En kortlægning af højskolernes internationale og europæiske arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kortlægning af højskolernes internationale og europæiske arbejde"

Transkript

1 En kortlægning af højskolernes internationale og europæiske arbejde Folkehøjskolernes Forening i Danmark, august

2 Indhold 1. Indledning Hvordan arbejder skolerne med internationale spørgsmål Hvordan arbejder skolerne med europæiske spørgsmål Har skolerne udenlandske elever Og hvor kommer de fra? Hvordan rekrutteres udenlandske elever Kurser for de internationale elever Hvordan oplever skolerne interaktionen mellem danske og udenlandske elever Hvad får skolen ud af, at have internationale elever Skolernes konkrete anbefalinger til FFDs internationale arbejde Hvem er skolernes kontaktperson på det internationale/europa Hvad har skolerne brugt DVD en om højskolearbejdet i Bangladesh og Indien til Hvilke emner, mener skolerne, skal behandles og diskuteres på det internationale seminar Europa - uger som ny aktivitet Skolernes reaktion på temahæftet Hva` nu Europa? Ideer til næste års Europa uger Skolernes forventninger til den kommende Europakonference FFDs Europanetværk Afslutning og yderligere kommentarer

3 1. Indledning FFD har valgt at lave denne kortlægning for at få svar på en række spørgsmål og faktorer omkring skolernes internationale og europæiske arbejde. Det handler om, at de målsætninger og konkrete strategier, som der arbejdes ud fra i FFD på det internationale område, skal afstemmes med skolerne. FFD har endvidere brug for konkret viden om vigtige og aktuelle fokuspunkter og arbejdsredskaber, der kan ligge til grund for såvel skolernes som FFDs arbejde med det internationale. Med undersøgelsen foreligger nu et stort datamateriale med oplysninger om skolernes ageren, deres holdninger og de faktiske aktiviteter omkring det internationale og europæiske arbejde. Følgende skrivelse er en opsamling på selve undersøgelsen. Det er naturligvis ikke alle detaljer i besvarelserne som er medtaget, men alle pointer, generelle betragtninger og gennemgående beskrivelser er samlet her. Opsamlingen følger den spørgeguide, som er blevet brugt i forbindelse med kortlægningen. (se evt. spørgeguide) 2. Hvordan arbejder skolerne med internationale spørgsmål Langt de fleste af landets højskoler arbejder i større eller mindre grad med internationale spørgsmål. Nogle skoler har stor erfaring inden for området, hvor andre kun lige er begyndt. Fælles for de fleste er dog, at de er bevidste om, at det internationale aspekt er en vigtig brik i det at drive en højskole. Det internationale aspekt består af flere forskellige ting. Vi har i denne undersøgelse ladet det være op til forstanderen selv at vurdere, på hvilke område, at hans skole arbejder internationalt. Vi har stillet ham et meget åbent spørgsmål omkring, hvordan hans skole arbejder med internationale spørgsmål, suppleret med en række tematiske kategoriseringer. Herved bliver det ham og ikke os, der bestemmer og formulerer, hvad der hører under det internationale på den pågældende skole. Det er der kommet følgende ud af: Skolens profil bestemmer fokus: Der ligger en forskel i, hvordan de enkelte skoler arbejder med internationale spørgsmål. Skolens profil og interessereområder bestemmer, hvilke konkrete dele af det internationale, der skal lægges vægt på. På de samfundsorienterede skoler er det debatten om samfundet, politik og internationale spørgsmål, som er i højsædet. Det forsøger skolerne at aktivere gennem diverse kurser med fokus på internationale problemstillinger og rejser til relevante nationer. På de mere kreative højskoler er det gennem kunsten, musikken og udførelsen, at de internationale aspekter kommer i spil. Musikhøjskolerne har konkrete kontakter med forskellige internationale komponister og sangere, der jævnligt frekventerer skolen, og eleverne tager ofte ud i verden og møder kunstnerne i deres hjemland. Endeligt har idrætshøjskolerne et naturligt fokus på sport, krop og udfoldelse, hvor danske og udenlandske elever sammen udforsker idrætten på nationalt og internationalt. Studieture: Langt de fleste skoler har studieture som et fast element på deres kursusforløb. Nogle bruger sådanne ture til at ryste eleverne sammen og til at få et afbræk i den daglige gang på skolen. Det er ikke nødvendigvis med fokus på områder, som er relateret til den daglige undervisning. Rejserne planlægges og arrangeres i disse tilfælde med almindelige rejsearrangører. 3

4 Andre skoler bruger studierejser, som en mere integreret del af selve undervisningen. Her er rejserne ofte af flere ugers varighed, og eleverne skal bruge nogle af de redskaber, som de lærer på skolen i praksis. Det være sig eksempelvis kunsthøjskoler, som tager rundt til museer i europæiske storbyer, og i praksis oplever de forskellige stilarter, som de har lært om i undervisningen. En række skoler tilbyder rene rejselinjer, hvor hovedformålet er selve rejsen og mødet med det fremmede land, dens kultur og befolkning. På nuværende tidspunkt findes der 11 skoler, som tilbyder decideret længerevarende rejsekurser. Eleverne vil typisk inden selve rejsen blive undervist i landets historie, geografiske, kultur m.m. og samtidig følge konkrete redskabsfag i det at rejse i udlandet. Selve rejsen vil ofte fylde en stor del af højskoleopholdet. Her har eleverne mulighed for at lave en lang række ting, som eksempelvis nødhjælpsarbejde, ulandsarbejde, undervisning, m.m. Efterfølgende skal eleverne udarbejde en større opgave om selve rejsen og præsentere den for resten af skolen. Rejselinjerne på skolerne varierer både hvad angår indhold og længde. Netværk og konkrete samarbejdspartnere: På organisationsplan er der flere skoler som gennem årene har etableret formelle kontakter med både universiteter og diverse organisationer mest i europæiske lande. Der handler her ikke om kontakter i forbindelse med rekruttering, men mere om hjælp til at arbejde med internationale spørgsmål på såvel skolen og omkring studierejser. Idrætshøjskoler samarbejde eksempelvis med diverse akademier og idrætsorganisationer, der hjælper skolerne både økonomisk, men også uddannelsesmæssigt, således at eleverne får den bedste undervisning. Derudover har flere skoler, som arbejder med internationalt arbejde i udviklingslande, konkrete samarbejdsaftaler med lokale nødhjælpsorganisationer og andre kontakter, og i nogle tilfælde globale kristne menigheder. Det er ofte de konkrete kontakter, som er med til at bestemme skolens udbud af kurser og studierejser. Flere skoler har ansat udenlandske lærere, der kan undervise i deres hjemlands sprog og kultur, og samtidig etablere kontakt til institutioner og lignende i det pågældende land. Eksempelvis har en skole en japansk lærer ansat, som dels hjælper de japanske elever på skolen, men som også arrangerer studieture til Japan for de danske elever. På samme måde gør både kunsthøjskoler, musikhøjskoler og teaterhøjskoler ofte brug af udenlandske lærere. De giver undervisningen et internationalt præg, hvilke tiltrækker flere både danske og udenlandske elever. (Internationalt) samarbejde mellem skolerne: Det kan være utroligt ressourcekrævende at arbejde praktisk med internationale problemstillinger. Rejsekurserne er uanset om det er af kortere eller længere varighed omkostningsfulde, og det er ikke altid helt nemt at lave kurser om internationale problemstillinger, fordi det ofte kræver ekstra ressourcer. Derfor har en række højskoler valgt at samarbejde i forbindelse med eksempelvis konkrete kurser om aktuelle internationale problemstillinger. To skoler har eksempelvis lavet et samarbejde omkring et kursus, der behandler problematikker i forbindelse med grænselandet og EU. Derudover beretter nogle få skoler også om et samarbejde på rekrutteringsfronten, hvor skoler med fuldtegnede kurser sender ansøgere videre til andre skoler. Internationale elever på højskoler herunder udveksling af elever: De internationale elever på de danske folkehøjskoler udgjorde i foråret 2006 antageligt op mod 20 % af det samlede elevtal (herunder også de nordiske elever). Det er et tal, der sandsynligvis ikke vil 4

5 falde i den kommende tid. Derfor vil flere skoler fremover arbejde for at tilpasse skolegangen endnu mere efter denne udvikling. Mange skoler vælger ofte at sætte fokus på det internationale på morgensamlinger og ved andre fællesarrangementer. Her belyses forskellige aktuelle emner, hvor de udenlandske elever bidrager med præsentationer omkring deres hjemland. Internationale linjer på skolerne herunder sprogundervisning: En stor del af skolerne tilpasser deres kurser efter de internationale elever. Der udbydes deciderede sprogkurser, som de udenlandske elever i nogle tilfælde følger ved siden af deres hovedfag, og i andre tilfælde tager som reelle hovedfag. Disse fag er åbenlyst rettet mod de udenlandske elever eller etniske minoriteter i Danmark. Derudover tilbydes der fag, hvor det er indholdet, som udgør det internationale element. Det er blandt andet samfundsfaglige fag som international politik, globalisering og EU. Disse følges i nogle tilfælde både af danskere og udenlandske elever (hvilket gør diskussionerne bredere og mere nuancerede.) Den største udfordring ved at undervise danske og udenlandske elever sammen er åbenlyst sproget. Dette forsøger de fleste skoler at løse ved simultanoversætning. En række skoler har med succes indkøbt simultananlæg, som mindsker den larm, der ellers er forbundet med den løbende oversættelse. 3. Hvordan arbejder skolerne med europæiske spørgsmål Selve formen på skolernes arbejde med det europæiske er meget lig deres arbejde med det øvrige internationale. Det betyder, at mange af de aspekter og konkrete arbejdsområder, som omhandler skolernes internationale fokus, også gælder for skolernes arbejde med det europæiske. Det er områder, der kan være svære at adskille fra hinanden, men Europa og EU er alligevel så signifikant, at det ofte betragtes og behandles selvstændigt. Undersøgelsen har vist, at dette i en vis grad også er tilfældet på de danske folkehøjskoler. Der ses en klar tendens til, at skolerne i større grad end tidligere forsøger at inddrage det europæiske aspekt i både samfundsundervisning, men også gennem konkrete kurser om Europa. Flere højskoler bruger Youth 2002, som en inspiration til at sætte fokus på EU og unge, og påpeger samtidig vigtigheden i at debattere Europas udvikling med eleverne. En række skoler har i den forbindelse valgt at oprette deciderede EU-kurser, hvor både danske og udenlandske elever mødes og debatterer EU og andre europæiske emner. Men det europæiske arbejde på højskolerne handler ikke kun om EU og samfundsmæssige problemstillinger. Kreative skoler udforsker det europæiske gennem kunsten, filmen, det litterære og musikken. Det udmønter sig blandt andet i konkrete temakurser, hvor udenlandske gæstelærere kommer til skolen, og i form af diverse studieture til akademier, filmfestivals og kunstmuseer rundt omkring i Europa. Den større fokus på det europæiske skal blandt andet findes i det øgede antal udlændinge på højskolerne. Debatten får en ekstra dimension, når eleverne ikke kun er fra Danmark. De udenlandske elever tilfører desuden ofte mere viden og en større praktisk erfaring, eftersom de generelt er ældre og har et højere fagligt niveau end de danske elever. 5

6 Generelt set udtrykker de fleste skoler lyst til at sætte fokus på det europæiske. De fleste skoler er bevidste om, at samfundet bliver mere og mere internationalt, og at mange unge ønsker at lægge et mere europæisk perspektiv på deres udannelsesforløb. Det er derfor vigtigt, at højskolerne følger med denne udvikling, og fortsætter med at tilbyde fag og kurser, der svarer til den aktuelle efterspørgsel. Kun ganske få er direkte afvisende over for at arbejde med Europa. Deres begrundelser går hovedsageligt på manglende ressourcer til at bevæge sig ind på dette område, men samtidig også at det europæiske ikke passer ind i deres profil. 4. Har skolerne udenlandske elever Og hvor kommer de fra? Stort set alle skoler har udenlandske elever. Det gælder både på de korte og de lange kurser. Antallet varierer meget fra skole til skole. Der er skoler, hvor der kun er ganske få elever per årgang, mens der er skoler, som har næsten lige så mange udenlandske elever som danske. Størstedelen af de udenlandske elever kommer enten fra de nordiske lande eller fra de nye østlande, hvor eleverne støttes økonomisk gennem Cirius. Eleverne fra de nye østlande er generelt ældre og på et højere fagligt niveau end de danske. Ofte er det universitetsstuderende, der kommer til en dansk højskole for at lære noget om dansk sprog og kultur. For de nordiske elever gælder det, at de kender til højskoletraditionen og derfor kommer af samme årsager som de danske elever. Generelt set kommer der elever fra stort set alle dele af verden. Det er lige fra unge fra tredjeverdens lande, der kommer til skolerne gennem diverse organisationer, til personer fra vestlige lande, der bruger et højskoleophold som et led i deres uddannelse. Mange højskoler melder om elevtilgang fra lande, der før i tiden ikke figurerede på deres lister. Vi har i denne undersøgelse spurgt ind til de udenlandske elever på de lange kurser i foråret Vi har samlet oplysningerne i et skema, kategoriseret efter nationalitet og tilhørsforhold. Dette skema kan rekvireres hos FFD. (OBS: Resultaterne er udelukkende vejledende, idet de er baseret på, hvad respondenternes umiddelbart kunne huske.) 5. Hvordan rekrutteres udenlandske elever Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte skoler gør for at rekruttere udenlandske elever. Nogle skoler har valgt at bruge en del ressourcer på det, andre gør stort set intet. Størstedelen af de udenlandske elever finder selv frem til den enkelte skole det gælder blandt andet for mange af de nordiske elever. Det sker ofte gennem søgning på internettet og/eller gennem direkte kontakt til skolen. De fleste skoler har opbygget deres hjemmeside således, at de mest basale informationer også er at finde på engelsk. En række skoler deltager på det nordiske område i en række messer, der hvert år finder sted i både Norge og Sverige. Det vigtigste som skolerne peger på i forbindelse med rekruttering er kontakten og brugen af tidligere elever. Tidligere elever er de bedste ambassadører skolen kan få. De kan fortælle den gode historie til venner og bekendte, der så selv inspireres til at tage på højskole i Danmark. En række skoler har valgt at oprette deciderede ambassadørkorps, som sørger for at dele materiale ud på diverse uddannelsesinstitutioner i de enkelte lande. 6

7 Skolernes arbejde i udviklingslande udmønter sig også ofte i, at nogle af de lokale unge tildeles et ophold på skolen i Danmark. Opholdet betales enten af skolen selv, eller også af den organisation som skolen samarbejder med. En række skoler har skabt kontakt til studievejledere på universiteter rundt omkring i verden dog hovedsageligt på universiteterne i de lande, hvor eleverne kan søge støtte gennem Cirius. Dette samarbejde har vist sig ganske nyttigt. Endvidere har flere skoler et samarbejde med folk fra de danske ambassader, og i få tilfælde samarbejdsaftaler med udenrigsministeriet i de enkelte lande. Der er desuden en del skoler, hvor enten en lærer eller forstanderen har kontakt til en konkret udenlandsk organisation, der så formidler kontakten til potentielle elever. Det gælder blandt andet for diverse idrætsorganisationer, musikforeninger og kristne ungdomsorganisationer. Slutteligt har en del skoler oprettet et formelt samarbejde med nationale organisationer. Det drejer sig blandt andet om idrætsklubber, hvor sportsudøvere skal have undervisning i dansk sprog og kultur, men også lokale menigheder, der sender folk til hovedsagelig de kristne højskoler. 6. Kurser for de internationale elever Som nævnt tidligere forsøger de fleste skoler at tilpasse deres kurser efter eleverne. Det betyder, at de enkelte kurser skal afstemmes efter elevernes alder, kvalifikationer, baggrund og i særdeleshed sprog. På nogle skoler laver de decideret adskilte kurser, hvor de udenlandske elever undervises på et fremmedsprog. Andre skoler tilbyder sprogundervisning til de udenlandske elever, og lader dem derudover indgå i de andre kurser sammen med de danske elever. Her er undervisningen på dansk, men der sker en løbende simultanoversættelse. På de målrettede internationale linje laver de ofte det samme som de danske elever, men her får undervisningen en ny dimension, idet der er ofte er flere nationaliteter samlet. På nogle skoler har internationale linjer været brugt gennem mange år, men for andre noget helt nyt. En række skoler erkender, at de internationale linjer på nuværende tidspunkt ikke kører optimalt, men mener at de med tiden kan få løst de udfordringer, som ligger i arbejdet. Undersøgelsen viser helt konkret, at 28 skoler tilbyder særlige kursusforløb til de udenlandske elever. Kurserne er rettet mod de udenlandske elever, men det betyder ikke at danske elever ikke må deltage, hvilke da også sker i nogle tilfælde. Undervisningen er hovedsageligt på engelsk, men der findes også to tysksprogede linjer og et par skoler underviser på flere sprog. Endvidere viser undersøgelsen, at 27 skoler følger den overnævnte model med samlet undervisning kombineret med separat sprogundervisning. (Ca. 20 skoler tilbyder ingen form for specielundervisning til de udenlandske elever.) 7

8 7. Hvordan oplever skolerne interaktionen mellem danske og udenlandske elever De udenlandske elever er en gevinst for de danske folkehøjskoler. Det er den overordnede holdning fra landets forstandere. De udenlandske elever bidrager med en faglig indsigt og engagement, og er generelt gode til at tilpasse sig de danske forhold! Eleverne kan lære utroligt meget af hinanden både menneskeligt og fagligt. Men de skal samtidig lære at forstå og acceptere en mentalitet og kulturel baggrund, der ligger langt fra det, de er vant til. De skal lære at agere sammen i en atypisk hverdag, og i et fysisk rum, der ikke ligner det normale. Overordnet set er der langt flere positive end negative følger ved at have udlændinge på højskole. Men når det så er sagt, så må man også konstatere, at det ikke er helt problemfrit at lave højskoleophold med både danske og udenlandske elever. Den største udfordring er sproget og den kulturelle baggrund. Uden for undervisningen bliver hovedsproget bestemt af, hvor majoriteten af elever kommer fra. Det medfører, at der opstår grupperinger, hvor de udenlandske elever ofte holder sig lidt i baggrunden, og lader de danske elever sætte dagsordenen. Problemet består i, at mange af de udenlandske elevers engelskkundskaber er for dårlige, og at de derfor har svært ved at kommunikere med de danske elever. Samtidig skal de udenlandske elever først vænne sig til det at gå på højskole, hvilke for mange ligger milevidt fra den skolekultur, som de er vant til. For mange elever fra samme land kan også være et problem i sig selv uanset om de kan tale engelsk eller ej. For at modvirke grupperinger og kliker har en række højskoler sat en øvre grænse for, hvor mange udlændinge fra hvert land, der må være per semester. Samtidig bliver eleverne testet i deres sprogkundskaber inden de får lov til at starte på et kursus. Slutteligt kører visse skoler en form for introkursus, hvor eleverne på tværs af nationaliteter skal lære at arbejde sammen og kende hinandens styrke og svagheder. Generelt set er de udenlandske elever en kærkommen gave til skolerne. Og med tiden er det ikke noget, der ligger til hinder for at endnu flere udenlandske elever kan frekventere de danske folkehøjskoler. Men inden da skal skolerne optimeres på flere områder. Nogle skoler erkender, at de endnu ikke er gearet til at have udenlandske elever. Mange skoler mangler lærerkompetence, og der er faciliteter på skolerne, som skal gøres mere internationale eks. oversættelse af brugsanvisninger til forskellige elektriske apparater, ændring af computere med dansk software osv. 8. Hvad får skolen ud af, at have internationale elever Der er generelt set stor tilfredshed med de udenlandske elevers tilstedeværelse på skolerne. Flere skoler mener, det er nødvendigt at have udenlandske elever i dagens samfund. Højskolen er en unik skoleform, og hvis den fortsat skal stå stærkt internationalt som nationalt, så kræves det, at der også er udenlandske elever på skolen. Der er dog ingen tvivl om, at et vigtigt incitament ligger i det rent økonomiske. Nogle skoler erkender, at hvis de ikke havde udenlandske elever, så ville de ikke overleve. Endvidere peger flere på, at en mangfoldig elevsammensætning er en gevinst i sig selv. De danske elever, der ofte udgør majoriteten, lærer utroligt meget om tolerance og fremmede kulturer. 8

9 De udenlandske elever er desuden med til at skabe liv i lokalområdet. Selvom om Danmark efterhånden er blevet et multikulturelt samfund, så findes der stadig egne, hvor der ikke bor mange personer med anden etnisk baggrund end dansk. I sådanne byer kan udenlandske højskoleelever vække stor opsigt, og være et samtaleemne blandt lokalbefolkningen. Nogle skoler har i den forbindelse et samarbejde med lokale institutioner (folkeskoler, daginstitutioner, gymnasier m.m.), hvor de udenlandske elever kan få en bedre indsigt i det danske samfund, men også får mulighed for at fortælle lidt om deres hjemland til børn og unge. 9. Skolernes konkrete anbefalinger til FFDs internationale arbejde FFDs internationale arbejde har været et fast element i gennem mange år. Skolerne er generelt set tilfredse med, at FFD lægger tid og ressourcer i det internationale arbejde, men ser gerne, at der fremover sættes fokus på nye aspekter. De mange samtaler med forstanderne har mundet ud i en masse konkrete tiltag og forslag til både nye strategier og profileringer. Profil: FFD er først og fremmest nødt til at lave en skarpere og mere synlig profil på det internationale område. Profilen skal være tidssvarende, men samtidig forholde sig loyalt over for den danske højskoletradition. Det er samtidigt vigtigt at sende et signal til politikkerne om, at det internationale er noget højskolerne tager seriøst. Politikkerne skal forstå, at det internationale ikke bare handler om at rekruttere udenlandske elever, som økonomiske erstatninger for manglende danske elever, men også om meget andet. Strategi: FFD skal sammen med skolerne lægge sig fast på en strategi, som de kan arbejde ud fra fremover. De skal overveje, hvordan de nuværende projekter skal indpasses i en sådan strategi. Skal der fortsat være et samarbejde med Danida omkring projekterne i Bangladesh og Indien, og hvordan kan skolerne gøre brug af sådanne projekter? Det samme gælder for FFDs andre indsatsområder omkring det internationale og europæiske. Det er vigtigt, at den kommende strategi indeholder en samlet plan over hele det internationale indsatsområde, hvor skolernes interesser inddrages. Markedsføring: Mange udlændinge kender ikke det store til den danske højskoletradition. Derfor er det vigtigt at intensivere den fælles markedsføring på det internationale område. Det ville være oplagt, at FFD kunne stå for den opgave, i tæt samarbejde med skolerne. Blandt ideerne til en øget markedsføring foreligger konkrete forslag om at udbygge den eksisterende hjemmeside (www.hojskolerne.dk), således at den vil blive mere anvendelig for udlændinge. Det betyder selvfølgelig en engelsksproget Website, og flere guidelines til både praktiske oplysninger, men også informationer om den danske højskoletradition. Derudover skal der udarbejdes fælles materiale, som kan deles rundt på universiteter, ambassader, ungdomsorganisationer og lignende i udlandet. Netværk og samarbejde: Skolerne ser desuden, at FFD kan stå for oprettelsen og koordinationen af forskellige databaser. Det handler mere konkret om en samling og formidling af informationer vedrørende kontaktpersoner, organisationer og samarbejdspartnere. Skolerne ligger inde med mange brugbare kontakter og samarbejdsaftaler, som andre skoler med fordel kunne gøre brug af. I forbindelse med eksempelvis 9

10 skolernes samarbejde med idrætsorganisationer, kunstakademier, musikforeninger og lignende ville det være oplagt at samle skolernes kontakter i en fælles database. Håndtering af udenlandske elever: Det er ikke alle skoler, som har den samme erfaring og de nødvendige kompetencer til at håndtere udenlandske elever. En række forstandere erkender, at de på nuværende tidspunkt ikke er fuldt ud gearet til at give deres udenlandske elever optimale forhold. Det er i sidste ende uholdbart både for skolen, men i særdeleshed for de udenlandske elever. En forbedring af de eksisterende forhold kræver nogle ekstra ressourcer både hos lærerstaben og det administrative personale samt stiller krav til skolens fysiske rammer. Skolerne efterspørger derfor nogle formelle vejledninger fra FFD, som kan hjælpe dem på rette vej. Sådanne vejledninger kunne eventuelt bygge på erfaringer og konkrete redskaber, som mere erfarne skoler på området har gjort brug af tidligere. Rekruttering: FFD skal slutteligt spille en mere aktiv rolle i forhold til rekruttering. FFD kunne dels intensivere markedsføringen, men kunne også bistå skolerne i mere formelle sager omkring kontraktskrivning, kontakt til offentlige myndigheder og lignende. En række skoler ser gerne, at skolerne bruger hinandens kontakter også i forhold til rekruttering. Mange skoler har gennem årene oprettet en række unikke udvekslingsaftaler med universiteter, ungdomsorganisationer og andre. Det er kontakter som andre skoler også kunne drage nytte af, hvilket vil kunne hjælpe endnu flere udlændinge til at komme på højskole. Det er dog mere tvivlsomt, hvordan et sådan samarbejde skulle fungere i praksis. Man kunne forestille sig, at alle skoler udarbejder en database, som indeholdt eksempler på samarbejdsaftaler med organisationer og institutioner samt skabelsen af brugbare netværk. Endvidere foreslår nogle skoler, at der oprettes et fælles korps af tidligere højskoleelever. De skal promovere højskolerne, når vender tilbage til deres studie eller arbejde i deres hjemland. Et sådan korps skal jævnligt fodres med nye informationer og nyt materiale, hvilke FFD endvidere kunne stå for. Økonomisk bistand : Sidst, men ikke mindst, ligger der en meget vigtig opgave for FFD i at forbedre de økonomiske vilkår for højskolerne i forbindelse med at få udenlandske elever på højskole. FFD skal arbejde for at få hævet den økonomiske ramme for Ciriusmidler og skal gøre en indsats for at få adgang til andre midler, eventuelt gennem ministerier og organisationer. Og FFD skal forsøge at skabe kontakt til udenlandske institutioner, og få dem til at give tilskud til højskoleophold i Danmark. 10. Hvem er skolernes kontaktperson på det internationale/europa Skolerne har oplyst, hvilke personer der arbejder med henholdsvis det internationale og Europa på den enkelte skole. Det er til stor hjælp for FFDs arbejde fremover, således at de informationer, FFD ønsker at bringe ud til skolerne, når frem til den rigtige person. 11. Hvad har skolerne brugt DVD en om højskolearbejdet i Bangladesh og Indien til Det er kun få af de adspurgte skoler som har rekvireret de to udgivelser. Der er dog flere (16), der har ønsket at få dem tilsendt for derved at kunne gøre brug af dem i fremtiden. 10

11 I alt 42 har nu bedt om dvd erne. (Det tyder på, at det første brev omkring de 2 dvd er i flere tilfælde ikke var kommet frem til de rette personer!) De, som har rekvireret dvd erne, har mest brugt dem til at skabe en yderlige viden om højskoler i udlandet. Det er ikke alle, som har vist dem for eleverne, men de fleste påtænker at gøre det ved en given lejlighed, evt. ved en morgensamling eller lignende. En række skoler har også brugt dvd erne i et mere visionært perspektiv. De forestiller sig at dvd erne kan skabe indsigt i de muligheder som ligger i projekterne i Indien og Bangladesh. Man kunne sende elever derover, og lade dem arbejde med eksempelvis kunst eller idræt i de 2 lande. 12. Hvilke emner, mener skolerne, skal behandles og diskuteres på det internationale seminar Den umiddelbare tilslutning til et internationalt seminar er god. Om det så betyder, at mange skoler reelt kommer til at deltage, afhænger i sidste ende af selve programmet og tidspunktet for seminariet. Der er imidlertid mange bud på, hvad indholdet på et sådan seminar kunne være. De fleste forslag hænger sammen med den enkelte skoles eget interesseområde, men der er også ideer til bredere emner. Skolerne har både forslag til selve formen på seminaret, men også til konkrete emner og diskussionspunkter. Forslagene er listet op nedenstående: Seminarets form: Seminaret skal indeholde en række forskellige workshops, hvor skolernes forskellige interesser inden for det internationale kan blive behandlet og diskuteret. Det vil sige workshops med temaer som politik, idræt, kunst, musik, seniorpolitik m.m. Der skal indledningsvis ligge en redegørelse fra FFD om, hvad FFD kan tilbyde på det internationale område. En kort introduktion til aktuelle projekter og hvordan FFD fremover vil arbejde med det internationale. Det er vigtigt, at der skabes mulighed for at skolerne kan udveksle erfaringer omkring det internationale. Det vil derfor være brugbart med en opdatering vedrørende skolernes internationale arbejde. Det kunne sendes ud inden eller blive præsenteret på selve seminariet. Det er vigtigt, at seminariet har en gulerod. Det skal ikke bare indeholde informationer, som man principielt set kan hente andetsteds eller læse om efterfølgende. Der skal tages højde for, at nogle skoler har stor erfaring med at arbejde internationalt og andre ikke har. Punkter til udvikling af FFDs og højskolernes arbejde: En diskussion af hvordan man laver en fælles markedsføring på det internationale område. Men man skal huske at højskoler er forskellige. Man skal derfor diskutere om markedsføringen af højskolerne skal ske ud fra et fælles værdigrundlag eller om man i stedet skal sætte fokus på forskelligheden. Hvordan øger højskolerne profileringen af deres internationale arbejde? Hvordan skal skolerne agere over for politikere og også eksterne kontakter? Sætte fokus på, hvordan man ruster de udenlandske elever til at gå på højskole. Og hvordan de udenlandske elevers forventninger stemmer overens med det faktiske ophold. 11

12 Hvordan skal højskolerne forberede sig på de udenlandske elever? Hvilke ressourcer kræves det både fagligt, socialt og økonomisk? Der er for få fælles rekrutteringsflader. Man kunne diskutere om der skal skabes et fælles rekrutteringsområde. Hvordan arbejdes der med konkrete internationale linjer på skolerne? Hvordan kan sådanne linjer udvikles, og hvad skal de indeholde? Og hvordan klæder man lærerne på til at køre sådanne linjer. Brug eventuelt skoler med erfaring på området. Debattere brugbarheden ved de eksisterende projekter på det internationale område, og hvordan man kan forbedre kvaliteten på dem. Sæt fokus på det økonomiske aspekt. Hvilke reelle udgifter er forbundet med andre områder inden for det internationale? Hvor og hvordan kan man søge midler (puljer, EU-midler, ministerier). Og en mere konkret diskussion af Cirussamarbejdet. Hvordan skaber skolerne flere internationale kontakter. Det handler både om kontakter til organisationer, men også til projekter som de eksisterende i Indien og Bangladesh. Fokus på internationalt arbejde. Hvordan laver man netværk for elever, der gerne vil lave frivilligt arbejde. Diskuter muligheden for at lave forberedelseskurser for elever, som gerne vil arbejde i udlandet. Oprettelse af en international kontaktdatabase. Diskutere fordele og ulemper ved en sådan database. Hvad skal sådan en database reelt indeholde, hvordan skal den opdateres, og hvem skal gøre brug af den? Forslag til konkrete emner: Et punkt kunne handle om demokratisk dannelse. Det vil i den forbindelse være oplagt at fokusere på både europæiske og internationale problemstillinger samt globale spørgsmål. Hvordan kan man integrere det på skolerne? Og hvordan koger man det ned på lokalt og nationalt plan? Blandt andet EU. En diskussion af skoleformens tilpasning i et internationalt forum. En diskussion af højskolens idegrundlag. Hvordan skal vi forholde os til det internationale set ud fra et folkeligt fundament? Kulturmødet mellem etniske danskere og udlændinge både på højskolen, men også mere generelt. Fokus på globale perspektiver i forhold til, hvilke fællesvilkår den internationale verden og DK har. Verden er fuld af dilemmaer. Nogle synlige dilemmaer betragtes som værende folkeoplysningsopgaver. Det er sådanne punkter, som højskolerne skal fokusere på. 13. Europa-uger som ny aktivitet 61 af de 74 adspurgte skoler har hørt om Europa ugerne, hvoraf 14 af dem har taget udfordringen op og lavet nogle aktiviteter inden for de 2 uger. FFD var sent ude med at informere skolerne om projektet, hvilke gjorde det svært for flere skoler at lave noget, idet de ikke havde mulighed for at ændre i det allerede fastsatte program. Ikke desto mindre lykkedes det for flere skoler at lave aktiviteter, som var meget vellykkede. En række skoler satte fokus på EU i den daglige undervisning. De inviterede lokale politikere til skolen, og lavede debatter med eleverne, hvor de diskuterede centrale europæiske problemstillinger. En enkel skole tilsidesatte alt normal undervisning i en uge og brugte den i stedet til undervisning om EU. Det indeholdte blandt andet teoretisk og historisk undervisning om EU's institutioner. Der 12

13 var besøg af forskellige interessenter inden for EU, og eleverne fik lov til at prøve kræfter med et EU rollespil. På samme tid som Europa ugerne fandt sted var de danske folkehøjskoler medarrangør af Borgernes Dagsorden, som var et tværnationalt debatforum om EU. Det udmøntede sig i en lang række EU-arrangementer landet over. FFD opfordrede landets højskoler til at deltage i den nationale debat ved at afholde arrangementer, som de samtidig kunne søge tilskud til gennem Borgernes Dagsorden Den opfordring valgte 6 højskoler at følge. Det gav højskolerne og i særdeleshed eleverne en mulighed for at debattere centrale emner med politikere, fagfolk og lokale folk udefra. Elevernes indstilling til arrangementet var som udgangspunkt ikke speciel positiv, men da arrangementet først løb af stablen blev de mere aktive, og mange endte aktivt med at deltage i debatten. 14. Skolernes reaktion på temahæftet Hva` nu Europa Forud for Europa-ugerne modtog samtlige højskoler 25 eksemplarer af temahæftet. Formålet med hæftet var, at det skulle inspirere både elever og lærere til at diskutere EU. Hæftet indeholder en række korte debatindlæg omkring forskellige emner inden for EU og har derfor været velegnet både i undervisningen, men også som almindelig læsning. Tilbagemeldingen fra skolerne tyder på, at mange kendte til hæftet, men at kun en halv snes skoler rent faktisk havde brugt hæftet. Det var hovedsageligt skoler, som har fokus på det politiske og på samfundet generelt. De pågældende lærere præsenterede hæftet for eleverne, som selv kunne vurdere om det var brugbart i projekter eller lignende. En række skoler fandt hæftet brugbart som inspiration ved cafémøder og andre arrangementer, hvor Europa var i fokus. En enkelt skole kritiserede hæftet for at ikke at være brugbart til undervisning, idet det var på et for højt niveau for de danske elever. En anden skole mente, at et sådan hæfte ikke har den store gennemslagskraft hos eleverne, når det drejer sig om et emne som EU. Her virker det levende ord meget bedre! Imidlertid har hæftet muligvis været brugt mere intensivt end som så. Flere forstandere gjorde opmærksom på, at de simpelthen ikke vidste om andre fra lærergruppen havde gjort brug af hæftet i den ene eller anden sammenhæng. 15. Ideer til næste års Europa uger Generelt set er mange skoler meget interesseret i at deltage i næste års Europa-uger. Hvis skolerne bliver adviseret i rette tid, så er de fleste skoler på forhånd villige til at arbejde med det europæiske. Skolerne har mange gode ideer til, hvad man kan bruge sådanne uger til. De fleste skoler tager udgangspunkt i egne fag-interesser, men ser samtidig vigtigheden i, at man som højskolebevægelse sammen sætter fokus på Europa. En opsummering af skolernes ideer er kategoriseret og listet op nedenstående. Kommentarer til FFDs rolle i processen: Hvordan laver man et projekt som går på tværs af skolerne? Det ville være en ide at samle elever fra flere skoler omkring et fælles europæisk projekt. FFD skal spille en koordinerende rolle. FFD skal udarbejde en overordnet model indeholdende et tema/spørgsmål som skolerne skal arbejde med og forholde sig til i processen. 13

14 Oplys skolerne om vigtigheden ved at lade politikere og medier høre om aktiviteterne. FFD skal informere skolerne i god tid. Skolerne skal have tid til at forberede undervisning, arrangementer m.m. Europa ugernes form og funktion: De forskellige aktiviteter skal forankres hos eleverne. De skal derfor på banen gennem rollespil, fælles aviser, politiske debatter osv. Eleverne skal provokeres. De skal behandle en række centrale emner, som har relevans for dem selv og deres fremtid. Det er vigtigt, at det ikke kun kommer til at omhandle politik og samfundsfaglige problemstillinger. Husk emner som kunst, idræt, musik, mad, sundhed, velvære, teater, film, ældreområdet m.m. Man kan eventuelt afslutte ugerne med en fælles opsamling og debat. Man skal tænke på vigtigheden i at gøre emnerne interessante for deltagerne. Ellers har det ingen effekt. Hver skole skal lave noget, der passer til den enkelte skole. Det vil sige, at arbejde for at gøre den enkelte skoles mærkeområde(r) europæisk. Det skal samtidig matche skolens vision og have et værdimæssig sigt. Lav arrangementer der minder om Youth Fokus på en enkel nation i Europa. Konkrete emner: Fokus på den danske højskoles placering i det globaliserede samfund. Idrætsliv og frivilligt arbejde er tæt knyttet i Danmark i modsætning til resten af Europa. Man kan arbejde for at synliggøre budskabet i en europæisk sammenhæng, og derigennem påvirke andre lande til at gøre det samme. Fokus på idrætshøjskolernes samarbejde med både de danske og europæiske organisationer. Lav debatter om idræt som kulturformidler og/eller hvordan andre lande arbejder med idrætten. Fokus på: EU og idrættens regler, love og rettigheder. Fokus på europæisk identitet både på højskolerne og rundt i Europa. Fokus på kultur, religion og mangfoldighed i Europa. Se på eks. Kristendommens forskellighed i Europa og hvordan religion spiller ind på udviklingen i Europa. Hvordan lærer man at forstå og udvikle den mangfoldige befolkningssammensætning, som er på skolerne? Fokus på Danmark og Europa. Hvad er Danmarks forhold til de andre lande i Europa inden for områder som religion, politik, kultur osv. Fokus på udvidelsesproblematikken. Rumænien og Bulgarien. Læg op til en bred debat om, hvordan man får folkehøjskolerne mere i spil omkring EU. (Brug Margot Wahlström). Med udgangspunkt i egne interesser (kunst, idræt, sundhed, politik) kan man diskutere Tyrkiet og den mulige EU-udvidelse. Inddrag eventuelt kunstnere eller undervisere med etnisk baggrund i aktiviteterne. Højskolernes evne til at nå de sociale tabere. Højskolen kan bruges til at hjælpe de svage ikke kun i Danmark. Så et muligt tema: Højskolen, Europa og de socialt svage. Fokus på den kommende traktat. Hvilken betydning har Frankrigs og Hollands nej haft for udviklingen i EU? 14

15 Fokus på de etniske mindretal i Europa. 16. Skolernes forventninger til den kommende Europakonference Planlægningen omkring den kommende Europakonference i oktober er netop afsluttet. Der foreligger på nuværende tidspunkt et færdigt program, og paneldeltagerne er på plads. Planlægningen af konferencen er baseret på input fra styregruppen nedsat af EU-netværket, samt på de bemærkninger og forslag, som skolerne er kommet med, både hvad angår form og indhold. I det følgende vises en opsummering af skolernes besvarelser. Konferencens form og funktion: Det er vigtigt for konferencen, at der er interessante oplægsholdere og paneldeltagere. Brug nogle lidt atypiske debattører. Man skal på forhånd gøre sig klar, at denne konference ikke kan tilpasses alle skolers interesser. Udform konferencen således, at skoler kan lære af hinanden. Nogle skoler har ikke den store erfaring på området. Der skal være mulighed for, at konferencen kan give dem mere viden på området. Man skal sætte skolernes arbejde i centrum. Det er vigtigt, at konferencen giver skolerne nogle konkrete redskaber, som de kan bruge i deres arbejde med det europæiske. Inddrag eleverne i konferencen. Specielt de udenlandske elever vil kunne sætte et europæisk præg på konferencen gennem oplæg og ved deltagelse i paneldiskussioner. Skolerne skal informeres i ordentlig tid. Inddrag skoler med erfaring på området i både planlægningen og i selve arrangementet. Konferencens indhold: Diskuter emner som europæisk identitet og de grundlæggende tanker om fremtidens EU og Europa. Inddrag højskolernes rolle. Sæt fokus på folkeoplysning og Europa. (Inviter eventuelt Margot Wahlström) Diskuter hvordan europæiske problemstillinger kan inddrages i skolernes arbejde både på undervisningsplan, men også på andre områder. Hvilke redskaber kan skolerne gøre brug af i den forbindelse? Hvad findes der af materialer, der er tilgængeligt? Fokus på hvordan skolerne kan øge rekrutteringen fra europæiske lande. Hvad findes der af støttemidler, hvordan udformer man ansøgningerne og hvad har skolerne af erfaringer på området? Højskolen er på mange måder velegnet til at være et mødested for Europas borgere. Hvordan får vi udnyttet den ressource bedst muligt? Konferencen kan indeholde et kontaktelement, hvor skolerne får tildelt viden om mulige kontaktflader på det europæiske område. Det kan være repræsentanter for forskellige organisationer og institutioner, der tiltager i konferencen eller gennem oplæg fra højskolefolk, som beretter om deres skoles erfaringer. Fokus på specielle EU-projekter, der skaber dynamik i ydreområderne. (mange højskoler ligger i et yderområde ) "Mål 2". Inviter en koordinator fra et sådan projekt til konferencen. Fokus på hvordan man bevarer de grundlæggende værdier i forbindelse med det internationale arbejde. 15

16 Fokus på de handicappede, højskolerne og Europa. Hvordan arbejder man med handicappede rundt omkring i Europa? Hvordan kan velfærdssystemer udvikles, så der tages mere hensyn til de handicappede? Diskuter hvordan højskolerne kan være med til at skabe et europæisk civilsamfund.. Højskolen og idræt. Man kunne eventuelt invitere repræsentanter fra DIF og DGI, som kunne fortælle om, hvordan højskolen kan bruges i forhold til idrætten, og om der eventuelt oprettes et mere formelt samarbejde Sæt fokus på ældrepolitik i Europa. Sammenlign landene. 17. FFDs Europanetværk FFD ville med dette spørgsmål skabe klarhed over, hvilke højskoler, der ønskede at indgå i netværk omkring Europa. Netværket skal være med til at forme FFDs arbejde med det europæiske både indholdsmæssigt og strategisk. Selve listen over højskoler, som er med i netværket kan rekvireres hos FFDs Europakoordinator Dorthe Skovgaard. 18. Afslutning og yderligere kommentarer Denne kortlægning har haft til formål at give FFD en viden om skolernes arbejde med det internationale og europæiske. 74 højskoler har deltaget i kortlægningen. Kun 1 højskole ønskede af principielle årsager ikke at deltage, og 4 andre havde ikke mulighed for at svare af den ene eller anden årsag. De fleste af besvarelserne er blevet givet af skolernes forstandere, men i enkelte tilfælde er det i stedet en lærer, der er stået for besvarelserne. De fleste skoler har givet udtryk for stor tilfredshed for selve undersøgelsen, og de ser frem til arbejde videre inden for området. 16

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011 Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Formål og metode Formål: At undersøge tilfredsheden med samarbejdet

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Samarbejde, synlighed og folkelig forankring

Samarbejde, synlighed og folkelig forankring Side 1 af 6 Samarbejde, synlighed og folkelig forankring Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD) vil med et landsdækkende og internationalt projekt, forud for FN s klimatopmøde i København i 2009,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

UDKAST. BALLERUP i VERDEN - VERDEN i BALLERUP. International politik 2010 2013. Handleplan 2.0. Forord

UDKAST. BALLERUP i VERDEN - VERDEN i BALLERUP. International politik 2010 2013. Handleplan 2.0. Forord KOMMUNALDIREKTØREN Internationalt område Dato: 8. september 2010 Tlf. dir.: 44773015 Fax. dir.: 44772704 E-mail: sbb@balk.dk Kontakt: Susse Bøtefyhr Sagsnr: 2010-23505 Dok.nr: 2010-156016 UDKAST BALLERUP

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

CLAVIS International - Et CSR-projekt med mange vindere

CLAVIS International - Et CSR-projekt med mange vindere CLAVIS International - Et CSR-projekt med mange vindere CLAVIS International kort fortalt CLAVIS sprog & kompetence er en almennyttig virksomhed med et stort socialt ansvar, der indgår som en naturlig

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne:

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Indhold Kommissorium for Styregruppen... 2 Kommunikationspolitik for ØSP-projektet:... 2 Mission og visioner... 3 Kerneværdier... 4 Pædagogisk statusgruppe...

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015 IDRÆTSLEDER- AKADEMI Januar maj 2015 FORORD Aarhus Idrætslederakademi 2015 er et sammenhængende uddannelsesforløb med en indlagt proces, som underbygger deltagernes personlige og faglige udvikling som

Læs mere

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015 IDRÆTSLEDER- AKADEMI Januar maj 2015 FORORD Aarhus Idrætslederakademi 2015 er et sammenhængende uddannelsesforløb med en indlagt proces, som underbygger deltagernes personlige og faglige udvikling som

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar - Marts 2015

Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar - Marts 2015 Klik her og læs mere Hvis du bliver ved med at gøre, hvad du altid har gjort, vil du blive ved med at få, hvad du altid har fået Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere