Masterafhandling, juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masterafhandling, juni 2013"

Transkript

1 Institut for Kulturvidenskaber, SDU Masterafhandling, juni 2013 Projekt ipadklasse, Odder Gymnasium Malene H. Johansen, eksamensnr MIG/didaktik, modul 4 Vejleder: Nikolaj Frydensbjerg Elf Antal anslag i opgaven (ekskl. noter, litteraturfortegnelse, tabeller og bilag):

2 Indholdsfortegnelse: Abstract... 1 Indledning Analysestrategi Refleksioner over valg og fravalg vedrørende empiri Præsentation af teori Undervisning og læring - en definition af de to begreber Qvortrups fire lærings- og vidensniveauer Nutidens unge digital natives (or not)? Kategorisering af læremidler og ipadens placering heri Undersøgelse på Odder Gymnasium IPaden som læremiddel teori koblet med praksiserfaringer IPaden som funktionelt læremiddel IPaden som undervisningsmiddel der støtter lærerens formidling IPaden og læringsmiljø Hvad var meningen egentlig? Erfaringer og resultater: projektleder- og lærerperspektiv Videndeling Fagdidaktiske potentialer og begrænsninger ved ipaden: lærer- og projektlederperspektiv Positive og negative fagdidaktiske aspekter ved ipaden Gruppearbejde: læringsniveau og fagligt niveau.29

3 Læringsniveau Fagligt niveau: stærke og svage elever Lærer- og elevroller Generelle potentialer og begrænsninger ved ipaden Opsamling IPaden som læremiddel elevperspektiv Potentiale og begrænsning ved ipaden Potentialer Begrænsninger Lærer- og elevroller Opsamling NGHF s ipad Mini projekt forslag til optimering af opstart Projektleders syn på sagen Lærersynspunkterne Elevperspektivet Opsamling Anbefaling Konklusion.49

4 Litteraturfortegnelse...52 Bilag: Bilag 1: Interview med samfundsfagslærer.. 56 Bilag 2: Interview med fysiklærer.62 Bilag 3: Interview med engelsklærer Bilag 4: Elevinterview 75 Bilag 5: Interview med projektleder..85 Bilag 6: Interviewguide, lærere.90 Bilag 7: Interviewguide, projektleder...92 Bilag 8: Interviewguide, elever..93 Bilag 9: Observation af samf.lektion (1)..95 Bilag 10: Observation af AT-lektion (SA, 2)...97 Bilag 11: Observation af fysiklektion (1)..98 Bilag 12: Observation af øvelseslektion, fysik (2).. 99 Bilag 13: Observation af eng.lektion (1)..100 Bilag 14: Observation af eng.lektion (2)..101 Bilag 15: Den didaktiske trekant, udfoldet.103

5 Abstract. In Denmark, upper secondary school education has changed profoundly over recent years, due to the introduction of a new reform in Among other things, this reform emphasized the importance of the students acquisition of competencies in general, but also specifically within the field of information technology. Due to this, many development projects have been undertaken by different schools, some on their own initiative, others are governed nationally. This study investigates a fraction of a nationally governed project called Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, more specifically an ipad project at an upper secondary school in Odder. In this paper, I will investigate Odder Gymnasium s ipad project with the purpose of illuminating the planning, initiation and handling of the project, which includes an analysis of the ipad as a teaching aid, a determination of the school s goals for the project, an outline of the teachers and the students experiences with the ipad, and, conclusively, a drafting of a set of recommendations for my own school, Nørresundby Gymnasium og Hf, as to a planned ipad Mini project. My investigation is based on semi-structured interviews with three teachers at the given school, Odder Gymnasium, and the project supervisor. Moreover, a semi-structured group interview with five students from the class in question is included, as are observations of lessons in the ipad class and an analysis of documents regarding the ipad project available to the general public on the school website. My investigation shows that the ipad is a complex teaching aid, and, furthermore, that a successful implementation depends on several factors, but most importantly the following: having clearly defined goals for the project, developing the teachers competencies, and ensuring the optimal conditions for the development project itself, which necessitates support from the school management. The interviewed teachers and students portray the ipad as a teaching aid that redefines the roles of both teachers and students, by placing a larger part of the responsibility for the acquisition of knowledge on the students shoulders. The ipad generally qualifies the group work by enabling a higher focus on presentations and the relaying of knowledge, both on class but also via the school s local server installed for this specific purpose. The school s focus is, as the reform from 2005 instigates, on the students competencies, with a social constructivist perspective. The set of recommendations for Nørresundby Gymnasium og Hf is based on the conducted interviews and Jens Jørgen Hansen s model of teaching aid culture at schools, as his book on teaching aids is the primary 1

6 theoretical focus in my investigation. The final conclusion of this paper is that the preferable path may be to focus on continually developing the teachers competencies as to information technology and teaching aids, rather than acquiring sets of technologies for whole classes at schools. Indledning Der stilles stadigt højere krav til undervisere på de gymnasiale uddannelser, pædagogiske såvel som teknologiske, og anvendelse af it i undervisningen er én af de faktorer der spiller ind i det komplekse undervisningslandskab. I bekendtgørelsen for såvel stx som hf står der specifikt, at eleverne forventes at opnå grundlæggende it-kompetencer, samt at de lærer at beherske it-baserede kommunikationsfora. 1 Derudover er det et krav i alle fags læreplan, at it indtænkes i undervisningen, hvilket tildeler it en væsentlig rolle på de gymnasiale uddannelser og i de unges kompetenceudvikling. Qua dette foregår der en del udviklings- og forsøgsarbejde på gymnasiale skoler, nogle lokalt forankret og andre nationalt. Et af de nationalt forankrede udviklings- og netværksprojekter er igangsat af Ministeriet for Børn og Undervisning primo 2010, og har titlen Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. Dette projekt er under supervision af professor og projektleder ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Helle Mathiasen, Aarhus Universitet, og strækker sig tidsmæssigt indtil år På projektets hjemmeside står der følgende beskrivelse heraf: Projektet har særlig fokus på: nytænkning inkluderende måder at organisere undervisningen på variationsmuligheder udvikling af undervisningsformer, undervisningsmaterialer og medier 2 Projektet har derudover fokus på elevaktiverende brug af medier, og på de deltagende skoler har man anvendt teknologier inden for de følgende fire kategorier: samarbejds- og delingsværktøjer 3, netmedierede kommunikationsfora 4, produktionsværktøjer 5 samt digitale undervisningsmaterialer. 6 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647, 80, stk. 2 (stx), https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132649, 44, stk. 2 (hf). 2 2

7 Man har på de enkelte skoler selv kunnet vælge, hvilke(n) teknologi(er) man har ønsket at arbejde med, og man har forpligtet sig til løbende at deltage i samlede konferencer og seminarer, hvor fokus har været på inspiration, videndeling og netværksarbejde. Forskningsgruppen har løbende besøgt de deltagende skoler, og resultaterne heraf fra de tre første runder kan forefindes i diverse midtvejs- og slutrapporter på EMUs hjemmeside. 7 Denne opgaves eksplorative studie er Odder Gymnasiums håndtering af opstart og afvikling af deres ipadprojekt, som en del af det nationale forsøgs- og udviklingsarbejde, da det er af relevans for min egen skoles påtænkte projekt, som introducerer ipad Mini på en hf-linje. Min problemformulering lyder derfor således: Hvorledes har projektleder og lærerteamet på Odder Gymnasium grebet planlægning, opstart og afvikling af deres ipadprojekt an, og hvorledes kan dette anvendes fremadrettet på Nørresundby Gymnasium og Hf i deres påtænkte ipad Mini projekt? Dette leder frem til følgende underspørgsmål: Hvad kendetegner ipaden som digitalt læremiddel? Hvilke mål har Odder Gymnasium haft med ipadprojektet, og er disse blevet realiseret? Hvilke erfaringer har projektleder og lærerteamet på Odder Gymnasium gjort sig med hensyn til hvilke fag og faglige områder der understøttes/ikke understøttes af ipaden? Hvorledes anskuer eleverne ipaden som læremiddel? Hvilke erfaringer kan overføres til Nørresundby Gymnasium og Hfs påtænkte ipad Mini projekt, så opstart og afvikling af projektet optimeres? Mine bagvedliggende hypoteser er, at det er essentielt for et projekts succes, at der er opstillet klart definerede mål, som man styrer efter. Derudover at der vil være forskelle at spore fakulteterne imellem, og at særligt sprogfag vil have lettere ved at integrere ipaden som læremiddel i 3 Fx Google Docs, Skype, Dropbox, Wikis, blogs. m.ashx, p Fx Facebook, Blackboard, Fronter, FirstClass, blogs. Ibid. p Fx Prezi, Glogster, Xtranormal. Ibid. p Fx e-bøger, i-bøger, interaktive tavler. Ibid. p

8 undervisningen, hvorimod de naturvidenskabelige fag vil have vanskeligere herved. Jeg forventer derudover, at eleverne oplever frustrationer ved anvendelse af ipad i særligt de naturvidenskabelige fag, men at de generelt vil anskue brug af ipad i undervisningen som en motivationsfaktor, og derved primært vil vurdere udviklingsarbejdet positivt. Mine hypoteser udspringer af min 3. semesters opgave på masterstudiet, som var et eksplorativt studie af min egen skoles nystartede ipadprojekt. Mine fund og resultater i den opgave bevirkede, at jeg fandt et yderligere studie inden for området relevant, men denne gang på en skole med flere opnåede erfaringer Analysestrategi Opgaven vil falde i følgende afsnit: Jeg vil i dette afsnit tydeliggøre min analysestrategi. De følgende afsnit fokuserer på den empiriske analyse, som består af semistrukturerede interviews med lærere og elever involverede i ipadprojektet på Odder Gymnasium, observationer af afholdte lektioner på samme skole, i den samme klasse som projektleder, de interviewede lærere og elever er tilknyttet, samt dokumentanalyse af materiale offentliggjort på Odder Gymnasiums hjemmeside. Afslutningsvis vil resultaterne fra analysen blive diskuteret, med henblik på mulige anvisninger fremadrettet på Nørresundby Gymnasium og HF, hvor et lignende projekt (ipad Mini projekt) påtænkes. 1.1 Refleksioner over valg og fravalg vedrørende empiri Valget faldt på Odder Gymnasium, da deres ipadforsøg har været i gang siden skoleårets start 2011, og derfor er et longitudinalt projekt, hvilket muliggør en analyse af (undervisnings)praktisk proces og resultat, 9 med det forbehold, at der trods alt kun er tale om halvandet års praksisanvendelse af ipaden som læremiddel. Men det kan dog give et indtryk af muligheder og begrænsninger forbundet herved. Odder Gymnasium har i indeværende skoleår ( ) to ipadklasser, der begge er en del af det nationale udviklings- og netværksprojekt Undervisningsorganisering, -former og - 8 Dette projekt havde opstillet lidt for diffuse mål, hvilket afstedkom frustrationer blandt nogle af lærerne i ipadklassens lærerteam, som under min opgaves udformning befandt sig i et såkaldt Implementation dip, som kendetegnes ved usikkerhed på egen teknisk formåen, og derved en minimering af anvendelse af den givne teknologi. 9 Borgnakke, Karen (1996): Pædagogisk feltforskning. Fra vision - over ideerne - til praksis. dagogisk_feltforskning_kbart.pdf/, pp

9 medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, der blev initieret i januar 2010 af Ministeriet for Børn og Undervisning, for at udvikle pædagogiske it-anvendelser på de gymnasiale uddannelser, under ledelse af Professor Helle Mathiasen. Derudover har min egen skole, Nørresundby Gymnasium og Hf, ad to omgange arbejdet sammen med Odder Gymnasium i udviklingsarbejde monitoreret af det daværende Undervisningsministerium, og i begge forsøgsarbejder har samarbejdet været særdeles givtigt, og netop inden for området it har Odder Gymnasium haft særdeles kompetente vejledere og lærere, hvoraf enkelte har været primus motorer i opstarten af deres ipadprojekt. Så jeg var af den opfattelse, at hvis man skulle finde en skole hvor man havde nærmet sig best practise med hensyn til (fag)didaktisk brug af ipaden, så ville Odder Gymnasium være det sted. Samtidig var der et rent lavpraktisk element i, at der tidsmæssigt ikke kunne afsættes tid til transport til fx Ørestadens Gymnasium, som også er en del af det aktuelle nationale projekt, og som profilerer sig som it-gymnasium, med flere ipadklasser. Jeg synes dog, at Odder Gymnasium ville passe bedre til egen skolestruktur, da jeg her ville se undervisning, der er tilpasset fysiske rammer, der er adekvate med vores egne (på NGHF 10 ), hvorimod Ørestadens Gymnasiums undervisning er tilpasset mere åbne rammer - fx færre klasselokaler - hvilket afstedkommer en didaktisk anvendelse af ipaden, som jeg ikke umiddelbart kan transferere til egen skole. Her passer Odder Gymnasium bedre ind. Empirien består af semistrukturerede interviews med tre lærere og klassens projektleder, semistruktureret gruppeinterview med fem udvalgte elever fra klassen, observation af 3 x 2 lektioner i henholdsvis engelsk, samfundsfag og fysik (så alle tre fakulteter er repræsenteret), suppleret af dokumentanalyse af artikler offentliggjort på Odder Gymnasiums hjemmeside. Denne metodiske triangulering øger validiteten generelt, 11 men samtidig må man være opmærksom på, at det stadig er en ret begrænset empiri der er tale om, hvilket jeg vil uddybe i de følgende afsnit. Den aktuelle klasse, hvori empirien er indsamlet, er en 2.g klasse, med studieretningsfagene engelsk og samfundsfag på a-niveau. Odder Gymnasium har i dette skoleår to ipadklasser, 1.z og 2.i, men mit valg faldt på 2.g klassen, da jeg gerne ville indsamle empiri i en klasse og et lærerteam, hvor man har været i gang med projektet i nogen tid, og derfor formentlig har arbejdet sig frem imod en form for best practise. Dette er essentielt for min diskussionsdel af 10 Nørresundby Gymnasium og Hf vil i resten af opgaven blive henvist til som NGHF. 11 Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.) (2010): Kvalitative metoder en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, pp

10 opgaven, som gerne skulle kunne opstille guidelines til opstart af lignende projekt på min egen skole. De afviklede semistrukturerede interviews - og observationerne - er primært sket ud fra frivillighedsprincippet, hvilket vil sige, at den udvalgte ipadklasses lærerteam selv har meldt ud, hvilke lærere der var interesserede i at deltage i en interviewundersøgelse og lade mig observere to af deres lektioner. Jeg havde dog på forhånd meldt ud, at jeg gerne så en fakultær spredning, af hensyn til opgavens problemformulering og min grundlæggende hypotese. Derudover adspurgte jeg specifikt efter en sproglærer, da jeg anså dette som nødvendigt, for at kunne be- eller afkræfte min hypotese om sprogfag som værende særligt egnede for fagdidaktisk anvendelse af ipad. De lærere der meldte sig var klassens fysik- og samfundsfagslærere, og efter specifik adspørgelse indvilligede klassens engelsklærer også i at deltage. Observationerne blev afviklet over en periode på tre uger i forårssemesteret 2013, efterfulgt af semistrukturerede interviews med de tre lærere, projektleder, samt 5 elever fra klassen. Med hensyn til projektleder i den aktuelle klasse, så må der tages det forbehold, at han er nyansat i dette skoleår, og derfor ikke har helt samme viden om projektets planlægning og opstart som den oprindelige projektleder og igangsætter. Den oprindelige projektleder er dog ikke længere ansat på skolen, og kunne qua dette ikke inkluderes i denne opgaves empiriske basis. Jeg mener dog at min problemformulering stadig kan besvares, dels ud fra de overvejelser der kommer til udtryk i de tre lærerinterviews og i interviewet med den nye projektleder, dels ud fra analysen af de offentliggjorte dokumenter der forefindes på skolens hjemmeside, blandt andet udarbejdet af den oprindelige projektleder, eller fokuserende på hans udtalelser, hvorigennem jeg stadig kan udlede og opstille en programteori for projektet. Eleverne er bevidst selekteret efter niveau, således at der forefindes en faglig niveauspredning, hvilket jeg mener, vil give et mere dækkende billede af ipadens styrker og svagheder, eftersom det er en af delkonklusionerne i det nationale projekt under ledelse af Helle Mathiasen, at det tyder på de fagligt stærke elever har størst udbytte af anvendelse af it-teknologi i undervisningen, hvorimod de fagligt svage elever lettere lader sig distrahere af teknologiernes mange mulige interpelleringer. 12 Da jeg ønsker et så nuanceret billede af elevernes opfattelse af ipaden som teknologi og læremiddel som muligt, anså jeg denne niveauspredning for essentiel, så 12 Hovedrapport, 2. runde, : pp ,

11 elevgruppen ikke blev for homogent sammensat. 13 Interviewet med de udvalgte elever foregik som semistruktureret gruppeinterview, og min tolkning af den indsamlede data vil være af realistisk karakter, da jeg vil behandle respondenternes svar som faktiske, autentiske data, og holde mig til at udføre en systematisk meningskondenserende analyse af indholdet af samtalerne. Jeg har derved fravalgt den socialkonstruktivistiske tilgang, da det ikke er elevgruppen som socialt performativ jeg har interesse i. 14 Jeg har bevidst fravalgt at lave en spørgeskemaundersøgelse i klassen, da jeg vurderede, at et så lille antal respondenter ikke ville kunne bidrage i tilstrækkelig grad med hensyn til validering, og at det derfor ikke var af relevans for mit projekt. Alle interviews er optaget som lydfil, og efterfølgende transskriberet, for at øge synliggørelsen af de anvendte metoder, hvilket med Brymans terminologi kaldes dependability. Analysen forgår primært på mikro- og mesoniveau (henholdsvis interviews og observationer), og denne empiriske triangulering er valgt for at øge analysens pålidelighed, eller som Brymans benævner det: credibility. 15 Observationerne af undervisning har i denne opgave primært eksemplificerende funktion, da de anvendes til belysning af den (fag)didaktiske anvendelse af ipaden i konkrete undervisningssituationer, og derfor ikke har fokus på belysning af progression. Formålet med observationerne var at se ipaden som læremiddel i anvendelse, samt iagttage italesættelse af den didaktiske brug heraf. Såfremt det var progression og variation som var mit ønske at observere, anbefaler Skovmand og Hansen et minimum af tre lektioners observation i hvert fag. 16 Min valgte case er med Flyvbjergs terminologi en såkaldt ekstrem case, som kendetegnes på følgende måde: en usædvanlig case, som kan være særligt god/succesfuld eller særligt problematisk i en mere snævert defineret forstand. 17 Jeg definerer denne case som værende af en sådan karakter, da det er et unikt forsøgsprojekt der danner basis for min empiriske indsamling og efterfølgende analyse. Et kritikpunkt ved min opgave kunne i denne henseende være, at et studie baseret udelukkende på kvalitativ empiri ikke kan give et tilstrækkeligt pålideligt billede af den aktuelle sag man forsøger at belyse. Ifølge Bryman er dette 13 Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.) (2010): Kvalitative metoder en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag, pp Ibid. pp Bryman, Alan (2004): Social Research Methods, Oxford University Press, pp Hansen, Thomas Illum og Skovmand, Keld (2011): Fælles mål og midler, Århus: Forlaget Klim, p Flyvbjerg, Bent (2010): Fem misforståelser om casestudiet, p

12 dog ikke en valid kritik, da man kan tage sine forholdsregler i analysen, for at optimere validiteten og reliabiliteten af ens undersøgelse, fx ved at sikre triangulering af ens empiri og metode, og at man kan skues i kortene ved at fremlægge sine data, i denne opgaves tilfælde interviews og observationsskemaer. Disse kan derfor forefindes som bilag. 18 Som tidligere nævnt vil mit hovedfokus i opgaven altså være på mikro- og mesoniveau. Makroniveauet (samfundsdiskursen) indgår implicit i analysen via læreplaner og bekendtgørelsers krav til de studerende på en ungdomsuddannelse, men vil ikke blive gået i detaljer med grundet opgavens begrænsede omfang. Der vil dog blive diskuteret den indvirkning eksamensformerne i de involverede fag har, med henblik på den (fag)didaktiske anvendelse af ipaden i undervisningen. Disse er i sagens natur udstukket af Ministeriet for Børn og Undervisning, og er derfor en del af samfundsdiskursen. De teoretiske aspekter der primært vil blive inddraget i analysen af min indsamlede empiri vil i de kommende afsnit blive præsenteret og udfoldet. 1.2 Præsentation af teori Undervisning og læring - en definition af de to begreber. Der er i de senere år sket en udvikling med hensyn til hvorledes undervisning kan anskues. Der er sket en bevægelse fra at anskue undervisning som værende båret af en generel normativitet, hvilket vil sige, at håndtering af problemer og opgaveløsning sker ud fra nogle mere eller mindre fastlagte generelle principper, til at tale om undervisning som værende en situativ reflekteret praksis, hvor problemer og opgaveløsning kan håndteres på mange forskellige måder. 19 Dette er en konsekvens af, at vores samfund er blevet, som Lars Qvortrup (professor ved Center for Medievidenskab, SDU) definerer det, et hyperkomplekst, polycentrisk samfund. 20 Den øgede kompleksitet bevirker, at man som individ må afsøge nye måder at håndtere dette på. Qvortrup opstiller følgende mulige svar for individet: På det individuelle plan er svaret kompetencer, nemlig evnen til at kunne forholde sig til det man allerede ved, og til at bruge sin viden anderledes - ja, eventuelt gøre den om - når situationen kræver det Bryman, Alan (2004): Social Research Methods, Oxford University Press, pp Konnerup, Ulla, Riis, Marianne, Skøtt Andreasen, Søren og Dircinck-Holmfeld, Lone (red.) (2009): Ikt og læring, reflekteret praksis, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, p Qvortrup, Lars, (2001): Det lærende samfund - hyperkompleksitet og læring, København: Gyldendal, p Qvortrup, Lars, Det lærende samfund læring, kompetence, dannelse og IT i det hyperkomplekse samfund, 8

13 Udvikling af kompetencer fordrer læring, og i denne sammenhæng er det nødvendigt at distingvere mellem undervisning og læring, som nogle gange sidestilles. Qvortrups definition af de to begreber lyder således: Undervisning er (...) den direkte kommunikation mellem underviser og elev (...) hvis mål er at frembringe og udvikle læringsstimulerende systemer. Læring betegner den proces i hvilken et system, psykisk eller socialt, stimuleret af ydre påvirkning eller blot i kraft af indre dynamikker selv ændrer dets egen funktionsmåde. 22 De betegnelser Qvortrup anvender her er oprindeligt Niklas Luhmanns (tysk sociolog og videnskabsteoretiker). Et system er en betegnelse for enten et individ (et psykisk system) eller en kontekst (et socialt system) hvori psykiske systemer interagerer, og derved forhåbentlig genererer læring. I et givent socialt system er de psykiske systemer interdependente, som de ville være det i en socialkonstruktivistisk undervisningssituation eller læringsrum. I et socialt system er kommunikation den centrale facilitator, både i forhold til undervisning og læring, hvilket vil sige at læring ikke er individuel, men derimod bundet til en social kontekst Qvortrups fire lærings- og vidensniveauer. Qvortrup inddeler læring og viden i fire hovedkategorier (baseret på Gregory Bateson og George Spencer Browns systemteoretiske grundlag), som jeg kort vil skitsere og forklare nedenfor. 25 Figur 1: Qvortrups vidensskema. 22 Qvortrup, Lars, Det lærende samfund læring, kompetence, dannelse og IT i det hyperkomplekse samfund, p Vygotsky, Lave & Wenger. Bang, Jørgen, og Dalsgaard, Christian (2005): Samarbejde kooperation eller kollaboration? Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse, 2. årgang, nr. 5. p Konnerup, Ulla, Riis, Marianne, Skøtt Andreasen, Søren og Dircinck-Holmfeld, Lone (red.) (2009): Ikt og læring, reflekteret praksis, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, p Qvortrup, Lars, (2001): Det lærende samfund - hyperkompleksitet og læring, København: Gyldendal, p

14 Første ordens læring er simpel anvendelse af noget, fx et objekt. Qvortrup kalder også dette for mekanisk læring. Man opnår en kvalifikation via målrettet ydre påvirkning, fx undervisning i bøjning af uregelmæssige verber man lærer først ét og dernæst et andet, og oparbejder en form for videnslager. Anden ordens læring er læring af læring; her opnår det psykiske system evne til eller kompetence til - at forholde sig opgaveløsende ud fra den situation det befinder sig i. Svaret på et problem ligger altså i en analyse af situationen, og bliver en refleksiv læring, modsat den mekaniske fra første ordens læring. Man opnår altså her situative færdigheder. 26 Men den bygger videre på første niveau man kan ikke analysere på noget, uden først at have en faktuel viden som basis. Anden ordens læring kunne fx være projektarbejde, hvor der stimuleres til selvtilegnelse. Tredje ordens læring er læring af læring af læring, hvilket vil sige det indebærer mulighed for omlæring. Det psykiske system iagttager sig selv som lærende og vidensproducerende. Ved at iagttage dette, kan det psykiske system ændre forudsætningerne for det, det ved, hvilket fx kan indebære at individet først aflærer noget stof, inden ny viden tilegnes. Det psykiske system opnår teoretisk perspektiv på metoder, for bevidst at kunne løse problemstillinger på nye måder, hvilket indebærer kreativitet og innovation. 27 Fjerde ordens læring er derimod en kollektiv læringsproces. Man ændrer forudsætningerne for det grundlag, hvorpå første, anden og tredje ordens viden kunne finde sted, og aktørerne kan derved ændre læringsadfærd. 28 Dette sidste læringsniveau kommer dog sjældent i spil. Qvortrups lærings- og vidensniveauer er relevante for min analyse, eftersom der efter gymnasiereformen i 2005 kom særligt fokus på elevernes tilegnelse af kompetencer (2. ordens læring/viden), og der blev anlagt en tydelig konstruktivistisk tilgang til elevernes læring, ved ekspliciteringen af samarbejdets betydning for den enkelte elev i Gymnasieloven fra De interdependente psykiske systemer eleverne skal tilegne sig kompetencer (situative færdigheder), som Qvortrup omtaler, og forberedes til deres videre studier. Men der nævnes også 26 Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p Ibid. p Qvortrup, Lars, (2004): Det vidende samfund mysteriet om viden, læring og dannelse, København: Forlaget UP, pp Gymnasieloven, kap. 1, 2, stk. 2 & 3: Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132542, 10

15 specifikt kreativitet og innovation i samme Gymnasielov, hvilket hører under Qvortrups 3. ordens læring/viden. 30 Disse lærings- og vidensniveauer vil derfor blive referenceramme for mit eksplorative studie af Odder Gymnasium. Men først vil det være af relevans at betragte den type elever vi møder i vores praksishverdag på gymnasieskolerne Nutidens unge digital natives (or not)? Vi lever i et samfund hvor de unge fra barnsben vænnes til selvbetragtning og selvbeskrivelse; med Thomas Ziehes terminologi, så er de unge kulturelt frisat fra traditioner og faste identitetsmønstre. 31 De flaskes op med realityprogrammer, anvender sociale medier som en selvfølgelighed, og alle skal kunne nås til hver en tid. Det instantane har fundet sin vej ind i kommunikation og levevis. Sms, e- mail, blogs og internet er blevet en integreret og selvfølgelig del af de unges livsverden. Det betyder, at vi modtager elever i gymnasieskolen, som har en naturlig tilgang til forskellige teknologier, det være sig computer, ipad, ipod, videospil og mobiltelefon. I 2001 beskrev Marc Prensky 32 dette med betegnelsen digital natives, hvor han forsøgte at tydeliggøre den udvikling der er sket med de unge: Our students today are all native speakers of the digital language of computers, video games and the Internet...So what does that make the rest of us?...digital immigrants. 33 Ifølge Prensky er der en væsentlig faktor, man skal tage med i betragtning, når man arbejder med de unge i dag, og det er forskellen mellem eleverne (The digital natives) og lærerne (The digital immigrants). Prensky går endda så vidt, at han påstår der kan være en egentlig fysiologisk forskel mellem generationerne. 34 De unge er vokset op med teknologier omkring sig, og det har indvirket på deres måde at agere og endog tænke - på. Pointen er, ifølge Prensky, at man som underviser er nødt til at lære at anvende de teknologier, som de unge er fortrolige med, hvis man ikke skal tabe dem. Man skal så at sige lære at tale de unges sprog, hvis ens undervisning ikke skal fremstå 30 Gymnasieloven, kap. 1, stk. 4: ( )uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132542, 31 Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p Amerikansk forfatter og foredragsholder inden for emnet læring og uddannelse (f ). 33 Prensky, M. (2001): Digital Natives, Digital Immigrants, On the Horizon, 9(5), NCB UP. %20part1.pdf, pp Ibid. p. 3. Their brains may already be different. Prensky henviser her til eleverne. 11

16 uinteressant - eller ligefrem antikveret. Selv om der løbende sker en remediering 35 af undervisningsmaterialer, er dette i sig selv ikke nok. Jens Jørgen Hansen (ansat ved Udvikling og Forskning, UC Syddanmark, samt repræsentant i styregruppen for Læremiddel.dk) ser et stadigt mere komplekst læremiddellandskab, hvor læreren skal navigere og agere som såkaldt gatekeeper, det vil sige læreren skal udvælge og begrænse antallet af nye teknologier og læremidler, som eleverne skal introduceres til - eller blot vænnes til at arbejde fagligt med. Selv om Prenskys betragtning med hensyn til de unges grundlæggende fortrolighed med forskellige digitale teknologier er korrekt, så er det også et faktum at de fleste unge ikke ved, hvorledes man anvender disse teknologier i en faglig kontekst. Der skal læreren agere mellemled, og selektere, introducere - didaktisere - og derved sikre, at eleverne kan få et fagligt udbytte. Thomas Illum Hansen (Videnscenterleder ved Læremiddel.dk) pointerer i en artikel om evaluering af digitale læremidler, at børn måske nok har en ubekymret tilgang til digitale teknologier, men at der især er to forhold der taler imod en egentlig indfødsret : ( ) de (red. børnene) mangler strategier for navigation og problemløsning. De er tilbøjelige til at bruge samme metode igen og igen, hvis den har virket én gang. ( ) For det andet er de hverken i stand til at identificere reklamer eller abstrahere fra dem. Sammenlignet med voksne ( ) lader børn sig distrahere. 36 Den metabevidsthed der kræves, opnår man kun med erfaring og modning. Derudover er der generelt ikke tale om en homogen elevgruppe, men snarere en konstellation af det man i international forskning betegner high and low users, som dækker over elever der kommer med forskellige it-kompetencer. 37 Disse kompetencer skal man så som underviser afdække og videreudvikle. Men hvorom alt er, er fakta, at digitale teknologier er ved at vinde ind i næsten alle klasselokaler og undervisningssituationer, hvilket afstedkommer både store forhåbninger, men også forbehold hos nogle undervisere. 35 Dvs. tekstbaserede materialer der også udkommer i digitaliseret form, Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p Hansen, Thomas Illum (2012): Evaluering af digitale læremidler, 37 Livingstone, S og Bober, M. (2004): UK Children Go Online: Surveying the experiences of young people and their parents. London: London School of Economics. 12

17 1.2.4 Kategorisering af læremidler og ipadens placering heri. Skolens undervisning, som man kender den, har traditionelt været medieret gennem en lærer, en lærebog og en tavle. Denne virkelighed er under transformation. I mange klasselokaler eksperimenteres med ny teknologi ud fra et ønske og en forventning om, at en formodet øget motivation vil være ligefrem proportional med øget læring. Traditionelle læremidler remedieres, og der forekommer i stigende grad konvergens, hvilket vil sige, at de forskellige læremiddelkoncepter forankres i korresponderende medieplatforme. Der findes altså i nutidens skole et stort og varieret læremiddellandskab, som læreren skal navigere i, og jeg vil i denne opgave anvende Jens Jørgen Hansens kategorisering af læremidler, da han også inkluderer skolen 2.0 og derved præsenterer kategorier, som er anvendelige for mit overordnede projekt. Hansen inddeler læremidler i fem hovedkategorier, som jeg kort vil skitsere, inden jeg bevæger mig videre til en egentlig placering - eller kategorisering - af ipaden som læremiddel. Hansen opstiller følgende kategorier for læremidler: semantiske 2. funktionelle 3. didaktiske 4. undervisningsmidler, der understøtter lærerens formidling 5. læringsmiljø, dvs. ressourcer og rammer for undervisning og læring Semantiske læremidler er primært tekster, det være sig autentiske tekster så som artikler og blogs, adaptive tekster, så som informationstekster og didaktiske tekster, som er produceret direkte til undervisningen. 39 Funktionelle læremidler er redskaber der faciliterer og støtter elevernes læring, dvs. de er læremidler til at lære med, og Hansen underinddeler disse i tre yderligere kategorier: kognitive, kommunikative og kompenserende læremidler. 40 Didaktiske læremidler er semantiske læremidler der er sat ind i en didaktisk kontekst, fx lærings- eller undervisningssystemer. 41 Undervisningsmidler indbefatter blandt andet lærerens formidling, det fysiske undervisningsrum, tavlen, film, nettet og lignende, og kan yderligere inddeles i tre kategorier: kontaktmedier, forståelsesmedier og feedbackmedier. 42 Læringsmiljø indbefatter de fysiske og strukturelle rammer, 38 Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p Ibid. pp Ibid. pp Ibid. p Ibid. pp

18 ressourcer og muligheder som forefindes med hensyn til undervisning og læring, fx skolens strategi for og syn på læremidler, læringsmiljø og læringskultur. 43 Hvis man skal placere ipaden som læremiddel, så kan den både rubriceres som et funktionelt læremiddel, der faciliterer og støtter elevernes læring, men også som et undervisningsmiddel, der understøtter lærerens formidling. Samtidig er mulighed for inddragelse af ipad i undervisningen også afhængig af læringsmiljøet på den enkelte skole. Dette vil i det følgende afsnit blive uddybet og eksemplificeret ved hjælp af centrale udsagn fra de afholdte interviews på Odder Gymnasium, samt betragtninger udledt af observation af undervisning i ipadklassen. 2. Undersøgelse på Odder Gymnasium. 2.1 IPaden som læremiddel teori koblet med praksiserfaringer IPaden som funktionelt læremiddel. Inden for de funktionelle læremidler er der ifølge Hansen tre underkategorier man kan tage med i betragtning: de kognitive, de kommunikative og de kompenserende læremidler. Kognitive læremidler er primært generative, hvilket betyder, at de hjælper til at facilitere og effektivisere arbejdsprocesser, og Hansen inddeler dem i følgende genrer - eller processer: processtyring, idéudvikling, informationssøgning, informationsbearbejdning, produktskabelse og præsentation. I observationerne på Odder Gymnasium anvendte alle tre lærere ipaden som et funktionelt-kognitivt læremiddel, idet næsten alle genrerne/processerne opstillet af Hansen var i spil i undervisningen. Idéudviklingen i form af mind-map programmet MindMeister, informationssøgning generelt, informationsbearbejdning i form af notetagningsprogram (fx Goodreader) og mind-map, produktskabelse ved hjælp af filmprogrammet imovie, og præsentation ved hjælp af programmet Explain Everything. IPaden fungerede som en multimodal ressource, hvilket vil sige, at den muliggjorde læring gennem mange udtryksformer. 44 To ud af tre lærere gav derudover specifikt udtryk for, at ipaden kvalificerede gruppearbejdet i form af højere resultatorientering, som forpligtede i større grad end traditionelt gruppearbejde med efterfølgende diskussion i plenum. Et eksempel herpå er fx når alle grupper skal have en produktion at præsentere på klassen, eller lægge 43 Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p Fx ord, billeder og lyd. Elf, Nikolaj Frydensbjerg (2011): Mobilens (u)muligheder, Forskningsafrapportering af forsøgs- og udviklingsprojektet M-læring i gymnasiet ved IBC Kolding, Gymnasiepædagogik nr. 87, p

19 ud til fælles deling efter endt gruppearbejde, hvilket alle tre interviewede lærere gjorde brug af i praksis. 45 Dertil kommer at ipaden giver mulighed for at bevæge sig over imod et virtuelt undervisningsrum, hvilket kendetegner Hansens anden kategori inden for de funktionelle læremidler, navnlig de kommunikative. Her anvendes videndelingssystemer og virtuelle lærings- og dialogrum det traditionelle klasselokale remedieres så at sige. 46 Dette anskues af Samfundsfagslæreren på Odder Gymnasium som en klar styrke ved ipaden. 47 Det traditionelle undervisningsrums samme tid og sted transformeres ved brug af ipaden, og giver mulighed for asynkrone undervisnings- og læringssituationer. På Odder Gymnasium har man en central server en såkaldt WebDAV hvor alt materiale uploades og kan tilgås af elever og lærere via deres computer eller via en app på deres ipad. Man kan således på ethvert tidspunkt hente de materialer man har brug for til fx lektielæsning, og elevprodukter i form af film og lignende lægges ligeledes her, til videndeling med resten af klassen. Dette ses som en fordel af såvel elever som lærere involverede i projektet. 48 Særligt gav eleverne udtryk for det positive ved, altid at kunne tilgå materiale til lektielæsning, hvilket tre ud de fem specifikt nævnte i interviewet. 49 Derudover er kollaboration og kooperation ifølge Hansen bærende aspekter inden for kommunikative læremidler, men særligt det kollaborative aspekt kom til udtryk i observationerne af de afviklede lektioner i alle tre fag på Odder Gymnasium, idet samarbejde omkring informationsbearbejdning, og dialog vedrørende udformning af produkt stod centralt i alle seks lektioner. 50 Et glimrende eksempel herpå oplevedes i fysiklektionerne, da eleverne skulle arbejde med rekyl. De skulle via filmprodukt eksemplificere dette, hvilket skete gennem både dialogbaseret og praksisorienteret gruppearbejde og produktudarbejdning, hvor eleverne optog hinanden i forskellige situationer på rullende artefakter, kastende med objekter af forskellig art, for at observere, i hvilke scenarier der var den største rekyl. Dette afstedkom diskussioner af muligheder: hvad skulle man sidde/stå på, hvad skulle man kaste med, hvordan skulle man kaste - og 45 Bilag 1, ll , bilag 2, ll Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p Bilag 1, ll : Jeg tror egentlig, at ipaden er et symbol på det digitale undervisningslokale, eller det virtuelle læringsrum. Men det der med, at der er en forbindelse ud af undervisningssituationen, det er for mig dér den er.det er en påmindelse om, at der er flere undervisningssituationer og læringsmiljøer, på samme tid og sted inde i klasselokalet, eller hvor man nu befinder sig. 48 Bilag 3, ll : Eleverne kan lave noget hvor som helst og når som helst, og det tror jeg er en stor fordel for dem. 49 Bilag 4, ll , ll , ll (elevudtalelser). 50 Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p

20 optagelserne af situationerne blev gransket, taget om og skulle så efterfølgende bearbejdes til et slutprodukt som skulle uploades til WebDAV en. Eleverne fremstod engagerede i dialogen, og havde løbende mange fine diskussioner som var fagligt funderede. Her oplevede man ikke, at eleverne delte opgaverne ud iblandt sig, som man ofte oplever de gør ved traditionelt gruppearbejde. De var afhængige af hinandens input og de faglige diskussioner, for at få et optimalt produkt. Det var tydeligt, at eleverne kerede sig om slutresultatets præsentations- og indholdsværdi det skulle være ordentligt, hvilket motiverede de faglige diskussioner. Hansens sidste underkategori inden for de funktionelle læremidler, de kompenserende læremidler, vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne opgave, da disse kendetegnes ved primært at være rettet mod specialundervisning, fx til elever med læse- og skrivevanskeligheder IPaden som undervisningsmiddel der støtter lærerens formidling. Som angivet tidligere, kan ipaden også kategoriseres som et undervisningsmiddel der støtter lærerens formidling. Når læreren planlægger en undervisningssituation, indtænkes både undervisningsrum og undervisningsmidler. Lærerens evne til at håndtere et givent læremiddel kan illustreres ved hjælp af følgende udsnit af Hansens læremiddelprocesmodel: 51 Læremidlet Didaktisering Didaktisk design Figur 2: Hansens læremiddelprocesmodel, udsnit: den didaktiske kontekst. I dette udsnit vises den didaktiske kontekst, som involverer læremiddelanalyse, overvejelser om didaktisering eller redidaktisering samt udformning af undervisningsplan. De læremidler der understøtter undervisningens intenderede effekt, kalder Hansen for lærerens undervisningsmidler. Disse kan være fx bordopstilling, tavler, film, tekster, lærebøger, internet og så videre. 52 Inden for denne kategori af undervisningsmidler underinddeler Hansen i yderligere tre kategorier: 51 Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, pp. 34 & Ibid. p

21 kontaktmedier, forståelsesmedier og feedbackmedier. 53 I observationerne af undervisning på Odder Gymnasium fremgår det tydeligt, at ipaden anvendes i alle tre kategorier. Det faglige stof formidles via blandt andet ibøger, pdf-filer, filmklip, internettet og apps som belyser en faglig problemstilling, altså multimodalt. Det traditionelle undervisningsrum udvides med en ekstra dimension den virtuelle, hvor eleverne altid har adgang til skolen helt uafhængigt af tid og rum. Elevernes forståelse af det faglige stof fremmes af deres arbejdsmetoder, som har et højt element af undersøgelse, diskussion, produktion og fremlæggelse både på klassen, men også via WebDAV en. Det er endvidere også lettere for lærerne i den pågældende klasse at danne sig et overblik over elevernes forståelse af stoffet, qua deres produktioner, som er tilgængelige for læreren til enhver tid via WebDAV en. Derudover giver ipaden gode muligheder for at udføre tests, som synliggør elevernes grundforståelse af stoffet, både for dem selv, men også for læreren. Men også læringsmiljøet er essentielt for udviklingsprojekter som dette IPaden og læringsmiljø. Mulighed for inddragelse af ipad i undervisningen er, som tidligere angivet, også afhængig af læringsmiljøet på den enkelte skole, hvilket blandt andet dækker over de fysiske og strukturelle rammer, samt de ressourcer og muligheder lærere og elever har til rådighed på den enkelte skole. Læringsmiljøet er den ramme der definerer, hvad der kan lade sig gøre på den enkelte skole, i den enkelte klasse. Den enkelte skoles indstilling til læremidler og overordnede strategi herfor betinger mulighederne for realisering af læremidlernes potentialer eller at læremidlet i det hele taget finder vej ind i undervisningsrummet. Fx er oprettelse af deciderede ipadklasser blandt andet betinget af økonomi - har skolen råd til at afsætte midler hertil? Dernæst er der et kompetenceaspekt har skolen de lærerkompetencer der skal til? Læringsmiljøet er i det hele taget mangespektret, hvilket den følgende model belyser: Graf, Stefan Ting, Hansen, Jens Jørgen og Hansen, Thomas Illum (red.) (2012): Læremidler i didaktikken, Århus: Forlaget Klim, p. 23: Kontaktmedier faciliterer, at eleven får kontakt til et fagligt stof fx gennem lærerens formidling, gennem lærebogen, gennem forskellige typer faglige tekster ( ) gennem mødet med forskellige læringsmiljøer (fx (.) nettet eller bestemte virtuelle læringsrum). Forståelsesmedier støtter elevens forståelse og bearbejdning af et fagligt stof. Elevens forståelse ( ) hænger blandt andet sammen med ( ) måder, som eleven interagerer med stoffet på (læse, reproducere, undersøge, producere, diskutere og fremlægge). Feedbackmedier muliggør lærerens information om elevens løbende forståelse af det faglige stof og afsluttende udbytte af læring. Det kan fx være observationsskemaer, elevens opgaver og produkter, logbøger, portfolioer eller test. 54 Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p

22 Fysiske rum Visioner Lærerkom -petencer Skolens læremiddelkultur Læremiddeldiskurser Læremiddelressour -cer Læremiddelpraksis Figur 3: Hansens model for skolers læremiddelkultur. Hvis denne model appliceres på Odder Gymnasium, fremtoner der et billede af en skole, som er udviklingsorienteret. Man har på skolen en vision, der hedder Multiple platforme og simple stier, som rummer en forestilling om at kunne rumme alle former for it-teknologi, som eleverne måtte medbringe i den nærmeste fremtid. Projektleder for ipadklassen på Odder Gymnasium udtrykker det således: Om de bruger deres telefon, eller deres Windows Surface tablet eller ipad, deres forældres aflagte pc, MacAir, så skal vi kunne rumme det hele. ( ) Så vi fortsætter med de to klasser vi har nu (red. ipadklasserne), som projekter, og så udvider vi til alle lærerne ( ) så alle lærerne har en ipad. Og så laver vi klassesæt - i starten laver vi 4 klassesæt af 5 ipads, som lærerne så kan booke som ressource i Lectio, og så forventer vi ligesom at man bruger ipaden som et supplement i sin undervisning. Og det er vi lidt forpligtede på her, fordi vores folkeskoler har dem. Så det er lidt en udfordring, at vi får en masse elever, som er gode til at bruge tablets, og specielt ipads, men måske er de ikke så gode til at bruge en computer, så det skal vi kunne rumme, de kompetencer de kommer med som ressource, og bruge det. Derfor ændrer projektet lidt 18

23 form, men vi bruger de mange platforme og fokuserer på, at det ikke kun bliver computervejen, men at vi også inddrager de her tablets, og hvis der kommer nye former, så vi er klar til at springe på det. 55 Dette tegner et billede af et gymnasium som er visionært, har ønsker om at inddrage forskellige læremidler og udvikle deres lærerkompetencer, hvorigennem der opbygges en læremiddelpraksis. De skal kunne rumme alle former for it, ikke blot tablets. Her kan identificeres forskellige læremiddeldiskurser, men primært udviklingsdiskursen, som dækker diskussion af hvorledes skolen, læringsmiljøet og fagene kan udvikles. 56 Dette er også en klar udmelding i skolens oprindelige projektansøgning fra De fysiske rum er på Odder Gymnasium en blanding af formelle rum, det være sig klasse-/faglokaler, værksteder og gruppearbejdsområder, og derudover halvformelle rum, som fx virtuelle undervisningsrum, og under mine observationer af undervisning på skolen gav de fysiske rum, både de formelle og halvformelle, glimrende muligheder for elevernes produktorienterede arbejdsformer. Det var let for dem at skifte lokale, så de fx fik ro til at indtale et lydspor til en filmproduktion eller en præsentation lavet i eksempelvis Explain Everything, eller finde et område, hvor de kunne afprøve deres teorier i praksis, i fx fysik, ved at lave eksperimenter, som så blev optaget med ipaden og anvendt til en præsentation senere. Rent praktisk var der flere steder på skolen opstillet tavler i de åbne fællesarealer, så eleverne let kunne tegne og forklare herpå, og optage dette med ipaden, uden at skulle finde et ledigt klasselokale først. Alt dette fordrer nytænkning og velvillighed fra skoleledelsens side. Professor Helle Mathiasen, projektleder ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, og supervisor for det nationale projekt hvorunder Odder Gymnasiums ipadprojekt indgår, udtaler sig om ledernes rolle i udviklingsprojekter til Uddannelsesforum i 2011: Det er vigtigt, at lederne deltager aktivt i udviklingen og integrationen af de digitale muligheder på uddannelsesinstitutionerne. Uden dem får skolen som organisation ikke optimal glæde af de erfaringer der indhøstes. Hvis ledelsen bakker op om de nye initiativer og forsøg med nye medier og netfora, kan det have en enorm effekt for hele skolen. 58 Der skal ressourcer til både at kompetenceudvikle på lærersiden, tilpasse de fysiske rum, så der skabes optimale vilkår for elevernes arbejde med forskellige læringsteknologier, og hvis man 55 Bilag 5, ll Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p I denne fokuseres på fire indsatsområder: anvendelse af ipaden i fagene/undervisningen, ændrede elev- og lærerroller, samt skabelse af det fleksible læringsrum. 58 Artikel, 5. aug. 2011: Ledernes opbakning er uundværlig for udbredelsen af it i gymnasiet, Helle Mathiasen, 19

24 ønsker at projektudvikle, så kræver dette også ressourcer til indkøb af disse læringsteknologier. I dette projekts tilfælde lettes de økonomiske aspekter ved at Odder Gymnasium har eksterne samarbejdspartnere, som hver især bidrager til projektets realisering. Apple Education Danmark har stået for efteruddannelse af de involverede lærere, Systime ibog har bidraget med i- og e-bøger, TDC Uddannelse har bidraget med 3G abonnementer til eleverne i klassen, og Atea har stået for hardwaren. 59 Resten af projektets udgifter har skolen selv afholdt. Som tidligere nævnt, skal ledelsen have visioner og anlægge en læremiddeldiskurs der fremmer udviklingsarbejdet på skolen og det har man på Odder Gymnasium. I det følgende afsnit vil jeg kort illuminere hvilke mål skolen har opstillet for deres tre-årige udviklingsprojekt, inden jeg bevæger mig videre til de opnåede erfaringer og resultater. 2.2 Hvad var meningen egentlig? En måde at evaluere projekter på, er ved at anvende såkaldt virkningsevaluering, hvilket dækker over en tydeliggørelse af målspecificering, proces og målopfyldelse. 60 Min 3. semesters opgave, der som tidligere nævnt fokuserede på NGHFs ipadklasse, var et eksplorativt studie med virkningsevaluering som teoretisk omdrejningspunkt, med primært fokus på processen og de intenderede mål, da det var et nystartet projekt med blot fem måneders erfaringsdannelse. I dette projekt, som er af longitudinal karakter, og har været i gang i ca. halvandet år, er det muligt også at se nærmere på resultater og erfaringer. Men først målene. Hvis et projekts mål placeres i henhold til virkningsevalueringens koncepter, betegner man dette som skolens programteori, hvilket dækker over den forestilling man har om hvorledes en given indsats virker. Dette opstilles typisk ved anvendelse af flow charts, som grafisk ved hjælp af pile og kasser viser sammenhæng mellem indsatsens enkeltdele og effekter heraf, opstillet som en kausalkæde. Dette vil jeg forsøge at gøre i det følgende, baseret på interviews afholdt med den nuværende projektleder, tre lærere fra ipadklassen, samt en artikel skrevet af oprindelig projekt- og pædagogisk leder Yago Bundgaard, offentliggjort i det nationale projekts antologi over lærererfaringer fra 2012, som kortfattet opsummerer hovedpointerne ved ipadprojektets første år på Odder Gymnasium. Derudover vil 59 Projektets midtvejsrapport: & TDC s kundecase om ipadprojektet på Odder Gymnasium:http://www.oddergym.dk/fileadmin/filer/Dokumenter/iPad/TDC Uddannelse_Odder_Gymnasium.pdf 60 Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Nye veje i evaluering, p. 51 ff. 20

25 nogle af de øvrige offentliggjorte dokumenter vedrørende projektet på Odder Gymnasiums hjemmeside blive inddraget. 61 I artiklen fra 2012 fremgår det, hvad målet med projektet som udgangspunkt var: at udvikle ny didaktik, der tager udgangspunkt i de fagligt-kreative muligheder, som denne enhed (red. ipaden) giver lærere og elever, samt ( ) med det konstruktivistiske sigte, at skabe fokus på elevens faglige formidling gennem produktion af digitale læringsobjekter. 62 Derudover havde skolen som udgangspunkt to begreber, som skulle være bærende for projektets igangsættelse og gennemførsel, navnlig convenience og learning-on-demand. Håbet var, at eleverne ville bruge mere tid på læring i deres fritid, grundet convenience, som nok bedst kan defineres som en øget brugertilgængelighed. Denne øgede tilgængelighed skulle gerne bevirke, at eleverne oplever en øget lyst og motivation til at fordybe sig i det faglige, og den øgede mobilitet learning-ondemand - som en ipad genererer, skulle gerne have den effekt, at eleverne kan fordybe sig i det faglige på andre tidspunkter end blot i klasselokalet. Undervisningssituationen frigøres herved i tid og rum. Udover disse to bærende elementer håber skolen også at generobre klasselokalet, som de selv definerer det i en artikel på deres hjemmeside. 63 De håber, at kunne genskabe det fællesskab med eleverne, som de føler de har mistet ved invasionen af PC er i klasserummet. Muren mellem lærere og elever er blevet for udtalt, på grund af den reelle fysiske barriere, som de opslåede computere er. Der anlægges her en negativ diskurs vedrørende computernes funktion i klasserummet, ved at anvende de negativt konnoterede ord invasion og mur. Den fysiske barriere mellem lærer og elev håber man at kunne fjerne, ved at introducere ipads, som fysisk ikke fylder så meget i klasserummet. Dertil kommer, at man i højere grad vil kunne se, hvad den enkelte elev foretager sig af ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter, grundet ipadens placering fladt liggende på bordet. Derudover håber man at kunne generere nye elev- og lærerroller, og udvikle ny didaktik. Man forventer derudover, at læreren vil komme til at bruge mere tid på efterberedelse, snarere end forberedelse. 64 De oprindelige mål for projektet kan opstilles i et flow chart således: 61 Nye veje med it i de gymnasiale uddannelser lærererfaringer fra det nationale forsknings-, udviklings-, og netværksprojekt 2012, Antologi: pp Ibid. p & 21

26 Figur 4: Programteori for Odder Gymnasiums ipadprojekt. I de afviklede interviews med skolens nuværende projektleder og de tre lærere spurgte jeg blandt andet ind til ipadprojektets mål, for at afdække, om disse er de samme på nuværende tidspunkt i projektet, som de var ved udgangspunktet. Nuværende projektleder var mest klar i meldingen her, hvorimod de tre lærere havde et lidt mere diffust indtryk af, hvad målene egentlig var. Alle tre lærere var dog enige om, at der var fokus på drengene i projektet, samt udvikling af det didaktiske. Projektleder udtrykker mere præcist målene med projektet og udviklingen heraf - således: Altså, projektet er forløbet i to faser, den første fase var aktivering af elever. Da 2.i var 1.i så man meget på aktivering af elever, og hvilken effekt det havde. Og hvordan man kunne udvikle nye didaktiske veje. Og så i 2. del af processen har det været med særligt fokus på drengene. Der var så lidt diskussion om, hvad er drenge, er det drenge-drenge, eller er det også pige-drenge, men der er vi blevet enige om, at det er alle dem som er af kønnet (red. stemmebetoning her) dreng. Og så er der stadigvæk fokus på generel aktivering, og på de naturvidenskabelige fags mangler og muligheder i forhold til brugen af applikationer især. Så naturvidenskab og drenge, det er sådan det vi kører med nu. 65 Der er i hans øjne sket en udvikling med hensyn til målene for projektet fra år 1 til år 2, fra at have fokus på en generel aktivering af eleverne, til at have fokus på aktivering eller inklusion af især 65 Bilag 5, ll

27 drengegruppen i den aktuelle klasse. Derudover er der i løbet af projektet gjort nogle erfaringer, som bevirker, at der nu også er øget fokus på de naturvidenskabelige fag og ipadens potentiale eller begrænsning inden for disse. Elevaktivering og -inklusion er en del af den generelle målsætning for det nationale projekt, hvor det på projektets hjemmeside specifikt er formuleret som inkluderende måder at organisere undervisningen på samt elevaktiverende brug af medier. 66 Denne generelle målsætning er så blevet modificeret på Odder Gymnasium efter lokalt behov, til at have et mere specifikt fokus på drengene. Udvikling af ny didaktik, og det socialkonstruktivistiske sigte, er stadig til stede år 2, da alle tre lærere benævner redidaktisering og det kollaborative aspekt som værende centralt ved projektet. 67 Dette kan konceptualiseres således i et flow chart: Figur 5: Programteori baseret på interviews med nuværende projektleder og tre lærere. I dette flow chart indgår de overordnede mål for projektet convenience og learning-on-demand implicit, da de ligger til grund for såvel aktiveringsaspektet som redidaktiseringen. De bliver ikke eksplicit italesat af hverken projektleder eller de tre lærere. Et interessant aspekt er, at didaktikken er kommet mere i forgrunden i figur 5, sammenlignet med figur 4. Dette tyder på, at man i praksis Bilag 1, ll , ; bilag 2, ll. 7-8, 82-83; bilag 3, ll. 2-3,

28 snarere ser redidaktisering som katalysator for de nye elev- og lærerroller, og ikke som effekt heraf. Slutmålet er, for nuværende projektleder, at man i et bredere perspektiv kan håndtere den stigende kompleksitet med hensyn til de it-teknologier man møder i klasserummet, og derved påtage sig nye projekter der kan skoleudvikle. IPadprojektet er et skridt på vejen til denne målopfyldelse. De nye elev- og lærerroller vil jeg blandt andre aspekter vende tilbage til i de følgende afsnit, hvor jeg vil behandle de foreløbige erfaringer og resultater af projektet på Odder Gymnasium, først fra projektleder- og lærerperspektiv, og dernæst fra elevperspektiv, under inddragelse af Qvortrup og Hansen, samt den didaktiske trekant, som udformet og udfoldet til anvendelse i det nationale projekt, under ledelse af Helle Mathiasen Erfaringer og resultater: projektleder- og lærerperspektiv Videndeling Ifølge Helle Mathiasens udsagn i Uddannelsesforum i 2011 er det essentielt, at de opnåede erfaringer forplanter sig til hele skolens organisation, hvis projektarbejdet ikke skal være spildt. Dette kommer ligeledes til udtryk i interviewet med nuværende projektleder på Odder Gymnasium, hvor han blandt andet understreger nødvendigheden af at videndele: Noget af det der netop er gjort rigtig meget ud af, er deling af didaktiske og pædagogiske overvejelser i forhold til sin undervisning. Og der kom sådan en rigtig fin diskussion ud af det, hvordan vi underviser, som der ikke var før. Jeg sidder ikke så tit og diskuterer hvordan jeg underviser i historie med mine kolleger, men man diskuterer rigtig meget, hvordan man inddrager ipaden i sin undervisning, så på den måde har dimsen været rigtig brugbar til kvalificerede og interessante diskussioner om, hvordan man gør. 69 Der er altså kommet mere åbenhed omkring fagdidaktiske overvejelser, qua introduktionen af den nye teknologi, og derudover fremhæver han også, at rollefordelingen på lærerværelset er undergået en transformation, idet nye lærere med erfaring inden for it - eller brug af ipad - nu har noget at tilbyde de mere fagligt erfarne lærere, med mindre it-erfaring. Det giver et boost for en yngre, uerfaren lærer, at man ikke hele tiden blot er den der skal spørge andre til råds. 70 Erfaringsdeling inden for ipadlærerteamet er foregået primært ved frokostmøder, cirka hver fjortende dag, hvor man har delt erfaringer positive og negative og har brugt hinanden som sparringspartnere. Der har derudover været afholdt inspirationseftermiddage, hvor man også har engageret udefrakommende personer til at holde oplæg. Men disse eftermiddagsmøder har også været brugt til videndeling 68 Se bilag Bilag 5, ll Ibid. ll

29 generelt og oplæg afholdt internt af teamet. 71 I år 2 har man forsøgt sig med videndeling på tværs af de to klasseteams, i fagene, således at de enkelte faglærere fra henholdsvis 2.i og 1.z har mødtes og erfaringsudvekslet. Dette har dog ikke helt haft den synergieffekt man havde håbet på, qua den oprindelige projektleders afgang, og nuværende projektleders barselsperiode. De to lærere der har været med fra starten i 1.g giver generelt udtryk for, at disse frokostmøder i første år af projektet var givtige, da man stod med mange tekniske frustrationer, som var nødvendige at få bearbejdet og løst i fællesskab. En af lærerne udtrykker det således: klasser. Så der har været meget mere samarbejde om den her klasse, end jeg oplever om andre Interviewer: Og det har måske også været nødvendigt? Lærer: Ja, det synes jeg. Også fordi vi har været meget forskellige. og der er også sket en udvikling fra 1. til 2.g hvor der er kommet nogle nye lærere på, og jeg tror ikke de lærere der er kommet på i 2.g, at de føler sig helt så godt rustet, som os der har været med hele vejen. Den der fælles ting vi har været igennem i hele 1.g, der er meget de ligesom selv må finde ud af. De har ikke kunnet sparre helt så meget som vi andre har. Det tror jeg de godt kunne have tænkt sig at være en del af. 72 Læreren tegner her et billede af et lærerteam, som er delt op i de erfarne og de nytilkomne, hvilket understøttes af den tredje lærer, som er nytilkommen i år 2 i klasseteamet. Han pointerer, at videndelingen kunne have været større, men at det formentlig er grundet to aspekter: 1. at der ikke har været tilstrækkelige ressourcer til det, og 2. at lærerne fra år 1 har været så forpligtede på den nationale afsluttende konference efter år 1, at de ikke har haft tid til at videndele med de nye. På denne konference kunne man frit tilmelde sig fra hele landet, og indholdet var oplæg og workshops afholdt af de involverede lærere, som havde fået en hel dag til fælles forberedelse heraf, hvilket de så som en stor fordel. 73 Men det var så måske på bekostning af videndeling internt i teamet, med de nytilkomne lærere. Samme lærer udtrykker derudover betænkeligheder ved sammensætningen af teamet: Men der har været forsøg på at skabe rammerne for det, og så har der været den erkendelse af, som i så mange andre sammenhænge, at man lærer bedst iblandt ligesindede, så det der med at sætte nogen sammen, der har meget erfaring med nogen der har mindre erfaring og slet ingen erfaring, det er ikke det bedste læringsmiljø - heller ikke for lærere. Så der har været en vis form for reservation i forhold til det, og så har det været overladt til os selv Bilag 5, ll Bilag 3, ll Ibid. ll Bilag 1, ll

30 Læreren mener, at den måde ipadklassen årgang 2 (1.z) er grebet an på fungerer bedre, da de her har valgt lærerne tilfældigt, og ikke efter hvem der gerne vil. Fordelen herved, siger han, er at de ikke er pionerer, og derved kan tale mere direkte til dem der fremover skal stå med ipads i undervisningen. De kan ifølge ham fokusere lidt mere på det lavpraktiske og de små muligheder, i stedet for at skulle gentænke hele undervisningen og alle undervisningsformer. 75 Der tegner sig altså et billede af et lærerteam, som det første år har været meget fokuseret på de tekniske problemer med introduktion af ipad som bærende læremiddel i en hel klasse, samtidig med at der har været krav der skulle honoreres inden for det nationale projekts rammer, både i form af didaktiske elementer og i form af videndelings/inspirationskonferencer. Der er derudover forskel på lærerne fra henholdsvis år 1 og år 2 i projektet, hvor lærerne fra år 2 føler sig lidt sat af i forhold til dem der var med fra starten pionererne, eller ildsjælene på grund af manglende tid til videndeling og erfaringsudveksling. Derimod har lærerne fra år 1 følt det som en fordel, at man i teamet var så forpligtede på hinanden, og har haft mange møder i løbet af det første år. Men de tilslutter sig også den opfattelse, at lærerne fra år 2 måske i for høj grad har været overladt til sig selv Fagdidaktiske potentialer og begrænsninger ved ipaden: lærer- og projektlederperspektiv. Et af de aspekter jeg har fokuseret på i mine observationer og interviews, er den fagdidaktiske anvendelse af ipaden fordelt på de tre fakulteter, da én af de erfaringer jeg gjorde mig i min 3. semesters opgave om ipadklassen på NGHF var, at særligt de naturvidenskabelige fag havde vanskeligheder ved integration af ipaden i undervisningen. Da projektet på NGHF var nystartet og derfor ikke havde haft helt adekvate muligheder for at afprøve og tilpasse fagdidaktiske tiltag, anså jeg det for en fin mulighed, at kaste et blik på Odder Gymnasiums ipadprojekt, som havde været i gang i længere tid, og derfor på nuværende tidspunkt måtte fordres at have nået en form for best practise inden for de tre fakulteters fagområder. Jeg interviewede derfor 2.i s fysik-, samfundsfagsog engelsklærer, og i alle tre interviews blev der spurgt ind til fagdidaktiske potentialer og begrænsninger ved ipaden som læremiddel, hvilket jeg vil udføre en meningskondenserende analyse af i det følgende afsnit, med inddragelse af projektleders udtalelser, samt teoretisk inddragelse af Qvortrup og Hansen Bilag 1, ll De to interviewguides er vedlagt som henholdsvis bilag 6 og 7. 26

31 Positive og negative fagdidaktiske aspekter ved ipaden. Det overordnede billede der tegner sig, under indspørgelse til målene med projektet, og potentialer og begrænsninger ved ipaden fagdidaktisk, er at man havde en forestilling om, at ipaden i sig selv ville give mulighed for nye, spændende fagdidaktiske tiltag primært grundet de apps der nu var adgang til. Dette er det overvejende fokus for både engelsk- og fysiklærer når der spørges ind til mål og fagdidaktiske aspekter. De nævner begge mulighederne for at tænke om, gøre noget nyt og anderledes, det vil sige redidaktisering, som deres forhåbning inden projektstart 77. Samme lærere udtrykker dog frustration ved ipadens fagdidaktiske muligheder. Begge fokuserer på, at der ikke findes tilstrækkeligt med fagapps, som er tilpasset det faglige niveau på gymnasiet. Engelsklæreren har brugt megen tid på at afsøge muligheder med fagapps, men har måttet sande, at de fleste var rettet mod fremmedsprogsundervisning i andre lande, og det sproglige niveau derfor ikke var højt nok. Fysiklæreren har erfaret, at der ganske enkelt ikke er ret mange fysikapps, og at dem der er fx kun kan inddrages et par gange i undervisningen. Fysiklæreren mener generelt, at ipaden ikke fungerer så godt i hendes naturvidenskabelige fag: Jeg synes det ser ud som om den ipad den er jo ikke lavet med fysik for øje. Den er lavet med noget helt andet for øje, sådan mere social medie eller medie i det hele taget. Men den er jo ikke lavet der er ikke så mange fysiknørder der har opdaget den, de har simpelthen ikke lavet de der apps endnu. De kommer muligvis. Dem har jeg manglet. 78 Der fokuseres interessant nok ikke ret meget på ipadens andre affordances her, det vil sige dens andre teknologiske muligheder, 79 så som fx netadgang, søgefunktioner og kamerafunktion, men det bliver de specifikke fagapps der fylder mest i deres refleksioner. Projektleder understøtter dette i sine udtalelser, hvor han blandt andet kommer ind på den begrænsning det er, at applikationerne ikke er egentlige programmer af samme størrelse som man kender det fra PCen, hvilket han erfarer særligt de naturvidenskabelige lærere ser som en barriere. 80 Begge lærere har dog integreret ipaden i deres fag, og i de observerede lektioner er det tydeligt, at der er sket en redidaktisering, både med hensyn til lektiegivning, lektionernes afvikling og afleveringsformer, om end afleveringsformen begrænses af eksamensformen der er bestemte skriftlige genrer der skal trænes, som ikke kan realiseres på ipaden. Lektien er fx i engelsk og fysik at færdiggøre en produktion til fremvisning i den næste lektion, produktioner anvendes i timerne som udgangspunkt for fremlæggelse og 77 Bilag 2, l. 7, bilag 3, ll , Bilag 2, ll Elf, Nikolaj Frydensbjerg (2011): Mobilens (u)muligheder, Forskningsafrapportering af forsøgs- og udviklingsprojektet M-læring i gymnasiet ved IBC Kolding, Gymnasiepædagogik nr. 87, p Bilag 5, ll

32 diskussion, i fysiklektionen anvendes kamerafunktionen i begge lektioner på yderst relevant vis, som tidligere skitseret i afsnit 2.1.1, og afleveringsformer er til afveksling fx filmproduktion eller anden forklarende præsentation. Så selv om fokus for de to lærere er på apps og de begrænsninger de her er stødt på, så danner der sig et billede af to progressive og udviklingsorienterede lærere, der på kompetent vis integrerer de nye muligheder ipaden kan tilbyde i deres undervisning, og derved har redidaktiseret. I samfundsfag tegner sig umiddelbart et lidt mere fagintegrerende billede. Her findes der allerede fagapps som er brugbare, men det er dog stadig en udfordring for læreren at få dem integreret i undervisningen. Styrken ved ipaden, i hans øjne, er at den kan bruges spontant, og er et vindue ud af klasselokalet til verden udenfor. 81 Han understreger, at eleverne lynhurtigt kan gå på nettet og finde aktuelle debatindlæg, uden man først skal vente på, at computere startes op. Han er, modsat de to andre lærere, mere fokuseret på ipadens andre teknologiske affordances, fx netadgang og søgefunktioner, der muliggør en ekspansion af undervisningsrummet. Værd at nævne er herudover, at der forefindes en begrænsning, på makroniveau, idet eksamensformen i det enkelte fag ikke nødvendigvis passer med ipadprojektets sigte og indhold. Fx har klassen oplevet frustrationer i matematik, hvor deres skriftlige afleveringsform i den daglige undervisning bestemmes og begrænses af de muligheder de reelt har til den skriftlige eksamen. De afleverer derfor ikke via ipaden, hvilket de egentlig gerne ville og også gjorde i 1.g - men derimod på papir eller via computer. 82 I samfundsfag oplever man også på makroniveau nogle forhindringer, og man har derfor indsendt en eksamensansøgning, som skal sikre, at de formater og arbejdsmetoder og former, som eleverne er vant til at arbejde med til daglig, også tilgodeses til eksamen. Denne ansøgning er i skrivende stund endnu ikke hverken godkendt eller afvist, og eleverne udtrykker generelt, at det er frustrerende, at projektet ikke kan følges til dørs, fx med henblik på eksamen. 83 Dertil begrænser det lærernes redidaktisering, at der skal tages forbehold med henblik på ovenstående, hvilket betyder at fx alternative afleveringsformer nedtones af hensyn til eksamenskrav til eleverne. 81 Bilag 1, ll : Men det der med, at der er en forbindelse ud af undervisningssituationen, det er for mig dét den er. Og hvordan det så bliver integreret og brugt, det er jo det der er udfordringen. Men for mig der er det dét den symboliserer. For mig, der er det ikke en ting. Det er en påmindelse om, at der er flere undervisningssituationer og læringsmiljøer, på samme tid og sted inde i klasselokalet, eller hvor man nu befinder sig. 82 Elevinterview, bilag 4, ll Bilag 4, ll

33 Når det så er sagt, så fremhæver alle tre lærere produktionsapps som et positivt element ved ipaden. Klassen anvender helt konkret imovie til filmproduktion, og Explain Everything til korte og hurtige præsentationer af et fagligt emne eller område. Det positive ved produktionsmuligheden på ipaden er, ifølge lærerne, at det fx kvalificerer gruppearbejdet betydeligt, at have en vis grad af produktorientering. Denne produktorientering og fordelene herved vil jeg uddybe i det følgende afsnit, men først vil jeg vende tilbage til læringsbegrebet, som defineret af Hansen og Qvortrup Gruppearbejde: læringsniveau og fagligt niveau Læringsniveau. Ifølge Jens Jørgen Hansen, har alle fag i gymnasiet følgende slutmål: ( ) både de humanistiske, de naturfaglige og de praktisk-musiske sigter mod at udvikle viden, de taksonomisk kan placeres på de tre niveauer: viden og færdigheder, anvendelse af viden og færdigheder, og vurdering og perspektivering. 84 Hvis man kobler disse niveauer til Qvortrups læringsniveauer, så svarer de til henholdsvis niveau 1 (kvalifikation), 2 (kompetence) og 3 (kreativitet). 85 En eksplicitering heraf vil jeg komme nærmere ind på i det følgende, under inddragelse af Hansens opstilling af delprocesserne i en læreproces. Hansen tydeliggør disse delprocesser i følgende model, hvori han også indplacerer de forskellige læremiddeltyper: 86 Figur 6: Jens Jørgen Hansens Læremiddelmodel. 84 Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet, Fra læremiddel til undervisning, København: Akademisk Forlag, p Ibid. p Ibid. p

34 Læremiddelmodellen illuminerer følgende tre delprocesser: den første er elevens interaktion med en omverden, det være sig i form af forskellige læremidler, interaktion med lærere og andre elever, samt skolens læringsmiljø. Dette afstedkommer erfaringer med Qvortrups betegnelse kvalifikationer - som eleven dernæst i en kognitiv proces bearbejder og reflekterer over. Herved sker en læreproces hvor erfaringerne omdannes til viden Qvortrups kompetencer. Endelig synliggøres elevens læring via repræsentationer i et vist omfang svarende til Qvortrups kreativitet. Jeg er en smule forbeholden her, da de repræsentationsformer der fremgår af modellen, ikke nødvendigvis involverer nytænkning eller innovation, hvilket Qvortrups kreativitet også dækker over. Hvis man kobler dette til den aktuelle case, så benævner samfundsfagslæreren produktionsmuligheden på ipaden som havende bevirket den største fagdidaktiske forandring. Han mener gruppearbejdet bliver mere fokuseret, når der kollaborativt skal produceres et slutresultat et eksternaliseret læringsudtryk - som skal deles med resten af klassen, enten ved fremvisning i klasselokalet, eller via den fælles server, WebDAV en. Dette svarer til Qvortrups 2. ordens læring, da eleverne opnår en viden en kompetence - til at forholde sig opgaveløsende, og derved tilegner sig situative færdigheder (eller situated literacies) 87, som de anvender på den faglige problemstilling i den aktuelle situation. Der er derudover en større ansvarsfølelse og forpligtelse på at lave noget fagligt kvalificeret, når det skal ses og vurderes af andre i klassen og læreren. 88 Projektleder mener endda, at man kan tale om et ekstra taksonomisk niveau 89, som tenderer mod Qvortrups 3. ordens læring, da den lærende (det psykiske system) her forholder sig til sig selv som lærende og vidensproducerende inden for en given kontekst (et socialt system), og forholder sig kritisk vurderende til deres resultater. 90 Eleverne genererer gennem kollaboration og interaktion læring, under inddragelse af kreativitet og måske endda innovation ved at udtænke nye måder man kan problemløse på i den givne situation. Eleverne udvikler herved hvad der også kaldes 87 Hertzberg, Frøydis (2011): Skrivning i fagene vigtig, riktig og nødvendig, p. 3 i kompendium udleveret ved SDU. 88 Buckingham, David (2007): Digital Media Literacies: rethinking media education in the age of the Internet, pp ,http://www.wwwords.co.uk/pdf/validate.asp?j=rcie&vol=2&issue=1&year=2007&article=4_Buckingham_RCIE_2_ 1_web, pp David Buckingham pointerer her, at det potentielt eksisterende publikum er direkte kvalificerende for elevernes læring, men at det kan være svært og tidskrævende, at publicere elevproduktioner på internettet. Odder Gymnasium er kommet omkring dette ved at publicere elevproduktioner på den lokale WebDAV, hvorved der altid er et publikum eller en modtager i form af de andre elever i klassen, og den aktuelle faglærer. 89 Bilag 5, ll : Man får nogle refleksioner omkring de produkter man laver. I mine andre klasser, så er det jo meget sådan at så fremlægger de oppe ved tavlen via en powerpoint. Her er ligesom en bredere vifte af produktionsmuligheder, og så kan man få en diskussion af, hvorfor de har lavet en Keynote eller en screencast eller en video, osv. Så man kan se på, hvilke problemstillinger der er for oplægget, og hvordan de så har valgt at fremlægge det. Og meget af eksamen går ud på at fremlægge, så dette er nogle gode overvejelser. Det er ligesom om man har fået et nyt taksonomisk niveau, i forhold til refleksion omkring produktion. 90 Konnerup, Ulla, Riis, Marianne, Skøtt Andreasen, Søren og Dircinck-Holmfeld, Lone (red.) (2009): Ikt og læring, reflekteret praksis, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, p

35 Digital Media Literacy, hvilket kan oversættes som kompetence til at kunne arbejde med forskellige genrer inden for de digitale medier. Den bærende kraft er her det kollaborative aspekt, og elevernes dialog og metarefleksion inden for gruppen. 91 Man skal dog have for øje, at dette er i en ideel situation. I en daglig kontekst kan forskellige ting spille ind som forringer gruppens udbytte, fx manglende elevforberedelse, manglende koncentration og motivation i gruppen, for lidt tid til opgavens udførelse, interpelleringer og lignende Fagligt niveau: stærke og svage elever. Når man taler om it-teknologier er diskussionen ofte, om det primært støtter de stærke eller de svage elever i s fysiklærer ser klassens forkærlighed for at arbejde i grupper som værende positiv i henhold til fastholdelse af de svage elever i klassen: De sætter sig helt naturligt i grupper, og det er jo en udmærket ting langt hen af vejen, og jeg er sikker på, at det også er fastholdende for nogle af dem der ikke er så stærke derinde ( ) Der er ikke faldet så mange fra, tror jeg. Men det er i hvert fald nogle af de svage drenge der ikke (red. stemmebetoning her) er faldet fra. Det kan være, at de bliver holdt til ilden, holdt inde i det faglige også, fordi de sidder i de der grupper. Det er jo rent gætværk det kan jo være klassen som sådan, og det kan være ipaden, jeg ved det ikke. Det er jo aldrig til at vide. 93 Samfundsfagslæreren tilslutter sig dette, idet hans erfaring er, at gruppe- og projektarbejde hvor ipaden indgår generelt bliver mere aktiverende, og at man sjældent ser nogen blive helt passive i et sådant gruppearbejde. Han mener, at ipadens styrke blandt andet ligger i at den skaber et fælles fokus og at den giver muligheder for alternative former for arbejdsdeling, således at også de svage elever får lavet en produktion, som så måske ikke er af så høj kvalitet som de fagligt stærke elevers, men de får produceret noget, og derved bearbejdet det faglige stof. 94 Dog er der også en tendens i klassen, som er lidt uheldig, og det er det er godt nok - indstillingen, som fysiklæreren betegner det. 95 Engelsklæreren er enig heri. Hun udtrykker at det er 91 Buckingham, David (2007): Digital Media Literacies: rethinking media education in the age of the Internet, pp ,http://www.wwwords.co.uk/pdf/validate.asp?j=rcie&vol=2&issue=1&year=2007&article=4_Buckingham_RCIE_2_ 1_web. Bygger på Vygotskyanske principper. 92 Fx Helle Mathiasens projekt, "Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser", Hovedrapport, pp , Her omtales decideret svage og stærke elever. Burn & Durran omtaler i The Horizontal Angle: Media Literacy Across the Curriculum, pp , den risiko at man kun rammer et bestemt segment af eleverne. Her tænkes primært på læringsstile. 93 Bilag 2, ll , Bilag 1, ll Bilag 2, ll : Jeg synes måske også og det kan være ipaden eller klassen, det kan være svært at afgøre det er en klasse der ligger meget i midten, og det kan være svært for dem at svinge sig op. Jeg kan se, at der sidder nogle dygtige elever derinde, men jeg savner lidt at der er nogle der virkelig brænder igennem. Og det kan være fordi de sådan 31

36 en god klasse, men at tendensen er, at man når for hurtigt frem til resultater og stiller sig tilfreds herved. Dette kan så, ifølge læreren, være fordi drengene rent faktisk er blevet aktiverede i klassen, og at det netop er drengegruppen der måske har en tendens til at stille sig tilfreds med et lavere fagligt slutresultat. Fx oplever hun at det kun er pigerne der er begyndt at tage computer med i skole som supplement til ipaden, da de føler ipaden er for begrænset som notetagningsapparat, hvilket kunne overføres til at drengegruppen stiller sig tilfreds med ipaden og dens notetagningsbegrænsninger, og måske ikke har de samme faglige ambitioner som pigegruppen. Dette er dog baseret på formodninger. 96 Dog tyder anden forskning på, at denne stillen sig tilfreds kan være en konsekvens af, at eleverne bliver for opslugte af form og funktion ved ipaden, snarere end indholdet, hvis man ser på det i lyset af Den kommunikative triade. 97 Én af eleverne udtrykker i interviewet, at det er svært at lave noget sindssygt i løbet af de 70 minutter en lektion varer, 98 og her kan man så gætte på, at hvis eleverne føler sig under tidspres, så er det indholdssiden der skrues ned for, da det er dette der tager længst tid for dem at få talt sig til rette om - eller finde ud af. Formen og funktionen er de forholdsvis fortrolige med efterhånden, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i afsnit 2.4. Samfundsfagslæreren understøtter synet på drengegruppen som den fagligt svage gruppe, da han fremhæver, at projektets mål med aktivering af drengegruppen formentlig blev opstillet, fordi man anså drengene på stx for at være de fagligt svage. 99 Som perspektiv herpå kan inddrages, at man i det nationale projekts hovedrapport ( ), på baggrund af spørgeskemaer distribueret til de involverede lærere, har konkluderet, at anvendelse af it-værktøjer i undervisningen synes at fremme de fagligt stærke elevers udbytte, hvorimod de fagligt svage elever i højere grad lader sig distrahere af teknologiens muligheder for ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter. 100 Men om de pågældende fagligt svage lader sig distrahere fordi de ikke kan honorere de faglige krav, eller om de bliver fagligt svage fordi de lader sig distrahere kan ikke udledes heraf. Det er dog ret interessant, da det er en lidt anden konklusion end den lærerne på Odder Gymnasium giver udtryk for, hvor de ser ipaden som givende muligheder for at fastholde og aktivere den svage er vant til at sidde og hygge med deres ipads i en gruppe, at folk ikke skiller sig ud. Og hvis det hele bare bliver en samlet grød, det er så godt for nogle, men det er skidt for dem der skal have 12, men så får Bilag 3, ll , Krogh, Ellen og Nielsen, Frede V. (2012): Sammenlignende fagdidaktik 2, Cursiv nr. 9, 2012, p Bilag 4, ll Bilag 1, ll Hovedrapport, 2. runde, , Helle Mathiasen: pp ,

37 elev fagligt og ikke helt giver optimale muligheder for den fagligt stærke elev, som fanges i fællesskabet om ipaden, og derfor ikke skiller sig markant ud fra mængden, som de måske ellers ville. Lærerne på Odder Gymnasium understreger dog, at de ikke kan udlede noget generelt på baggrund af en enkelt klasse, men at det er en tendens de synes at spore i den pågældende klasse Lærer- og elevroller. En af formodningerne inden igangsættelse af ipadprojektet var, som nævnt tidligere og illustreret i henholdsvis figur 4 og 5, at man forventede at se nogle ændrede roller i undervisningssituationen, både med hensyn til elever og lærere. En af de modeller som er anvendt i det nationale projekt, som en begrebsmæssig ramme for alle de deltagende skoler, er den didaktiske trekant, som har været grundmodel for det nationale projekt i perioderne og I sin helt enkle form ser den således ud: Figur 7: Den didaktiske trekant. 101 Denne model tydeliggør, at der i projektet generelt har været fokus på relationen elev-lærer, samt deres aktiviteter i henhold til undervisningens tema. Denne model er dog videreudviklet, således at de enkelte aktørers roller og funktioner i projektet bliver ekspliciteret: 101 Hovedrapport, 2. runde, , Helle Mathiasen: p

38 Figur 8: Den didaktiske trekant, udfoldet. 102 I henhold til lærer- og elevrollen, så havde Odder Gymnasium den formodning, at disse ville ændre sig, som konsekvens af ipadens indtog i klasserummet, til for læreren at blive mere ramme- og normstyrende, og for eleverne at tage større ansvar for bearbejdning og formidling af viden. 103 I de afviklede interviews med lærerne fra ipadklassen i Odder, taler de om klasserumsledelse, og det positive træk ved ipaden, at den letter denne. Samfundsfagslæreren fremhæver, at den styrer sig selv, eller rettere at eleverne styrer sig selv bedre i samspil med en ipad end med en computer, hvilket frigør nogle lærerressourcer der kan anvendes på det faglige i stedet. 104 Engelsklæreren udtrykker, at hun føler hun har fået mere kontrol over klasserummet, samt at det er blevet lettere at få kontakt med eleverne, da muren i form af mange opslåede computerskærme er fjernet. 105 Fysiklæreren synes derimod at ipaden ikke har ændret ved hendes klasserumsledelse; hun leder hverken mere eller mindre, da hun føler, at hendes styring af, hvornår eleverne skal anvende eller se 102 Hovedrapport, 2. runde, , Helle Mathiasen: p Projektets midtvejsrapport til Ministeriet for Børn og Undervisning: 104 Bilag 1, ll Bilag 3, ll

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis

IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis IT I UNDERVISNINGEN Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis Indholdsfortegnelse 1. Radikal elevinddragelse... 5 2. Thoughts from abroad... 7 3. Holder strukturen efter 200 år?...9 4.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere