Nøgletalsnotat - Budget 2016

Transkript

1 Nøgletalsnotat - Budget 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Metode 3 3. Nøgletal fra KØF 4 4. Overordnet Nøgletal 5 A. Økonomi 5 B. Befolkningsudvikling/-prognose Teknik- og Miljøudvalget Uddannelsesudvalget Børn- og familieudvalget Erhverv- og Kulturudvalget Økonomiudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget 38 Bilag. er iht. nøgletal fra FLIS og Økonomi- og Indenrigsministeriet

3 1. Indledning Til budgetprocessen for 2015 udarbejdede Fredensborg Kommune et nøgletalsnotat på baggrund af data fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS). Notatet var dermed et af værktøjerne som Fredensborg Kommune inddragede med henblik på en overordnet, strategisk drøftelse af den økonomiske politik og det ønskede grundlag for de politiske visioner for udvikling af kommunen. Ideen fra Fredensborg er kopieret og dermed har Økonomiafdelingen udarbejdet et nøgletalsnotat, således benchmarkingdelen i FLIS aktivt kan anvendes i forbindelse med budgetlægningen for 2016, som supplement til kommunens øvrige informationskilder. Det Fælleskommunale Ledelsesinformations System (FLIS) FLIS er en fælleskommunal løsning til benchmark og ledelsesinformation. Løsningen trækker månedligt data direkte fra blandt andet kommunernes egne økonomi og fagsystemer og består af tre elementer et datavarehus, en datainfrastruktur og en portal. Med FLIS har kommunen et styringsværktøj, der kan skabe overblik over egne data og give mulighed for at sammenligne sig med andre tilsvarende kommuner. Ved den seneste opgørelse var der 80 kommuner tilsluttet FLIS. Foruden dette har alle landets kommuner givet tilladelse til, at der må hentes data til FLIS for deres kommune. Til brug for sammenligning af FLIS nøgletal for Faxe Kommunes nøgletal er det valgt, at sammenligne Faxe Kommune med Region Sjælland samt fem nærliggende kommuner; Næstved, Stevns, Vordingborg, Køge og Ringsted. FLIS består primo 2015 af følgende dataområder: Borger, Økonomi, Personale/fravær, Skole, Ældre, Voksenhandicappede og Udsatte Børn & Unge. For disse områder findes der ca nøgletal og 60 standardrapporter. Hertil udvikler KL og kommunerne løbende nye rapporter, der kan deles mellem kommunerne. Senere forventes områderne Sundhed og Beskæftigelse at blive koblet på. Med FLIS løsningen får kommunen adgang til beregningerne for kommunens nøgletal og kan nedbryde til laveste registrerings niveau. Hermed kan kommunen kontrollere kvalitet og troværdighed af nøgletallene og egen registreringspraksis. FLIS data kan frit anvendes af kommunerne, fordi FLIS indgår aftaler med it leverandørerne på kommunernes vegne. FLIS tal er opgjort som enten totaltal eller hvor muligt pr. indbygger i kommunen. 2

4 2. Metode Der er primært anvendt nøgletal fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS). Derudover er det suppleret med udtræk fra Prisme (regnskabstal for 2013 og 2014 samt oprindeligt budget 2015 og korrigeret budgetforslag for 2016) samt nøgletal.dk (IM nøgletal). Notatet indeholder primært nøgletal fra FLIS, hvor det er muligt at se kommunens overordnede økonomiske udvikling i forhold til udvalgte kommuner og regionsgennemsnittet. Der udover er det suppleret med udtræk fra Prisme (regnskabstal for 2013 og 2014 samt oprindeligt budget 2015 og korrigeret budgetforslag 2016) samt nøgletal.dk (Økonomi og Indenrigsministeriets nøgletal). Nøgletalsnotat dækker alle udvalgsområder og kan anvendes i forhold til igangsættelse af analyser mv. på de områder, hvor kommunen adskiller sig fra andre kommuner og hvor man kan se en atypisk / anderledes udvikling end forventet. Ved gennemgang af nøgletalsdiagrammerne/ tabellerne er der enkelte opmærksomhedspunkter man skal have for øje. Det er; Registreringspraksis: De enkelte kommuner vil altid i større eller mindre omfang anvende forskellig registreringspraksis. Et eksempel herpå er f.eks. Næstved Kommune der konterer udgifter til udvendig vedligeholdelse (på kommunens bygninger) ca. 20 mio. kr. årligt centralt på hovekonto 00. Dvs. denne udgift kommer aldrig med nøgletallene på serviceområderne. På skoleområdet betyder det, at der årlig er udgifter på ca. 10 mio. kr. der ikke tælles med i opgørelsen af nøgletallene. Et andet typisk eksempel er udgifter til SOSU elever som beskrevet under fig Opgørelsesmetode i FLIS: Opgørelsesmetoden er forskellig afhængig af den bagvedliggende struktur de enkelte kommuner har valgt at anvende. Et ex herpå er skolestukturen. I Faxe har man de enkelte skoledistrikter som det øverste niveau mens man i andre kommuner har de enkelte skoler. På baggrund af opgørelsesmetoden i FLIS så bliver elevantallet beregnet pr. skoledistrikt, mens det for andre kommuner er pr. skole som er deres øverste skoleniveau. Det resulterer i, at Faxe i sammenligning med andre har et meget højt elevantal pr. skole contra de øvrige kommuner, uden det reelt er det faktiske billede. Opgørelsesmetode i nøgletal.dk (ministeriet): Dataene til og med 2013 er regnskabstal og fra 2014 og frem anvendes der budgettal. Datavalidering, FLIS: Datavalideringen er todelt i FLIS. Den ene er KOMBIT ansvarlig for, mens den anden er kommunerne ansvarlig for. KOMBIT arbejder med to processer her, hvor den ene er datavalidering af snitflader ved implementering af nye dataområder (gerne de første 5 6 mdr. efter det nye område er tilknyttet), mens den anden er den månedlige datavalidering af indkomne data. Dette kører efter en fast procedurer. Det andet hjul er kommunernes ansvarsområde. KOMBIT/KL anbefaler, at kommunerne sikre datavalidering af nye dataområder samt en løbende datavalidering herefter af samtlige områder. Det er meget forskelligt, hvor langt de enkelte kommuner er på denne proces, hvorfor dette kan påvirker de enkelte værdier, som repræsenteres i FLIS og hermed dette notat. For Faxe Kommunes vedkommende er dataområdet Økonomi datavalideret pt. FLISdataene for 2012 er manuelt korrigeret i dette notat, da der mangler data for december 2012 i FLIS. Den øvrige datavalidering vil blive igangsat efteråret Men med ovenstående in mente er FLIS med til at styrke vores data fremadrettet, samt vi i højere grad kan sammenligne os med øvrige kommuner, som ligeledes får datavalideret deres områder. til de fleste nøgletalsgrafer/ diagrammer finder man sidst i notatet. 3

5 3. Nøgletal fra KØF Nøgletal fra Kommunaløkonomisk Forum 8. og 9. januar 2015 Brug nøgletal i styringen - Kend din kommune Faxe Køge Område Nøgletal Værdi Værdi Værdi Værdi Værdi Værdi Placering Placering Placering Placering Placering Placering Generel øk 1 Afvigelse FR13 og R13 i aug (pct.) 3,2 2,0 0,5 3,2 0,6 2, Mer /mindreforbrug i 2013 (pct.) 2,8 3,0 0,6 3,4 0,8 2, Strukturel driftsbalance budget (kr/indb) Bruttoanlæg gns (kr/indb) Likviditet, 3 kvt (kr/indb) Langfristet gæld, regnskab 2013 (kr/indb) Skole 7 NDU pr. elev B2015 (kr.) Inklusionsgrad, sep ,9 96,2 93,6 95,0 92,7 98, Gns. antal elever pr. skole sep Gns. afgangskarakter 2013/2014 6,2 6,7 6,5 6,2 6,5 6, Andel på ungdomsuddannelse 9 mdr. efter grundskole 77,5 85,4 78,1 84,4 71,6 80, Kompetencedækning 2013/ ,9 79,2 81,2 75,2 85,1 67, Dagtilbud 13 NDU pr. indskrevne, regnskab 2013 (kr.) Antal indskrevne 0 5 årig pr. aldersintegreret instituition ,6 73,7 60,6 69,1 60,4 56, Dækningsgrad 0 5 årig 2013 (pct.) 75,2 78,0 78,9 78,3 73,4 75, Andel pædagoguddannet personale 2013 (pct.) 56,4 58,6 58,5 53,2 48,6 64, Udsatte børn 17 NDU til udsatte børn og unge pr årig, regnskab 2013 (kr.) Andel NDU til forebyggelse af samlet NDU (pct.) 31,6 31,0 23,9 31,4 26,2 21, Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte børn (pct.) 59,0 60,8 38,7 58,2 44,7 61, NDU til institutionsanbringelser pr årig i institution (kr.) NDU til udsatte børn og unge pr årig, (jan. sep.) 0,6 0,4 5,4 7,1 34,5-6, Voksenhandicap 22 NDU til voksenhandicappede pr årig, regnskab 2013 (kr.) Gns. antal visiterede timer til pers. pleje til modtagere under 65 år 4,7 4,2 4,2 4,2 4,2 4, NDU til voksenhandicap pr årig, (jan. sep.) 1,4 0,7 0,4 5,6 10,2 2, Ældre 25 Alder for ny visiteret til hjemmehjælp 79,4 78,9 78,9 80,1 79,8 79, Modtagere af hjemmehjælp årige (pct.) 5,7 5,3 5,3 6,7 4,8 5, Modtagere af hjemmehjælp 80+ årige (pct.) 33,3 32,2 30,4 38,3 30,7 35, Timer pr. uge, hjemmehjælp, årige 2,9 3,4 4,2 2,9 3,9 3, Timer pr. uge, hjemmehjælp, 80+ årige 3,5 3,3 3,9 3,3 3,7 3, NDU til pleje og omsorg pr årig Sundhed 31 Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige 62,1 63,0 61,4 66,5 56,4 51, Antal færdigbehandlede dage pr udskrivninger 4,5 3,8 4,9 3,3 6,1 3, Antal genindlæggelser pr udskrivninger 77,7 77,9 95,4 123,6 73,1 81, Ventetid til genoptræning (dage) 0,0 16,0 23,5 16,7 17,4 18, Beskæftigelse 35 NDU til forsørgelse pr årige (kr.) Andel kontanthjælpsmodtagere under 30 år ift. alle år (pct.) 7,4 7,2 7,0 8,2 10,9 9, Andel aktivitetsparate KH og udd. modtagere 58,0 61,5 60,9 68,1 68,3 78, Andel sanktionerede kontanthjælpsmodtagere (pct.) 8,6 6,3 13,4 10,7 19,8 5, Andel nyledige dagpengemodtagere efter 3 mdr. 52,6 53,9 48,3 50,2 53,6 48, Andel sygedagpengeforløb over 26 uger 10,2 11,1 10,8 10,4 10,6 11, Andel forsikrede ledige i øvrig vejledning og opkvalificering 13,0 17,3 20,7 23,5 27,5 27, Effektivisering 42 Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, juni ,4 15,3 15,8 15,6 14,0 14, Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) (pct.) 24,1 29,0 24,3 28,9 29,3 25, Gns. sygefravær i dagsværk pr. fuldsbeskæftiget, ,1 11,7 12,4 12,9 10,8 12, Forsendelser med digital post pr. indb., nov ,28 0,44 0,40 0,42 0,53 0, Næstved Ringsted Stevns Vordingborg Faxe Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingbo

6 4. OVERORDNET NØGLETAL A. ØKONOMI Fig Socioøkonomisk indeks 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,88 0,88 0,9 0,95 0,96 0,5 Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet Ad fig Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det socioøkonomiske indeks har været beregnet og anvendt til kommunal udligning siden En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Det skal bemærkes, at Egedal Kommune har landets laveste faktor med et indeks på 0,54 i 2014 og Lollands Kommune har landets højeste med et indeks på 1,61. 5

7 Fig Serviceudgifter pr. indbygger - regnskab , , , , , , , , , ,08 Faxe , ,45 Region Sjælland , , , ,39 Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg Fig Skattefinansieret driftsresultat pr. indbygger - regnskab 2014 Faxe Region Sjælland Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg 0,00 500, , , , , , , , , , , , , , , , ,45 Ad fig. 4.2/4.3. Bemærk: I det kommunale regnskabssystem er indtægter negative, hvorfor et negativt resultat fig. 4.2 og fig. 4.3 betyder et driftsmæssigt overskud. 6

8 Fig Resultat af skattefinansieret område pr. indbygger - regnskab 2014 Faxe Region Sjælland Køge Næstved Ringsted Stevns Vordingborg ,54 36, , ,82 876, , ,65 Fig Brutto anlægsudgifter (inkl. jord) pr. indbygger

9 Fig. 4.6.Beskatningsgrundlag pr. indbygger Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Fig Faxe Kommunes gennemsnitlige likvidtet ( mio. kr.) Kilde: Faxe Kommuns månedlige nøgletal 8

10 Fig Likvidtet efter kassekreditreglen pr. indbygger Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 9

11 B. Faxe Kommune Befolkningsudvikling/ prognose Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske og indekserede folketal for forskellige aldersgrupper i perioderne og Folketal primo (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal af ovenstående tabel (2010 = indeks 100) Alder år ,7 86,5 82,0 73,4 73,4 73,1 75,0 75,7 77,2 79,2 3 5 år ,7 95,3 90,5 85,1 79,9 76,2 71,7 71,7 72,0 73, år ,7 98,4 96,9 97,1 95,7 94,3 93,7 92,5 91,1 90, år ,8 100,7 105,9 107,4 110,6 110,1 109,9 108,3 107,6 105, år ,9 97,8 96,6 95,6 95,4 95,0 94,9 95,1 95,3 95, år ,0 110,3 116,2 122,4 125,6 130,0 133,4 136,2 138,6 141, år ,4 102,4 102,9 103,0 104,1 105,5 110,2 115,9 121,6 124,6 90+ år ,7 101,8 106,3 111,2 116,1 123,8 120,2 119,3 119,7 124,7 Total ,9 99,5 99,5 99,5 99,7 99,7 100,1 100,4 100,8 101,2 Indekserede folketal af ovenstående tabel (2015 = indeks 100) Alder år ,6 102,2 103,2 105,1 108,0 3 5 år ,3 89,7 89,8 90,0 92, år ,6 97,9 96,6 95,2 94, år ,5 99,3 97,9 97,2 95, år ,5 99,5 99,7 99,9 100, år ,5 106,2 108,4 110,4 112, år ,4 105,9 111,4 116,9 119,7 90+ år ,6 103,5 102,7 103,1 107,3 Total ,0 100,4 100,8 101,1 101,5 10

12 5. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Fig Teknik- og Miljøudvalget, Netto - driftsudgifter kr Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Kilde: PRISME Fig Teknik- og Miljøudvalget, Netto - anlægsudgifter kr Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Kilde: PRISME Ad fig. 5.1 og 5.2 Det skal bemærkes at Faxe Kommunes asfaltkontrakt i 2014 er konteret på anklægsrammen, hvorfor udgifterne på driftsrammen er væsenlig lavere i netop dette år og anlægsrammen tilsvarende højere. Det påvirker følgeligt også udgiftsniveauet jf. fig. 5.5, 5.6 og

13 Fig Center for Plan & Miljø, Netto - driftsudgifter kr Kilde: PRISME Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Fig Center for Plan & Miljø, Netto - anlægsudgifter kr Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Kilde: PRISME 12

14 Fig Center for Ejendomme, Netto - driftsudgifter kr Kilde: PRISME Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Fig Center for Ejendomme, Netto - anlægsudgifter kr Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget Foreløbigt budget 2016 Kilde: PRISME 13

15 Fig Netto driftsudgifter - drift af Faxe Kommunes ejendomme kr Kilde: PRISME Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Fig Netto driftsudgifter pr. kilometer kommunal vej (kr. 1000) Kilde: Vejdirektoratet (antal km. pr er anvendt) - FLIS 14

16 6. UDDANNELSESUDVALGET Fig Uddannelsesudvalget, netto - driftsudgifter Kilde: PRISME Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget Foreløbigt budget 2016 Ad fig Det skal bemærkes at forholsmæssigt store stigning i udgiftsniveauet fra 2014 og frem udover folkeskolereformen kan tilskrives at fritidshjem og klubber budgetansvarsmæssigt blev flyttet fra Børn og Familieudvalget til Uddannelsesudvalget. Dette afspejles også i fig. 7.1 under Børn og Familieudvalget Fig Uddannelsesudvalget, netto - anlægsudgifter Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget Foreløbigt budget 2016 Kilde: PRISME

17 Fig Udvikling, antal 7-17 årige , ,85 97,85 97,06 96,56 95,68 95, Fig. 6.4 Undervisningsudgifter (netto) pr årig Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig Udgifterne indeholder såvel det udvidede specialiserede område som privat og efterskoler. Det skal bemærkes at Faxe Kommunes tal for 2012 reelt bør hæves med ca kr. idet der i dette år mangler udkontering af Rengøring og Tekniskservice for ca. 10 mio. kr.

18 Fig. 6.5 Udgifter (netto) pr. elev i Faxe Kommunes folkeskoler Udgift pr. elev i Faxe Kommune Kilde: PRISME + Faxes opgjorte elevtal Ad fig. 6.5 Figuren viser de direkte undervisningsrelaterede udgifter afholdt decentralt på baggrund af tildelingsmodellen for den enkelte skole. Bygningsdrift er ikke medregnet. Fig. 6.6 Udgifter til kommunale specialskoler pr årig NB: Kommunale tilbud - såvel egne som eksterne Ad fig Udgiftsniveauet i Faxe synes i modsætning til øvrige kommuner nogenlunde stabilt over perioden. 17

19 Fig Andel (i %) af elever på privatskole i forhold til det samlede antal elever i kommunen*) ,5 15,12 15,47 13,93 10,8 *): Elever på såvel kommunale som privateskoler inkl. specialtilbud Fig Gennemsnitlig klassekvotient, klasse 22, ,5 21,57 21, , ,16 20,16 20,58

20 Fig Karaktergennemsnit ved afgangsprøve (alm. Klasse) 6,8 6,6 6,4 6,43 6,2 6 6,05 5,89 6,18 6,22 5,8 5,6 19

21 7. BØRN- OG FAMILIEUDVALGET Fig Børn- og Famlieudvalget, Netto - driftsudgifter Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget Foreløbigt budget 2016 Kilde: PRISME Fig Børn- og Familieudvalget, netto - anlægsudgifter Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Kilde: PRISME 20

22 Fig Udvikling antal 0-6 åriger , ,31 94,62 89, , ,94 75,78 Fig. 7.4 Samlede pasningsudgifter (netto) pr årige Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig De anførte udgifter dækker alle kommunens pasningsordninger inkl. fritidshjem og sfo, samt private og specialiserede tikbud. 21

23 Fig Antal pladser i dagpasning pr årige 100,0 95,0 90,0 86,4 85,0 80,0 85,7 87,1 80,8 79,0 75,0 70,0 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig Pladserne inkluderer fritidshjem og sfo, samt private tilbud. Fig Udgifter til anbringelser pr årige

24 Fig Antal anbragte pr årige ,08 11,43 11,18 10,74 10,

25 8. Erhverv- Kulturudvalget Fig Netto - driftsudgifter Kilde: Prisme Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Fig Netto - anlægsudgifter Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Kilde: Prisme 24

26 Figur 8.3. Udgifter (netto) hovedfunktion Bibliotek (kr. pr. indbygger) Figur 8.4 Udgifter (netto) hovedfunktion Kulturel virksomhed (kr. pr. indbygger)

27 Fig. 8.5 Udgifter (netto) hovedfunktion Undervisning og kultur - Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. (kr. pr. indbygger) Fig. 8.6 Udgifter (netto) hovedfunktion Erhvervsudvik., Turisme og Landdistrikt (kr. pr. indbygger)

28 9. Økonomiudvalget Fig Netto - driftsudgifter Kilde: Prisme Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget 2016 Fig Netto - anlægsudgifter Kilde: Prisme Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Foreløbigt budget

29 Fig Årsværk til ledelse og administration pr indb. 17,0 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 14,5 14,1 13,5 13,0 12,5 13,3 12,9 13,4 12,0 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad fig Nøgletallet for Næstved Kommune i 2011 er 20,0. 28

30 10. Social- og Sundhedsudvalget Fig Netto - driftsudgifter Regnskab 2013 Regnskab 2014 Opr.budget 2015 KBF 2016 Kilde: Prisme Fig Netto - anlægsudgifter Regnskab 2013 Regnskab 2014 Opr.budget 2015 KBF Kilde: Prisme 29

31 Fig Center for Familie, Social & Beskæftigelse - drift Regnskab 2014 Opr. budget 2015 KBF 2016 Kilde: Prisme Fig Center for Familie, Social & Beskæftigelse - anlæg Regnskab 2014 Opr. budget 2015 KBF Kilde: Prisme 30

32 Fig Center for Sundhed & Pleje - drift Regnskab 2014 Opr. budget 2015 KBF 2016 Kilde: Prisme Fig Center for Sundhed & Pleje - anlæg Regnskab 2014 Opr. budget 2015 KBF 2016 Kilde: Prisme 31

33 Fig Udvikling, antal årige (pct.) ,98 111,75 116,70 121,67 126,17 130,64 132, Fig Udvikling, antal årige (pct.) , ,36 106,85 102, ,06 97,96 98,

34 Fig Udvikling, antal 85+ årige (pct.) , , ,32 107,61 108, ,00 100,61 103, Center for Sundhed & Pleje Fig Ældreudg. (netto) pr. 65+/67+-årig Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 33

35 Fig Udgifter pleje og omsorg pr. 65+ årig Fig Udgifter pleje og omsorg pr. 80+ årig Ad fig og Det skal bemærkes at konteringspraksis i forhold til SOSU elever (i Faxe udgjorde udgiften her til 8,4 mio. kr. i 2014) har betydning for udgiftsniveauet. Faxe Kommune konterer på en autoriseret gruppering (hvorfor udgiften medgår), men f.eks. Næstved konterer på en ikke autoriseret gruppering. Såfremt Faxe Havde konteret som Næstved, ville Faxes udgifter have været på niveau med regions gennemsnittet. At udgiften pr. 80+ årig i Faxe Kommune er stigende fra 2012, kan i høj grad tilskrives beslutningen om etablering af ekstra aflastnings sengepladser i 2013 NB. For fig er nøgletallet for Køge Kommune i og for er tallet

36 Fig Udgifter hjælpemidler pr. 65+ årig Fig Udgifter hjælpemidler pr. 80+ årig Ad fig og Stigningen i udgiftsniveaet for Faxe Kommune fra 2012 til 2013 kan i høj grad tilskrives ændret praksis, idet der skiftes fra leje til at købe en stor del af hjælpemidlerne. Dette medfører selvsagt en investering i "opstarts lager" de førtse år, hvorefter det må forventes at udgifterne gradvios vil falde. Dog må der forventes udsving afhængig af indkøbspraksis. 35

37 Center for Familie, Social og Beskæftigelse Fig Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling pr årig Fig Udgifter hjælpemidler og rådgivning pr årig

38 Fig Udgifter til alkohol- og misbrugbehandling pr årig Ad fig Til trods for definitionen af nøgketallet "pr årig" skal man være opmærksom på, at de opgjorte udgifter også indeholder udgifter til personer over 64 37

39 11. Beskæftigelsesudvalget Fig Netto - driftsudgifter Kilde: Prisme Regnskab 2013 Regnskab 2014 Oprindeligt budget Foreløbigt budget 2016 Anlæg Der er ikke tilknyttet anlægsudgifter Beskæftigelsesudvalget i regnskabsårene eller budgetårene. Fig Udvikling, antal årige , ,56 97,91 97,21 96,65 96,07 96,

40 Fig Andel (i %) af årige med erhvervsuddannelse 79,0 78,0 77,0 76,0 75,0 74,0 73,0 74,2 74,4 75,0 75,3 72, Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Fig Fuldtidsledige pr. 100, årige 5,2 5,0 5,0 5,0 5,1 4,8 4,6 4,6 4,4 4,2 4,0 3, Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 39

41 Fig Udgifter til forsørgelse mv.*) pr /66-årige (netto) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet *): Vedrører: Førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering samt løntilskud og servicejob. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion. 40

42 Bilag. er iht. nøgletal fra FLIS og Økonomi og Indenrigsministeriet Dataområde: 4. Overordnet Økonomi Fig Socioøkonomisk indeks Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Socioøkonomisk indeks i forhold til landsgennemsnittet. Det socioøkonomiske indeks har været beregnet og anvendt til kommunal udligning siden Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Den præcise definition kan findes i Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008', side 40. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. 4.2 Serviceudgifter pr. indbygger regnskab 2014 Beskrivelse (FLIS) Serviceudgifter i kr. pr. indbygger. OBS: definitionen for serviceudgifter er svarende til KL's definition for Defineret ved nettodriftsudgifter på hovedkonto 0, 2-6 ekskl. udgifter til overførsler, medfinansiering samt refusion fra den centrale refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager. Fig Skattefinansieret driftsresultat pr. indbygger regnskab 2014 Beskrivelse (FLIS) Skattefinansieret driftsresultat (ekskl. jordforsyning) i kr. pr. indbygger Udgifter: Nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område (hovedkonto 0 og 2-6 dranst 1 og 2) ekskl. udgifter til jordforsyning (hovedfunktion 0.22) samt ekskl. udgifter til ældreboliger (funktion ), dog inkl. (funk dranst 1 grp. 005) Indtægter: Indtægter fra tilskud og udligning (hovedfunktion 7.62 dranst 7), (hovedfunktion 7.65 dranst 7) (hovedfunktion 7.68 dranst 7) samt renter (dranst 4 ekskl. kurstab ved lånoptagelse funktion ). Fig Resultat af skattefinansieret område pr. indbygger regnskab 2014 Beskrivelse (FLIS) Resultat af skattefinansieret område (ekskl. jordforsyning) i kr. pr. indbygger Udgifter: Som defineret under nøgletallet Skattefinansieret driftsresultat (ekskl. jordforsyning), samt: Nettoanlægsudgifter på det skattefinansierede område (hovedkonto 0 og 2-6 dranst 3) ekskl. 90 pct. af udgifter til ældreboliger (funktion dranst 3) og ekskl. Nettoanlægsudgifterne på jordforsyning (hovedfunktion 0.22 dranst 3). Dette tillagt nettorenteudgifter vedr. ældreboliger (funk , dr. 4, gr. 001) og forskydninger i langfristede tilgodehavender ex. pantebreve og deponerede midler (funk , dr. 5).

43 Indtægter: Som defineret under nøgletallet Skattefinansieret driftsresultat. Fig Brutto anlægsudgifter (inkl. jord) pr. indbygger Beskrivelse (FLIS) Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område (inkl. jordforsyning) i kr. pr. indbygger Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område inkl. jordforsyning pr. indbygger. Bruttoanlægsudgifterne er defineret som udgifterne på dranst 3 på hovedkonto 0 samt 2-6 fratrukket bruttoanlægsudgifter til kommunale ældreboliger ( ) Fig Beskatningsgrundlag pr. indbygger Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Beskatningsgrundlag pr. indb. Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indb. 1. januar. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for ,5 pct., for ,5 pct., for pct., for ,4 pct. og for ,6 pct. Fig. 4.8 Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb. Over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne Likvide aktiver. Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Likviditeten i kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ultimo 4. kvartal - dog er 2014-tallet opgjort ultimo 3. kvartal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Dataområde: 5. Teknik og Miljøudvalget Figur 5.8. Netto driftsudgifter pr. kilometer kommunal vej Driftsudgifterne er hentet i FLIS for hovedfunktionerne Transport og infrastruktur - Fælles funktioner og Transport og infrastruktur - Kommunale veje. Dataene for antal kilometer kommunal vej er hentet på vejdirektoratet.dk, på deres Viden og Data - område. Dataområde: 6. Uddannelsesudvalget Fig. 6.4 Undervisningsudgifter (netto) pr årig

44 Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Nettodriftsudgifter i kr. pr årig på flg. funktioner: : Funktionerne , , , (ekskl. gr ) samt Fra 2012: Funktionerne , , (ekskl. gr 004), (ekskl. gr ) samt Data til og med 2013 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Figur 6.5 Udgift (netto) pr. elev i Faxe Kommunes folkeskoler Beskrivelse Direkte undervisnings relaterede udgifter pr. elev afholdt decentral på den enkelte folkeskole. Bygningsdrift ikke medregnet. Decentrale udgifter på Gruppering 700 ikke medregnet. Elevtal opgjort for det enkelte skoleår pr. 5. september og derefter vægtet i det enkelte regnskabsår (5/12 + 7/12). Figur 6.6. Udgifter til kommunale specialskoler pr årig Beskrivelse (FLIS) Udgifter til kommunale specialskoler (jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5) pr. indbygger fra 6-16 år. Omkostninger: Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 pr. indbygger fra 6-16 år Fig Andel (i %) af elever på privatskole i forhold til det samlede antal elever i kommunen*) Beskrivelse (FLIS) Andel af elever der går i klasse, som går på en friskole, privat grundskole eller efterskole. Tællerbeskrivelse Antal elever i klasse, som går på en friskole, privat grundskole eller på en efterskole. Kommunedim: Bopælskommune Skoler (FLIS_Skoletype_Gruppe): - Privatskoler - Efterskoler Nævnerbeskrivelse Antal elever i klasse Kommunedim: Bopælskommune Skoler (FLIS_Skoletype_Gruppe): - Folkeskole - Specialskoler - Interne skoler på dagbehandlingstilbud - Kommunale ungdomsskoler

45 - Privatskoler - Efterskoler Fig Gennemsnitlig klassekvotient, klasse Beskrivelse (FLIS) Klassekvotient - alm.klasser Elever operationaliseres som alle normalelever i kommunens skoler. De enkelte klassetrin operationaliseres, som 0-, 1.-, 2.-, 3.-, 4.-, 5.-, 6.-, 7.-, 8.-, 9.-, og 10.-normalklasse. OBS: i optællingen af antal klasser og elever fraregnes klasser og elever i nedenstående kategorier, jf. definition i begreber: - Klasser med under 5 elever - Klasser med over 35 elever - Klasser der er ikke-fuldt årgangsopdelte Figur 6.8. Karaktergennemsnit ved afgangsprøve (alm. klasse) Beskrivelse (FLIS) Karaktergennemsnit i 9. klasses afgangsprøve (elever i folkeskolen, almindelige klasser) Summen af karakterer i afgangsprøverne i Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk Skriftlig, Dansk Retsskrivning, Engelsk mundtligt, Fysik/kemi mundtligt, Matematisk problemløsning, Matematiske færdigheder, Naturfag divideret med antal karakterer. Bemærk: Dansk orden indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet Dataområde: 7. Børn og familieudvalget Fig Samlede pasningsudgifter (netto) pr årige Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Udgifterne til børnepasning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder takster, og statsrefusion. Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogiske tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning, inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn. Nettodriftsudgifter i kr. pr årig på flg. funktioner: : Funktionerne , , (grp. 004), , samt : Funktionerne , (grp. 004), , samt Fra 2012: Funktionerne , (grp. 004), (grp. 004), , samt Data til og med 2013 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Fig Antal pladser i dagpasning pr årige

46 Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Budgetterede antal pladser i dagpasning i alt pr årige pr. 1. januar. Det samlede antal budgetterede pladser omfatter antal fuldtidspladser og antal pladser mindre end fuld tid i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private pasningsordninger og skolefritidsordninger, herunder ved frie grundskoler, i kommunens egne institutioner og i selvejende institutioner med og uden driftsoverenskomst med kommunen. Funktion Klubber og andre socialpædagogiske tilbud (5.16 før 2007) indgår ikke i opgørelsen. Fra 2000 til 2005 indgår funktion 5.19 ikke i opgørelsen af det budgetterede antal pladser i dagtilbud. Fra 2006 medregnes kun den del af funktion 5.19 (fra 2007 funktion ), der vedrører antal budgetterede pladser i privatinstitutioner (i 2006 efter Servicelovens 11a og fra 2007 efter dagtilbudsloven 25a). Fig Udgifter til anbringelser pr årige Beskrivelse (FLIS) Månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser pr årig Månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser pr årig (Funktioner: , og ) Antal indbyggere pr. den 1. i måneden. Fig Antal anbragte pr årige Beskrivelse (FLIS) Antal anbragte i alt pr årig Antal anbragte (foranstaltningsgruppekode 10) i alt pr årig FLIS - Foranstaltningsgruppekode: 10 (Traditionel plejefamilie) Kommune: betalingskommune Optælling: Antal helårsanbragte i måneden Dataområde: 8. Erhverv og Kulturudvalget Fig Udgifter (netto) hovedfunktion Kulturel virksomhed (kr. pr. indbygger) Beskrivelse (FLIS) Hovedfunktion 0335 Undervisning og kultur - Kulturel virksomhed - Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger. Hovedfunktion omfatter; - Biograf - Musikskole - Lokalhistorisk Arkiv - Museer - Kulturpuljer Fig Udgifter (netto) hovedfunktion Undervisning og kultur Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. (kr. pr. indbygger) Beskrivelse (FLIS) Hovedfunktion 0338 Undervisning og kultur - Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. - Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger.

47 Hovedfunktion omfatter; - Tilskud til aftenskoler/foreninger - Foreningstid i selvejende haller - Udviklingspulje Dataområde: 9. Økonomiudvalget Fig Årsværk til ledelse og administration pr indb. Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Årsværk til ledelse og administration pr indbyggere opgjort december måned dog er tallene for 2014 opgjort juni måned. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Opgørelsen er baseret på et særudtræk foretaget af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i de kommunale lønanvisningssystemer. Populationen er afgrænset til overenskomstansatte, tjenestemænd og ansatte i fleksjob (ansatte i fleksjob indgår med halv vægt) - elever og ekstraordinært ansatte er ikke med i statistikken. Lønoplysninger fra institutioner o.l., der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke i opgørelsen. Det gælder hovedsageligt selvejende plejehjem og daginstitutioner. Beskæftigelsen er opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede. En heltidsansat person tæller som 1 fuldtidsbeskæftiget. Tilsvarende vil en halvtidsansat blive optalt som halvtidsbeskæftiget. Timelønnede er omregnet ved hjælp af et årligt timetal for den enkelte personalegruppe. Fuldtid for ansatte i fleksjob beregnes som halvdelen af de aflønnede timer. Dataområde: 10. Social og Sundhedsudvalget Fig Ældreudgifter (netto) pr. 65+ årig Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Nettodriftsudgifter til ældre er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder beboerbetaling m.v. og statsrefusion. Funktionerne vedrører genoptræning, ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsageordning : Funktion grp. 001, , , (ekskl. grp ), (ekskl. grp. 003), , grp. 001, , , 091, 093 samt (grp. 002). Fra 2012: Funktion grp. 001, , (grp ), , (ekskl. grp ), (ekskl. grp. 004), , grp. 001, , , 091, 093 samt (grp. 002). Indbygger: Antal 65+ årige opgjort pr. 1. januar i året. Fig Udgifter pleje og omsorg pr. 65+ årig Beskrivelse (FLIS) Udgifter til pleje og omsorg, jf. begreber, pr. 65+ årige Funktion , Grp. 001, 004, 009, 011, 012.

48 Indbygger: Antal 65+ årige Fig Udgifter pleje og omsorg pr. 80+ årig Beskrivelse (FLIS) Udgifter til pleje og omsorg, jf. begreber, pr. 80+ årige Funktion , Grp. 001, 004, 009, 011, 012. Indbygger: Antal 80+ årige Fig Udgifter hjælpemidler pr. 65+ årig Beskrivelse (FLIS) Udgifter til hjælpemidler pr. 65+ årige Funktion , grp. 005, 006, 007, 009, 010, 011, 093 og ikke autoriserede grupperinger Indbygger: Antal 65+ årige Fig Udgifter hjælpemidler pr. 80+ årig Beskrivelse (FLIS) Udgifter til hjælpemidler pr. 80+ årige Funktion , grp. 005, 006, 007, 009, 010, 011, 093 og ikke autoriserede grupperinger Indbygger: Antal 80+ årige Fig Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling pr årig Beskrivelse (FLIS) Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling pr årig. Funktion , og for Dranst 1 og 2 samt udgifter på funktion (gr. 004) for Dranst 1. Indbygger: Antal indbyggere fra 18 til 64 år. Fig Udgifter hjælpemidler og rådgivning pr årig Beskrivelse (FLIS) Udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig. Funktion: og Indbygger: Antal indbyggere fra 18 til 64 år Fig Udgifter til alkohol og misbrugbehandling pr årig Beskrivelse (FLIS) Udgifter til alkohol og misbrugsbehandling, pr årig

49 Funktioner: og Indbygger: Antal indbyggere fra 18 til 64 år Dataområde: 11. Beskæftigelsesudvalget Fig Andel (i %) af årige med erhvervsuddannelse Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Ved opgørelse af uddannelsesniveauet tages udgangspunkt i en persons længstvarende afsluttede uddannelse. For en person uden erhvervsuddannelse er den længstvarende uddannelse grundskolen. Den aldersmæssige afgrænsning af nøgletallet er uafhængig af folkepensionsalderen. Antal årige med erhvervsuddannelse ift. det samlede antal årige i kommunen. Fig Fuldtidsledige pr. 100, årige Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Det gennemsnitlige antal fuldtidsledige for hele året giver et summarisk billede af omfanget af ledighed i kommunen. Antallet af personer berørt af ledighed over året er væsentligt højere. Gennemsnitligt antal fuldtidsledige i kommunen pr årige. Ledighed defineres som bruttoledighed, der er defineret som summen af de registrerede (netto-)ledige og de aktiverede, der samtidig vurderes at være jobklar. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Fig Udgifter til forsørgelse mv.*) pr /66 årige (netto) Beskrivelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Nettodriftsudgifter til forsørgelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. Funktionerne vedrører førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering samt løntilskud og servicejob. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Nettodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr årig og fra 2004 i kr. pr årig på flg. funktioner: : Funktion , , , Fra 2011: Funktion , , (grp ), , Data til og med 2013 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

50 Faxe Kommune Frederiksgade Haslev Telefon