En kortlægning af højskolernes internationale og europæiske arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kortlægning af højskolernes internationale og europæiske arbejde"

Transkript

1 En kortlægning af højskolernes internationale og europæiske arbejde Folkehøjskolernes Forening i Danmark, august

2 Indhold 1. Indledning Hvordan arbejder skolerne med internationale spørgsmål Hvordan arbejder skolerne med europæiske spørgsmål Har skolerne udenlandske elever Og hvor kommer de fra? Hvordan rekrutteres udenlandske elever Kurser for de internationale elever Hvordan oplever skolerne interaktionen mellem danske og udenlandske elever Hvad får skolen ud af, at have internationale elever Skolernes konkrete anbefalinger til FFDs internationale arbejde Hvem er skolernes kontaktperson på det internationale/europa Hvad har skolerne brugt DVD en om højskolearbejdet i Bangladesh og Indien til Hvilke emner, mener skolerne, skal behandles og diskuteres på det internationale seminar Europa - uger som ny aktivitet Skolernes reaktion på temahæftet Hva` nu Europa? Ideer til næste års Europa uger Skolernes forventninger til den kommende Europakonference FFDs Europanetværk Afslutning og yderligere kommentarer

3 1. Indledning FFD har valgt at lave denne kortlægning for at få svar på en række spørgsmål og faktorer omkring skolernes internationale og europæiske arbejde. Det handler om, at de målsætninger og konkrete strategier, som der arbejdes ud fra i FFD på det internationale område, skal afstemmes med skolerne. FFD har endvidere brug for konkret viden om vigtige og aktuelle fokuspunkter og arbejdsredskaber, der kan ligge til grund for såvel skolernes som FFDs arbejde med det internationale. Med undersøgelsen foreligger nu et stort datamateriale med oplysninger om skolernes ageren, deres holdninger og de faktiske aktiviteter omkring det internationale og europæiske arbejde. Følgende skrivelse er en opsamling på selve undersøgelsen. Det er naturligvis ikke alle detaljer i besvarelserne som er medtaget, men alle pointer, generelle betragtninger og gennemgående beskrivelser er samlet her. Opsamlingen følger den spørgeguide, som er blevet brugt i forbindelse med kortlægningen. (se evt. spørgeguide) 2. Hvordan arbejder skolerne med internationale spørgsmål Langt de fleste af landets højskoler arbejder i større eller mindre grad med internationale spørgsmål. Nogle skoler har stor erfaring inden for området, hvor andre kun lige er begyndt. Fælles for de fleste er dog, at de er bevidste om, at det internationale aspekt er en vigtig brik i det at drive en højskole. Det internationale aspekt består af flere forskellige ting. Vi har i denne undersøgelse ladet det være op til forstanderen selv at vurdere, på hvilke område, at hans skole arbejder internationalt. Vi har stillet ham et meget åbent spørgsmål omkring, hvordan hans skole arbejder med internationale spørgsmål, suppleret med en række tematiske kategoriseringer. Herved bliver det ham og ikke os, der bestemmer og formulerer, hvad der hører under det internationale på den pågældende skole. Det er der kommet følgende ud af: Skolens profil bestemmer fokus: Der ligger en forskel i, hvordan de enkelte skoler arbejder med internationale spørgsmål. Skolens profil og interessereområder bestemmer, hvilke konkrete dele af det internationale, der skal lægges vægt på. På de samfundsorienterede skoler er det debatten om samfundet, politik og internationale spørgsmål, som er i højsædet. Det forsøger skolerne at aktivere gennem diverse kurser med fokus på internationale problemstillinger og rejser til relevante nationer. På de mere kreative højskoler er det gennem kunsten, musikken og udførelsen, at de internationale aspekter kommer i spil. Musikhøjskolerne har konkrete kontakter med forskellige internationale komponister og sangere, der jævnligt frekventerer skolen, og eleverne tager ofte ud i verden og møder kunstnerne i deres hjemland. Endeligt har idrætshøjskolerne et naturligt fokus på sport, krop og udfoldelse, hvor danske og udenlandske elever sammen udforsker idrætten på nationalt og internationalt. Studieture: Langt de fleste skoler har studieture som et fast element på deres kursusforløb. Nogle bruger sådanne ture til at ryste eleverne sammen og til at få et afbræk i den daglige gang på skolen. Det er ikke nødvendigvis med fokus på områder, som er relateret til den daglige undervisning. Rejserne planlægges og arrangeres i disse tilfælde med almindelige rejsearrangører. 3

4 Andre skoler bruger studierejser, som en mere integreret del af selve undervisningen. Her er rejserne ofte af flere ugers varighed, og eleverne skal bruge nogle af de redskaber, som de lærer på skolen i praksis. Det være sig eksempelvis kunsthøjskoler, som tager rundt til museer i europæiske storbyer, og i praksis oplever de forskellige stilarter, som de har lært om i undervisningen. En række skoler tilbyder rene rejselinjer, hvor hovedformålet er selve rejsen og mødet med det fremmede land, dens kultur og befolkning. På nuværende tidspunkt findes der 11 skoler, som tilbyder decideret længerevarende rejsekurser. Eleverne vil typisk inden selve rejsen blive undervist i landets historie, geografiske, kultur m.m. og samtidig følge konkrete redskabsfag i det at rejse i udlandet. Selve rejsen vil ofte fylde en stor del af højskoleopholdet. Her har eleverne mulighed for at lave en lang række ting, som eksempelvis nødhjælpsarbejde, ulandsarbejde, undervisning, m.m. Efterfølgende skal eleverne udarbejde en større opgave om selve rejsen og præsentere den for resten af skolen. Rejselinjerne på skolerne varierer både hvad angår indhold og længde. Netværk og konkrete samarbejdspartnere: På organisationsplan er der flere skoler som gennem årene har etableret formelle kontakter med både universiteter og diverse organisationer mest i europæiske lande. Der handler her ikke om kontakter i forbindelse med rekruttering, men mere om hjælp til at arbejde med internationale spørgsmål på såvel skolen og omkring studierejser. Idrætshøjskoler samarbejde eksempelvis med diverse akademier og idrætsorganisationer, der hjælper skolerne både økonomisk, men også uddannelsesmæssigt, således at eleverne får den bedste undervisning. Derudover har flere skoler, som arbejder med internationalt arbejde i udviklingslande, konkrete samarbejdsaftaler med lokale nødhjælpsorganisationer og andre kontakter, og i nogle tilfælde globale kristne menigheder. Det er ofte de konkrete kontakter, som er med til at bestemme skolens udbud af kurser og studierejser. Flere skoler har ansat udenlandske lærere, der kan undervise i deres hjemlands sprog og kultur, og samtidig etablere kontakt til institutioner og lignende i det pågældende land. Eksempelvis har en skole en japansk lærer ansat, som dels hjælper de japanske elever på skolen, men som også arrangerer studieture til Japan for de danske elever. På samme måde gør både kunsthøjskoler, musikhøjskoler og teaterhøjskoler ofte brug af udenlandske lærere. De giver undervisningen et internationalt præg, hvilke tiltrækker flere både danske og udenlandske elever. (Internationalt) samarbejde mellem skolerne: Det kan være utroligt ressourcekrævende at arbejde praktisk med internationale problemstillinger. Rejsekurserne er uanset om det er af kortere eller længere varighed omkostningsfulde, og det er ikke altid helt nemt at lave kurser om internationale problemstillinger, fordi det ofte kræver ekstra ressourcer. Derfor har en række højskoler valgt at samarbejde i forbindelse med eksempelvis konkrete kurser om aktuelle internationale problemstillinger. To skoler har eksempelvis lavet et samarbejde omkring et kursus, der behandler problematikker i forbindelse med grænselandet og EU. Derudover beretter nogle få skoler også om et samarbejde på rekrutteringsfronten, hvor skoler med fuldtegnede kurser sender ansøgere videre til andre skoler. Internationale elever på højskoler herunder udveksling af elever: De internationale elever på de danske folkehøjskoler udgjorde i foråret 2006 antageligt op mod 20 % af det samlede elevtal (herunder også de nordiske elever). Det er et tal, der sandsynligvis ikke vil 4

5 falde i den kommende tid. Derfor vil flere skoler fremover arbejde for at tilpasse skolegangen endnu mere efter denne udvikling. Mange skoler vælger ofte at sætte fokus på det internationale på morgensamlinger og ved andre fællesarrangementer. Her belyses forskellige aktuelle emner, hvor de udenlandske elever bidrager med præsentationer omkring deres hjemland. Internationale linjer på skolerne herunder sprogundervisning: En stor del af skolerne tilpasser deres kurser efter de internationale elever. Der udbydes deciderede sprogkurser, som de udenlandske elever i nogle tilfælde følger ved siden af deres hovedfag, og i andre tilfælde tager som reelle hovedfag. Disse fag er åbenlyst rettet mod de udenlandske elever eller etniske minoriteter i Danmark. Derudover tilbydes der fag, hvor det er indholdet, som udgør det internationale element. Det er blandt andet samfundsfaglige fag som international politik, globalisering og EU. Disse følges i nogle tilfælde både af danskere og udenlandske elever (hvilket gør diskussionerne bredere og mere nuancerede.) Den største udfordring ved at undervise danske og udenlandske elever sammen er åbenlyst sproget. Dette forsøger de fleste skoler at løse ved simultanoversætning. En række skoler har med succes indkøbt simultananlæg, som mindsker den larm, der ellers er forbundet med den løbende oversættelse. 3. Hvordan arbejder skolerne med europæiske spørgsmål Selve formen på skolernes arbejde med det europæiske er meget lig deres arbejde med det øvrige internationale. Det betyder, at mange af de aspekter og konkrete arbejdsområder, som omhandler skolernes internationale fokus, også gælder for skolernes arbejde med det europæiske. Det er områder, der kan være svære at adskille fra hinanden, men Europa og EU er alligevel så signifikant, at det ofte betragtes og behandles selvstændigt. Undersøgelsen har vist, at dette i en vis grad også er tilfældet på de danske folkehøjskoler. Der ses en klar tendens til, at skolerne i større grad end tidligere forsøger at inddrage det europæiske aspekt i både samfundsundervisning, men også gennem konkrete kurser om Europa. Flere højskoler bruger Youth 2002, som en inspiration til at sætte fokus på EU og unge, og påpeger samtidig vigtigheden i at debattere Europas udvikling med eleverne. En række skoler har i den forbindelse valgt at oprette deciderede EU-kurser, hvor både danske og udenlandske elever mødes og debatterer EU og andre europæiske emner. Men det europæiske arbejde på højskolerne handler ikke kun om EU og samfundsmæssige problemstillinger. Kreative skoler udforsker det europæiske gennem kunsten, filmen, det litterære og musikken. Det udmønter sig blandt andet i konkrete temakurser, hvor udenlandske gæstelærere kommer til skolen, og i form af diverse studieture til akademier, filmfestivals og kunstmuseer rundt omkring i Europa. Den større fokus på det europæiske skal blandt andet findes i det øgede antal udlændinge på højskolerne. Debatten får en ekstra dimension, når eleverne ikke kun er fra Danmark. De udenlandske elever tilfører desuden ofte mere viden og en større praktisk erfaring, eftersom de generelt er ældre og har et højere fagligt niveau end de danske elever. 5

6 Generelt set udtrykker de fleste skoler lyst til at sætte fokus på det europæiske. De fleste skoler er bevidste om, at samfundet bliver mere og mere internationalt, og at mange unge ønsker at lægge et mere europæisk perspektiv på deres udannelsesforløb. Det er derfor vigtigt, at højskolerne følger med denne udvikling, og fortsætter med at tilbyde fag og kurser, der svarer til den aktuelle efterspørgsel. Kun ganske få er direkte afvisende over for at arbejde med Europa. Deres begrundelser går hovedsageligt på manglende ressourcer til at bevæge sig ind på dette område, men samtidig også at det europæiske ikke passer ind i deres profil. 4. Har skolerne udenlandske elever Og hvor kommer de fra? Stort set alle skoler har udenlandske elever. Det gælder både på de korte og de lange kurser. Antallet varierer meget fra skole til skole. Der er skoler, hvor der kun er ganske få elever per årgang, mens der er skoler, som har næsten lige så mange udenlandske elever som danske. Størstedelen af de udenlandske elever kommer enten fra de nordiske lande eller fra de nye østlande, hvor eleverne støttes økonomisk gennem Cirius. Eleverne fra de nye østlande er generelt ældre og på et højere fagligt niveau end de danske. Ofte er det universitetsstuderende, der kommer til en dansk højskole for at lære noget om dansk sprog og kultur. For de nordiske elever gælder det, at de kender til højskoletraditionen og derfor kommer af samme årsager som de danske elever. Generelt set kommer der elever fra stort set alle dele af verden. Det er lige fra unge fra tredjeverdens lande, der kommer til skolerne gennem diverse organisationer, til personer fra vestlige lande, der bruger et højskoleophold som et led i deres uddannelse. Mange højskoler melder om elevtilgang fra lande, der før i tiden ikke figurerede på deres lister. Vi har i denne undersøgelse spurgt ind til de udenlandske elever på de lange kurser i foråret Vi har samlet oplysningerne i et skema, kategoriseret efter nationalitet og tilhørsforhold. Dette skema kan rekvireres hos FFD. (OBS: Resultaterne er udelukkende vejledende, idet de er baseret på, hvad respondenternes umiddelbart kunne huske.) 5. Hvordan rekrutteres udenlandske elever Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte skoler gør for at rekruttere udenlandske elever. Nogle skoler har valgt at bruge en del ressourcer på det, andre gør stort set intet. Størstedelen af de udenlandske elever finder selv frem til den enkelte skole det gælder blandt andet for mange af de nordiske elever. Det sker ofte gennem søgning på internettet og/eller gennem direkte kontakt til skolen. De fleste skoler har opbygget deres hjemmeside således, at de mest basale informationer også er at finde på engelsk. En række skoler deltager på det nordiske område i en række messer, der hvert år finder sted i både Norge og Sverige. Det vigtigste som skolerne peger på i forbindelse med rekruttering er kontakten og brugen af tidligere elever. Tidligere elever er de bedste ambassadører skolen kan få. De kan fortælle den gode historie til venner og bekendte, der så selv inspireres til at tage på højskole i Danmark. En række skoler har valgt at oprette deciderede ambassadørkorps, som sørger for at dele materiale ud på diverse uddannelsesinstitutioner i de enkelte lande. 6

7 Skolernes arbejde i udviklingslande udmønter sig også ofte i, at nogle af de lokale unge tildeles et ophold på skolen i Danmark. Opholdet betales enten af skolen selv, eller også af den organisation som skolen samarbejder med. En række skoler har skabt kontakt til studievejledere på universiteter rundt omkring i verden dog hovedsageligt på universiteterne i de lande, hvor eleverne kan søge støtte gennem Cirius. Dette samarbejde har vist sig ganske nyttigt. Endvidere har flere skoler et samarbejde med folk fra de danske ambassader, og i få tilfælde samarbejdsaftaler med udenrigsministeriet i de enkelte lande. Der er desuden en del skoler, hvor enten en lærer eller forstanderen har kontakt til en konkret udenlandsk organisation, der så formidler kontakten til potentielle elever. Det gælder blandt andet for diverse idrætsorganisationer, musikforeninger og kristne ungdomsorganisationer. Slutteligt har en del skoler oprettet et formelt samarbejde med nationale organisationer. Det drejer sig blandt andet om idrætsklubber, hvor sportsudøvere skal have undervisning i dansk sprog og kultur, men også lokale menigheder, der sender folk til hovedsagelig de kristne højskoler. 6. Kurser for de internationale elever Som nævnt tidligere forsøger de fleste skoler at tilpasse deres kurser efter eleverne. Det betyder, at de enkelte kurser skal afstemmes efter elevernes alder, kvalifikationer, baggrund og i særdeleshed sprog. På nogle skoler laver de decideret adskilte kurser, hvor de udenlandske elever undervises på et fremmedsprog. Andre skoler tilbyder sprogundervisning til de udenlandske elever, og lader dem derudover indgå i de andre kurser sammen med de danske elever. Her er undervisningen på dansk, men der sker en løbende simultanoversættelse. På de målrettede internationale linje laver de ofte det samme som de danske elever, men her får undervisningen en ny dimension, idet der er ofte er flere nationaliteter samlet. På nogle skoler har internationale linjer været brugt gennem mange år, men for andre noget helt nyt. En række skoler erkender, at de internationale linjer på nuværende tidspunkt ikke kører optimalt, men mener at de med tiden kan få løst de udfordringer, som ligger i arbejdet. Undersøgelsen viser helt konkret, at 28 skoler tilbyder særlige kursusforløb til de udenlandske elever. Kurserne er rettet mod de udenlandske elever, men det betyder ikke at danske elever ikke må deltage, hvilke da også sker i nogle tilfælde. Undervisningen er hovedsageligt på engelsk, men der findes også to tysksprogede linjer og et par skoler underviser på flere sprog. Endvidere viser undersøgelsen, at 27 skoler følger den overnævnte model med samlet undervisning kombineret med separat sprogundervisning. (Ca. 20 skoler tilbyder ingen form for specielundervisning til de udenlandske elever.) 7

8 7. Hvordan oplever skolerne interaktionen mellem danske og udenlandske elever De udenlandske elever er en gevinst for de danske folkehøjskoler. Det er den overordnede holdning fra landets forstandere. De udenlandske elever bidrager med en faglig indsigt og engagement, og er generelt gode til at tilpasse sig de danske forhold! Eleverne kan lære utroligt meget af hinanden både menneskeligt og fagligt. Men de skal samtidig lære at forstå og acceptere en mentalitet og kulturel baggrund, der ligger langt fra det, de er vant til. De skal lære at agere sammen i en atypisk hverdag, og i et fysisk rum, der ikke ligner det normale. Overordnet set er der langt flere positive end negative følger ved at have udlændinge på højskole. Men når det så er sagt, så må man også konstatere, at det ikke er helt problemfrit at lave højskoleophold med både danske og udenlandske elever. Den største udfordring er sproget og den kulturelle baggrund. Uden for undervisningen bliver hovedsproget bestemt af, hvor majoriteten af elever kommer fra. Det medfører, at der opstår grupperinger, hvor de udenlandske elever ofte holder sig lidt i baggrunden, og lader de danske elever sætte dagsordenen. Problemet består i, at mange af de udenlandske elevers engelskkundskaber er for dårlige, og at de derfor har svært ved at kommunikere med de danske elever. Samtidig skal de udenlandske elever først vænne sig til det at gå på højskole, hvilke for mange ligger milevidt fra den skolekultur, som de er vant til. For mange elever fra samme land kan også være et problem i sig selv uanset om de kan tale engelsk eller ej. For at modvirke grupperinger og kliker har en række højskoler sat en øvre grænse for, hvor mange udlændinge fra hvert land, der må være per semester. Samtidig bliver eleverne testet i deres sprogkundskaber inden de får lov til at starte på et kursus. Slutteligt kører visse skoler en form for introkursus, hvor eleverne på tværs af nationaliteter skal lære at arbejde sammen og kende hinandens styrke og svagheder. Generelt set er de udenlandske elever en kærkommen gave til skolerne. Og med tiden er det ikke noget, der ligger til hinder for at endnu flere udenlandske elever kan frekventere de danske folkehøjskoler. Men inden da skal skolerne optimeres på flere områder. Nogle skoler erkender, at de endnu ikke er gearet til at have udenlandske elever. Mange skoler mangler lærerkompetence, og der er faciliteter på skolerne, som skal gøres mere internationale eks. oversættelse af brugsanvisninger til forskellige elektriske apparater, ændring af computere med dansk software osv. 8. Hvad får skolen ud af, at have internationale elever Der er generelt set stor tilfredshed med de udenlandske elevers tilstedeværelse på skolerne. Flere skoler mener, det er nødvendigt at have udenlandske elever i dagens samfund. Højskolen er en unik skoleform, og hvis den fortsat skal stå stærkt internationalt som nationalt, så kræves det, at der også er udenlandske elever på skolen. Der er dog ingen tvivl om, at et vigtigt incitament ligger i det rent økonomiske. Nogle skoler erkender, at hvis de ikke havde udenlandske elever, så ville de ikke overleve. Endvidere peger flere på, at en mangfoldig elevsammensætning er en gevinst i sig selv. De danske elever, der ofte udgør majoriteten, lærer utroligt meget om tolerance og fremmede kulturer. 8

9 De udenlandske elever er desuden med til at skabe liv i lokalområdet. Selvom om Danmark efterhånden er blevet et multikulturelt samfund, så findes der stadig egne, hvor der ikke bor mange personer med anden etnisk baggrund end dansk. I sådanne byer kan udenlandske højskoleelever vække stor opsigt, og være et samtaleemne blandt lokalbefolkningen. Nogle skoler har i den forbindelse et samarbejde med lokale institutioner (folkeskoler, daginstitutioner, gymnasier m.m.), hvor de udenlandske elever kan få en bedre indsigt i det danske samfund, men også får mulighed for at fortælle lidt om deres hjemland til børn og unge. 9. Skolernes konkrete anbefalinger til FFDs internationale arbejde FFDs internationale arbejde har været et fast element i gennem mange år. Skolerne er generelt set tilfredse med, at FFD lægger tid og ressourcer i det internationale arbejde, men ser gerne, at der fremover sættes fokus på nye aspekter. De mange samtaler med forstanderne har mundet ud i en masse konkrete tiltag og forslag til både nye strategier og profileringer. Profil: FFD er først og fremmest nødt til at lave en skarpere og mere synlig profil på det internationale område. Profilen skal være tidssvarende, men samtidig forholde sig loyalt over for den danske højskoletradition. Det er samtidigt vigtigt at sende et signal til politikkerne om, at det internationale er noget højskolerne tager seriøst. Politikkerne skal forstå, at det internationale ikke bare handler om at rekruttere udenlandske elever, som økonomiske erstatninger for manglende danske elever, men også om meget andet. Strategi: FFD skal sammen med skolerne lægge sig fast på en strategi, som de kan arbejde ud fra fremover. De skal overveje, hvordan de nuværende projekter skal indpasses i en sådan strategi. Skal der fortsat være et samarbejde med Danida omkring projekterne i Bangladesh og Indien, og hvordan kan skolerne gøre brug af sådanne projekter? Det samme gælder for FFDs andre indsatsområder omkring det internationale og europæiske. Det er vigtigt, at den kommende strategi indeholder en samlet plan over hele det internationale indsatsområde, hvor skolernes interesser inddrages. Markedsføring: Mange udlændinge kender ikke det store til den danske højskoletradition. Derfor er det vigtigt at intensivere den fælles markedsføring på det internationale område. Det ville være oplagt, at FFD kunne stå for den opgave, i tæt samarbejde med skolerne. Blandt ideerne til en øget markedsføring foreligger konkrete forslag om at udbygge den eksisterende hjemmeside (www.hojskolerne.dk), således at den vil blive mere anvendelig for udlændinge. Det betyder selvfølgelig en engelsksproget Website, og flere guidelines til både praktiske oplysninger, men også informationer om den danske højskoletradition. Derudover skal der udarbejdes fælles materiale, som kan deles rundt på universiteter, ambassader, ungdomsorganisationer og lignende i udlandet. Netværk og samarbejde: Skolerne ser desuden, at FFD kan stå for oprettelsen og koordinationen af forskellige databaser. Det handler mere konkret om en samling og formidling af informationer vedrørende kontaktpersoner, organisationer og samarbejdspartnere. Skolerne ligger inde med mange brugbare kontakter og samarbejdsaftaler, som andre skoler med fordel kunne gøre brug af. I forbindelse med eksempelvis 9

10 skolernes samarbejde med idrætsorganisationer, kunstakademier, musikforeninger og lignende ville det være oplagt at samle skolernes kontakter i en fælles database. Håndtering af udenlandske elever: Det er ikke alle skoler, som har den samme erfaring og de nødvendige kompetencer til at håndtere udenlandske elever. En række forstandere erkender, at de på nuværende tidspunkt ikke er fuldt ud gearet til at give deres udenlandske elever optimale forhold. Det er i sidste ende uholdbart både for skolen, men i særdeleshed for de udenlandske elever. En forbedring af de eksisterende forhold kræver nogle ekstra ressourcer både hos lærerstaben og det administrative personale samt stiller krav til skolens fysiske rammer. Skolerne efterspørger derfor nogle formelle vejledninger fra FFD, som kan hjælpe dem på rette vej. Sådanne vejledninger kunne eventuelt bygge på erfaringer og konkrete redskaber, som mere erfarne skoler på området har gjort brug af tidligere. Rekruttering: FFD skal slutteligt spille en mere aktiv rolle i forhold til rekruttering. FFD kunne dels intensivere markedsføringen, men kunne også bistå skolerne i mere formelle sager omkring kontraktskrivning, kontakt til offentlige myndigheder og lignende. En række skoler ser gerne, at skolerne bruger hinandens kontakter også i forhold til rekruttering. Mange skoler har gennem årene oprettet en række unikke udvekslingsaftaler med universiteter, ungdomsorganisationer og andre. Det er kontakter som andre skoler også kunne drage nytte af, hvilket vil kunne hjælpe endnu flere udlændinge til at komme på højskole. Det er dog mere tvivlsomt, hvordan et sådan samarbejde skulle fungere i praksis. Man kunne forestille sig, at alle skoler udarbejder en database, som indeholdt eksempler på samarbejdsaftaler med organisationer og institutioner samt skabelsen af brugbare netværk. Endvidere foreslår nogle skoler, at der oprettes et fælles korps af tidligere højskoleelever. De skal promovere højskolerne, når vender tilbage til deres studie eller arbejde i deres hjemland. Et sådan korps skal jævnligt fodres med nye informationer og nyt materiale, hvilke FFD endvidere kunne stå for. Økonomisk bistand : Sidst, men ikke mindst, ligger der en meget vigtig opgave for FFD i at forbedre de økonomiske vilkår for højskolerne i forbindelse med at få udenlandske elever på højskole. FFD skal arbejde for at få hævet den økonomiske ramme for Ciriusmidler og skal gøre en indsats for at få adgang til andre midler, eventuelt gennem ministerier og organisationer. Og FFD skal forsøge at skabe kontakt til udenlandske institutioner, og få dem til at give tilskud til højskoleophold i Danmark. 10. Hvem er skolernes kontaktperson på det internationale/europa Skolerne har oplyst, hvilke personer der arbejder med henholdsvis det internationale og Europa på den enkelte skole. Det er til stor hjælp for FFDs arbejde fremover, således at de informationer, FFD ønsker at bringe ud til skolerne, når frem til den rigtige person. 11. Hvad har skolerne brugt DVD en om højskolearbejdet i Bangladesh og Indien til Det er kun få af de adspurgte skoler som har rekvireret de to udgivelser. Der er dog flere (16), der har ønsket at få dem tilsendt for derved at kunne gøre brug af dem i fremtiden. 10

11 I alt 42 har nu bedt om dvd erne. (Det tyder på, at det første brev omkring de 2 dvd er i flere tilfælde ikke var kommet frem til de rette personer!) De, som har rekvireret dvd erne, har mest brugt dem til at skabe en yderlige viden om højskoler i udlandet. Det er ikke alle, som har vist dem for eleverne, men de fleste påtænker at gøre det ved en given lejlighed, evt. ved en morgensamling eller lignende. En række skoler har også brugt dvd erne i et mere visionært perspektiv. De forestiller sig at dvd erne kan skabe indsigt i de muligheder som ligger i projekterne i Indien og Bangladesh. Man kunne sende elever derover, og lade dem arbejde med eksempelvis kunst eller idræt i de 2 lande. 12. Hvilke emner, mener skolerne, skal behandles og diskuteres på det internationale seminar Den umiddelbare tilslutning til et internationalt seminar er god. Om det så betyder, at mange skoler reelt kommer til at deltage, afhænger i sidste ende af selve programmet og tidspunktet for seminariet. Der er imidlertid mange bud på, hvad indholdet på et sådan seminar kunne være. De fleste forslag hænger sammen med den enkelte skoles eget interesseområde, men der er også ideer til bredere emner. Skolerne har både forslag til selve formen på seminaret, men også til konkrete emner og diskussionspunkter. Forslagene er listet op nedenstående: Seminarets form: Seminaret skal indeholde en række forskellige workshops, hvor skolernes forskellige interesser inden for det internationale kan blive behandlet og diskuteret. Det vil sige workshops med temaer som politik, idræt, kunst, musik, seniorpolitik m.m. Der skal indledningsvis ligge en redegørelse fra FFD om, hvad FFD kan tilbyde på det internationale område. En kort introduktion til aktuelle projekter og hvordan FFD fremover vil arbejde med det internationale. Det er vigtigt, at der skabes mulighed for at skolerne kan udveksle erfaringer omkring det internationale. Det vil derfor være brugbart med en opdatering vedrørende skolernes internationale arbejde. Det kunne sendes ud inden eller blive præsenteret på selve seminariet. Det er vigtigt, at seminariet har en gulerod. Det skal ikke bare indeholde informationer, som man principielt set kan hente andetsteds eller læse om efterfølgende. Der skal tages højde for, at nogle skoler har stor erfaring med at arbejde internationalt og andre ikke har. Punkter til udvikling af FFDs og højskolernes arbejde: En diskussion af hvordan man laver en fælles markedsføring på det internationale område. Men man skal huske at højskoler er forskellige. Man skal derfor diskutere om markedsføringen af højskolerne skal ske ud fra et fælles værdigrundlag eller om man i stedet skal sætte fokus på forskelligheden. Hvordan øger højskolerne profileringen af deres internationale arbejde? Hvordan skal skolerne agere over for politikere og også eksterne kontakter? Sætte fokus på, hvordan man ruster de udenlandske elever til at gå på højskole. Og hvordan de udenlandske elevers forventninger stemmer overens med det faktiske ophold. 11

12 Hvordan skal højskolerne forberede sig på de udenlandske elever? Hvilke ressourcer kræves det både fagligt, socialt og økonomisk? Der er for få fælles rekrutteringsflader. Man kunne diskutere om der skal skabes et fælles rekrutteringsområde. Hvordan arbejdes der med konkrete internationale linjer på skolerne? Hvordan kan sådanne linjer udvikles, og hvad skal de indeholde? Og hvordan klæder man lærerne på til at køre sådanne linjer. Brug eventuelt skoler med erfaring på området. Debattere brugbarheden ved de eksisterende projekter på det internationale område, og hvordan man kan forbedre kvaliteten på dem. Sæt fokus på det økonomiske aspekt. Hvilke reelle udgifter er forbundet med andre områder inden for det internationale? Hvor og hvordan kan man søge midler (puljer, EU-midler, ministerier). Og en mere konkret diskussion af Cirussamarbejdet. Hvordan skaber skolerne flere internationale kontakter. Det handler både om kontakter til organisationer, men også til projekter som de eksisterende i Indien og Bangladesh. Fokus på internationalt arbejde. Hvordan laver man netværk for elever, der gerne vil lave frivilligt arbejde. Diskuter muligheden for at lave forberedelseskurser for elever, som gerne vil arbejde i udlandet. Oprettelse af en international kontaktdatabase. Diskutere fordele og ulemper ved en sådan database. Hvad skal sådan en database reelt indeholde, hvordan skal den opdateres, og hvem skal gøre brug af den? Forslag til konkrete emner: Et punkt kunne handle om demokratisk dannelse. Det vil i den forbindelse være oplagt at fokusere på både europæiske og internationale problemstillinger samt globale spørgsmål. Hvordan kan man integrere det på skolerne? Og hvordan koger man det ned på lokalt og nationalt plan? Blandt andet EU. En diskussion af skoleformens tilpasning i et internationalt forum. En diskussion af højskolens idegrundlag. Hvordan skal vi forholde os til det internationale set ud fra et folkeligt fundament? Kulturmødet mellem etniske danskere og udlændinge både på højskolen, men også mere generelt. Fokus på globale perspektiver i forhold til, hvilke fællesvilkår den internationale verden og DK har. Verden er fuld af dilemmaer. Nogle synlige dilemmaer betragtes som værende folkeoplysningsopgaver. Det er sådanne punkter, som højskolerne skal fokusere på. 13. Europa-uger som ny aktivitet 61 af de 74 adspurgte skoler har hørt om Europa ugerne, hvoraf 14 af dem har taget udfordringen op og lavet nogle aktiviteter inden for de 2 uger. FFD var sent ude med at informere skolerne om projektet, hvilke gjorde det svært for flere skoler at lave noget, idet de ikke havde mulighed for at ændre i det allerede fastsatte program. Ikke desto mindre lykkedes det for flere skoler at lave aktiviteter, som var meget vellykkede. En række skoler satte fokus på EU i den daglige undervisning. De inviterede lokale politikere til skolen, og lavede debatter med eleverne, hvor de diskuterede centrale europæiske problemstillinger. En enkel skole tilsidesatte alt normal undervisning i en uge og brugte den i stedet til undervisning om EU. Det indeholdte blandt andet teoretisk og historisk undervisning om EU's institutioner. Der 12

13 var besøg af forskellige interessenter inden for EU, og eleverne fik lov til at prøve kræfter med et EU rollespil. På samme tid som Europa ugerne fandt sted var de danske folkehøjskoler medarrangør af Borgernes Dagsorden, som var et tværnationalt debatforum om EU. Det udmøntede sig i en lang række EU-arrangementer landet over. FFD opfordrede landets højskoler til at deltage i den nationale debat ved at afholde arrangementer, som de samtidig kunne søge tilskud til gennem Borgernes Dagsorden Den opfordring valgte 6 højskoler at følge. Det gav højskolerne og i særdeleshed eleverne en mulighed for at debattere centrale emner med politikere, fagfolk og lokale folk udefra. Elevernes indstilling til arrangementet var som udgangspunkt ikke speciel positiv, men da arrangementet først løb af stablen blev de mere aktive, og mange endte aktivt med at deltage i debatten. 14. Skolernes reaktion på temahæftet Hva` nu Europa Forud for Europa-ugerne modtog samtlige højskoler 25 eksemplarer af temahæftet. Formålet med hæftet var, at det skulle inspirere både elever og lærere til at diskutere EU. Hæftet indeholder en række korte debatindlæg omkring forskellige emner inden for EU og har derfor været velegnet både i undervisningen, men også som almindelig læsning. Tilbagemeldingen fra skolerne tyder på, at mange kendte til hæftet, men at kun en halv snes skoler rent faktisk havde brugt hæftet. Det var hovedsageligt skoler, som har fokus på det politiske og på samfundet generelt. De pågældende lærere præsenterede hæftet for eleverne, som selv kunne vurdere om det var brugbart i projekter eller lignende. En række skoler fandt hæftet brugbart som inspiration ved cafémøder og andre arrangementer, hvor Europa var i fokus. En enkelt skole kritiserede hæftet for at ikke at være brugbart til undervisning, idet det var på et for højt niveau for de danske elever. En anden skole mente, at et sådan hæfte ikke har den store gennemslagskraft hos eleverne, når det drejer sig om et emne som EU. Her virker det levende ord meget bedre! Imidlertid har hæftet muligvis været brugt mere intensivt end som så. Flere forstandere gjorde opmærksom på, at de simpelthen ikke vidste om andre fra lærergruppen havde gjort brug af hæftet i den ene eller anden sammenhæng. 15. Ideer til næste års Europa uger Generelt set er mange skoler meget interesseret i at deltage i næste års Europa-uger. Hvis skolerne bliver adviseret i rette tid, så er de fleste skoler på forhånd villige til at arbejde med det europæiske. Skolerne har mange gode ideer til, hvad man kan bruge sådanne uger til. De fleste skoler tager udgangspunkt i egne fag-interesser, men ser samtidig vigtigheden i, at man som højskolebevægelse sammen sætter fokus på Europa. En opsummering af skolernes ideer er kategoriseret og listet op nedenstående. Kommentarer til FFDs rolle i processen: Hvordan laver man et projekt som går på tværs af skolerne? Det ville være en ide at samle elever fra flere skoler omkring et fælles europæisk projekt. FFD skal spille en koordinerende rolle. FFD skal udarbejde en overordnet model indeholdende et tema/spørgsmål som skolerne skal arbejde med og forholde sig til i processen. 13

14 Oplys skolerne om vigtigheden ved at lade politikere og medier høre om aktiviteterne. FFD skal informere skolerne i god tid. Skolerne skal have tid til at forberede undervisning, arrangementer m.m. Europa ugernes form og funktion: De forskellige aktiviteter skal forankres hos eleverne. De skal derfor på banen gennem rollespil, fælles aviser, politiske debatter osv. Eleverne skal provokeres. De skal behandle en række centrale emner, som har relevans for dem selv og deres fremtid. Det er vigtigt, at det ikke kun kommer til at omhandle politik og samfundsfaglige problemstillinger. Husk emner som kunst, idræt, musik, mad, sundhed, velvære, teater, film, ældreområdet m.m. Man kan eventuelt afslutte ugerne med en fælles opsamling og debat. Man skal tænke på vigtigheden i at gøre emnerne interessante for deltagerne. Ellers har det ingen effekt. Hver skole skal lave noget, der passer til den enkelte skole. Det vil sige, at arbejde for at gøre den enkelte skoles mærkeområde(r) europæisk. Det skal samtidig matche skolens vision og have et værdimæssig sigt. Lav arrangementer der minder om Youth Fokus på en enkel nation i Europa. Konkrete emner: Fokus på den danske højskoles placering i det globaliserede samfund. Idrætsliv og frivilligt arbejde er tæt knyttet i Danmark i modsætning til resten af Europa. Man kan arbejde for at synliggøre budskabet i en europæisk sammenhæng, og derigennem påvirke andre lande til at gøre det samme. Fokus på idrætshøjskolernes samarbejde med både de danske og europæiske organisationer. Lav debatter om idræt som kulturformidler og/eller hvordan andre lande arbejder med idrætten. Fokus på: EU og idrættens regler, love og rettigheder. Fokus på europæisk identitet både på højskolerne og rundt i Europa. Fokus på kultur, religion og mangfoldighed i Europa. Se på eks. Kristendommens forskellighed i Europa og hvordan religion spiller ind på udviklingen i Europa. Hvordan lærer man at forstå og udvikle den mangfoldige befolkningssammensætning, som er på skolerne? Fokus på Danmark og Europa. Hvad er Danmarks forhold til de andre lande i Europa inden for områder som religion, politik, kultur osv. Fokus på udvidelsesproblematikken. Rumænien og Bulgarien. Læg op til en bred debat om, hvordan man får folkehøjskolerne mere i spil omkring EU. (Brug Margot Wahlström). Med udgangspunkt i egne interesser (kunst, idræt, sundhed, politik) kan man diskutere Tyrkiet og den mulige EU-udvidelse. Inddrag eventuelt kunstnere eller undervisere med etnisk baggrund i aktiviteterne. Højskolernes evne til at nå de sociale tabere. Højskolen kan bruges til at hjælpe de svage ikke kun i Danmark. Så et muligt tema: Højskolen, Europa og de socialt svage. Fokus på den kommende traktat. Hvilken betydning har Frankrigs og Hollands nej haft for udviklingen i EU? 14

15 Fokus på de etniske mindretal i Europa. 16. Skolernes forventninger til den kommende Europakonference Planlægningen omkring den kommende Europakonference i oktober er netop afsluttet. Der foreligger på nuværende tidspunkt et færdigt program, og paneldeltagerne er på plads. Planlægningen af konferencen er baseret på input fra styregruppen nedsat af EU-netværket, samt på de bemærkninger og forslag, som skolerne er kommet med, både hvad angår form og indhold. I det følgende vises en opsummering af skolernes besvarelser. Konferencens form og funktion: Det er vigtigt for konferencen, at der er interessante oplægsholdere og paneldeltagere. Brug nogle lidt atypiske debattører. Man skal på forhånd gøre sig klar, at denne konference ikke kan tilpasses alle skolers interesser. Udform konferencen således, at skoler kan lære af hinanden. Nogle skoler har ikke den store erfaring på området. Der skal være mulighed for, at konferencen kan give dem mere viden på området. Man skal sætte skolernes arbejde i centrum. Det er vigtigt, at konferencen giver skolerne nogle konkrete redskaber, som de kan bruge i deres arbejde med det europæiske. Inddrag eleverne i konferencen. Specielt de udenlandske elever vil kunne sætte et europæisk præg på konferencen gennem oplæg og ved deltagelse i paneldiskussioner. Skolerne skal informeres i ordentlig tid. Inddrag skoler med erfaring på området i både planlægningen og i selve arrangementet. Konferencens indhold: Diskuter emner som europæisk identitet og de grundlæggende tanker om fremtidens EU og Europa. Inddrag højskolernes rolle. Sæt fokus på folkeoplysning og Europa. (Inviter eventuelt Margot Wahlström) Diskuter hvordan europæiske problemstillinger kan inddrages i skolernes arbejde både på undervisningsplan, men også på andre områder. Hvilke redskaber kan skolerne gøre brug af i den forbindelse? Hvad findes der af materialer, der er tilgængeligt? Fokus på hvordan skolerne kan øge rekrutteringen fra europæiske lande. Hvad findes der af støttemidler, hvordan udformer man ansøgningerne og hvad har skolerne af erfaringer på området? Højskolen er på mange måder velegnet til at være et mødested for Europas borgere. Hvordan får vi udnyttet den ressource bedst muligt? Konferencen kan indeholde et kontaktelement, hvor skolerne får tildelt viden om mulige kontaktflader på det europæiske område. Det kan være repræsentanter for forskellige organisationer og institutioner, der tiltager i konferencen eller gennem oplæg fra højskolefolk, som beretter om deres skoles erfaringer. Fokus på specielle EU-projekter, der skaber dynamik i ydreområderne. (mange højskoler ligger i et yderområde ) "Mål 2". Inviter en koordinator fra et sådan projekt til konferencen. Fokus på hvordan man bevarer de grundlæggende værdier i forbindelse med det internationale arbejde. 15

16 Fokus på de handicappede, højskolerne og Europa. Hvordan arbejder man med handicappede rundt omkring i Europa? Hvordan kan velfærdssystemer udvikles, så der tages mere hensyn til de handicappede? Diskuter hvordan højskolerne kan være med til at skabe et europæisk civilsamfund.. Højskolen og idræt. Man kunne eventuelt invitere repræsentanter fra DIF og DGI, som kunne fortælle om, hvordan højskolen kan bruges i forhold til idrætten, og om der eventuelt oprettes et mere formelt samarbejde Sæt fokus på ældrepolitik i Europa. Sammenlign landene. 17. FFDs Europanetværk FFD ville med dette spørgsmål skabe klarhed over, hvilke højskoler, der ønskede at indgå i netværk omkring Europa. Netværket skal være med til at forme FFDs arbejde med det europæiske både indholdsmæssigt og strategisk. Selve listen over højskoler, som er med i netværket kan rekvireres hos FFDs Europakoordinator Dorthe Skovgaard. 18. Afslutning og yderligere kommentarer Denne kortlægning har haft til formål at give FFD en viden om skolernes arbejde med det internationale og europæiske. 74 højskoler har deltaget i kortlægningen. Kun 1 højskole ønskede af principielle årsager ikke at deltage, og 4 andre havde ikke mulighed for at svare af den ene eller anden årsag. De fleste af besvarelserne er blevet givet af skolernes forstandere, men i enkelte tilfælde er det i stedet en lærer, der er stået for besvarelserne. De fleste skoler har givet udtryk for stor tilfredshed for selve undersøgelsen, og de ser frem til arbejde videre inden for området. 16

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Center for Skov, Landskab og Planlægning

Center for Skov, Landskab og Planlægning Center for Skov, Landskab og Planlægning Interessentundersøgelse blandt S&L s studerende samt kandidater med 3 års anciennitet Bestyrelsesmøde nr. 20, d. 14.3.2008 Morten Kvistgaard WWW.Evaluators.EU Disposition

Læs mere

Strategiplan for Internationalt Udvikling på DfL

Strategiplan for Internationalt Udvikling på DfL Strategiplan for Internationalt Udvikling på DfL Internationalt udvalget har udarbejdet følgende forslag, som er opdelt under to overskrifter: DFL ud i verden og Verden ind i DFL DFL ud i verden At udvide

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014 FORENINGSLEDER- AKADEMI Oktober 2013 marts 2014 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger og krav bl.a. til at kunne organisere,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Handleplan for internationalisering på Arden Skole Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: 1/3.2013 Til: 1/7.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Referat af Internationalt møde, Højskolernes Hus 1. april 2014

Referat af Internationalt møde, Højskolernes Hus 1. april 2014 Referat af Internationalt møde, Højskolernes Hus 1. april 2014 Kort introduktion: Formålet med dagen er, at give den nye internationale konsulent ideer til hvad der i fremtiden skal fokuseres på ift. det

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V Tlf. 3324 8100 info@mdi.dk www.mdi.dk Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang I april og maj måned 2014 gennemførte vi en kvalitetsundersøgelse af

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007

Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af

Læs mere

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland.

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. Baggrund og formål NORDJYSKE Medier ønsker at samle en række større nordjyske virksomheder til et seminar om, for herigennem at inspirere

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Bogazici University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 09-08-2012 Til:17-01-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne

Læs mere

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND Evaluering af Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser Svarstatistik medlemmer og KL bestyrelses-/udvalgsmedlemmer Udsendt til 40 respondenter Indkommet 22 besvarelser udpegede Udsendt

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er Rejs med LU - din mulighed for at opleve verden som LU er Sådan gør du Kig i folderen og find det arrangement, du har mest lyst til at deltage i. Sidst i folderen finder du et ansøgningsskema, som du kan

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere