Råvarepriser og inflation i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råvarepriser og inflation i Danmark"

Transkript

1 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge pengepolitikken efter at holde en fast kronekurs over for euro. Dermed kommer pengepolitikken i Danmark til at afspejle Den Europæiske Centralbanks, ECB's, politik, hvis hovedformål er at holde inflationen i euroområdet under, men tæt på 2 pct. årligt. Dansk økonomi er tæt integreret med euroområdet. Den danske fastkurspolitik bevirker derfor, at en pengepolitik, der sikrer lav inflation i euroområdet, også vil føre til lav inflation i Danmark. Siden 990 har inflationen i Danmark da også i gennemsnit været 2, pct. målt ved årsstigningstakten i forbrugerprisindekset, CPI. Inflationen er på langt sigt bestemt af pengepolitikken. Imidlertid vil økonomien til stadighed blive ramt af stød, som bevirker, at inflationen svinger omkring sit langsigtede niveau. På kort til mellemlangt sigt bestemmes inflationen i høj grad af økonomiens kapacitetspres. En stigning i efterspørgslen fører til et øget kapacitetspres, som giver sig udslag i stigende priser. Inflationen påvirkes også af hændelser på økonomiens udbudsside, hvor fx fremkomsten af nye teknologier kan gøre det muligt at reducere produktionsomkostningerne. Desuden vil afgiftsændringer afspejle sig i inflationen. Derudover påvirkes inflationen af faktorer, som udspringer uden for Danmarks grænser. En stigning i importpriserne vil give sig udslag i øget inflation. Det samme gælder, hvis råvarepriserne stiger. På det seneste har forbrugerprisinflationen ligget over 2 pct. og var i maj 3, pct. ifølge det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, jf. figur. De store udsving i råvarepriserne gør, at energi- og fødevarepriserne svinger meget. Kerneinflationen, som ekskluderer energi og fødevarer, er derimod mere stabil, og var i maj,7 pct. I forbindelse med det seneste par års udvikling i forbrugerpriserne er der to faktorer, som påkalder sig særlig opmærksomhed, nemlig afgiftsforhøjelserne på energi, tobak og en række usunde fødevarer, som blev indfaset i løbet af 200, samt Se Spange (2009) for en diskussion af sammenhængen mellem pengepolitik og inflation.

2 78 INFLATION Figur Pct., år-år HICP Kerneinflation Fødevarer Energi Anm.: Seneste observation er maj 20. Kilde: Danmarks Statistik. de prisstigninger på energi og fødevarer, der har fundet sted på råvarebørserne siden begyndelsen af 200. Derimod har svækkelsen af den private sektors efterspørgsel siden 2008 haft en afdæmpende virkning på inflationen. Folketinget vedtog i 2009 den såkaldte forårspakke 2.0, som medførte, at en række afgifter på energi, tobak og usunde fødevarer blev sat i vejret fra. januar 200. Ifølge Finansministeriet bevirkede afgiftsforhøjelserne, at husholdningerne kom til at betale knap 4 mia. kr. mere i afgifter i 200, hvilket svarer til ca. 0,5 pct. af det private forbrug. Under antagelse af fuldt gennemslag på forbrugerpriserne har forårspakken derfor skønsmæssigt forøget årsstigningstakten i HICP med 0,5 procentpoint i 200. Forudsat at afgiftsændringerne slår fuldt igennem på forbrugerpriserne samme måned, som de gennemføres, vil deres direkte effekt på forbrugerprisernes årsstigningstakt også falde bort efter præcis et år. Den del af afgiftsændringerne, som trådte i kraft pr.. januar 200, påvirker derfor ikke inflationen fra januar i år og fremefter, men inflationen er stadig holdt oppe af nogle yderligere mindre afgiftsstigninger, som blev indfaset i juli 200. De store udsving i inflationen i de senere år skyldes primært udsving i råvarepriserne. En stigning i råvarepriserne giver sig direkte udslag i de priser, som forbrugerne skal betale for energi og fødevarer. Desuden vil Se Finansministeriet (2009).

3 79 virksomhedernes produktionsomkostninger blive påvirket, hvilket kan slå igennem på priserne på øvrige varer. En stigning i råvarepriserne vil føre til et løft i prisniveauet, men vil ikke i sig selv have en længerevarende effekt på inflationen. Imidlertid er der i perioder med stigende råvarepriser en risiko for, at det vil føre til en pris-løn-spiral, som giver et langvarigt løft i inflationen. Erfaringerne fra det seneste årti tyder dog på, at prisstigninger på energi og fødevarer i Danmark kun påvirker inflationen midlertidigt. Samlet tyder artiklens analyser på, at den relativt høje prisstigningstakt, som vi har oplevet de seneste måneder, vil være af forbigående karakter. INFLATION OG RÅVAREPRISER Råvarepriserne har svinget meget de senere år. Det gælder for en lang række råvarer, fx fødevarer, metaller og olie, jf. figur 2. Tiden frem mod finanskrisen i 2008 var præget af stigende priser, som især for olie og fødevarer var meget kraftige. De stigende priser blev afløst af bratte fald i efteråret 2008, hvor fx olieprisen faldt til under en tredjedel af niveauet på toppen. Siden begyndelsen af 2009 er råvarepriserne igen steget kraftigt, og fødevarepriserne opgjort i dollar er nu højere end deres hidtidige top i De priser, som forbrugerne betaler for energi og fødevarer, afspejler ikke udelukkende råvarepriserne. Bl.a. skal forbrugerpriserne dække omkostninger og avancer i forbindelse med forarbejdning og distribution. Desuden udgør afgifter en væsentlig del af forbrugerprisen på mange former for energi. Alligevel forplanter svingningerne i råvarepriserne sig tydeligt i forbrugerpriserne på energi og fødevarer, som tilsammen udgør 27,8 pct. af det samlede vægtgrundlag for HICP. Da priserne på de fleste andre varer er relativt stabile, forklarer fluktuationer i energi- og fødevarepriser en meget stor andel af den samlede variation i inflationen i det seneste årti, jf. figur 3. Råvarer, især energi, indgår desuden som et væsentligt input i produktion og distribution af en lang række produkter, der ikke er direkte relateret til energi eller fødevarer. En stigning i råvarepriserne slår derfor typisk også igennem på forbrugerpriserne mere bredt. Det var bl.a. tilfældet i kølvandet på de kraftige råvareprisstigninger i , hvor kerneinflationen, som ekskluderer energi og fødevarer, begyndte at stige, jf. figur 3. Da råvarepriserne faldt i anden halvdel af 2008, aftog kerneinflationen igen, dog med en vis forsinkelse. Det seneste år har der Se artiklen af Niels Peter Hahnemann og Marianne Clausager Koch, Internationale råvarepriser: Cykel, boble eller niveauskifte?, s. 59 for en analyse af de faktorer, som ligger bag udviklingen i råvarepriserne.

4 80 RÅVAREPRISINDEKS Figur 2 Indeks, 2000 = Metaller Fødevarer Olie Anm.: Priserne er målt i dollar. Seneste observation er maj 20. Kilde: HWWI / Reuters EcoWin. været en moderat stigning i kerneinflationen, hvilket kan hænge sammen med stigningen i råvarepriserne. Den lavere stigning i kerneinflationen i den nuværende situation skal ses i sammenhæng med, at efterspørgslen fra den private sektor er relativt svag. Dermed er det sværere BIDRAG TIL HICP Figur 3 Pct Kerneinflation Energi Fødevarer HICP Anm.: Kerneinflation er HICP ekskl. energi og fødevarer. Seneste observation maj 20. Kilde: Danmarks Statistik.

5 8 for virksomhederne at sende eventuelle omkostningsstigninger videre til forbrugerne. Ved hjælp af en input-output-baseret analyse kan man beregne de samlede udgifter til energiinput for hver krone, der anvendes til privat forbrug. Dermed inkluderes også de indirekte omkostninger til energi, som går gennem produktion af ikke-energivarer. Det kan bruges til at beregne effekten på det samlede forbrugerprisindeks af en stigning i prisen på energiinput i produktionen. Beregningen er baseret på en antagelse om, at en ændring i priserne ikke fører til en ændring i sammensætningen af produktionsfaktorer, og at faktorpriserne slår fuldt igennem på forbrugerpriserne. Desuden er det antaget, at afgifterne er uafhængige af faktorpriserne. En input-output-baseret analyse indikerer, at en pct. stigning i faktorprisen på energiinput fører til en stigning i forbrugerpriserne på ca. 0,056 pct., jf. Danmarks Statistik (20). Det dækker over store forskelle på tværs af de enkelte forbrugsgoder. Fx udgør udgifter til energiinput lidt over halvdelen af den samlede forbrugerpris ved forbrug af el, gas og andre brændsler og knap en tredjedel af omkostningerne ved brændstoffer. Selv ved disse energiintensive forbrugskomponenter er der altså en betydelig del af omkostningerne, der går til øvrige produktionsfaktorer (eller til afgiftsbetalinger). Energiindholdet i det øvrige forbrug er ca. 2 pct. En stigning i prisen på energiinput på pct. kan derfor hæve forbrugerpriserne på ikkeenergivarer med 0,02 pct. Der er i beregningerne ikke taget højde for, at en stigning i prisen også fører til stigende afgiftsbetalinger, fx moms. Tallene skal derfor ses som en nedre grænse for, hvor meget en stigning i råvarepriserne påvirker forbrugerpriserne under antagelse af fuldt gennemslag. RÅVAREPRISER OG ANDEN-RUNDE-EFFEKTER En stigning i råvarepriserne fører i første omgang til et løft i det samlede forbrugerprisindeks. Inflationen vil imidlertid ikke på længere sigt blive direkte påvirket, forudsat råvarepriserne holder sig på deres nye højere niveau og ikke stiger yderligere. I perioder med stigende priser på energi og fødevarer er man dog ofte bekymret for, at det alligevel vil føre til et langvarigt løft i inflationen. Det kan foregå gennem løndannelsen. Samme princip ligger bag beregningen af den indenlandsk markedsbestemte inflation, IMI, se Hansen og Knudsen (2005). IMI beregnes ved fra HICP at fratrække nogle "eksogent" bestemte priser, der ikke afspejler udviklingen på det indenlandske marked. Ved denne "rensning" af HICP fratrækkes også det indirekte energi- og importindhold baseret på input-output-vægte.

6 82 Højere priser på udvalgte varegrupper fører uundgåeligt til en stigning i det samlede forbrugerprisindeks. Hvis der ikke er fuld klarhed om, at inflationen på længere sigt bliver holdt i ro, vil lønmodtagerne tillægge det en vis sandsynlighed, at stigningen i inflationen vil være et vedvarende fænomen. Dette løft i forventningerne til den fremtidige inflation kan føre til øgede lønkrav ved overenskomstforhandlingerne. Højere lønstigninger, som ikke er begrundet i højere produktivitetsvækst, vil give sig udslag i højere forbrugerpriser. Hvis lønmodtagernes krav ryger i vejret som følge af højere råvarepriser, kan det derfor igangsætte en pris-løn-spiral. Det skete i mange lande i 970'erne, hvor kraftige stigninger i olieprisen førte til et langvarigt løft i inflationen. Man bruger ofte betegnelsen anden-runde-effekter om den situation, hvor en stigning i råvarepriserne fører til højere lønkrav, som resulterer i en langvarig stigning i inflationen. Danmarks Statistik indsamler data for forbrugernes opfattelse af det aktuelle prisniveau sammenlignet med for et år siden og deres forventninger til prisudviklingen i det kommende år. Både i 2008 og i løbet af det seneste år blev stigningen i den faktiske inflation afspejlet i forbrugernes opfattelse af det aktuelle prisniveau, jf. figur 4. Især den seneste INFLATIONSFORVENTNINGER IFØLGE FORBRUGERUNDERSØGELSEN Figur 4 Pct., år-år 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0,5,0 0,5 Nettotal , Forbrugerprisinflation, HICP Opfattelse af priser i dag sammenlignet med for et år siden (højre akse) Forventninger til prisudviklingen i det kommende år (højre akse) -60 Anm.: Nettotallet for husholdningernes opfattelse af priserne i dag sammenlignet med for et år siden beregnes ved at summere antallet af svarene med meget højere med 00, noget højere med 50, lidt højere med 0, uændret med -50 og lidt lavere med -00. Nettotallet for husholdningernes forventninger til prisudviklingen i det kommende år beregnes ved at summere antallet af svarene med stige hurtigere end nu med 00, stige i samme tempo som nu med 50, stige langsommere end nu med 0, forblive uændret med -50 og falde lidt med -00. Seneste observation maj 20. Kilde: Danmarks Statistik.

7 83 episode med stigende inflation har imidlertid også ført til en markant stigning i indikatoren for husholdningernes forventninger til prisudviklingen i det kommende år. Vi har gennemført en simpel empirisk analyse for at belyse, i hvilket omfang stigninger i energi- og fødevarepriserne i Danmark erfaringsmæssigt giver sig udslag i en længerevarende stigning i den samlede forbrugerprisinflation. En stigning i energi- og fødevarepriserne medfører i første omgang, at forbrugerprisinflationen stiger, mens kerneinflationen er uændret, da den beregnes ved at ekskludere energi og fødevarer. Efter et år vil de oprindelige (éngangs)stigninger i energi- og fødevarepriserne ikke påvirke forbrugerprisernes årsstigningstakt direkte. Dermed vil forbrugerprisinflationen opgjort som en årsstigningstakt svare til kerneinflationen, når der er gået et år. Hvis kerneinflationen desuden er upåvirket, vil HICP-inflationen vende tilbage til sit oprindelige niveau efter et års tid. Hvis råvareprisstigningerne rent faktisk stadig påvirker HICP-inflationen efter et år, må det derfor være fordi, de hæver kerneinflationen gennem deres indflydelse på priserne på andre varer. Denne virkning kan enten stamme fra højere lønkrav som følge af højere inflationsforventninger (anden-runde-effekter), eller den kan skyldes stigende produktionsomkostninger som følge af de højere råvarepriser, der med forsinkelse overvæltes i forbrugerpriserne. Hvis kerneinflationen er øget som følge af øgede produktionsomkostninger, der ikke påvirker løndannelsen, vil effekten kun være midlertidig. Hvis prisstigningerne på energi og fødevarer derimod gennem anden-runde-effekter indarbejdes i det økonomiske system, vil det føre til et vedvarende løft i kerneinflationen. Den empiriske analyse i boks går derfor ud på at undersøge, om forbrugerprisinflationen vender tilbage til det oprindelige niveau for kerneinflationen efter en periode med høje råvareprisstigninger, eller om kerneinflationen i stedet begynder at stige. Vi finder på baggrund af erfaringerne fra det seneste tiår, at stigninger i energi- og fødevarepriserne primært har forbigående effekt på forbrugerprisinflationen. Efter et år er forbrugerprisinflationen næsten tilbage på det oprindelige niveau for kerneinflationen, forudsat at energi- og fødevarepriserne ikke stiger yderligere. Der er dog også tegn på, at kerneinflationen i nogen grad påvirkes positivt af en stigning i energi- og fødevarepriserne. Det kan skyldes, at en stigning i energipriserne forøger virksomhedernes omkostningsniveau generelt, hvilket med en Vi forudsætter her, at råvarepriserne efter den oprindelige ekstraordinære éngangsstigning udvikler sig nogenlunde i takt med de øvrige priser.

8 84 MODELLER FOR INFLATIONSDYNAMIK Boks Hvis de højere energi- og fødevarepriser ikke fører til et generelt løft i inflationen, vil vi se, at forbrugerprisinflationen målt ved årsstigningstakten efter et år falder tilbage mod sit oprindelige niveau. Hvis stigningerne stadig påvirker HICP-inflationen, må det derfor være indirekte gennem deres indflydelse på priserne på andre varer. For at undersøge, om det har været tilfældet det seneste årti, estimerer vi nedenstående ligning på danske månedsdata for perioden januar 2000 januar 20: π π + ε HICP t π HICP kerne HICP t 2 = α + β( πt 2 πt 2 ) HICP kerne π og t t angiver henholdsvis HICP- og kerneinflation målt ved årsstigningstakter på tidspunkt t. εt er et fejlled, og α og β er koefficienter. En β -værdi på 0 vil indikere, at forbrugerprisinflationen slet ikke søger mod det oprindelige niveau for kerneinflationen, mens en β -værdi på vil betyde, at forbrugerprisinflationen fuldt ud justerer sig mod den ét år laggede kerneinflation. 2 Vi får et estimat på β på,2, hvilket ifølge en statistisk test ikke er signifikant forskelligt fra. Der er således tegn på, at forbrugerprisinflationen efter et år vender tilbage til den oprindelige kerneinflation. Dermed fører en stigning i priserne på energi og fødevarer ikke til et betydeligt langvarigt løft i inflationen. Vi betragter også en specifikation, hvor ændringen i kerneinflationen regresseres på den laggede difference mellem kerneinflationen og forbrugerprisinflationen: t π π + ε kerne t kerne HICP kerne t 2 = α + β( π t 2 π t 2 ) t Her er en positiv værdi af β tegn på, at kerneinflationen påvirkes af en forudgående stigning i forbrugerprisinflationen. Det kan tolkes som en indikation af, at anden runde-effekter af højere råvarepriser fører til en stigning i inflationsforventningerne og dermed ultimativt til en styrkelse af den underliggende inflationstrend. Desuden er kerneinflationen ikke renset for det indirekte energiindhold. Da gennemslaget fra råvarepriserne til forbrugerpriserne typisk sker med en vis forsinkelse, kan det bevirke, at kerneinflationen efter 2 måneder ligger over sit oprindelige niveau. Estimation på danske månedsdata for perioden januar 2000 til januar 20 giver et punktestimat på β på 0,46. Dette estimat er signifikant forskelligt fra både 0 og. En stigning i energi- og fødevarepriserne vil således føre til en vis stigning i priserne på de øvrige forbrugsvarer. Perioden omkring 2008 skiller sig ud ved, at energipriserne først steg meget kraftigt for derefter at falde hurtigt tilbage. Samtidig var perioden præget af et kraftigt konjunkturomslag, hvilket kan have bidraget til, at inflationsudviklingen ikke førte til højere lønkrav. Som et robusthedstjek har vi derfor gentaget analysen, hvor vi ekskluderer perioden efter december Dette har imidlertid ikke væsentlig betydning for estimationsresultaterne. 2 Modellerne følger Cecchetti og Moessner (2008) og estimeres ved hjælp af autoregressive least squares. Det sidste er betinget af, at α = 0, hvilket ikke kan afvises ved et statistisk test.

9 85 vis forsinkelse må forventes at blive overvæltet i forbrugerpriserne. Endvidere kan det afspejle, at stigende energi- og fødevarepriser giver sig udslag i højere lønstigninger. På baggrund af denne analyse kan det ikke afgøres, hvilken af disse forklaringer der er vigtigst. KONKLUSION Samlet indikerer artiklens resultater, at en stigning i inflationen, der skyldes højere priser på energi og fødevarer, oftest vil være af kortere varighed, og at der dermed ikke er tegn på væsentlige anden-rundeeffekter. I den nuværende situation er forbrugerprisinflationen 3, pct. år til år, mens kerneinflationen er,7 pct. år til år. Den relativt høje forbrugerprisinflation kan således henføres til stigninger i energi- og fødevarepriserne og må derfor på baggrund af artiklens resultater forventes at aftage inden for en kortere horisont. Desuden er der aktuelt ledig produktionskapacitet i dansk økonomi, jf. boks 3, side 3. Det svækker det indenlandske pris- og lønpres. Det mest sandsynlige udfald er derfor, at inflationen aftager inden for det kommende år, jf. prognosen for dansk økonomi 20-3, side 40. Det bør dog bemærkes, at husholdningernes forventninger til prisudviklingen i det kommende år har nået samme høje niveau som i 2008, hvor råvareprisstigninger medførte, at forbrugerprisernes årsstigningstakt nåede op på 4,8 pct. Det er problematisk, hvis de højere inflationsforventninger giver sig udslag i højere lønkrav. Imidlertid er lønstigningstakten i øjeblikket lav, og det aktuelle kapacitetspres giver ikke anledning til at tro, at den vil stige til et niveau, der er uforeneligt med en stabil prisudvikling. På den baggrund vurderes, at der kun er en begrænset risiko for, at stigningerne i energi- og fødevarepriserne vil medføre et vedvarende løft i inflationen. Denne vurdering ligger på linje med ECB's vurdering af situationen i euroområdet. Centralbankerne overvåger dog fortsat tæt, om der er indikationer på anden-runde-effekter af råvareprisstigningerne, og ECB har tilkendegivet sin vilje til konsekvent at imødegå sådanne tendenser med renteforhøjelser. Se ECB (20).

10 86 LITTERATUR Cecchetti, Stephen G. og Richhild Moessner (2008), Commodity prices and inflation dynamics, BIS Quarterly Review, december. Danmarks Statistik (20), Danish input-output tables and analysis ECB (20), Interview with Jean-Claude Trichet, President of the ECB, conducted on 20 April 20 by Mr Jorma Pöysä (Kauppalehti) and Mr Juhana Rossi (Helsingin Sanomat), 26. april. Finansministeriet (2009), Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, Schultz Grafisk A/S. Hansen, Bo William og Dan Knudsen (2005), Indenlandsk markedsbestemt inflation, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal Spange, Morten (2009), Prisstabilitet og beskæftigelse, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER

FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER Anne Ulstrup Mortensen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forbrugerpriserne er faldet over det seneste år. Det skyldes ikke mindst, at prisen

Læs mere

Prisdannelsen i Danmark

Prisdannelsen i Danmark 45 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet sig

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

VALUTAKURS- GENNEMSLAG PÅ DANSKE IMPORT- OG FORBRUGERPRISER

VALUTAKURS- GENNEMSLAG PÅ DANSKE IMPORT- OG FORBRUGERPRISER VALUTAKURS- GENNEMSLAG PÅ DANSKE IMPORT- OG FORBRUGERPRISER Af Mark Strøm Kristoffersen og Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Prisudviklingen spiller en central rolle i Nationalbankens

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16

KonjunkturNYT - uge 16 KonjunkturNYT - uge 6 6. april. april Danmark Fortsat stigning i forbrugertilliden i april Stigning i dankortomsætningen i marts Inflationen i Danmark på niveau med euroområdet i marts Stigning i prisen

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Prisstabilitet og beskæftigelse

Prisstabilitet og beskæftigelse 53 Prisstabilitet og beskæftigelse Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Lav inflation er i dag den primære målsætning for pengepolitikken i de fleste lande. Derimod tillægges faktorer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 20

KonjunkturNYT - uge 20 KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7. april. april Danmark Fortsat høj forbrugertillid i april Lille stigning i detailsalget i. kvartal Dansk inflation ligger fortsat over euroområdets Internationalt Euroområdet: Erhvervstilliden

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 25

KonjunkturNYT - uge 25 KonjunkturNYT - uge. juni. juni Danmark Fortsat stigning i forbrugertilliden i juni Fortsat stigende tendens i detailomsætningsindekset i maj Råstofindvinding trak producentpriserne op i maj Lille fald

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 1 Der er igen stor mangel på arbejdskraft i byggeriet Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, er nu næsten på højde med midten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge. marts 1. marts Danmark Stigning i udenrigshandlen med varer i uar Fald i overskuddet på betalingsbalancen i uar Stigning i ledigheden for 3F ere i februar Svagt fald i beskæftigelsen

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Dansk økonomi

Dansk økonomi 29 Dansk økonomi 2008-10 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i årene 2008-10. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonomiske model

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? 26. september 2016 2016:13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 24

KonjunkturNYT - uge 24 KonjunkturNYT - uge. juni. juni Danmark Nationalbankens prognose i kvartalsoversigten for. kvartal Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i il Stigning i eksporten i il Fald i beskæftigelsen i. kvartal

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 3

KonjunkturNYT - uge 3 KonjunkturNYT - uge. januar 8. januar Danmark Lille stigning i firmaernes samlede salg i september-november Olieprisen trækker fortsat priserne på engros- og råvarer ned Fald i F-ledigheden i december

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere