Offentlig Ret Danske, internationale og globale retssystemer

Transkript

1 Karin Buhmann og Claus Tønnesen Offentlig Ret Danske, internationale og globale retssystemer

2 Karin Buhmann og Claus Tønnesen Offentlig Ret: Danske, internationale og globale retssystemer 1. udgave/1. oplag Karnov Group, København 2015 ISBN Omslag: Axel Surland, Ljungbyhed Sats og tryk: Specialtrykkeriet, Viborg Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.

3 Forord DEL 1: OFFENTLIG RET I DET 21. ÅRHUNDREDE I. Indledning Retten i det institutionaliserede samfund Målgruppe, opbygning og læsevejledning II. Hvad er offentlig ret? Oversigt National offentlig ret Lovbestemt og ulovbestemt ret Hvem udarbejder offentlig ret Hvem gælder offentlig ret for Offentlig ret gennem tiden Moral/etik og offentlig ret: fra etik til retsnormer National ret Folkeret: mål og institutionel udvikling EU-ret Den offentlige rets globalisering III. Retsfilosofi Naturret Retspositivisme Fra hierarki til polycentri Rettens legitimitet IV. Retssociologi Forvaltningens organisation: Weber Refleksiv ret: Teubner V. Juridisk metode Indledning Retskilder Lovgivning Praksis og præjudikater Retssædvaner

4 Forholdets natur Analogi Modsætningsslutninger Lovmotiver Internationale retskilder Fortolkningslæren Præciserende, indskrænkende og udvidende fortolkning Objektiv og subjektiv fortolkning Supplerende principper Informationskilder, som supplerer retskilder i den praktiske retsanvendelse Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Fagkyndige erklæringer Administrative forskrifter Faglitteratur Hvor findes retskilderne og informationskilderne? DEL 2: FORFATNINGSRET I. Forfatningen Indledning Forfatningsretten fremkomst og idégrundlag retsstat og velfærdsstat Danmarks Grundlov Hvad omfatter forfatningen? Forfatningens retskilder Forfatningens geografiske udstrækning II. Magtfordeling og grundlæggende principper Magtfordeling og magtafgrænsning Parlamentarismen Det forfatningsretlige legalitetsprincip Det forfatningsretlige lighedsprincip III. Grundlovens indhold Vælgerne Vælgerne og valgretsbetingelser som forfatningsretlig institution De politiske partier som forfatningsretlig institution Partiernes opstilling

5 3. Folketinget Folketingets sammensætning konstitution og periode Folketingets medlemmer valgbarhed, overbevisning og immunitet Folketingets arbejde plenum og udvalg Regenten Regeringen Forvaltningen Domstolene Internationale og supranationale organisationer IV. Lovgivning: lovgivningsproceduren og lovforberedelse Begrebet lov Lovgivningsproceduren Forberedelse af lovforslag Behandlingen i Folketinget Stadfæstelse og offentliggørelse Folketingsbeslutninger V. Folkeafstemninger Oversigt Grundlovsændring Afgivelse af suverænitet Valgsretsalderen Folkeafstemninger efter Grundlovens VI. Kontrol princip og institutioner Princip Domstole Folketingets Ombudsmand VII. Forfatningsretlige friheds- og velfærdsrettigheder Princip og normativ historik Grundlovens menneskerettighedskatalog Ytringsfrihed, herunder offentligt ansattes ytringsfrihed Retten til arbejde Retten til offentlig forsørgelse Undervisningsfrihed Retten til ejendom Forsamlingsfrihed og foreningsfrihed

6 VIII. Forholdet mellem dansk og international samt EU-ret Samspillet mellem national og international ret International ret i dansk ret: Grundlovens tavshed og praktisk monisme Traktatindgåelse Folkeret i dansk ret opfyldelse af folkeretlige traktater EU-ret i dansk ret Danmarks indflydelse på EU-rettens udvikling DEL 3: INTERNATIONAL RET I. Folkeret Indledning Kort historisk blik Folkerettens karakteristika Folkerettens subjekter og aktører Folkeretssubjekter Internationale organisationer som institutioner Folkerettens typer og kilder Traktatret Folkeretlig sædvaneret Almindelige retsgrundsætninger/retsprincipper Retspraksis De mest ansete forfatteres mening Folkeretlig soft law II. International menneskeret FN Regional menneskeret Europa Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den europæiske Socialpagt III. EU-ret Baggrund og traktatmæssig udvikling EU-rettens supranationale og særlige karakter EUs mål og fordeling af kompetence mellem EU og medlemsstater EU-rettens kilder Primære retskilder Sekundære retskilder

7 4.3. Traktater med tredjelande Domspraksis Grundrettigheder og almindelige retsprincipper EU-retlig soft law Danmarks medlemskab EUs institutioner Europa-Parlamentet Rådet Det Europæiske Råd Kommissionen Domstolen DEL 4: FORVALTNINGSRET I. Begreb, retskilder, hjemmel og skøn Forvaltningsretten begreb og anvendelsesområde Forvaltningsrettens retlige indplacering legalitetsprincippet Begrebet»forvaltningsafgørelse« Forvaltningsmyndighederne Forvaltningsrettens hovedemner og retskilderne Forvaltningsrettens hovedemner Oversigt over de danske forvaltningsretlige retskilder Forvaltningsrettens historie og formål Forvaltningsrettens historie Forvaltningsrettens hovedformål II. Hjemmelskrav mv. (Hovedspørgsmål 1) Legalitetsprincippet Indhold Skærpelse af hjemmelskravet Hjemmel i andet end lov Typer af hjemmelsbestemmelser Fortolkning og skønsudøvelse Fortolkning og udfyldning Fortolkningsprincipper Skønsmæssige forvaltningsafgørelser Begreb skønsmæssige delelementer Hjemmelsloven som ramme for skønselementerne

8 5.3. Supplerende principper om afgrænsning af lovlige formål og hensyn Principper for skønsafvejning Retsfølgen (afgørelsen) Lighedsprincipper III. Krav til afgørelsesmyndigheden (Hovedspørgsmål 2) Kompetence Begreb Kompetenceregler Kompetencedelegation Habilitet Begreber Regler om habilitet Specielle habilitetskrav Myndighedsinhabilitet IV. Sagsbehandling (Hovedspørgsmål 3) Begreb, formål og regelgrundlag Hvor findes reglerne om sagsbehandlingen? Hjemmelsloven Forvaltningsloven Retsgrundsætninger Offentlighedsloven og persondataloven Offentlighedsloven Persondataloven Starten på en afgørelsessag Initiativ til at starte en afgørelsessag Pligt til at rejse sag og træffe afgørelse Pligt til vejledning Forvaltningslovens vejledningspligt Retsgrundsætning erstatningsansvar Pligt til at sende henvendelser videre Sagsoplysningen Forvaltningens pligt til at oplyse sagen Oplysningspligtens omfang Fremgangsmåden i sagsoplysningen Meningstilkendegivelser fra andre forvaltningsmyndigheder Partsrettigheder under sagsoplysningen

9 7.1. Parters ret til aktindsigt Forvaltningens pligt til partshøring mv Parters ret til at afgive udtalelse Parters ret til at være repræsenteret Sagens afgørelse Partsrettigheder, når afgørelsen er truffet Afgørelsens form Meddelelse om afgørelsen Krav om begrundelse Krav om klagevejledning God forvaltningsskik V. Klage og anden kontrol med forvaltningsafgørelser (Hovedspørgsmål 4) Remonstration Lovbestemt remonstration Krav på genoptagelse? Prøvelsens omfang Prøvelsens resultat Administrativ rekurs Rekursordninger Formelle betingelser for klage Har klage opsættende virkning? Rammen for rekurssagen Selve prøvelsen Prøvelsens resultat Domstolskontrol Formelle spørgsmål Hvad prøver domstolene? Prøvelsens resultat Ombudsmandskontrol Ombudsmandens kompetenceområde Formkrav for at kunne klage til ombudsmanden Sager rejst af ombudsmanden selv Ikke suspensiv virkning Ombudsmandens sagsbehandling Ombudsmandsprøvelsen Resultatet af ombudsmandens prøvelse Kommunetilsynet

10 5.1. Kommunetilsynets område Kommunetilsynets indhold Sagsbehandlingen i tilsynssager Tilsynsprøvelsen Kommunetilsynets reaktionsmuligheder over for ulovligheder DEL 5: DEN OFFENTLIGE RETS GLOBALISERING I. Indledning II. Praktiske eksempler Fødevarer: Codex Alimentarius Skovbrug og tømmer: PEFC og FSC Menneskerettigheder: Flygtningeret og virksomheders menneskerettighedspåvirkning III. Teoretiske strømninger Uformel international ret Global forvaltningsret Global Administrative Law Konstitutionalisering? IV. Konklusion og perspektiver Forvaltningsloven LBKG nr. 433 af 22. april 2014 Offentlighedsloven. Lov nr. 606 af 12. juni 2013 Referencer Offentlighedsloven Forvaltningsloven Register over ombudsmandsudtalelser Domsregister Stikordsregister