1. Opfølgning på de brændende platforme 1. halvår 2016

Transkript

1 1. Opfølgning på de brændende platforme 1. halvår 2016 Dette dokument indeholder opfølgning på 12 af de 16 effektmål knyttet til de brændende platforme. De fire effektmål der ikke følges op på i dokumentet er de fire mål, der er knyttet til Sundhedsprofilen, da data til profilen først er tilgængelige i Den løbende opfølgning på de 12 effektmål skal sikre, at vi er på rette vej til at nå målene og give mulighed for at justere på eller nedlægge/igangsætte indsatser, hvis udviklingen hen imod målene ikke vurderes at være tilstrækkelig. Opfølgningen består af to dele; dels selve målingen af effektmålene og udviklingen på disse (1.2.) og dels koncernledelsens vurdering af målingen (1.1.) Vurdering af effektmål Nedenstående skema er udarbejdet til præsentation af koncernledelsens vurdering af udviklingen på effektmålene tilknyttet de brændende platforme. Der er et skema for hver brændende platform. Koncernledelsens vurdering er udtrykt med en farve, hvis betydning ses nedenfor. Eventuelle kommentarer til vurderingen, er ligeledes anført. Vurderingen er givet på baggrund af målingen af de enkelte effektmål, som ses i punkt 1.2. Farvekode Betydning Målet forventes nået Det er ret usikkert, hvorvidt målet kan nås, og det kan det være nødvendigt at igangsætte flere/andre indsatser Målet forventes ikke at kunne nås med mindre der igangsættes flere/andre indsatser for at nå målet Der er endnu ikke arbejdet med indsatser for målet, og arbejdet er først planlagt til at starte i det kommende år 1

2 Mål, Vækst Målopfyldelse Kommentar Indbyggerantallet fastholdes, så der i 2017 mindst er samme antal indbyggere som i 2014 Antallet af lokale arbejdspladser er øget fra 2014 til 2017 Erhvervets tilfredshed med erhvervsklimaet stiger Skattegrundlaget er stigende fra 2017 Turismen øges, så antallet af overnatninger stiger med 10 procent frem til 2017 Målet er ambitiøst. Der er 2 år til at nå i mål (2016 og 2017). Der har været igangsat en intensiveret indsats for at få sommerhusejere til at leje deres huse ud. Overnatninger på campingplader udgør godt halvdelen af antal overnatninger i Halsnæs Kommune, og tallene for har været vigende. I 2016 og 2017 vurderes i særlig grad behov for en indsats for at få flere til at campere i Halsnæs Kommune. Flere borgere opnår beskæftigelse, så udgifterne til forsørgelse falder til niveau med landsgennemsnittet ved udgangen af 2015, og i 2017 er under landsgennemsnittet Efter en teknisk korrektion forventes det, at målet nås. Mål, Faglighed og uddannelse Målopfyldelse Børn, der starter i 0-klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver Karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i 2017 Kommentar Målet forventes at kunne nås. Der afventes en national målemetode til evaluering af effekten. Indtil videre anvendes Hogrefes bogstavstest i Halsnæs, men den måler kun på bogstavsforståelsen, og giver dermed ikke et komplet billede. Vurderingen er, at testen er den bedst egnede målemetode på nuværende tidspunkt. Det anbefales at afvente et nationalt testsystem for i testningen at sikre en kontinuitet, og dermed sammenligningsmulighed i progression over årene. Målopfyldelse vurderes ikke at være inden for rækkevidde i Der har over de sidste skoleår været en positiv udvikling i karakterforskellen mellem Halsnæs og landsgennemsnittet på 0,2 karakterpoint. Det er godt, at der spores en positiv tendens. Men vurderingen er, at tendensen er for lille til, at vi når landsgennemsnittet. Det forventes dog, at den positive tendens forsætter og sandsynligvis forstærkes på grund af det prioriterede fokus på effekten og de mange målrettede indsatser, som er sat i værk. Der er 2

3 udarbejdet et forslag om ændring af dette effektmål. Antallet af børn, der fravælger Folkeskolens afgangseksamen, mindskes med 10 procent om året frem til 2017 Andelen af indbyggere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse stiger årligt frem til 2017 Målet forventes nået. Det skal bemærkes at antallet af elever, der indgår som grundlag er lavt, hvorfor den statistiske usikkerhed er stor. Det vurderes, at målet er vigtigt, idet et øget fokus på faglige resultater ved folkeskolens afgangsprøve ikke skal have den afledte konsekvens, at elever fravælger afgangsprøverne. Mål, Sundhed Målopfyldelse Kommentar Sundhedsprofilen i 2018 (2017 tal) er forbedret, idet: - Andelen af dagligrygere er faldet med 10 procent - Andel af svært overvægtige er faldet med 5 procent Afventer sundhedsprofil i Andelen af moderat overvægtige er faldet med 5 procent - Andelen af fysisk inaktive er faldet med 10 procent Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procent fra 2013 (seneste tal) til ultimo 2017 De seneste tal viser, at antallet af genindlæggelser på psykiatrisk afdeling er stigende i perioden 2014 til I det sociale arbejde opleves der i tilsvarende periode en kraftig stigning af akut dårlige psykiatriske borgere. Umiddelbart ser det ud til, at udviklingen fortsætter ind i Situationen vurderes værende kompleks, da genindlæggelser kan deles op i såvel hensigtsmæssige, som uhensigtsmæssige. I den kommunale praksis opleves det især, at være de mest udsatte borgere, der genindlægges og i flere situationer via Psykiatriloven/ tvang. Familie- og Voksenstøtte prøver at blive klogere på genindlæggelserne. De registrerer alle genindlæggelser, de er vidende om, og foretager en faglig refleksion. Den umiddelbare vurdering er at borgerne bliver dårligere, og at det er nødvendige genindlæggelser, hvilket afspejles i 3

4 Antallet af genindlæggelser (somatik) er faldet med 5 procent om året tvangsindlæggelser. Der udarbejdes igen i år budgethåndtag på området (SEL 99 opsøgende indsats) for at imødegå det øgede pres. Der arbejdes med at forebygge genindlæggelser på det somatiske område, men målet forventes ikke at kunne nås, da hospitalerne har øget deres aktivitetsniveau og borgerne udskrives tidligere og tidligere Måling af effektmål I det følgende præsenteres målingen på de 12 effektmål. Der er stor forskel på, hvorledes og i hvilken kadence det er muligt at måle direkte på udviklingen i forhold til effektmålene. Nogle effektmål kan der måles direkte på og løbende, mens andre effektmål kun direkte kan måles årligt eller sågar hver 3. år. Ydermere er data for effektmålene i høj grad statistisk, hvilket betyder, at data altid vil være bagud. En lang række statistikker opdateres kun årligt og udgivelsen sker forskudt af indsamlingen. Det betyder, at det er forskelligt for hvert mål, hvilket år første måling er fra, hvornår nyeste måling er fra, og hvor mange målinger der er. Ovenstående er søgt løst ved at købe adgang til data eller analyseværktøjer, hvor det har været muligt, eller ved at udarbejde indikatorer, som kan sige noget om udviklingen om målene. Det gælder blandt andet for målet om børns kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver Opfølgning vækst Indbyggertal Indbyggerantallet fastholdes, så der i 2017 mindst er samme antal indbyggere som i Indbyggertal Udvik. I % ,3 Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1, indbyggertal opgjort pr. 1. i hvert kvartal. Næste opdatering af data, medio maj Befolkningsfremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, FRKM115. Næste opdatering af data, medio maj Indbyggertallet er siden starten af 2014 steget med 1,3 %, svarende til 402 borgere. Ifølge prognosen vil indbyggertallet falde svagt frem mod 2017, og det svage fald vil fortsætte frem mod Indbyggertallet vil dog stadig være højere i 2017 end det var i 2014, ifølge prognosen. Det bør bemærkes, at prognosen for indbyggertallet i 2016 ikke stemmer overens med den reelle udvikling. Således er der sket en stigning i indbyggertallet fra 2015 til 2016 på 1 %, svarende til 313 borgere. 4

5 Antallet af lokale arbejdspladser Antallet af lokale arbejdspladser er øget fra 2014 til 2017 Nedenstående graf og tabel viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med arbejdssted i Halsnæs Kommune. Antal fultidsbeskæftigede lønmodtagere i Halsnæs Kommune Antal 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Jobindsats.dk. NB: sidste kvartal er foreløbige tal. En person kan kun tælle som en stilling pr. virksomhed Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Halsnæs kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2015 Kilde: Jobindsats.dk. En person kan kun tælle som en stilling pr. virksomhed. Det fremgår af ovenstående, at antallet af lønmodtagere, der arbejder i Halsnæs Kommune siden 2013 er steget med 5,9 % svarende til 332 fuldtidsstillinger. Ser vi på udviklingen i perioden, er der mindre udsving, men ved alle målinger, har der været flere beskæftigede end i starten Med denne udvikling er målet om et øget antal arbejdspladser i Halsnæs indfriet. 5

6 Det lokale erhvervsklima Erhvervets tilfredshed med erhvervsklimaet stiger Der tegner sig en positiv tendens, med fremgang for Halsnæs I DI s undersøgelse Lokalt erhvervsklima 2015, ligger Halsnæs Kommune samlet set på en 77. pladser, hvilket er fem pladser højere end i I forhold til den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, som er et udtryk for virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats over for erhvervslivet, ligger Halsnæs Kommune på en 68. plads. Det er ni pladser højere end i Den bedste placering opnår kommunen på indikatoren kommunal sagsbehandling, hvor Halsnæs ligger på en 35. plads, mens de laveste placeringer er ift. kommunale rammevilkår og infrastruktur og transport, hvor Halsnæs Kommune i begge tilfælde indtager en 89. plads. Ser vi på udviklingen fra 2014 til 2015, er den største forbedring sket med kommunens velfærdsservice, hvor Halsnæs er steget med 18 pladser. I Halsnæs jobcenters tilfredshedsundersøgelse fra 2016, vurderer 83 % af de virksomheder, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, at jobcentrets indsats er god eller meget god, hvilket er en forbedring sammenlignet med undersøgelserne fra både 2015 og Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed viser, at Halsnæs Kommune i 2015 lå på en 36. plads ud af samtlige 98 kommuner. I løbet af ét år havde kommunen en fremgang på 43 pladser. Den bedste placering opnår Halsnæs Kommune i forhold til dækningsafgiften, hvor kommunen får en 1. plads for helt at have fjernet afgifterne. Ydermere placerede kommunen sig i top med en 4. plads ved vurderingen af byggesagsbehandlingstider. Sammenlignet med 2014, har der særligt været en positiv udvikling ved administrationsgebyret for erhvervsaffald, hvor Halsnæs er gået fra 65. pladsen i 2014 til 9. pladsen i Halsnæs laveste placering i 2015 var ift. til grundskylden med en 91. plads. Dansk Byggeris næste årlige analyse udkommer i juni Skattegrundlaget Skattegrundlaget er stigende fra 2017 Beskatningsgrundlag pr. borger Udvik. I % Halsnæs ,7 % Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets nøgletal. Næste opdatering af data ultimo februar Beskatningsgrundlaget er fra 2013 til 2016 steget med kr. pr. borger, svarende til 5,7 %. Såfremt udviklingen forsætter, vil målet om et stigende skattegrundlag fra 2017 være indfriet. Turisme Turismen øges, så antallet af overnatninger stiger med 10 procent frem til

7 Målet om en stigning på 10 % i antallet af overnatninger fra 2014 til 2015 betyder, at der i 2017 skal være flere overnatninger end i Antal overnatninger pr. år Udvik. I % Hoteller, feriecentre og vandrerhjem Lystbådehavne ,2 Campingpladser Feriehuse ,5 I alt ,9 Kilde: Visit Nordsjælland pba. Danmarks Statistik. Det samlede antal overnatninger i Halsnæs Kommune er fra 2013 til 2015 steget med 1,9 %, hvilket især skyldes en stigning på 47,5 % i antallet af overnatninger i feriehuse, da antallet af overnatninger på de andre typer af overnatningssteder samlet set er faldet med 11,2 %. Opgørelsen over overnatningstallene for 2015 er endnu ikke specificeret inden for de forskellige typer overnatningssteder, med undtagelse af tallene for feriehuse, men disse tal følger. Overnatninger via Airbnb kan der pt. ikke indhentes data for, men Visitnordsjælland arbejder fremadrettet på at få adgang til disse data. Beskæftigelses- og forsørgertryk Flere borgere opnår beskæftigelse, så udgifterne til forsørgelse falder til niveau med landsgennemsnittet ved udgangen af 2015, og i 2017 er under landsgennemsnittet Tabellen nedenfor, udtrykker udgifterne til forsørgelsesydelser pr. borger Halsnæs Landsplan Kilde: Jobindsats.dk. Forsørgelsesudgifterne til førtidspension og efterløn medregnes ikke. Opdateres løbende. 7

8 Udgifterne er fra 2013 til 2015 faldet, både for Halsnæs Kommune og på landsplan. Udgiftsniveauet pr. borger mellem 16 og 66 år er højere i Halsnæs end det landsgennemsnitlige niveau. I 2013 var udgifterne i Halsnæs Kommune kr. højere, i kr. højere og i kr. højere end på landsplan. Difference er således faldet fra 2013 til 2015 med 732 kr. pr. borger mellem 16 og 66 år og Halsnæs nærmer sig det landsgennemsnitlige niveau Opfølgning Faglighed og uddannelse Børns sproglige kompetencer Børn, der starter i 0-klasse skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver. Nedenstående bygger på datamateriale indsamlet af Syddansk Universitet i forbindelse med et forskningsprojekt om effekterne af sprogindsatser; Fart på Sproget, som alle daginstitutioner i Halsnæs deltog i. Projektet er afsluttet i sommeren 2015 og Børn, Unge og Læring søger at finde redskaber til de fremtidige målinger. Disse målinger blev også præsenteret i forrige opfølgning. Sprogvurdering af børnehavebørn, 2015 Mål Førmåling Eftermåling Udvikling Rim 10,33 12,1 2,24 Segmentering 3,23 6,27 2,92 Bogstavkendskab 6,61 8,52 1,85 Førskrift i alt -0,09 0,4 0,49 Ordforråd 41,95 52,4 10,53 Kommunikative strategier 27,83 30,32 2,54 Sprogforståelse 17,5 19,46 2 Talesprog i alt -0,21 0,42 0,63 Samlet score -0,17 0,4 0,57 Kilde: Projekt Fart på Sproget, data udleveret af SDU. Projektet er gennemført fra 2012 til 2015 og data indsamlet i løbet af perioden. Tabellen ovenfor viser resultaterne af sprogvurderinger af børnehavebørn i forbindelse med forskningsprojektet Fart på Sproget. Der er foretaget en før- og en eftermåling på en række mål, som vedrører talesprog og førskriftskompetencer. I alt scorerne og den samlede score er skaleret, så det gennemsnitlige barns score før sprogindsatsen er lig 0. Af tabellen fremgår det, at børnene i Halsnæs Kommune i førmålingen ligger under gennemsnittet, mens resultatet af eftermålingen er over gennemsnittet. Ser vi på udviklingen, har børnene forbedret sig på samtlige mål. Resultater for afgangsprøver Karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i Nedenstående viser udviklingen i karakter for Halsnæs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. 8

9 2012/ / / / / / / / / / / / / / / Halsnæs Landsplan Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Samlet Kilde: Undervisningsministeriets LIS. Som det fremgår af figuren ovenfor, ligger karaktergennemsnittet i samtlige af de prøvebundne fag i Halsnæs Kommune under landsgennemsnittet i både 2012/13, 2013/14 og 2014/15. Ser vi på udviklingen, er karaktergennemsnittet i samtlige fag steget fra 2012/13 til 2014/15, både på landsplan og i Halsnæs, med undtagelse af engelsk i Halsnæs. Det samlede gennemsnit for Halsnæs var i 2014/15 på 6,1 mens det på landsplan var 7,0. Afstanden mellem det samlede landsgennemsnit og Halsnæs Kommune, er fra 2012/13 til 2014/15 faldet fra 1,1 karakter til 0,9 karakter. Der ses således en positiv tendens, hvor Halsnæs Kommune nærmer sig det landgennemsnitlige niveau. Folkeskolens afgangsprøve Antallet af børn, der fravælger Folkeskolens afgangseksamen mindskes med 10 % om året frem til 2017 Nedenstående viser andel af elever, der ikke har aflagt alle prøver ved afgangsprøven. Der er altså ikke nødvendigvis tale om fuldt fravalg af afgangsprøven. Andel af elever, der ikke har aflagt alle prøver ved 9. klasses afgangsprøve 2011/ / / /2015 Halsnæs 12,1 % 15,4 % 8,4 % 15,8 % Kilde: Undervisningsministeriets LIS. Andelen af elever, der ikke har aflagt alle prøver ved 9. klasses afgangsprøve lå ved sommerens afgangsprøve på 15,8 %. Ser vi på udviklingen, skete der fra 2012/13 til 2013/14 et fald på godt 47 % svarende til 21 elever, mens der fra 2013/14 til 2014/15 er sket en stigning på 41,5 % svarende til 17 elever. Denne stigning i andelen af elever, der ikke har aflagt alle prøver i 2014/15 betyder, at Halsnæs ligger over landsgennemsnittet, som ligger på 10 %, hvor det har ligget stabilt 9

10 over de seneste år. Andelen af elever, der ikke har aflagt alle prøver ved 9. klasses afgangsprøve i 2014/15, er den højeste af de fire årgange. Uddannelsesniveau Andelen af indbyggere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse stiger årligt frem mod 2017 Borgernes (15-69 år) højeste gennemførte uddannelse, i pct i % 2015 i % Udvik. Procentpoint Grundskole 31,6 30,7-0,9 Gymnasiale uddannelser 5,6 5,8 0,2 Erhvervsfaglige uddannelser 38,3 38,0-0,3 Adgangsgivende uddannelsesforløb 0,0* 0,0* 0,0 Korte videregående uddannelser, KVU 3,6 3,6-0,1 Mellemlange videregående uddannelser, MVU 12,7 12,9 0,2 Bacheloruddannelser, BACH 0,9 0,9 0,1 Lange videregående uddannelser, LVU 3,3 3,5 0,1 Ph.d. og forskeruddannelser 0,2 0,3 0,0 Uoplyst mv. 3,8 4,4 0,7 I alt Kilde: Danmarks Statistik, HFUDD10. Note: Befolkningen mellem 15 og 69 år er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før. *) 6 personer svarende til 0,02 % har pågældende uddannelsesniveau, ved afrunding optræder det som 0. Data opdateres næste gang september Andelen af borgere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelser (herunder bachelor og forskeruddannelser) er begge steget med ca. 0,4 procentpoint fra 2014 til 2015, svarende til 64 personer i alt. Da data først opdateres igen september 2016, kan udviklingen fra 2015 til 2016 ikke påvises endnu Opfølgning sundhed Genindlæggelser på psykiatriske afdelinger Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procent fra 2013 (seneste tal) til ultimo 2017 Nedenstående tabel viser udviklingen i genindlæggelser for psykiatriske indlæggelser for borgere i Halsnæs Kommune. Indlæggelser og genindlæggelser, psykiatri Udvikling Antal indlæggelser ,9 % Antal genindlæggelser ,6 % Genindlæggelser i % 16,9 % 12,0 % 18,9 % 2 procentpoint Kilde: Region Hovedstadens LIS. Det samlede antal af indlæggelser på psykiatriske afdelinger er steget med 18,9 % fra 2013 til Antallet af genindlæggelser fra 2013 til 2015 er ligeledes steget fra 43 til 57, svarende til en stigning på 32,6 %. Antallet af genindlæggelser er steget med 2 procentpoint fra 2013 til

11 Genindlæggelser (somatik) Antallet af genindlæggelser (somatik) er faldet med 5 procent om året Indlæggelser og genindlæggelser, somatik 2013-maj Udvikling Antal indlæggelser ,7 % Antal genindlæggelser ,4 % Genindlæggelser i % 9,5 10,4 11,2 1,7 procentpoint Kilde: esundhed. Opdateres løbende. Tabellen viser, at antallet af indlæggelser fra 2013 til 2015 er steget med 7,7 % og antallet af genindlæggelser er steget fra 833 til 1053 svarende til 26,4 %. Ser vi på genindlæggelser som procent af indlæggelser i nederste række, ser vi, at der er sket en stigning på 1,7 procentpoint fra 2013 til