Baggrundsinformation over tal fra interaktivt kort. Danmark i forandring 2017

Transkript

1 Baggrundsinformation over tal fra interaktivt kort Danmark i forandring 2017 Befolkningsudvikling fra 1980 til 2017 Befolkningsudvikling fra 1980 til 2017 er beregnet som en vækstprocent af befolkningstallet primo 1980 i forhold til befolkningstallet primo 2017 i hver kommune. Udviklingen vises også i absolutte tal fra 1980 til Befolkningsudviklingen er fordelt på de nye kommune (dvs. efter kommunalreformen 2007). Dermed er de nye kommune defineret tilbage i tid. De gamle kommuner der efter kommunalreformen er delt på flere kommuner er indgår i den nye kommune, hvor areal af den gamle kommune er størst. Fx Mariager blev delt mellem Mariagerfjord og Randers, men er opgjort som kun værende en del af Mariagerfjord, Sønderhald er i Randers, Langå i Randers. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (FOLK1A, FOLK1A07 og BEF1A) Befolkningsudviklingen Befolkningsudvikling fra 2008 til 2017 er en vækstprocent af befolkningstallet primo 2008 til primo 2017 i hver kommune. Udviklingen vises også i absolutte tal fra 2008 til Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (FOLK1A) Befolkningsfremskrivning Befolkningsfremskrivningen fra 2017 til 2030 er beregnet som en vækstprocent af forventet befolkningstal primo 2030 i forhold til befolkningstallet primo 2017 i hver kommune. Udviklingen vises også i absolutte tal fra 2017 til Befolkningsfremskrivningen bygger på en videreførelse af observerede demografiske tendenser og strukturer. Ændringer i disse parametre vil medføre afvigelser mellem fremskrivningen og den faktiske udvikling. Fremskrivningen skal dermed ikke ses som en prognose af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden, men som en fremskrivning af hvordan befolkningsudviklingen vil forløbe, hvis de samme tendenser fortsætter. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (FRKM117) Gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen viser, hvorvidt en kommunes borgere i gennemsnit er yngre eller ældre end gennemsnittet af borgere i andre kommuner primo Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (GALDER) Andel kvinder Andelen af kvinder er opgjort som antallet af kvinder i alle aldersgrupper i kommunen ud af alle i kommunen i 3. kvartal Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (FOLK1A) Antal demografiske udfordringer Demografi beskriver befolkningsstrukturen i kommunerne. 1

2 For hver kommune beregnes ti nøgletal, som hver beskriver et demografisk forhold primo Hvis det enkelte nøgletal overskrider en fastsat grænse vurderes det, at der er tale om en demografisk udfordring. Summen af demografiske udfordringer giver en sammenvejet vurdering af kommunens demografiske sårbarhed. En kommunal demografisk udfordring er, hvis: 1. Fødselsraten er mindre end 11 pr indbygger 2. Dødsraten er større end 10 pr indbygger 3. Nettovandringen til/fra kommunen er mindre end 0 4. Andelen af 0-14 årige er mindre end 17,5 pct. 5. Andelen af årige er større end 14 pct. 6. Andelen af årige er mindre end 37,5 pct. 7. Andelen af årige er større end 14 pct. 8. Andelen af 65+ årige er større end 18 pct. 9. Andelen af kvinder er mindre end 50 pct. 10. Andelen af årige kvinder udgør færre end 95 kvinder pr. 100 mænd Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (FODIE, FOD207, BEV107 OG FOLK1A) Antallet af åbne biblioteker Antallet af åbne biblioteker er opgjort som antallet af betjeningssteder 1. januar Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (BIB2B) Udlån pr. indbygger Udlån pr. indbygger er beregnet ud fra antallet af udlån af bøger, seriepublikationer, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder og multimediematerialer, der er pr. indbygger i kommunen 1. januar Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (SBS1) Arealet af idrætshaller og klubhuse pr. indbygger Arealet af idrætshaller og klubhuse pr. indbygger er opgjort som det samlede etageareal i m 2 pr. indbygger i kommunen 1. januar Arealet af idrætshaller og klubhuse inkluderer også svømmehaller og stadionbygninger. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (BYGB33 og FOLK1A) Ubeboede boliger i pct. af samlet antal boliger Andelen af ubeboede boliger er opgjort som ubeboede boliger i pct. af antal boliger (beboede og ubeboede) i kommunen pr. 1. januar Fritidshuse, der benyttes til helårsboliger, er medregnet som boliger. Fritidshuse, der ikke benyttes til helårsboliger, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (BOL103) 2

3 Antal beskæftigede Antallet af beskæftigede er opgjort ud fra arbejdsstedskommune. Udvikling i antal beskæftigede Udviklingen i antallet af beskæftigede er opgjort som den relative ændring i antallet af beskæftigede fra 1. januar 2008 til 1. januar 2015 ud fra arbejdsstedskommune. Andel Industrijob Andelen af industrijob er opgjort som antallet af industrijob med branchekoden C i pct. af antal beskæftigede ud fra arbejdsstedskommune pr. 1. januar Andel IT-job Andelen af IT-job er opgjort som antallet af job i It- og informationstjenester i pct. af antal beskæftigede lønmodtagere ud fra arbejdsstedskommune pr. 1. januar Andel af job, som er statslige Andelen af job, som er statslige, er opgjort som antallet af job i staten i pct. af antal beskæftigede ud fra arbejdsstedskommune pr. 1. januar Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (RAS305) Andel af stillinger i den offentlige sektor Andelen af job, som er offentlige, er opgjort som antallet af job i regioner, kommuner, sociale kasser og fonde og offentlige virksomheder i pct. af antal beskæftigede lønmodtagere ud fra arbejdsstedskommune pr. 1. januar Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (RAS305) Andelen af årige med en uddannelse udover grundskolen Andelen af årige med en uddannelse udover grundskolen er opgjort som antallet af årige med en uddannelse udover grundskolen i pct. af alle årige i kommunen pr. 1. januar Uoplyste uddannelser er ikke medregnet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken (HFUDD10) Gennemsnitligt antal elever pr. skole Tal fra juli

4 Kilde: FLIS Linjefagsdækning på timeniveau Linjefagsdækningen på timeniveau er fordelt efter kommuner, alle fag og alle klassetrin samlet i skoleåret 2016/2017 og udgør andelen af undervisningstimerne i folkeskolen, der varetages af linjefagsuddannede lærere. Kilde: UNI-C. Gennemsnitlig karakter ved folkeskolens afgangseksamen Tal fra skoleåret 2016/2017. Kilde: UNI-C. Andelen ikke beståede prøver i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen Antal elever der ikke har opnået mindst 2 til i dansk og matematik ud af antal elever i alt. Kilde: Egne beregninger og UNI-C Andel af ungdomsårgang 2015, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse, opdelt på bopælskommune i niende klasse. Profilmodel 2015 Kilde: UVM Andel af ungdomsårgang 2015, som forventes at opnå mindst en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse, opdelt på bopælskommune i niende klasse. Profilmodel 2015 Kilde: UVM Andel modtagere af hjemmehjælp i egen bolig ud af de årige i 2016 Kilde: FLIS Andel modtagere af hjemmehjælp i egen bolig ud af de 80+ årige i 2016 Kilde: FLIS Andel Børn og unge, 0-17 år, som modtager forebyggende foranstaltninger årige der modtager forebyggende personrettede foranstaltninger i pct. af antal 0-17årige i alt i kommunen. Antallet af personer med forebyggende personrettede foranstaltninger stammer fra Ankestyrelsen, BU01A. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmark Statistik, Statistikbanken (BU01A og FOLK1A) Anbragte børn og unge pr indbyggere mellem 0-17 år, fordelt på handlekommune ultimo året

5 0-17 årige børn og unge der er anbragt pr indbyggere. Antallet af anbragte børn og unge stammer fra Ankestyrelsen, ANB1A Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ankestyrelsen (ANB1A) og Danmark Statistik, Statistikbanken (FOLK1A) Udgiftsbehov pr. indbygger i pct. af landsgennemsnittet i 2017 Kommunens udgiftsbehov per indbygger i kommunen relativt til landsgennemsnittet, hvor landsgennemsnittet er 100 %. Kommunens udgiftsbehov per indbygger er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet, og er summen af det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov. Beskatningsgrundlag pr. indbygger i pct. af landsgennemsnittet i 2017 Beskatningsgrundlaget per indbygger i kommunen relativt til landsgennemsnittet, hvor landsgennemsnittet er 100 %. Beskatningsgrundlag udgør kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indbygger 1. januar. Skat/service-forhold i pct. af landsgennemsnittet i 2017 Skat/service- forhold relativt til landsgennemsnittet, hvor landsgennemsnittet er 100 %. Kommunens budgetterede beskatningsniveau normeret ift. det landsgennemsnitlige beskatningsniveau divideret med serviceniveauet. Nettoserviceudgifter pr. indbygger i pct. af landsgennemsnittet Nettoservice udgifter per indbygger relativt tik landsgennemsnittet, hvor landsgennemsnittet er 100 %. Kommunens serviceudgifter er defineret som kommunens nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion. Udgifter til forsørgelse mv. (netto) pr årig i pct. af landsgennemsnittet Udgifter til forsørgelse per indbygger i aldersgruppe årige relativt til landsgennemsnittet, hvor landsgennemsnittet er 100 %. Nettodriftsudgifter til forsørgelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter. 5

6 6