STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger 7 Generelle prøvebestemmelser Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og prøver 8 Uddannelsens tilrettelæggelse 9 Modulet Problembaseret metodologi og projektskrivning 10 Modulet Globale og lokale udfordringer i turismen 11 Modulet Forbrugerstudier i turismen 12 Modulet Strategisk ledelse i turismeorganisationer 13 Modulet Kultur og kulturmøde i turismen 14 Modulet Innovation i turismen 15 Modulet Turismeoplevelser og markedskommunikation 16 Modulet Turismepolitik og destinationsudvikling 17 Modulet Forandringsledelse i turismeorganisationer 18 Modulet Projektorienteret forløb (praktikophold) i turismeorganisation (valgfrit modul) 19 Modulet Projekt i international turisme (valgfrit modul) 20 Modulet Emnestudie i international turisme (valgfrit modul) 21 Modulet Kandidatspeciale 2

3 22 Specialisering i Global Tourism Development 23 Modulet Global turisme og transnational mobilitet 24 Modulet Bæredygtig udvikling og turisme 25 Oversigt over prøver 26 Omprøve Kapitel 4 Andre bestemmelser 27 Dispensation 28 Uddybende information 29 Ikrafttrædelse 3

4 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME VED AALBORG UNIVERSITET (MED KORREKTIONER) I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Turisme. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i turisme er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i turisme hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i turisme hører under Studienævnet for Tværkulturelle Studier. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i turisme er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.- uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i turisme bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse. Formålet med uddannelsen er at give den studerende mulighed for at udvikle faglige kompetencer, der kvalificerer til at kunne fungere som forandringsagent inden for virksomheder og organisationer i Danmark og i udlandet, især med henblik på: at varetage kommunikations-, informations-, analyse- og udredningsopgaver samt strategiske opgaver på turismeområdet at analysere og evaluere turismemæssige udviklingstendenser, nationalt og internationalt at bidrage aktivt til at initiere, støtte og evaluere projekter, der kan udvikle nye turismemæssige potentialer. Samtlige kurser og prøver gennemføres på engelsk. 4

5 Stk. 3 De overordnede mål for tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende: skal have viden inden for uddannelsens centrale fagområder: forbrugerstudier, markedskommunikation, interkulturel kommunikation, organisation og strategisk ledelse, turismepolitik og erhvervsudvikling i en turismekontekst skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over uddannelsens centrale fagområder samt kunne identificere problemstillinger inden for disse, som kan behandles på et videnskabeligt grundlag. Stk. 4 De overordnede mål for tilegnelse af færdigheder er, at den studerende: skal kunne vurdere og vælge blandt teorier og metoder inden for uddannelsens fagområder og på et videnskabeligt grundlag opstille analysemodeller i relation til turismerelaterede problematikker selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig teori og metode skal kunne analysere videnskabelige problemstillinger og identificere og udvikle løsningsmodeller i relation til turisme skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister om turismefaglige problemer. Stk. 5 De overordnede mål for tilegnelse af kompetencer er, at den studerende: skal kunne designe, implementere og evaluere udviklingsprojekter inden for turisme og på den basis rådgive om udviklingen på turismeområdet skal kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til turismemæssige problematikker og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt skal kunne fortsætte egen kompetenceudvikling inden for uddannelsens fagområder. 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kandidatuddannelsen i turisme varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre ( semester). På 9. semester har den studerende mulighed for at specialisere sig ved hjælp af valgmoduler, hvoraf et består af et projektorienteret forløb (praktikophold) ved en turismerelevant organisation, og et andet består af turismefaglige studier ved et andet universitet i udlandet eller Danmark. På 10. semester skrives kandidatspeciale. Stk. 3 De studerende ved turismeuddannelsen på campus København har i løbet af uddannelsen mulighed for at specialisere sig i Global Tourism Development. Specialiseringen består af et modul (5 ECTS) på 7. semester i global turisme og transnational mobilitet og et modul (5 ECTS) på 8. semester i bæredygtig udvikling og turisme. For at opnå den fulde specialisering, skal den studerendes praktikophold hhv. studieophold desuden have relevans for Global Tourism 5

6 Development, ligesom specialeafhandlingen skal udarbejdes inden for fagområdet Global Tourism Development. Studienævnet beslutter ud fra antallet af ansøgninger til specialiseringen, om der er grundlag for at udbyde den. Stk. 4 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i turisme. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Tourism. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger Følgende bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i turisme, hvis optagelsen sker i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen: Sprog og internationale studier, engelsk og Sprog og internationale studier, spansk. Andre beslægtede uddannelser kan give adgang til optagelse, og dette vil blive vurderet ud fra de gældende adgangskrav, som kan ses på For yderligere oplysninger, se Stk. 2 Det er endvidere en forudsætning, at både dansk- og engelsktalende studerende opfylder universitetets generelle minimumkrav til engelskkundskaber, for så vidt angår optagelse til engelsksprogede uddannelser. 7 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på engelsk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver. Stk. 4 Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Ved prøver i projekter gælder normalt følgende prøveform: En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (BEK nr af 16. december 2013), 4, stk. 2. 6

7 Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. Hvis den studerende ønsker dette, skal det meddeles ved eksaminationens påbegyndelse. Stk. 5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres på forsiden. Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af skriftlige opgaver, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk.8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point. Stk. 9 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk.10 For at uddannelsen kan anses som bestået, skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTSpointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk 11 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler. Stk. 12 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet. 7

8 KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 8 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og er tilrettelagt som en kombination af kurser, hjemmeopgaver samt problemorienterede og projektorganiserede emnestudier. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. På 7. semester er der 5 moduler og på 8. semester fire moduler. På 9. semester skal den studerende vælge mellem et projektorienteret forløb (praktikophold) (30 ECTS) og et studieophold i udlandet eller i Danmark (30 ECTS); på 10. semester er der et modul: kandidatspeciale (30 ECTS-point). Obligatoriske moduler, i alt 90 ECTS-point Problembaseret metodologi og projektskrivning 7. sem. 5 ECTS-point Globale og lokale udfordringer i turismen 7. sem. 10 ETCS-point Forbrugerstudier i turismen 7. sem. 5 ECTS-point Strategisk ledelse af turismeorganisationer 7. sem. 5 ECTS-point Kultur og kulturmøde i turismen 7. sem. 5 ECTS-point Innovation i turismen 8. sem. 15 ECTS-point Turismeoplevelser og markedskommunikation 8. sem. 5 ECTS-point Turismepolitik og destinationsudvikling 8. sem 5 ECTS-point Forandringsledelse i turismeorganisationer 8. sem. 5 ECTS-point Kandidatspeciale 10.sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler, i alt 30 ECTS-point Projektorienteret forløb (praktikophold i turismeorganisation) Projekt i International turisme* Emnestudie i International turisme** 9. sem. 2 x 15 ECTS-point 9. sem. 20 ECTS-point 9. sem. 10 ECTS-point * Modulet kan erstattes af et studieophold i udlandet eller i Danmark med studieaktiviteter på kandidatniveau svarende til 20 ECTS-point ved en højere læreanstalt. Modulet kan kun vælges, hvis den studerende vælger et studieophold frem for det projektorienterede forløb og under studieopholdet ikke gennemfører studieaktiviteter svarende til 20 ECTS-point ved en anden højere læreanstalt. ** Modulet kan erstattes af et studieophold i udlandet eller i Danmark med studieaktiviteter på kandidatniveau svarende til 10 ECTS-point ved en højere læreanstalt. Modulet kan kun vælges, hvis den studerende vælger et studieophold frem for det projektorienterede forløb og under studieopholdet ikke gennemfører studieaktiviteter svarende til 10 ECTS-point ved en anden højere læreanstalt. Stk. 2 Uddannelsen gennemføres på engelsk. Stk. 3 8

9 Gennem aktiv deltagelse i kurser og undervisning, projektarbejde og øvrige studieaktiviteter opnås de i 4 formulerede mål. Stk. 4 Uddannelsens 7. semester har fokus på globale og lokale udfordringer i turismen, som er temaet for semestrets problemorienterede projektmodul. Til at understøtte de studerendes arbejde med dette tema er der kursusmoduler inden for: forbrugerstudier i turismen, kultur og kulturmøde i turisme og strategisk ledelse af turismeorganisationer. Derudover udbydes kursusforløb inden for videnskabsteori og metode samt problemorienteret projektarbejde. Stk. 5 Uddannelsens 8. semester har fokus på innovation i turisme, som er temaet for semestrets problemorienterede projektmodul. Til at understøtte de studerendes arbejde med dette tema er der kursusmoduler inden for turismeoplevelser og markedskommunikation, turismepolitik og destinationsudvikling og forandringsledelse i turismeorganisationer. Derudover udbydes kursusforløb inden for metode, og der afvikles et fælles tværfagligt innovationsforløb med udgangspunkt i en udvalgt turismedestination. Stk. 6 Uddannelsens 9. semester forløber enten som et projektorienteret forløb (praktikophold) ved en dansk eller udenlandsk turismeorganisation eller udgøres af et studieophold ved et dansk eller udenlandsk universitet med turismeuddannelse på kandidatniveau. Såfremt 9. semester udgøres af et studieophold, skal den studerende normalt gennemføre 3-4 moduler (i alt 30 ECTS-point) ved det pågældende universitet. Såvel projektorienteret forløb (praktikophold), herunder arbejdsopgaver, som studieophold, herunder valgte moduler, godkendes på forhånd af studienævnet. Hvis den studerende ikke gennemfører studieaktiviteter svarende til 30 ECTSpoint i løbet af et valgt studieophold, kan den studerende i stedet gennemføre modulet Projekt i International turisme, jf. 19, og/eller modulet Emnestudie i International turisme, jf. 20, samt den/de tilhørende prøve(r). Stk. 7 Uddannelsens 10. semester forløber sådan, at den studerende under vejledning udarbejder et kandidatspeciale inden for et eller flere af uddannelsens fagområder. Stk. 8 Den studerende har som anført i 5, stk. 3 mulighed for at specialisere sig inden for fagområdet Global Tourism Development. Specialiseringen har til formål at kvalificere den studerende til at analysere, forstå og anvende problemstillinger knyttet til turisme, transnational mobilitet og globalisering set i et udviklingsperspektiv. Kandidaten opnår dybtgående viden om årsager til og konsekvenser af globalisering, både inden for det internationale turismeerhverv og inden for en regional udviklingskontekst. Dette indebærer en viden om de økonomiske, sociokulturelle og politiske relationer, der knyttes mellem de såkaldte udviklede lande og potentielle turismedestinationer i udviklingslandene. Kandidaten opnår disse overordnede kompetencer ved at lære at anvende teorier om globale turismestrømme, udviklingspolitik og lokale sociale forandringsprocesser. Det sker især gennem problembaseret projektarbejde og analyse af centrale problemstillinger inden for bæredygtig turismeudvikling. 9 Modulet Problembaseret metodologi og projektskrivning Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. 9

10 Modulet omfatter et kursus i metodologi og projektskrivning, hvor den studerende introduceres til metodologiske værktøjer samt i færdigheder i at designe og udføre et projekt i overensstemmelse med Aalborg Universitets problembaserede læringsmodel. forskellige aspekter af videnskabsteori med relevans for studiet af turisme forskellige metodologier og metoder, som er relevante for studiet af turisme grundlæggende tilgange til projektbaseret læring og projektarbejde. at vurdere og strategisk anvende relevante metoder, herunder kvantitative og kvalitative metoder at argumentere for, diskutere og formidle metodologiske valg at vurdere og vælge værktøjer og teknikker til problembaseret læring og projektskrivning. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: selvstændigt og på basis af kritiske metodologiske betragtninger at designe og diskutere forskningsstrategier i relation til relevante emner inden for turisme selvstændigt at designe projekter inden for turisme selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for metodologi og projektskrivning. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 1 En intern prøve i: Problembaseret metodologi og projektskrivning (Problem-Based Methodology and Project Writing). Prøven bestås ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i det pågældende modul, som defineres ved 80 % tilstedeværelse, læsning af opgivet litteratur og bidrag til modulets diskussionssessioner gennem mundtlige oplæg og aktiv diskussionsdeltagelse. Omprøve: En eventuel omprøve har form af en bunden skriftlig 2-dages hjemmeopgave på baggrund af en opgave stillet af kursusunderviser. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. 10 Modulet Globale og lokale udfordringer i turismen Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. 10

11 Modulet omfatter kurser, der relaterer sig til området. teorier baseret på international forskning om globale og lokale udfordringer i turismen inden for et eller flere af følgende områder: forbrugeradfærd, strategisk ledelse samt kulturmøde og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over disse empiriske analyser af konkrete turismemæssige udfordringer lokalt og globalt inden for områderne: forbrugerstudier, strategisk ledelse samt kulturmøde. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, i lokale turismekontekster inden for et eller flere af semesterets fagområder: forbrugerstudier, strategisk ledelse samt kulturmøde at udvælge, beskrive og anvende teorier og metoder til at analysere lokale turismemæssige problemstillinger i konteksten af globale udfordringer inden for et eller flere af semestrets fagområder at producere selvstændige og fokuserede analyser af lokale turismemæssige problemstillinger i konteksten af globale udfordringer inden for et eller flere af uddannelsens fagområder gennem kreativ anvendelse af eksisterende og/eller egne undersøgelser. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at designe projekter om lokale turismemæssige problemstillinger i konteksten af globale udfordringer at anvende relevante metoder og metodologiske betragtninger i turismerelateret projektarbejde selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for området: globale udfordringer i turismen. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 2 En intern kombineret skriftlig og mundtlig projektprøve i: Globale og lokale udfordringer i turismen (Global and Local Challenges in Tourism). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport, jf. 7, stk. 4. Projektrapporten udarbejdes efter den studerendes valg inden for et eller flere af uddannelsens centrale fagområder. Projektrapporten må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 25 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfang: 10 ECTS-point. 11

12 Projektrapporten og den mundtlige præstation skal dokumentere, at den studerende opfylder de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. Omprøve afholdes efter de gældende regler for gruppeprøve som skitseret i eksamensordningen. 11 Modulet Forbrugerstudier i turismen Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter et kursus om forbrugere og forbrug i turismen. forskellige aspekter af forbrugerteori generelt og turismespecifikt, herunder motivation, beslutningsprocesser, adfærd, værdier og identitetsdannelse gennem forbrug empiriske analyser af forbrug blandt forskellige turistkulturer lokalt og globalt. at identificere videnskabelige problemstillinger inden for turismebaseret forbrugeradfærd, herunder oplevelsesforbrug at udvælge, beskrive og anvende teorier og metoder til at analysere problemstillinger i relation til turismebaseret forbrug at producere selvstændige og fokuserede analyser af turismerelateret forbrug gennem anvendelse af eksisterende undersøgelser. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at opstille forbrugeradfærdsrelaterede problemstillinger og løsningsforslag hertil at diskutere og reflektere over forbrug og forbrugere i en turismekontekst og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at kunne fortsætte egen kompetenceudvikling inden for området forbrugere og forbrug i en turismekontekst. Modulet afsluttes på 7.semester med: Prøve 3 En intern skriftlig prøve i: Forbrugerstudier i turismen (Consumer Studies in Tourism). Prøven har form af en 2-dages hjemmeopgave, som stilles af eksaminator på baggrund af pensum for modulet. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt og må højst være på 8 sider. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i det pågældende modul, som defineres ved 80 % tilstedeværelse, læsning af opgivet litteratur og bidrag til modulets diskussionssessioner gennem mundtlige oplæg og aktiv diskussionsdeltagelse. Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS-point. 12

13 Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. 12 Modulet Strategisk ledelse af turismeorganisationer Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter et kursus i strategisk ledelse i private og offentlige turismeorganisationer. forskellige teoretiske synsvinkler inden for virksomhedsstruktur og -design i private og offentlige turismeorganisationer samt strategisk lederskab forskellige former for interaktion mellem institutionelle og individuelle aktører i lokale og globale kontekster, herunder intra- og interorganisatoriske konflikter. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, inden for strategisk ledelse af private og offentlige turismeorganisationer at udvælge, beskrive og anvende konceptuelle og metodologiske redskaber til at analysere intra- og interorganisatoriske relationer og konflikter i konteksten af private og offentlige turismeorganisationer at evaluere og positionere ledelsesmæssige handlemuligheder i specifikke turismesammenhænge. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at opstille løsningsforslag til organisationsrelaterede problemstillinger i specifikke cases at diskutere og reflektere over organisation og strategisk ledelse i en turismekontekst og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for området strategisk ledelse af turismeorganisationer. Modulet afsluttes på 7. semester med Prøve 4 En intern skriftlig prøve i: Strategisk ledelse af turismeorganisationer (Strategic Leadership of Tourism Organisations). Prøven har form af en 4-dages hjemmeopgave, som stilles af eksaminator på baggrund af pensum for modulet. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt og må højst være på 12 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. 13 Modulet Kultur og kulturmøde i turismen Modulets placering: på 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. 13

14 Modulet omfatter et kursus i kultur og kulturmøde i en turismekontekst. antropologiske og sociologiske tilgange til turisme, herunder turismens og turismebegrebers historiske udvikling særligt i forhold til kulturmøder forskellige former for interaktion mellem turister og lokale samt afledte konsekvenser heraf for individer og kulturer såvel lokalt som globalt. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, inden for kultur og kulturmøde i turismen i en nutidig og historisk kontekst at udvælge, beskrive og anvende antropologiske og sociologiske teorier og metoder til at analysere problemstillinger i relation til kultur og kulturmøde at producere selvstændige og fokuserede analyser af kulturelle problematikker gennem anvendelse af eksisterende undersøgelser. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at opstille løsningsforslag til kulturrelaterede problemstillinger i specifikke cases at diskutere og reflektere over kulturmøde i en turismekontekst og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for området kultur og kulturmøde i turismen. Modulet afsluttes på 7.semester med: Prøve 5 En intern skriftlig individuel prøve i: Kultur og kulturmøde i turismen (Culture and Cultural Encounters in Tourism). Prøven har form af en eksamensportfolio, som indeholder følgende bidrag fra den studerende: To øvelser stillet af eksaminator i løbet af modulet på baggrund af pensum og en redegørelse for den studerendes egen læring igennem modulet. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt og må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. 14 Modulet Innovation i turismen Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 15 ECTS-point. Modulet omfatter kurser, der relaterer sig til området. Der gennemføres endvidere i løbet af semestret et fælles innovationsforløb med fokus på praktisk anvendelse af opnået viden, som skal danne udgangspunkt for modulets prøve. 14

15 teorier baseret på international forskning om innovation i turisme inden for et eller flere af følgende områder: turismeoplevelser og markedskommunikation, turismepolitik og destinationsudvikling og forandringsledelse og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over disse empiriske analyser af konkrete innovationsrelaterede udfordringer inden for områderne: turismeoplevelser og markedskommunikation, turismepolitik og destinationsudvikling og forandringsledelse, herunder samspillet mellem disse. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, med relation til turismeinnovation inden for et eller flere af semestrets fagområder: turismeoplevelser og markedskommunikation, turismepolitik og destinationsudvikling og forandringsledelse at udvælge, beskrive og anvende teorier og metoder til at analysere case-specifikke problemstillinger med relation til turismeinnovation inden for et eller flere af semestrets fagområder at producere selvstændige og fokuserede analyser af innovationsrelaterede problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens fagområder gennem kreativ anvendelse af eksisterende og/eller egne undersøgelser. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at designe projekter om innovationsprocesser i turismen at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde omkring turismerelateret innovation og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar at bidrage til planlægning og gennemførelse af innovative tiltag i en turismemæssig sammenhæng selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for området: innovation i turismen. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 6 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig projektprøve i: Innovation i turismen (Innovation in Tourism). Prøven foregår jf. 7, stk. 4 som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport, som er udarbejdet med udgangspunkt i et fælles case-forløb om innovation. Projektrapporten udarbejdes efter den studerendes valg inden for et eller flere af uddannelsens centrale fagområder, jf. 4, stk. 3. Projektrapporten må højst være på 25 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende og 10 min. pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 min. i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: en karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfang: 15 ECTS-point. 15

16 Projektrapporten og den mundtlige præstation skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. Omprøve afholdes efter de gældende regler for gruppeprøve som skitseret i eksamensordningen. 15 Modulet Turismeoplevelser og markedskommunikation Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter et kursus i turismeoplevelser og markedskommunikation. forskellige teoretiske synsvinkler på oplevelsesdesign og markedskommunikation generelt og turismespecifikt, herunder produkt- og destinationsbranding, storytelling og andre typer af markedskommunikative strategier empiriske analyser af innovative turismeoplevelser og markedskommunikation målrettet forskellige segmenter og markeder i konteksten af destinationer såvel som individuelle produkter/services. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, inden for turismeoplevelser og markedskommunikation i konteksten af destinationer såvel som individuelle produkter/services at udvælge, beskrive og anvende konceptuelle og metodologiske redskaber til at analysere problemstillinger omkring oplevelsesdesign og markedskommunikation at producere selvstændige og fokuserede analyser af oplevelsesdesign og markedskommunikative tiltag gennem anvendelse af eksisterende undersøgelser. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at opstille casespecifikke løsningsforslag til problematikker i relation til oplevelsesdesign og markedskommunikation i konteksten af destinationer såvel som individuelle produkter/services at diskutere og reflektere over oplevelsesdesign og markedskommunikation i en turismekontekst og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for området oplevelsesdesign og markedskommunikation. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i: Turismeoplevelser og markedskommunikation (Tourism Experiences and Market Communication). Prøven har form af 4-dages hjemmeopgave, som stilles af eksaminator på baggrund af pensum for modulet. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt og må højst være på 12 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7- trinsskalaen. 16

17 Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. 16 Modulet Turismepolitik og destinationsudvikling Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter et kursus i turismepolitik og destinationsudvikling. teorier inden for studiet af offentlig politik generelt og turismespecifikt, herunder turismepolitikkens forskellige faser samt evaluering heraf samspillet mellem aktører og institutioner inden for innovations- og forandringsprocesser på konkrete lokale, regionale og nationale destinationer, i deres relevante internationale kontekst. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, inden for turismepolitik på forskellige geografiske niveauer at udvælge, beskrive og anvende konceptuelle og metodologiske redskaber til at analysere turismepolitiske tiltag at producere selvstændige og fokuserede analyser af turismepolitiske tiltag gennem anvendelse af eksisterende undersøgelser. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at bidrage til at tilvejebringe det vidensmæssige og organisatoriske grundlag for policyudvikling i specifikke cases at diskutere og på et videnskabeligt grundlag reflektere over turismepolitik i en turismekontekst og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for området turismepolitik. Modulet afsluttes på 8. semester med Prøve 8 En intern skriftlig prøve i: Turismepolitik og destinationsudvikling (Tourism Policy and Destination Development). Prøven har form af en 4-dages hjemmeopgave, som stilles af eksaminator på baggrund af pensum for modulet. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt og må højst være på 12 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. 17 Modulet Forandringsledelse i turismeorganisationer Modulets placering: 8. semester 17

18 Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter et kursus i forandringsledelse i turismeorganisationer. forskellige teoretiske synsvinkler på forandring og forandringsledelse i turismeorganisationer, herunder konsekvenser af forandringsprocesser på organisationskultur og identitet og betydningen af forskellige lederskabsstile forskellige former for intern og ekstern organisationskommunikation under innovations- og forandringsprocesser. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, inden for forandringsledelse i turismeorganisationer at udvælge, beskrive og anvende konceptuelle og metodologiske redskaber til at analysere organisatoriske forandringer, herunder innovationsprocesser, disses sociale og kulturelle konsekvenser samt betydningen af forskellige lederskabsstile at producere selvstændige og fokuserede analyser af forandringsledelse gennem anvendelse af eksisterende undersøgelser. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at opstille løsningsforslag inden for forandringsledelse gennem forståelse af specifikke cases og involverede problemer, herunder anvendelse af forskellige strategisk kommunikative redskaber at diskutere og på et videnskabeligt grundlag reflektere over innovations- og forandringsledelse i en turismekontekst og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for området forandringsledelse i turismeorganisationer. Modulet afsluttes på 8. semester med Prøve 9 En intern skriftlig prøve i: Forandringsledelse i turismeorganisationer (Change Management in Tourism Organisations). Prøven har form af en 2-dages hjemmeopgave, som stilles af eksaminator på baggrund af pensum for modulet. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt og må højst være på 8 sider. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i det pågældende modul, som defineres ved 80 % tilstedeværelse, læsning af opgivet litteratur og bidrag til modulets diskussionssessioner gennem mundtlige oplæg og aktiv diskussionsdeltagelse. Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS. 18

19 Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. 18 Modulet Projektorienteret forløb i turismeorganisation (valgfrit modul) Modulets placering: 9. semester. Modulets omfang: Det projektorienterede forløb (praktikophold) og det tilhørende elementopdelte projektarbejde evalueres i 2 særskilte prøver (prøve 10 og prøve 11), som hver for sig vægter 15 ECTS-point, i alt 30 ECTS-point. Modulet omfatter: Del 1 (prøve 10): et projektorienteret forløb (praktikophold) i en turismeorganisation samt en erfaringsrapport over praktikopholdet. Del 2 (prøve 11): et til praktikopholdet hørende elementopdelt projektarbejde. For at bestå modulet skal den studerende bestå både prøve 10 og prøve 11. Stk. 2 Det projektorienterede forløb (praktikopholdet) foregår ved en turismeorganisation i udlandet eller i Danmark i mindst 3 måneder, hvor den studerende arbejder med problemstillinger, der er relevante for uddannelsens fagområder, jf. 8, stk. 6. Den studerendes forslag til det projektorienterede forløb, herunder arbejdsopgaver, skal godkendes på forhånd af studienævnet. Stk. 3 For at kunne påbegynde dette modul skal den studerende have bestået eksamener på kandidatuddannelsen, som samlet udgør minimum 20 ECTS-point. Stk. 4 Hvis den studerende vælger specialiseringen i Global Tourism Development, skal prøverne, som afslutter det projektorienterede forløb, udarbejdes inden for dette område. Stk. 5 Den studerende kan vælge at erstatte modulet (det projektorienterede forløb og det tilhørende elementopdelte projektarbejde) med et studieophold ved en højere læreanstalt i udlandet eller i Danmark med kurser på kandidatniveau inden for uddannelsens centrale fagområder svarende til mindst 30 ECTS-point, jf. 8, stk. 6. et eller flere af uddannelsens fagområder gennem mødet med en specifik turismemæssig kontekst og dermed kunne tilføje en praksisorienteret dimension til eksisterende viden den komplekse kontekst, som en forandringsagent befinder sig i på turismeområdet. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, inden for et eller flere af uddannelsens fagområder med relevans for praktikorganisationen 19

20 at udvælge, beskrive og anvende konceptuelle og metodologiske redskaber til etablering af en dybere forståelse af en specifik turismemæssig kontekst at producere selvstændige og fokuserede analyser af problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens fagområder gennem egne undersøgelser i praktikorganisationen. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at gennemføre et praksisforløb gennem indgåelse i arbejdet hos en turismeorganisation og derigennem bidrage fagligt til organisationens udvikling og drift at opstille løsningsforslag til problemstillinger med relevans for turismeorganisationen selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling i relation til praksisorienterede problematikker. Modulet afsluttes på 9. semester med følgende prøver: Prøve 10 En intern prøve i: Projektorienteret forløb (praktikophold) i turismeorganisation (Internship in Tourism Organisation). Prøven består i gennemførelse af et projektorienteret forløb (praktikophold) i en turismeorganisation af en varighed på mindst 3 måneder samt aflevering af en erfaringsrapport. Gennemførelsen af praktikopholdet skal dokumenteres ved en skriftlig erklæring fra værtsinstitutionens side. På baggrund af denne vurderes det, hvorvidt den studerende på tilfredsstillende vis i perioden har arbejdet på praktikstedet med problemstillinger, som er relevante for uddannelsen. Desuden skal den studerende aflevere en erfaringsrapport på mindst 3 sider og højst 6 sider. I rapporten skal den studerende reflektere over samt redegøre for praktiske, sociale og andre relevante erfaringer under praktikopholdet. Det er en forudsætning for at bestå modulet, at erfaringsrapporten er afleveret. Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Omfang: 15 ECTS-point. Prøve 11 En intern skriftlig prøve i: Projektorienteret forløb i turismeorganisation (projekt) (Project on the basis of an internship in Tourism Organisation). Prøven har form af et emneopdelt projektarbejde med udgangspunkt i en for praktikstedet relevant problemstilling. Projektarbejdet består af tre separate elementer: Første projektelement skal være på højst 5 sider og skal identificere problemstillinger, som er relevante for praktikopholdet. Det skal indeholde en redegørelse for teorier og/eller studier, som har behandlet lignende eller på anden måde relevante problemstillinger, samt en foreløbig problemformulering. I andet projekt-element, som skal være på højst 5 sider, skal den studerende kritisk diskutere mulige metodiske tilgange, som giver mulighed for at behandle den pågældende problemstilling. På basis af diskussionen vælges og beskrives en metodologisk ramme, hvori indgår beskrivelse af data og evt. dataindsamling, refleksion over analysemetoder samt eventuelle etiske og praktiske problemstillinger. Det tredje projekt-element skal være på højst 10 sider og skal indeholde projektets analyse. Elementet baserer sig på de teoretiske og metodologiske valg, som er foretaget i de to foregående projekt-elementer, og skal indeholde diskussioner af analyseresultaterne i 20

21 relation til den valgte problemformulering. Den studerende indleverer til slut alle tre projekt-elementer samlet til bedømmelse (højst 20 sider). Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 15 ECTS-point. Prøverne 10 og 11 skal tilsammen dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. 19 Modulet Projekt i international turisme (valgfrit modul) Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 20 ECTS-point. Modulet kan efter studienævnets godkendelse vælges af studerende, som vælger studieophold i udlandet eller i Danmark, og som ikke gennemfører alle 30 ECTS-point under studieopholdet. Modulet består af et projektarbejde inden for international turisme. Modulet omfatter vejledning men ingen kursusbaseret undervisning. yderligere teorier og metoder inden for en eller flere af uddannelsens fagområder empiriske analyser af internationale casestudier inden for et eller flere af uddannelsens fagområder. at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, i relation til international turismeudvikling inden for et eller flere af uddannelsens fagområder at udvælge, beskrive og anvende konceptuelle og metodologiske redskaber til at analysere international turismeudvikling at producere selvstændige og fokuserede analyser af international turismeudvikling igennem anvendelse af eksisterende og eventuelt egne undersøgelser. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at kunne opstille løsningsforslag på problematikker i relation til international turismeudvikling at kunne diskutere og reflektere over international turismeudvikling og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at kunne fortsætte egen kompetenceudvikling inden for en eller flere af uddannelsens fagområder i relation til international turismeudvikling Modulet afsluttes på 9. semester med Prøve 12 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Projekt i International turisme (International Tourism Project). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport. Projektrapporten udarbejdes efter den studerendes valg inden for et eller flere af uddannelsens centrale fagområder. 21

22 Projektrapporten må højst være på 30 sider. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfang: 20 ECTS-point. Prøven skal dokumentere at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. Omprøve afholdes efter de gældende regler for gruppeprøve som skitseret i eksamensordningen. 20 Modulet Emnestudie i International turisme (International Tourism Topic Study) (valgfrit modul) Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet kan efter studienævnets godkendelse vælges af studerende, som vælger studieophold i udlandet eller i Danmark, og som ikke gennemfører alle 30 ECTS-point under studieopholdet. Modulet består af et emnestudie inden for international turisme. Modulet omfatter vejledning men ingen kursusbaseret undervisning. yderligere teorier og metoder inden for en eller flere af uddannelsens fagområder empiriske analyser af internationale casestudier inden for en eller flere af uddannelsens fagområder at identificere problemstillinger, der kan behandles på et videnskabeligt grundlag, i relation til international turismeudvikling inden for en eller flere af uddannelsens fagområder at udvælge, beskrive og anvende konceptuelle og metodologiske redskaber til at analysere international turismeudvikling at producere selvstændige og fokuserede analyser af international turismeudvikling igennem anvendelse af eksisterende og eventuelt egne undersøgelser Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: at kunne opstille løsningsforslag på problematikker i relation til international turismeudvikling at kunne diskutere og reflektere over international turismeudvikling og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at kunne fortsætte egen kompetenceudvikling inden for en eller flere af uddannelsens fagområder i relation til international turismeudvikling. Modulet afsluttes på 9. semester med Prøve 13 22

23 En intern skriftlig prøve i: Emnestudie i International turisme (International Tourism Topic Study). Emnestudiet udarbejdes inden for et eller flere af uddannelsens fagområder. Den studerende følger ikke kurser, men tilbydes vejledning. Prøven har form af en fri skriftlig hjemmeopgave over et emne afgrænset i samråd med vejleder og godkendt af denne. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt og må højst være på 20 sider. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetence. 21 Modulet Kandidatspeciale Modulets placering: 10. semester Modulets omfang: 30 ECTS-point. Kandidatspecialesemestret omfatter udfærdigelse af en kandidatspecialeafhandling om et emne, som den studerende vælger frit inden for uddannelsens rammer, jf. dog stk. 2. Der udbydes endvidere et specialeforberedende kursus. Stk. 2 Kandidatspecialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en foreløbig problemformulering, som indeholder en argumentation for emnets relevans og det teoretiske og metodologiske udgangspunkt, en foreløbig litteraturliste samt valg af skriveperiode / afleveringsfrist. Stk. 3 Hvis den studerende vælger specialiseringen i Global Tourism Development, skal specialeafhandlingen udarbejdes inden for dette område. den valgte problemstillings teoretiske og metodiske fagområde(r) og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over dette/disse forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde. at give et struktureret og reflekteret overblik over den relevante eksisterende litteratur inden for den valgte problemstillings fagområde(r) selvstændigt, på grundlag af og med respekt for videnskabelig teori og metode, at søge, analysere og anvende viden inden for uddannelsens område at begrunde faglige valg og prioriteringer at anvende og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder i relation til turismerelaterede problemstillinger at producere selvstændige og fokuserede analyser af valgte problemstillinger og gennem kreativ anvendelse af eksisterende og/eller egne undersøgelser at formidle den opnåede viden i akademisk og tilgængelig form. Den studerende skal på basis af modulet opnå kompetencer til: 23

24 at opstille løsningsforslag på valgte problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens fagområder at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde omkring valgte problemstillinger og på den basis demonstrere professionel indsigt og ansvar selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for valgte fagområde(r). Modulet afsluttes på 10. semester med: Prøve 14 En ekstern mundtlig prøve i: Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven tager udgangspunkt i et af én eller flere studerende udarbejdet kandidatspeciale. Specialet skal være på mindst 35 og må højst være på 70 sider pr. studerende, højst 80 sider ved individuelt udarbejdede specialer. Der udarbejdes et resume på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Normeret prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: en karakter efter 7-trinsskalaen. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige del. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Omfang: 30 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan opfylde de ovenfor beskrevne mål med hensyn til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. 22 Specialisering i Global Tourism Development Hvis den studerende vælger specialiseringen i Global Tourism Development, jf. 5, stk. 3, erstattes modulerne forbrugerstudier i turismen ( 10) og forandringsledelse i turismeorganisationer ( 16) af følgende moduler: 23 Modulet Global Turisme og Transnational Mobilitet Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter et kursus i mobilitet, transnationalisme og global turisme. forskellige teoretiske tilgange til mobilitetsstudier, herunder transnationalisme og migration, og indvirkningen af disse på det globale turismeerhverv potentialer og udfordringer relateret til globale turismestrømme empiriske analyser af transnationalisme og globale turismestrømme i forandring, med særligt fokus på nye turismemarkeder. at identificere videnskabelige problemstillinger, der kan gøre til genstand for videnskabelig analyse inden for mobilitetsstudier, herunder transnationalisme, migration og globalt turismeforbrug at udvælge, beskrive og anvende teorier og metoder til at analysere problemstillinger i relation til transnational mobilitet at producere selvstændige og fokuserede analyser af transnational mobilitet og global turisme. 24

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK, SPANSK OG TYSK

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK, SPANSK OG TYSK STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK, SPANSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier, ved Aalborg Universitet September 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier, ved Aalborg Universitet September 2012 Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier, ved Aalborg Universitet September 2012 I medfør af lov nr. 1372 af 28. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer september 2018

Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer september 2018 Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer september 2018 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012

Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012 Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012 I medfør af lov nr. 1372 af 28. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2014 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 3 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2, varighed, struktur mv. 4 5 Varighed, struktur og betegnelse

Læs mere

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3 KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 1 Bekendtgørelsesgrundlag 1 2 Fakultetstilhørsforhold 1 3 Studienævnstilhørsforhold 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 4 Uddannelsens formål 1 5 Varighed og struktur

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet

Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 9.semester Kommunikation KA-Kommunikation (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne. Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SPANSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SPANSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SPANSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere