besvarelser på det psykiske arbejdsmiljøområde, er nedenstående tre spørgsmål medtaget: Spørgsmål 37: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. problemer ved det psykiske arbejdsmiljø skal løses? Spørgsmål 38: Drøfter I arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø på møder, hvor både medarbejdere og ledere er til stede? Spørgsmål 46: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres håndtering af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen? Vedrørende spørgsmål 37 (tabel 8) svarer omkring halvdelen af virksomhederne, at de ikke har lavet en handlingsplan for håndteringen af eventuelle psykiske arbejdsmiljøproblemer, mens ca % af virksomhederne har beskæftiget sig med, hvorledes nogle eller alle mulige psykiske arbejdsbetingede problemer kunne løses. Den højeste andel af de forberedte handlingsplaner udføres i store virksomheder med flere end 20 ansatte og den laveste andel omvendt i små 15

18 virksomheder med under ti ansatte formentlig fordi også flest små virksomheder ikke mener at have psykiske problemer afledt af arbejdsmiljøet (22-23 % små virksomheder sammenlignet med 9 % store virksomheder). Betragter man forskellene i besvarelser fra ledelses- og medarbejderside, er der signifikant forskel på svarene i alle virksomhedsstørrelser, men forskellene er beskedne, idet A-siden i samtlige svarkategorier adskiller sig med 0-4 % fra B-siden. Tabel 8. Er der udarbejdet en skriftlig handlingsplan for psykiske arbejdsmiljøproblemer? Spgm. 37: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. problemer ved det psykiske arbejdsmiljø skal løses? Ja, for alle , , , , , ,8 Ja, for nogle 64 4,1 44 2,8 26 6, , ,4 Vi har ingen problemer , , , , , ,4 Vi har løst problemerne 73 4,6 70 4,5 19 4,6 17 4,1 81 5,7 69 4,8 Nej , , , , Ved ikke 25 1,6 73 4,6 5 1,2 19 4,6 30 2,1 81 5,6 P-værdi < 0,0001 0,014 0,04 I forhold til spørgsmål 38 (tabel 9) om fælles drøftelse af det psykiske arbejdsmiljø udtaler ca % af virksomhederne (når alle ja -svarkategorier slås sammen), at det psykiske arbejdsmiljø tages op til overvejelse på møder, hvor begge repræsentantskabssider er til stede, mens % svarer Nej til dette spørgsmål. Det er fortrinsvis i de store virksomheder, at der drøftes psykisk arbejdsmiljø. Kun A- og B-side-besvarelser fra de små og mellemstore virksomheder med ansatte er signifikant forskellige. Kigger man på andelen af Nej -besvarelser, er forskellen igen størst blandt mellemstore virksomheder (9 %), mens små virksomheder knapt udviser forskelle (1 %) mellem A- og B-side i denne svarkategori. 16

19 Tabel 9. Drøftes det psykiske arbejdsmiljø i fællesskab? Spgm. 38: Drøfter I arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø på møder, hvor både medarbejdere og ledere er til stede? Ja, hver gang , , , , , Ja, ofte , , , , ,8 Ja, men sjældent , , , , , Nej, aldrig , , , , , ,7 Ved ikke 49 3, ,9 16 3,8 17 1,2 37 2,5 P-værdi 0,041 0,002 0,07 Tabel 10 (vedrørende spørgsmål 46 om, hvorvidt respondenterne samlet set er tilfredse med virksomhedens håndtering af det psykiske arbejdsmiljø) viser, at langt de fleste ledelses- og medarbejderrepræsentanter er samlet set godt tilfredse med indsatsen på det psykiske arbejdsmiljøområde. Således svarer %, at de er enten Meget tilfredse eller Tilfredse, mens besvarelsesprocenten for ikke-tilfredse ( Ikke tilfreds eller Meget utilfreds ) respondenter ligger mellem 0 og 8 %. De meget tilfredse virksomheder findes blandt de små. Her er procentandelen for meget tilfredse respondenter mellem %, mens andelen af de meget tilfredse virksomheder er mindst blandt de store virksomheder med %. Tilsvarende er der flest store virksomheder, der er Meget utilfredse eller Utilfredse med virksomhedens håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Samtlige virksomhedsstørrelser fremviser højsignifikante forskelle mellem A-side og B-sidebesvarelser, men forskellene er igen ikke store. Arbejdergiversiden angiver at være mest tilfreds med virksomhedens praksis for det psykiske arbejdsmiljø, men forskellenes procentmæssige størrelse varierer alt efter svarkategori. I svarkategorien Meget tilfreds er andelen af A-siden ca. 4 % højere end B-sidens i alle tre virksomhedsgrupperinger. I svarkategorien Utilfreds er A-sidens andel 6 % mindre end B-sidens. 17

20 Tabel 10: Er håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø tilfredsstillende? Spgm. 46: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres håndtering af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen? Meget tilfredse , , , ,2 Tilfredse , , , , , Hverken eller , , , , ,4 Utilfredse 12 0, ,2 22 5,2 40 2, Meget utilfredse 5 0,3 20 1,3 1 0,2 9 2,1 6 0,4 38 2,6 Ved ikke 45 2,8 44 2,8 7 1,7 8 1,9 22 1,5 27 1,9 P-værdi < 0,0001 < 0,0001 0,0001 Fysisk belastende arbejde I analysen af forskelle i spørgeskemasvar fra arbejdsgiver- og medarbejderside inden for de tre virksomhedsstørrelser er området for fysisk belastende arbejde inddraget med følgende spørgsmål: Spørgsmål 47: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. ergonomiske problemer skal løses? Spørgsmål 57: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres indsats for at undgå fysiske belastninger af kroppen på jeres arbejdsplads? Besvarelserne af spørgsmål 47 (tabel 11) peger på, at overvejende store virksomheder får udarbejdet en skriftlig handlingsplan for løsning af ergonomiske problemstillinger på arbejdspladsen, når der sammenlignes med de to andre virksomhedsgrupperinger, mens små virksomheder synes at gøre mindst ud af handlingsplan for styrkelse af det ergonomiske arbejdsmiljø. Vurderet ud fra svarkategorierne Ja, for alle og Ja, for nogle har 50 % af de store virksomheder svaret bekræftende sammenlignet med den mindste andel, ca. 22 %, af små virksomheder. Svarene fra A- og B-siden er signifikant forskellige i små virksomheder med 1-9 ansatte og mellemstore virksomheder med ansatte, men ikke-signifikant i store virksomheder med 20 eller flere ansatte. De statistisk signifikante forskelle udgør blot et par procentpoints i de to Ja - svarkategorier og 7 % flere Nej -svar blandt B-siderepræsentanter i mellemstore virksomheder, når forskellen er størst. 18

21 Tabel 11. Er der udarbejdet skriftlig handlingsplan for ergonomiske problemer? Spgm. 47: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. ergonomiske problemer skal løses? Ja, for alle , , , , , ,6 Ja, for nogle , , , , , ,7 Vi har ingen problemer , , ,5 40 9,7 77 5,3 65 4,5 Vi har løst problemerne , , ,8 36 8, , ,3 Nej , , , , , ,6 Ved ikke 22 1,4 71 4,5 5 1,2 18 4,4 19 1,3 62 4,3 P-værdi < 0,0001 0,004 0,13 I forhold til spørgsmål 57 (tabel 12): Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres indsats for at undgå fysiske belastninger af kroppen på jeres arbejdsplads? kan det ses, at det hyppigst anførte svar, er tilfreds. Tabel 12. Tilfreds med egen indsats for at modvirke fysisk belastende arbejdsmiljø? Spgm. 57: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres indsats for at undgå fysiske belastninger af kroppen på jeres arbejdsplads? Meget tilfredse , , , , , Tilfredse , , , , , ,3 Hverken eller , , , , , ,8 Utilfredse 14 0,9 39 2,4 3 0,7 14 3,3 23 1,6 61 4,2 Meget utilfredse 2 0,1 11 0,7 1 0,2 8 1, ,3 Ved ikke 18 1,1 25 1,6 3 0,7 3 0, ,5 P-værdi < 0,0001 < 0,0001 0,002 Der er således meget få virksomhedsrepræsentanter (ca. 1-5 %), som har angivet at være utilfredse med virksomhedens indsats på dette område. Svarene fra A- og B-side er højsignifikant forskellige i alle virksomhedsgrupper, og særligt i mellemstore virksomheder synes en mere udpræget sammenhæng at gøre sig gældende i forhold til svarkategorien Tilfreds. Her svarer 68 % fra A- siden, at de er tilfredse sammenlignet med 54 % fra B-siden, hvorved forskellen mellem arbejdsgiversvar og medarbejdersvar bliver på 14 %. 19

22 Støj Hvad angår det sidste arbejdsmiljøområde - om risiko for eller faktisk belastende støj på arbejdspladsen - er følgende spørgsmål medtaget: Spørgsmål 64: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. støjproblemer skal løses? Spørgsmål 71: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres forebyggelse af generende støj? Af tabel 13 nedenfor fremgår det, at de fleste virksomheder ikke har lavet en skriftlig handlingsplan for løsning af eventuelle støjbelastninger på arbejdspladsen. Ca. 50 % af de små virksomheder angiver at mangle en sådan handlingsplan sammenlignet med ca. 15 % af de små virksomheder, der har angivet at have en. Blandt de store virksomheder har næsten lige mange anført at have respektive ikke have en handlingsplan for støjproblemer. Tabel 13. Er der udarbejdet skriftlig handlingsplan for støjproblemer? Spgm. 64: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. støjproblemer skal løses? Ja, for alle , , , Ja, for nogle 99 6,3 91 5, , , ,6 Vi har ingen problemer , , , , , ,5 Vi har løst problemerne 131 8, ,7 36 8,6 34 8,3 88 6,1 79 5,5 Nej , , , , , ,7 Ved ikke ,2 8 1,9 15 3,6 18 1,3 67 4,7 P-værdi < 0,0001 0,08 0,02 Svarene fra A-side og B-side for nedenstående tabel er kun signifikant forskellige i gruppen af små virksomheder med 1-9 ansatte, og inden for denne virksomhedsstørrelse er forskellen blot kendetegnet ved en 1-3 % højere andel af positive besvarelser fra arbejdsgiversiden. Det sidste spørgsmål om støj (tabel 14 nedenfor), der vurderer den samlede tilfredshed med den forebyggende indsats for mindre generende støj på arbejdspladsen, viser, at langt de fleste respondenter synes tilfredse med forebyggelsesarbejdet for at mindske støj. Lægges svarkategorierne Meget tilfredse og Tilfredse sammen, ses det, at ca. 70 % af de små 20

23 virksomheder er alt i alt tilfredse, hvorimod andelen falder lidt med de to øvrige virksomhedsstørrelser, fordi B-siden er en del mindre tilfredse end A-siden. Besvarelserne for A- og B-side er signifikant forskellige uagtet firmastørrelse. For mellemstore virksomheders vedkommende er forskellen særlig at finde i svarkategorien Tilfreds, hvor 12 % færre fra B-siden angiver at være tilfredse med indsatsen for at forebygge støj. I samme svarkategori er andelen af B-side-besvarelser i store virksomheder 8 % højere end A-sidebesvarelser. Ligeledes er der i store virksomheder 6 % flere utilfredse fra B-siden end fra A-siden. Tabel 14. Tilfreds med egen indsats for at forebygge støj? Spgm. 71: Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres forebyggelse af generende støj? Meget tilfredse , , , , , ,6 Tilfredse , , , , , ,4 Hverken eller , , , , , ,6 Utilfredse 17 1,1 44 2,8 9 2,1 19 4,5 42 2, ,3 Meget utilfredse 3 0,2 11 0,7 1 0,2 7 1,7 7 0,5 27 1,9 Ved ikke ,7 7 1,7 11 2, ,3 P-værdi < 0,0001 < 0,0001 0,

24