Klasse: 3. v Adresse: Kildeparken Tilst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klasse: 3. v Adresse: Kildeparken 25 8381 Tilst"

Transkript

1 Navn: Caglanur Avci Skole: Langkær Gymnasium & HF Klasse: 3. v Adresse: Kildeparken Tilst

2 Indledning Min morfar flyttede til Danmark i 1969 fra Tyrkiet - som så mange andre gjorde det dengang - med det formål at tjene penge nok til, at han ville kunne rejse tilbage til Tyrkiet og der forsøge sig selv og sin familie. Men sådan skulle det ikke gå. Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide noget mere om indvandringens historie i Danmark fra slutningen af 1960 erne og frem. En del af materialet til denne opgave er kommet af sig selv, fordi jeg har interviewet min morfar. Nu ved jeg godt, at min morfar måske har sin egen opfattelse af hvordan tingene var og at det ikke nødvendigvis er sådan som historikerne ser det, men ikke desto mindre er han en kilde til såvel vores families historie som til indvandringens historie. Under alle omstændigheder er der brugt historiebøger og statistikker som materiale også, som i øvrigt ikke har været svært at finde på bibliotekerne, idet der findes rigtig mange bøger om emnet. Denne opgave har jeg oprindelig skrevet som en større skriftlig opgave, men efter råd fra min historielærer har jeg redigeret den sådan, at den kan passe til konkurrencekriterierne. Problemformulering: Opgavens problemformulering lyder således at der laves en redegørelse for indvandringen til Danmark fra slutningen af 1960 erne og frem, med henblik på en afklaring af hvem der kom, hvorfor de kom, samt hvordan deres arbejdsforhold var. I redegørelsen lægges der især vægt på arbejdsindvandringen fra slutningen af 1960 erne, det vil sige at flygtningeindvandringen ikke vil blive omtalt. Dernæst laves en analyse af udviklingen i indvandrernes integration i det danske samfund efter familieetableringsfasen fra slutningen af 1970 erne - især hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven omfatter især indvandringen fra Tyrkiet, idet min morfar - Niyazi Cetinalp - kom derfra. Han gengiver sit liv fra indvandring til i dag. Til sidst foretages der en vurdering af, hvor meget indvandrerne har flyttet sig gennem generationerne og en vurdering af, hvorfor de egentlig ikke rejste tilbage til Tyrkiet sådan som f. eks. min morfar i virkeligheden havde villet fra starten. Der vil her også blive lagt vægt på efterkommerne, altså 2. og 3. generations indvandrerne, hvorvidt deres integrationsforhold har ændret eller udviklet sig gennem tiden fra 1.generationsindvandrere til 2. og 3. generations indvandrere som er født i Danmark.

3 Arbejdsindvandring fra slutningen af 1960 erne Siden midten af 1950 erne manglede Vesteuropa arbejdskraft som følge af industrialiseringen, men løsningen kom af sig selv. Ved mekaniseringen blev der overskud af arbejdskraft i landbruget, og det overskud flyttede over til industrien. Der skete en urbanisering fra land til by, hvormed byerne voksede. Omkring 1965 kom kvinderne på arbejdsmarkedet, og gennem årene udgjorde de en tredjedel af arbejdsmarkedet. 1 Trods kvindernes deltagelse i erhvervslivet var udbudet af arbejdskraft ikke stort nok til at dække efterspørgslen. Danmark havde bevæget sig ind i en kraftig højkonjunktur og flere beskæftigelser, som medførte manglende arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Begrebet fuld beskæftigelse kom til udtryk ved de rekordlave arbejdsløshedsprocenter, som var på ca. 4 %. 2 Med tiden kunne den manglende arbejdskraft føre til lønpres, som kunne føre til prisstigninger og inflation. Dermed kunne statens mulighed for reguleringspolitik af skatten hæmmes. Hvis der derimod var stor arbejdskraft tilovers, ville der være mindre løn til de enkelte, som kunne medføre mindre efterspørgsel på varer og mindre vækst og manglende muligheder for økonomisk bedring. Løsningen var at holde en balance, der skulle være en form for ligevægt, hverken for få eller for mange. 3 I 1964 begyndte den radikale handelsminister Hilmar Baunsgaard debatten om Udenlandsk arbejdskraft?. Baunsgaard mente, at arbejdskraftproblemet kunne løses på to måder: Enten kunne man begrænse arbejdet og produktionen til et vist niveau, som kunne passe ind i den daværende arbejdskrafts evne, eller også kunne man skaffe arbejdskraft. Hvis man valgte at fremskaffe arbejdskraft styrkedes fremgangen på et højere niveau, og man kunne skabe højere aktivitet og større produktion. 4 Han argumenterede, at det vil være økonomisk gavnligt at benytte udenlandsk arbejdskraft, men nogle fagforeningsfolk var imod forslaget. De mente nemlig, at tilstanden i Danmark ikke var så presset til at søge udenlandsk arbejdskraft, eller også kunne man vende blikket igen mod de danske hjemmegående kvinder. 5 Fagforeningernes landsorganisation (LO) udtalte sig også meget kritisk angående brugen af fremmede arbejdskraft. Dette skyldes dels, at fagforeningerne siden år 1900 gik ind for, at udlændinge skulle have samme løn og arbejdsvilkår 1 Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere. s Henrik Zip Sane: Billige og villige? s Henrik Zip Sane: Billige og villige? s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark. s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s. 288n-289ø

4 som de danske arbejdere og uanset hvad skulle man undgå løntrykkeri. 6 Selvom der var politiske og organisatoriske diskussioner, ønskede arbejdsgivere udenlandsk arbejdskraft. De ville først og fremmest undgå flaskehalsproblemer, derfor var det vigtigt at de bemandede deres virksomhed og derved fik udnyttet de dyre maskiner. 7 Arbejdsgiverne havde især brug for ufaglært arbejdskraft, som nemt kunne dækkes af indvandrere. Perioden med mangel på arbejdskraft resulterede i, at de danske arbejdere begyndte at søge vellønnet og mindre ubehagelige jobs. De dårligt lønnede og mere ubehagelige jobs kunne dermed overlades til fremmed arbejdskraft. Regeringen bekendtgjorde i 1964 at man skulle lukke op for en afpasset arbejdskrafts indvandring. 8 Man begyndte nu at gøre som nabolandene Sverige og Vesttyskland som løste samme problem ved at tilkalde arbejdskraft fra udlandet. 9 Der var dog ikke tilstrækkelig stor indvandring i starten, og den kunne ikke dække den manglende arbejdskraft. Debatten om fremmed arbejdskraft blev lidt mere nuanceret i 1967, da LO-formanden Thomas Nielsen sagde, at indvandrere kunne søge arbejde i Danmark, ligesom danskerne gjorde det i udlandet. Deres synspunkt var ikke spor ændret. De holdt stadig fast i, at der skulle være overenskomstmæssige rammer indenfor løn og arbejde for alle arbejdere. 10 De første tyrkiske fremmedarbejdere kom til landet i slutningen af 1960 erne. Udlændingeloven fra 1952 var meget liberal. Man kunne komme nemt ind i Danmark; der var åbne grænser. Først kunne arbejderne rejse ind som turister, finde sig et arbejde, hvor de derefter kunne få en arbejdstilladelse af det lokale politi. 11 Indtil 1969 var væksten i arbejdsindvandringen ikke så relativt stort, og indvandringen skete hovedsagligt fra Tyskland, USA, Sverige, England og Norge. 12 Efter 1969 skete der en kraftig vækst i indvandringen. Denne gang kom indvandrerne fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan (fra 1971). Det var altså en form for ny indvandringsgruppe i Danmark og som var anderledes end den vestlige kultur. Den kraftige vækst i indvandringen skyldtes dels den vesttyske tilbagegang i økonomien, hvor de strammede deres indvandringspolitik, og dels Sveriges medvirken til den spontane indvandring, da de også strammede deres regler for at opnå arbejdstilladelse. De folk som ikke kunne finde et arbejde i Vesttyskland og Sverige rejste videre til Danmark for at prøve lykken der. Tyrkiske arbejderes bidrag til den store vækst i indvandringen til Danmark burde ikke være forbavsende, idet 6 Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere. s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s Henrik Zip Sane: Billige og villige? s Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandring til Danmark s Karen Andersen: Gæstearbejder-Udlændinge-Indvandrer-Dansker! s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s. 235

5 den tyrkiske regering selv i 1960 indførte en politik, som aktiverede til arbejdsudvandring pga. arbejdsløsheden i Tyrkiet. Ved anvendelse af denne politik kunne man dels gøre landets valutasituation bedre via de penge, som arbejderne i udlandet sendte hjem til familien, og dels håbe på at arbejderne ville vende hjem med ny viden og færdigheder fra vesten, som kunne være til gavn for landets udvikling. Der blev oprettet institutioner i Tyrkiet, som formidlede kontakten mellem arbejdsløse og arbejdspladser, der havde ledige job i udlandet. Udvandringen til udlandet skete imidlertid som regel uden benyttelse af disse oprettede institutioner og uvidende om de nødvendige informationer omkring anskaffelse af et arbejde. De drog simpelthen af sted med de informationer, de havde fået fra deres landsmænd og håbede på et arbejde i udlandet. Min morfar siger: Jeg forstår stadig ikke, hvor fra jeg fik modet til at tage af sted uden kendskab til noget som helst. 13 Arbejdsudvandrene fra Tyrkiet blev i 1960 erne modtaget af Vesttyskland - mere end tyrkere. Man burde derfor ikke overraskes over, at mange tyrkere rejste videre til Danmark, da der var økonomisk krise i Tyskland. Resten af Europa modtog ca tyrkere. 14 Pakistanerne kom til Danmark, fordi der var stort modvilje mod fremmede i England. Parlamentsmedlem Enoch Powell sagde, at England ikke vil være en selvstændig nation, hvis de blev ved med at modtage indvandrere fra alle deres tidligere kolonier, som Pakistan er medregnet i. Det var grunden til, at England afbrød indvandringen, hvormed pakistanerne indvandrede til Holland, Danmark og andre lande. Der blev også sendt folk fra Danmark til Jugoslavien for at skaffe industriarbejdere til Danmark, og dermed kom jugoslaverne. 15 Man kan se, at der har været forskellige faktorer, som har spillet en rolle inden for udvandring og indvandring af arbejdskraft. Begreberne push og pull kan derfor bruges til forklaring. Pushfaktoren: Årsagen til arbejdsudvandring kunne i store træk være arbejdsløshed i hjemlandet og/eller en officiel regeringspolitik, som opfordrede til arbejdsudvandring ligesom omtalt i Tyrkiet. Pullfaktoren: Årsagen til indvandring af arbejdskraft fra andre lande kunne være lande som Danmark med manglende arbejdskraft, som tiltrak arbejderne. Det kan være svært at afgøre, hvilken faktor der har betydet mest, men hvis man havde det godt i sit eget hjemland, hvorfor så rejse? Indvandringen steg så meget i 1969, at man begyndte at afvise indvandrere ved grænsen, hvis de erkendte, at de rejste til Danmark med det formål at finde et arbejde. Det hjalp ikke i store træk, fordi politiet ved grænsen ikke kunne udspørge alle. 16 Min morfar nåede altså at komme til 13 Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp 14 Henrik Zip Sane: Billige og villige? s Jyllands Posten: Artikel af, Orla Borg Indvandringens historie David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s. 238

6 Danmark inden at man fra d. 1. januar 1970 strammede reglerne for indvandringen og den direkte indrejse til Danmark blev forbudt. Fremmedarbejdere skulle nu have opnået deres arbejdstilladelse inden indrejsen. 17 Trods stramninger omkring reglerne for indrejsen til Danmark fortsatte debatten om arbejdsindvandring. Arbejdsgiverne bekræftede, at der manglede arbejdere til danske arbejdspladser, mens Dansk arbejdsmand- og specialarbejderforbund (DASF) kritiserede fremmedarbejdernes tilstedeværelse. 18 En Gallup-undersøgelsen viste, hvad befolkningen mente om arbejdsindvandringen. Resultatet af undersøgelsen viste, at 34 % så det som en fordel, 20 % svarede ikke og 46 % så ingen fordel ved arbejdsindvandringen. I aviser og læserbreve kunne man se, at der både var modvilje og anerkendelse af fremmedarbejderne. Danske arbejdere og de ufaglærte var meget mere betænkelige over om fremmede arbejdere pressede lønnen 19. Dette kan tydeligt ses i følgende citat, skrevet af en arbejder d. 10. feb. 1970: Den danske arbejder ser en konkurrent i fremmedarbejdener; såvel løn- og beskæftigelsesmæssigt som på boligmarkedet. Er det i grunden så sært?(...) Fremmedarbejderne tager først og fremmest arbejdet fra de lavest lønnede. Ved at gå for endnu mindre løn trykker de hele lønniveauet ned i disse svagt organiserede områder 20 I modsætning til arbejderne så arbejdsgiverne positivt på indvandringen og det udtrykkes i følgende citat: Vi har god brug for en arbejdskraftreserve til erstatning for den, der forsvinder og gæstearbejderne er særlig velkomne. Først og fremmest fordi denne reserve intet koster os i modsætning til en reserve bestående af arbejdsløse eller husmødre. Har vi ikke brug for arbejdskraften, kan den jo udvises. ( ) Af økonomiske grunde bør vi derfor sige Velkommen Mustafa. 21 Socialdemokratiet og partierne til venstre var også mistænkelige over indvandringen pga. arbejdsvilkårene og boligforholdene. 22 Derfor fremsatte Socialdemokratiet et forslag om midlertidig indvandringsstop for Folketinget. Den 5. november 1970 blev forslaget vedtaget. Det blev vedtaget ud fra Socialdemokratiets udtalelser og DASF s rapport om fare for udnyttelse af gæstearbejderne på arbejdsmarkedet, hvor de fik lavt løn, hårdt arbejde og dårlige boligforhold, hvor flere arbejdere klumpede sig sammen i et værelse. Selvom regeringen indførte indvandrerstop, blev der stadig flere 17 Karen Andersen: Gæstearbejder-Udlændinge-Indvandrer-Dansker! s Henrik Zip Sane: Billige og villige? s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s. 138 (Læserbrev i Fagbladet d. 10. februar 1970) 21 Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s (Kronik fra 1970 i Arbejdsgiveren) 22 Ole Karup Pedersen: Danmarkshistorie s. 135

7 indvandrere. Dette skyldtes, at fremmedarbejderne, som var bosat i Danmark, hentede deres familie hertil, altså familiesammenføring. I 1972 var der igen stor efterspørgsel af ny udenlandsk arbejdskraft. Danmark blev medlem af Det europæiske Fællesskab (EF) d. 1. januar 1973 og nu gjaldt indvandrestoppet fra 1970 ikke for indvandrerne fra EF-landene. Allerede i oktober 1972 var der fri adgang til arbejdskraft fra EF-landene, pga. efterspørgsel efter arbejdskraft, men der kom ikke ret mange. Det resulterede i 1973 i, at der blev åbnet op for en ny arbejdskrafts indvandring fra 3. verdenslande. Men allerede i november 1973 indførtes øjeblikkeligt indvandrerstop fra 3. verdenslande med oliekrisens indtræden. 23 Siden da har der stået indvandrerstop på papiret i Danmark. Igen steg indvandringen, selvom der var indvandringsstop og der er flere grunde til dette. Fremmedarbejdere blev ikke sendt hjem igen, selvom der var stigende arbejdsløshed efter oliekrisen. Holdningen var den, at man ikke kunne sende dem hjem, når man først havde bedt dem om at komme herop. Man troede også, at de selv ville rejse hjem igen, fordi de fleste fremmedarbejdere bekræftede, at de skulle rejse tilbage til deres hjemland, efter de havde tjent penge nok til at forsørge deres familie. Vigtigst for dem alle var at de kunne tjente penge nok til at købe en traktor til familien i hjemlandet som var i beskæftigelse ved landbruget. Det var tilfældet med min morfar - ligesom mange andre gæstearbejdere som kom fra landsbyen. Her er et billede af den traktor, som min morfar købte til familiens overhoved, sin egen far. 24 Herefter begyndte man at kalde fremmedarbejdere for gæstearbejdere. Med betegnelsen gæst mentes der, at de efter en kort visitperiode rejste hjem igen efter endt arbejde. Men de rejste ikke hjem og efterhånden fik de permanent arbejds- og opholdstilladelse. Herefter begyndte gæstearbejderne at hente deres familie til Danmark via familiesammenføringsregler, som gav ret til, 23 Karen Andersen: Gæstearbejder-Udlændinge-Indvandrer-Dansker! s Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp

8 at en udlænding med opholdstilladelse kunne hente sin familie (børn under 18 år) til Danmark. 25 Min morfar hentede i 1978 min mormor og mine to morbrødre. Det var typisk for gæstearbejderne at samle familien på den måde her og med tiden giftede deres børn sig så igen med en ægtefælle fra hjemlandet. Indvandringen fortsatte som et paradoks til indvandrerstoppet og i sommeren i 1992 strammede man reglerne sådan for familiesammenføring, at det nærmest var umuligt at hente familie til Danmark. Siden er der stadigvæk sket stramninger, bl.a. 24-årsreglen, så der kommer ikke ret mange til landet længere. Integration Indvandrernes sociale forhold har været meget diskuterede, især deres integrationsevne indenfor arbejdsmarkedet og deres danskkundskaber. I Danmark mente og mener man at arbejde er en stor del af integrationsmekanismen, fordi arbejde betyder meget for den enkeltes identitet samtidig med at man er med til at betale for velfærdssamfundet. Integration fik markant stor betydning, da man var klar over, at fremmedarbejderne, der kom til Danmark ikke rejste hjem igen. Man begyndte derfor at diskutere, hvorvidt man bedst kunne få dem integreret i det danske samfund. Integrationspolitikken skulle sørge for en vellykket integration ved at fjerne visse sociale, kulturelle og administrative spærringer for derigennem at formindske arbejdsløsheden, boligmanglen og uddannelsesmæssige problemer for indvandrere. 26 Der blev givet mulighed for at indvandrerne kunne indgå i det danske samfund, så de kunne klare sig på lige fod med danskerne og være selvhjulpne. 27 I befolkningen og blandt politikerne er der stadig diskussioner om hvordan indvandrerne skal integrere sig. Mange har svært ved at forstå begrebet integration, derfor kommer forkerte fortolkninger nemt frem og konflikter kan opstå. Der er tre forskellige former for integration; assimilation, pluralistisk integration og segregation, og de defineres således: 28 Assimilation: Det er en situation hvor indvandrerne har fuldstændigt overtaget den kultur som tilhører majoritetsbefolkningen og de opgiver egen oprindelig kultur. 25 David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s Ole Hammer og Charlotte Toft: Det kulturelle Danmark s Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad s. 30

9 Pluralistisk integration: Det er en situation, hvor man både bevarer noget af sin egen kultur og optager noget af majoritetsbefolkningens kultur. Således skaber man en fælleskulturel basis, altså en sammensmeltning af begge kulturer. Segregation: Denne situation opstår når indvandrerne lever adskilt fra majoritetsbefolkningen og ken fastholder deres egen kultur og intet optager fra den anden kultur. I Danmark er det den pluralistiske integration, der ligger til grund for den officielle indvandrerpolitik i dag. 29 Sådan har det ikke altid været, hvis vi sammenligner det med de tidligere holdninger til integration. Man kan se en iøjnefaldende udvikling i indvandrepolitikken gennem tiden. Før syntes man ikke, at de nyankomne skulle få samme adgang til det danske system, fx politiske rettigheder og samfundsskabte privilegier. Begrundelsen var, at de nyankomne som omfattede gæstearbejderne, kun skulle opholde sig i Danmark i en begrænset periode. De havde hermed heller ikke bidraget til dannelsen af velfærdsstaten og deres værdinormer og loyalitetsfølelse var ikke den samme som danskernes. Sådan var det indenfor gæstearbejderpolitikken. Hvis der skulle ske nogen form for integration forventede man, at det skulle ske i form af assimilation. Hvis ikke det passede kunne man altid rejse til hjemlandet igen. 30 I dag vil dette blive betragtet som diskrimination. Det kunne godt være at systemet var diskriminerende, men sådan oplevede min morfar det ikke. Han var meget glad for, at han kom til Danmark, og han siger: Danskerne var dengang meget venlige og hjælpsomme. De kunne sagtens finde en taxa og køre dig hen til den adresse som du spurgte om. Udviklingen af integrationspolitikken I 1977 havde den socialdemokratiske justitsminister, Erling Jensen, nedsat et udvalg af udlændingeloven, som skulle forberede en ny lov med bl.a. henblik på familiesammenføring, opholdstilladelser og andre praktiske retningslinier. Det var kun Fremskridtspartiet, som var imod vedtagelsen af den nye lov. Udlændingeloven blev vedtaget i 1983, hvormed der skete en store revision af udlændingeloven, og den blev bedømt som verdens mest liberale udlændingelov. 31 Den første indvandrerpolitiske redegørelse skete i 1980 af den socialdemokratiske regering og hovedprincippet var tilpasning og ligestilling. Først i den anden redegørelse om indvandrerpolitik under Schlüter-regering indfandt ordet integration sig. Ellers var redegørelsen den samme som den David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s

10 socialdemokratiske redegørelse, bl.a. vigtigheden af danskkundskab. I den første redegørelse stod der tilpasning til det danske samfund (assimilationens træk), mens ordet integration optrådte i den anden redegørelse. 32 I 1990 udgav indenrigsministeriet rapporten Integration af indvandrere i Danmark og rapportens definition startede med hvad arbejdsgruppen forstod ved en vellykket integration: En vellykket integration indebærer, at indvandrerne indgår i samfundslivet på linie med danske statsborgere, dvs. indvandrere skal kunne deltage i uddannelse, på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet, i det lokalpolitiske liv og i fritids og kulturaktiviteter på lige fod med danskere. Samtidig er det vigtigt, at dette finder sted, uden at den enkelte indvandrer, mod sin vilje, mister de identitetsbærende træk fra sin kulturbaggrund. Der vil derfor være tale om en afvejning af ofte modsatrettede hensyn. 33 Her kan man se, at indvandrerpolitikken har udviklet sig i den retning, der hedder pluralistisk integration. Nu erkendte man, at indvandrere kunne beholde noget af deres kultur i modsætning til 60 ernes indvandrerpolitik, hvor man forventede fuld assimilation. Hvis man forventer fuld assimilation imod indvandrernes vilje, kan det modvirke forventningen. Altså jo mere assimilation man vil have imod indvandrernes vilje, jo mere segregation vil der ske indenfor tilpasning i det danske system og samfund. Som tidligere nævnt er det den pluralistiske integration, som er grundlæggende for indvandrerpolitikken i Danmark i dag. Ved pluralistisk integrationsform er det ikke kun de enkelte indvandrere, der har ansvaret for at tilpasse sig. Der er fælles ansvar for både danskere og indvandrere. Der åbnes op for et flerkulturelt samfund, hvor der vises gensidigt respekt. Det kan ses i følgende citat, at man stadig den dag i dag holder fast ved pluralistisk integration: Medborgerskab er det helt centrale omdrejningspunkt i udkastet. Det tager udgangspunkt i, at vellykket integration vedkommer alle og stiller krav til alle, siger rådmand for Børn og Unge og tidligere borgmester i Århus Louise Gade (V) i februar Hvis integrationen skulle forbedres var alle klar over, at der skulle finde mindre diskrimination af indvandrere sted. Hvis der forblev fortsat diskrimination eller en forventning ligesom i 60 erne om at indvandrere skulle assimilere sig, kunne det nemt gå den anden vej, hvor der skete en segregation. Hvordan kan man forklare, at diskrimination opstår mellem danskere og etniske 32 Ole Hammer og Charlotte Toft: Det kulturelle Danmark s Ole Hammer og Charlotte Toft: Det kulturelle Danmark s JPÅrhus af Louise gade fra d. 14. februar 2007

11 minoriteter? Teorien om socialidentitet kan forklare, at etnocentrisme er universel. Der har været forskellige små gruppeeksperimenter siden 1950 erne udført af forskellige socialpsykologer. 35 Et eksempel kan være psykologerne Sherif og Sherif der foretog et gruppeeksperiment, hvor forsøgspersonerne var drenge på ca. 12 år og de vidste ikke at de deltog i et eksperiment. Eksperimentet var under dække som en almindelig sommerlejr. Drengene blev delt op i to grupper, hvor den ene gruppe valgte farven rød og den anden gruppe blå. Drengene dannede hurtigt betragtninger som vores og deres. Der blev lavet forskellige konflikt- og konkurrencefremmende situationer og med tiden blev konflikterne meget kraftige. Forholdet mellem grupperne forværredes med tiden. Resultatet af undersøgelsen blev, at der var stærk loyalitetsfølelse i grupperne, den ydre fjende skabte indre sammenhold, og grupperne dannede fordomme og negative stereotype holdninger til hinanden. Man prøvede på at gøre drengene til gode venner igen ved at sætte dem i samarbejdssituationer, hvor de blev nødt til at samarbejde. Resultatet heraf var, at det lykkedes at oprette et venskab mellem disse grupper igen. 36 Denne teori underbygger således nødvendigheden af pluralistisk integration, hvor alle skal samarbejde med hinanden og løse problemerne sammen. Det vises heraf også fra eksperimentet, at der bliver oprettet venskab når man samarbejder. Når man er splittet opstår mange fordomme, fx at alle indvandrere er kriminelle. For bedre integration er man ligesom Louise Gade mener, nødt til at have et medborgerskab og nedlægge betragtninger som deres og vores. Danskkundskab og arbejdsmarkedet Et af de vigtigste aspekter i integrationen er, at indvandrere får danskkundskaber. Dette gør, at man lettere får social kontakt med danskere samt adgang til arbejdsmarkedet. 37 Indvandrere fra 3. verdenslande kom som regel med en meget dårlig uddannelse fra hjemlandet. Dette skyldtes, at 3.verdenslandene normalt var mindre udviklede. Der er også forskel på kvinder og mænd. Nogle kvinder har overhovedet ikke gået i skole i deres hjemland pga. kulturelle begrænsninger, da kvindens plads er derhjemme. Det viser sig, at indvandrere som kommer til landet som 12 årige eller yngre udvikler bedre danskkundskaber end indvandrere, der kommer til landet som 13 årige eller ældre Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad s Stig Kjerulf: Den nye psykologihåndbog s Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Indvandrerne og arbejdsmarkedet s.187

12 Efter oliekrisen skete der en stigning i arbejdsløsheden og der var fortsat stor indvandring til Danmark. Hvis man tager perioden fra 1985 til 2001 skete der et fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 52 % til 44 % og i 1994 var den helt nede på 33 %. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. 39 Indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet havde ændret sig betydelig meget, og det var gået i den negative retning. Men hvis man kigger på figur 1 er det ikke negativt for hele perioden, da det begyndte at gå op ad siden Indvandrernes manglende udvikling på arbejdsmarkedet skyldtes for det første, at der havde været betydelig indvandring fra slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne til i dag. Indvandrerne der kom i 80 erne kom i modsætning til gæstearbejderne, der kom før oliekrisen, i en konjunktursituation med høj arbejdsløshed og der var ikke mangel på arbejdskraft. For det andet var der ikke så meget ufaglært arbejde, som der var for gæstearbejderne før oliekrisen i Mekanisering kørte stadig på fuld fart og der blev udviklet maskiner som erstattede ufaglærte arbejdere. Derfor stilledes der højere uddannelseskrav til indvandrerne fra 1980 erne, så de kunne få et faglært job. 40 Endelig er der også andre begrundelser. Den tidligere økonomiminister, Marianne Jelved, mener bl.a. at forklaringen på billedet bag undersøgelsens resultat formentlig var lavkonjunkturen fra 1987 til 1994 og derefter en konjunkturopgang. Hun mener også, at indvandringen i den anden halvdel af 1980 erne og 1990 erne havde en anden karakter end i 1960 ernes og 1970 ernes indvandring. Dengang kom indvandrerne direkte for at arbejde, men i dag er der mange flygtninge med ar på krop og sjæl, som ikke umiddelbart kan få plads på arbejdsmarkedet. 41 Det kan også ses ud fra min morfars tilfælde - han kom som gæstearbejder og senere kom familien. Han havde til gengæld et arbejde i den lavkonjunktur, som plagede Danmark i midten af 1980 erne. 39 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Indvandrerne og arbejdsmarkedet s Bent Jensen: Hvordan har indvandrende det? s Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Mislykket integration s. 207

13 Han kom til Danmark fra landsbyen i Tyrkiet med kun 5 års skolegang. Han havde ikke været udenfor sin landsby indtil han flyttede til en anden meget lille by som heller ikke havde oplevet udvikling. Det eneste job han fik og kunne få i Danmark, var derfor et ufaglært job. Dette varede indtil 1995, hvor alderen trykkede og hans danskkundskaber ikke var gode nok til, at han kunne få et andet job igen. 42 Set ud fra det perspektiv, at mange indvandrere kom fra mindre udviklede byer som min morfar gjorde det, så må man have forståelse for, hvor svært det har været for dem at lære dansk og dermed tilpasse sig arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet fik og får nemlig mere og mere brug for faglært og uddannet arbejdskraft. Man har forudset, at der måske igen vil opstå mangel på arbejdskraft. Denne gang vil der være mangel på uddannet arbejdskraft, derfor gør man klar til at invitere uddannet arbejdskraft fra bl.a. Indien. Det ses heraf, at udviklingen af integrationen på arbejdsmarkedet, ikke er gået særligt godt. Det gik dog heller ikke ned ad bakken hele perioden, som sagt steg antallet af indvandrere i beskæftigelse fra 1994 og frem til Figur 2 viser, at der skete fortsat stigning fra perioden Som tidligere nævn er det vigtigt for indvandrere at lære dansk for at få et arbejde, men det er ret svært når indvandrerne ikke omgås danskere. På arbejdet skal man selvfølgelig omgås danskere og det hjælper både på at integrere og fremme danskkundskaber. Problemet opstår når arbejdsgiverne ikke vil have indvandrere med manglende sproglige kvalifikationer. Hermed kommer den onde cirkel. Min morfar - Niyazi Cetinalp - som kom til Danmark uden kendskab til sproget eller noget andet som kunne gøre hans tilværelse nemmere, siger selv: Jeg var nødt til at lære dansk så jeg kunne klare mig i hverdagen. 43 Efterhånden som han arbejdede lærte han dansk på arbejdsmarkedet uden at gå på sprogskole, da han jo omgikkes med danske kolleger. Hvis man nu giver dem en chance, kan de godt lære dansk og integrere sig via arbejdsmarkedet. 42 Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp 43 Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp

14 Nyere undersøgelser viser, at indvandrere vil have indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. Indvandrene blev kritiseret meget pga. at indvandrerkvinder ikke var i beskæftigelse og hovedsagelig fik dagpenge. Men nu vil indvandrerne selv have deres kvinder på arbejdsmarkedet. 69 % af flygtninge og indvandrer i Danmark mener at indvandrerkvinder skal være lige så aktive på arbejdsmarkedet som etnisk danske kvinder, viser en ny undersøgelse Men døren til arbejdsmarkedet står langt fra på vid gab for kvinder, mener Trine Hoffmann, der er leder af indvandrerkvindecentret på Nørrebro i Kbh. hvor man i efteråret forsøgte at hjælpe indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet kun en ud af syv fik arbejde, selvom der var masser af ledige job, har man skrevet i metroxpress 44. Endvidere skriver man at indvandrerkvinder har høje forventninger, og at de siger nej tak til rengøring. Det kan så diskuteres hvorvidt de kan integrere sig ved at arbejde i et rengøringsfirma. Stram Udlændingelov? Udlændingeloven fra 1983 blev bedømt som verdens mest liberale lov, men siden da er der sket stramninger i udlændingeloven. Da VK-regeringen trådte til i slutningen af 2001, blev der fortaget ændringer i udlændingeloven i Den største udfordring var nok 24 års reglen. Problemet var om det nu var alt for meget med alle de stramninger, der blev og stadig bliver foretaget i udlændingeloven. En gruppe borgere fra Silkeborg gjorde oprør mod den stramme udlændingepolitik. De mente at flygtninge loven var alt for stram. Nu siger vi stop. Det er selvforsørgende familier, der bliver splittet, siger Viggo Thinggård, medlem af Intergrationsnetværket i Silkeborg 46. Det kan ses heraf, at indvandrernes sociale forhold har taget skade af den stramme udlændingepolitik. Der har også været store diskussioner angående yderligere stramninger på familiesammenføringsområdet, ved at indføre 24 års reglen. 24 års reglen går ud på, at der stilles nogle betingelser for ægteskaber mellem en dansk/udenlandsk og en udenlandsk statsborger. Der stilles for eksempel følgende krav: Begge personer skal være over 24 år og ægtefællens tilknytning til Danmark skal være større end den samlede tilknytning til et andet land. Personen der bor i Danmark skal have en bankgaranti på 54,158kr og må ikke have modtaget kontanthjælp og dagpenge i et år. De skal tjene nok penge til at forsørge deres ægtefæller. Bolig kraven er, at det skal være en bolig med højst to personer pr. værelse og 20 m 2 pr. person metroxpress d. 22. januar 2007 s Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s metroxpress tirsdag d. 30. januar 2007 side

15 Størstedelen af diskussionen gik ud på hvorvidt denne regel var imod menneskerettighederne. Denne lov gjaldt ikke kun udlændinge men også danskere, ellers ville der være en særbehandling mod udlændinge. Argumentet var, at man ville undgå tvangsægteskaber, som oftest finder sted hos udlændingefamilier. En ny befolkningsstatistik viser, at der næsten er sket en halvering i antallet af efterkommere, der blev gift med en fra udlandet i perioden fra ca. 62,7 % til 37,9 %. 48 Det bliver sagt, at det har nedsat antallet af ægteskaber fra udlandet samt tvangsægteskaber. Men det rammer jo alle, som gerne vil have deres ægtefælle med til Danmark. Det er jo ikke alle indvandrere der bliver tvangsgift i Danmark. Efter denne store diskussion, blev der foretaget nogle ændringer i loven. Integrationsministeren indførte en lempelse af 24 års reglen og tilknytningskravet. Lempelsen blev, at udenlandske ægtefæller til studerende, som læser til f.eks. læge, ingeniør, sygeplejerske og naturvidenskab, kunne få familiesammenføring, uanset om parret levede op til tilknytningskravet og 24-års reglen års reglen viser, at man har stor tiltro til det enkelte individ der er fyldt 24 år. Man mener åbenbart, at man i denne alder er moden nok og er i stand til at stå imod tvangsægteskab. Men er det muligt med denne lov at modarbejde den så indgroede indvandrekultur indenfor ægteskab? Dette kan diskuteres. Reglen kan være effektiv i vise tilfælde, men opnår ikke fuld virkning i alle tilfælde. Hvor var man før og hvor er man nu? Arbejdskraftsindvandrerne kom til Danmark uden nogen viden om det danske samfund og sprog. Hensigten var, at de skulle tjene penge og vende hjem igen. Sådan blev det ikke, for familien kom også til Danmark. Børnene voksede op i Danmark og de fik selv børn, som også voksede op i Danmark. Sådan foresatte det og indvandrerne bosatte sig i Danmark. Det samme var tilfældet med min morfar, som hentede sin familie til Danmark, han siger således: Børnene kom her og begyndte at gå i skole, så der ventede en fremtid for dem her i Danmark. 50 Det kan godt være, at første generations indvandrere ikke udviklede sig så meget, at de integrerede sig i det danske samfund, idet hensigten jo var at vende hjem igen. Efterkommere eller Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp

16 generations indvandrere, som voksede op i Danmark, gik i dansk skole og vigtigst voksede op under den danske lovgivning havde mindre svært ved at integrere sig. I modsætning til 2. generations indvandrerne, voksede 1. generations indvandrerne op i deres hjemland med en helt anden kultur, med andre traditioner og regler. Det kunne virket skræmmende, at de pludselig skulle omgås danskere med forskellig kultur, traditioner, religion og regler. De havde således knyttet sig tættere til deres oprindelige værdier pga. frygt for at miste dem. I slutningen af 1960 erne var der ikke stor indsats til integration og derfor var der segregation hos de nyankomne indvandrere. Dette påvirkede selvfølgelig efterkommerne, altså 2. generations indvandrere født i Danmark. Forældrenes opdragelse og miljøet betyder meget for en persons identitet. Det kan siges, at 2.generations indvandrere, der bliver født i Danmark, tager noget fra det danske miljø og fra forældrenes opdragelse, hvor de så har en sammensmeltet kultur. De kunne så føre dette videre til deres børn - altså 3.generations indvandrere, hvormed der blev skabt en pluralistisk integration, som også var og er hensigten med den danske indvandrerpolitik. Det kan vurderes, at der er sket en fremgang i integration af nye generationer, dels på arbejdsmarkedet og dels med danskkundskaber. Det skal naturligvis ses på baggrund af, at de er født i Danmark og derfor har tættere sproglig og kulturelt kontakt til danskerne end nyankomne indvandrere. 51 Når man kigger på indvandreres og flygtninges deltagelse i uddannelser på danske uddannelsesinstitutioner, er der forskellige resultater alt efter, om man kigger på 1. generation eller 2. generation. For 1. generations vedkommende er det ca. halvdelen af de årige, som er i gang med en uddannelse. Blandt efterkommere er det cirka 70 procent, som er et par procentpoints under den øvrige befolknings uddannelsesdeltagelse i samme aldersgruppe. Ud fra dette kan man udlede, at 2. generation har et uddannelsesbillede, der ligner den øvrige befolknings. 52 Det er ikke altid, man kan få så positive resultater fra 2. eller 3. generations indvandrere, idet der kræves, at den enkelte integrerer to kulturer i identitetsdannelsen, som kan føre til dobbeltidentitet. Det kan være problematisk, hvis majoritetskulturen rummer en række diskriminerende træk over for minoritetskulturen. 53 Det kan for eksempel antages i forbindelse med Muhammed tegningerne i 2006, hvor der opstod en stor indenrigs- og udenrigspolitisk krise i Danmark. Efterkommerne kunne ikke holde eller finde en konkret holdning. På den ene side var de vokset op under den danske lovgivning med ytrings frihed, som de godt kunne forstå. På den anden side var der tale om deres religion. Der kan opstå sådanne modsætninger, når man er vokset op med to forskellige kulturer, hvormed helhedsopfattelsen bliver vanskeliggjort og en identitetskrise 51 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Indvandrerne og arbejdsmarkedet s Redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup: Psykologihåndbog s.164

17 opstår. Det er sådan set generelt svært for efterkommere at leve med to forskellige kulturer. Det kan godt være, at der skete en fremgang i integrationen hos 2.generation, men psykisk kan det være belastende for den enkelte at tilpasse sig to kulturer. Derfor vil der altid opstå integrationsproblemer. Det kan godt blive bedre fremover, men konflikter kan ikke undgåes fuldt ud. Integrationsproblemer for nuværende og kommende generationer kan for eksempel opstå, når man fastholder gamle traditioner og kultur. Der er en grundlæggende forskel på en tyrker i Danmark og en tyrker i Tyrkiet. Tyrkere i Danmark fastholder ofte stadig den kultur, de tog med sig fra hjemlandet i 60 erne, hvorimod tyrkere i Tyrkiet følger den stadige udvikling og tilpasser sig den moderne verden - de gennemgår sekularisering. Tyrkerne i Danmark tror stadig, at Tyrkiet er som da de efterlod det. Dette medfører en forvirring blandt tyrkere eller indvandrere i Danmark, som ikke helt kan finde deres plads i samfundet. Integrationen bliver også påvirket af denne problemstilling. Som tidligere sagt kan diskrimination i samfundet af minoritetsbefolkningen skade den enkeltes integration i samfundet. Dette kan sammenlignes med yderligere en undersøgelse fra USA fra Der blev lavet en undersøgelse om sorte børns beskrivelser af sorte og hvide dukker. Af undersøgelsen fra 1947 fremgik, at sorte børn konsekvens syntes, at de hvide dukker var de sødeste og kønneste. En anden forsker i 1970 gentog undersøgelsen. Her viste det sig, at de sorte børn nu helst ville lege med sorte dukker. Før havde de negativ identitet, altså de nedvurderede de dukker der lignede dem. Det viste sig, at de havde styrket deres selvforståelse og dannet positiv identitet. 54 Det samme kan man se hos 2.generations indvandrere i Danmark. I flere områder tilpasser de sig til det danske samfund, men de værner også om sin egenart og er stolte af deres kultur, tradition og religion. I nogle tilfælde kan diskriminationen vende mod det danske samfund og en form for segregation opstår igen. Det største tegn på segregation er måske ghettodannelser i et samfund. Der sker det, at indvandrer bliver ikke lige fordelt i kommunerne. Der er en tendens til, at indvandrer samles i storbyernes forstæder. Den største koncentration af indvandrer findes i Gellerup parken i Århus kommune. 55 I 1993 var 68 % af beboerne udlændinge, og det steg til 84 % i 2003 og i den lokale skole har ca. 97 % af eleverne i dag en anden etnisk baggrund end dansk. 56 Disse ghettodannelser kan påvirke generationerne negativ med henblik på integration. De lever jo adskilt fra danskere, hvormed de får svært ved at lære det danske samfund at kende. Der er også meget 54 Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad s Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad s

18 kriminalitet i Gellerup parken. Dette kan skyldes den manglende viden om det danske samfund, samt nogle diskriminationer, som de unge oplever og får en helhedsopfattelse af, at alle dansker er racister. Ligesom nogle danskere har stereotype forestillinger om, at indvandrer er kriminelle. Indvandrere skal leve spredt i kommuner, hvormed de kan få danske naboer og få et indblik i hvordan de lever. Det samme gælder således danskere, hvormed de ikke skal flygte fra indvandrerne. Der har været tale om danske forældre, der flytter deres børn til en anden skole, fordi der var mange indvandrere. Disse negative påvirkninger vil også fremover påvirke kommende generationer. Der vil nok generelt blive bedre integration gennem nye generationer, men når der er disse påvirkninger vil det alligevel gå betydelig langsommere. Det handler ikke om at glemme sin oprindelige levevis eller assimilerer sig fuldt ud i det danske samfund. Der skal bare være gensidigt respekt og kendskab til hinandens levevis, hvormed alle de negative fordomme vil blive ødelagt. Det vurderes, at 2.generationer har udviklet og tilpasset sig meget mere end indvandrerne i 1.generation. I fremtiden ser det lyst ud, hvis man fortsætter som 2. generations indvandrerne, dog kan der være nogle hindringer, som gør det til en langsom fremgang. Gæstearbejderne kom til landet med det formål at få et arbejde, tjene penge og vende hjem igen. Men hvad var grunden til, at de blev og ikke rejste hjem igen som det havde været hensigten? Gæstearbejderne kom fra et land med høj arbejdsløshed og dette måtte have påvirket dem meget: De kom til et land som manglede arbejdskraft, også selvom man ikke havde en uddannelse. Tyrkiet virkede som en push-faktor og Danmark som en pull-faktor. Gæstearbejderne fra Tyrkiet løb væk af den store arbejdsløshed der plagede landet i en periode og når disse problemer ikke blev forbedret eller løst var der ikke så meget at vende tilbage for. Min morfar siger: I en periode tænkte jeg på at vende hjem et år efter, men sådan blev jeg ved med at forskyde årene et efter et. Systemet i Tyrkiet var heller ikke blevet bedre. I starten var min morfar lidt tøvende med at svare på spørgsmålet, men den afgørende årsag til at de ikke rejste hjem igen var, at de ikke kunne løbe risikoen at miste deres arbejde. Efter at man har boet i et højt udviklet land med et udviklet velfærdssystem, må det også være svært at vende tilbage til landsbyen igen. De havde også haft muligheden for at hente deres familie til Danmark og dette gjorde det nemmere for dem at blive boende. Konklusion: Der er her lavet en redegørelse for indvandringen til Danmark fra slutningen af 1960 og frem med henblik på en afklaring af hvem der kom, hvorfor de kom, samt hvordan deres arbejdsforhold var.

19 Der blev lagt særlig vægt på arbejdskraftsindvandringen fra slutningen af 1960 erne. Der blev lavet en analyse af udviklingen af integration efter familieetableringsfasen fra slutningen af 1970 erne, med henblik på arbejdsmarkedet og hvorvidt de forskellige lovgivninger medvirket til udviklingen til dags dato. Interviewet med min morfar blev brugt til at belyse bestemte områder, samt for at give et indtryk af en gæstearbejders liv i Danmark. Til sidst blev der lavet en vurdering af hvor meget generationer har flyttet sig gennem tiden. Det viser sig, at 2.generations indvandrere har flyttet eller udviklet sig markant mere end 1.generations indvandrere. Den væsentligste begrundelse for dette er, at de er født i Danmark. Det er svært for efterkommere at leve med to forskellige kulturer. Der skal være gensidig respekt og hjælp fra både majoritetsbefolkningen og minoritetsbefolkningen til, at fremtidige generationer får det lettere med integration. Der skal helst undgås diskrimination og stereotype fordomme sådan, at de nye generationer ikke bliver splittet og ender i identitetskriser. Der blev også vurderet hvorfor gæstearbejderne ikke rejste tilbage til deres hjemland. Den væsentligste begrundelse var frygten for at havne i arbejdsløshed igen hvis de rejste hjem og tilknytningen til det danske system som gjorde det sværere for dem at rejse hjem igen. You must not lose faith in humanity. Humanity is an ocean; if a few drops of the ocean are dirty, the ocean does not become dirty. Gandhi Caglanur Avci. Bøger: Litteraturliste 1. Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad i Danmark, 1. udgave, 1. oplag 1997, forlaget Columbus og forfatteren, 1997.

20 2. Karen Andersen: Gæstearbejder-Udlændinge-Indvandrer-Dansker!, 1979, Gyldendalske Boghandel. 3. Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Indvandrerne og arbejdsmarkedet, 2002 by The Rockwool Foundation and the authors. 1. udgave, 1. oplag. 4. Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Mislykket integration, 2000 by The Rockwool Foundation and the authors. 5. Bent Jensen: Hvordan har indvandrerne det? 2002, by Bent Jensen and The Rockwool Foundation Research Unit. 6. David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark, 1999 by The Rockwool Foundation and the authors. 7. Ole Hammer og Charlotte Toft: Det kulturelle Danmark, 1995, forlaget Klim, 1. udgave. 8. Ole Karup Pedersen: Danmarkshistorie, bind 15: Danmark og Verden, 1991 by Gyldendal og Politikkens forlag. 9. Henrik Zip Zane: Billige og Villige? 2000, Farums Arkiver og Museer. 10. Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere, 2003, forlaget Systime A/S, 1. udgave, 1. oplag. 11. Stig Kjerulf: Den nye psykologihåndbog, 1999, forlaget Gyldendal. 12. Redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup: Psykologihåndbog, 2005, Gyldendalske Boghandel, 3. udgave, 1. oplag Internetsider:

21 _1.htm Avisartikler: metroxpress: Folkeligt oprør mod udlændingepolitik, tirsdag d. 30. januar 2007 side 13 metroxpress: Indvandrere vil have kvinder i job, d. 22. januar 2007 s. 2 JPÅrhus: Har du talt med din indvandrer i dag? Af Louise Gade d. 14. februar 2007 Jyllands Posten: Artikel af, Orla Borg: Indvandringens historie, Figur 1: Figur 2: Billede 1: Privat foto Forside: Privat foto, billeder af min morfar. Historielærer: Agnete Holst Andersen

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen 2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005.

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005. Udlændingestyrelsen Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen Dato: 30. september 2005 Erhvervs- og Sagsbeh.: NHL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration tilkendegav den 28. juni 2005

Læs mere

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014 A Indvandrere fra Polen Fra omkring 1870 til begyndelsen af 1914, hvor Første Verdenskrig startede, udvandrede mere end tre millioner polakker til Amerika. De udvandrede på grund af fattigdom, og fattigdommen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.  og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uim.dk, mum@uim.dk og uim@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære læser,

Nyhedsbrev. Kære læser, Nyhedsbrev Kære læser, Tingene går hurtigt i disse dage. Det er kun et par uger siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, men på den korte tid er der både kommet nye regler for dansk statsborgerskab og

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION INDHOLDSFORTEGNELSE Integrationen er gået i stå 3 Styrket integrationsprogram 5 Ydelsen skal følge integrationen 8 INTEGRATIONEN

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Januar 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Farvel til floskler og fordomme?

Farvel til floskler og fordomme? Farvel til floskler og fordomme? MIKS-konference den 8. oktober 2008 Workshop Erfaringer og fortællinger fra minoritetsboardet Helle Stenum MixConsult Minoritetsboard: succeskriterier Bidrager til at generere

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere