LO kan bifalde og tilslutte sig de overordnede ændringer der lægges op til af førtidspensionssystemet.

Transkript

1 Sagsnr Vores ref. MLK/adr Deres ref. Socialministeriet Holmens Kanal København K Att.: Helle Bruhn Den 15. januar 2001 LO s høringssvar vedrørende L 135, L 136. og L 137 LO har modtaget L 135, L 136. og L 137 til høring. LO kan bifalde og tilslutte sig de overordnede ændringer der lægges op til af førtidspensionssystemet. Af positive elementer kan nævnes, at der fremover kun bliver en førtidspensionsydelse på dagpengeniveau. At tilkendelsen af førtidspension sker ved anvendelse af arbejdsevnekriteriet, således at førtidspension først kommer på tale efter det er forsøgt at udnytte den pågældendes arbejdsevne gennem arbejdsfastholdelse, revalidering, ansættelse i fleksjob. Forudsætningen for reformens succes bliver efter LO s opfattelse udmøntningen af arbejdsevnekriteriet. Det betyder, at der allerede i 2001 er behov for en begyndende introduktion af arbejdsevnebegrebet. Det er langt fra tilstrækkeligt, at denne introduktion alene finder sted overfor de kommunale sagsbehandlere, som førtidspensionsreformen lægger op til. Det er lige så afgørende, ja måske endda det mest afgørende, at arbejdspladserne får en anvendelsesorienteret forståelse af arbejdsevnebegrebet. LO udsender i den forbindelse en pjece, som introducerer arbejdsevnebegrebet overfor arbejdspladserne. LO foreslår indretningen af den forbedrede pensionsopsparing for førtidspensionister ændret til en hel obligatorisk ordning, og at en eventuel valgfri del bygger ovenpå de eksisterende arbejdsmarkedspensionsstrukturer. Vedrørende den foreslåede indretning af det fremtidige system for fleksjobpersoner, og her tænkes primært på situationerne ved ledighed og tilbagetrækning, vil efter LO s vurdering desværre gøre det sværere at nå de fælles høje målsætninger for et mere rummeligt arbejdsmarked.

2 I den forbindelse undrer LO sig overordnet over følgende i lovforslagene vedrørende flexjob: At personer som overgår til fleksydelse på væsentlige punkter fortsat efter lovforslaget stilles ringere og unødvendigt anderledes end personer i den almindelige efterlønsordning. Her tænkes på 2-årsreglen i den almindelige efterlønsordning, lempeligere pensionsmodregning, højere sats, og manglende mulighed forskattefri præmieringsordning ved at udskyde tilbagetrækning, hvis personen opfylder 30-timers kravet. At det er særdeles vanskeligt at se af lovforslaget, hvorledes forslaget samler op på den gruppe der i dag er visiteret eller ansat i fleksjob, som var/er under 50 år og derfor har meldt sig ud af a-kassen, da de efter gældende lovgivning ikke havde eller kunne få ret til seniorydelse. At det slet ikke fremgår af lovforslaget, hvorledes personer sikres ved en eventuel tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked og det ordinære forsikringssystem. Dette gælder i forhold til overgang fra flexydelse til den almindelige efterlønsordning, hvor LO mener, at dette skal kunne ske uhindret gennem direkte overførsel af anciennitet, samt tilbagevenden til det ordinære dagpengesystem fra et flexjob eller ledighedsydelse. Denne situation vil være forekommende og bør efter LO s opfattelse ikke være behæftet med så meget usikkerhed, at personen afstår fra at blive ansat i ustøttet beskæftigelse. L 135, lov om fleksydelse. Vedrørende L 135 (Forslag til lov om fleksydelse) har LO følgende overordnede bemærkninger. Det er LO s opfattelse, at den foreslåede indretning af det fremtidige system for fleksjobpersoner vil gøre det sværere at nå de fælles høje målsætninger for et mere rummeligt arbejdsmarked. De nødvendige høje ambitioner kan kun nås, hvis barriererne for anvendelse af fleksjob bliver nedbrudt bedst muligt. Det kan kun ske, hvis man i størst muligt omfang behandler de personer så normalt som overhovedet muligt, og at flere aktører bliver pålagt et medansvar for at løfte en fælles opgave. Det lægger lovforslaget desværre ikke op til. Det er LO s grundlæggende holdning at personer ikke som konsekvens af visitation eller ansættelse i et fleksjob skal stilles ringere i forhold til tidligere optjente rettigheder, eller de rettigheder som i øvrigt gælder for tilsvarende grupper i det danske samfund. LO finder, at der er stor risiko for, at den foreslåede indretning at fleksjobbernes ret til ydelser ved ledighed og tilbagetrækning desværre betyder, at der vil ske

3 en ophobning af personer på ledighedsydelse, og at det bliver kommunerne, som kommer til at stå alene med denne opgave. Den foreslåede udformning kræver derfor en ekstra stor fælles indsats af Regeringen og parterne for at nå de nødvendige ambitiøse mål om et mere rummeligt arbejdsmarked, herunder at det private arbejdsmarked påtager sig et større ansvar. Det rummelige arbejdsmarked kommer ikke af sig selv. Formålet med loven er at sikre efterlønslignende rettigheder til personer i fleksjob. I den forbindelse undrer LO sig over, at lovforslaget lægger op til, at personer som overgår til fleksydelse på væsentlige punkter fortsat efter lovforslaget stilles ringere og unødvendigt anderledes end personer i den almindelige efterlønsordning. Her tænkes på 2-årsreglen i den almindelige efterlønsordning (lempeligere pensionsmodregning, højere sats). Derudover indeholder lovforslaget heller ikke den skattefri præmieringsordning (under forudsætning af 30-timers reglen er opfyldt) ved at udskyde tilbagetrækning. Dette på trods af, at den enkelte har indbetalt og skal indbetale bidrag på lige fod med, hvad der er gældende i den almindelige efterlønsordning. Derudover giver den kendsgerning, at der lægges op til at anvende anderledes beregningsog udbetalingsprincipper end dem der anvendes i den eksisterende efterlønsordning, anledning til ikke uvæsentlige samspilsproblemer ved overgang fra den arbejdsmarkedspolitiske søjle til den socialpolitiske søjle. Dette vil efter LO s vurdering medføre unødvendigt komplicerede rådgivningssager. Endelig er det vanskeligt at se af lovforslaget, hvorledes forslaget samler op på den gruppe, der i dag er visiteret eller ansat i fleksjob, som var/er under 50 år og derfor har meldt sig ud af a-kassen, da de efter gældende lovgivning ikke havde eller kunne få ret til seniorydelse. LO skal kraftigt opfordre til, at det lovgivningsmæssigt helt præcist sikres at denne gruppe på ingen måde risikerer at havne i et ingenmandsland. LO s konkrete bemærkninger: 2. LO finder, at det er positivt at bestemmelsen minder så meget som muligt om den almindelige efterlønsret. LO finder det derudover positivt, at der med stk. 2 åbnes mulighed for at mindske samspilsproblemerne ved overgang fra almindelig efterløn til fleksydelse. LO finder det samtidigt positivt, at der i stk. 3 åbnes mulighed for at medregne en manglende optjeningstid på 12 måneder. LO kan dog være bekymret for, at der er nogle personer, som på grund af for lange sagsbehandlingsforløb, uforvarent kommer ud over 12 måneders perioden og derved mister retten for at kunne modtage fleksydelse. Hvad angår stk. 4 forudsætter LO at blive involveret i en høringsprocedure inden endelig udarbejdelse af lovbekendtgørelse.

4 6. LO har noteret sig, at Socialministeren af denne bestemmelse bemyndiges til at fastsætte regler om tilmelding og udmeldelse. LO forudsætter at blive involveret i en høringsprocedure inden endelig udarbejdelse af lovbekendtgørelse. 15. LO undrer sig over, at der jf. stk. 2. lægges op til at fleksydelse udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse, og at lovens betingelser er opfyldt i modsætning til, hvad der gælder i den almindelige efterlønsordning, hvor personen kan overgå direkte ved det fyldte 60. år. 17. LO tilstræber, at der på alle områder arbejdes med at styrke incitamenterne for at stimulere til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dette var et bærende element i efterlønsreformen. LO undrer sig derfor over, at dette hensyn ikke kan genfindes i forhold til personer ansat i et fleksjob. LO vil derfor foreslå, at de gældende regler fra den almindelige efterlønsordning anvendes analogt på reglerne omkring fleksydelse, således, at 2-årsreglen også gælder for personer på fleksydelse, hvilket vil sige, at fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 100 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ved at udskyde tilbagetrækningen i 2 år. Stk. 4. LO har bemærket, at der lægges op til at foretage en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. 24. LO finder det ubegrundet og unødvendigt komplicerende, at der lægges op til at anvende anderledes beregnings- og udbetalingsprincipper end dem der anvendes i den eksisterende efterlønsordning, hvilket efter LO s opfattelse vil give anledning til ikke uvæsentlige samspilsproblemer ved overgang fra den arbejdsmarkedspolitiske søjle til den socialpolitiske søjle. 18. For så vidt angår denne bestemmelse kan LO endnu engang understrege, at LO tilstræber, at der på alle områder arbejdes med at styrke incitamenterne for at stimulere til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dette var et bærende element i efterlønsreformen. LO undrer sig derfor over, at dette hensyn ikke kan genfindes i forhold til personer ansat i et fleksjob. LO vil derfor foreslå, at de gældende regler fra den almindelige efterlønsordning anvendes analogt på reglerne omkring fleksydelse, således, at 2 -årsreglen også gælder for personer på fleksydelse, og at personer der udskyder deres tilbagetrækning i mere end 2 år får en højere sats (100%), samt lempeligere pensionsmodregningsregler, såfremt 30-timers reglen opfyldes, samt mulighed for optjening af skattefri præmieringsordning ved at udskyde tilbagetrækningen.

5 20. Det fremgår af denne bestemmelse, at fleksydelsesmodtagere mod fradrag i fleksydelsen kan have erhvervsarbejde uden begrænsning, jf. de almindelige regler om fleksibel efterløn. Det understreges, at arbejdet dog ikke må udføres i et fleksjob. LO er en smule uforstående overfor, hvad konsekvensen vil være af, at en person trådte ud af fleksydelsesordningen og ind i et nyt fleksjob, for derefter på senere tidspunkt at ønske at genindtræde i fleksydelsesordningen. Vil konsekvensen jf. bestemmelsen blive at man mister retten til fleksydelse. Dette vil i så fald være for LO set en uhensigtsmæssig konsekvens. LO vil derfor foreslå, at de almindeligt gældende efterlønsregler anvendes analogt. 21. Med hensyn til, at Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i fleksydelse på grund af ustøttet arbejde, selvstændig virksomhed m.v. forudsætter LO at blive involveret i en høringsprocedure inden endelig udarbejdelse af lovbekendtgørelse. 22. LO undrer sig over, at der jf. stk. 2. lægges op til at fleksydelse udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse, og at lovens betingelser er opfyldt i modsætning til, hvad der gælder i den almindelige efterlønsordning, hvor personen kan overgå direkte ved det fyldte 60. år. 24. LO finder det ubegrundet og unødvendigt komplicerende, at der lægges op til at anvende anderledes beregnings- og udbetalingsprincipper end dem der anvendes i den eksisterende efterlønsordning, hvilket efter LO s opfattelse vil give anledning til ikke uvæsentlige samspilsproblemer ved overgang fra den arbejdsmarkedspolitiske søjle til den socialpolitiske søjle. LO vil derfor foreslå, at de almindelige regler for beregning af efterløn anvendes analogt på beregning af fleksydelse. 41. LO har noteret sig, at personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af optjeningstiden medregnet de perioder, som pågældende har været visiteret til fleksjob i. LO finder det dog noget vanskeligt at se af bestemmelsen, hvorledes forslaget samler den gruppe der i dag er visiteret eller ansat i fleksjob, som var/er under 50 år og derfor har meldt sig ud af a-kassen, da de efter gældende lovgivning ikke havde eller kunne få ret til seniorydelse. LO forudsætter, at man med lovforslaget ønsker at sikre, at denne gruppe ikke havner i en situation mellem to

6 stole, hvorfor LO vil foreslå, at dette enten indføjes eller præciseres i lovforslaget. 42. LO vil, for så vidt angår de personer der ved lovens ikrafttræden, modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse foreslå, at det sikres, at der ikke sker forringelser i forhold til de pågældendes nuværende ydelser, herunder at de ikke omfattes af pensionsmodregningsreglerne. Hvad angår Socialministerens adgang til at fastsætte regler om overgang fra seniorydelse til fleksydelse forudsætter LO at blive involveret i en høringsprocedure inden endelig udarbejdelse af lovbekendtgørelse. LO vil afslutningsvist - vedrørende lovforslaget om fleksydelse - understrege, at det ikke af lovforslaget ses, at der er taget stilling til hvordan personer omfattet af fleksydelsesordning/fleksjobordningen skal behandles/rådgives i forhold til et fortsat fremtidigt a-kasse medlemsskab. LO vil foreslå, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring, som konsekvens af det fremsatte lovforslag, indføjes en passus om, den enkelte, som konsekvens af visitation til fleksjob, ikke længere kan bevare medlemsskab af a-kassen, da man i følge forslaget hverken kan få ydelser ved ledighed, tidligere tilbagetrækning, elller øvrige arbejdsmarkedspolitiske ydelser fra a-kassen. Det bør i den forbindelse sikres, at der i anden relevant lovgivning bliver taget højde for en eventuel tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked og det ordinære forsikringssystem. Det er i den forbindelse vigtigt, at der f.eks. kan medregnes anciennitet i forhold til en eventuel overgang fra flexydelsesordningen til den almindelige efterlønsordning. L 136, Ændring af reglerne vedrørende fleksjob. LO s generelle bemærkninger til lovforslaget. LO finder, at der er stor risiko for, at den foreslåede indretning af fleksjobbernes ret til ydelser ved ledighed desværre betyder, at der vil ske en ophobning af personer på ledighedsydelse, og at det bliver kommunerne, som kommer til at stå alene med denne opgave. LO ser derfor, som konsekvens af den foreslåede udformning, et stort behov for en ekstra stor fælles indsats af Regeringen og parterne for at nå de nødvendige ambitiøse mål om et mere rummeligt arbejdsmarked, herunder at det private arbejdsmarked påtager sig et større ansvar. Det rummelige arbejdsmarked er ingen selvfølge, snarere tværtimod. Både virkeligheden og forskningen peger i retning af et langt mere snævert arbejdsmarked. Det rummelige arbejdsmarked kommer på ingen måde af sig selv. LO vil et mere rummeligt arbejdsmarked, men er samtidig meget opmærksom på, at det kræver en stor fælles vilje og indsats af alle involverede parter. Med de foreslåede lovændringer er udsigten til mere rummelighed på arbejdsmarkedet og på arbejdspladserne desværre ikke blevet større, da man

7 med lovforslaget har valgt at forankre ordningen i det system, der ligger længst væk fra arbejdspladsen og aktørerne på og omkring arbejdspladsen, nemlig det sociale system. LO må endnu engang fremhæve, at man stiller sig meget undrende overfor, at det slet ikke fremgår af lovforslaget, hvorledes personer sikres ved en eventuel tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked og det ordinære forsikringssystem. Denne situation vil være forekommende og bør efter LO s opfattelse ikke være behæftet med så meget usikkerhed, at personen afstår fra at blive ansat i ustøttet beskæftigelse. Der er derfor behov for at sikre, at denne overgang kan finde sted på en måde, så ingen havner i sorte huller. LO s konkrete bemærkninger til lovforslaget 8, stk. 4: LO er enig i baggrunden for forslaget om, at der skal benyttes samme metode ved vurderingen af en persons arbejdsevne i forhold til revalidering og fleksjob, som der bruges ved vurderingen af arbejdsevnen ved påbegyndelse og sagsbehandling af sager om førtidspension. LO finder dog ikke, at den i socialministeriets regi udarbejdede metode dækker alle aspekter i forhold til denne opgave. LO har i den forbindelse udarbejdet et notat om anvendelsen af arbejdsevnekriteriet, som den råde tråd i hele forløbet fra en eventuel sygemelding og frem til en førtidspensionering. Dette vedlægges som bilag. LO forudsætter at bliver involveret inden Socialministeren fastsætter regler på dette område 8 c. Det er LO s opfattelse, at den foreslåede indretning af det fremtidige system for fleksjobpersoner, og situationerne ved ledighed vil gøre det sværere at nå de fælles høje målsætninger for et mere rummeligt arbejdsmarked. Den foreslåede udformning kræver derfor en ekstra stor fælles indsats af Regeringen og parterne for at nå de nødvendige ambitiøse mål om et mere rummeligt arbejdsmarked. For at understrege behovet for de respektive parters mere forpligtende gensidige involvering i den fremtidige opgaveløsning finder LO, omdrejningspunkt i forhold til formidlingsenhederne skal være de sociale koordinationsudvalg, og at det skal sikres, at formidlingsenhederne får den nødvendige kompetence til at agere, og at kommunens ansvar i forhold til opgaveløsningen fastholdes. Samtidigt vil der på centralt hold være behov for at gøre Det Sociale Råd til det centrale omdrejningspunkt, således at Rådet fremover får til opgave at godkende etableringen af, samt overvågning og understøtning af indsatsen i forhold til formidlingsenhederne. Det er endvidere vigtigt at det sikres, at formidlingsenhederne ikke alene bliver formidlingshuse for fleks- og skånejob, men får en bredere tilgang, hvis formål er at bistå virksomhederne i at udvikle en personalepolitik, der

8 omfatter forebyggelse, fastholdelse og integration samt udvikle virksomhedens medvirken i lokale sociale partnerskaber. Målet er: at virksomhederne skal udvikle en social personalepolitik sammen med tillidsvalgte og ansatte, at virksomhederne har kvalifikationer til at kunne arbejde med den enkelte medarbejder med vanskeligheder - formidlingsenheden kan medvirke i komplicerede enkeltsager, at virksomhederne kan indgå i lokale sociale partnerskaber, samt eventuelle netværk for at forenkle samarbejdet med de mange samarbejdsparter. 10, stk. 3, nr. 2, LO finder det nødvendigt, som lovforslaget også lægger op til, at præcisere kommunens opfølgningsforpligtelse senest 6 måneder efter, at tilskuddet eller ledighedsydelse er udbetalt første gang, samt at den løbende opfølgning skal ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. LO finder dog at denne opfølgning bør ske i samarbejde med en større aktørkreds end kommunen alene. LO vil i den forbindelse foreslå, at udarbejdelsen også skal ske i samarbejde med tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation, blandt andet for at sikre at skånehensyn og tilskudsdel er i overenstemmelse med hinanden. 71. LO skal foreslå, at der i bestemmelsen indføjes en henvisning til den nye pensionslovs 19 for at skabe den nødvendige sammenhæng i arbejdsevnebegrebet, og for at der skabes den fornødne retssikerhed i anvendelsen. 72. LO er enig i at tilskuddet på 1/3 til fleksjob personer bortfalder. LO er enig i intentionen om at tydeliggøre arbejdsmarkedets parters indsats og ansvar overfor personer med en mindre nedsættelse af arbejdsevnen, og at konsekvensen tidligere var, at personer, der kunne have fundet ustøttet beskæftigelse på trods af en mindre arbejdsevnenedsættelse blev omfattet af fleksjobordningen. LO er samtidigt klar over, at dette betyder en styrket indsats for anvendelsen af de sociale kapitler uden offentlige tilskud, hvilket også kan betyde at flere vil kunne bevare tilknytningen til det ordinære dagpengesystem, men det må understreges, at dette kræver en fælles styrket indsats, herunder et styrket samarbejde mellem kommunen og de faglige or-

9 ganisationer inden og ved etablering af fleksjob for at udnytte de muligheder der er i overenskomstsystemet optimalt. LO foreslår derfor at der lovgivningsmæssig lægges op til at styrke og præcisere samarbejdet mellem kommune, tillidsrepræsentant og faglig organisation inden og ved etablering af fleksjob. 74 b, stk. 6. For så vidt angår denne bestemmelse kan LO endnu engang understrege, at LO tilstræber, at der på alle områder arbejdes med at styrke incitamenterne for at stimulere til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dette var et bærende element i efterlønsreformen. Derudover har Regeringen lige fået vedtaget et lovforslag der giver personer over 70 år ret til sygedagpenge. LO undrer sig derfor over, at dette hensyn ikke kan genfindes i forhold til personer ansat i et fleksjob. LO vil derfor foreslå, at der ikke gælder regler der stiller personer over 60 år dårligere, hvorfor begrænsningen på udbetalingsperioden for ledige flexjobbere over 60 år på 6 måneder bør ophæves. 74 c. LO forudsætter at der ikke som en konsekvens af bestemmelsen kan opstå en situation, hvor man hverken er berettiget til ledighedsydelse eller førtidspension. 74 d, stk. 2. LO finder bestemmelsen uheldig, da den betyder at personer som har en højere indtægt lige inden overgangen til fleksjob må påregne en indtægtsnedgang. Det vil virke som en barriere i forhold til udbredelsen af fleksjobordningen. LO foreslår derfor, at de hidtidige beregningsregler i flexjobordningen finder anvendelse, det vil sige, at det er et fremadrettet beregningsprincip. 103 LO har med tilfredshed noteret sig en ændring af den statslige refusion i forhold til virksomhedsrevalidering. LO undrer sig dog over, at dette ikke gælder for hele revalideringsområdet, specielt set i lyset af, at uddannelsesrevalidering, jf. den i år 2000 ingåede aftale mellem finansministeriet og KL, som gør opmærksom på, at den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning er langt større for de revalidender, der tager en kompetancegivende uddannelse. Beskæftigelseandelen for dem, der tager en ordinær uddannelse er 82% LO kan tilslutte sig de ændringer bestemmelsen lægger op til, med hensyn til omfanget af den statslige medfinansiering.

10 7 a i lov om retssikkerhed og administration. LO finder det positivt, at der lægges op til, at kommunen senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet, og at borgerens egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. skal inddrages. Det er imidlertid LO s opfattelse, at det skal sikres, at det har konsekvenser for kommunerne, når de ikke overholder bestemmelsen. Dette vil fremme, at de smukke intentioner bliver omsat til ligeså smuk virkelighed. LO vil derfor foreslå, at bestemmelsen udbygges, således at manglende overholdelse af bestemmelsen betyder ugyldighedsvirkning for så vidt angår afgørelser, der er til ugunst for borgeren. LO skal afslutningsvist beklage, at der fortsat ikke med lovforslaget er skabt den nødvendige klarhed for, om personer ansat i et fleksjob kan indgå i efter-videre uddannelse forløb samt jobrotations-forløb på lige vilkår med andre ansatte. LO vil derfor foreslå at der med lovforslaget tages højde for disse situationer. L 137, Lov om ændring af lov om social pension og andre love LO s generelle bemærkninger til lovforslaget: LO kan tilslutte sig formålet med lovforslaget om, at styrke den aktivrettede indsats, at give personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne, at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen, at få et mere enkelt og gennemskueligt pensionssystem, at opnå større sammenhæng i regelsættet. LO er samtidig enig i, at der fremover i langt højere grad skal fokuseres på den enkeltes ressourcer frem for begrænsninger, således at enkelte, så vidt det er muligt, hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet og kun hvis det ikke er muligt at hjælpe personen til at blive fastholdt eller bringe personen tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår eller i støttet beskæftigelse, skal der tilkendes der førtidspension. Samtidigt ser LO mulighed for, at der med forslaget bliver skabt en større sammenhæng i reglerne, idet det igennem hele sagsbehandlingsforløbet vil være personens arbejdsevne med henblik på at kunne blive selvforsørgende, der lægges til grund for sagsbehandlingen.

11 LO kan samtidigt tilslutte sig lovforslagets hovedtræk, som er: At førtidspension fremover tilkendes efter arbejdsevnekriteriet At antallet af ydelsesniveauer reduceres At ydelsesstrukturen forenkles via bruttoficering og afskaffelse af særydelser At handicapkompensation ydes efter serviceloven At retssikkerheden styrkes bl.a. via indførelse af en sagsbehandlingsmetode Samtidigt finder LO det positivt, at der med lovforslaget lægges op til uddannelse af sagsbehandlere for at styrke de enkelte sagsbehandleres kompetencer i forhold til vurderingen af arbejdsevnen. LO vil meget gerne bidrage med inputs i forbindelse med tilrettelæggelsen af denne uddannelsesmæssige indsats. LO skal dog samtidigt gøre opmærksom på, at det langt fra er tilstrækkeligt, at denne introduktion alene finder sted overfor de kommunale sagsbehandlere, som førtidspensionsreformen lægger op til. Det er lige så afgørende, ja måske endda det mest afgørende, at arbejdspladserne og de aktører, som er på arbejdspladsen eller rundt om arbejdspladsen får en anvendelsesorienteret forståelse af arbejdsevnebegrebet. Denne opgave gøres der desværre for lidt ud af i lovforslaget. LO s konkrete bemærkninger til lovforslaget: 17. LO har noteret sig, at personer, som ønsker at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan anmode herom. LO finder det dog tvivlsomt, og uforeneligt med øvrige forvaltningsretlige principper, herunder 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om kommunalbestyrelsen alene i sådanne tilfælde skal træffe afgørelse på det foreliggende dokumentationsgrundlag. 19 LO er enig i baggrunden for bestemmelsen. LO finder dog ikke, at den i socialministeriets regi udarbejdede metode på visse områder dækker alle aspekter. Her tænkes specielt på forholdet og samspillet med arbejdsmarkedet og arbejdspladserne forhold til denne opgave. Og på andre områder er den for fokuseret på for specielle problemstillinger, som så for meget bliver individprobler fremfor problemer som bliver set i en større sammenhænge. LO har i den forbindelse udarbejdet et notat om anvendelsen af arbejdsevnekriteriet, som den råde tråd i hele forløbet fra en eventuel sygemelding og frem til en førtidspensionering. Dette vedlægges som bilag. LO forudsætter at bliver involveret inden Socialministeren fastsætter regler på dette område

12 20. Stk. 3. LO finder det positivt, at der åbnes for, at personen får ret til et møde inden der træffes afgørelse i deres sag om førtidspension. 33 a og 33 b. LO finder forslaget om en obligatorisk ATP-ordning (ordning 1) positiv, men det er uheldigt, at man kan frasige sig ordningen, hvis man har supplerende pensionstilsagn over kr. årligt. Mange førtidspensionister vil have supplerende indkomst fremover, og dækningsbehovet i alderdommen vil bl.a. derfor overstige folkepension tillagt kr. Det vil i særlig høj grad være tilfældet for gifte alderspensionister. Frivilligheden vil formentlig indebære, at netop de førtidspensionister, som har mindst økonomisk råderum, fravælger ordningen, hvilket er imod hensigten. De meromkostninger, som måtte være forbundet hermed, kan eventuelt findes ved at fjerne eller reducere den frivillige supplerende pensionsordning (ordning 2). Hvis ordning 2 fastholdes, vil LO under alle omstændigheder fraråde, at den henlægges som en særskilt pensionsordning i ATP. Efter alt at dømme vil det økonomiske grundlag være ringe, og administrationsomkostningerne vil næppe være minimale, som det er tilfældet i de eksisterende ATP-ordninger. Derfor vil det være en bedre løsning at give førtidspensionisterne mulighed for at betale bidrag til pensionsordninger, hvor de i forvejen deltager, bl.a. arbejdsmarkedspensionerne og ATP, blot der er sikkerhed for, at der er livsvarige ydelser knyttet til indbetalingerne. Lov om social service 84 LO finder, at beløbene bør omfattes af den almindelige satsreguleringsordning, hvilket ikke umiddelbart ses at være tilfældet. P.F.V.