Indenlandsk markedsbestemt inflation
|
|
- Sofia Andresen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 25 Indenlandsk markedsbestemt inflation Bo William Hansen og Dan Knudsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Inflationen målt ved den årlige ændring i forbrugerpriserne er et af de vigtigste makroøkonomiske nøgletal, og et af dem der påkalder sig mest opmærksomhed. Udviklingen i det samlede forbrugerprisindeks kan imidlertid ikke stå alene som udtryk for den inflationære proces. Sommetider er det nyttigt at supplere med en smallere definition af inflationen. Det samlede forbrugerprisindeks sammenvejer bevægelserne i mange forskellige varer og tjenester, vægtet efter deres andel af forbrugernes udgifter. For en betydelig andel af disse komponenter afhænger prisudviklingen af internationale markedsforhold, af særlige forhold som høst og vejr, eller af offentlig regulering, hvis priserne er administreret og derfor ikke afspejler prispresset på det indenlandske marked. Afgiftsændringer og prisbevægelser på importerede varer afspejler heller ikke inflationsprocessen forstået som prispresset fra danske virksomheders lønomkostninger og avancer. Nationalbanken har siden 1984 jævnligt offentliggjort en opgørelse af indenlandsk markedsbestemt inflation (IMI), første gang i Kvartalsoversigten, Maj I nærværende artikel beskrives og opdateres beregningsgrundlaget for IMI. 1 IMI afspejler udviklingen i de markedsbestemte danske priser på varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, og kan opfattes som et udtryk for den underliggende inflation i Danmark. Tidligere blev IMI betegnet "andre faktorer" eller "restfaktor", fordi størrelsen fremkommer som et residual efter en række korrektioner af den oprindelige prisudvikling. Eurostat offentliggør for alle EU-lande en såkaldt kerneinflation, der ikke angiver udviklingen i hele forbrugerprisindekset, men i nogle underaggregater heraf. Kerneinflationen beregnes via en såkaldt stripning af forbrugerprisindekset, og Eurostat opgør mere end et udtryk. Et af udtrykkene beskriver udviklingen i forbrugerpriserne ekskl. energi og fødevarer. Energipriserne følger typisk udviklingen i oliepriserne på ver- 1 IMI er tidligere beskrevet af Lauritzen (1987) og Christensen (1994).
2 26 densmarkedet, mens fødevarepriser er følsomme over for vejrforhold og sæson, ligesom prisen på en række fødevarer er påvirket af diverse tilskuds- og reguleringsordninger. På kort sigt kan priserne på disse to komponenter variere betydeligt og sløre billedet af landets underliggende prisudvikling. Mens det er simpelt at pille energi- og fødevarer ud af forbrugerpriserne og beregne kerneinflationen, er det mere beregningskrævende at opstille IMI udtrykket. For at nå frem til IMI korrigeres yderligere for administrerede priser, afgifter, indirekte energiindhold og importindhold. BEREGNING AF PRIS-INDEKSET BAG IMI Opstillingen af det til IMI hørende prisindeks (IMI-indeks) er præsenteret i tabel 1. Udgangspunktet er det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP (Harmonised Index of Consumer Prices). Ved at formulere overgangen fra det mere velkendte HICP til IMI-indekset bliver det fx enklere at relatere IMI til kerneinflationen. Der er tre beregningstrin i overgangen. 1) HICP renses for "eksogene" underindeks. 2) Der renses for indirekte skatter. 3) Der renses for indholdet af energi og import, baseret på input-output beregninger. Fjernelse af underindeks fra HICP Fra HICP trækkes nogle "eksogent" bestemte priser, der ikke afspejler udviklingen på det indenlandske marked. Det drejer sig om energi, fødevarer (inkl. drikkevarer og tobak) og nogle tjenester med administrerede priser. Rensningen eller stripningen af HICP sker ved at fjerne de pågældende underindeks med anvendelse af de vægte, hvormed de indgår i HICP. Det er en almindelig benyttet beregningsmetode, som også Eurostat anvender, når de fx laver HICP ekskl. energi og fødevarer til beregning af kerneinflationen. FRA HICP TIL IMI-INDEKS Tabel 1 Harmoniseret forbrugerprisindeks (samlet inflation) Energi og fødevarer HICP ekskl. energi og fødevarer (kerneinflation) Produkter med administrerede priser HICP ekskl. energi, fødevarer og administrerede priser Indirekte skatter Nettoprisindekset ekskl. energi, fødevarer og administrerede priser Input-output beregnet effekt af energipris Input-output beregnet effekt af importpris ekskl. energi IMI-indeks (indenlandsk markedsbestemt inflation)
3 27 FRA SAMLET HICP TIL MARKEDSBESTEMT HICP Tabel 2 Pct. Vægte HICP i alt 100,0 Energi: 10, Brændsel, el, gas og varme 6, Brændstof 3,7 Fødevarer: 20,7-01. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 15,2-02. Alkoholiske drikkevarer og tobak 5,5 Administrerede priser: 11, Husleje 7, Personbefordring med jernbane 0, Personbefordring ad landevej 0, Kombineret persontransport 0,2-10. Uddannelse 0, Daginstitutioner og social forsorg 1,9 HICP ekskl. energi, fødevarer og administrerede priser 56,9 Anm.: Vægtene afspejler vægtgrundlaget pr. januar Navnene på de viste underindeks refererer til COICOP klassifikationen. Kombineret persontransport angiver transporttjenester hvor billetten tillader skift mellem transportmidler, fx fra tog til bus. Kilde: Danmarks Statistik. Afgrænsningen af energi og fødevarer inkl. drikkevarer og tobak følger Eurostats standardopstilling af kerneinflationen. Der er ikke tilsvarende holdepunkter for hvilke produkter, der har administrerede priser. Dels kan offentlige myndigheder vælge at afkoble en pris på fx en transportydelse fra omkostninger og markedsforhold i større eller mindre omfang, og dels kan der inden for en kategori, fx lejeboligmarkedet, være både administrerede og ikke-administrerede priser. En afgrænsning af administrerede priser ligger heller ikke fast over tid. Fx er der i dag fri prisdannelse på telemarkedet, hvor der tidligere var en betydelig prisregulering. Det er valgt at udskille tjenesteposterne husleje, kollektiv transport, uddannelse og daginstitutioner som produkter med administrerede priser. 1 For en række tjenester inden for forbrugsgrupperne sundhed, fritid og kultur og andre varer og tjenester (fx jagttegn og pasgebyr) er priserne i mere eller mindre grad offentligt regulerede. 2 Her er der kun fjernet prisindeks, hvor administrerede priser skønnes at udgøre en signifikant andel. De underindeks, der fjernes fra HICP, er vist i tabel 2. Danmarks Statistik opdaterer løbende vægtgrundlaget for HICP. I januar 2001 indførtes en ny opdeling af forbrugerprisindekset med start i 2000, hvilket be- 1 2 HICP indekset for husleje indeholder alene lejeboliger. Huslejeposten for ejerboliger volder problemer i internationale sammenligninger. Det skyldes, at der er tale om en imputeret værdi, der opgøres ved forskellige metoder i de nationale forbrugerprisindeks. Danmarks Statistik anvender fx beregnet lejeværdi til vægt og bruger indekset for lejeboliger som pris, mens andre medregner renter af prioritetsgæld eller helt udelader boligejernes udgifter. Der henvises til de tolv hovedgrupper i den internationale klassifikation for gruppering af det private forbrug, COICOP (classification of individual consumption according to purchase), jf. tabel 3.
4 28 RENSNING AF ENERGI, FØDEVARER OG ADMINISTREREDE PRISER Figur 1 Pct. år-år 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, HICP Ekskl. energi og fødevarer Ekskl. energi, fødevarer og administrerede priser stemmer startpunktet for det opdaterede IMI-indeks. De tilhørende vægte er senest opdateret i januar 2003 baseret på forbruget i 1999 opregnet til januar 2003 priser. Grupperne energi, fødevarer og administrerede priser udgør i det seneste vægtgrundlag omkring 43 pct. af forbrugernes udgifter. Figur 1 viser stigningen i HICP og i to strippede HICP-indeks. Stigningen i HICP ekskl. energi og fødevarer er Eurostats kerneinflation. Kerneinflationen har gennemgående mindre udsving end den samlede HICP-stigning. Kerneinflationen ekskl. administrerede priser er mindre end kerneinflationen i den viste periode på grund af forholdsvis store stigningstakter i administrerede priser, herunder husleje, og er samtidig mere volatil end kerneinflationen. Fjernelse af indirekte skatter Niveauet for indirekte skatter (moms og andre afgifter) er ligesom administrerede priser ikke markedsbestemt, og en stigning i fx momsen kan ikke i sig selv karakteriseres som inflationær. Tværtimod kan en afgiftsstigning dæmpe efterspørgsels- og prispres i økonomien. Kun hvis afgiftsstigningen smitter af via reallønskrav, som virksomhederne imødekommer og sender videre til forbrugerne, kan der tales om indirekte inflationsbidrag (anden-runde effekter). Rensningen af forbrugerpriserne for bidraget fra indirekte skatter sker ved at skifte fra HICP renset for energi, fødevarer og administrerede
5 29 RENSNING AF INDIREKTE SKATTER Figur 2 Pct. år-år 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, HICP ekskl. energi, fødevarer og administrerede priser Nettoprisindeks ekskl. energi, fødevarer og administrerede priser priser til det tilsvarende segment i nettoprisindekset, hvor priserne er opgjort ekskl. afgifter og subsidier. Begge indeks anvender samme COICOP opdeling, så indholdet af varer og tjenester i det rensede nettoprisindeks svarer til indholdet i det rensede HICP. Eftersom satserne for de indirekte skatter har været nogenlunde uændret i de senere år, ændres prisudviklingen ikke signifikant ved at korrigere herfor, jf. figur 2. Varer og tjenester med indenlandsk bestemt pris (IMI-produkter) udgør 57 pct. af HICPs vægtgrundlag, jf. tabel 2, og 51 pct. af nettoprisindekset, jf. tabel 3. Forskellen afspejler, at de samme varer og tjenester VÆGTE I SAMLET OG RENSET NETTOPRISINDEKS Tabel 3 Pct. Nettoprisindeks Renset nettoprisindeks I alt 100,0 51,0 01. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 12, Alkoholiske drikkevarer og tobak 2, Beklædning og tøj 5,2 5,2 04. Bolig 31,6 3,6 05. Boligudstyr og husholdningstjenester 6,2 6,2 06. Sundhed 4,2 4,2 07. Transport 9,4 6,7 08. Kommunikation 2,1 2,1 09. Fritid og kultur 10,3 10,3 10. Uddannelse 1, Restauranter og hoteller 5,7 5,7 12. Andre varer og tjenester 9,1 7,0 Anm.: Vægtene afspejler vægtgrundlaget pr. januar 2003.
6 30 fylder forskelligt i de to indeks, og er ikke et udtryk for afgiftsindholdet i forbrugerpriserne. Fx vil de højt beskattede biler fylde mindre i nettoprisindekset, og det er væsentligt, at boligposten, som strippes ud, fylder mere i nettoprisindekset, hvor boligvægten inddrager ejerboliger. Forbrugsgruppen fritid og kultur er med en vægt på 20 pct. (10,3/51,0) størst i det rensede nettoprisindeks, og det bemærkes, at varer og tjenester har omtrent samme vægt i det rensede nettoprisindeks. Fjernelse af energi- og importindhold Tilbage i beregningen af IMI er at rense for energiprisernes gennemslag via det indirekte energiindhold, dvs. for ændrede omkostninger for fx butikker og transportmidler, når energipriserne ændres, samt for importprisernes gennemslag på importerede varer. Nettoprisindekset har ikke særlige underindeks og vægte for fx importpriser, så importpriserne kan ikke strippes ud af indekset, ligesom det fx blev gjort med fødevarepriserne. For at fjerne prispåvirkningen fra energi- og importindhold i det rensede nettoprisindeks må vi gøre nogle antagelser og opstille de nødvendige vægte samt vælge de prisindeks, der skal bruges til at beregne prisbidraget fra energi- og importindhold. Vægtene er baseret på input-output beregninger, hvor udgangspunktet er Danmarks Statistiks input-output tabel for På det mest detaljerede niveau er privatforbruget opdelt i 73 komponenter. Herudfra kan de forbrugskomponenter (IMI-produkter), som er repræsenteret i det rensede nettoprisindeks, identificeres. De egentlige energiprodukter er ikke med i det rensede nettoprisindeks, og de input-output beregnede koefficienter for energi i tabel 4 repræsenterer alene det indirekte energiindhold, der som input i den danske produktion indgår i IMI-produkter. 2 Som prisindeks på dette energiindhold anvendes nettoprisindeksets underindeks for el, gas, flydende brændsel (fyringsolie og petroleum), fjernvarme og brændstof. Dermed strippes disse underindeks ud af nettopriserne med en større vægt, end de indgår med i nettoprisindekset. Importindholdet ekskl. importeret energi, der er med i det imputerede energiindhold, kan deles i to. Dels det såkaldte direkte importindhold, der repræsenterer forarbejdede importvarer, fx biler, som via en forhandler indgår i privatforbruget. Dels det indirekte importindhold, der forarbejdes i den danske produktionssektor, før det bliver til forbrugsva- 1 2 Anvendelse af input-output beregninger med henblik på at foretage en opsplitning af de samlede prisstigninger på uden- og indenlandske årsager har en længere tradition i Danmark, jf. Betænkning nr. 724 (1974). For en introduktion til input-output tabeller og analyser, jf. Sørensen (2003) samt Thage og Thomsen (2004). Det indirekte energiindhold på forbrugskomponenten er beregnet for fem erhverv. Det drejer sig om erhvervene Udvinding af råolier og naturgas mv. (input-output kodenummer ), Mineralolieindustri (230000), Elforsyning (401000), Gasforsyning (402000) og Varmeforsyning (403000).
7 31 INPUT-OUTPUT VÆGTE OG TILHØRENDE PRISINDEKS Tabel 4 Pct. Vægte Nettoprisindeks ekskl. energi, fødevarer og administrerede priser 51,0 Indirekte energiindhold: 1, Elektricitet 0, Gas 0, Flydende brændsel 0, Fjernvarme 0, Brændstof 0,3 Direkte og indirekte importindhold ekskl. energi: 15,2 - Råvarer til øvrige erhverv (indirekte importindhold) 9,9 - Andre forbrugsvarer (direkte importindhold) 5,3 IMI-indeks 34,8 Anm.: Vægtene afspejler vægtgrundlaget pr. januar rer eller tjenester. Til at repræsentere priserne på importindhold (ekskl. energi) anvendes to importprisindeks fra prisstatistikken for indenlandsk vareforsyning, den tidligere engrosprisstatistik. Den direkte importvægt anvendes på importprisindekset for andre forbrugsvarer. Dette indeks er bl.a. ekskl. fødevarer og nydelsesmidler. Den indirekte importvægt benyttes på importprisindekset for råvarer til øvrige erhverv. Indeksene afspejler prisudviklingen i første omsætningsled, dvs. importørernes salgspriser ekskl. moms og afgifter. Typisk går der et stykke tid, før en ændring i importpriser kanaliseres videre til detailleddet. På den baggrund er prisudviklingen i importprisindeksene lagget i beregningen. Prisstatistikken for indenlandsk vareforsyning og forbrugerprisstatistikken er ikke indrettet, så det er muligt at følge samme repræsentative vare fra importled til butik, og importprisindekset for råvarer indeholder en række varer, der ikke anvendes til produktion af forbrugsvarer. Der ligger også et principielt problem i, at de anvendte importpriser er inkl. importørens salgsavance, mens importvægtene repræsenterer værdien af importørens indkøb i udlandet. Generelt må man acceptere en usikkerhed ved imputerede beregninger, og usikkerheden ender i den residualt beregnede IMI, men resultatet kan være nyttigt endda, selv om det i enkelte måneder inkluderer udsving, som er vanskeligt fortolkelige. Rensningen af importindholdet reducerer vægtgrundlaget, så IMIindekset kun repræsenterer lidt over 1/3 af forbrugernes udgifter, hvoraf størstedelen udgøres af tjenester, da vareimporten er renset ud. For fx bilernes vedkommende er der principielt set kun forhandleravance tilbage. Fraregningen af det indirekte energi- og importindhold skaber en negativ kortsigtet samvariation mellem IMI på den ene side og energi
8 32 RENSNING AF INDIREKTE ENERGI- OG IMPORTINDHOLD Figur 3 Pct. år-år 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2, Nettoprisindekset ekskl. energi, fødevarer og administrerede priser IMI og importprisstigninger på den anden. Figur 3 viser forskellen mellem det rensede nettoprisindeks og IMI-indekset. Ud over at IMI svinger inden for et større bånd end stigningstakten i det rensede nettoprisindeks, er IMI størst af de to i det meste af perioden. Det afspejler det forholdsvis store indhold af tjenester i IMI-indekset, samt at importvarernes prisstigning har været relativ beskeden bortset fra energi og andre råvarer. FORTOLKNING AF IMI Fraregningen af indholdet af importpriser betyder, at IMI-indekset er et prisindeks for indenlandsk markedsbestemt værditilvækst. Dermed fanger IMI de prisstigninger, der kan henføres til virksomhedernes lønninger og avancer. Nærmere bestemt vedrører IMI værditilvæksten i fremstillingen af private forbrugsgoder bortset fra energiprodukter, fødevarer, boligydelser, transportydelser (tog, bus), uddannelse (private børneskoler, efterskoler, aftenskoler), og daginstitutioner. Den residualt bestemte IMI-sektor er dermed relativt bredt afgrænset. Produktionen af IMI-produkter kan ikke uden videre identificeres i nationalregnskabet. IMI-indekset er baseret på prisindeks, der afspejler udviklingen på leverancer til forbrug, mens nationalregnskabets BVTdeflatorer pr. konstruktion ikke blot afspejler forbrugsleverancer, men også prisen på leverancer til investering og eksport. Som en grov ap-
9 33 IMI OG BVT-DEFLATOR Figur 4 Pct. år-år IMI BVT-deflator for byerhverv ekskl. søfragt Anm.: Årlige gennemsnit. Serien for IMI er sammensat af det hidtidige og det opdaterede IMI-indeks. Kilde: Mona-databank og egne beregninger. proksimation minder IMI-indekset om BVT-deflatoren for byerhverv korrigeret for tjenester i udenrigshandelen, der omfatter den volatile søfragtsektor. Denne deflator ingår i Nationalbankens kvartalsvise økonomiske model Mona. 1 Figur 4 viser år-til-år stigningen i deflatoren og IMI. For at reducere den kortsigtede volatilitet i specielt BVT-deflatorens stigning vises årlige gennemsnit. I betragtning af den forskellige konstruktionsmåde og det forskellige indhold, er der en pæn samvariation i udviklingen i de to serier. Et prisindeks for værditilvækst har et anderledes reaktionsmønster end priser på færdige forbrugsvarer og -tjenester. Der er fx større udsving i IMI end i kerneinflationen, jf. figur 5. IMI-indekset øges af prisopgang i butikkerne, men reduceres af prisopgang på importeret input, så nogle gange er en svag udvikling i IMI tegn på, at der er forbrugerprisstigninger på vej fra udlandet. Ved hurtige ændringer i IMI er det som regel avancer, der er ændret, snarere end det er virksomhedernes lønomkostning. Sådanne avanceændringer kan let redresseres i de følgende måneder. Vi skal ikke her gå ind i en beskrivelse af IMI-indeksets samspil med andre pris- og lønindeks og med konjunkturbevægelser. Det er stof til en selvstændig artikel. 1 For en gennemgang af Mona-modellen henvises til Danmarks Nationalbank (2003).
10 34 FORBRUGERPRISER OG INDENLANDSKE PRISER Figur 5 Pct. år-år 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2, HICP Kerneinflationen IMI SAMMENLIGNING MED HIDTIDIGT IMI-INDEKS Opdateringen af IMI-indekset ændrer ikke dets udvikling signifikant, jf. figur 6. Vægtgrundlaget på de forskellige komponenter er da også kun ændret marginalt, jf. tabel 5. OPDATERING AF IMI Figur 6 Pct. år-år 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2, Hidtidigt IMI Opdateret IMI Kilde: Egne beregninger.
11 35 OPDATERING AF VÆGTGRUNDLAGET FOR IMI Tabel 5 Pct. Hidtidigt IMI Opdateret IMI Nettoprisindeks Energi 5,2 5,3 Fødevarer 13,4 15,2 Administrerede priser 29,2 28,6 Indirekte energiindhold 1,2 1,0 Indirekte importindhold ekskl. energi 7,1 9,9 Direkte importindhold ekskl. energi 4,7 5,3 IMI-indeks 39,2 34,8 Anm.: Vægtene afspejler vægtgrundlaget pr. januar IMI-produkternes samlede andel af forbrugernes udgifter er faldet fra 39,2 pct. til 34,8 pct. Det skyldes dels en lidt anderledes sammensætning af underindeks for energi, fødevarer og administrerede priser, dels opdateringen af input-output vægte. I den opdaterede IMI-beregning fjernes også fast brændsel, som er en lille post. Dermed er alle energiposter strippet ud. Tilsvarende fjernes alle føde- og drikkevarer, herunder øl og sodavand, som var med i det hidtidige IMI. Man kan argumentere for, at øl og sodavand og formentlig også nogle andre meget forarbejdede føde- og drikkevarer burde indgå i beregningsgrundlaget for IMI. Det er dog som sagt valgt at fjerne alle føde- og drikkevarer, ligesom det gøres i et af Eurostats udtryk for kerneinflationen, så denne mellemstation i beregningerne er sammenlignelig med international standard. Tidligere blev alle transporttjenester fjernet fra IMI, men i dag anses priserne på flybilletter, færgebilletter og varetransport ikke længere for administrerede og indgår i IMI. 1 De hidtidige input-output vægte var fra 1980 opregnet til aktuelt prisniveau, mens de nye vægte er fra De nye vægte opregnes også med prisudviklingen, så varer, der stiger forholdsvis meget i pris, får større vægt. IMI-produkternes indirekte energiindhold er lavere med de nye vægte, mens både det direkte og indirekte importindhold er højere. Den lavere energivægt har gjort IMI-indekset lidt mindre følsomt over for de volatile energipriser. SAMMENFATNING Det opstillede IMI-indeks kan ses som et prisindeks for indenlandsk markedsbestemt værditilvækst og modsvarer dermed udviklingen i lønnin- 1 Den præcise forskel i valg af underindeks kan illustreres ud fra tabel 2. Under energi og fødevarer blev underindeksene " Fast brændsel", " Sodavand, mineralvand og juice" og " Øl" ikke fjernet tidligere. Under administrerede priser indgik indekset "07.3 Transporttjenester" tidligere, mens opdateringen kun stripper en delmængde af transporttjenesterne ud.
12 36 ger og avance. Man kan ikke direkte aflæse, om IMI-indekset drives af løn eller avanceændring, men pludselige udsving vil normalt afspejle en avanceændring, som kan blive redresseret på et senere tidspunkt. Ved opstilling af udtryk for den underliggende inflation eller kerneinflationen sigter man ofte mod at få en prisstigning, som er mindre volatil og dermed mere sigende end den samlede prisstigning. Eurostats udtryk for kerneinflationen svinger da også typisk mindre end det samlede HICP-indeks. Hensigten med IMI er ikke at få et udtryk for prisstigningen med forholdsvis små udsving, men at få en prisstigning, der repræsenterer den indenlandske markedsmæssige udvikling, og IMI svinger ofte mere end stigningstakten i både samlet HICP og nettoprisindeks. Indekset er vanskeligt at forstå uden kendskab til nationalregnskabsbegreber og forståelse for usikkerhed, men giver en anderledes indsigt i den inflationære proces end mere traditionelle udtryk for kerneinflationen. De seneste år er IMI blevet usædvanlig lav, jf. omtalen i Seneste økonomiske og monetære udvikling, hvilket teknisk set afspejler, at den stadige stigning i priserne på energi og visse andre råvarer ikke er fuldt overvæltet i priserne. Det kan afspejle, at konkurrencen er blevet skærpet.
13 37 LITTERATUR Betænkning nr. 724 (1974). Prisudviklingen , dens opdeling på uden- og indenlandske årsager, og beregning af den kumulative virkning ved dyrtidsregulering, bilag 3 til underudvalgets rapport, Betænkning om dyrtidsregulering. Christensen, A. M. (1994). Prisstigninger og inflation, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, Februar. Danmarks Nationalbank (1984). Seneste tendenser i valuta- og pengeforholdene, Kvartalsoversigt, Maj. Danmarks Nationalbank (2003), Mona en kvartalsmodel af dansk økonomi. Lauritzen, F. (1987). Fortsat lav inflation, Samfundsøkonomen, 5/87. Sørensen, C. (2003). Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandels, 4. udgave, Systime Academic. Thage, B. og A. Thomsen (2004). Nationalregnskabet, 6. udgave, Handelshøjskolens Forlag.
Indenlandske prisers konjunkturfølsomhed
21 Indenlandske prisers konjunkturfølsomhed Bo William Hansen og Dan Knudsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken har siden 1984 løbende opgjort et prisindeks, som beskriver den indenlandske markedsbestemte
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2015
Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs merePriser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs merePriser 26. september 2017
Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018
Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært
Læs merePriser Pristallene pr. 1. juli 2014
Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs merePriser 9. oktober 2018
Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs mereHvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?
26. september 2016 2016:13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation
Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først
Læs merePriser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation
Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.
Læs mereDokumentation for internationale prissammenligninger
1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Læs mereHvor længe vil reallønnen lide?
08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne
Læs merePriser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Læs mereInternationale prissammenligninger
Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereTitel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1
Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger
Læs mereProcentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset
PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE 2011:4 18. maj 2011 April 2011 Det samlede forbrugerprisindeks steg i april 2,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den tilsvarende årlige stigning
Læs mereST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik
Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske
Læs mere4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester
25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks
Læs mereReallønsfald for stort set alle
10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer
Læs mereLønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.
10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen
Læs mereLEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT
November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten
Læs mereRåvarepriser og inflation i Danmark
77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereLøn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008
08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
Læs merePRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE. 2013:7 19. august Juli 2013
STATISTIKSERVICE PRISSTATISTIK 2013:7 19. august 2013 Juli 2013 Det samlede forbrugerprisindeks steg i juli 0,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste årlige stigning nogensinde siden
Læs mereDe usynlige skatter er steget voldsomt under VK
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereDe skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget
Læs mereForbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.
7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs merePrisdannelsen i Danmark
45 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet sig
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereKonjunkturNYT uge februar 2017
KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er
Læs mereUdviklingen i centrale økonomiske indikatorer
Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur
Læs mereKonjunkturNYT - uge 16
KonjunkturNYT - uge 6 6. april. april Danmark Fortsat stigning i forbrugertilliden i april Stigning i dankortomsætningen i marts Inflationen i Danmark på niveau med euroområdet i marts Stigning i prisen
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereNationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning
Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,
Læs mereGlobaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import
Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereFALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER
FALDENDE OLIE- OG FORBRUGERPRISER Anne Ulstrup Mortensen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forbrugerpriserne er faldet over det seneste år. Det skyldes ikke mindst, at prisen
Læs mereSammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks
27. juli 2015 TSJ Priser og Forbrug Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks Implementering af stregkoder Fra og med indeks for januar 2016 bliver priserne for
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereHvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?
1. marts 2017 2017:4 Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? Af Zdravka Bosanac og Daniel Schütt (Grønlands Statistik) Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor
Læs mereAfgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,
Læs merePrognoser for løn- og prisudviklingen
07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk
Læs merePris- og lønudvikling
Danske - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt juni 2008 Pris- og lønudvikling 2007-2009 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2007, og indeholdt en endelig opgørelse for 2006
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereS T A T I S T I K U D V A L G E T
STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal . oktober. Sammenfatning Lønstigningstakten har været nogenlunde stabil omkring pct. det seneste års tid (fraregnet
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter
Læs mereKonjunkturNYT - uge 36
KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereNationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning
Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu
Læs mereNationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning
Nationalregnskab Input-output tabel for 2013 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereFælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Læs mereAKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007
AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereSkøn over løn- og prisudviklingen
7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereEuropaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt
Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:
Læs mereKonjunkturNYT - uge 20
KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs merePris- og lønudvikling
Danske - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt Marts 2009 Pris- og lønudvikling 2008-2010 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2008, og indeholdt en endelig opgørelse for 2007
Læs mereReallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
Læs mere