Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker"

Transkript

1 Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Foredrag holdt på Socialdemokratiets Integrationskonference på Christiansborg den 30. november 2010 Knud Erik Hansen 17. december 2010 Journal nr Indledning Jeg vil gerne sige tak for at få lejlighed til at præsentere vores resultater fra det forskningsprojekt om livet i multietniske boligområder, som vi har gennemført på SBi. Vi havde to opgaver. Den ene var at afdække konflikter i forbindelse med de voksnes adfærd altså spørgsmålet, hvad er det, der ikke fungerer og hvorfor fungerer det ikke. Den anden opgave i projektet var at se på, hvilket liv beboerne havde med hinanden - i sær som naboer og hvordan håndterede konflikter. Skal jeg sige det kort, så har det været vores opgave at se på livet i bebyggelserne gennem beboernes øjne. Det var ikke vores opgave specielt at se på de unges adfærd, men det viste sig i løbet af undersøgelsen, at den ballade som nogle unge laver betød rigtigt meget for livet i bebyggelsen. Vi inddrog derfor også konsekvenserne af disse unges adfærd for livet i bebyggelserne. Vi har i sær hentet information fra tre områder alle dengang udpeget som hørende til de 39 mest udsatte men tre områder med forskellig karakter, så vi havde mulighed for at dække forskellige forudsætninger. I disse områder har vi haft interviews i form af 1½-2 timer samtaler med 70 husstande og 30 professionelle. Ca. 2/3 beboerne i de tre områder havde anden etnisk baggrund end dansk. Vi har endvidere i yderligere 10 boligområder interviewet beboerrådgivere og tilsvarende professionelle med praktisk kendskab til livet i bebyggelserne. Om at bo sammen Vi har kaldt rapporten for 'Om at bo sammen i et multietnisk boligområde'. Det er at bo i en bebyggelse er som slags bofællesskab. Ikke sådan at man nødvendigvis sidder lårene af hinanden. Men fordi man er afhængige af hinanden. Man er afhængige af at man tager hensyn til hinanden og at man følger de normer, der er nødvendige for at bebyggelsen fungerer.

2 Det betyder også, at det kan give problemer for bebyggelserne, hvis blot nogle få ikke følger de nødvendige normer for adfærd. Det blev en væsentlig problemstilling for os, og de skal jeg vende tilbage til. Jeg vil dele min præsentation op i to dele. Først vil jeg sige noget om resultaterne fra forskningsprojektet og dernæst noget om, hvad de kan betyde for en strategi for de udsatte boligområder. Naboskab og netværk Først noget naboskab og netværk i bebyggelserne. Der er mange fortællinger om beboernes liv med hinanden. Der bruges ord som parallelsamfund, familiedynastier o.l. Typisk ord der signalerer, at beboerne er tætte med hinanden. Det fandt vi ikke. Jeg kan ikke udelukke, at der i områderne er sådanne fællesskaber, men det er ikke sandsynligt, at det er almindeligt. Naboskab Først noget om naboskaberne. Beboerne i de tre områder havde gennemgående et naboskab, som man har i mange andre boligområder. Nogen kender hinanden andre gør ikke. Man hilser normalt på hinanden. Nogen småsnakker når man mødes på trappen. De fleste er venlige overfor naboerne og der er en stor hjælpsomhed. De fleste er ikke i tvivl om at de kan få hjælp fra naboen, hvis de mangler noget sukker, hvis de har brug for en hånd til at flytte noget, osv. Man er generelt trygge ved sine naboer. Det var i undersøgelsen de færreste, der plejede social samvær med en nabo. Der var dog en mindre og måske ikke ligegyldig forskel fra det normale naboskab. Vi er i storbyens naboskaber vant til, at naboen godt kan være en, vi ikke forholder os til. Vi er vant til, at naboen godt kan være en fremmed, som en anonym person. Der var mange eksempler på, at beboerne ikke accepterede, at naboen blot var en anonym person, der boede inde ved siden af. En nabo var for mange en, man ville have en relation til. En beboer med dansk baggrund fortalte f.eks., at hun da hun flyttede ind, så bankede flere af naboerne på hos hende og bød hende velkommen. Det var ikke, fordi de efterfølgende dyrkede tæt kontakt, men naboerne var derefter for hende ikke blot nogle, der boede inde ved siden af. Naboerne var personer hun følte sig godt tilpas med og let kunne kontakte, hvis hun ville. Der var for hende sket det at naboerne ikke var fremmede eller anonyme det var mennesker som hun havde en relation til. Det er et ikke uvæsentligt skifte. Men uanset dette, så var naboskaberne som vi kender dem i andre bebyggelser. Naboskaber fungerer på tværs af etniske skel. Det var selvfølgelig ofte lettere at have kontakt til nogen fra ens egen etnisk gruppe, men de fleste bebo-

3 ere var vant til, at naboen havde anden etnisk baggrund, og det var som udgangspunkt ikke noget problem. Netværk Mens beboerne fungerede på tværs af etniske skel som naboer, så var deres netværk i bebyggelsen oftest klart afgrænset til andre beboere med samme etniske baggrund. De beboere, som indgik i beboernes netværk var mest som venner og bekendte. Vi mødte ikke noget, der kunne karakteriseres som parallelsamfund uden at jeg skal her skal komme ind på hvad et parallelsamfund er. De fleste beboere havde dog langt fra altid deres væsentlige etniske netværk i bebyggelsen. Det etniske netværk rakte typisk ud over bebyggelsen. Vi mødte dog et-to etniske netværk, der var stærke inden for selve boligområdet. Kun meget få af dem, vi snakkede med, havde familie i boligområdet. Det udelukker ikke, at der kan være familienetværk, men det siger, at der er mange, der ikke har et familienetværk i boligområdet. Myter og generaliseringer Vi havde på forhånd fået at vide, at der var mange gnidninger de etniske grupper imellem. Vi mødte noget, men det var overhovedet ikke det dominerende. De fleste var mest lidt indifferente overfor de andre grupper. De levede deres eget liv og det gjorde de andre så også. Mange gav udtryk for, at de ikke kunne se nogen forskel på den måde de forskellige etniske mindretal fungerede på, og at de ikke vurderede folk efter deres etnicitet. Når der var negative fortællinger om de andre, så var det en syndebukke fortælling det er de andre der laver ulykker og opfører sig forkert. Det var især somalierne der var syndebukke. Når danskere havde negative fortællinger, så var det mere blot indvandrere ikke nogen specifikke grupper. Tilfredse med boligområderne Generelt var beboerne godt tilfredse med deres boligområde. Men der var også problemer. Jeg vil dele dem ind i to grupper. Den ene er, hvad jeg vil kalde praktiske problemer, som f.eks. håndtering af affald. Den anden er problemer med nogle unges adfærd. De praktiske problemer Da vi startede vores forskningsprojekt var det langt fra klart om og hvad der var af problemer med de voksnes adfærd. Når vi søgte på i materiale, så var de altid problemer med de unge, der dukkede op.

4 Vi tog derfor rundt i 14 bebyggelser (et par stykker klarede vi dog pr. telefon) og snakkede med beboerrådgiver o.l. der kendte til livet i bebyggelserne. Det gav os en liste på en række emner, der var værd at se nærmere på og høre hvordan beboerne oplevede dem. Det var bl.a.: Larm Renlighed i fællesområderne Affald Paraboler Brug af vaskerier Brug af trapperum Voksnes ansvar for børn Fugt i lejlighederne Beboerdemokratiet Myter om andre grupper Sprog Værdiskred Manglende social kontrol Adfærd i forhold til naboer I de tre bebyggelser vi havde valgt ud, koncentrerede vi vores interviews i tre opgange i hver bebyggelse. En af disse skulle være den med flest problemer en anden skulle være velfungerende og den tredje skulle være almindelig. Det er selvfølgelig tolkbare kategorier, men essensen var, at vi også skulle have fat på en opgang med problemer. Det vi mødte var på ingen måde massive problemer naboerne imellem. Når der var problemer, så var det typisk en husstand, der gav anledning til problemer og de andre i opgangen vidste godt, hvem det var. Og det var vores indtryk, at det var de færreste opgange, der havde markante problemer. Der var et forhold, som var typisk for beboernes oplevelser. Når de sker noget, der klart bryder normerne, så huskes det i lang tid. Der var f.eks. en beboer der fortalte om en beboer, der havde smidt en sort affaldssæk ud af altanen for tre år siden. Små normbrud, der gentages, er også noget der sætter spor hos naboerne. En beboer med dansk baggrund kunne ikke klare, at naboen børn efterlod krummer o.l. på trappen og gik flere gange ud og tørrede det op. Tilbage står et væsentligt spørgsmål. Er det mange eller få der har en adfærd med alvorlige normbrud. De informationer som vi har, tyder på, at det generelt er få, der står bag unoderne. Og selvom det er de få, så kan nogle normbrud godt komme til at se ud som om det er mange, der ikke følger normerne. Der var nogle problemer, der var til at se. Der var affald der blev stillet forkert og storskrald, der ikke kom hen, hvor det skulle være. Der var en opgang, hvor en af beboernes børn smed de aviser, som de ikke fik uddelt ned i trappeskakten og så kunne de ligge der til der næste gang blev gjort rent. Der var flere fortællinger om ting, der blev stillet i kælderen som reelt var noget, der skulle smides væk. Vi mødte ingen, der syntes det var ok med 'griseri' på trappen, så hvis det var mange der stod bag, så er der mange, der gør noget, de ikke selv ac-

5 cepterer, og det er ikke vores samlede indtryk fra dem, vi talte med. For de fleste var det vigtigt, at der var rent på trapperne. Tilsvarende satte de fleste også pris på, at der ikke flød med henkastet papir flasker m.m. på udearealer og i alle områderne gjorde ejendomsadministrationen en stor indsats for at fjerne det, så det ikke kom til at præge bebyggelserne. Der var en vis rummelighed overfor renlighed på trappen. Flere gav udtryk for, at når der var børn og der var i nogle opgange mange børn, så ville trapperne være mere snavsede. De fleste syntes, der var larm i områderne, og der var meget forskellige tærskler for, hvornår lyde blev til larm. Der var også en vis rummelighed over for larm Vi skal jo alle være her var en holdning, der gik igen. Det var også lettere at acceptere larm fra naboer man kendte og havde et godt forhold til og fra børn. Jeg skal ikke gå i detaljer med alle problemerne, men i stedet nævne en generel tendens i beboernes bedømmelse af dem. Når det drejede sig om problemer i forhold til normer der udspringer af almindelig omgang mellem mennesker, så var der en generel accept af normerne. F.eks. skulle der være rent i opgange og på altangangene og i kældrene. Når der derimod var tale om normer, der ikke kom fra det daglige liv, så var mange beboere uforstående overfor dem. Det gjaldt reglerne for paraboler. Som jeg ser dem, så udspringer de grundlæggende af en dansk bygningskultur, hvor vi ikke vil have sådanne himstregimser hængende på murerne. Tilsvarende med sko på trappen. Reglerne herfor kommer fra brandmyndighederne. Det var der ikke rigtigt nogle af beboerne, der kunne hidse op over. Det var da ok at have sko på trappen, men når nu selskabet sagde, at de skulle ind, så var der mange, der tog dem indenfor. Men der var også nogen, der ikke gjorde det, og det var ok for de andre beboere i opgangen. Handlemåder Vi så mange eksempler på, at naboerne selv klarede problemer med støj, og griseri på trapperne m.m. og også i nogle tilfælde med affald. Det var lidt sværere med det, som man ikke kunne sætte en afsender på affald ved containeren, papir på friarealerne, affald kælderen, snavsede vaskerier Når en nabo gjorde noget, der brød normerne, så var der ofte en eller flere beboere, der reagerede direkte overfor naboen. Når der var et netværk af beboere i en opgang altså når man snakkede sammen, så styrkede det klart den sociale kontrol. Beboere med dansk baggrund var generelt gode til alene at tage initiativ, hvis der var noget, der ikke fungerede. Beboere med indvandrerbaggrund gik derimod oftere sammen og fik ændret på forholdene. I nogle tilfælde inddrog man også ejendomsadministrationen, hvis man ikke kunne komme nogen vegne med naboen. Der var dog også et eksempel på,

6 at beboerne bevidst undlod at gå videre til administrationen, da de frygtede at det kunne medføre at de beboere de var utilfredse med blev smidt ud. De unge Selvom om nogle af de praktiske problemer, jeg har nævnt kunne være irriterende, så var det generelt ikke noget, der havde et omfang, så de afgørende for beboernes trivsel. Den ballade, som nogle unge lavede i boligområdet betød imidlertid rigtigt meget for mange også selvom de ikke selv havde set det eller været ud for noget. Når vi spurgte til ballade, så fortalte flere, at de havde hørt om det i medierne men altså ikke selv set det. Selvom der ikke var ballade hver dag det var der langt fra, så var balladen en del af hverdagen. Det var noget man huskede. Den var en del af ungdomskultur, som jo også var til stede selvom der ikke var begivenheder med ballade. Og hver gang man hørte om balladen blev man mindet om denne ungdomskultur. Jeg vil trække fem konsekvenser af balladen frem. For det første oplevede mange, at deres boligområde fik et meget dårligt ry som følge af balladen og et ry, som mange ikke syntes passede med dagligdagen men mange følte sig stemplet, når de måtte sige, at de kom fra bebyggelsen. Mange oplevede også, at de på grund af balladen blev stemplet som indvandrer og indirekte draget til ansvar for det. Mange ønskede af den grund flere danskere ind i bebyggelsen. Så kunne man jo ikke sige, at det var på grund af indvandrer og dårlig integration. For det andet var det for forældre med børn var det en meget konkret virkelighed. De fleste var udtalt nervøse for, at deres børn skulle komme i dårligt selskab. Men hvad kunne de gøre. Ballademagerne var jo en del at det ungdomsnetværk, der var i bebyggelsen Der var også nogle forældre, der af den grund havde sat deres børn i en skole udenfor kvarteret. For det tredje var mange irriteret over, at de skulle betale for de unges hærværk som de jo gør over huslejen. For det fjerde var mange bange for at gribe ind overfor de unge og følte sig magtesløse. Frygten for repressalier eller hvad de unge kunne gøre svækkede i høj grad den normale sociale kontrol, der er med adfærden i et boligområde.

7 En siger f.eks. til spørgsmålet, om han ville anmelde noget, hvis han så noget. Jeg turde godt nok anmelde det, men de skulle helst ikke se en, fordi så tror jeg nok der ville være noget straf. Nu kan jeg se meget fra vinduet... Da der en overgang skete meget, fotograferede jeg, men hvis de så mig gøre det, vil jeg aldrig kunne have min bil stående mere De unges adfærd gør også mange beboere utrygge selvom der kun var få, der havde direkte kendskab til overgreb fra de unge. Blandt de interviewede mødte vi kun en, der havde været udsat for noget voldeligt og en, som mente at kunne se en forbindelse med en smadret forrude på sin bil og en relation til en af de unge. Det er imidlertid ikke så afgørende for beboernes oplevelse af problemet, om det reelt kun sker få gange. Fortællingerne om det er nok til at skabe utryghed. Utrygheden forstærkes af, at beboerne normalt ikke forstår de unges adfærd og ikke kan tolke signalerne i de unges adfærd. Hvornår er det, de gør farligt, og hvornår er det ikke. En del af utrygheden skyldes derfor, at de unges adfærd er uforudsigelig for beboerne. Den skyldes derfor også beboernes egne forestillinger om, hvad de unge kunne finde på at gøre. Det var dog ikke altid kun på grund af frygt, at voksne ikke sagde noget til de unge. Mange havde oplevet at få et beskidt svar tilbage, og det gad de ikke mere så hellere ikke sige noget og det hjalp jo ikke, når resultatet blot var et beskidt svar. En beboer (med kurdisk baggrund) var en aften gået ned til 5 børn, der kl. 23 spillede højlydt fodbold, og havde spurgt, om de skulle i skole næste dag. Hun fik følgende ord som svar: 'Hvad rager det dig, hold din kæft og gå hjem og sove' og hende fortælling til os var: Fra den dag blander jeg mig ikke, lige meget hvad. Den sociale kontrol lider derfor både af frygt for de unge og af en opgivenhed, fordi man har oplevet, at det ikke nytter at sige noget til dem. Det er alvorligt for et boligområde. Det er alvorligt, når mange undlader at gøre noget, når normer overskrides. De unge får derfor skabt sig et rum, hvor de i høj grad kan lave deres egne normer. De få Når vi spurgte til hvor mange husstande, der havde unge, som der var igangsættere, når der var ballade - så fik vi gennemgående et tal, der svarer til i størrelsesordenen 1 pct. af husstandene. Det er ikke mange. I en bebyggelse med 400 husstande er det 4-5 husstande. Normalt vidste der professionelle, der arbejdede med området godt hvem det var.

8 Refleksioner over konsekvenser for strategier for de udsatte boligområder Jeg vil gerne slutte af med at sige noget om, hvad resultaterne fra vores undersøgelse betyder for nogle af de emner, der er fremme i den politiske diskussion om ghettoerne. Jeg vil tale om fem emner: prioritering af indsatsen integration beboerudskiftning nedrivninger udpegning af områder Bredt eller prioriteret Det hedder ofte, at det er nødvendigt at sætte bredt i forhold til problemerne i de udsatte boligområder. Jeg vil påstå, at når man siger bredt, så er det udtryk for en manglende prioritering og en prioritering, som jeg tror, er nødvendig. Det er vores indtryk fra de husstande, vi har talt med er, at langt hovedparten fungerer, som de skal som beboere, at bebyggelserne ville fremtræde som dejlige og fredelig bebyggelser, hvis det ikke var for de få unge, der bryder reglerne for god og nødvendig fælles adfærd. Hvis de få ikke havde den dårlige adfærd, så ville der ikke komme dårlige historier i aviserne. Flere års pressearbejde for at fremme de gode historier, kan ødelægges af én historie om brændende containere. Det er helt afgørende, at der bliver gjort noget i forhold til de problematiske gademiljøer, som nogle af de unge lever i og at det får en første prioritet. Det betyder ikke, at der ikke er brug for et andre indsatser i områderne. Der er der. Der vil fortsat være mange beboere, som er socialt og økonomisk svage, og som har brug for støtte, men ikke fordi det ødelægger noget i boligområdet men fordi de har brug for at blive stærkere i forhold til samfundet og også, fordi de ikke skal udvikle sig til nye problemfamilier. Får man ikke gjort noget i forhold til de få problemfamilier, så får man ikke brudt den negative spiral, som områderne lider under. Det er også min overbevisning, at det er vigtig at være målrettet med den problematiske gadekultur, og at man bruger viden om, hvad der driver og styrer de unge, når de er med i den problematiske gadekultur. Man kan gå nok så meget efter de enkelte uheldige elementer blandt de unge og straffe dem, men så længe gadekulturen lever med dens helt uacceptable normer, så vil den trække nye med ind. Der er i debatten en tendens til, at man tager det som en forudsætning, at de unge og deres familie er uden for 'pædagogisk' rækkevidde som det hedder nu om dage. Det mener jeg ikke er rigtigt og slet ikke for familierne. Vi har interviewet nogle af problem familierne, og jeg skal nævne to.

9 Den ene havde haft en søn i fængsel. Faren brugte det meste af tiden til at sige, at kommunen skulle have hjulpet. Den anden var en enlig somalisk mor, der havde en søn i fængsel. Hun var som andre forældre ulykkelig over det, der var sket, men havde ikke kunnet holde hendes søn tilbage. Hun havde heller ikke nogen kontakt til kommunen. Hun var uden arbejde, men var i gang med en uddannelse til et job, som hun rigtigt gerne ville have. At 17 ud af 20 problemfamilier i Tingbjerg siger ja til frivilligt at flytte siger også noget om, at familierne også ser det som et problem, som de gerne vi have hjælp til at løse. Integration Når der er problemer i områderne, så hedder det ofte hurtigt, at der er noget galt med integrationen. Det er muligt, men der er brug for at præcisere, hvordan boligområderne kan bidrage til integrationen. Hvis man er sammen en arbejdsplads, så har man på mange arbejdspladser en aktiv kommunikation flere timer om dagen. I boligområderne er den almindelige kontakt beboerne imellem oftest begrænset til lidt småsnak når man mødes på trappen eller i gården. Det sætter nogle grænser for, hvor meget boligområder kan bidrage til integrationen. I de mange samtaler, vi havde med husstandene, var der mange indvandrere, der efterlyste flere danskere i boligområderne. Flere havde gode minder om danske naboer, der var flyttet. Der var typisk to begrundelser for ønsket. Det ene var, at med flere danskere ville det være vanskeligere at sige, at den ballade, der var i områderne skyldtes indvandrere hvad de mente var uretfærdigt, når de nu ikke havde del i balladen. Den anden var, at de syntes de levede i en etnisk enklave og mente, at de i højere grad ville opleve sig som en del af det danske samfund, hvis der var flere danskere. Man kan godt tolke indvandrernes udsagn som en bekræftelse på, at svage bånd mellem mennesker også udgør en væsentlig del af vores liv. De kan også være nyttige. En beboer med dansk baggrund, der lige var flyttet ind og som var skolelærer, blev f.eks. få dage efter sin indflytning af sine naboer spurgt om, hvilke skoler i nabolaget hun ville anbefale. Beboerudskiftning Det hedder ofte i debatten, om de udsatte boligområder, at der er brug for at få udskiftet beboerne, under tiden siges det kun indirekte som f.eks. at der er brug for en anden beboersammensætning. Jeg synes nogle gange det er uklart, hvorfor det er nødvendigt, og hvilken virkning det skal have. Det er som om, der svæver flere svar i luften på samme tid. Det kan virke som om man siger, at socialt udsatte ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så derfor må vi fortynde beboersammensætningen

10 med 'ordentlige' beboere, så disse i gåseøjne 'tunge' beboere, fylder forholdsvis mindre. Hertil er at sige, at mange godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt, selvom de er arbejdsløse. I må bære over med, at jeg nu bliver lidt firkantet. Jeg ved godt, at det er mere kompliceret end det jeg nu siger. Men min taletid rækker ikke til at gøre det kompliceret. Det er gammel viden, at der i områder med mange økonomisk svage beboere, er større chance for, at der er grupper, som laver 'ballade', ødelægger ting, laver kriminalitet m.m. Men vi ved også, at det typisk kun er en meget lille gruppe, der gør det. I de udsatte boligområder opfører langt over de 90 pct. måske endda pct. sig, som man nu skal. Hvis man derfor vælger en fortyndingsstrategi, så skal man altså flytte mere end 90 personer for at få flyttet én, der laver ballade. Det forekommer ikke at være effektivt. Jeg vil vove den påstand, at en fokuseret strategi, hvor man koncentrerer sig om de få husstande, der giver området problemer, vil være mere effektiv. I de udsatte områder i sær være de husstande, der har unge, som er med de problematiske gademiljøer. Nedrivninger Ligesom med beboerudskiftning, så er det heller ikke altid klart, hvorfor man vil rive boliger ned. Jeg skal nævne to grunde, som jeg ikke mener holder. Hvis det er for at mindske balladen fra de unge i de problematiske gademiljøer, så er det sandsynligvis lidet effektivt. Det svarer da til en fortyndingsstrategi. Hvis det er for at fremme integrationen, så er det sandsynligvis ligeledes lidet effektivt. Der er i boligområderne kontakt på tværs af etniske skel blandt naboer, men stort set ikke noget mellem forskellige blokke i en bebyggelse. Nye blokke vil derfor ikke øge kontakten på tværs af etniske skel. Omtalen Jeg har indtil nu kun snakket om forhold i bebyggelserne. Jeg vil slutte af et par ord om, hvilken betydning det har at områderne italesættes på bestemte måder, bl.a. fra regering og folketingsmedlemmer. Mange beboere var rigtigt meget trætte af, at deres område blev omtalt som et balladeområde og syntes den omtale, de hørte var langt overdreven og slet ikke passede til den måde, de oplevede området på. Det er givet, at mange og også danskere, der kunne overveje at flytte til områderne holder sig tilbage. Der var flere beboere, og specielt etniske danske beboere, der måtte bruge megen energi på at overbevise familie, venner og bekendte om, at man da godt kan bo, hvor de bor.

11 Brugen af ordet ghetto gør det yderligere problematisk. Det har et indhold, som stempler områderne med mange negative dimensioner. Hertil kommer, at metoden, der er brugt til udpegning af de 29 områder er meget problematisk. Den bygger på 3 indikatorer fra registerdata. Det er vores erfaring på SBi, at vi kan nå et stykke vej med registerdata, men at registerdata ikke kan opfange den variation, der er i problemerne i de udsatte boligområder. Det kræver yderligere data. Det er derfor langt fra sikkert, at der er en klar sammenhæng mellem problemer i de udsatte boligområder og så de 29 områder, der er udpeget i regeringens ghettoplan. Hertil kommer, at dataene til den måske vigtigste indikator, nemlig den for kriminalitet er 2-5 år gamle og derfor ikke nødvendigvis opfanger den aktuelle situation Anden strategi Det giver grundlag for at overveje, om det ikke ville være bedre at bruge lokalt kendskab til indkredsning af områder, hvor der er brug for en særlig indsats som f.eks. hotspots. Man kan så bruge statistikken til at sige, hvilke områder man skal holde øje med. Hvis man lader være med at tale problemerne op, så burde de ikke være uoverkommeligt at få løst problemerne. Det burde være overkommeligt med en indsats overfor det problematiske gademiljøer det er trods alt få personer, det drejer sig om. Får man elimineret balladen fra dem, så vil man generelt have fredelige boligområder, og så vil man have fred til at tage fat på, de problemer beboerne har f.eks. at arbejde på at flere kommer i arbejde og der vil være mere overskud til at skabe nyt socialt liv i områderne.

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde SBi 2010:01 Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Knud Erik Hansen Annette Heron Hansen Hakan Kalkan Winnie Rasmussen SBi 2010:01 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

HUSORDEN FOR AFDELING 27

HUSORDEN FOR AFDELING 27 HUSORDEN FOR AFDELING 27 Brandevej, Aalborg Husorden for afd.27 Brandevej Aalborg Generelt Et godt miljø er meget værd for at kunne trives. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

Husorden 1-6076 Bryggergården

Husorden 1-6076 Bryggergården Husorden 1-6076 Bryggergården Husordenen er revideret på afdelingsmødet den 16. september 2014 Et godt klima skaber trivsel En boligafdeling kan sammenlignes med et minisamfund, hvor beboerne er mere eller

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året Side 1 af 10 Kære beboer i Thyges Gaard. Dette spørgeskema er en del af en naboskabsundersøgelse i dit boligområde. Du skal udfylde skemaet ud fra dine egne vurderinger og holdninger. Ingen svar er mere

Læs mere

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet for På sporet Samvirkende Boligselskab E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 8 GENERELT En boligafdeling kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere eller mindre afhængige

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Husorden 1-3070 Valmuen

Husorden 1-3070 Valmuen Husorden 1-3070 Valmuen Revideret den 10. september 2007 Seniorbofællesskabet VALMUEN, Moseholmen, Måløv En afdeling af FB Fagforeningernes Boligforening - 3070 Bofællesskabet Valmuen kan sammenlignes

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 1.1 Rapportens kapitler... 3

1. INDLEDNING... 1 1.1 Rapportens kapitler... 3 Københavns Kommune Side i 1. INDLEDNING... 1 1.1 Rapportens kapitler... 3 2. TRIVSEL I TINGBJERG... 4 2.1 Beboernes baggrund for at flytte til området... 4 2.2 Generel trivsel i boligområdet... 5 2.3 Beboernes

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 238 GRÆSTED HAVE REVIDERET 10. JANUAR 2012 1 - Anlægget Da alle gerne vil bo i et pænt kvarter, er der gjort meget for at skabe en god bebyggelse.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Husorden For Stilledal

Husorden For Stilledal Husorden For Stilledal SAMVIRKENDE BOLIGSELSER Husorden for afd. Stilledal Så vi alle kan være her Affald Af hygiejniske grunde skal affald være pakket i affaldsposer. Større ting som møbler og lignende,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 116 TELEVÆNGET I VEDTAGET PÅ AFDELINGSMØDET DEN 25. AUGUST 1997 Indledning Et godt klima er meget værd. Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Husorden 1-6095 Arbejderboligerne

Husorden 1-6095 Arbejderboligerne Husorden 1-6095 Arbejderboligerne Vedtaget i september 1998 Revideret og vedtaget på afdelingsmødet den 31. august 2011 Omdelt oktober 2011 Et godt klima skaber trivsel En boligafdeling kan sammenlignes

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE AFDELINGSMØDE JUNI 1997 REV. 13. FEBRUAR 2013 Et godt klima er meget værd! Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

Ordensregler. for. Ejerforeningen. Matr. Nr. 18 R. Sohngårdsholm

Ordensregler. for. Ejerforeningen. Matr. Nr. 18 R. Sohngårdsholm Ordensregler for Ejerforeningen Januar 2010 5. udgave Side 1 af 6 Ordensregler for Ejerforeningen Affald: Affald skal være forsvarligt indpakket og anbringes i de dertil indrettede containere. Flasker

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere