Græsarter Alm. raigræs Engrapgræs StrandsYingel RødsvingeJ m. korte udi. Hal. raigræs RødsvingeJ u. udløbere Alm. rapgræs

Transkript

1 4 Slid på græsplæner Græsplæner etableres til flere formål, prydplæner, rekreative formål og til funktionel idrætsudøveise. Ved udøvelse af sport og ved andet ophold eller færdsel på plænen kan der opstå slidskader, i værste fald kan græsset helt forsvinde. Anvendelse af græsarealet kan give flere problemer, 1) slid på græsset, 2) jordkomprimeringer, 3) erosion i jordoverfladen, 4) græsset forsvinder. Direkte slid på græsset og komprimeringer i vækstlagerer de mest almindelige problemer. Græsset kan skades, udtyndes og helt forsvinde ved koncentreret kørsel eller gang på arealet. Græsset kan også lide stor skade under udøvelse af de forskellige former for sport, særligt store kan skaderne blive, hvis der anvendes uhensigtsmæssigt fodtøj. Der tænkes her på sko eller støvler forsynet med knopper eller pigge. Slid på græs består for 95 % vedkommende af en vertikal belastning og for 5 % vedkommende af en horisontal belastning. Sliddet forøges, når den vertikale belastning kombineres med en drejende bevægelse. AI færdsel på græsset kan bevirke, at nogle blade, bladskeder eller vækstpunkter såres eller helt knuses. De sårede planter angribes lettere af plantesygdomme end usårede planter, idet de forskellige patogener trænger ind i planten på de sårede steder. Endvidere har sårede planter et større vand- og energiforbrug end usårede planter. Vandforbruget opstår som direkte følge af de knuste blade. Energiforbruget opstår på grund af større ånding, fordi planten søger at lukke bladsårene hurtigst muligt. Græssets slidstyrke er afhængig af flere faktorer: 1) græsarter og -sorter, 2) pleje og pasning (især klipning og gødskning), 3) miljøet (Iys-, skygge, våd eller tør jord), 4) spillefrekvensen eller brugsmønsteret. Slidstyrke i græsarter og -sorter Plænegræsserne er i besiddelse af anatomiske, morfologiske og fysiologiske egenskaber, der på forskellig vis påvirker graden af slidstyrke. Slidstyrken i græsarter og -sorter bestemmes ved hjælp af slidsimulatorer, dels som horilontalt slid ved hjælp af en slæbesko (en blyklods), dels som vertikalt slid ved hjælp af et hjul. Ved begge metoder efter et bestemt antal omdrejninger (som regel 600), som skønnes værende nødvendige for at opnå en forudbestemt slidgrænse. Slidsimulatorer har kun minimal komprimeringseffekt. Slidstyrken kan måles direkte ved at bestemme antallet af omdrejninger, som er nødvendige for at rive bladpladerne af bladskeder og stængler. Denne måling foretages ved hjælp af slæbesko og hjul. Der vurderes visuelt. Se tabel 10. Tabe! 10. Visuelle vurderinger af slidskader efter behandfing med slæbesko og hjul. Græsarter Alm. raigræs Engrapgræs StrandsYingel RødsvingeJ m. korte udi. Hal. raigræs RødsvingeJ u. udløbere Alm. rapgræs 1 = ingen skader. S = totalskadet. Efter hjul 2.1 2,5 2,4 3,4 3, ,6 Efter stæbesko 2, ,9 4,0 4, For at få større præcision ved bedømmelse af slidstyrken i forskellige græsarter anvendes ofte andre kriterier. Det kan f,eks. være følgende: 1) Bedømmelse af cellevægsmængden efter slidbehandling. 2) Bedømmelse af grønmassen efter slidbehandling. 3) Klorofylindhold pr. arealenhed efter slidbehandling. 4) Visuel bedømmelse af samlede slidskader. 217

2 Sfidforsøg i græsarter til plænebru9, Sliddets indflydelse på cellevægsmængden ses i tabel 11. Tabel 11. Ceflevægsmængde efter s/idforsøg med hjul sammen/ignet med ubehandlet. Cellevægsmængde Cellevænsmænnde Slidforsøn Ubehandlet efter slid Græsarter g/100 cm 2 % Alm. raigræs 0,91 1,06 85,6 Engrapgræs 0,90 1,17 76,3 Strandsvingel 0,83 1,12 75,2 ltal. raigræs 0,71 0, Rødsvingel m. k. udi. 0,35 0,61 57,3 Rødsvingel u. udi. 0,48 0,98 48,3 Alm. rapgræs 0,25 0,78 33,4 Raigræs har størst slidstyrke efterfulgt af engrapgræs og strandsvingel. Dårligst er rødsvingel og alm. rapgræs. Sliddets indflydelse på grønmassen efter behandling med hjul ses i tabel 12 og efter behandling med slæbesko ses i tabel 13. Tabe/12. Grønmasse efter slidforsøg med hjul sammenlignet med ubehandlet. Grønmasse Grønmasse slidforsøg I ubehandlet efter slid Græsarter g/100 cm 2 % Alm. raigræs 4,73 5,46 87,0 Engrapgræs 4,41 5,84 75,5 Strandsvingel 4,48 5,98 75,0!tal. raigræs 3,13 5,12 61,0 Rødsvingel m.k.udl. 2,32 4,58 50,5 Rødsvingel u.udl. 1,64 4,43 36,8 Alm. rapgræs 1,37 6,64 20,3 I Tabel 13. Grønmasse efter sfidforsøg med s/æbesko sammenlignet med ubehandlet, Grønmasse Grønmasse slidforsog r ubehandlet efter slid Græsarter g1100 cm 2 % Alm. ralgræs 3,82 5,89 65,0 Engrapgræs 4,50 5,90 76,2 Strandsvingel 3,66 7,30 50,2!tal. raigræs 2,11 4,64 45,5 Rødsvingel m. k.udl. 2,51 5,36 46,8 Rødsvingel u.ud!. 1,23 4,44 27,6 Alm. rapgræs 0,35 6,86 5,1 218

3 Af tabel 12 og 13 fremgår, at slidskaderne efter det horizontale slid (slæbesko) er større end skaderne efter det vertikale slid (hjul). Det fremgår også, at slidstyrken i græsarterne varierer med slidtypen. Ved den vertikale belastning har alm. raigræs størst slidstyrke, herefter kommer engrapgræs og strandsvingel, dårligst er rødsvingel og alm. rapgræs. Den horizontale belastning giver flere slidskader og slidtolerancen i græsarterne har ændret sig. Nu har engrapgræs størst slidstyrke efterfulgt af alm. raigræs og strandsvingel. Alm. rapgræs er næsten totalt forsvundet. Sliddets indflydelse på klorofylindholdet i planterne ses i tabel 14. Tabet 14. Klorofylindhold efter s/idforsøg med hjul sammenlignet med ubehandlet Græsarter Alm. rajgræs 8,90 StrandsYingel 7,32 Engrapgræs 7,51 ltal raigræs 2,98 Rødsvingel m.udl. 2,95 Rødsvingel u.udl. 0,94 Alm. rapgræs 1,26 Klorofylindhold Klorofytlndhold slidforsøg ubehandlet elter slid mg/loa cm 2 "/0 11,02 11,63 11,86 6,74 8,57 4,28 10,93 80,3 63,3 63,2 44,2 34,6 21,9 11,4 Den relative overensstemmelse mellem de 4 målemetoder er meget opmuntrende. De visuelle bedømmelser stemmer meget nøje overens med cellevægsmængden efter slid, med grønmassen og med klorofylmængden. Cellevægsmængden er også signifikant korrelleret med grønmassen og klorofylindholdet. Man kan fastslå, at de anvendte metoder er brugbare til testninger af slidstyrke i en græsart og -sort påvirkes af det miljø, hvorunder det pågældende græs vokser. Skader i græsset i slidforsøg. Morfologiske, anatomiske og fysiologiske faktorers indflydelse på slidstyrke i græsarter og -sorter Ved gennemgang af den litteratur, der findes over slidstyrke i græsarter og -sorter, nævnes der mange forskellige faktorer, som menes at have indflydelse på slidstyrken. Der skal her kort omtales følgende faktorer: 1) Grønmasse 2) Bladbredde 3) Skudtæthed 4) Stråstivhed 5) Bladenes brudstyrke 6) Bladenes succulens 7) Bladenes turgortryk 8) Bladenes karstrenge 9) Lignificerede celler De ovennævnte faktorer er sammenlignet i forskellige græsarter og -sorter i tabel 15. Tabel 15. Sammenlign. af morfologiske, anatomiske og fysiologiske faktorer i 7 forskellige græsarter., I o o "E o o " o,..; Vand~ ~.co E.c E " o,!~.::: '" (,) indhold E o ];.0.oø"O ri>.::: 1:: Co,,-,,~. c - o 1i.,,0 E,jl.!!l", er:: ~]5 ~ c " iii! E o - -- lu - -- iii "B Græsarter "O' "'. "'O' '" O' "' Alm. raigræs 5,46 2, ,0 69,2 90,3 Engrapgræs 5,84 2, ,4 60,9 87,2 Strandsvingel 5,98 2, ,3 74,5 88,2 lta!. rajgræs 5,12 2, ,1 77,9 83,8 Rødsv. m. k. udi. 4,58 1, ,8 68,3 93,1 Rødsv. u. udi. 4,43 1, ,0 65,6 90,2 Alm. rapgræs 6,64 2, ,9 80,5 83,6 219

4 nende forhold er der fundet mellem planternes turgortryk og slidstyrke. Undersøger man mængden af karvæ\ sklerenkymvæv og lignlflcerede celler i de nævnte græsarter, finder man, at slidstyrken er afhængig af mængden af vævstyperne i de respektive planter. Regenerationspotentialet i vore græsarter er en egenskab, der i forbindelse med slidstyrke har særdeles stor Interesse. Regenerationspotentialet er planternes evne til at regenerere gennem vegetativ vækst efter opståede skader som følge af slid, sygdomme eller anden væksthæmmende effekt. Regenerationsvæksten sker ved udvikling af nye bladskud fra vækstpunkter I sideskuddene eller ved dannelse af over- eller underjordiske udløbere. Der er stor forskel I græsarternes regenerationspotentiale. Der er signifikante forskelle i grønmasse i de 7 græsarter. Alm. rapgræs har størst grønmasse, efterfulgt af strandsvingel og engrapgræs. Rødsvingelerne har mindst. Mængden af grønmasse er ikke korrelieret med slidstyrke. Græsarterne varierer også ibladbredde. Ita\. raigræs og strandsvingel har de groveste blade, alm. ralgræs, engrapgræs og alm. rapgræs har middelgrove blade. Rødsvinglerne de smalleste blade. Bladbredde er derfor heller Ikke korrelieret med slidstyrke. Skudtæthed er heller ikke korrel Ieret med slidstyrke. Alm. rapgræs har stor skudtæthed, men lille slidstyrke. En faktor som stråstivhed påvirker heller ikke slidstyrken, selvom der er forskel i denne egenskab mellem græsarterne. Der er forskel i brudstyrke I bladene i de forskellige græsarter. Strandsvingel og ita\. raigræs har størst brudstyrke efterfulgt af alm. raigræs og engrapgræs. Rødsvlnglerne og alm. rapgræs har mindst brudstyrke. Den kombinerede effekt mellem bladbredde og bladenes brudstyrke udgør langt størsteparten af den observerede forskel I slidstyrke mellem de anførte græsarter. Der er signifikant forskel mellem planternes vandindhold, alle bladene har større vandindhold end stænglerne. Alligevel er der ingen sikker korrellation mellem vandindhold og slidstyrke. Lig- Regenerationspotentiale god middel dårlig meget dårlig Græsart Engrapgræs Krybende hvene Rødsvingel Alm. hvene Engsvingel Strandsvingel Alm. raigræs Timothe. Typisk bi/lede af sportsplads med nedslidt målfe/t. 220

5 Indenfor sorterne i de enkelte arter er der også stor forskel. Arter og sorter, der danner udløbere, har størst regenerationspotentiale. Dårligste regenerationspotentiale findes i arter og sorter med tueformet vækst. Tilvækstrate og slidstyrke må ikke forveksles med regenerationspotentiale, to græsarter kan have ens genvækst, men vidt forskellig regenerationspotentiale. Endvidere kan en græsart have stor regenerationspotentiale, men dårlig slidstyrke. Alm. raigræs er meget slidstærk, men har meget dårlig regenerationspotentiale. Krybende hvene har meget dårlig slidstyrke, men god regenerationspotentiale. Kimplanter og ret nysået græs har betydeligt mindre slidstyrke og regenerationspotentiale end ældre græsser. Det vil derfor være ønskeligt, at en nyanlagt sportsplæne har en vis alder, inden den bliver taget i brug første gang, ligeledes bør spillefrekvensen være moderat i den første tid, arealet benyttes. Frøblandinger til arealer udsat for megen slid Ved forsøg med græsarter og -sorter under slid finder man, at alm. raigræs i blanding med engrapgræs og timothe har bedre dækningsprocent end alm. raigræs i blanding med andre græsarter. Man må imidlertid være opmærksom på, at der er forskel i slidstyrke også indenfor de græsarter, der normalt regnes for at være slidstærke. Under forhold med stærk slid vil det være forkert at indblande rødsvingel og hvene, fordi disse græsarter vil optage pladsen for de mere slidstærke græsser. Forhold der påvirker slidstyrken græsplæner Lav klippehøjde vil normalt formindske slidstyrken i vore græsplæner. Klippehøjde på ca. 3-3'12 cm bør foretrækkes frem for noget andet. Der findes ganske vist sorter inden for engrapgræs, som klarer sig fint ved lavere klipning. Store kvælstoftilførsler vil sænke slidstyrken i stor udstrækning, især ved høj temperatur og vanding. En græsplæne med moderat væksthastighed har større slidstyrke end en græsplæne med stor væksthastighed. Stor og hurtig bladvækst finder sted på bekostning af planternes kulhydratreserve. Stor tilvækst giver endvidere svagt rodnet, lav tørketolerance, dårlig sygdomstolerance og dårlig regenerationspotentiale. Temperatur og lysforhold er omtalt i særskilte kapitler. Forskelle i århg renovering af midterfeltet på sportspladser tilsået med græs af turftype og græs af fodertype. Midterfelt med tilfredsstillende Midterfelt med behov for Procent af hele arealet med behov græsbestand renovering (difference) for renovering. Midterfelt,-~ 50 % are Fodertype Turftype Fodertype Turftype Fodertype Turftype O O O O 90 H 10 O 5 O 80 H 20 O 10 O Totale del af sportsplads med behov for renovering Fodertype Turftype Måltelt Midterfelt Målfelt Midterfelt 10 + O ~ O ~ ~ O ~ ~ Procent besparelse O

6 Håndboldbane med friktionsskader. Fodboldbane med slid forårsaget af fodboldstøvler. 222

7 Græsklipning Græsklipning er nødvendig for at vedligeholde og udvikle en tilfredsstillende spilleoverflade for de græsplæner, der er beregnet til rekreativ aktivitet. Samtidig er det med til at forøge græsplænens æstetiske værdi. Græssernes værdi som plænegræs og deres evne til at tolerere hyppig og tæt klipning er forbundet med visse vækstegenskaber og bladstrukturer. Moderat afklipning virker ikke ødelæggende på græsserne, fordi disse har vækst fra bladbasis, modsat de tokimbladede planter, hvor vækstpunktet sidder i plantens top. Klippehøjden, i hvilken et bestemt græs kan tåle klipning og stadig overleve en langstrakt periode, er direkte forbundet med dets evne til at producere tilstrækkelig bladmasse til den fotosyntetiske virksomhed, der er nødvendig, for at planterne kan vokse og udvikle sig. Denne evne er forbundet med planternes anatomiske og morfologiske egenskaber. De vigtigste er internodiernes længde og udløbernes længde, samt antal udløbere, antal bladskud og vækstmåden. De planter, der har de korteste internodier, de korteste udløbere, det største antal udløbere og det største antal bladskud, er de bedst egnede plænegræsser. Græsserne i vort land udviser sæsonmæssig vækst. Topvækst og rodvækst standser en del af året. Optimum vækst erom foråret, mindre vækst i sommertiden og mindst vækst i vintertiden. Sommerens klimatiske stressede indflydelse på plænegræsserne forøges ved klipning. For at mindske denne belastning må der tages særlige hensyn til klippehøjde og klippehyppighed. Man finder, at de lokale græsøkotyper bedre kan tolerere de hårde belastninger i centrum af det vokseområde, hvori de naturligt hører hjemme, medens planterne kræver mere hensyn til pleje og pasning i udkanten af det naturlige vokseområde. Konsekvensen heraf må blive, at de danske forædlede græsser bedre vil kunne tolerere vækstforholdene under vore klimaforhold end udenlandske stammer. Dette gælder især, når græsserne udsættes for ekstreme forhold. Man kan fremme græssets vækst med gødning og vand, men man vil alligevel hurtigt opdage, at der er en grænse for, hvor meget kvælstof og hvor hyppig vanding, der kan anvendes i forbindelse med stor klippefrekvens og klippeintensitet. Man vil også hurtigt se, at de forskellige græsarter og sorter reagerer uens på klipning og gødskning. For et givet sæt af konditioner synes der at være et minimum antal planter under hvilket skuddannelse øger bestanden, og der er en minimums plantestørrelse, under hvilken planternes evne til at overleve er væk, fordi konkurrenceevnen bliver for svag. Variering af frømængden får ikke indflydelse på planteantallet udover en kort tid umiddelbart efter fremspiring. Plantebestanden vil stige, indtil planterne er i konkurrence med hinanden og den forhåndenværende plads udnyttet. Bliver udsædsmængden for stor, bliver størrelsen af de nyspirede planter så lav, at planterne ikke kan overleve. Er der for få planter, vil ny skuddannelse finde sted, indtil passende tæthed er opnået. Under plæneforhold vil ændringer i miljøet (dvs. f.eks. klippehøjden) også skabe ændringer i planteantallet pr. arealenhed. Middeltallet for engrapgræs ved 3,5 cm klippehøjde synes at være pi. pr. 100 cm', og vægten pr. plante mg. Middeltallet for hvene synes at være ca. 400 planter pr. 100 cm' og vægten 8-9 mg pr. plante. Under tæt klipning på greens er vægten kun ca. 3 mg pr. plante. I fig. 14 er skitseret nedgangen i vægt pr. plante, når plantetallet pr. arealenhed stiger. Der findes 2 meget interessante linier i denne fremstilling. En asymtotisk parallel med absissen, hvoraf det fremgår, at der findes en minimumsstørrelse for planterne, under hvilken planterne ikke kan overleve. Endvidere findes der en asymtotisk parallel 1SO ~ c.. <i,. ~ E 100 M,. > " so Antal planter pr. 100 cm' Fig. 14. Vægt pr. plante j forhofd til antal planter pr. arealenhed..' 223

8 med ordinaten, hvoraf fremgår, at der skal være et vist antal planter for at opnå tæthed i plænen. Er plantetallet ikke stort nok, må planterne brede sig ved ny skuddannelse, indtil en passende tæthed er nået. Bemærk at den mindste plantestørrelse fås, når der er flest planter pr. arealenhed. I fig. 15 er angivet den relative størrelse i højden og antallet af planter pr. arealenhed ved forskellig klippehøjde. Af figurerne vil man se, at den lave klippehøjde giver mange, men små planter. Fordobles klippehøjden, bliver planterne større og antal planter mindre, men vitaliteten i planterne er meget større. Tørketolerancen og slidstyrken bliver tilsvarende større. Fig. 15. Relativ størrelse og antal af engrapgræs Mini-turf ved varierende kfippehøjde. Klipningens indflydelse på væksten af græsplæner Enhver diskussion om græsvækst under plæneforhold må også omhandle den komplexe virkning af hyppig og intensiv fjernelse af en stor del af bladarealet. Såvel i forsøg som i praksis har den opmærksomme iagttager kunne1 bemærke, at topudbyttet eller genvæksten reduceres gennem lav klippehøjde eiler ved hyppig klipning. Tæt klipning giver mange, men svage planter. Se fig. 15. Klipningen har stor indflydelse på plænegræs- sernes rodsystem. Iagttagelserne viser, at rodsystemet formindskes ved delvis fjernelse af bladmassen. Jo lavere der klippes, og jo hyppigere der klippes, desto mere formindskes rodnettets størrelse. Formindskelsen er såvel i udstrækning som i vægt. Klipningen formindsker også dannelsen af nye rødder, således at det uundgåelige resultat bliver en græsplæne med et fladt og tyndt rodnet, der ikke har nogen tolerance mod slid eller tørke. Forsøgene viser, at fjernes mere end % af bladmassen ved en enkelt klipning, så standser rodvæksten i de fleste græsarter, jo mere der fjernes desto længere er perioden uden rodvækst. Mange græsrødder på planter, der klippes tæt, mister evnen til at fortsætte længdevæksten. De ældste græsrødder dør som regel inden for 48 timer efter klipningen, medens de nye græsrødder begynder at forgrene sig, når væksten igen sætter i gang. Klippetolerancen kan variere fra græsart til græsart og mellem sorterne inden for arten. Nedgangen i rodvæksten efter klipning skyldes i. det s10re og hele nedgang i indholdet af vandop) løselige kulhydrater i rodsystemet. Man kan dog ikke udelade, at mangel på andre bladproducerede vækststoffer også kan være en årsag til nedgangen i rodvæksten. Klipningseffekten kan modificeres meget af græssernes vækstmåde. Miniturf græsserne med deres meget lave og udbredte vækst tolererer bedre end de ordinære græsser gentagen klipning. Klipning reducerer også væksten af udløbere og mindsker antallet af nydannede udløbere, hvilket især hos engrapgræs kan være meget generende, da engrapgræs er vort vigtigste plænegræs. Nedgang i vægten af udløbere er ligefrem proportional med klippefrekvens og klippeintensitet. Klipningens skadelige virkning på engrapgræs er til en vis grad afhængig af stammen. Sorter med lange udløbere generes mest, medens sorter med korte udløbere generes mindst. Den første genvækst efter klipning består i forlængelse af de allerede en gang klippede blade. Der går næsten en uge, inden det afklippede græs indeholder nye blade. Undersøger man genvæksten med 1 dags interval efter klipning, finder man, at væksten de 5 første dage udelukkende sker ved forlængelse af de ældre blade. Den 6. dag indeholder det afklippede græs lige mange ældre og nye blade. På den 18. dag var antallet af nye blade det dobbelte af antal ældre blade. Ved undersøgelsen blev en prøve af det afkl ippede græs hver dag delt op i to grupper. 1) Nye blade med bladspids. 2) Blade uden spids, dvs. allerede en gang klippede blade. Hver af grupperne blev inddelt efter størrelse fra 0-1 cm, 1-2 cm, 2-4 cm osv. 224

9 KLIPPET UKLlPPET Klippeforsøg i engrapgræs. 'h 2cm Fig. 16. Kurven viser mængden af frisk græs under knivbiæl~ ken ved varierende klippehøjde. o ENG RAPGRÆS,,. Klippehøjde i mm KLIPPET UKLlPPET Fig, 17. K/ippehøjdens indflydefse på genvæksten j engrapgræs og hvene. 2cm 4cm 4 hvene 22 mm klippehøjde ".. n~l!. / '! E u :::.77"'",, :.:.:.:.. ::..:::':':':':.:.'~ ~~ ~~ engrapgræs RØD SVINGEL I fig. 16 er indtegnet mængden af græs under knivbjælken ved varierende klippehøjde. Man ser, at kurven flader ud, når klippehøjden er 40 mm. Dette betyder ikke mindre vækst i egentlig forstand, men det betyder, at bladmængden i stubben ikke bliver væsentlig større, selvom klippehøjden sættes yderligere op. Med andre ord, klippehøjden i eng rapgræs bør maksimalt være ca. 4 cm og ikke under 2 cm. Fig. 17 viser klippehøjdens indflydelse på genvæksten af engrapgræs og hvene ved varierende klippehøjde. I hvene er klippehøjden 11 mm og 22 mm og i engrapgræs 22 mm og 44 mm. Man vil se, at genvækstkurven i engrapgræs er stejlere, når der klippes ved 22 mm, end når der klippes ved 44 mm, men der går alligevel 16 dage, inden parcellen i den lave klippehøjde når samme udbytte som parcellen med den store klippehøjde. Bemærk endvidere at genvækstkurven ved 44 mm er meget lav, en understregning af kurven i fig. 16. o,_.-" 5 10 dage hvene 11 mm klippehøjde Bladareal og lys og genvækst Det er et alment kendt begreb, at lys kan være en begrænsende faktor for vækst. Hvis vand, næringsstofforsyningen og jordbundsforholdene iøvrigt er i orden, er lyset ofte den begrænsende vækstfaktor. Hvert enkelt græs har et bestemt bladarealindex, hvor lysoptagelsen er op til 95 % af det indstrålede lys, og hvor væksten er højst uanset klippeintensiteten. Jo tættere der klippes, desto længere tid går der, før det optimale bladindex nås. Hvis det optimale punkt overskrides, aftager væksten af de nederste blade på grund af skyggeeffekten, og tilvæksten bliver mindre. Det kritiske og det optimale bladarealindex varierer fra græsart til græsart, og det varierer mellem sorterne indenfor de enkelte arter. Hos de ordinære græsser eller de fodergræsser der bruges til plænebrug, må man have stor klippehøjde for at opnå det optimale bladarealindex. Hos de bladrige mini-turf græsser opnås det optimale blad

10 arealindex ved betydelig lavere klippehøjde. Lyset som begrænsende vækstfaktor er også årsag til, at klippehøjden bør øges, når græsset vokser i skygge. Visse græsarter trives bedre under skyggeforhold end andre græsser. Alm. rapgræs er særlig egnet til skyggebrug, fordi klorofylindholdet pr. bladarealenhed er højere end i andre græsser. Det er særdeles vigtigt, at man tager hensyn til græssernes forskellige krav til bladarealindex. Klippehyppighed og tæthed må indstilles efter planternes behov, så bladarealindexet bliver så nær optimum som muligt. Det optimale bladareal opnås ved lavere klippehøjde i hvene end i alm. raigræs. Det er nødvendigt først at betragte græsbladenes udvikling efter frøets spiring eller efter forudgående klipning. Gennem de første udviklingsstadier er bladarealet lille og optager derfor kun en lille del af det indstrålede sollys. Efterhånden som planterne vokser, udvikler bladarealet sig og forøges indtil det punkt er nået, hvor bladmassen optager alt det tilgængelige lys, og maximumvækst er nået. Hvis bladarealet får lov til yderligere at udvikle sig, kan vækstraten aftage på grund af tab af de ældre blade. Den øjeblikkelige reaktion på klipningen af et vegetativt bladskud vil afhænge af mængden og sammensætningen af det materiale, der bliver tilbage i planten efter klipning. Morfologien i et vegetativt bladskud ses i fig. 18. Bladskuddet har tre blade, hvoraf de fuldt udviklede blade a og b ikke mere har længdevækst. Den synlige del af det yngste blad c vil også have afsluttet væksten. Fortsat længdevækst af dette blad vil være afhængig af aktiviteten i vækstpunkterne ved bladets basis. Der er to vækstpunkter i hvert blad, et ved bladbasis (mb) og et ved skedebasis (ms). Det sidste vækstpunkt er kun aktivt, når bladet har opnået fuld udvikling. Hovedvækstpunktet forbliver inde i bladskeden ved skudbasis og regulerer rækkefølgen af de nydannede blade. Let klipning (ved klippehøjde h i fig. 18) berører kun fjernelse af det bladvæv, som er ude af stand til at fortsætte længdevæksten. Efter afklipning vil den tiloversblivende del af bladene a og b fortsætte den fotosyntetiske aktivitet i en uge eller to, hvorefter bladet dør. Bladskederne, som evt. indeholder kulhydrater, vil samtidig visne og dø. Det yngste synlige blad (c) vil udvikle sig hurtigt på grund af aktiviteten i det nederste vækstpunkt (mb), bladet vil vokse op over klippehøjden ved længdevækst i skedevækstpunktet (ms). De efterfølgende blade (d, e og f) vil udvikle sig i rækkeføl- E " "' a ---.:::::::_==""", am ----IHI-i1It-1- ab Fig, 18. Strukturen i et vegetativt bfadskud. Organer med mulighed for vækst er skyggede. Vækstpunkterne er mørkfarvede. Organer uden mulighed for videre vækst er stiplede. am = øverste vækstpunkt (stæng/ens vækstpunkt). mb, ms = vækstpunkter for b/adp/ade og bladskede. ab = sideskud. a-g = successivt dannede blade. c b Klippehøjde m Klippehøjde l...hihi----g UIHI---_mb ge, indtil bladskuddet har gendannet forholdene, som de var før klipning. Tættere klipning (klippehøjde m) vil fjerne alle synlige grønne blade og en del af det blad d, som er under udvikling. Genvæksten er stadig afhængig af den successive udvikling af bladene c, d, og e. Den største effekt ved sænkning af klippehøjden er, at der fjernes en større del af det fotosynte; tiske bladareal, og en større del af de kødagtigi skedebaser på bladene a og b, hvorved der fjernes en del af vækstreserven, som ellers var tilgængelige for planten. I alle tilfælde finder genvækst sted i de aktive vækstpunkter, der bliver tilbage, efter at græsset er klippet. Disse vækstpunkter omfatter såvel topvækstpunktet i hvert bladskud som vækstpunkterne i hjørnerne på de gamle blade (ab). Genvæksten kræver energi, som fremskaffes ved fotosyntese i det resterende bladareal eller fra kulhydratreserven i skudbasis eller rødder. Genvækst kan også finde sted på grund af tilstedeværelse af aktivt vækstvæv i topskud eller bladhjørner eller ved plantens evne til at forsyne disse vækstpunkter med reservenæringsstoffer i form af kulhydrater. 226

11 s ----yi e-,.",...-"",,,=--,,p Klippehøjde I "'---mb ms E u o forædlede bladrige plænegræsser er den reproduktive vækst af mindre betydning, men i fodergræsser, som også anvendes til plænebrug, er problemerne meget større. I fodergræsserne anlægges blomsterdannelsen i topvækstpunktet på de reproduktive skud i begyndelsen af april. Herefter tiltager længdevæksten hurtigt, og blomsterstanden når gennemskridning hen sidst i maj. I den periode hvor blom-. sterstandene udvikles, er udviklingen af de vegetative skud hæmmet, og kulhydraterne fordeles til de reproduktive skud. Når blomsterne anlægges, vil topvækstpunktet, som tidligere har styret dannelsen af de vegetative skud, ophøre hermed, og topvækstpunktet og flere af vækstpunkterne i bladhjørnerne blive løftet op over den normale klippehøjde. (Se fig. 19). Fig. 19. Strukturen i et skud 3-4 uger efter reproduktiv differentiering. Organer med mulighed for vækst er skyggede. Vækstpunkter er mørkfarvede. Organer uden mulighed for videre vækst er stiplede. yi =; nydannet blomst mb, ms = vækstpunkter for bladpfade og bladskede ab = sideskud prt = successivt dannede blade Den reproduktive vækst i fodergræsserne er med til at undertrykke den vegetative vækst. Denne væksthæmning skyldes blomsterstandens undertrykkelse af den fortsatte genvækst i bladskud. Konsekvensen heraf kan blive, at fodergræsserne helt standser genvæksten, og planten dør, resultatet bliver åben græsbestand uden slidstyrke. Klipningens indflydelse på den reproduktive vækst Vi har indtil nu diskuteret det ret simple forhold med vegetativ genvækst i græsplæner, hvor klipningen fjerner bladpladen og en del af bladskeden, men lader topvækstpunktet være uberørt I praksis gennemgår alle græsser i en græsplæne en cyklus af blomstring og frøproduktion, som tydeligt påvirker såvel fordeling af kulhydraterne som topvækstpunktets placering i planten. I de ab I et reproduktivt skud er der 3--4 uger efter at blomsterne er anlagt kun et uudviklet blad. Let klipning (klippehøjde h) vil fjerne alle, eller de fleste, blade, som findes på blomsterstængelen. Ved tættere klipning (klippehøjde m) fjernes den nyanlagte blomst, enten dør skuddet efter denne klipning, eller der påbegyndes en hurtig længdevækst i skuddet, som er bladløst. Der vil kun være en del af bladene s og t tilbage. Meget tæt klipning (klippehøjde 1) afsluttes dette skuds vækst, og stimulerer udviklingen af et nyt sideskud. I en græsplæne med fodergræs vil klipning af den reproduktive vækst ikke alene fjerne bladpladerne og en del af bladskederne, men også topvækstpunktet og mange af sideskudenes vækstpunkter. Mængden, der fjernes, er afhængig af klippetidspunktet og af klippehøjden. Hvis vækstpunkterne ikke fjernes ved klipning, vil genvæksten i en sådan græsplæne bestå af frøstængler. Hvis vækstpunkterne fjernes, vil genvæksten bestå af nyudviklede blade fra vegetative bladskud, som er aktiveret ved klipningen. Skuddannelsen kan variere fra art til art og fra sort til sort. I mange timothesorter anlægges blomsterstandene i det sene forår og genvækst fra de lavtsiddende bladskud er meget langsom. Timothesorter til plænebrug må derfor udvælges meget omhyggeligt Klipning med jævne mellemrum vil være med til at udjævne dannelsen af de reproduktive skud, og de forårsanlagte skud kan ofte overleve hen til omkring Set. Hans. Fornuftig gødningsplan er også med til at udjævne væksten. Ved forædling af planter udvælger man planterne bl.a. efter deres morfologiske egenskaber, herunder også efter væksthøjden og efter antal bladskud pr. plante. Resultatet af denne udvælgelse kan blive sorter med lav, udbredt vækst 227

12 Klippeforsøg i græsplæner. Lyse striber tørkeskader ved lav klipning (2 cm). Mørke striber uskadet klippehøjde 3 cm, Slidforsøg i klippeforsøget. Hvor græsset klippes ved 2 cm klippehøjde er slidskaderne mest alvorlige, 228

13 Pigtromle til slidforsøg i græsplæner og mange blade, de såkaldte mini-turf græsser, hvor man ikke lægger særlig vægt på topudbyttet, modsat de sorter, der er højtvoksende, hvor man primært er interesseret i stort topudbytte, da græsserne anvendes til foderbrug. Hvis man ved klipning fjerner lige store bladdele hos Mini-turf græsser og ordinære græsser. får man en ensartet nedgang i såvel rodudbytte som topudbytte. Fjerner man i stedet ved klipningen bladmassen over en bestemt højde, finder man meget stor forskel mellem de to vækstformer. Resultatet af klippeforsøgene fremgår af tallene i tabel 16. Tabel 16. Klippegradens indflydelse pa forskellige plantedeles vægt hos to vækstformer j engrapgræs. Klippested Hølde eft. Produktion i g på bladet klipning Rod udløbere bladmasse lait Bladmidte 2 1 /2 cm over skedehinden v. skedehinde under skedehinde Ordinær sort MinHurf 2 1 /2 cm over skedehinde Bladmidte* v. skedehinde under skedehinde *behandlingsrækkefølge byttet fordi bladmidte var mindre ved 2.5 cm fra skedehinden. Sammenligner man klippehøjden i cm i stedet for klippestedet på bladet, så finder man en afgørende forskel mellem de to vækstformer. Se tabel 17. Tabe/17. Klippehøjdens indflydelse pa forskellige plantedeles vægt hos to vækstformer i engrapgræs. Klippehølde Vægt Klippehøjde Vægt 3 1 /2 cm g Bladmasse 4cm g 2 1 /2 cm g 2cm g Rodmasse cm 8.84 g 4cm g 2 1 /2 cm 6.84 g 2cm g Udløbere cm 4.85 g 4cm g cm 3.47 g 2cm g Det fremgår meget tydeligt af tallene, at tolerancen for den lave klipning er meget større for Miniturf græssernes vedkommende. Det er især interessant at bemærke den store forskel i rodnettets vægt hos de to forskellige vækstformer. Igen en understregning af den store betydning de lavtvoksende græsser har ved at efterlade en større bladmasse selv efter tæt klipning. Det betyder op til 10 % bedre udnyttelse af sollyset til fotosyntese. Som tidligere nævnt tolererer hvenearterne lavere klipning end de øvrige græsser, der normalt anvendes til plænebrug. Til trods herfor reagerer 229

14 hvene på nøjagtig samme måde som engrapgræs, når klippetætheden mindskes, og klippehyppigheden øges. Resultatet af klippeforsøgene fremgår af tabel 18; man ser, at plantetallet bliver større, jo lavere der klippes, samtidig bliver rodnettet mindre. Man ser også, at genvæksten bliver bedre, når der klippes 1 gang pr. uge i stedet for 5 gange pr. uge ved samme klippehøjde. Tabe/lB. Klippefrekvensens og klippeintensitetens indflydelse på topvækst og rodvækst i hvene. Klippefrekvens Ktippeintensitet pr. uge 1 cm 2 cm3 1 J2cm 5 x 1 x Plantetal pr. 100 cm Topudbytte mg/l00 cm 2 dag Topudbytte mg/plante/dag Stubvægt g/100 cm 2 2L Rodvæg1 G-15/g/100 cm' Rodvægt cm/g/l00 cm L8 Rodvægt 0-15 cm/mg pr. plante Som ovenfor nævnt er der forskel i græsarternes egnethed til brug i plæner, og der er forskel imellem sorterne inden for de enkelte arter. Denne forskel giver sig udtryk i bedre tolerance mod de stressede vækstforhold, der kan opstå som følge af tæt og hyppig klipning. Mini-turfgræsserne med deres større bladmasse, større fotosyntese og derigennem større rodnet vil bedre kunne klare sig under disse dårlige vækstbetingelser end de ordinære græsser. Tallene i tabel 20 vil give en orientering om forskellen mellem deto græstyper. Der er sammenlignet Mini-turf engrapgræs og en ordinær sort engrapgræs. Klippefrekvens henholdsvis 5 gange pr. uge og 1 gang pr. uge, klippeintensitet 2V, cm og 5 cm i begge sorter. Man kan af tallene i tabel 20 udlede, at forskellen i vægt af det afklippede græs ved klippehøjde på 5 cm mellem mini-turfgræs og ordinært græs er ret beskeden, men forskellen i stubvægt, dvs. det bl i- Det fremgår også af tallene, at det mest hensigtsmæssige bladarealindex opnås for hvenernes vedkommende ved en klippehøjde på 2-2'/, cm. Klippefrekvens og -intensitet må ofte bestemmes af det formål, der er tiltænkt det udlagte græsareal. Interesserne og kravene til fornøden vedligeholdelse er forskellige. Golfgreens er i dette land det plæneareal, der vises mest hensyn, men også det plæneareal, der stiller størst krav især til klippefrekvens. Greenen må klippes med jævne mellemrum, for at bolden kan få det rette løb, og græsset må klippes tæt og ensartet, da blot en enkelt kraftigere udløber kan bringe bolden ud af kurs. Tabel 19 viser resultatet af et klipningsforsøg, hvor hvene er klippet med dags mellemrum. Igen ser man, at klipning med en hvileperiode mellem klipningerne giver kraftigere planter og færre planter og derved også større planter med deraf større chance for at få en uens overflade. Tallene viser imidlertid, at man udmærket kan give greenen et par dages hvil om ugen, uden samtidig at ødelægge spilleoverfladen ved klipning. Tabel 19, Virkningen af dage uden klipning på udbyttet og tætheden f goffgreens med hvene. Z Udbytte' Skudantal'~ 1156 Ugentligt klippeprogtam ~1 --2 ~-3 ~-1-~-1,g~1-",g Tabel20a. Engrapgræs Mini turf sort Afklippet græs g Stub g Rod g Udløbere g Engrapgræs ordinær sort --- klippet 5 gange pr. uge klippet 1 gang pr. uge cm 5 cm gens. 2'f2 cm 5 cm gens. Afklippet græs g S1ub g Rod g Udløbere g Engrapgræs Mini-turf --_.._-- --=---= klippet 5 gange pr. uge klippet 1 gang pr. uge 2.5 cm 5.0 cm gens. 2.5 cm 5.0 cm gens. --- klippet 5 gange pr. uge klippet 1 gang pr. uge 2'12 cm 5 cm gens. 2'12 cm 5 cm gens. Tabel20b. Rodvægt hos engrapgræs Mini-turf sort og ordinær sort i 3 jorddybder ved varierende k/ippehøjde. 0-5 cm 5-15 cm Q...15 cm Skudantal Engrapgræs ordinær sort klippet 5 gange pr. uge klippet 1 gang pr. uge 2.5 cm 5.0 cm gens. 2.5 cm 5.0 cm gens. De understregede tal betyder antal klippedage r ugen, * Udbyttet er gram tørvægt i græs pr. 100 m 2. HSkudantal pr. 100 cm 2. Klippehøjde: 5 mm cm 5-15 cm 0-15 cm Skudantal

15 ver under knivbjælken, er betydeligt større for mini-turfgræsset. Dette resultat giver sig udslag i større rodvægt og udløbervægt hos mini-turf græsserne. Se også fig. 20. Klipningens indflydelse på rodmængden i 3 jorddybder 0-5 cm og 5-15 cm afspejler også en forskel mellem de to sorter. Topudbytte Antal bladskud Størrelse af de enkelte skud Rodnettets størrelse Størrelse af de enkelte rødder Vækst af rod i forhold til top Høj gødning lav gødning i "Io af høj gødning Det fremgår af tabel 20, at totalrodvægten i dybden 0-15 cm er størst ved klipning 1 gang pr. uge. Man kan også se, at rodvægten er størst hos Miniturfsorten: ca. 67% af rodmængden i dybden 0-15 cm findes i de øverste 5 cm. Man ser også, at lavere klippehøjde giver flere planter, og at miniturfsorter har flest bladskud. Beregner man af ovennævnte tal rodvægten pr. bladskud, vil man finde, at Mini-turfgræsset har 15 mg rødder (tørvægt) pr. bladskud, medens den ordinære sort kun har 9 mg rødder (tørvægt) pr. bladskud. 1,4 Engrapgræs Mini*turf Engrapgræs ordinær o "L'-- '-- '-- ---JL.- 2&cm 5xjuge 2~cm 1xjuge Vægten af bladgenvæksten pr. sorter j engrapgræs Sem Sem 5xjuge 1x/uge 1000 bladskud r forskellige Fig. 20 viser væksten afgenvæksten omregnet på bas/sat 1000 bladskud, man kan se at genvæksten er størst etter ugentlig klipning ved den store klippehøjde. Gødskningens indflydelse på planterne og klippetoleranee Plantens to hovedbestanddele, toppen og roden, påvirkes ikke lige meget ved gødningstilførsel især ikke ved kvælstoftilførsel. Der er forskel fra græsart til græsart og inden for arten fra sort til sort. Mini-turfgræsserne påvirkes mindst. Plantens reaktion på høj og lav kvælstoftilførsel ses af følgende tal: Det ses tydeligt, at en forøgelse i kvælstoftilførsel giver en stigning i topudbyttet, antal bladskud stiger. Størrelsen af de enkelte bladskud også på grund af større fotosyntesisk væv, som igen danner kulhydrater, der er plantens eksistensgrundlag. Ændringen i rodvækst i forhold til topvækst må betragtes som en homostatisk mekanisme til vedligeholdelse af konstant balance mellem fotosyntese og absorbering af vand og næringsstoffer. Stigende koncentration af næringsstoffer i rodzonen forøger absorberingsevnen. I svag næringsopløsning vil en forøget rodmasse i forhold til bladmassen modvirke den lave absorberingsgrad og medvirke til optagelse af den samme mængde næringsstof pr. kuldioxydenhed som i den stærke næringsopløsning. Generelt kan man sige, at planten som helhed vokser med stigende næringsbalance, men forskellige dele af planten er meget sensible i variationen af næringstilførsel, og nogle dele udviser negativ reaktion. Der er meget stærk negativ korrelation mellem skudvækst og rodvækst i gødningssvage jorder, men der findes mange forskellige manipulationer, som slører disse forskelle. Man må huske på, at græssernes vækst er konstant gennem hele vækstperioden. Græsserne søger på et tidspunkt at blive reproduktive. Gødningsvirkningen er også til en vis grad afhængig af faktorer i omgivelserne, ikke alene af planternes størrelse, men også på grund af ændringer i mikro-klimaet. Gødningen påvirker planterne ved at øge bladmassen, der udfører den fotosyntesiske virksomhed. Dette betyder, at forholdet mellem top og rod ændres. Ændringen varierer fra sort til sort. Til plænebrug vii man gerne opnå et top:rod forhold på ca. 6 til 7, som man har i minhurfgræsserne, hvor tilført gødning kun ændrer forholdet i beskeden grad. Hos de ordinære græsser ændrer gødningsmængden forholdet top:rod i langt højere grad og gør hermed disse græsser mere uegnede til plænebrug. Engrapgræs Mini-turf Top:rod Engrapgræs ordinær HøjN 2,5 cm klip 1,2 cm klip 7: 1 10: 1 12:1 18:1 Lav N 2,5 cm klip 1,2 cm klip 4:1 5:1 10:1 13:1 231

16 Altså en betydelig større rodudvikling pr. bladskud i Mini-turf græsser end i ordinære græsser. Det fremgår af de omtalte forsøg, at der er tilbagegang i rod mængden efter klipning, og tilbagegangen er størst, hvorgødningstilførslen er størst. Ved lav kvælstoftilførsel er efter 10 dage 33 % af rødderne forsvundet, medens den høje kvælstoftilførsel giver en nedgang i rodmængden på 53 %. Svindet i rodmængden er størst i dybden 7 til 15 cm. Tilbagegangen fremskyndes ved gentagen hyppig klipning. Hyppig og tæt klipning i forbindelse med stærk gødskning er en meget farlig kombination for plænegræsser. Græssernes indbyrdes konkurrenceevne ved klipning og kvæ Istofti Ifø rsel Af de hidtil omtalte forsøg fremgår, at de forskellige græsarter og sorter har varierende krav eller tolerance mod stigende klippefrekvens og intensitet. Denne forskel bliver meget aktuel, når græsfrøet sås ud i blanding. Problemerne vedr. klipning bliver noget enklere, hvis de enkelte arter og sorter sås ud i monokultur eller renbestande. En græsfrøblanding har dog på mange områder så store fordele, at man i almen praksis bør foretrække græsfrøblandinger, men samtidig må man så også være klar over, hvilket græs man især vil fremme, og så indrette klippeprogrammet og gødningsprogrammet herefter. I uklippede parceller finder man, at engrapgræs trykkes stærkt af alm. raigræs, rødsvingel og hvene. I klippede parceller reduceres indholdet af raigræs og rødsvingel mest. Mindst reduceres hvene og engrapgræs. Engrapgræs kan ved tæt klipning i blanding med 10 % hvene trykkes så meget, at der ikke dannes udløbere. 30 % hvene er mere aggressiv end rødsvingel og raigræs. Rødsvingel er mindre aggressiv end alm. rajgræs. Rødsvingel klarer sig fint i blanding med engrapgræs. Ved høj kvælstoftilførsel vil engrapgræs dominere, især ved lav klipning. Rødsvingel vil derimod tage overhånd ved højere klipning og moderat gødskning. Engrapgræs konkurrerer fint med hvene, hvis gødskning ertilpas høj, og hveneindholdet i frøblandingen ikke over 10 %. Kurverne på side 233 vil give en oversigt over bestandsændringen i en græsfrøblanding med 50 % engrapgræs, 30 % rødsvingel og 20 % hvene, udsået i I tiden fra 1964 til 1968 er der foretaget 7 botaniske analyser, som er anført i figurerne. Analyserne er udført i 2 klippehøjder, 5 cm og 0,5 cm, og ved 3 kvælstoftrin, O, 84 og 168 kg N pr. ha i form af svovlsur ammoniak. Gødningen er udstrøet ad 4 gange. Arealet klippet i gennemsnit 13 gange pr. vækstsæson. Man kan tydeligt se, at der sker en bestandsændring i løbet af de 5 år, størst er ændringen i de lavt klippede parceller. I årene 1965 og 1966 sker der pludselig en bestandsændring, som skyldes invadering af fremmede græsser. Denne invadering skyldes hovedsagelig den svækkelse i rodmassen, der finder sted i de udsåede græsser. Man ser, den største ændring findes i de lavt klippede parceller uden kvælstoftilførsel, her er ukrudtsindholdet 65 %. Tilføres 84 kg N pr. ha, bliverukrudtsindholdet kun ca. 20 %, medens det er O, når der tilføres 168 kg N pr. ha. Ved den store klippehøjde er der 20 % ukrudt i parceller uden gødning, 1 % ukrudt, når der tilføres 84 kg N pr. ha, og % når der tilføres 168 kg N pr. ha. Ved den botaniske analyse finder man også, at ukrudtsfloraen ændrer sig fra mere højtvoksende typer i begyndelsen af forsøget tillavtvoksende og krybende arter i slutningen af forsøget. Af figurerne fremgår, at moderat gødskning giver størst indhold af rødsvingel, medens den høje gødningsmængde giver størst indhold af engrapgræs. De lavtklippede parceller bliver meget brune om sommeren på grund af tørkeskader. Den større klippehøjde på 5 cm var for høj. Musene kunne være en slem plage. Svampesygdomme især rust og sneskimmel var også med til at genere billedet j de højt klippede parceller. Angrebene af svampesygdomme var mindst i de lavt klippede parceller. 232

17 Gødskningens og klippehøjdens indflydelse på artssammensætningen i græsplænen. høj klip 84 kg N ha ro ~ O> ~ 30 w "O co lav klip 84 kg N ha hul 20 ukrudt 50 Okt Juni Qkt høj klip 168 kg N ha ukrudt lav klip 168 kg N ha ro 100 ~ O> O; "O co 80 ukrudt 20 " , 50 Mai Okt Mai 1966 Okt Juni Okt høj klip ugødet hul ukrudt ro ~ ~" O; 30 "O co lav klip ugødet ukrudt -=""""~""""~ 20 Okt Mai Okt 1965 Okt Juni Okt 1968 l 233

18 Klipningens indflydelse på koncentrationen af vandopløselige kulhydrater i plænegræsser Koncentrationen af de vandopløselige kulhydrater i stubben og i græssernes rødder og udløbere reduceres også ved klipning. Jo tættere og oftere der klippes, desto lavere bliver kulhydratniveauet. Efter en enkelt klipning falder kulhydratindholdet stærkt i nogle dage. Hvis græsset ikke klippes igen, vil der ske en gradvis opbygning af kulhydratreserven efter denne nedgangsperiode. Hvis græsset imidlertid klippes med jævne mellemrum, forbliver kulhydratindholdet lavt og kan endog yderligere formindskes. Høj temperatur i forbindelse med tæt klipning kan accellerere faldet i kulhydratreserven. Den ændring, der finder sted i kulhydratindholdet, skyldes transport til de overjordiske plantedele, der bruger kulhydraterne til dannelse af nye blade og til genvækst af de klippede blade. Når tilstrækkeligt mange nye blade er dannet, oplagres kulhydraterne igen i de forskellige plantedele. Indholdet af kulhydrater i det groende græsblad er den faktor, der kontrollerer bladets videre vækst efter klipning. Kulhydratindholdet i det groende blad er afhængig af fotosyntesens størrelse før klipning. Efter tæt klipning er genvæksten først og fremmest begrænset af kulhydratindholdet i det kl ippede blad, dernæst af fotosyntesens størrelse, dvs. af lysmængden og restarealet i den afklippede stilk og endelig af næringsoptagelsen i rødderne, hvis vækst var nedsat på grund af klipningen. Kulhydratindholdet i det groende blad er især vigtig de første 4-5 dage, fordi den første vækst efter klipning sker på basis af de i bladet værende kulhydrater. Kulhydratindholdet i de ældre blade, som ofte ikke klippes, anvendes til dannelse af nye bladskud, nye udløbere eller nye rødder. Et højt kulhydratindhold i græsserne er vigtig ved begyndelsen af en ny vækstsæson. Men allerstørst betydning har kulhydratindholdet i græssernes mest stressede periode i sommertiden. Den hyppige klipning med den efterfølgende stærke genvækst stiller store krav til kulhydratreserven, og der kan under visse forhold ske misvækst, når kulhydratindholdet bliver for lavt på grund af tæt klipning og høj temperatur, således at der ikke er bladmasse og næring nok til fotosyntesen. Klipningens indflydelse på kulhydratindholdet i forskellige plantedele er vist i fig. 21. Nedgangen i vægt af de forskellige plantedele er vist i fig. 22. Det er af hensyn til græsplænens slidstyrke særdeles nødvendigt, at græsset har en passende stor kulhydratreserve. Denne reserve skal tjene som næring til genvækst og regeneration, når plænen i stressede vækstperioder udsættes for stor belastning, enten det nu skyldes slid eller sygdomsangreb. Plantens indhold af kulhydrater og indflydelse på genvæksten ses i tabel 21. Plantens stub og rodvægt efter klipning (mg) %, kulhydrat i stub Genvækst efter 8 dage (mg) Genvækst efter 14 dage (mg) ::' 16 ~ ~ 14 ] 12 lavt kulhydratindhold 0-0 rod slub.- )( blade o '--_-:-4-"-o--":-2--:c-- ' -!-:4--:''-O---::'" dage i forhold tjl klipning højt kulhydrat. indhold , Klippehyppigheden er afhængig af den hastighed, hvormed nye blade dannes og af bladarrangementet på planten i henhold til optagelse af sollyset. Umiddelbart efter klipning vil bladarealindexet være lille, og der vil kun optages en begrænset del af det indstrålede sollys. Efterhånden som bladarealet stiger, stiger også mængden af det optagne sollys. Vækstraten vil da influeres bladarrangementet på planten. Gennem de tidligste stadier af genvækst vil et lavt udbredt bladarrangement optage mere af det indstrålede sollys, og da plantens blade er lavtgroende, vil der kun fjernes en mindre del af bladene, og den skadelige effekt bliver derfor mindre. Et opretvoksende bladarrangement bevirker, at sollyset spredes over et større bladarealindex, genvæksten bliver større, og den skadelige effekt efter klipning bliver også større. Fig. 21 viser kufhydratindholdet, som procent af plantens tørvægt. Det ses, at der er et skarpt fald i indholdet som resultat af klipningen. Pilen viser klipningen. Det varer ca. 5 dage, inden kulhydratindholdet igen begynder at stige. 234

19 tøl"vægt g 18 o-~_~~q rod dage i forhold til klipning Fig. 22 viser ændringerne i rodvægt, stubvægt og i den del af bladene, der bliver tilbage efter klipningen. Man ser, der er en mindre reduktion i rodvægten (afhængig af klippetætheden), og en stor reduktion i stubvægten som følge af klipningen. Efter ca. 8 dages forløb tfltager rødder og stub igen i vækst. Genvæksten påvirkes ganske tydeligt af kulhydratmængden i stubben og af bladarealet i stubben se fig. 23 og 24. Jo tættere klipning desto mindre genvækst, men øgning af klippehøjden over et vist niveau vil ikke være nogen fordel på grund af skyggeeffekten i bunden af plænen høj kulhydrat -- ~~. lav kulhydl'ot doge efter klipning Fig. 23. Stigning I fotosyntese hos planter med favt og højt kulhydratindhold ved samme lysmængde. tørvægt i blade g B 6 -- høi kvlhydl-at.iav kulhydrat o 10 dage efter klipning Fig. 24. Tørstofproduktion i planter med lavt og højt kulhydratindhold I dagene efter klipning. 14 Miljøfaktorer, enten klimatiske eller menneskeskabte, som påvirker indholdet eller fordelingen af assimilater i planten må forventes at have indflydelse på slidstyrke og vækst i græsplænen. Høj lysintensitet vil forøge rodmængden i forhold til bladmængden og give stort lager af reservenæring i skudbasis, især hvis temperaturen er lav. På den anden side vil lav lysintensitet (skygge) normalt øge bladmængden i forhold til rodmængden, herved kan planten hurtigt tømmes for kulhydrater ved hyppig og tæt klipning. Mineralgødning, især kvælstof, har en stortydelig effekt på fordelingen af kulhydraterne og kulhydratindholdet. Stor kvælstoftilførsel, som øger bladmængden i forhold til rodmængden, vil resultere i et lavt kulhydratindhold i planten og samtidig formindsket genvækst efter klipning. Kvælstoftilførsel bør derfor udføres i takt med græssets udvikling og på et tidspunkt, når gødningen fremmer skuddannelsen og skudtætheden og giver stærke bladskud. Umiddelbart efter klipning falder planternes kulhydratindhold stærkt. Kvælstoftilførsel i forbindelse med klipning vil bevirke, at kulhydratindholdet yderligere falder, se fig. 25. % 25 --"""; 20 Fig. 25. Ni -t-- NI blade I I [/i~~v-. 4f\~\r;~~ " :\v( Vl/; \~4 I o LL--';:-':-J,-'-I+---L-,L--:"-~:-L-,~ t l t l t K... Q o d.1ge i forhold til ændring i gødning,mængden" Den øverste kurve betegner fald i kulhydratindholdet efter klipning. De nederste kurver betegner faldet i kulhydratindholdet, når kvælstof tilføres henholdsvis 1 uge før, 3 dage før, samme dag, 3 dage efter og 1 uge efter at græsset klippes. Man kan af kurverne se, at kvælstoftilførsel 3 dage efter klipning giver det største fald i kulhydratindholdet. Respiration er en proces, der foregår i alt levende væv, såvel i blade og stængler som i udløbere og rødder. Under normalevækstbetingelser i 235

20 græsplæner anvender planterne ca. 17 % af det kulstof, der fixeres ved fotosyntese til respiration, men når temperaturen stiger, og græsset klippes tæt, og der samtidig tilføres kvælstof, så stiger respirationen meget højt. I den varme og tørre sommertid bør man undlade at tilføre kvælstof. Kvælstoftilførsel i sommertiden til engrapgræs kan være særdeles skadeligt. Udløberne i engrapgræs dannes i sommertiden, når kulhydratindholdet i planterne er højt, sænker man derfor kulhydratindhold ved stærk kvælstofgødskning og evt. vanding, så vil man derved hindre eller hæmme dannelsen af udløbere og få en nedgang i skudtæthed og dermed formindsket slidstyrke. er sammenlignet vandoptagelsen i % ved 3 klippehøjder og 3 vandingsintervaller. Endvidere er medtaget et forsøgsbed, hvor alle gamle bladrester er fjernet ved fejning, så jorden mellem planterne er synlig. Tabel 24. Vandoptagelsens afhængighed af kffppehøjde og vandingsinrerva/. Vandingsinterval hver Klippehojde 2. -1()., dag gens. for klip. 1 cm /2 cm cm Gennemsnit for vandingsinterval Vandingens og klipningens indflydelse på planternes vækst i græsplænen Det er en kendt sag, at vanding øger afgrødernes vækst. Det er desværre også en kendt sag, at megen vanding foretages uden omtanke, således at plænens kvalitet på længere sigt skades mere, end den gavnes. Hyppig vanding med lidt vand er kun til skade. Tabel 22 viser resultatet af et vandingsforsøg i hvene, hvor lige store vandmængder er tilført ad 5 gange pr. uge, og samme vandmængde tilført ad 1 gang pr. uge. Tabel 22. Vandingens indflydelse på plantevæksten i græs~ plæne. Samme mængde vand tilført ad 5 x pr. uge 1 x pr. uge Skudanta! pr. 100 cm Bladmasse mg/iod cm 2 /dag Bladmasse mg pr. plante/dag Stubmasse gr/100 cm Stubmasse mg/plante Rodvægt 0-15 cm g tørvægt/100 cm Rodvægt 15-30cm g tørvægt/1 00 cm Rodvægt 0-15 mg pr. plante 3.Q 3.7 Hyppig vanding medfører mange små og svage planter med fladt rodsystem, og genvæksten i stubben bliver mindre og mindre. Vandoptagelsen bliver mere effektiv, når intervallerne mellem hver vanding bliver større, og når klippehøjden øges. Se tabel 23, 24 og 25, hvor der Tabel 23. Vandoptagefse i % i de øverste 50 cm. Jorddybde klippehøjde vanding hver»fejet«llufejet«1 cm 21f2cm 5 cm dag (}-so cm Skudantal pr. 15 cm 2 1 cm /2 cm cm Gennemsnit for vandingsinterval Tabel 25. Udbyttets afhængighed af klippehøjde og vandingsinterva( Topudbytte g/ml/dag Stubudbytte g/ml/dag vandlngslnterval vandingsinterval Klippehøjde ,.. 20 gens :- 20. gens. 1 cm /2 cm B BB cm B Gens Af vandings- og klippeforsøgene refereret i tabel 23,24 og 25 fremgår, at hyppig vanding, dvs. især vanding hver 2. dag, øger rodmængden i det øverste jordlag (0-10 cm), men rodmængden mindskedes stærkt inden 10 cm. Vanding hver 10. dag gav betydeligt større rodmasse i de dybereliggende jordlag. Hvor plænen blev fejet med jævne mellemrum, var rodmængden størst. I forbindelse med vanding var klipning i 1 cm og 2 ' 12 cm klarl dårligere end klipning i 5 cm højde. Fejning a'i græsplænen gaven stigning i plantetallet på ca. 5 %, men ca. 15 % større rodnet. Klipningens indflydelse på sygdomsangreb Af de mange svampesygdomme, der virker forstyrrende på græsplænens udseende, kan især de arter med kraftigt mycelium komme til at spille en rolle gennem klipningen. Især når klippehøjden er stor, fordi græsset holder sig længere fugtigt. Mikroklimaet bliver gunstigere for svampeangreb. Især kan hvene og rødsvingel arterne angribes 236