Råvarepriser og inflation i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råvarepriser og inflation i Danmark"

Transkript

1 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge pengepolitikken efter at holde en fast kronekurs over for euro. Dermed kommer pengepolitikken i Danmark til at afspejle Den Europæiske Centralbanks, ECB's, politik, hvis hovedformål er at holde inflationen i euroområdet under, men tæt på 2 pct. årligt. Dansk økonomi er tæt integreret med euroområdet. Den danske fastkurspolitik bevirker derfor, at en pengepolitik, der sikrer lav inflation i euroområdet, også vil føre til lav inflation i Danmark. Siden 990 har inflationen i Danmark da også i gennemsnit været 2, pct. målt ved årsstigningstakten i forbrugerprisindekset, CPI. Inflationen er på langt sigt bestemt af pengepolitikken. Imidlertid vil økonomien til stadighed blive ramt af stød, som bevirker, at inflationen svinger omkring sit langsigtede niveau. På kort til mellemlangt sigt bestemmes inflationen i høj grad af økonomiens kapacitetspres. En stigning i efterspørgslen fører til et øget kapacitetspres, som giver sig udslag i stigende priser. Inflationen påvirkes også af hændelser på økonomiens udbudsside, hvor fx fremkomsten af nye teknologier kan gøre det muligt at reducere produktionsomkostningerne. Desuden vil afgiftsændringer afspejle sig i inflationen. Derudover påvirkes inflationen af faktorer, som udspringer uden for Danmarks grænser. En stigning i importpriserne vil give sig udslag i øget inflation. Det samme gælder, hvis råvarepriserne stiger. På det seneste har forbrugerprisinflationen ligget over 2 pct. og var i maj 3, pct. ifølge det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, jf. figur. De store udsving i råvarepriserne gør, at energi- og fødevarepriserne svinger meget. Kerneinflationen, som ekskluderer energi og fødevarer, er derimod mere stabil, og var i maj,7 pct. I forbindelse med det seneste par års udvikling i forbrugerpriserne er der to faktorer, som påkalder sig særlig opmærksomhed, nemlig afgiftsforhøjelserne på energi, tobak og en række usunde fødevarer, som blev indfaset i løbet af 200, samt Se Spange (2009) for en diskussion af sammenhængen mellem pengepolitik og inflation.

2 78 INFLATION Figur Pct., år-år HICP Kerneinflation Fødevarer Energi Anm.: Seneste observation er maj 20. Kilde: Danmarks Statistik. de prisstigninger på energi og fødevarer, der har fundet sted på råvarebørserne siden begyndelsen af 200. Derimod har svækkelsen af den private sektors efterspørgsel siden 2008 haft en afdæmpende virkning på inflationen. Folketinget vedtog i 2009 den såkaldte forårspakke 2.0, som medførte, at en række afgifter på energi, tobak og usunde fødevarer blev sat i vejret fra. januar 200. Ifølge Finansministeriet bevirkede afgiftsforhøjelserne, at husholdningerne kom til at betale knap 4 mia. kr. mere i afgifter i 200, hvilket svarer til ca. 0,5 pct. af det private forbrug. Under antagelse af fuldt gennemslag på forbrugerpriserne har forårspakken derfor skønsmæssigt forøget årsstigningstakten i HICP med 0,5 procentpoint i 200. Forudsat at afgiftsændringerne slår fuldt igennem på forbrugerpriserne samme måned, som de gennemføres, vil deres direkte effekt på forbrugerprisernes årsstigningstakt også falde bort efter præcis et år. Den del af afgiftsændringerne, som trådte i kraft pr.. januar 200, påvirker derfor ikke inflationen fra januar i år og fremefter, men inflationen er stadig holdt oppe af nogle yderligere mindre afgiftsstigninger, som blev indfaset i juli 200. De store udsving i inflationen i de senere år skyldes primært udsving i råvarepriserne. En stigning i råvarepriserne giver sig direkte udslag i de priser, som forbrugerne skal betale for energi og fødevarer. Desuden vil Se Finansministeriet (2009).

3 79 virksomhedernes produktionsomkostninger blive påvirket, hvilket kan slå igennem på priserne på øvrige varer. En stigning i råvarepriserne vil føre til et løft i prisniveauet, men vil ikke i sig selv have en længerevarende effekt på inflationen. Imidlertid er der i perioder med stigende råvarepriser en risiko for, at det vil føre til en pris-løn-spiral, som giver et langvarigt løft i inflationen. Erfaringerne fra det seneste årti tyder dog på, at prisstigninger på energi og fødevarer i Danmark kun påvirker inflationen midlertidigt. Samlet tyder artiklens analyser på, at den relativt høje prisstigningstakt, som vi har oplevet de seneste måneder, vil være af forbigående karakter. INFLATION OG RÅVAREPRISER Råvarepriserne har svinget meget de senere år. Det gælder for en lang række råvarer, fx fødevarer, metaller og olie, jf. figur 2. Tiden frem mod finanskrisen i 2008 var præget af stigende priser, som især for olie og fødevarer var meget kraftige. De stigende priser blev afløst af bratte fald i efteråret 2008, hvor fx olieprisen faldt til under en tredjedel af niveauet på toppen. Siden begyndelsen af 2009 er råvarepriserne igen steget kraftigt, og fødevarepriserne opgjort i dollar er nu højere end deres hidtidige top i De priser, som forbrugerne betaler for energi og fødevarer, afspejler ikke udelukkende råvarepriserne. Bl.a. skal forbrugerpriserne dække omkostninger og avancer i forbindelse med forarbejdning og distribution. Desuden udgør afgifter en væsentlig del af forbrugerprisen på mange former for energi. Alligevel forplanter svingningerne i råvarepriserne sig tydeligt i forbrugerpriserne på energi og fødevarer, som tilsammen udgør 27,8 pct. af det samlede vægtgrundlag for HICP. Da priserne på de fleste andre varer er relativt stabile, forklarer fluktuationer i energi- og fødevarepriser en meget stor andel af den samlede variation i inflationen i det seneste årti, jf. figur 3. Råvarer, især energi, indgår desuden som et væsentligt input i produktion og distribution af en lang række produkter, der ikke er direkte relateret til energi eller fødevarer. En stigning i råvarepriserne slår derfor typisk også igennem på forbrugerpriserne mere bredt. Det var bl.a. tilfældet i kølvandet på de kraftige råvareprisstigninger i , hvor kerneinflationen, som ekskluderer energi og fødevarer, begyndte at stige, jf. figur 3. Da råvarepriserne faldt i anden halvdel af 2008, aftog kerneinflationen igen, dog med en vis forsinkelse. Det seneste år har der Se artiklen af Niels Peter Hahnemann og Marianne Clausager Koch, Internationale råvarepriser: Cykel, boble eller niveauskifte?, s. 59 for en analyse af de faktorer, som ligger bag udviklingen i råvarepriserne.

4 80 RÅVAREPRISINDEKS Figur 2 Indeks, 2000 = Metaller Fødevarer Olie Anm.: Priserne er målt i dollar. Seneste observation er maj 20. Kilde: HWWI / Reuters EcoWin. været en moderat stigning i kerneinflationen, hvilket kan hænge sammen med stigningen i råvarepriserne. Den lavere stigning i kerneinflationen i den nuværende situation skal ses i sammenhæng med, at efterspørgslen fra den private sektor er relativt svag. Dermed er det sværere BIDRAG TIL HICP Figur 3 Pct Kerneinflation Energi Fødevarer HICP Anm.: Kerneinflation er HICP ekskl. energi og fødevarer. Seneste observation maj 20. Kilde: Danmarks Statistik.

5 8 for virksomhederne at sende eventuelle omkostningsstigninger videre til forbrugerne. Ved hjælp af en input-output-baseret analyse kan man beregne de samlede udgifter til energiinput for hver krone, der anvendes til privat forbrug. Dermed inkluderes også de indirekte omkostninger til energi, som går gennem produktion af ikke-energivarer. Det kan bruges til at beregne effekten på det samlede forbrugerprisindeks af en stigning i prisen på energiinput i produktionen. Beregningen er baseret på en antagelse om, at en ændring i priserne ikke fører til en ændring i sammensætningen af produktionsfaktorer, og at faktorpriserne slår fuldt igennem på forbrugerpriserne. Desuden er det antaget, at afgifterne er uafhængige af faktorpriserne. En input-output-baseret analyse indikerer, at en pct. stigning i faktorprisen på energiinput fører til en stigning i forbrugerpriserne på ca. 0,056 pct., jf. Danmarks Statistik (20). Det dækker over store forskelle på tværs af de enkelte forbrugsgoder. Fx udgør udgifter til energiinput lidt over halvdelen af den samlede forbrugerpris ved forbrug af el, gas og andre brændsler og knap en tredjedel af omkostningerne ved brændstoffer. Selv ved disse energiintensive forbrugskomponenter er der altså en betydelig del af omkostningerne, der går til øvrige produktionsfaktorer (eller til afgiftsbetalinger). Energiindholdet i det øvrige forbrug er ca. 2 pct. En stigning i prisen på energiinput på pct. kan derfor hæve forbrugerpriserne på ikkeenergivarer med 0,02 pct. Der er i beregningerne ikke taget højde for, at en stigning i prisen også fører til stigende afgiftsbetalinger, fx moms. Tallene skal derfor ses som en nedre grænse for, hvor meget en stigning i råvarepriserne påvirker forbrugerpriserne under antagelse af fuldt gennemslag. RÅVAREPRISER OG ANDEN-RUNDE-EFFEKTER En stigning i råvarepriserne fører i første omgang til et løft i det samlede forbrugerprisindeks. Inflationen vil imidlertid ikke på længere sigt blive direkte påvirket, forudsat råvarepriserne holder sig på deres nye højere niveau og ikke stiger yderligere. I perioder med stigende priser på energi og fødevarer er man dog ofte bekymret for, at det alligevel vil føre til et langvarigt løft i inflationen. Det kan foregå gennem løndannelsen. Samme princip ligger bag beregningen af den indenlandsk markedsbestemte inflation, IMI, se Hansen og Knudsen (2005). IMI beregnes ved fra HICP at fratrække nogle "eksogent" bestemte priser, der ikke afspejler udviklingen på det indenlandske marked. Ved denne "rensning" af HICP fratrækkes også det indirekte energi- og importindhold baseret på input-output-vægte.

6 82 Højere priser på udvalgte varegrupper fører uundgåeligt til en stigning i det samlede forbrugerprisindeks. Hvis der ikke er fuld klarhed om, at inflationen på længere sigt bliver holdt i ro, vil lønmodtagerne tillægge det en vis sandsynlighed, at stigningen i inflationen vil være et vedvarende fænomen. Dette løft i forventningerne til den fremtidige inflation kan føre til øgede lønkrav ved overenskomstforhandlingerne. Højere lønstigninger, som ikke er begrundet i højere produktivitetsvækst, vil give sig udslag i højere forbrugerpriser. Hvis lønmodtagernes krav ryger i vejret som følge af højere råvarepriser, kan det derfor igangsætte en pris-løn-spiral. Det skete i mange lande i 970'erne, hvor kraftige stigninger i olieprisen førte til et langvarigt løft i inflationen. Man bruger ofte betegnelsen anden-runde-effekter om den situation, hvor en stigning i råvarepriserne fører til højere lønkrav, som resulterer i en langvarig stigning i inflationen. Danmarks Statistik indsamler data for forbrugernes opfattelse af det aktuelle prisniveau sammenlignet med for et år siden og deres forventninger til prisudviklingen i det kommende år. Både i 2008 og i løbet af det seneste år blev stigningen i den faktiske inflation afspejlet i forbrugernes opfattelse af det aktuelle prisniveau, jf. figur 4. Især den seneste INFLATIONSFORVENTNINGER IFØLGE FORBRUGERUNDERSØGELSEN Figur 4 Pct., år-år 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0,5,0 0,5 Nettotal , Forbrugerprisinflation, HICP Opfattelse af priser i dag sammenlignet med for et år siden (højre akse) Forventninger til prisudviklingen i det kommende år (højre akse) -60 Anm.: Nettotallet for husholdningernes opfattelse af priserne i dag sammenlignet med for et år siden beregnes ved at summere antallet af svarene med meget højere med 00, noget højere med 50, lidt højere med 0, uændret med -50 og lidt lavere med -00. Nettotallet for husholdningernes forventninger til prisudviklingen i det kommende år beregnes ved at summere antallet af svarene med stige hurtigere end nu med 00, stige i samme tempo som nu med 50, stige langsommere end nu med 0, forblive uændret med -50 og falde lidt med -00. Seneste observation maj 20. Kilde: Danmarks Statistik.

7 83 episode med stigende inflation har imidlertid også ført til en markant stigning i indikatoren for husholdningernes forventninger til prisudviklingen i det kommende år. Vi har gennemført en simpel empirisk analyse for at belyse, i hvilket omfang stigninger i energi- og fødevarepriserne i Danmark erfaringsmæssigt giver sig udslag i en længerevarende stigning i den samlede forbrugerprisinflation. En stigning i energi- og fødevarepriserne medfører i første omgang, at forbrugerprisinflationen stiger, mens kerneinflationen er uændret, da den beregnes ved at ekskludere energi og fødevarer. Efter et år vil de oprindelige (éngangs)stigninger i energi- og fødevarepriserne ikke påvirke forbrugerprisernes årsstigningstakt direkte. Dermed vil forbrugerprisinflationen opgjort som en årsstigningstakt svare til kerneinflationen, når der er gået et år. Hvis kerneinflationen desuden er upåvirket, vil HICP-inflationen vende tilbage til sit oprindelige niveau efter et års tid. Hvis råvareprisstigningerne rent faktisk stadig påvirker HICP-inflationen efter et år, må det derfor være fordi, de hæver kerneinflationen gennem deres indflydelse på priserne på andre varer. Denne virkning kan enten stamme fra højere lønkrav som følge af højere inflationsforventninger (anden-runde-effekter), eller den kan skyldes stigende produktionsomkostninger som følge af de højere råvarepriser, der med forsinkelse overvæltes i forbrugerpriserne. Hvis kerneinflationen er øget som følge af øgede produktionsomkostninger, der ikke påvirker løndannelsen, vil effekten kun være midlertidig. Hvis prisstigningerne på energi og fødevarer derimod gennem anden-runde-effekter indarbejdes i det økonomiske system, vil det føre til et vedvarende løft i kerneinflationen. Den empiriske analyse i boks går derfor ud på at undersøge, om forbrugerprisinflationen vender tilbage til det oprindelige niveau for kerneinflationen efter en periode med høje råvareprisstigninger, eller om kerneinflationen i stedet begynder at stige. Vi finder på baggrund af erfaringerne fra det seneste tiår, at stigninger i energi- og fødevarepriserne primært har forbigående effekt på forbrugerprisinflationen. Efter et år er forbrugerprisinflationen næsten tilbage på det oprindelige niveau for kerneinflationen, forudsat at energi- og fødevarepriserne ikke stiger yderligere. Der er dog også tegn på, at kerneinflationen i nogen grad påvirkes positivt af en stigning i energi- og fødevarepriserne. Det kan skyldes, at en stigning i energipriserne forøger virksomhedernes omkostningsniveau generelt, hvilket med en Vi forudsætter her, at råvarepriserne efter den oprindelige ekstraordinære éngangsstigning udvikler sig nogenlunde i takt med de øvrige priser.

8 84 MODELLER FOR INFLATIONSDYNAMIK Boks Hvis de højere energi- og fødevarepriser ikke fører til et generelt løft i inflationen, vil vi se, at forbrugerprisinflationen målt ved årsstigningstakten efter et år falder tilbage mod sit oprindelige niveau. Hvis stigningerne stadig påvirker HICP-inflationen, må det derfor være indirekte gennem deres indflydelse på priserne på andre varer. For at undersøge, om det har været tilfældet det seneste årti, estimerer vi nedenstående ligning på danske månedsdata for perioden januar 2000 januar 20: π π + ε HICP t π HICP kerne HICP t 2 = α + β( πt 2 πt 2 ) HICP kerne π og t t angiver henholdsvis HICP- og kerneinflation målt ved årsstigningstakter på tidspunkt t. εt er et fejlled, og α og β er koefficienter. En β -værdi på 0 vil indikere, at forbrugerprisinflationen slet ikke søger mod det oprindelige niveau for kerneinflationen, mens en β -værdi på vil betyde, at forbrugerprisinflationen fuldt ud justerer sig mod den ét år laggede kerneinflation. 2 Vi får et estimat på β på,2, hvilket ifølge en statistisk test ikke er signifikant forskelligt fra. Der er således tegn på, at forbrugerprisinflationen efter et år vender tilbage til den oprindelige kerneinflation. Dermed fører en stigning i priserne på energi og fødevarer ikke til et betydeligt langvarigt løft i inflationen. Vi betragter også en specifikation, hvor ændringen i kerneinflationen regresseres på den laggede difference mellem kerneinflationen og forbrugerprisinflationen: t π π + ε kerne t kerne HICP kerne t 2 = α + β( π t 2 π t 2 ) t Her er en positiv værdi af β tegn på, at kerneinflationen påvirkes af en forudgående stigning i forbrugerprisinflationen. Det kan tolkes som en indikation af, at anden runde-effekter af højere råvarepriser fører til en stigning i inflationsforventningerne og dermed ultimativt til en styrkelse af den underliggende inflationstrend. Desuden er kerneinflationen ikke renset for det indirekte energiindhold. Da gennemslaget fra råvarepriserne til forbrugerpriserne typisk sker med en vis forsinkelse, kan det bevirke, at kerneinflationen efter 2 måneder ligger over sit oprindelige niveau. Estimation på danske månedsdata for perioden januar 2000 til januar 20 giver et punktestimat på β på 0,46. Dette estimat er signifikant forskelligt fra både 0 og. En stigning i energi- og fødevarepriserne vil således føre til en vis stigning i priserne på de øvrige forbrugsvarer. Perioden omkring 2008 skiller sig ud ved, at energipriserne først steg meget kraftigt for derefter at falde hurtigt tilbage. Samtidig var perioden præget af et kraftigt konjunkturomslag, hvilket kan have bidraget til, at inflationsudviklingen ikke førte til højere lønkrav. Som et robusthedstjek har vi derfor gentaget analysen, hvor vi ekskluderer perioden efter december Dette har imidlertid ikke væsentlig betydning for estimationsresultaterne. 2 Modellerne følger Cecchetti og Moessner (2008) og estimeres ved hjælp af autoregressive least squares. Det sidste er betinget af, at α = 0, hvilket ikke kan afvises ved et statistisk test.

9 85 vis forsinkelse må forventes at blive overvæltet i forbrugerpriserne. Endvidere kan det afspejle, at stigende energi- og fødevarepriser giver sig udslag i højere lønstigninger. På baggrund af denne analyse kan det ikke afgøres, hvilken af disse forklaringer der er vigtigst. KONKLUSION Samlet indikerer artiklens resultater, at en stigning i inflationen, der skyldes højere priser på energi og fødevarer, oftest vil være af kortere varighed, og at der dermed ikke er tegn på væsentlige anden-rundeeffekter. I den nuværende situation er forbrugerprisinflationen 3, pct. år til år, mens kerneinflationen er,7 pct. år til år. Den relativt høje forbrugerprisinflation kan således henføres til stigninger i energi- og fødevarepriserne og må derfor på baggrund af artiklens resultater forventes at aftage inden for en kortere horisont. Desuden er der aktuelt ledig produktionskapacitet i dansk økonomi, jf. boks 3, side 3. Det svækker det indenlandske pris- og lønpres. Det mest sandsynlige udfald er derfor, at inflationen aftager inden for det kommende år, jf. prognosen for dansk økonomi 20-3, side 40. Det bør dog bemærkes, at husholdningernes forventninger til prisudviklingen i det kommende år har nået samme høje niveau som i 2008, hvor råvareprisstigninger medførte, at forbrugerprisernes årsstigningstakt nåede op på 4,8 pct. Det er problematisk, hvis de højere inflationsforventninger giver sig udslag i højere lønkrav. Imidlertid er lønstigningstakten i øjeblikket lav, og det aktuelle kapacitetspres giver ikke anledning til at tro, at den vil stige til et niveau, der er uforeneligt med en stabil prisudvikling. På den baggrund vurderes, at der kun er en begrænset risiko for, at stigningerne i energi- og fødevarepriserne vil medføre et vedvarende løft i inflationen. Denne vurdering ligger på linje med ECB's vurdering af situationen i euroområdet. Centralbankerne overvåger dog fortsat tæt, om der er indikationer på anden-runde-effekter af råvareprisstigningerne, og ECB har tilkendegivet sin vilje til konsekvent at imødegå sådanne tendenser med renteforhøjelser. Se ECB (20).

10 86 LITTERATUR Cecchetti, Stephen G. og Richhild Moessner (2008), Commodity prices and inflation dynamics, BIS Quarterly Review, december. Danmarks Statistik (20), Danish input-output tables and analysis ECB (20), Interview with Jean-Claude Trichet, President of the ECB, conducted on 20 April 20 by Mr Jorma Pöysä (Kauppalehti) and Mr Juhana Rossi (Helsingin Sanomat), 26. april. Finansministeriet (2009), Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, Schultz Grafisk A/S. Hansen, Bo William og Dan Knudsen (2005), Indenlandsk markedsbestemt inflation, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal Spange, Morten (2009), Prisstabilitet og beskæftigelse, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Prisdannelsen i Danmark

Prisdannelsen i Danmark 45 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet sig

Læs mere

FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER

FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER Anne Ulstrup Mortensen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forbrugerpriserne er faldet over det seneste år. Det skyldes ikke mindst, at prisen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Prisdannelsen i Danmark

Prisdannelsen i Danmark 1 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 3. kvartal Del 2 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 3 KVARTALSOVERSIGT,3. KVARTAL 2013, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 20. marts 2015, uge 12 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 +

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 9. august. august Danmark Faldende ledighed og stigende beskæftigelse ifølge AKU Stort set uændret lønmodtagerbeskæftigelse, når der ses bort fra lockouten Fald i F-ledigheden i juli

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 i:\april-2001\inter-a-04-01.doc April 2001 INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 Indholdsfortegnelse SIDE Resumé 3 1. Amerikansk økonomi og betydningen for Europa 4 1.1 USA mysteriet er løst 7

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18.

INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18. INFLATION 18 Opgave 18.1 Testopgaver I følgende tabel ser du udviklingen i forbruger- og i nettoprisindekset. Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 direkte forringelse af priskonkurrenceevnen?

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder Nr.: 9/ Den. september Europa fortsat i lavt gear De forløbne måneder af er den amerikanske økonomi fortsat den positive udvikling, som påbegyndtes allerede

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere