Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker"

Transkript

1 Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Foredrag holdt på Socialdemokratiets Integrationskonference på Christiansborg den 30. november 2010 Knud Erik Hansen 17. december 2010 Journal nr Indledning Jeg vil gerne sige tak for at få lejlighed til at præsentere vores resultater fra det forskningsprojekt om livet i multietniske boligområder, som vi har gennemført på SBi. Vi havde to opgaver. Den ene var at afdække konflikter i forbindelse med de voksnes adfærd altså spørgsmålet, hvad er det, der ikke fungerer og hvorfor fungerer det ikke. Den anden opgave i projektet var at se på, hvilket liv beboerne havde med hinanden - i sær som naboer og hvordan håndterede konflikter. Skal jeg sige det kort, så har det været vores opgave at se på livet i bebyggelserne gennem beboernes øjne. Det var ikke vores opgave specielt at se på de unges adfærd, men det viste sig i løbet af undersøgelsen, at den ballade som nogle unge laver betød rigtigt meget for livet i bebyggelsen. Vi inddrog derfor også konsekvenserne af disse unges adfærd for livet i bebyggelserne. Vi har i sær hentet information fra tre områder alle dengang udpeget som hørende til de 39 mest udsatte men tre områder med forskellig karakter, så vi havde mulighed for at dække forskellige forudsætninger. I disse områder har vi haft interviews i form af 1½-2 timer samtaler med 70 husstande og 30 professionelle. Ca. 2/3 beboerne i de tre områder havde anden etnisk baggrund end dansk. Vi har endvidere i yderligere 10 boligområder interviewet beboerrådgivere og tilsvarende professionelle med praktisk kendskab til livet i bebyggelserne. Om at bo sammen Vi har kaldt rapporten for 'Om at bo sammen i et multietnisk boligområde'. Det er at bo i en bebyggelse er som slags bofællesskab. Ikke sådan at man nødvendigvis sidder lårene af hinanden. Men fordi man er afhængige af hinanden. Man er afhængige af at man tager hensyn til hinanden og at man følger de normer, der er nødvendige for at bebyggelsen fungerer.

2 Det betyder også, at det kan give problemer for bebyggelserne, hvis blot nogle få ikke følger de nødvendige normer for adfærd. Det blev en væsentlig problemstilling for os, og de skal jeg vende tilbage til. Jeg vil dele min præsentation op i to dele. Først vil jeg sige noget om resultaterne fra forskningsprojektet og dernæst noget om, hvad de kan betyde for en strategi for de udsatte boligområder. Naboskab og netværk Først noget naboskab og netværk i bebyggelserne. Der er mange fortællinger om beboernes liv med hinanden. Der bruges ord som parallelsamfund, familiedynastier o.l. Typisk ord der signalerer, at beboerne er tætte med hinanden. Det fandt vi ikke. Jeg kan ikke udelukke, at der i områderne er sådanne fællesskaber, men det er ikke sandsynligt, at det er almindeligt. Naboskab Først noget om naboskaberne. Beboerne i de tre områder havde gennemgående et naboskab, som man har i mange andre boligområder. Nogen kender hinanden andre gør ikke. Man hilser normalt på hinanden. Nogen småsnakker når man mødes på trappen. De fleste er venlige overfor naboerne og der er en stor hjælpsomhed. De fleste er ikke i tvivl om at de kan få hjælp fra naboen, hvis de mangler noget sukker, hvis de har brug for en hånd til at flytte noget, osv. Man er generelt trygge ved sine naboer. Det var i undersøgelsen de færreste, der plejede social samvær med en nabo. Der var dog en mindre og måske ikke ligegyldig forskel fra det normale naboskab. Vi er i storbyens naboskaber vant til, at naboen godt kan være en, vi ikke forholder os til. Vi er vant til, at naboen godt kan være en fremmed, som en anonym person. Der var mange eksempler på, at beboerne ikke accepterede, at naboen blot var en anonym person, der boede inde ved siden af. En nabo var for mange en, man ville have en relation til. En beboer med dansk baggrund fortalte f.eks., at hun da hun flyttede ind, så bankede flere af naboerne på hos hende og bød hende velkommen. Det var ikke, fordi de efterfølgende dyrkede tæt kontakt, men naboerne var derefter for hende ikke blot nogle, der boede inde ved siden af. Naboerne var personer hun følte sig godt tilpas med og let kunne kontakte, hvis hun ville. Der var for hende sket det at naboerne ikke var fremmede eller anonyme det var mennesker som hun havde en relation til. Det er et ikke uvæsentligt skifte. Men uanset dette, så var naboskaberne som vi kender dem i andre bebyggelser. Naboskaber fungerer på tværs af etniske skel. Det var selvfølgelig ofte lettere at have kontakt til nogen fra ens egen etnisk gruppe, men de fleste bebo-

3 ere var vant til, at naboen havde anden etnisk baggrund, og det var som udgangspunkt ikke noget problem. Netværk Mens beboerne fungerede på tværs af etniske skel som naboer, så var deres netværk i bebyggelsen oftest klart afgrænset til andre beboere med samme etniske baggrund. De beboere, som indgik i beboernes netværk var mest som venner og bekendte. Vi mødte ikke noget, der kunne karakteriseres som parallelsamfund uden at jeg skal her skal komme ind på hvad et parallelsamfund er. De fleste beboere havde dog langt fra altid deres væsentlige etniske netværk i bebyggelsen. Det etniske netværk rakte typisk ud over bebyggelsen. Vi mødte dog et-to etniske netværk, der var stærke inden for selve boligområdet. Kun meget få af dem, vi snakkede med, havde familie i boligområdet. Det udelukker ikke, at der kan være familienetværk, men det siger, at der er mange, der ikke har et familienetværk i boligområdet. Myter og generaliseringer Vi havde på forhånd fået at vide, at der var mange gnidninger de etniske grupper imellem. Vi mødte noget, men det var overhovedet ikke det dominerende. De fleste var mest lidt indifferente overfor de andre grupper. De levede deres eget liv og det gjorde de andre så også. Mange gav udtryk for, at de ikke kunne se nogen forskel på den måde de forskellige etniske mindretal fungerede på, og at de ikke vurderede folk efter deres etnicitet. Når der var negative fortællinger om de andre, så var det en syndebukke fortælling det er de andre der laver ulykker og opfører sig forkert. Det var især somalierne der var syndebukke. Når danskere havde negative fortællinger, så var det mere blot indvandrere ikke nogen specifikke grupper. Tilfredse med boligområderne Generelt var beboerne godt tilfredse med deres boligområde. Men der var også problemer. Jeg vil dele dem ind i to grupper. Den ene er, hvad jeg vil kalde praktiske problemer, som f.eks. håndtering af affald. Den anden er problemer med nogle unges adfærd. De praktiske problemer Da vi startede vores forskningsprojekt var det langt fra klart om og hvad der var af problemer med de voksnes adfærd. Når vi søgte på i materiale, så var de altid problemer med de unge, der dukkede op.

4 Vi tog derfor rundt i 14 bebyggelser (et par stykker klarede vi dog pr. telefon) og snakkede med beboerrådgiver o.l. der kendte til livet i bebyggelserne. Det gav os en liste på en række emner, der var værd at se nærmere på og høre hvordan beboerne oplevede dem. Det var bl.a.: Larm Renlighed i fællesområderne Affald Paraboler Brug af vaskerier Brug af trapperum Voksnes ansvar for børn Fugt i lejlighederne Beboerdemokratiet Myter om andre grupper Sprog Værdiskred Manglende social kontrol Adfærd i forhold til naboer I de tre bebyggelser vi havde valgt ud, koncentrerede vi vores interviews i tre opgange i hver bebyggelse. En af disse skulle være den med flest problemer en anden skulle være velfungerende og den tredje skulle være almindelig. Det er selvfølgelig tolkbare kategorier, men essensen var, at vi også skulle have fat på en opgang med problemer. Det vi mødte var på ingen måde massive problemer naboerne imellem. Når der var problemer, så var det typisk en husstand, der gav anledning til problemer og de andre i opgangen vidste godt, hvem det var. Og det var vores indtryk, at det var de færreste opgange, der havde markante problemer. Der var et forhold, som var typisk for beboernes oplevelser. Når de sker noget, der klart bryder normerne, så huskes det i lang tid. Der var f.eks. en beboer der fortalte om en beboer, der havde smidt en sort affaldssæk ud af altanen for tre år siden. Små normbrud, der gentages, er også noget der sætter spor hos naboerne. En beboer med dansk baggrund kunne ikke klare, at naboen børn efterlod krummer o.l. på trappen og gik flere gange ud og tørrede det op. Tilbage står et væsentligt spørgsmål. Er det mange eller få der har en adfærd med alvorlige normbrud. De informationer som vi har, tyder på, at det generelt er få, der står bag unoderne. Og selvom det er de få, så kan nogle normbrud godt komme til at se ud som om det er mange, der ikke følger normerne. Der var nogle problemer, der var til at se. Der var affald der blev stillet forkert og storskrald, der ikke kom hen, hvor det skulle være. Der var en opgang, hvor en af beboernes børn smed de aviser, som de ikke fik uddelt ned i trappeskakten og så kunne de ligge der til der næste gang blev gjort rent. Der var flere fortællinger om ting, der blev stillet i kælderen som reelt var noget, der skulle smides væk. Vi mødte ingen, der syntes det var ok med 'griseri' på trappen, så hvis det var mange der stod bag, så er der mange, der gør noget, de ikke selv ac-

5 cepterer, og det er ikke vores samlede indtryk fra dem, vi talte med. For de fleste var det vigtigt, at der var rent på trapperne. Tilsvarende satte de fleste også pris på, at der ikke flød med henkastet papir flasker m.m. på udearealer og i alle områderne gjorde ejendomsadministrationen en stor indsats for at fjerne det, så det ikke kom til at præge bebyggelserne. Der var en vis rummelighed overfor renlighed på trappen. Flere gav udtryk for, at når der var børn og der var i nogle opgange mange børn, så ville trapperne være mere snavsede. De fleste syntes, der var larm i områderne, og der var meget forskellige tærskler for, hvornår lyde blev til larm. Der var også en vis rummelighed over for larm Vi skal jo alle være her var en holdning, der gik igen. Det var også lettere at acceptere larm fra naboer man kendte og havde et godt forhold til og fra børn. Jeg skal ikke gå i detaljer med alle problemerne, men i stedet nævne en generel tendens i beboernes bedømmelse af dem. Når det drejede sig om problemer i forhold til normer der udspringer af almindelig omgang mellem mennesker, så var der en generel accept af normerne. F.eks. skulle der være rent i opgange og på altangangene og i kældrene. Når der derimod var tale om normer, der ikke kom fra det daglige liv, så var mange beboere uforstående overfor dem. Det gjaldt reglerne for paraboler. Som jeg ser dem, så udspringer de grundlæggende af en dansk bygningskultur, hvor vi ikke vil have sådanne himstregimser hængende på murerne. Tilsvarende med sko på trappen. Reglerne herfor kommer fra brandmyndighederne. Det var der ikke rigtigt nogle af beboerne, der kunne hidse op over. Det var da ok at have sko på trappen, men når nu selskabet sagde, at de skulle ind, så var der mange, der tog dem indenfor. Men der var også nogen, der ikke gjorde det, og det var ok for de andre beboere i opgangen. Handlemåder Vi så mange eksempler på, at naboerne selv klarede problemer med støj, og griseri på trapperne m.m. og også i nogle tilfælde med affald. Det var lidt sværere med det, som man ikke kunne sætte en afsender på affald ved containeren, papir på friarealerne, affald kælderen, snavsede vaskerier Når en nabo gjorde noget, der brød normerne, så var der ofte en eller flere beboere, der reagerede direkte overfor naboen. Når der var et netværk af beboere i en opgang altså når man snakkede sammen, så styrkede det klart den sociale kontrol. Beboere med dansk baggrund var generelt gode til alene at tage initiativ, hvis der var noget, der ikke fungerede. Beboere med indvandrerbaggrund gik derimod oftere sammen og fik ændret på forholdene. I nogle tilfælde inddrog man også ejendomsadministrationen, hvis man ikke kunne komme nogen vegne med naboen. Der var dog også et eksempel på,

6 at beboerne bevidst undlod at gå videre til administrationen, da de frygtede at det kunne medføre at de beboere de var utilfredse med blev smidt ud. De unge Selvom om nogle af de praktiske problemer, jeg har nævnt kunne være irriterende, så var det generelt ikke noget, der havde et omfang, så de afgørende for beboernes trivsel. Den ballade, som nogle unge lavede i boligområdet betød imidlertid rigtigt meget for mange også selvom de ikke selv havde set det eller været ud for noget. Når vi spurgte til ballade, så fortalte flere, at de havde hørt om det i medierne men altså ikke selv set det. Selvom der ikke var ballade hver dag det var der langt fra, så var balladen en del af hverdagen. Det var noget man huskede. Den var en del af ungdomskultur, som jo også var til stede selvom der ikke var begivenheder med ballade. Og hver gang man hørte om balladen blev man mindet om denne ungdomskultur. Jeg vil trække fem konsekvenser af balladen frem. For det første oplevede mange, at deres boligområde fik et meget dårligt ry som følge af balladen og et ry, som mange ikke syntes passede med dagligdagen men mange følte sig stemplet, når de måtte sige, at de kom fra bebyggelsen. Mange oplevede også, at de på grund af balladen blev stemplet som indvandrer og indirekte draget til ansvar for det. Mange ønskede af den grund flere danskere ind i bebyggelsen. Så kunne man jo ikke sige, at det var på grund af indvandrer og dårlig integration. For det andet var det for forældre med børn var det en meget konkret virkelighed. De fleste var udtalt nervøse for, at deres børn skulle komme i dårligt selskab. Men hvad kunne de gøre. Ballademagerne var jo en del at det ungdomsnetværk, der var i bebyggelsen Der var også nogle forældre, der af den grund havde sat deres børn i en skole udenfor kvarteret. For det tredje var mange irriteret over, at de skulle betale for de unges hærværk som de jo gør over huslejen. For det fjerde var mange bange for at gribe ind overfor de unge og følte sig magtesløse. Frygten for repressalier eller hvad de unge kunne gøre svækkede i høj grad den normale sociale kontrol, der er med adfærden i et boligområde.

7 En siger f.eks. til spørgsmålet, om han ville anmelde noget, hvis han så noget. Jeg turde godt nok anmelde det, men de skulle helst ikke se en, fordi så tror jeg nok der ville være noget straf. Nu kan jeg se meget fra vinduet... Da der en overgang skete meget, fotograferede jeg, men hvis de så mig gøre det, vil jeg aldrig kunne have min bil stående mere De unges adfærd gør også mange beboere utrygge selvom der kun var få, der havde direkte kendskab til overgreb fra de unge. Blandt de interviewede mødte vi kun en, der havde været udsat for noget voldeligt og en, som mente at kunne se en forbindelse med en smadret forrude på sin bil og en relation til en af de unge. Det er imidlertid ikke så afgørende for beboernes oplevelse af problemet, om det reelt kun sker få gange. Fortællingerne om det er nok til at skabe utryghed. Utrygheden forstærkes af, at beboerne normalt ikke forstår de unges adfærd og ikke kan tolke signalerne i de unges adfærd. Hvornår er det, de gør farligt, og hvornår er det ikke. En del af utrygheden skyldes derfor, at de unges adfærd er uforudsigelig for beboerne. Den skyldes derfor også beboernes egne forestillinger om, hvad de unge kunne finde på at gøre. Det var dog ikke altid kun på grund af frygt, at voksne ikke sagde noget til de unge. Mange havde oplevet at få et beskidt svar tilbage, og det gad de ikke mere så hellere ikke sige noget og det hjalp jo ikke, når resultatet blot var et beskidt svar. En beboer (med kurdisk baggrund) var en aften gået ned til 5 børn, der kl. 23 spillede højlydt fodbold, og havde spurgt, om de skulle i skole næste dag. Hun fik følgende ord som svar: 'Hvad rager det dig, hold din kæft og gå hjem og sove' og hende fortælling til os var: Fra den dag blander jeg mig ikke, lige meget hvad. Den sociale kontrol lider derfor både af frygt for de unge og af en opgivenhed, fordi man har oplevet, at det ikke nytter at sige noget til dem. Det er alvorligt for et boligområde. Det er alvorligt, når mange undlader at gøre noget, når normer overskrides. De unge får derfor skabt sig et rum, hvor de i høj grad kan lave deres egne normer. De få Når vi spurgte til hvor mange husstande, der havde unge, som der var igangsættere, når der var ballade - så fik vi gennemgående et tal, der svarer til i størrelsesordenen 1 pct. af husstandene. Det er ikke mange. I en bebyggelse med 400 husstande er det 4-5 husstande. Normalt vidste der professionelle, der arbejdede med området godt hvem det var.

8 Refleksioner over konsekvenser for strategier for de udsatte boligområder Jeg vil gerne slutte af med at sige noget om, hvad resultaterne fra vores undersøgelse betyder for nogle af de emner, der er fremme i den politiske diskussion om ghettoerne. Jeg vil tale om fem emner: prioritering af indsatsen integration beboerudskiftning nedrivninger udpegning af områder Bredt eller prioriteret Det hedder ofte, at det er nødvendigt at sætte bredt i forhold til problemerne i de udsatte boligområder. Jeg vil påstå, at når man siger bredt, så er det udtryk for en manglende prioritering og en prioritering, som jeg tror, er nødvendig. Det er vores indtryk fra de husstande, vi har talt med er, at langt hovedparten fungerer, som de skal som beboere, at bebyggelserne ville fremtræde som dejlige og fredelig bebyggelser, hvis det ikke var for de få unge, der bryder reglerne for god og nødvendig fælles adfærd. Hvis de få ikke havde den dårlige adfærd, så ville der ikke komme dårlige historier i aviserne. Flere års pressearbejde for at fremme de gode historier, kan ødelægges af én historie om brændende containere. Det er helt afgørende, at der bliver gjort noget i forhold til de problematiske gademiljøer, som nogle af de unge lever i og at det får en første prioritet. Det betyder ikke, at der ikke er brug for et andre indsatser i områderne. Der er der. Der vil fortsat være mange beboere, som er socialt og økonomisk svage, og som har brug for støtte, men ikke fordi det ødelægger noget i boligområdet men fordi de har brug for at blive stærkere i forhold til samfundet og også, fordi de ikke skal udvikle sig til nye problemfamilier. Får man ikke gjort noget i forhold til de få problemfamilier, så får man ikke brudt den negative spiral, som områderne lider under. Det er også min overbevisning, at det er vigtig at være målrettet med den problematiske gadekultur, og at man bruger viden om, hvad der driver og styrer de unge, når de er med i den problematiske gadekultur. Man kan gå nok så meget efter de enkelte uheldige elementer blandt de unge og straffe dem, men så længe gadekulturen lever med dens helt uacceptable normer, så vil den trække nye med ind. Der er i debatten en tendens til, at man tager det som en forudsætning, at de unge og deres familie er uden for 'pædagogisk' rækkevidde som det hedder nu om dage. Det mener jeg ikke er rigtigt og slet ikke for familierne. Vi har interviewet nogle af problem familierne, og jeg skal nævne to.

9 Den ene havde haft en søn i fængsel. Faren brugte det meste af tiden til at sige, at kommunen skulle have hjulpet. Den anden var en enlig somalisk mor, der havde en søn i fængsel. Hun var som andre forældre ulykkelig over det, der var sket, men havde ikke kunnet holde hendes søn tilbage. Hun havde heller ikke nogen kontakt til kommunen. Hun var uden arbejde, men var i gang med en uddannelse til et job, som hun rigtigt gerne ville have. At 17 ud af 20 problemfamilier i Tingbjerg siger ja til frivilligt at flytte siger også noget om, at familierne også ser det som et problem, som de gerne vi have hjælp til at løse. Integration Når der er problemer i områderne, så hedder det ofte hurtigt, at der er noget galt med integrationen. Det er muligt, men der er brug for at præcisere, hvordan boligområderne kan bidrage til integrationen. Hvis man er sammen en arbejdsplads, så har man på mange arbejdspladser en aktiv kommunikation flere timer om dagen. I boligområderne er den almindelige kontakt beboerne imellem oftest begrænset til lidt småsnak når man mødes på trappen eller i gården. Det sætter nogle grænser for, hvor meget boligområder kan bidrage til integrationen. I de mange samtaler, vi havde med husstandene, var der mange indvandrere, der efterlyste flere danskere i boligområderne. Flere havde gode minder om danske naboer, der var flyttet. Der var typisk to begrundelser for ønsket. Det ene var, at med flere danskere ville det være vanskeligere at sige, at den ballade, der var i områderne skyldtes indvandrere hvad de mente var uretfærdigt, når de nu ikke havde del i balladen. Den anden var, at de syntes de levede i en etnisk enklave og mente, at de i højere grad ville opleve sig som en del af det danske samfund, hvis der var flere danskere. Man kan godt tolke indvandrernes udsagn som en bekræftelse på, at svage bånd mellem mennesker også udgør en væsentlig del af vores liv. De kan også være nyttige. En beboer med dansk baggrund, der lige var flyttet ind og som var skolelærer, blev f.eks. få dage efter sin indflytning af sine naboer spurgt om, hvilke skoler i nabolaget hun ville anbefale. Beboerudskiftning Det hedder ofte i debatten, om de udsatte boligområder, at der er brug for at få udskiftet beboerne, under tiden siges det kun indirekte som f.eks. at der er brug for en anden beboersammensætning. Jeg synes nogle gange det er uklart, hvorfor det er nødvendigt, og hvilken virkning det skal have. Det er som om, der svæver flere svar i luften på samme tid. Det kan virke som om man siger, at socialt udsatte ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så derfor må vi fortynde beboersammensætningen

10 med 'ordentlige' beboere, så disse i gåseøjne 'tunge' beboere, fylder forholdsvis mindre. Hertil er at sige, at mange godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt, selvom de er arbejdsløse. I må bære over med, at jeg nu bliver lidt firkantet. Jeg ved godt, at det er mere kompliceret end det jeg nu siger. Men min taletid rækker ikke til at gøre det kompliceret. Det er gammel viden, at der i områder med mange økonomisk svage beboere, er større chance for, at der er grupper, som laver 'ballade', ødelægger ting, laver kriminalitet m.m. Men vi ved også, at det typisk kun er en meget lille gruppe, der gør det. I de udsatte boligområder opfører langt over de 90 pct. måske endda pct. sig, som man nu skal. Hvis man derfor vælger en fortyndingsstrategi, så skal man altså flytte mere end 90 personer for at få flyttet én, der laver ballade. Det forekommer ikke at være effektivt. Jeg vil vove den påstand, at en fokuseret strategi, hvor man koncentrerer sig om de få husstande, der giver området problemer, vil være mere effektiv. I de udsatte områder i sær være de husstande, der har unge, som er med de problematiske gademiljøer. Nedrivninger Ligesom med beboerudskiftning, så er det heller ikke altid klart, hvorfor man vil rive boliger ned. Jeg skal nævne to grunde, som jeg ikke mener holder. Hvis det er for at mindske balladen fra de unge i de problematiske gademiljøer, så er det sandsynligvis lidet effektivt. Det svarer da til en fortyndingsstrategi. Hvis det er for at fremme integrationen, så er det sandsynligvis ligeledes lidet effektivt. Der er i boligområderne kontakt på tværs af etniske skel blandt naboer, men stort set ikke noget mellem forskellige blokke i en bebyggelse. Nye blokke vil derfor ikke øge kontakten på tværs af etniske skel. Omtalen Jeg har indtil nu kun snakket om forhold i bebyggelserne. Jeg vil slutte af et par ord om, hvilken betydning det har at områderne italesættes på bestemte måder, bl.a. fra regering og folketingsmedlemmer. Mange beboere var rigtigt meget trætte af, at deres område blev omtalt som et balladeområde og syntes den omtale, de hørte var langt overdreven og slet ikke passede til den måde, de oplevede området på. Det er givet, at mange og også danskere, der kunne overveje at flytte til områderne holder sig tilbage. Der var flere beboere, og specielt etniske danske beboere, der måtte bruge megen energi på at overbevise familie, venner og bekendte om, at man da godt kan bo, hvor de bor.

11 Brugen af ordet ghetto gør det yderligere problematisk. Det har et indhold, som stempler områderne med mange negative dimensioner. Hertil kommer, at metoden, der er brugt til udpegning af de 29 områder er meget problematisk. Den bygger på 3 indikatorer fra registerdata. Det er vores erfaring på SBi, at vi kan nå et stykke vej med registerdata, men at registerdata ikke kan opfange den variation, der er i problemerne i de udsatte boligområder. Det kræver yderligere data. Det er derfor langt fra sikkert, at der er en klar sammenhæng mellem problemer i de udsatte boligområder og så de 29 områder, der er udpeget i regeringens ghettoplan. Hertil kommer, at dataene til den måske vigtigste indikator, nemlig den for kriminalitet er 2-5 år gamle og derfor ikke nødvendigvis opfanger den aktuelle situation Anden strategi Det giver grundlag for at overveje, om det ikke ville være bedre at bruge lokalt kendskab til indkredsning af områder, hvor der er brug for en særlig indsats som f.eks. hotspots. Man kan så bruge statistikken til at sige, hvilke områder man skal holde øje med. Hvis man lader være med at tale problemerne op, så burde de ikke være uoverkommeligt at få løst problemerne. Det burde være overkommeligt med en indsats overfor det problematiske gademiljøer det er trods alt få personer, det drejer sig om. Får man elimineret balladen fra dem, så vil man generelt have fredelige boligområder, og så vil man have fred til at tage fat på, de problemer beboerne har f.eks. at arbejde på at flere kommer i arbejde og der vil være mere overskud til at skabe nyt socialt liv i områderne.

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde SBi 2010:01 Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Knud Erik Hansen Annette Heron Hansen Hakan Kalkan Winnie Rasmussen SBi 2010:01 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. Sådan vil vi bo her! - husorden og leveregler for dig, der bor i Røde Kro Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. I Røde Kro ønsker vi at have et godt naboskab,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015 Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015 AFRAPPORTERING Baggrund Efter implementering af ny villaordning med øget affaldssortering i Brøndby Kommune i 2014 (plast, papir, glas,

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE

FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE BAGGRUND KAB har lavet et projekt, som vil gøre det bedre at bo alment og vise forskellighed blandt almene beboere Projektet er blevet til med støtte fra Bikubenfonden

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Rabat på tryghed? 1. 2. 3. 4. Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand.

Rabat på tryghed? 1. 2. 3. 4. Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Rabat på tryghed? Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Bær dine reklamer i containeren så er du med til at sikre trygheden. Barnevognen står i vejen for trygheden En barnevogn

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere