Relationerne mellem arbejderbevægelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationerne mellem arbejderbevægelsen"

Transkript

1 36 FAGBE- VÆGELSEN OG DE KVINDE- LIGE INDUSTRI- ARBEJDERE af Marianne Rostgaard I perioden 1890 til 1914 var kvinders arbejde i fabrikkerne til debat, både i offentligheden, i arbejderbevœgelsen som helhed og indenfor fagbevœgelsen. Med udgangspunkt i tekstilindustrien i Odense diskuteres en rœkke modsœtninger og konflikter mellem mandlige og kvindelige arbejdere i denne periode, som rørte ved så centrale punkter som spørgsmålet om hvem man skulle vœre solidarisk med, og om kvinder og mœnd skulle organiseres sammen eller hver for sig. ARBEJDERHISTORIE NR Relationerne mellem arbejderbevægelsen og kvinderne tematiseres ofte som konflikten mellem køn og klasse. Hvem skulle kvinderne i arbejderbevægelsen først og fremmest være solidariske med og kæmpe for forbedring af deres vilkår sammen med? Kvindebevægelsen eller arbejderbevægelsen? Køn- og klasse problematikken er både en samtidig konflikt indenfor især 2. Internationale. Og det er en problematik der siden har været taget op af kvinde- og kønsforskningen, både teoretisk og i empiriske studier. Jeg vil imidlertid ikke tage udgangspunkt i en diskussion af køn- og klasse problematikken, men i stedet for prøve at vise hvordan køn- og klasseproblematikken udfoldede sig og blev tematiseret i årene omkring århundredskiftet på hvad man kan kalde gulvniveau i fagbevægelsen. Udgangspunktet er et kildemateriale der kan belyse konflikterne i de lokale fagforeninger og på arbejdspladserne, og ikke de mere velformulerede og teoretiske indlæg som kom fra mere centralt hold i arbejderbevægelsen. Jeg vil se på hvordan fagbevægelsen i.f.t. spørgsmålet om kvinders arbejde i fabrikkerne, var med til at forme billedet af kvinder og køn indenfor fagbevægelsen og dermed arbejderbevægelsen. Hverdagen og konflikterne vil jeg dernæst holde op mod hvad man kunne kalde den officielle historie om fagbevægelsen og de kvindelige arbejdere, som bl.a. kommer til udtryk i citatet nedenfor fra 40 års jubilæet i Tekstilarbejdernes Fagforening i Odense i 1925: Talernes Række aabnedes af Afdelingens Formand N. Schelle, der begyndte med at erindre om hvorledes Arbejdsforholdene var den Gang Pionererne begyndte det grundlæggende Arbejde (...). Før arbejdede en Væver Timer om Dagen for en saa ussel Løn som 8-10 Kr. Om Ugen, Mulktsystemet florerede paa mange fabrikker, saa Arbejderne ofte maatte gaa Hjem saa godt som uden Løn. Kvinderne, som arbejdede paa Fabrikkerne, kunde i mange Tilfælde slet ikke leve for den Løn de fik. Selv om den Løn vi

2 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 37 nu har, ikke er tilfredsstillende, saa er vi dog ved Hjælp af Organisationen kommen bort fra disse Forhold. 1 Citatet her er typisk for den officielle opfattelse af både fagbevægelsens virke og kvindernes stilling indenfor arbejderbevægelsen. En (mandlig) væver fik før fagforeningerne startede deres virksomhed en ussel løn, men kvindernes var dog endnu ringere. Siden da er forholdene, takket være organiseringen af arbejderne, blevet forbedret væsentligt. En lidt anden variant af samme historie mindedes ved Horsens afdelingens jubilæum i 1924: Det kneb i begyndelsen at blive fortrolige med Nødvendigheden af at arbejde sammen med Kvinderne, men vi lærte snart, at først da vi havde faaet Kvinderne med, blev vi stærke gennem Organisationen. Der er dog langt endnu, forinden vi naar vort Maal, at alle Arbejdere faar den Løn, de kan tilkomme, men Fremad gaar det stadig, om end det Undertiden kan synes at gaa langsomt. 2 Når jeg trækker citatet fra Horsens jubilæet frem, er det fordi det er et af de få der nævner, at det kneb for mændene at finde ud af, at organisere sig sammen med kvinderne. Ellers er det som oftest problemer med at få kvinderne til at organisere sig, der nævnes. Helt så enkel og uproblematisk som fremstillet i det første citat var relationerne mellem fagbevægelsen og de kvindelige arbejdere netop ikke. Artiklen bygger først og fremmest på min licentiatafhandling Teknologiudvikling og kønsarbejdsdeling i tekstilindustrien ca Hvordan kvinders arbejde blev til kvindearbejde. Hvor intet andet er nævnt, er det kilden til artiklens oplysninger. Det betyder også at jeg hele vejen igennem vil bruge tekstilindustrien til at eftervise og forklare hvad det var for problemer der var i forholdet mellem fagbevægelsen og kvinderne. En af grundene til at konflikterne måske kom temmelig tydeligt frem netop indenfor denne branche var, at den fra industriens start som fabriksindustri var et kønsblandet fag. Derudover var Tekstilarbejderforbundet et af de få industrifag, hvor både faglærte og ufaglærte var organiseret i samme forbund og samme fagforeninger. Det betyder at konflikterne her mellem mænd og kvinder og mellem faglærte og ufaglærte udspiller sig som interne konflikter og ikke konflikter mellem forbund. Måske, fordi der mig bekendt ikke er lavet tilsvarende undersøgelser af andre fag, de samme typer af konflikter vil derfor kunne dukke frem af kildematerialet fra andre forbund, hvis man begynder at lede efter dem. De kvindelige industriarbejdere Vi har ikke særligt gode oplysninger på landsplan om hvor mange kvinder der arbejdede i industrien og indenfor hvilke brancher, før de mere regelmæssige industritællinger 1897, 1906 og I den sammenligning af tallene fra perioden som blev foretaget i 1914 ligger kvindernes andel af industriens arbejdsstyrke på ca. 20%. Kvindeandelen varierer klart hvis vi ser på de enkelte brancher, der er brancher der stort set ikke beskæftiger kvinder og andre som har en meget høj kvindeandel. Udover at vise at der er brancheforskelle viser tabellen en anden interessant ting, nemlig at kvindernes andel af arbejdsstyrken indenfor de enkelte brancher er relativt stabil. Endelig viser opgørelsen, at gifte kvinder der havde arbejde i industrien udgjorde ca. 26% og enker 8% af de kvindelige industriarbejdere. 3 Når der er grund til at gøre opmærksom herpå, er det fordi der i tabelværkets tekstkommentarer gøres opmærksom på, at der dels er tale om en fremgang for kvindearbejdet i industrien i perioden , 4 dels at der sker en Fortrængning af Mandsarbejdet og Erstatning med kvindelig Arbejdskraft 5 indenfor visse industribrancher, bl.a. beklædnings- og tekstilindustrien. Der er dog også brancher hvor kvindernes andel af arbejdsstyrken var faldende i perioden, eksempelvis på papir- og papfabrikker og på mejerierne, uden at det giver anledning til andet end en registrerende kommentar af de faktuelle forhold. Når statistikerne bekymret taler om

3 38 ARBEJDERHISTORIE NR fortrængning i de brancher hvor kvindeandelen stiger (meget svagt vil jeg tilføje), skyldes det formentlig at der netop i årene foregik en debat på mange niveauer i samfundet om kvinders indplacering på arbejdsmarkedet. Udover at give anledning til bekymrede kommentarer i statistiske tabelværker, var spørgsmålet om kvinders arbejde til debat både i offentligheden og rigsdagen. Man kunne ud fra kilderne fristes til at slutte, at det var fordi problemet med kvinders arbejde for alvor dukkede op i denne periode, men det er jeg ikke så sikker på er tilfældet. Ole Hyldtoft skønner at kvinderne udgjorde ca. 24% af arbejdsstyrken i industrien i København i 1855, mod 33% i 1873 og 39% i I 1914 var kvindernes andel af arbejdsstyrken i den københavnske industri steget til knap 42%, 6 d.v.s. en stigning på knap 3% i perioden 1897 til Hans Chr. Johansen m.fl. angiver kvindernes andel af arbejdsstyrken i Odense i 1872 udgjorde 15,7%, i ,7% og i ,3%. 7 Jeg har selv set på tallene fra tekstilindustrien i Odense, og her viser mine beregninger, at kvindernes andel af arbejdsstyrken i tekstilindustrien er stærkt stigende i perioden 1855 til I perioden og perioden er der derimod, relativt set, tale om et fald i kvindernes andel af arbejdsstyrken. 8 På baggrund af mine detailundersøgelser og Ole Hyldtofts analyse af industrialiseringen i København kan man konkludere, at der ikke er meget der tyder på, at der var tale om en voldsom vækst i kvindernes andel af arbejdsstyrken i perioden , sammenlignet med perioden forud. Faktisk tyder mine tal fra tekstilindustrien i Odense og Ole Hyldtofts opgørelser på, at den voldsomste vækst i andelen af kvinder i industrien fandt sted i hvad vi kan kalde den uregulerede periode, efter den endelige opløsning af laugene og før aftaler mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer begyndte at få indflydelse på reguleringen af arbejdsmarkedet. De opgørelser vi har, tyder i øvrigt på at en del af væksten i kvindernes andel af arbejdsstyrken fra 1897 til 1914 skyldes at unge kvinder afløste børn efterhånden som børnearbejdet blev reguleret og forbudt. En del af kvinderne i industrien var unge kvinder i grupperne år og år. 9 Følger man udviklingen i ansatte på nogle af tekstilfabrikkerne i Odense kan man helt konkret se, at en del af de arbejdsfunktioner hvor man havde brugt børn blev fyldt ud med unge kvinder efterhånden som børnearbejderne forsvandt. Det der er pointen her, er imidlertid først og fremmest at vise, at når kvinders arbejde i industrien kom på dagsordenen i perioden 1897 til 1914, så skyldes det ikke at fænomenet var nyt. Ej heller at der skete en voldsom vækst i kvindernes andel af arbejdsstyrken, omend antallet af kvinder ansat i industrien, målt i absolutte tal, selvfølgelig øgedes i denne periode, hvor der alt i alt var tale om en kraftig vækst i industrien. Når spørgsmålet kom på dagsordenen var det fordi kvindearbejdet i industrien bekymrede både de offentlige myndigheder og fagbevægelsen. Det der bekymrede den borgerlige offentlighed ved kvinders arbejde i fabrikkerne var, hvis vi ser på debatten i forbindelse med fabrikslovgivningen og , familiens og børnenes, herunder gravide kvinders velfærd. Socialdemokratiet, repræsenteret ved Nina Bang, var ligeledes bekymret for, at kvinders arbejde på fabrikkerne kom i konflikt med deres rolle som mødre. Nina Bang mente, at kvinders ret til arbejde for arbejderklassens kvinder alene betød retten til at lade sig udbytte af kapitalisterne. Arbejderklassens kvinder burde derfor i stedet stå sammen med arbejderklassens mænd, ved at blive hjemme og passe familie og børn, i stedet for at konkurrere med mændene om arbejdet, hvad der alene var til gavn for kapitalen. 10 Nina Bang formulerede her arbejderbevægelsens principielle holdning til spørgsmålet om kvinders lønarbejde. Det var dermed også fagbevægelsens principielle og officielle holdning. En henvisning til, at kvinders arbejde i fabrikkerne først og fremmest var i kapitalens interesser, og at kvinderne burde være solidariske og blive hjemme, løste dog ikke nogen problemer i det daglige, hvor fagbe-

4 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 39 Omkring århundredskiftet bestod 2/3 af arbejdsstyrken i tekstilindustrien af ufaglærte kvinder. Mange unge kvinder kom ind fra landet og fik arbejde på de store bomuldspinderier i provinsbyerne. Spinderitøse her fra Aalborg omkring århundredskiftet. (ABAs billedarkiv) vægelsen måtte finde ud af at håndtere spørgsmålet om de kvinder der faktisk arbejdede på fabrikkerne. Indenfor fagbevægelsen blev spørgsmålet om kvinders arbejde i industrien først og fremmest tematiseret som et lønspørgmål. Hvis vi igen bruger tekstilindustrien som eksempel så havde Tekstilarbejderforbundet (dannet 1885) lige løn for lige arbejde som et af sine programpunkter. Sagt på en anden måde, kvinder og mænd var lige og skulle behandles lige. Det ser ikke ud til at dette programpunkt nogensinde gav anledning til nogen større debatter. Det der gav anledning til debatter og konflikter i forbundet var derimod spørgsmålet om hvordan dette programpunkt skulle omsættes og fremmes i praksis. Problemets kerne var, at kvinder som hovedregel fik en lavere løn end mændene (og det gjorde de i øvrigt både før og efter arbejderne blev organiseret). Da fagforeningerne startede med at organisere arbejderne var det et faktum, som man måtte forholde sig til. Det gav anledning til problemer og konflikter i det øjeblik arbejdsgiverne forsøgte at erstatte mandlig arbejdskraft med kvindelig, en mulighed der blev aktualiseret af mekaniseringen bl.a. indenfor tekstilindustrien. Citatet nedenfor fra Textilarbejderforbundets Fagblad nr.7, 1904 illustrerer udmærket hvordan man indenfor forbundet så på problemet med kvinders arbejde i industrien og hvordan kravet om lige løn for lige arbejde skulle forstås. Hver Gang der forhandles med Fabrikanter om Lønforhold, hævder disse, at det er smuk-

5 40 ARBEJDERHISTORIE NR Dansk Textilarbejderforbunds 11.kongres i Odense Kvinderne var repræsentanter fra København, Odense, Vejle og Helsingør.(ABAs billedarkiv) ke Lønninger de betaler, og hvis vi hertil vil indvende, at det dog er for lidt for en Mand, der skal forsørge sin Familie, kan man ofte faa dem til at indrømme dette, men samtidigt hævder de, at de selvfølgelig har beregnet lønnen for Kvinder. Det er netop det triste ved Sagen; thi for os bliver Fordringen om lige Løn for Mand og Kvinde da saaledes, at det ikke er Mandsløn, men derimod Kvindeløn, der regnes med. Og der vil gaa Tid, før vi faar en Fabrikant til at indrømme, at en Kvinde behøver det samme for at leve som en Mand. Men Kvinderne er vanskelige at organisere; deres Ligegyldighed for Fagforeningen er ofte saa stor, at de ligefrem haaner dem, der vil tale dem til Fornuft. Hvorledes kan det nu være muligt, at det er saaledes? Skulde man ikke tro, at Kvinden havde den samme Interesse i at faa Lønnen hævet som Manden? Jo, man skulde; men der er adskilligt der tyder paa, at saaledes er Forholdet ikke. Den unge Kvinde tænker ofte mindre paa, hvad hun kan tjene end paa, om hun kan beholde sit Arbejde; at hun derved arbejder paa sine Standsfællers Ødelæggelse, falder hende ikke ind. Som det gaar med den unge ugifte Kvinde, gaar det ogsaa ofte med den gifte. Det er nemlig ikke altid, at den gifte Kvinde arbejder, fordi hun trænger til at tjene noget; ofte er det saaledes, at der vel kan være trang til at supplere den Løn hendes Mand tjener, men det gælder da ikke altid om først at bringe det mest mulige Hjem, men mere om at tjene noget, som hun selv har fuld Raadighed over, uden at skylde Manden regnskab derfor. Det er disse to Slags kvindelige arbejdere, der er saa ulykkebringende for Arbejderne i

6 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 41 Textilindustrien; det er dem, der bærer Skylden for, at vort Fag er sunket saa dybt, og truer med at synke endnu dybere, hver Gang Konjunkturerne bærer en nedadgaaende Periode med sig. Det der bliver fremhævet i dette citat er to ofte genkommende temaer: Kvinderne optræder som løntrykkere, og det kan de gøre, fordi de ikke skal forsørge en familie for deres løn, men enten blot holde sig selv med nålepenge (datteren) eller supplere mandens indkomst (konen). For det andet, at kvinderne er vanskelige at organisere og ikke har forstået betydningen heraf, de er kort sagt ikke solidariske. Løsningen der fremholdes er lige løn for lige arbejde, forstået på den måde at fagbevægelsen skal kæmpe for at alle får en Mandsløn eller sagt på en anden måde, det er forsørgerlønnen der fremholdes som perspektiv. Artiklen fortsætter med at de eneste kvinder der har forstået betydningen af organisation og kampen for bedre løn, er de kvinder der arbejder for at tjene en Løn, hvoraf hun selv kan leve, og hvoraf i mange Tilfælde flere familiemedlemmer skal leve. Altså de kvinder som selv var forsørgere. Da det ikke var muligt i praksis at skelne mellem forsørgere og forsørgede blandt kvinderne, når lønnen skulle forhandles, blev det derfor til at mænd pr. definition var forsørgere og skulle have en forsørgerløn eller Mandsløn. Implicit siges det også i citatet, at alle andre kvinder end de der er tvunget hertil fordi de skal forsørge en familie, burde undlade at tage arbejde i fabrikkerne. Konerne (og døtrene) burde være solidariske ved, som, Nina Bang formulerede det, at blive hjemme, og dermed være med til at sikre at mændene fik en ordentlig løn at forsørge familien for. Med denne holdning var det måske heller ikke så mærkeligt, hvis kvinderne var svære at organisere, eller at kvinderne i nogen tilfælde valgte at organisere sig i deres egne fagforeninger. Organiseringen af kvinderne Der var forskellige måder kvinderne kunne organisere sig eller blive organiseret på. Kvinder og mænd kunne organisere sig i hver deres fagforening selvom de arbejdede indenfor samme fag. Et eksempel herpå er De kvindelige Herreskrædderes Fagforening. Eller de kunne organisere sig i samme fagforening og her enten i samme afdelinger/klubber eller i selvstændige klubber/afdelinger. De forskellige organisationstyper fortæller i sig selv, at der ikke var enighed om hvordan kvinderne skulle organiseres. Indenfor Tekstilarbejderforbundet blev alle tre former forsøgt. Textilarbejdernes Fagforening i Odense stiftede i 1885 under navnet Vævernes Fagforening. Samme år dannedes Textilarbejderforbundet, sammen med fagforeningen i Horsens stiftet 1884 og fagforeningen i København, stiftet i På det stiftende møde indmeldte 53 mænd og 10 kvinder sig i Vævernes fagforening i Odense. 12 I de førte år var det, som navnet siger, først og fremmest en forening for (faglærte) vævere, men der var også andre faglærte grupper med som eksempelvis farvere. Man kan i øvrigt af protokollerne se, at de første år er præget af meget hyppige formandsskift og skift i kredsen af bestyrelsesmedlemmer, samtidigt med at der i protokollen klages over, at de der er aktive i fagforeningsarbejdet bliver fyret og sortlistet af fabrikanterne, og må søge til andre byer, for at få arbejde. Diskussionen om organiseringen af kvinderne på tekstilfabrikkerne i Odense dukker første gang op i protokollen i På et medlemsmøde 20. Maj 1890 behandles en Forspørgsel fra Kvinderne om oprettelse af en Kvindelig Fagforening. 13 Forslaget vedtages, efter først at have været behandlet på en ekstraordinær generalforsamling, på et medlemsmøde afholdt november samme år. Der er (desværre) ikke angivet nogen begrundelser for forslaget i protokollens mødereferater. Det eneste vi kan læse os til, er at oprettelsen sker på initiativ fra kvinderne, og så kan vi se, at der er blev inviteret en kvindelig agitator fra København til Odense for at deltage i diskussionen. Formentlig er initiativet en udløber af den kendte strejke på Rubens væveri i Køben-

7 42 ARBEJDERHISTORIE NR havn i 1886, der endte med at kvinderne her dannede deres egen Kvindelige Fagforening. I årene forinden havde der i Vævernes Fagforening i København et par gange været tilløb til at danne en afdeling for kvinder. På den måde kunne man få organiseret kvinderne, samtidigt med at det imødekom en modstand blandt de faglærte håndvævere mod at organisere sig sammen med kvinderne 14 I Vævernes Fagforening i København havde, hvad J.J. Møller omtaler som de unge og mere fremsynede mandlige vævere, dog kunnet se, at håndvæveriets dage var talte og derfor i 1884 vedtaget, at arbejderne på dampvæverierne, mænd og kvinder, skulle organisere sig i samme fagforening. Det fremgår som nævnt ikke af mødeprotokollen fra fagforeningen i Odense hvilke overvejelser der lå bag forslaget om dannelse af en kvindelig fagforening. Men som både historien fra København viser, og senere eksempler fra Odense, var der forskellige opfattelser af spørgsmålet. Der var dels nogle grupper af faglærte mænd (vævere) der først og fremmest ville have en fagforening for faglærte (mænd), og så kunne man evt. organisere kvinderne i en forening for sig. Der var også nogle grupper af kvinder, som kvinderne på Rubens, der ville organisere kvinderne for sig, ud fra et perspektiv der inkluderede kampen for kvinders ligeret i fagforeningsarbejdet. 15 Endelig var der grupper, heri inkluderet formanden for Tekstilarbejderforbundet J.J.Møller, og formentlig de fleste, der var aktive i fagforeningsarbejdet, da det var den officielle linje, der mente, at kvinder og mænd skulle organiseres i samme fagforening. I Odense opgav kvinderne dog tilsyneladende hurtigt at danne deres egen fagforening. Tre måneder efter forslaget var blevet vedtaget, vedtoges det i stedet at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer, herunder at to repræsentanter fremover skulle være kvinder. Samtidigt vedtoges det at kvinder for fremtiden kunne blive stående i den mandlige forening. 16 Det fremgår af protokollen, at der de følgende år var besvær med at få kvinder til at sidde i bestyrelsen. De skiftedes meget hyppigt ud, og på nogle tidspunkter var bestemmelsen ikke opfyldt. Noget kunne således tyde på, at det var svært at få kvinderne til at engagere sig i fagforeningsarbejdet og at det, som det bliver nævnt mange steder, var et problem at få kvinderne til at organisere sig. Forklaringen herpå er vel den indlysende, at ansvaret for familien i det daglige var kvindernes. Udfra erindringsmateriale kan man se, at kvinderne stod med alt det praktiske arbejde, mens mændenes rolle i familien (forudsat der var en mand i familien) dels var at deltage i opdragelsen, dels at (bidrage til) forsørge(lsen) af familien. 17 At kvinderne havde hovedansvaret for børnene og husholdningen betød konkret, at et slidsomt stykke arbejde hermed, blev lagt oveni en lang arbejdsdag. Nu var det selvfølgelig ikke alle kvindelige industriarbejdere, der var gifte koner. Men den mest talrige gruppe, de unge kvinder, havde muligvis ikke gennemslagskraften til at være med i fagforeningsbestyrelsen, eller så blot fabriksarbejdet som noget midlertidigt. En anden og medvirkende forklaring var, at fagforeningerne i hele deres opstart og deres måde at virke på ført og fremmest var de faglærte mænds foreninger. Hvis vi ser på kredsen af bestyrelsesmedlemmer i fagforeningen i Odense, er det typisk mænd fra de gamle laugsfag der sidder i bestyrelsen, det er vævere, dugmagere, farvere. Vi kan også se det på andre måder. Når de mandlige vævere helst ikke så for mange kvinder ved vævene på fabrikkerne jeg vender tilbage hertil i næste afsnit så handlede det også om de mandlige væveres status og prestige. Det kan illustreres med et citat fra en af Nationalmuseets arbejdererindringer. Beretteren er en udlært håndvæver, der senere blev fabriksarbejder. Tiden der berettes om er engang i 1890erne. Efter at være blevet udlært, blev beretteren fyret, da der ikke var noget arbejde til ham på det håndvæveri, hvor han var udlært. Da jeg fortalte Mester, at jeg nu havde faaet arbejde hos Bloch & Andresen, blev denne meget vred. Jeg var i de 9 1/2 Aar, jeg havde været hos ham aldrig tidligere blevet skældt

8 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 43 Priskurant fra 1902 fra Munke Mølle i Odense mellem Dansk Textilarbejderforbund og Textilfabrikantforeningen. I Pkt 19 fastlægges at kun 20 % af vævene må betjenes af kvinder til en lavere løn. (ABA, Dansk Textilarbejderforbunds arkiv, ks 253)

9 44 ARBEJDERHISTORIE NR ud, men nu skal jeg love for, at jeg fik mig en ordentlig Omgang. Hvad Mester sagde i sin vrede, husker jeg selvfølgelig ikke altsammen, men jeg kan endnu høre ham sige til slut: Tror du da virkelig, at jeg har lært dig Haandvæveriet, for at du bagefter skulle tage op paa saadan et Kvindevæveri? 18 Citatet viser, at konflikten mellem mænd og kvinder også var en konflikt mellem faglærte og ufaglærte. Som beretteren gengiver mesterens vrede ord, går modstillingen også mellem håndvæveriet og et kvindevæveri, d.v.s. fabriksvæverierne, som identificeres med ufaglært arbejde/kvindearbejde. Som antydet ovenfor, var tekstilfabrikation herunder vævehåndværket, et fag som blev ændret radikalt med mekaniseringen. En faglært væver (håndvæver) stod som andre faglærte i lære og sluttede læretiden med et svendestykke. Et sådant svendestykke bestod ikke blot i at væve et stykke tøj, men i at tegne (designe) et mønster, beregne garnmængder, forberede garnet og sætte væven op, væve og efterbearbejde tøjet. Konkret kunne et svendestykke eksempelvis bestå i at væve en dug og dækkeservietter i damask med et mønster (blomstererranker eller hvad nu væveren havde fantasi til). Med mekaniseringen blev disse arbejdsprocesser opdelt på en lang række personer, og væveren i et mekanisk væveri (eller dampvæveri som var datidens betegnelse) tog sig kun af at passe væven. Det der egentlig er det krævende arbejde, designe mønstre, beregne garnmængder og sætte væven op, var der andre der tog sig af, på samme måde som andre tog sig af efterbehandlingen. Fra at være et fag med læretid og svendestykker blev vævning på maskinvæv til et arbejde som krævede et par ugers oplæring ofte nøjedes fabrikanterne med en oplæringstid på kun 14 dage 19 Jeg vil give et sidste eksempel på konflikterne mellem mænd og kvinder i tekstilfabrikkerne i 1890erne. Det stammer igen fra mødeprotokollen for Textilarbejdernes Fagforening i Odense. På et medlemsmøde d var der som pkt 3 på dagsordenen sat Forholdene paa Munke Mølle. Munke Mølle var et klædevæveri, Odenses næststørste, med godt 120 ansatte (ca. 85 mænd og 35 kvinder incl. gruppen af unge piger/drenge mellem 14 og 18 år). 20 Man kan se af referatet, at bølgerne har gået højt. Indimellem har referenten knapt kunnet nå at skrive sætningerne færdige, og det kan være svært at finde ud af præcis hvem der siger hvad udfra referatet, som starter: Næstformanden forklarede de daarlige Forhold der fandtes dernede det var nærmest den kvindelige Arbejdskraft der fremkaldte de daarlige Forhold. Neumann havde sagt til Mester Duus at J.Jørgensen og H.P.Nielsen havde sagt til Neumann og Kone at de skulde blive smidt ud, disse Udtalelser er usandfærdige, skal vi arbejde for Fagforeningen saa kan det ikke hjælpe at forskjellige Medlemmer bober ind og fortæller Sludder(...). Herefter fortsætter protokollen med at gengive en række beskyldninger som forskellige medlemmer gensidigt retter mod hinanden. Det, der ser ud til at være sagens kerne, er en diskussion om hvor vidt kvinder, især de gifte koner, skal have lov til at arbejde på fabrikken. Herunder om det var konernes mænd, der havde fået dem ansat, eller det var fabrikanten der havde beordret mændene til at tage deres koner med. En af mændene (Christiansen) tog således sin kone i forsvar: Min kone har arbejdet i 17 Aar, hun har ikke bedt om Arbejde men er bleven forlangt af Fabrikanten, men dem i den underste Afdeling har rottet sig sammen for at faa min Kone smidt ud og han gik i det hele ind paa en nærmere Omtale af sin Sag. Hun er bleven hundset i at komme ind i Fagforeningen; thi jeg er villig til at betale hvad det koster, men det er en lumpen Behandlingsmaade jeg har været udsat for at Dhrr Wiils. Svaret herpå blev en ny række af beskyldninger fra flere navngivne såvelsom unavngivne medlemmer:

10 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 45 Er det Meningen at vi skal have Fabrikken fyldt med Kvinder, for 3 Aar siden tilbød Christiansens Kone at arbejde billigere end de andre. H.P.Nielsen fandt det lumpen at Christiansen vilde tage sin Kone ind paa Fabrikken, da Christiansen selv har været en Modstander af Kvindearbejdet. H.P.Nielsen imødegik Udtalelserne om sammenslutningen (formentlig at kvinderne var bleven hundset til at komme i fagforeningen. MR). Formanden forsøgte flere gange at berolige de ophidsede gemytter, men måtte slutte med at konkludere at Diskussionen har ikke ført til noget om Forholdene paa Munke Mølle, men er meget uheldig for sammenholdet. Det er sjældent man finder et så udførligt referat fra en diskussion på et medlemsmøde i en lokal fagforening. Men diskussiosnen er formentlig illustrativ for de konflikter mellem mænd og kvinder og mellem mænd, som kvinders arbejde på fabrikkerne gav anledning til. Hvad kvinderne mente ved vi ikke. Der er ikke refereret udtalelser fra en eneste kvinde, det er for alle de navngivne koners vedkommende deres mænd der forsvarer dem, eller taler på deres vegne. Når jeg ikke tror det er en helt speciel diskussion, men snarere det at den er blevet refereret så detaljeret der er det særlige, hænger det sammen med at der findes en mængde andre eksempler på at kvinder blev beskyldt for at være vanskelige at organisere, for at være løntrykkere og for at tage arbejdet fra mændene. For så vidt er indholdet af diskussionen langt hen ad vejen det samme som i de ovenfor anførte citat fra Textilarbejderforbundets Fagblad. I mødereferatet er det blot blevet konkret, det er navngivne personer og konkrete eksempler vi hører om. Det fremgår af mødereferatet at mændene var uenige om kvinder, og især gifte koner, burde arbejde på fabrikken eller ej. Det fremgår også, at der var uenighed om hvornår man var med i en fagforening det fremgår at nogen af mændene opfattede deres kontingent som et familiekontigent d.v.s. når de havde betalt, havde de også betalt for konen. Formentlig foranlediget af det bevægede men resultatløse møde d. 8.februar, besluttede dugmagerne (d.v.s. de mandlige faglærte vævere) på Munke Mølle at lave deres egen klub. Forslaget motiveredes med, at dugmagerne mente deres interesser blev dårligt varetaget af den, i følge deres mening, af bomuldsvæverne dominerede fagforening. Som forklaring skal her kort indskydes, at bomuldsvæverierne blev mekaniseret før klædevæverierne (som vævede af uld), og at der som følge heraf på et tidligere tidspunkt arbejdede langt flere kvinder som vævere på bomuldsvæverierne. Formanden for Tekstilarbejdernes Fagforening i Odense forsøgte at nedlægge forbud mod at dugmagerne dannede deres egen klub. Dugmagerne erklærede herefter, at hvis de ikke måtte danne deres egen klub, ville de melde sig ud af fagforeningen og danne deres egen. Diskussionen afsluttedes uden nogen afstemninger og uden konklusion på den ekstraordinære generalforsamling Herefter dannede dugmagerne deres egen klub. De konflikter som eksisterede i 1880erne og 90erne, og som vi her har set glimt af, havde deres baggrund i de meget forskellige livsvilkår for mænd og kvinder og de forskellige ændringer som industrialiseringen gav i deres vilkår. Konflikterne afspejledes i organiseringen, hvor både kvinderne, som i eksemplet fra Rubens, og de faglærte mænd, brød ud af Tekstilarbejderforbundet, og forsøgte at danne deres egne foreninger eller klubber. Tekstilarbejderforbundets holdning var, som også formanden for tekstilarbejderne i Odense giver udtryk for, at kvinder og mænd, faglærte og ufaglærte, burde stå sammen i kampen mod fabriksherrerne, og at det kun var herigennem, man kunne sikre en rimelig løn til alle grupper. Hermed er vi tilbage ved det centrale konfliktpunkt, lønnen. Institutionalisering af en kønsarbejdsdeling gennem overenskomstsystemet På generalforsamlingen d , hvor der drøftedes krav til den nye priskurant (overens-

11 46 ARBEJDERHISTORIE NR komst), meldte dugmagerne ud med to krav: At lærlinge på klædefabrikkerne skulle stå i lære i to år, og at kvinder ikke måtte arbejde ved vævene på Munke Mølle. 21 Bag fremsættelsen af kravene ligger i begge tilfælde en fagstolthed og et forsøg på at forsvare dugmageriet som at faglært håndværk. Kravet om at kvinder ikke måtte arbejde ved vævene på Munke Mølle vedtages efter diskussion på generalforsamlingen 2. juni, med 3 stemmers majoritet. Sammen med kravet om to års læretid, kom forbuddet mod kvinders arbejde ved vævene faktisk ind i priskuranten for Munke Mølle fra oktober Dog var kravet om at kvinder ikke måtte arbejde ved vævene blevet modificeret til at højst 20% af vævene måtte betjenes af kvinder. 22 Jeg har taget episoden med her, fordi den giver et eksempel på en af de måder den generelle modvilje mod kvinders arbejde i fabrikkerne kunne omsættes til handling gennem bestemmelser i overenskomsten. Selvom der også kan gives andre eksempler på at krav om forbud mod kvinders arbejde blev drøftet, blev forbud eller begrænsninger i kvinders arbejde i tekstilfabrikkerne ikke den måde som konflikterne mellem mænd og kvinder om hvem der måtte arbejde hvor (og til hvilken løn) generelt blev løst. Som jeg vil argumentere for i det følgende, blev løsningen i stedet institutionalisering af en kønsarbejdsdeling, der sikrede, at visse arbejdsområder blev forbeholdt mænd, og andre arbejdområder blev til kvindeområder. Fra 1890erne og frem til overenskomsten i 1911, udviklede lønforhandlingerne indenfor tekstilområdet sig fra at være et rent lokalt anliggende (priskuranter i 1890erne omfattede kun en enkelt fabrik), til at omfatte en række fælles bestemmelser. Indenfor tekstilfaget udnyttede man, på samme måde som indenfor andre brancher, i 1890erne omgangsskruen. Og på samme måde som indenfor andre brancher førte arbejdernes spillen fabrikanterne ud mod hinanden, til at de som modtræk dannede en arbejdsgiverforening. Tekstilfabrikantforeningen oprettedes i 1895 på initiativ af to fabrikanter, i Odense, Chr. Mogensen og Harry Dessau, som i øvrigt lå i skarp konkurrence om både kunder og de bedste arbejdere, og fik Chr. Mogensen som sin første formand. 23 I 1898 kom det for første gang til en mere omfattende kollektiv lønkamp indenfor tekstilindustrien. Tekstilarbejderforbundet stillede krav om en mere ensartet aflønning på fabrikkerne i København og, som følge heraf, krav om store lønforhøjelser på fabrikkerne i København. Modsat mange andre industrier var det indenfor tekstilindustrien provinsens arbejdere, der var bedst lønnet, specielt hvis man ser på væverne. Det hang sammen med, at væverne i provinsen fortrinsvis var mænd, mens flertallet af væverne i København var kvinder. Fabrikantforeningen ville også gerne have en mere ensartet aflønning. Hovedformålet med fabrikantforeningen var i følge Chr. Mogensen, at få indgået kollektive overenskomster der sikrede at fabrikanterne ikke blev presset til lønforhøjelser, og at lønningerne var ens for sammenligneligt arbejde, for ikke, på grund af lønforskelle, at blive udsat for uretmæssig konkurrence fra andre fabrikanter. Fabrikantforeningen ville dog (selvfølgelig) ikke gå ind på forbundets krav om at forhøje lønningerne i København, men holdt på at en mere ensartet aflønning måtte indebære at København og provinsen skulle forhandles under et og at en mere ensartet aflønning også måtte indebære at lønningerne i provinsen skulle sænkes. I et langt og indviklet forhandlingsforløb, som endte med et resultat, der er blevet kaldt tekstilindustriens septemberforlig, endte overenskomstforhandlingerne i 1898 med at time-, uge- og akkordlønninger (som hidtil) blev overladt til de lokale forhandlinger, men de enkelte priskuranter skulle som noget nyt godkendes i både forbund og fabrikantforening. 24 Spørgsmålet om en mere ensartet aflønning var et centralt spørgsmål ved de følgende overenskomstforhandlinger. Som en del af denne bevægelse for en mere ensartet aflønning, der blev stillet som et krav fra både forbund og fabrikantforening, kan man, hvis man går ind i de korrespondancesager, hvor de lo-

12 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 47 kale fagforeninger enten drøfter en sag om aflønning, eller skal have godkendt lokale akkorder, følge mekanismerne i løndannelsen. Man kan også se, at der herigennem blev lagt et niveau for kvinders (og mænds) løn. Jeg skal give to eksempler. Det første angår betalingen for at væve livfoer hos Harry Dessau & Co. i forbindelse med forhandlingen af overenskomsten i I et brev til forbundsformand J.J.Møller redegør Harry Dessau for sagen: Aangaaende Livfoer forlanges der i førnævnte Lønforslag til Textilarbejdere, side 8, som høieste Pris at forhandle paa 2 Kr. 50 Øre pr. 100 Alen for den Kvalitet der kommer vor nærmest, altsaa den pris, som vi nu ere indgaaede paa at betale trods det, at der paa andre Fabrikker som vi concurrere stærkt med, betales 1 kr. mindre. Vi anførte at paa vore ældste og daarligste væve, nr.25 og 26, har en væverske i Ugen d. 30.September afleveret 6 stk = 17 Kr. 10 Øre, og da der i Forslag til Løntarif for Textilarbejdere paa side 10 forlanges til at forhandle paa til Kvinder som passe Maskine 15 Kr., og til Kvinder ved Daglønsarbejde 12 Kr. Om Ugen, formene vi, at naar en Væverske, der vil passe sine Ting ved det Arbeide, som Fagforeningen her holder for det daarligste, kan tjene som ovennævnt, maa det kaldes ganske respectabelt, i det der jo ogsaa maa tages i Betragtning, at Livfoer er en Artikel der sælges for Øre til Kjøbmændene. 25 Det Harry Dessau her argumenterer for, er at der er et vist niveau for kvindelønninger og at pågældende væverskes løn skal sammenlignes med de lønninger der betales til andre kvinder, og ikke med lønninger der ellers gives til vævere. Det andet eksempel stammer igen fra Munke Mølle, og redegørelsen for sagen findes i et brev fra fagforeningen i Odense til forbundet: Der var paa Munke Mølle opstaaet et Tvistspørgsmaal forrige Fredag havde en af Nubberne tjent 19 Kr. og 65 Øre. Fabrikanten fandt at dette var for meget for en Kvinde. Og af den Grund vilde han reducere Lønnen på flere netop særlig gangbare Varer. 4 noppersker (eller nubbere som de kaldes i brevet fra Odense afdelingen) havde i protest mod denne lønreduktion nedlagt arbejdet. Fagforeningen havde derefter fået dem til at gå i arbejde igen, med løfte om, at der skulle udarbejdes en priskurant for nopning (hvad der åbenbart ikke havde været tidligere). Fabrikant Krüger havde udarbejdet et forslag, og havde i følge Odense afdelingen truet fagforeningen med, at gik de ikke ind på hans forslag, ville han trække en række andre løfter tilbage. Et løfte om at give arbejdsmændene mere i løn og et løfte om at give 3 kvinder 1 kr. mere om ugen i løn. 26 Der er to ting der her er interessante. Dels kan man igen se, at der argumenteres med at der er et passende lønniveau for kvinder, dels at fabrikanten her spiller ufaglærte (jeg går ud fra at de kvinder der er blevet lovet 1 kr. mere om ugen er kvinder på fast dagløn, d.v.s. ufaglærte) ud mod en gruppe af kvinder som, omend de ikke er faglærte, dog må kaldes tillærte. Der fandtes altså hvad man kunne kalde et niveau for en respectabel kvindeløn, som fagforeningsfolkene åbenbart heller ikke opponerer imod. Det der ligger bag er, som omtalt ovenfor, at en mandsløn er en forsørgerløn, det er en kvindeløn ikke. Da det er almindelig praksis i disse forhandlinger omkring lønnen, at henvise til aflønningen på andre fabrikker, betød det, kombineret med bestræbelserne på at få en mere ensartet aflønning, at kvindernes lønninger generelt nærmede sig samme niveau på landsplan, og at løn og køn gensidigt blev defineret ved hinanden. Kønsarbejdsdelingen indenfor tekstilindustrien Jeg vil i det følgende prøve at vise mekanikken i og argumenterne bag institutionaliseringen af en kønsarbejdsdeling i tekstilindustrien i perioden fra 1890erne og frem til Udgangspunktet var lønnen, og det der skete var,

13 48 ARBEJDERHISTORIE NR Virksomhed Brodtrüchs M 10 bomuldsvæveri K 10 (50%) ophørt ophørt B Bierfreunds M Dampvæveri K 71 (76%) 36 (63%) 36 (33%) (Harry Dessau) B Chr. Mogensens M ikke Dampvæveri K eksisterende 55 (44%) 50 (36%) B 2 0 Odense M ikke ikke 57 Hvidevarefabrik K eksisterende eksisterende 37 (39%) B 0 P.L.Brandts M 13 Klædefabrik K 7 (35%) ophørt ophørt B 1 M.K.Brandts M Klædefabrik K 9 (22,5%) 32 (21%) 72 (31%) B Munke Mølle M ikke Klædefabrik K eksisterende 15 (27%) 31 (30%) (Gustav Krüger) B 0 - Søndergades M ikke Dampvæveri K eksisterende 10 (42%) 9 (35%) B 0 2 Tabel 1: Antal mænd, kvinder og børn ansat på de odenseanske tekstilfabrikker Kvinders andel af voksne arbejdere (mænd og kvinder) i %. De fire første virksomheder er bomuldsvæverier, de fire sidste er klædefabrikker. Kun de større tekstilfabrikker er medregnet i denne tabel. Kilde: Marianne Rostgård, op.cit. bilag A. at områder der almideligvis var lavt lønnede enten var eller blev rene kvindeområder, eller at de arbejdsfunktioner som blev varetaget af kvinder, fik en aflønning svarende hertil. Det betyder ikke, at der ikke var en kønsarbejdsdeling før Det var der. Men, som allerede nævnt, varierede den fra region til region og fra fabrik til fabrik. Når jeg derfor hævder, at der ikke findes en institutionaliseret kønsarbejdsdeling før 1890, så er det fordi det først er i perioden herefter, at ikke bare løn og køn, men løn, køn og arbejdsområde kædes sammen i et sammenhængende system, en institutionaliseret kønsarbejdsdeling.

14 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 49 Jeg skal i det følgende underbygge denne hypotese, ved at se på forskydninger mellem mænds og kvinders andel af arbejdsstyrken på de enkelte fabrikker og ved at gå lidt nærmere ind på den konkrete kønsarbejdsdeling, hvem der lavede hvad. Her er det desværre sådan, at det kun er de virksomheder som har efterladt sig et godt virksomhedsarkiv som giver mulighed for at se mere detaljeret på hvem der lavede hvad. For de øvrige virksomheder må vi nøjes med de forskellige tællinger og indberetninger i form af fabriksinspektionens protokoller m.v. Tabel 1 (se side 48) viser at kvindernes andel af arbejdsstyrken på de enkelte virksomheder bliver mere ens i perioden 1890 til Hvor der endnu i 1890 er store forskelle (fra en kvindeandel på 21% til en kvindeandel på 63% som de to yderpunkter), varierer kvindeandelen i 1910 fra 30 til 39%. Man kan også af tabellen se, at kvindeandelen generelt stiger på klædefabrikkerne, hvor den før havde været lav, mens den falder på bomuldsvæverierne. Udover en horisontal arbejdsdeling etableredes der også efterhånden en klarere og mere hierakisk, vertikal, arbejdsdeling i tekstilfabrikkerne i perioden /14, som har relation til den tekniske udvikling. Den tekniske udvikling i denne periode kan kort beskrives på den måde at flere og flere arbejdsprocesser mekaniseredes og at maskinerne efterhånden blev indrettet på en måde som overflødiggjorde visse arbejdsprocesser. Eksempelvis blev kædeskæremaskiner indrettet på en sådan måde, at det ikke længere var nødvendigt med en mellemproces hvor garnet fra spinderiet spoledes over på bobiner og således at processerne med sletning og bomning blev indbygget i de nye mekaniske kædeskæremaskiner. 27 Herved sparedes en række hjælpeprocesser i form af spolearbejde (typisk børne- eller kvindearbejde) og processerne med sletning og bomning (arbejdsmænd). Maskinvævene gennemgik også forskellige ændringer eller forbedringer. Samtidigt ændredes arbejdsorganisationen, så en væver/ væverske efterhånden skulle passe flere og flere væve (det såkaldte flervævesystem). For at kunne passe flere og flere væve, udvikledes også en ny arbejdsorganisation omkring vævemaskinerne, hvor spolepiger (typisk børn/unge kvinder mellem 14 og 18 år) hjalp med at hente/bringe de fulde og tomme spoler (som væveren indtil automatvævene kom selv indsatte i skytten) og pudsere hjalp til med at rengøre og klargøre væve. Pudsere var også typisk kvinder. Endelig var der gruppen af forrettere, som tog sig af det mest kvalificerede arbejde. Forretternes arbejde var at indstille vævene og kontrolere at kæden var sat ordentligt op hvilket var afgørende for det vævedes kvalitet. Derudover tog forretterne sig af at foretage småreparationer på vævene. Forretterne var altid mænd. Endelig fandtes der gruppen af andrejere. Den er interessant, fordi den fortrinsvis bestod af kvinder, og fordi andrejere laver næsten det samme som forrettere, men til en lavere løn. 28 Hvis man ser på tekstilfaget, så er det karakteristisk at arbejdsfunktionerne i perioden efter århundredeskiftet, efterhånden opdeles i en lang række grupper, alle med deres særlige betegnelse. 29 Det er dels udtryk for den hierarkiske arbejdsdeling som udvikles, med opdeling i hjælpefunktioner (børn/unge kvinder), faglærte/tillærte (bl.a. vævere) og faglærte/mellemteknikere og arbejdsledere. Derudover er det et udtryk for en meget specialiseret horisontal arbejdsdeling. Ændringerne i arbejdsdelingen kan, hvis vi ser på hvad mænd og kvinder lavede, beskrives på den måde, at der sker en tilpasning mellem løn, køn og arbejdsfunktioner. Når der opstod eller skete ændringer i en arbejdsfunktion, som var en hjælpefunktion, og derfor traditionelt lavtlønnet, kom unge piger/kvinder ind (spolepigerne som eksempel). Var det et områder der traditionelt var et rent kvindeområde (som nopning), skete der en tilpasning af lønnen, i nedadgående retning, så kvinderne fik en respectabel løn for kvinder. Endelig var der de centrale arbejdsområder som eksempelvis vævning, hvor en del af væverens arbejde blev opdelt i en række særskilte arbejdsfunktioner. De mindst kvalifikations-

15 50 ARBEJDERHISTORIE NR En arbejderfamilie fra Næstved fotograferet i Manden blev betragtet som forsørger og kvinden som den forsørgede. En rollefordeling der ikke svarede til virkeligheden, men som fik afgørende indflydelse på løndannelsen for de to køn. (ABAs billedarkiv) krævende og lavt lønnede blev generelt til kvindearbejdsområder (pudsere som eksempel) og de mest kvalifikationskrævende og højt lønnede blev generelt set mandearbejdsområder. Eksemplet med andrejerne viser dog, at det ikke er hele historien. Når kvinder i tekstilindustrien varetog arbejdsfunktioner, som lå meget tæt op af nogle af de mest betroede og højt lønnede mandearbejdsområder, blev samme eller næsten identiske arbejdsfunktionen (andrejning) udskilt som et område for sig i overenskomsterne. Hermed kunne kvinder ansættes til en lavere løn end den mænd fik for næsten identisk arbejde. En ting står dog fast. Kvindearbejde var generelt lavere lønnet end mænds arbejde, selv om ikke alle kvinder var lige lavt lønnede. Kønsarbejdsdelingen tjente til at reservere denne lavere løn kvindeløn til særlige arbejdsområder kvindearbejde. Lønforskellene havde ikke decideret noget at gøre med forskellen faglærte-ufaglærte, selvom den selvfølgelig også handlede om faglært/tillært arbejde og ufaglært arbejde. Men mandlige ufaglærte tjente altid mere end ufaglærte kvinder (der betales mere for kvalifikationen fysisk styrke end for kvalifikationen fingerfærdighed), og mandlige faglærte/tillærte tjente altid mere end faglærte/tillærte kvinder. Det princip som endeligt blev knæsat i perioden frem til ca var, at lønnen følger kønnet. Ved derudover at knytte køn til bestemte arbejdsfunktioner sikrede de mandlige arbejdere sig mod at kvinderne optrådte som løntrykkere på mændenes områder. Kønsarbejdsdelingen kom på denne måde til at tjene som en effektiv barriere til at holde kvinder ude fra en række (bedre lønnede) arbejdsområder. Når spørgsmålet om kvalifikationer, og dermed om forklaringen på at kvinder fik en la-

16 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 51 vere løn ganske simpelt var at det arbejde de udførte krævede færre kvalifikationer, er vanskeligt at få greb om, er det fordi det er så tæt vævet sammen med spørgsmålet om arbejdets status. Et arbejdes status er et spørgsmål om, hvilken betydning et arbejde tillægges socialt og kulturelt, mens kvalifikationer, ideelt set, er et spørgsmål om hvad der rent objektivt kræves for at udføre et stykke arbejde, d.v.s. det er en målbar størrelse. I praksis har spørgsmålet om kvalifikationer, og dermed hvem der skal og kan lave hvad, været genstand for konstante forhandlinger og konflikter. W. Lazonick har i sine studier af den engelske tekstilindustris tidlige historie argumenteret for, at spørgsmålet om kvalifikationer var snævert forbundet med de enkelte arbejdergruppers kamp for at opretholde et arbejdes status, og dermed også et vist lønniveau. Philips og Taylor føjede siden et feministisk perspektiv til diskussionen ved at komme med en række eksempler på, at også køn spillede en rolle for, om et job blev anset for at være mere eller mindre kvalifikationskrævende. 30 Det var en almindelig antagelse i tiden omkring århundredeskiftet, som fagbevægelsen på det punkt også var et produkt af, at mænd socialt og kulturelt var mere betydningsfulde end kvinder. Mænd havde nogle bestemte funktioner at udfylde i samfundet og kvinder nogle andre. Konkret udmøntet i begrebet om mænd som forsørgere, kvinder som forsørgede. Samtidigt kæmpede mændene konkret, også gennem fagbevægelsen, for at opretholde deres status både som faglærte, med særlige kvalifikationer, og som forsørgere, klarest demonstreret i sagen om Forholdene på Munke Mølle. Disse bagvedliggende kulturelle og sociale normer er for mig at se forklaringen på at mænd indiskutabelt skulle have en højere løn end kvinder, og at vi derfor endte med at få etableret og institutionaliseret en kønsarbejdsdeling, hvor høj løn, kvalifikationskrævende arbejde og mænd blev modstillet lav løn, mindre kvalificeret arbejde og kvinder. Samtidigt betød det en delvis løsning på problemet med kvinder som løntrykkere. Konstruktion af historien Jeg indledte med at bringe to citater fra 40 års jubilæet i Tekstilarbejdernes Fagforening i Odense og Horsens. Jeg vil her til slut vende tilbage til disse to citater, for at diskutere hvad det er for en forståelse af udviklingen, som formidles med denne konstruktion af historien. Det er, som altid, bestemte ting der vælges ud og gøres til historien. Begge jubilæumstaler er bygget op over en før og efter skabelon. Før og efter organisationen. Begge nævner udbytningen af kvinderne, og at kvinderne var svære at organisere og optrådte som løntrykkere. Det er historien set ud fra organisationsperspektivet, hvor organisationen bliver løsningen. At der stadig er problemer, og at kvinderne stadig har en lavere løn, skal også løses ved hjælp af organisationen. Det der glemmes, er hele historien bag, hvorfor der var forskelle mellem kvinder og mænd. Vi kan sige, at fabrikanterne udnyttede forskellene mellem kvinder(s løn) og mænd(s løn). Eller man kan, som det gøres i jubilæumstalerne og mange andre steder indenfor genren, sige, at fabrikanterne udbyttede kvinderne. Det er faktisk to forskellige ting. I det første tilfælde sættes der spørgsmålstegn ved om lønforskellene nu er rimelige, og om det er klogt at opretholde dem. I det andet tilfælde bliver spørgsmålet til et problem ved og for kvinderne. Det glemmes også, at konflikterne havde deres rod i, at kvinder faktisk ikke blev anset for at være ligeværdige, og at det var en del af baggrunden for accepten af uligelønnen og dermed institutionaliseringen af kønsarbejdsdelingen gennem opbygningen af løn- og overenskomstsystemet. I jubilæumshistorieskrivningen bliver det til, at kvinderne lod sig udnytte (fordi de var uvidende, dårligere organiseret o.s.v.) d.v.s. det bliver igen kvinderne der var problemet og ikke rela- tionerne mellem kønnene. Da ideologien og den officielle holdning er, at mænd og kvinder er lige, bliver det umuligt at se konflikterne som en åben konflikt mellem kønnene, som stadigt eksisterer på det tidspunkt jubilæet blev holdt. Det bliver reduceret til et

17 52 ARBEJDERHISTORIE NR problem som eksisterede i gamle dage, før organisationen. Når det er værd at genfortælle historien om de konflikter, der lå bag den opfattelse, som blev den officielle, at kvinderne lod sig udnytte af kapitalen, at de var svære at organisere og optrådte som løntrykkere, men heldigvis er forholdene nu blevet forbedret for både mænd og kvinder, fordi vi er blevet organiserede, skyldes det to ting. For det første, at den kønsarbejdsdeling som også fagbevægelsen var med til at institutionalisere, har været med til at påvirke billedet af kvinders arbejde som ukvalificeret arbejde, og derfor, og i lyset heraf, ikke ganske uretmæssigt lavere lønnet. For det andet, at det måske ikke var så sært, hvis kvinderne havde et lidt tvetydigt forhold til organisationen, og også derfor kunne være sværere at organisere. Dermed ikke sagt, at ikke også kvinderne havde og har grund til at organisere sig i fagbevægelsen, sammen med mændene, men at den solidaritet, som blandt andre Tekstilarbejderforbundet appellerede til, ikke var en solidaritet med kvindernes ret til som individer at blive behandlet og aflønnet på lige fod med mændene, men en solidaritet med arbejderklassens og familiens fælles interesser i at mændene fik en ordentlig løn at forsørge familien for. Noter 1. Afdelingen i Odense fejrer 40-Aars Jubilæum, Textilarbejderen 28.årg. Nr.3, marts Festtale ved Horsens afdelingens 40 års jubilæum af forbundssekretær Johs. Christensen, København. Textilarbejderen 27. Årg. Nr.10, okt Statistisk Tabelværk V A, nr.12 s. 102* ff 4. Fra 20,8% i 1897 til 23,0% i 1906 og 24,3% i Statistisk Tabelværk, op.cit. s. 106* 5. Statistisk Tabelværk, loc.cit. 6. Ole Hyldtoft, Københavns industrialisering , Systime 1984, s. 122, 254 og Hans Chr. Johansen m.fl. Fabrik og bolig. Det industrielle miljø i Odense , Odense Universitetsforlag, Tal fra Erhverstællingen 1855, Erhvervstællingen 1872/73 og fabriksinspektionens protokoller fra årene Tallene for udviklingen fra 1855 til 1872 er usikre på den måde at de stammer fra meget få virksomheder, hvorfor ændringer i antal mandlige og kvindelige arbejdere på en enkelt virksomhed eller grundlæggelsen af en ny virksomhed kommer til at give nogle voldsomme udsving. 9. Statistisk Tabelværk, op.cit. s.108* 10. Anna-Birte Ravn, Lagging far Behind All Civilized Nations. The Debate over Protective Labor Legislation for Women in Denmark, , in: Ulla Wikander et. al. Protecting Women. Labor Legislation in Europe, the United States, and Australia, , University of Illinois Press, J.J.Møller, Tekstilindustriens Udvikling i Danmark gennem Aarhundreder samt Dansk Tekstilarbejderforbunds Historie fra Forbundets Stiftelse til 1918, København Se Regnskabsbog for Vævernes Fagforening i Odense (opbevares hos Textilarbejdernes Fagforening i Odense), liste over indbetalte kontingenter. I Jakob Christensen, Textilarbejdernes Fagforening, Odense er de 10 kvinder tilsyneladende blevet glemt. Her står der blot at 53 af deltagerne i den stiftende generalforsamling indmeldte sig i foreningen. 13. Mødeprotokol for Tekstilarbejdernes Fagforening i Odense (opbevares hos Textilarbejdernes Fagforening i Odense). 14. J.J.Møller, op.cit. s I et indlæg i Social-Demokraten , skrev kvinderne på Rubens: Kvinder! Vi har aabnet Kampen for Kvindens ret til at være medbestemmende om sin Stilling, sin Løn og at vurdere sin Arbejdskraft i lighed med Mandens; vi maa ikke vige tilbage, før Sejren er vunden. Her citeret efter Kay-Herman Brase m.fl. Arbejdskamp og organisering. Træk af den danske arbejderbevægelses faglige kamp og organisering Smeden, snedkeren, tekstilarbejderen og arbejdsmændene, samt den centrale arbejderbevægelse. Speciale, Historisk Institut, Århus Universitet 1979, s Mødeprotokol for Tekstilarbejdernes Fagforening i Odense. Referater fra medlemsmøde og bestyrelsesmøde se Else Flarup Knudsen og Ruth Nissen, Arbejderkvinder og -familier i København i slutningen af 1800-tallet set på baggrund af arbejderklassens disciplinering til lønarbejderlivet og konkretiseret ud fra barndomserindringer. Speciale, Historisk Institut, Århus Universitet Nationalmuseets Arbejdererindringer lb.nr Fhv. væver Thorvald Jørgensen. Bloch & Andresen var et stort bomuldsvæveri i Fredericia. 19. Marianne Rostgård, Teknologiudvikling og kønsarbejdsdeling i tekstilindustrien i Danmark ca Hvordan kvinders arbejde blev til kvindearbejde. PhD afhandling. Institut for Samfundsudvikling

18 FAGBEVÆGELSEN OG DE KVINDELIGE INDUSTRIARBEJDERE 53 og Planlægning, Aalborg Universitetscenter, Marianne Rostgård, op.cit. bilag A. Tallene stammer fra fabriksinspektionens protokoller Mødeprotokol for Tekstilarbejdernes Fagforening i Odense. 22. Kvinder faa for stykfarvet 4 & 6 skaftet Cheviot 10 øre mindre pr. Snit, dog maa til denne lavere Løn ikke beskæftiges over 20% af Vævene. Priskurant for Gustav Krüger &Co (det officielle navn på Munke Mølle Klædefabrik), Dansk Tekstilarbejderforbunds Arkiv, pakke L. Brahe Christensen, Textilfabrikantforeningens Historie i de første 50 Aar. København (tekstilfabrikantforeningen), 1945 s. 21 f. 24. L. Brahe Christensen, op.cit. s Dansk Textilarbejderforbund, Korrespondancesager, Odense afd. I, , læg 8 (ABA). 26. Dansk Textilarbejderforbund, Korrespondancesager ovf. anf., læg Marianne Rostgård op.cit s.131 ff 28. Marianne Rostgård, op.cit. s Da jeg i forbindelse med udarbejdelsen af min Phd afhandling var på besøg i pensionistklubben i tekstilarbejdernes fagforening i Aalborg, for at få dem til at hjælpe mig med at finde ud af de mange betegnelser for grupper af arbejdere på tekstilfabrikkerne, som andrejere, pudsere, bagpiger o.s.v. fik jeg den forklaring på en andrejer at det er det samme som en forretter, men når det laves af kvinder. Jeg tror det gælder, når vi taler om at indstille vævene og kontrollere at kæden er sat rigtigt op, men jeg er usikker på, om andrejerne også foretog reparationer af vævene. Medlemmerne af pensionistklubben forklarede også, at når det var forrettere og ikke maskinarbejdere der foretog justeringer/småreparationer på vævene, så var det fordi maskinarbejderne var for lidt inde i hvordan en væv fungerede, eller som en sagde om maskinarbejderne, de kom jo bare med en hammer og slog på maskinen, og det er en væv en alt for fintfølende maskine til at kunne klare. 29. Se Oversigt over Løn og Fortjeneste for mandlige og kvindelige Arbejdere paa Tekstilfabrikerne i København og Provindsen J.H.Rubens arkiv, Erhvervsarkivet. Oversigten er formentlig udarbejdet af tekstilfabrikantforeningen som baggrundsmateriale i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i Det er en uhyre detaljeret oversigt, hvor alle faggrupper og deres løn er opregnet for hver enkelt tekstilfabrik. 30. William Lazonick, Industrial relations and technical change: The case of the self-acting mule. Cambridge Journal of Economics, 3, 1979, s og Anne Philips og Barbara Taylor, Sex and Skill: Notes towards a feminist Economics. Feminist Review, 6,1980, s Abstract Rostgård, Marianne: The trade union movement and female industrial workers, Arbejderhistorie 4/1997, p In the years approx , a period when the trade union movement was firmly established and the collective bargaining system was formed, women s work was a point of conflict. The reason was the lower wage level of women which was seen within the trade union movement as a threat towards the male workers` status and efforts to raise wages. With the textile industry as a point of departure the article shows how the conflicts between men and women were played out in the local branch of a trade union, the Textile Workers` Union in Odense. The main thesis of the article is that through the collective bargaining system the union movement contributed to the establishment of a sexual division of labour in the textile industry - where wages, sex and type of work were inter-connected. The Textile Workers` Union was in principle in favour of equal pay but at the same time claimed that this meant a man`s wage`, or a wage that could support a family. Therefore efforts went into restricting the spread of female work through a linking of sex with type of work as a partial protection against what was called female sweatshop wages. As a consequence female industrial workers and women`s work were identified with low pay and unqualified/unskilled work, an identification that has continued to plague the perception of female labour in industry to this day. Marianne Rostgård, cand.mag (historie og dansk), Phd., lektor i teknologihistorie, AUC Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Fibigerstræde 13, 9220 Aalborg Ø. Tlf:

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Afsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8

Afsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8 Afsnit 8 1. Lidt om akkordaftalens forhandling a. Forhandlingsteknik b. Forhandlingsreferat Forhandlingsteknik Indledningsvis tror jeg ikke på, at der findes nogen nem metode til at få sin vilje sat igennem

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 3. februar 2016

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 3. februar 2016 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 3. februar 2016 I sag nr.: AR2015.0171 Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DIO II for Danren A/S Dommere: Poul

Læs mere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Jnr.: 2:8032-650/lsk Rådsmødet den 30. september 1998 1. Resumé Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) har anmeldt den overenskomst,

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om boligydelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Frederikssundsvej 36 B 2400 København NV

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Frederikssundsvej 36 B 2400 København NV 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Frederikssundsvej 36 B 2400 København NV Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager i forbindelse med

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013

Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013 Sammenslutningen af Medlemmer af IBM Pensionsfond Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013 11.april 2013 Kai Adelhorst bød velkommen til årets generalforsamling og håbede på et godt og dialogrigt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere