FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER"

Transkript

1 FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER Anne Ulstrup Mortensen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forbrugerpriserne er faldet over det seneste år. Det skyldes ikke mindst, at prisen på råolie blev halveret i perioden juni 1 til januar 15. I forvejen steg forbrugerpriserne kun ganske langsomt, og olieprisfaldet har reduceret prisen på bl.a. benzin og fyringsolie så meget, at det samlede forbrugerprisindeks i januar var lavere end et år tidligere. En negativ årsstigningstakt i forbrugerprisindekset er dog ikke det samme som deflation. Begrebet deflation er i stedet berettiget om en periode med generelle og vedvarende prisfald. I den aktuelle situation er der ikke udsigt til, at forbrugerpriserne fortsætter med at falde. De seneste måneders fald i den effektive kronekurs øger prisen på importerede varer, og sammen med tiltagende lønstigninger vil det være med til at presse priserne op. Den direkte effekt af olieprisfaldet på forbrugerprisernes stigningstakt er midlertidig, hvis ikke olieprisen falder yderligere. Derfor er den egentlige risiko for en uønsket prisudvikling, at det store prisfald spreder sig til andre varer og tjenester via løndannelsen. Det kan forstærke det umiddelbare prisfald og i sidste ende risikere at udløse en negativ selvforstærkende løn-pris-spiral. Risikoen for, at det sker, er fortsat begrænset. Der er dog flere grunde til, at risikoen er øget over det seneste år. For det første er olieprisfaldet markant. Med den nuværende oliepris vil energipriserne derfor trække den årlige stigning i forbrugerpriserne kraftigt ned i de kommende måneder. For det andet var inflationen allerede i udgangspunktet lav og de pengepolitiske renter i bund. Og endelig er inflationsforventningerne aftaget efter faldet i olieprisen både herhjemme og i euroområdet. Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det indebærer, at priserne hverken stiger eller falder for hurtigt. Pengepolitikken har siden begyndelsen af 198 erne været indrettet efter at holde kronekursen stabil, først over for den tyske D-mark og siden euroen. Da euroområdets pengepolitiske mål er at holde inflationen under, men tæt på pct., skaber fastkurspolitikken en ramme for en stabil prisudvikling i Danmark. Fastkurspolitikken bevirker, at Danmark overtager stramhedsgraden i euroområdets pengepolitik. Her har Den Europæiske Centralbank, ECB, udvidet sine opkøbsprogrammer til at omfatte opkøb af statsobligationer. Det sker for at lempe pengepolitikken yderligere og understøtte kreditgivningen til den private sektor. Dermed skabes grundlag for en højere økonomisk aktivitet og en gradvis reduktion af den ledige kapacitet, der har været med til at mindske presset på produktionsfaktorerne. I sidste ende fører det til højere lønninger og priser. I lyset af fastkurspolitikken skal danske beslutningstagere først og fremmest holde øje med tegn på, om den indenlandske pris- og lønudvikling bliver ustabil. Til at belyse det indenlandske prispres har Nationalbanken derfor siden 198 opgjort et prisindeks for indenlandsk markedsbestemt inflation, IMI. Det har været lavt siden 1, men med en stigende tendens. Det indikerer sammen med let tiltagende lønstigninger og DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15 51

2 en lavere effektiv kronekurs at stigningstakten i forbrugerpriserne vil være højere på mellemlangt sigt. OLIE- OG FORBRUGERPRISER ER FALDET Forbrugerpriserne har i en længere periode udviklet sig svagere end normalt. Siden begyndelsen af 13 har årsstigningstakten i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, ikke været højere end 1 pct. Det skyldes både faldende globale råvarepriser og ledig kapacitet herhjemme og hos vores samhandelspartnere i udlandet. Udviklingen i olieprisen har stor betydning for forbrugerpriserne, jf. figur 1. Fra sommeren 1 og frem til januar 15 faldt prisen på en tønde Brent-olie med 5 pct. Det har indtil videre trukket forbrugerpriserne ned med knap 1 pct., og den samlede effekt kan vokse til mere end 3 pct. på længere sigt. I januar 15 var årsstigningstakten i forbrugerpriserne -,3 pct., mens den i februar steg til, pct. På lidt længere sigt ventes prisstigningstakten dog at tiltage igen, så der er ikke tale om deflation forstået som generelle og vedvarende prisfald. Det er i høj grad de lavere energipriser, der har presset den samlede stigningstakt så langt ned. De lave energipriser betyder dog Udviklingen i olie- og forbrugerpriser Figur HICP Oliepris (højre akse) næppe, at danske forbrugere venter længe med at købe benzin, fordi de tror, det bliver billigere senere. Effekten er snarere, at de køber mere benzin, fordi det er blevet relativt billigere at køre i bil, eller at de udnytter besparelserne til at købe andre forbrugsvarer. 1 Det er mere nærliggende, at forbrugerne tager hensyn til den ventede prisudvikling, når de køber større forbrugsgoder, som fx vaskemaskine, computer eller bil. Men netop blandt den type produkter er der adskillige eksempler på, at priserne falder systematisk i takt med den teknologiske udvikling. Vedvarende prisfald har ikke holdt forbrugerne fra at købe fx computere og smart phones. Under alle omstændigheder skal der formentlig være udsigt til betydelige prisfald, før det kan udløse en selvforstærkende negativ pris-løn-spiral. Udskydelsen af forbrug er begrænset, hvis der er tale om mild deflation i form af små, men længerevarende prisfald. Rammes økonomien for alvor af en længerevarende periode med deflation, har det en række samfundsmæssige omkostninger sammenlignet med en mere stabil prisudvikling, jf. boks 1. Hovedforklaringen bag den lavere oliepris synes at være stigende produktion, mens aftagende efterspørgsel har haft mindre betydning, jf. ECB (15). Derfor er der først og fremmest tale om et positivt udbudsstød, der bl.a. vil stimulere den økonomiske vækst i Danmark og euroområdet. Den globale olieproduktion er steget, fordi produktionen i Nordamerika er gået frem. Her har teknologiske fremskridt i de seneste år gjort det muligt at øge produktionen af skiferolie og udvindingen af olie fra tjæresand. Den øgede produktion er desuden en naturlig økonomisk konsekvens af, at oliepriserne i en årrække har været høje. Samtidig har landene i OPEC, Organization of the Petroleum Exporting Countries, fastholdt olieproduktionen. OPEC står for omkring pct. af den globale olieproduktion og har derfor en vis mulighed for at påvirke det globale udbud fx for at stabilisere olieprisen. Anm.: Årsstigningstakt i det EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP. Seneste observation er februar 15. Olieprisen er opgjort i kroner, og seneste observation er februar 15. Serierne er vist som 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og EcoWin. 1 I Bordo mfl. (5) skelnes mellem god, dårlig og grim (good, bad og ugly) deflation. Deflation med baggrund i positive udbudsstød er generelt af den gode slags. Se også Borio mfl. (15). 5 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15

3 Skadelige konsekvenser ved deflation Boks 1 Det egentlige problem ved deflation er relateret til realrenten og centralbankernes mulighed for at lempe pengepolitikken, jf. Danmarks Nationalbank (9). Realrenten er den nominelle rente fratrukket den forventede inflation. Hvis den nominelle rente ikke kan sættes længere ned, vil faldende inflationsforventninger øge realrenten. Det mindsker virksomhedernes incitament til at investere og øger forbrugernes incitament til at spare op dvs. udskyde forbrug. For at modgå den udvikling kan centralbankerne lempe pengepolitikken med ukonventionelle tiltag. Det er dog forbundet med større usikkerhed end normale tilpasninger af den pengepolitiske rente. Hvis realrenten stiger, øges den reale gældsbyrde. Mens en positiv inflationstakt langsomt udhuler værdien af nominel gæld, får fx husholdninger med høj gæld ikke nogen hjælpende hånd fra faldende priser. Efter den finansielle krise har mange husholdninger og virksomheder haft fokus på at nedbringe deres gæld, og den tilpasning tager længere tid, hvis priserne falder. Husholdningernes købekraft afgøres af udviklingen i reallønnen. Alligevel har mange lønmodtagere en aversion mod at gå ned i nominel løn, jf. Messina mfl. (1). Derfor er der en vis lønstivhed i nedadgående retning. Det er et problem, hvis den økonomiske situation ellers tilsiger, at en reallønstilpasning er nødvendig mellem virksomheder, sektorer eller for økonomien som helhed. Konsekvensen er en unødvendig periode med lavere økonomisk aktivitet og beskæftigelse. Med en positiv, men lav prisstigningstakt kan tilpasningerne ofte foregå mere smidigt uden behov for at skære i nominelle lønninger. Deflation beskrives nogle gange også som en selvforstærkende negativ spiral. Forbrugerne køber færre varer i dag, når de kan købe billigere, hvis de venter. Det mindsker efterspørgslen, så virksomhederne skal producere færre varer. Hvis reaktionen er kraftig nok, kan virksomhederne være nødsaget til at sætte lønningerne ned. Det reducerer produktionsomkostningerne, og det nedadrettede pres på forbrugerpriserne øges. Dermed er en negativ løn-pris-spiral blevet udløst. Den selvforstærkende effekt adskiller sig dog ikke afgørende fra en normal situation med inflation. Her fremskynder husholdningerne deres forbrug i forventning om stigende priser. Derved øges aktiviteten, lønningerne og prisstigningstakten. Resultatet er igen en selvforstærkende proces, men denne gang med et opadgående pres på priser og lønninger. Inden det når så vidt, vil centralbankerne dog forsøge at bremse prisudviklingen ved at sætte renten op eller ned. Samlet set er der en række omkostninger forbundet med deflation forstået som generelle og vedvarende prisfald. Det er der også ved høj inflation, bl.a. fordi det normalt også fører til større udsving. Danmark er via fastkurspolitikken tæt knyttet til pengepolitikken i euroområdet. Her er ECB s pengepolitiske målsætning symmetrisk i den forstand, at både væsentligt højere og lavere prisstigninger er uønskede, jf. ECB (11). Inflationsmålsætningen er desuden sat lidt højere end pct. for at mindske risikoen for, at centralbanken ikke er i stand til at lempe pengepolitikken i tilstrækkelig grad. TIDLIGERE EPISODER MED MARKANTE OLIEPRISFALD Både udbuddet af og efterspørgslen efter olie er kendetegnet ved at være uelastisk på kort sigt. Virksomhederne kan på kort sigt ikke omstille produktionen, så den bliver mere eller mindre energiintensiv, og betydelige ændringer i olieproduktionen tager også tid at gennemføre. Det betyder, at prisen hurtigt kan ændre sig selv ved mindre forskydninger i balancen mellem udbud og efterspørgsel. Den seneste korrektion af olieprisen er ganske markant, men lignende prisfald er set flere gange før, jf. figur. På længere sigt resulterer store ændringer i olieprisen i en dynamisk tilpasning af både udbud og efterspørgsel, så der etableres en ny ligevægtspris. Det er notorisk vanskeligt at forudsige den fremtidige oliepris, men prisen på at købe olie til levering i de kommende år de såkaldte oliefutures indikerer, at prisen vil stige moderat til omkring 75 kr. pr. tønde i 17. Der er altså ikke udsigt til en umiddelbar tilbagevenden til de seneste års pris på over 6 kr. pr. tønde. I tidligere perioder med kraftige olieprisfald over en kort periode er den årlige stigningstakt for forbrugerpriserne i gennemsnit aftaget med,7 procentpoint. Det dækker ikke overraskende over stor variation mellem de forskellige episoder. Da olieprisen faldt i 8 efter finanskrisens udbrud, aftog forbrugerprisstigningerne med hele 1,8 procentpoint, bl.a. fordi olieprisfaldet her skete sammen med en kraftig global konjunkturnedgang. I faldt forbrugerprisernes stigningstakt derimod kun med,3 procentpoint, fordi stigende energiafgifter i høj grad modvirkede den faldende oliepris. Den efterfølgende lange periode med relativt lave oliepriser skal også ses i lyset af en global stigning i energiafgifterne. Det Se fx Hamilton (9). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15 53

4 Perioder med store olieprisfald Figur Kr. pr. tønde pct. -8 pct. -53 pct. -5 pct. -6 pct. -5 pct Oliepris Anm.: Månedlig pris for en tønde Brent-olie opgjort i kroner. Seneste observation er februar 15. De gråskraverede perioder fremhæver episoder med store prisfald. Kilde: Danmarks Nationalbank og EcoWin. var med til at dæmpe den normale dynamiske tilpasning, hvor et kraftigt fald i olieprisen på længere sigt fører til øget efterspørgsel. Selv om inflationstakten normalt går ned, når olieprisen falder kraftigt, understreger variationen mellem de tidligere perioder behovet for at forstå, hvordan olieprisen påvirker forbrugerpriserne igennem forskellige kanaler. Påvirkningen afhænger bl.a. af den underliggende årsag til, at olieprisen falder, prisfaldets varighed, konjunktursituationen og økonomiens afhængighed af energi. FORBRUGERPRISERNE PÅVIRKES IGENNEM FLERE FORSKELLIGE KANALER Olieprisens betydning for forbrugerpriserne kan opdeles i direkte og indirekte første runde-effekter samt anden runde-effekter, jf. figur 3. Den største umiddelbare påvirkning kommer fra den direkte effekt på den pris, forbrugerne betaler for fx benzin og fyringsolie. Derudover påvirker olieprisen virksomhedernes produktionsomkostninger, og det giver en indirekte effekt, når ændringen i omkostningerne overvæltes til forbrugerne. I princippet vil olieprisfaldet igennem første runde-effekterne kun resultere i et enkeltstående fald i prisniveauet og ikke i en længerevarende påvirkning af inflationsraten. Det kan de såkaldte anden runde-effekter derimod. De dækker over ændringer i pris- og løndannelsen som følge af ændrede inflationsforventninger. Hvis olieprisstødet virker igennem denne kanal, risikerer selv midlertidige stød at give anledning til en længerevarende effekt på forbrugerpriserne. Ud over de skitserede kanaler påvirkes forbrugerpriserne også mere generelt af olieprisens betydning for udviklingen på de finansielle markeder herunder påvirkningen af andre råvarepriser og den økonomiske aktivitet både herhjemme og i udlandet. 5 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15

5 Olieprisen påvirker forbrugerpriserne igennem forskellige kanaler Figur 3 Oliepris i kroner Første runde-effekter Direkte effekt Producentpriser Indirekte effekt Anden runde-effekter Forbrugerpriser Inflationsforventninger Lønudvikling Anm.: I figuren skitseres sammenhængen mellem olie- og forbrugerpriser. DEN DIREKTE EFFEKT PÅ ENERGIPRISERNE Olieprisen påvirker prisen på husholdningernes energiforbrug. I HICP måles prisudviklingen på en kurv af varer og tjenester, der afspejler det gennemsnitlige forbrug i en dansk husholdning. Her indgår energiprodukterne inkl. afgifter med en vægt på 11,3 pct. Heraf udgør flydende energiprodukter i form af brændstof og fyringsolie lidt over en tredjedel. Den resterende del udgøres af elektricitet, fjernvarme, naturgas og brænde. Energipriserne svinger mere end prisen på andre varer og tjenester. 3 Derfor kan den direkte effekt på HICP-inflationen være betydelig. Igennem 11 trak energipriserne fx HICP-inflationen op med ca. 1 procentpoint, mens de i januar 15 trak ned med,9 procentpoint. PRISERNE AFSPEJLER BL.A. PRODUKTIONS- OMKOSTNINGER OG ENERGIAFGIFTER Prisen på energiprodukterne afspejler bl.a. den underliggende produktionsproces. Råolien, som den fx hentes op fra undergrunden i Nordsøen, kan ikke bruges direkte af forbrugerne. Den transporteres først til et raffinaderi, der omdanner olien til færdige produkter som benzin, diesel og fyringsolie. Dernæst distribueres de færdige produkter til salgsstederne. Den endelige forbrugerpris afspejler desuden virksomhedernes bruttoavancer samt energiafgifter og indirekte skatter. For benzin og fyringsolie udgør de samlede energiafgifter og indirekte skatter omtrent halvdelen af den pris, forbrugerne betaler, jf. tabel 1. Og for elektricitet og naturgas udgør afgifterne sammen med distributionsomkostninger en endnu større andel. Her udgør råvareprisen derfor kun omkring 1- pct. Da en væsentlig del af afgifterne er faste, er de i høj grad med til at dæmpe prisgennemslaget fra ændringer i olieprisen. PRIS PÅ BRÆNDSTOF OG FYRINGSOLIE Der er stor forskel på, hvor hurtigt og hvor meget energipriserne tilpasser sig, jf. figur. For de oliebaserede energiprodukter som benzin, diesel og fyringsolie overvæltes ændringer i olieprisen normalt hurtigt til forbrugerne. Listepriserne for benzin ændres fx dagligt baseret på verdensmarkedsprisen. Prisen ved benzinstanderen afviger ofte fra listeprisen, fordi benzinselskaberne lokalt 3 Udsvingene i energipriserne er mere end fem gange så store som i det samlede forbrugerprisindeks, målt ved standardafvigelsen i de månedlige prisændringer siden Se også Hansen og Hansen (7), hvor de underliggende mikrodata analyseres. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15 55

6 Olieprisen blev halveret i perioden juni 1 til januar 15 hvordan gik det med energipriserne? Tabel 1 Pct. El Naturgas Fyringsolie Brænde Fjernvarme Brændstof (3,3) 1 (1,) 1 (,7) 1 (,) 1 (,8) 1 (3,3) 1 Sammensætning af forbrugerpris, juni 1 Råvarepris Distribution, bruttoavancer, afgifter og moms Prisændring fra juni 1 til januar 15 1,8,9 -,5-1, -8,9-18,7 Anm.: Sammensætningen af forbrugerprisen for de enkelte produkter varierer bl.a. geografisk og som følge af forskellige abonnementer mv. Kilde: Energistyrelsen, DONG Energy, Nordpool, Energitilsynet, Europa-Kommissionens Weekly Oil Bulletin, Energi- og olieforum, Hofor og egne beregninger. 1. Vægt i HICP i januar 15. Stor forskel på, hvor ofte energipriserne ændres Figur Indeks, 5 = Indeks, 5 = Brændstof Gas Elektricitet Fjernvarme Anm.: Energipriserne i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP. Seneste observation er februar 15. Kilde: Danmarks Statistik. konkurrerer på prisen. Det ændrer dog ikke på, at udsving i olieprisen typisk slår fuldt igennem til benzinprisen allerede i samme måned. Benzinprisen var i januar 15 faldet med 19 pct. siden juni 1. Det er lidt mindre end det beregnede gennemslag, hvilket bl.a. kan skyldes, at bruttoavancerne er steget. GASPRIS Prisen på gas svinger normalt med olieprisen om end med en vis forsinkelse. Fra juni 1 og frem til januar 15 steg den europæiske gaspris imidlertid en smule, jf. figur (venstre). Det kan formentlig tilskrives urolighederne i Ukraine, hvorigennem Europa importerer en væsentlig del af den gas, der kommer fra Rusland. Prisen var desuden faldet igennem første halvdel af 1, fordi vejret havde været mildt, og der var opbygget store europæiske lagre. Det illustrerer, hvordan lokale markedsforhold kan sløre sammenhængen med olieprisen. På lidt længere sigt har der været en tydeligere sammenhæng mellem prisen på gas og olie. Det skyldes bl.a., at en del langsigtede gaskontrakter indekseres direkte til olieprisen. Derudover fungerer olie og gas i nogle sammenhænge som 56 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15

7 substitutter fx ved produktion af elektricitet. Det lægger et naturligt bånd på prisafvigelserne. Prisen på naturgas i det danske forbrugerprisindeks reagerer typisk med 1-3 måneders forsinkelse i forhold til ændringer i olieprisen. PRIS PÅ ELEKTRICITET, BRÆNDE OG FJERNVARME For elektricitet, brænde og fjernvarme er sammenhængen med olieprisen svagere. Det afspejler bl.a., at råvareprisen udgør så lille en andel af forbrugerprisen særligt for elektricitet. Der er også længere mellem prisændringerne, jf. figur (højre). Derudover kan lokale udbuds- og efterspørgselsforhold spille en betydelig rolle. Fra juni 1 til januar 15 faldt markedsprisen på el fx ca. pct. i Vestdanmark, mens den kun faldt ca. 1 pct. i Østdanmark. 5 I forbrugerprisindekset steg elprisen med 1,8 pct. Fjernvarmeprisen er ligeledes kendetegnet ved en betydelig lokal variation, bl.a. fordi der er stor forskel på, hvor rentable landets mange fjernvarmeværker er. Prisen er desuden reguleret efter hvile-i-sig-selv-princippet, så prisen kun dækker de faktiske omkostninger. Prisen på fjernvarme er faldet 9 pct. fra juni 1 til januar 15, men det skyldes, at forsyningssikkerhedsafgiften er afskaffet, og ikke en egentlig tilpasning af energiprisen. 6 INDIREKTE EFFEKTER VIA VIRKSOMHEDERNES PRODUKTIONSOMKOSTNINGER Olieprisen påvirker også forbrugerpriserne indirekte. Det sker, fordi den påvirker virksomhedernes energiomkostninger. Hvis olieprisen falder, bliver det billigere at producere de varer og tjenester, som forbrugerne køber. Det vil i en vis udstrækning blive overvæltet til forbrugerpriserne. Der er større usikkerhed forbundet med de indirekte effekter af olieprisen. Energiomkostningerne er kun én blandt mange faktorer, der har indflydelse på, hvordan virksomhederne fastsætter 5 Markedsprisen er opgjort som den gennemsnitlige timepris på elbørsen Nord Pool. 6 Fjernvarme leveres enten som damp eller varmt vand. Til at opvarme vand og damp anvendes en lang række forskellige energikilder. I 1 blev 73 pct. af fjernvarmen produceret på kraftvarmeanlæg, hvor der også produceres elektricitet, jf. Energistyrelsen (1). De primære brændselstyper er kul, naturgas, affald og biomasse. deres priser. Øvrige faktorer er bl.a. strategiske overvejelser i forhold til konkurrenternes adfærd og den aktuelle konjunktursituation. INPUT-OUTPUT-ANALYSE Til at beregne den indirekte effekt kan man tage udgangspunkt i en såkaldt input-output-tabel, jf. Danmarks Statistik (11). 7 Den beskriver samfundets produktionsstruktur og anvendelsen af varer og tjenester. Ved at antage at produktionsteknologien er uændret, kan tabellen bruges til at analysere, hvor meget energiinput der benyttes til at producere en bestemt forbrugsvare som fx brød. Det produceres af bagerier og brødfabrikker, som bruger en vis mængde energi i produktionen. De bruger også input fra landbrugssektoren, som i sig selv bruger energi til at producere kornprodukter. Det medregnes også. Input-output-beregningerne giver derfor et mål for det samlede energiforbrug ved produktionen af brød. Øvelsen gentages for alle forbrugsvarerne i HICP-varekurven bortset fra energiprodukterne, hvor prispåvirkningen allerede er medregnet i den direkte effekt. Den indirekte effekt er størst, når produktionen er meget energiintensiv. Det er oplagt, at prisen på transportydelser påvirkes af ændrede oliepriser, fordi brændstof udgør en væsentlig omkostning. Men også de fleste forarbejdede føde- og drikkevarer, samt fx besøg på restauranter og hoteller, indeholder indirekte en vis mængde energi i produktionen. En alternativ tilgang til at belyse de indirekte effekter er at identificere de mest olieprisfølsomme priser i kerneinflationen, jf. boks. Kerneinflationen måles som udviklingen i HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer. Det betyder, at olieprisen ikke har nogen direkte effekt på kerneinflationen via energipriserne. Hvis kerneinflationen alligevel påvirkes af kortsigtede udsving i olieprisen, skyldes det indirekte effekter. I februar 15 var kerneinflationen,8 pct., og den er ikke faldet i takt med olieprisen igennem det seneste halve år. Baseret på den historiske sammenhæng indikerer det, at der stadig mangler en vis tilpasning via de olieprisfølsomme varer og tjenester. Det vil i så fald trække kerneinflationen ned i de kommende måneder. 7 I beregningerne anvendes de seneste input-output-tabeller fra 11 samt vægtene i forbruger- og nettoprisindekset fra januar 15. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15 57

8 Hvordan påvirkes kerneinflationen af olieprisfaldet? Boks Kerneinflationen måles som udviklingen i HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer. Det betyder, at ændringer i olieprisen ikke har nogen direkte effekt på kerneinflationen via energipriserne. Hvis den alligevel påvirkes af olieprisen, skyldes det enten indirekte effekter gennem virksomhedernes produktionsomkostninger eller anden runde-effekter via løndannelsen. På kort sigt er der formentlig mest tale om indirekte effekter, fordi priserne typisk justeres hurtigere end lønningerne. Den indirekte effekt kan her også afspejle, at prisen på andre råvarer udvikler sig i takt med olieprisen. Til at vurdere olieprisens påvirkning af kerneinflationen beregnes et prisindeks for de varer og tjenester i kerneinflationen, der er mest følsomme over for olieprisen. De olieprisfølsomme komponenter er udvalgt på basis af en simpel autoregressiv model for hver af de 8 underindeks, der tilsammen udgør kerneinflationen. Der er en klar tendens til, at prisen på de udvalgte varer og tjenester reagerer på olieprisen, jf. figur. Det sker ofte med en forsinkelse på omkring et halvt år, og de seneste måneders olieprisfald er derfor ikke slået igennem endnu. I februar var kerneinflationen,8 pct., hvilket er omtrent det niveau, den har ligget på igennem hele 13 og 1. Sammenhængen tyder derfor på, at der stadig mangler en vis tilpasning via den olieprisfølsomme del af kerneinflationen. Det vil i så fald trække kerneinflationen ned i de kommende måneder. Selv om de olieprisfølsomme produkter kun udgør omkring 1 pct. af kerneinflationen, er prisudsvingene væsentligt større end for andre varer. Produkterne står således bag en fjerdedel af nedgangen i kerneinflationen siden december 1, hvor den var pct. Olieprisfølsomme elementer i kerneinflationen Kerneinflation Olieprisfølsomme komponenter i kerneinflation Oliepris (højre akse) -6 Anm.: Kerneinflation opgøres som HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer. De olieprisfølsomme komponenter er udvalgt på basis af en simpel autoregressiv model for hver af de 8 underindeks, der tilsammen udgør kerneinflationen. Det drejer sig om følgende (med COICOP-kode i parentes): mælk, ost og æg (11), smør, spiseolie og margarine (115), kaffe, te og kakao (11), sodavand, mineralvand og juice (1), øl (13), tobak (), personbefordring med fly (733), personbefordring med færge (73), planter og blomster (933). Olieprisen er opgjort i kroner. Seneste observation er februar 15. Kilde: Danmarks Statistik, Thomson Reuters Datastream og egne beregninger. SAMLET PRISPÅVIRKNING FRA OLIEPRISFALDET Olieprisen blev halveret i perioden juni 1 til januar 15. Den kortsigtede direkte effekt på HICP fra prisfaldet er beregnet til at være -1, pct., jf. tabel. Frem til januar 15 har energipriserne bidraget til, at HICP er faldet med,9 pct. Heraf kan ca., pct. henføres til lavere energiafgifter. Den kortsigtede effekt via prisen på benzin, fyringsolie og naturgas er altså endnu ikke slået fuldt igennem på forbrugerpriserne. På længere sigt antages priserne på elektricitet, fjernvarme og fast brændsel også at tilpasse sig. Sammen med de indirekte effekter af at virksomhedernes energiomkostninger falder, giver det et samlet fald i HICP på 3,6 pct. Effekten bliver 58 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15

9 Isoleret påvirkning af HICP fra ændringer i energipriserne Tabel Pct. Påvirkning af HICP ved olieprisfald på 1 pct. Med udgangspunkt i oliepris på 5 dollar pr. tønde 1 Med udgangspunkt i oliepris på 1 dollar pr. tønde 1 Direkte effekt på kort sigt (naturgas, fyringsolie og brændstof) -, -, Direkte effekt på mellemlangt sigt (el, brænde og fjernvarme) -, -,3 Indirekte effekt på mellemlangt sigt -,3 -, Samlet effekt -,6 -,7 Påvirkning af HICP ved olieprisfald på 5 pct. Direkte effekt på kort sigt (naturgas, fyringsolie og brændstof) -,8-1, Direkte effekt på mellemlangt sigt (el, brænde og fjernvarme) -,9-1, Indirekte effekt på mellemlangt sigt -1, -1, Samlet effekt -3,1-3,6 Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i distributionsomkostninger, avancer og afgifter pr. juni 1. Den direkte effekt på kort sigt er bidraget fra naturgas, fyringsolie og brændstof. På mellemlangt sigt medregnes også den direkte effekt på el, brænde og fjernvarme samt de indirekte effekter. Beregningerne opgør udelukkende direkte og indirekte priseffekter. De tager således ikke højde for evt. anden runde-effekter eller generelle effekter via olieprisens betydning for den realøkonomiske aktivitet mv. Kilde: Energistyrelsen, DONG Energy, Nord Pool, Energitilsynet, Europa-Kommissionens Weekly Oil Bulletin, Energi- og olieforum, Hofor, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1. Elasticiteten er en funktion af olieprisen på grund af en række energiafgifter i faste priser. mindre, hvis olieprisfaldet ikke slår igennem til alle energiprodukterne. 8 I praksis vil så stort et udbudsrelateret fald i olieprisen desuden virke som en katalysator for den realøkonomiske aktivitet både herhjemme og i udlandet og derigennem bidrage med et opadgående pres på den generelle prisudvikling. Ved at simulere den samlede betydning i Nationalbankens makroøkonomiske model, MONA, skønnes HICP-inflationen i 15 og 16 at blive henholdsvis -1, og -,1 pct. lavere, end hvis olieprisfaldet ikke var indtruffet. Den samlede betydning af olieprisfaldet vurderes altså at være betydeligt mindre end den isolerede prispåvirkning beregnet i tabel. Det skyldes også, at der i simuleringen ikke er tale om en permanent halvering af olieprisen. Den er steget markant i februar og forventes at stige moderat i de kommende år. 8 Effekterne er af samme størrelsesorden som i euroområdet, jf. ECB (1). Ved en oliepris på 6-8 dollar resulterer en ændring i olieprisen på 1 pct. i, at HICP-inflationen ændres med,6 procentpoint. To tredjedele af effekten indtræffer ganske hurtigt via de direkte effekter, mens resten kommer fra indirekte effekter over en periode på op til tre år. ANDEN RUNDE-EFFEKTER Pengepolitiske lempelser påvirker realøkonomien med en vis forsinkelse. Derfor er det vanskeligt for centralbankerne at påvirke prisudviklingen på kort sigt. Fokus er i stedet på inflationen på mellemlangt sigt. Det betyder, at centralbankerne normalt i et vist omfang ser bort fra de midlertidige direkte og indirekte første runde-effekter fra et olieprisfald. Først hvis de faldende energipriser spreder sig til priserne på andre varer og tjenester via løndannelsen, kan det få en længerevarende effekt. Det kaldes også for anden runde-effekter. 9 Risikoen for, at de opstår, afhænger bl.a. af inflationsforventningerne og løndannelsen. INFLATIONSFORVENTNINGERNE ER FALDET Inflationsforventningerne er afgørende for risikoen for, at der opstår anden runde-effekter. Hvis der er tillid til, at centralbanken gennem sin pengepolitik vil sikre stabile priser, er der et anker for 9 Råvareprisernes betydning er tidligere analyseret i Spange (11). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15 59

10 inflationsforventningerne. Det har betydning for bl.a. løndannelsen, hvor den forventede prisudvikling er et vigtigt udgangspunkt for lønforhandlingerne. En mere stabil lønudvikling er med til at stabilisere virksomhedernes omkostninger og dermed priserne. Inflationsforventningerne bliver dermed i høj grad selvopfyldende. Der findes forskellige opgørelser af inflationsforventningerne. En nærliggende metode er at spørge husholdningerne, hvilken prisudvikling de forventer fremover. Den månedlige forbrugerforventningsundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at danskerne ikke forventer fortsatte prisfald i det kommende år. 1 Som en naturlig konsekvens af fastkurspolitikken har der igennem mange år været en tæt sammenhæng mellem prisudviklingen i Danmark og euroområdet. Derfor er det også relevant at betragte inflationsforventningerne for euroområdet. ECB spørger bl.a. kvartalsvis en række professionelle investorer og analytikere om den ventede inflationsudvikling både på kort og langt sigt. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der i en lang periode har været en stærk tiltro til, at inflationen på 5-års sigt vil være i overensstemmelse med ECB s målsætning om en årlig prisstigningstakt under, men tæt på pct., jf. figur 5. Forventningerne på -års sigt har vist lidt større udsving. De faldt til 1, pct. i 1. kvartal 15, det laveste niveau siden undersøgelsens begyndelse i De mere langsigtede forventninger til inflationen på 5-års sigt er også faldet, men dog kun til 1,77 pct. På de finansielle markeder handles en række finansielle produkter, der er direkte indekseret til inflationsudviklingen. De mest anvendte finansiel- Inflationsforventningerne for euroområdet er faldet Figur Faktisk HICP-inflation Forventet inflation om år 5Y5Y forward break-even-inflation Forventet inflation om 5 år Anm.: HICP-inflation for euroområdet. Seneste observation er februar 15. Forventet inflation om og 5 år er fra ECB s Survey of Professional Forecasters. Seneste observation er 1. kvartal 15. 5Y5Y forward break-even-inflation er beregnet på baggrund af inflationsindekserede swaps med en løbetid på 5 og 1 år. Seneste observation er 9. marts 15. Kilde: Eurostat, ECB og Thomson Reuters Datastream. 1 I undersøgelsen forventer forbrugerne ofte en uændret stigningstakt, når de bliver bedt om at vurdere prisudviklingen et år frem. De spørges desuden ikke direkte om, hvad inflationsniveauet forventes at blive, og undersøgelsen indeholder ingen information om forventningerne på lidt længere sigt. Det begrænser muligheden for at bruge den til at vurdere risikoen for anden runde-effekter. 6 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15

11 Break-even-inflation indikerer langvarig tilpasning mod målsætning for euroområdet Figur HICP ekskl. tobak 31. juli 9 1. juli februar 15 Anm.: Break-even-inflationen er beregnet med udgangspunkt i swaps indekseret til udvikling i HICP ekskl. tobak for euroområdet. Seneste observation for HICP eksklusiv tobak er januar 15. Der er ikke korrigeret for inflationsrisiko- og likviditetspræmier. Kurverne kan derfor kun bruges som en indikator for den forventede inflationsudvikling. Kilde: Thomson Reuters Datastream og egne beregninger. le produkter er i denne sammenhæng inflationsindekserede obligationer og swaps. 11 Når prisen på disse produkter ændrer sig, afspejler det bl.a. ændrede forventninger til den fremtidige inflation. Det kan udnyttes til at beregne et mål for inflationsforventningerne. Andre elementer kan også påvirke priserne, herunder fx ændringer i risiko- og likviditetspræmierne, men de udledte inflationsforventninger fungerer som en vigtig indikator for forventningerne. 1 Den udledte break-even-inflation over en femårsperiode, der begynder fem år ude i fremtiden, var 1,6 pct. i februar 15, jf. figur I en inflationsindekseret obligation er afkastet bestemt af inflationsudviklingen. Tilsvarende er en inflationsindekseret swap en finansiel kontrakt, hvor den ene part betaler en fast rente og modtager en rente, der er indekseret til den faktiske inflationsudvikling. Produkterne kan bruges til at flytte inflationsrisiko. Ejendomsselskaber kan fx mindske deres naturlige eksponering over for inflationen, mens pensionsselskaber kan afdække inflationsrisikoen forbundet med deres forpligtelser i form af kommende udbetalinger til kunderne ved at påtage sig en tilsvarende inflationsrisiko på aktivsiden. Det danske marked for den slags produkter er mindre likvidt end i euroområdet, men priserne er typisk i overensstemmelse med hinanden. 1 ECB (15) påpeger, at inflationsrisikopræmien i øjeblikket kan være negativ, hvilket vil mindske den beregnede break-even-inflation. Fortegnet afhænger bl.a. af markedets forventninger til korrelationen mellem inflation og konjunkturcyklus, jf. Danmarks Nationalbank (1), s Det er et fald på,6 procentpoint siden juni 1. Inflationsforventningerne på langt sigt har ikke tidligere været så påvirkelige over for den aktuelle prisudvikling. Baseret på inflationsindekserede swaps kan man også udlede break-even-inflationen år for år over en 1-årig periode. Da olie- og forbrugerpriserne faldt kraftigt i 9, var der fx en udbredt forventning om, at der var tale om en midlertidig udvikling, jf. figur 6. Ifølge break-even-inflationskurven ville årsstigningstakten i forbrugerpriserne hurtigt bevæge sig tilbage mod ECB s målsætning. Det seneste olieprisfald har udspillet sig på en ganske anden baggrund. Allerede før oliepriserne begyndte at falde, var forventningerne i markedet, at prisstigningerne kun langsomt ville vende tilbage mod målsætningen. Efter olieprisfaldet er kurven forskubbet yderligere nedad, og først på langt sigt er der ifølge break-even-inflationen udsigt til en inflationstakt tæt på pct. ECB s seneste lempelse af pengepolitikken med annonceringen af yderligere obligationsopkøb fra marts 15 skal ses i lyset af denne udvikling. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15 61

12 Lønudvikling i den private sektor Figur 7 Realløn, = afsmittende effekt på løndannelsen i den periode. Det er dog så mild en udgave af den negative pris-løn-spiral, at den ikke for alvor har vundet momentum, og lønstigningerne er langsomt begyndt at tiltage. På den bagrund kan den seneste prisudvikling ikke betragtes som en længerevarende deflationær tendens med generelle prisfald INDENLANDSK PRISDANNELSE Nominel lønstigning (højre) Realløn Anm.: Lønindekset for den private sektor er sæsonkorrigeret, og seneste observation er. kvartal 1. Reallønnen er beregnet ved at deflatere med udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP. Kilde: Danmarks Statistik. LØNUDVIKLINGEN TYDER IKKE PÅ LÆNGERE- VARENDE PERIODE MED FALDENDE PRISER Mens inflationsforventningerne er aftaget både i Danmark og i euroområdet, er de nominelle lønstigninger herhjemme langsomt på vej op, jf. figur 7. Udviklingen ventes at fortsætte, i takt med at produktionsgabet gradvist indsnævres, og presset på arbejdsmarkedet øges. Dermed er der ikke umiddelbart udsigt til betydelige anden runde-effekter igennem løndannelsen. Sammen med de lave prisstigninger medfører det derimod, at reallønnen forbedres, hvilket i sig selv kan være med til at øge det private forbrug og dermed aktiviteten i økonomien. I de seneste år har lønstigningerne dog været meget lave i en historisk sammenhæng. Det er muligt, at den svage prisudvikling har haft en vis Udviklingen i de danske forbrugerpriser bestemmes både af indenlandske markedsforhold og af en række udefrakommende faktorer. Ud over olieprisen har den effektive kronekurs og importpriserne bl.a. stor betydning for priserne herhjemme. Til at belyse det indenlandske prispres har Nationalbanken siden 198 opgjort et prisindeks for den indenlandsk markedsbestemte inflation, IMI. Med udgangspunkt i det overordnede forbrugerprisindeks, HICP, frasorteres trinvis prispåvirkningen fra de eksogene faktorer, jf. Hansen og Knudsen (5). Først fjernes priserne på energi og uforarbejdede fødevarer. Energipriserne er kendetegnede ved hovedsageligt at være bestemt på globale markeder og af de politisk bestemte energiafgifter. Fødevarepriserne bestemmes i nogen grad også på globale markeder og er desuden påvirket af udbudsrelaterede ændringer som følge af bl.a. vejrforhold. Disse faktorer afspejler ikke et indenlandsk prispres. Dernæst frasorteres påvirkningen fra produkter med administrerede priser, fx husleje, dagsinstitutioner og kollektiv trafik. Deres priser er delvist politisk fastsat og dermed ikke markedsbestemte. Af samme årsag frasorteres også betydningen af afgifter og indirekte skatter. Det sker ved at skifte Hvordan frasorteres prispåvirkningen fra importerede varer? Boks 3 fortsættes næste side Mange forbrugsvarer er produceret i udlandet. Det gælder fx de fleste elektroniske produkter som fladskærme, computere og husholdningsapparater. Andre varer og tjenester er produceret i Danmark, men ved hjælp af råvarer og halvfabrikata, der er importeret fra udlandet. Derfor har importpriserne stor betydning for forbrugerpriserne. Selv om mange varer produceres i udlandet, påvirkes den endelige forbrugerpris dog i betydelig grad af indenlandske forhold. Omkostninger til distribution, salg, markedsføring samt afgifter og moms udgør derfor hovedparten af den pris, forbrugerne betaler også for disse varer. Omkring en fjerdedel af det samlede private forbrug kan henføres til import. I beregningen af indenlandsk markedsbestemt inflation, IMI, er betydningen af en række priser allerede fjernet i tidligere trin. Importindholdet beregnes derfor for de tilbageværende forbrugskomponenter (IMI-komponenterne) ved hjælp af en input-output-analyse. Produkterne udgør 58 pct. af komponenterne i nettoprisindekset. 6 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15

13 Fortsat Boks 3 Beregningerne viser, at det direkte importindhold udgør 18 pct. af IMI-komponenterne, mens 1 pct. kan henføres til indirekte import. Importprisernes betydning frasorteres dernæst ved at gange vægtene med to skræddersyede importprisindeks. De konstrueres med udgangspunkt i Danmarks Statistiks importprisindeks for varer, hvor importpriserne er opgjort efter branche. Priserne sammenvejes med den branchefordelte import fra input-output-beregningerne. 1 Det gøres særskilt for direkte og indirekte import for at tillade, at gennemslaget til forbrugerpriserne kan foregå med forskellig hastighed. Der er stor forskel på prisudviklingen i det direkte og det indirekte importindhold, jf. figur (venstre). Den direkte import afspejler bl.a. prisen på fødevarer, beklædning, elektroniske produkter, biler, møbler og medicin, som siden 1997 i gennemsnit er steget med,6 pct. om året. Det er væsentligt mindre end den gennemsnitlige stigning i HICP på 1,9 pct. Øget international konkurrence og muligheden for at importere varer fra lande med et lavere omkostningsniveau har altså via importpriserne været med til at dæmpe prisstigningerne herhjemme. Den indirekte import til IMI-komponenterne er i højere grad sammensat af råvarer. Det gælder bl.a. fødevarer, gummi og plast, maskiner samt kemiske produkter. Disse priser er i gennemsnit steget med 1,7 pct. om året siden Udsvingene er betydeligt større end for den direkte import og desuden korreleret med ændringer i olieprisen. Hvis sammenhængen afspejler en kausal påvirkning fra olieprisen til prisen på andre råvarer, har olieprisen således også en indirekte effekt gennem importpriserne. Alternativt kan korrelationen skyldes, at olie- og råvaremarkederne i vid udstrækning rammes af de samme efterspørgselsstød, og så er der ikke tale om en effekt, hvor olieprisen er den udløsende faktor. I IMI-beregningerne får udviklingen i de direkte importpriser hurtigt betydning for forbrugerpriserne. De frasorteres således ved hjælp af den gennemsnitlige prisudvikling i de seneste to måneder. Prisen på den indirekte import indgår i stedet som et gennemsnit over tre måneder og med en måneds forsinkelse. For både direkte og indirekte import antages med tiden et fuldt gennemslag til forbrugerpriserne. Hvis det ikke sker, er der tale om en justering af avancerne, og de indgår i IMI. Når danske virksomheder køber varer i udlandet, afhænger prisen af den effektive kronekurs. Derfor er der en negativ sammenhæng mellem kronekursen og importpriserne, jf. figur (højre). Når kronekursen stiger, bliver det billigere at importere varerne og omvendt. I de første ti år efter årtusindeskiftet bidrog den stigende kronekurs generelt til, at importpriserne steg langsomt. Det har været med til at holde den samlede inflation nede. Efterfølgende er den effektive kronekurs generelt faldet igen. Den seneste nedgang siden april 1 har medvirket til at trække importpriserne op, så de i januar 15 ikke længere bidrager negativt til forbrugerpriserne herhjemme. I det omfang den effektive kronekurs vil falde yderligere i lyset af den divergerende pengepolitik i euroområdet og USA, vil importen bidrage til at presse priserne op. Udvikling i importpriserne og den effektive kronekurs Direkte import Indirekte import Indeks, 198 = Effektiv kronekurs Importprisindeks for IMI-komponenter (højre akse) Anm.: Venstre figur: Importpriserne er sammenvejet med branchefordelingen af den import, der indgår direkte eller indirekte i IMI-komponenterne. Højre figur: Direkte import indgår som et gennemsnit over de to seneste måneder, mens indirekte import indgår som et 3 måneders-gennemsnit med en måneds forsinkelse. Før 5 er importpriserne baseret på Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Seneste observation er januar 15 for importpriserne og februar 15 for den effektive kronekurs. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1. En del af importindholdet udgøres af tjenester, der ikke er dækket af importprisindeks for varer. For den direkte import drejer det sig om pct. ud af den direkte importandel på 18 pct., mens det for den indirekte import er 6 pct. ud af den indirekte importandel på 1 pct. Den manglende dækning er bl.a. for brancherne luftfart, fragtvognmænd, it-konsulenter, reklame- og analysebureauer, pengeinstitutter og telekommunikation. De beregnede prisindeks afspejler således udelukkende prisudviklingen for importerede varer. Bemærk desuden, at brancheopdelingen af importprisindeks for varer i praksis også kan fortolkes som en varefordeling. I overensstemmelse med de internationale standarder er det den importerede vares egenskaber, der bestemmer branchekategorien. Fx dækker branchen fremstilling af møbler udelukkende importerede møbler og ikke den faktiske import til produktionen af møbler, som bl.a. kunne indeholde træ, tekstiler og energi. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15 63

14 til nettoprisindekset, hvor betydningen af afgifter, subsidier og indirekte skatter er fraregnet. De tilbageværende varer og tjenester udgør 58 pct. af den samlede varekurv. Som det sidste trin i beregningen fjernes prispåvirkningen fra importpriserne. Der findes imidlertid ikke nogen underopdeling af HICP for importerede varer og tjenester. Frasorteringen tager i stedet udgangspunkt i input-output-beregninger af importindholdet i de relevante forbrugsvarer. Danmarks Statistik har siden januar 1 opgjort et nyt importprisindeks for varer. Med det er det muligt at rense mere præcist end tidligere for de relevante importpriser. Metoden er derfor blevet tilpasset, jf. boks 3. FORTOLKNING AF INDEKSET FOR INDENLANDSK MARKEDSBESTEMT INFLATION Når de udefrakommende forhold er frasorteret, står den indenlandsk markedsbestemte inflation tilbage. Her er input til produktionen i form af importerede råvarer og energi fratrukket. IMI-indekset beskriver derfor værditilvæksten. Den angiver, hvad der er til rådighed til aflønning af produktionsfaktorerne, dvs. arbejdskraft og kapital. IMI modsvarer således udviklingen i lønninger og bruttoavancer. Både løn og avancer er relateret til kapacitetsudnyttelsen i økonomien, og derfor er IMI-indekset en indikator for det aktuelle indenlandske prispres. Kortsigtede ændringer i IMI-indekset skyldes typisk avancerne. Midlertidige udsving i energiog importpriserne bliver ofte udjævnet ved at justere avancerne i de indenlandske distributionsog salgsled. Hvis prisændringerne er vedvarende, vil virksomhederne dog overvælte de ændrede omkostninger til forbrugerne, når konjunktur- og konkurrencesituationen tillader det. Udviklingen i IMI-indekset viser, hvordan det indenlandske prispres bidrog til, at priserne steg hurtigt under overophedningen op til 8, jf. figur 8. I den periode toppede lønstigningerne i den private sektor med næsten 5 pct. om året. Det ændrede sig efter finanskrisens udbrud, men samtidig faldt olieprisen kraftigt. Virksomhederne satte ikke forbrugerpriserne ned, i takt med at olieprisen faldt. Det øgede avancerne, og IMI-indekset fortsatte med at stige markant frem til slutningen af 9. Dernæst fulgte en periode, hvor en negativ stigningstakt i IMI vidnede om, at det indenlandske prispres var meget svagt. I perioden havde mange virksomheder i høj grad fokus på at trimme omkostningerne frem for at udvide til HICP og indenlandsk markedsbestemt inflation Figur HICP Indenlandsk markedsbestemt inflation Anm.: Seneste observation er februar 15. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15

15 Indenlandsk markedsbestemt inflation og andre faktorer Figur 9 Procentpoint Indenlandsk markedsbestemt inflation Andre faktorer HICP (højre akse) - Anm.: Bidrag til årsstigningstakten i HICP. Andre faktorer består af prisen på energi, uforarbejdede fødevarer, husleje, afgifter og import samt administrerede priser. Seneste observation er februar 15. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. nye markeder. Fra det lave udgangspunkt har der siden været en stigende tendens i det indenlandske prispres. I februar 15 var IMI-indekset med en årsstigningstakt på 1,6 pct. tæt på den gennemsnitlige stigningstakt siden 1997 på 1,7 pct. Med det kraftige olieprisfald ville man dog typisk forvente, at IMI-indekset ville stige hurtigere, fordi avancerne er steget. Derfor vurderes det indenlandske prispres fortsat at være begrænset. FORBRUGERPRISUDVIKLING BESTEMMES I HØJ GRAD AF UDEFRAKOMMENDE FORHOLD IMI-indekset repræsenterer under halvdelen af det private forbrug. En betydelig del af forbrugerpriserne er altså bestemt af andre forhold end de indenlandske markedspriser. Det er i vid udstrækning energipriserne, importpriserne og politisk bestemte afgifter, der bestemmer den samlede stigningstakt i HICP, jf. figur 9. Specielt i 1-1 var den samlede stigning i forbrugerpriserne væsentligt højere end det indenlandske prispres. Igennem 13-1 er det til gengæld den indenlandsk markedsbestemte inflation, der har fastholdt forbrugerprisstigningerne i positivt område. LITTERATUR Bordo, Michael, Andrew Filardo, Andrés Velasco og Carlo Favero (5), Deflation and monetary policy in a historical perspective: Remembering the past or being condemned to repeat it?, Economic Policy, nr.. Borio, Claudio, Magdalena Erdem, Andrew Filardo og Boris Hofmann (15), The costs of deflations: a historical perspective, BIS Quarterly Review, marts. Danmarks Nationalbank (9), Pengepolitik i Danmark, 3. udgave. Danmarks Nationalbank (13), Statens låntagning og gæld 1. Danmarks Statistik (11), Danish Input-Output Tables and Analyses 9. ECB (1), Oil prices their demand and impacts on euro area inflation and the macroeconomy, Monthly Bulletin, august. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15 65

16 ECB (11), The Monetary Policy of the ECB, 3. udgave. ECB (13), Commodity prices and their role in assessing the euro area growth and inflation, Monthly Bulletin, oktober. ECB (1), December 1 Eurostaff macroeconomic projections for the euro area, Monthly Bulletin, december. ECB (15), Economic Bulletin, nr. 1. Energistyrelsen (1), Energistatistik 1,. udgave. Hansen, Bo William og Niels Lynggård Hansen (7), Price setting behaviour in Denmark A study of CPI micro data , Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 39. Hamilton, James D. (9), Causes and consequences of the oil shock of 7-8, Brookings Papers on Economic Activity, forår. Hansen, Ester, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj (13), Prisdannelsen i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, del. Hansen, Bo William og Dan Knudsen (5), Indenlandsk markedsbestemt inflation, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal. Messina, J., C. F. Duarte, M. Izquierdo, P. Du Caju, og N. L. Hansen (1), The incidence of nominal and real wage rigidity: An individual-based sectoral approach, Journal of the European Economic Association, nr. 8. Spange, Morten (9), Prisstabilitet og beskæftigelse, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal. Spange, Morten (11), Råvarepriser og inflation i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal, del DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL, 15

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Prisdannelsen i Danmark

Prisdannelsen i Danmark 45 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet sig

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Prisdannelsen i Danmark

Prisdannelsen i Danmark 1 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 3. kvartal Del 2 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 3 KVARTALSOVERSIGT,3. KVARTAL 2013, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder Nr.: 9/ Den. september Europa fortsat i lavt gear De forløbne måneder af er den amerikanske økonomi fortsat den positive udvikling, som påbegyndtes allerede

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 20. marts 2015, uge 12 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 +

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere