Klasse: 3. v Adresse: Kildeparken Tilst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klasse: 3. v Adresse: Kildeparken 25 8381 Tilst"

Transkript

1 Navn: Caglanur Avci Skole: Langkær Gymnasium & HF Klasse: 3. v Adresse: Kildeparken Tilst

2 Indledning Min morfar flyttede til Danmark i 1969 fra Tyrkiet - som så mange andre gjorde det dengang - med det formål at tjene penge nok til, at han ville kunne rejse tilbage til Tyrkiet og der forsøge sig selv og sin familie. Men sådan skulle det ikke gå. Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide noget mere om indvandringens historie i Danmark fra slutningen af 1960 erne og frem. En del af materialet til denne opgave er kommet af sig selv, fordi jeg har interviewet min morfar. Nu ved jeg godt, at min morfar måske har sin egen opfattelse af hvordan tingene var og at det ikke nødvendigvis er sådan som historikerne ser det, men ikke desto mindre er han en kilde til såvel vores families historie som til indvandringens historie. Under alle omstændigheder er der brugt historiebøger og statistikker som materiale også, som i øvrigt ikke har været svært at finde på bibliotekerne, idet der findes rigtig mange bøger om emnet. Denne opgave har jeg oprindelig skrevet som en større skriftlig opgave, men efter råd fra min historielærer har jeg redigeret den sådan, at den kan passe til konkurrencekriterierne. Problemformulering: Opgavens problemformulering lyder således at der laves en redegørelse for indvandringen til Danmark fra slutningen af 1960 erne og frem, med henblik på en afklaring af hvem der kom, hvorfor de kom, samt hvordan deres arbejdsforhold var. I redegørelsen lægges der især vægt på arbejdsindvandringen fra slutningen af 1960 erne, det vil sige at flygtningeindvandringen ikke vil blive omtalt. Dernæst laves en analyse af udviklingen i indvandrernes integration i det danske samfund efter familieetableringsfasen fra slutningen af 1970 erne - især hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven omfatter især indvandringen fra Tyrkiet, idet min morfar - Niyazi Cetinalp - kom derfra. Han gengiver sit liv fra indvandring til i dag. Til sidst foretages der en vurdering af, hvor meget indvandrerne har flyttet sig gennem generationerne og en vurdering af, hvorfor de egentlig ikke rejste tilbage til Tyrkiet sådan som f. eks. min morfar i virkeligheden havde villet fra starten. Der vil her også blive lagt vægt på efterkommerne, altså 2. og 3. generations indvandrerne, hvorvidt deres integrationsforhold har ændret eller udviklet sig gennem tiden fra 1.generationsindvandrere til 2. og 3. generations indvandrere som er født i Danmark.

3 Arbejdsindvandring fra slutningen af 1960 erne Siden midten af 1950 erne manglede Vesteuropa arbejdskraft som følge af industrialiseringen, men løsningen kom af sig selv. Ved mekaniseringen blev der overskud af arbejdskraft i landbruget, og det overskud flyttede over til industrien. Der skete en urbanisering fra land til by, hvormed byerne voksede. Omkring 1965 kom kvinderne på arbejdsmarkedet, og gennem årene udgjorde de en tredjedel af arbejdsmarkedet. 1 Trods kvindernes deltagelse i erhvervslivet var udbudet af arbejdskraft ikke stort nok til at dække efterspørgslen. Danmark havde bevæget sig ind i en kraftig højkonjunktur og flere beskæftigelser, som medførte manglende arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Begrebet fuld beskæftigelse kom til udtryk ved de rekordlave arbejdsløshedsprocenter, som var på ca. 4 %. 2 Med tiden kunne den manglende arbejdskraft føre til lønpres, som kunne føre til prisstigninger og inflation. Dermed kunne statens mulighed for reguleringspolitik af skatten hæmmes. Hvis der derimod var stor arbejdskraft tilovers, ville der være mindre løn til de enkelte, som kunne medføre mindre efterspørgsel på varer og mindre vækst og manglende muligheder for økonomisk bedring. Løsningen var at holde en balance, der skulle være en form for ligevægt, hverken for få eller for mange. 3 I 1964 begyndte den radikale handelsminister Hilmar Baunsgaard debatten om Udenlandsk arbejdskraft?. Baunsgaard mente, at arbejdskraftproblemet kunne løses på to måder: Enten kunne man begrænse arbejdet og produktionen til et vist niveau, som kunne passe ind i den daværende arbejdskrafts evne, eller også kunne man skaffe arbejdskraft. Hvis man valgte at fremskaffe arbejdskraft styrkedes fremgangen på et højere niveau, og man kunne skabe højere aktivitet og større produktion. 4 Han argumenterede, at det vil være økonomisk gavnligt at benytte udenlandsk arbejdskraft, men nogle fagforeningsfolk var imod forslaget. De mente nemlig, at tilstanden i Danmark ikke var så presset til at søge udenlandsk arbejdskraft, eller også kunne man vende blikket igen mod de danske hjemmegående kvinder. 5 Fagforeningernes landsorganisation (LO) udtalte sig også meget kritisk angående brugen af fremmede arbejdskraft. Dette skyldes dels, at fagforeningerne siden år 1900 gik ind for, at udlændinge skulle have samme løn og arbejdsvilkår 1 Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere. s Henrik Zip Sane: Billige og villige? s Henrik Zip Sane: Billige og villige? s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark. s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s. 288n-289ø

4 som de danske arbejdere og uanset hvad skulle man undgå løntrykkeri. 6 Selvom der var politiske og organisatoriske diskussioner, ønskede arbejdsgivere udenlandsk arbejdskraft. De ville først og fremmest undgå flaskehalsproblemer, derfor var det vigtigt at de bemandede deres virksomhed og derved fik udnyttet de dyre maskiner. 7 Arbejdsgiverne havde især brug for ufaglært arbejdskraft, som nemt kunne dækkes af indvandrere. Perioden med mangel på arbejdskraft resulterede i, at de danske arbejdere begyndte at søge vellønnet og mindre ubehagelige jobs. De dårligt lønnede og mere ubehagelige jobs kunne dermed overlades til fremmed arbejdskraft. Regeringen bekendtgjorde i 1964 at man skulle lukke op for en afpasset arbejdskrafts indvandring. 8 Man begyndte nu at gøre som nabolandene Sverige og Vesttyskland som løste samme problem ved at tilkalde arbejdskraft fra udlandet. 9 Der var dog ikke tilstrækkelig stor indvandring i starten, og den kunne ikke dække den manglende arbejdskraft. Debatten om fremmed arbejdskraft blev lidt mere nuanceret i 1967, da LO-formanden Thomas Nielsen sagde, at indvandrere kunne søge arbejde i Danmark, ligesom danskerne gjorde det i udlandet. Deres synspunkt var ikke spor ændret. De holdt stadig fast i, at der skulle være overenskomstmæssige rammer indenfor løn og arbejde for alle arbejdere. 10 De første tyrkiske fremmedarbejdere kom til landet i slutningen af 1960 erne. Udlændingeloven fra 1952 var meget liberal. Man kunne komme nemt ind i Danmark; der var åbne grænser. Først kunne arbejderne rejse ind som turister, finde sig et arbejde, hvor de derefter kunne få en arbejdstilladelse af det lokale politi. 11 Indtil 1969 var væksten i arbejdsindvandringen ikke så relativt stort, og indvandringen skete hovedsagligt fra Tyskland, USA, Sverige, England og Norge. 12 Efter 1969 skete der en kraftig vækst i indvandringen. Denne gang kom indvandrerne fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan (fra 1971). Det var altså en form for ny indvandringsgruppe i Danmark og som var anderledes end den vestlige kultur. Den kraftige vækst i indvandringen skyldtes dels den vesttyske tilbagegang i økonomien, hvor de strammede deres indvandringspolitik, og dels Sveriges medvirken til den spontane indvandring, da de også strammede deres regler for at opnå arbejdstilladelse. De folk som ikke kunne finde et arbejde i Vesttyskland og Sverige rejste videre til Danmark for at prøve lykken der. Tyrkiske arbejderes bidrag til den store vækst i indvandringen til Danmark burde ikke være forbavsende, idet 6 Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere. s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s Henrik Zip Sane: Billige og villige? s Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandring til Danmark s Karen Andersen: Gæstearbejder-Udlændinge-Indvandrer-Dansker! s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s. 235

5 den tyrkiske regering selv i 1960 indførte en politik, som aktiverede til arbejdsudvandring pga. arbejdsløsheden i Tyrkiet. Ved anvendelse af denne politik kunne man dels gøre landets valutasituation bedre via de penge, som arbejderne i udlandet sendte hjem til familien, og dels håbe på at arbejderne ville vende hjem med ny viden og færdigheder fra vesten, som kunne være til gavn for landets udvikling. Der blev oprettet institutioner i Tyrkiet, som formidlede kontakten mellem arbejdsløse og arbejdspladser, der havde ledige job i udlandet. Udvandringen til udlandet skete imidlertid som regel uden benyttelse af disse oprettede institutioner og uvidende om de nødvendige informationer omkring anskaffelse af et arbejde. De drog simpelthen af sted med de informationer, de havde fået fra deres landsmænd og håbede på et arbejde i udlandet. Min morfar siger: Jeg forstår stadig ikke, hvor fra jeg fik modet til at tage af sted uden kendskab til noget som helst. 13 Arbejdsudvandrene fra Tyrkiet blev i 1960 erne modtaget af Vesttyskland - mere end tyrkere. Man burde derfor ikke overraskes over, at mange tyrkere rejste videre til Danmark, da der var økonomisk krise i Tyskland. Resten af Europa modtog ca tyrkere. 14 Pakistanerne kom til Danmark, fordi der var stort modvilje mod fremmede i England. Parlamentsmedlem Enoch Powell sagde, at England ikke vil være en selvstændig nation, hvis de blev ved med at modtage indvandrere fra alle deres tidligere kolonier, som Pakistan er medregnet i. Det var grunden til, at England afbrød indvandringen, hvormed pakistanerne indvandrede til Holland, Danmark og andre lande. Der blev også sendt folk fra Danmark til Jugoslavien for at skaffe industriarbejdere til Danmark, og dermed kom jugoslaverne. 15 Man kan se, at der har været forskellige faktorer, som har spillet en rolle inden for udvandring og indvandring af arbejdskraft. Begreberne push og pull kan derfor bruges til forklaring. Pushfaktoren: Årsagen til arbejdsudvandring kunne i store træk være arbejdsløshed i hjemlandet og/eller en officiel regeringspolitik, som opfordrede til arbejdsudvandring ligesom omtalt i Tyrkiet. Pullfaktoren: Årsagen til indvandring af arbejdskraft fra andre lande kunne være lande som Danmark med manglende arbejdskraft, som tiltrak arbejderne. Det kan være svært at afgøre, hvilken faktor der har betydet mest, men hvis man havde det godt i sit eget hjemland, hvorfor så rejse? Indvandringen steg så meget i 1969, at man begyndte at afvise indvandrere ved grænsen, hvis de erkendte, at de rejste til Danmark med det formål at finde et arbejde. Det hjalp ikke i store træk, fordi politiet ved grænsen ikke kunne udspørge alle. 16 Min morfar nåede altså at komme til 13 Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp 14 Henrik Zip Sane: Billige og villige? s Jyllands Posten: Artikel af, Orla Borg Indvandringens historie David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s. 238

6 Danmark inden at man fra d. 1. januar 1970 strammede reglerne for indvandringen og den direkte indrejse til Danmark blev forbudt. Fremmedarbejdere skulle nu have opnået deres arbejdstilladelse inden indrejsen. 17 Trods stramninger omkring reglerne for indrejsen til Danmark fortsatte debatten om arbejdsindvandring. Arbejdsgiverne bekræftede, at der manglede arbejdere til danske arbejdspladser, mens Dansk arbejdsmand- og specialarbejderforbund (DASF) kritiserede fremmedarbejdernes tilstedeværelse. 18 En Gallup-undersøgelsen viste, hvad befolkningen mente om arbejdsindvandringen. Resultatet af undersøgelsen viste, at 34 % så det som en fordel, 20 % svarede ikke og 46 % så ingen fordel ved arbejdsindvandringen. I aviser og læserbreve kunne man se, at der både var modvilje og anerkendelse af fremmedarbejderne. Danske arbejdere og de ufaglærte var meget mere betænkelige over om fremmede arbejdere pressede lønnen 19. Dette kan tydeligt ses i følgende citat, skrevet af en arbejder d. 10. feb. 1970: Den danske arbejder ser en konkurrent i fremmedarbejdener; såvel løn- og beskæftigelsesmæssigt som på boligmarkedet. Er det i grunden så sært?(...) Fremmedarbejderne tager først og fremmest arbejdet fra de lavest lønnede. Ved at gå for endnu mindre løn trykker de hele lønniveauet ned i disse svagt organiserede områder 20 I modsætning til arbejderne så arbejdsgiverne positivt på indvandringen og det udtrykkes i følgende citat: Vi har god brug for en arbejdskraftreserve til erstatning for den, der forsvinder og gæstearbejderne er særlig velkomne. Først og fremmest fordi denne reserve intet koster os i modsætning til en reserve bestående af arbejdsløse eller husmødre. Har vi ikke brug for arbejdskraften, kan den jo udvises. ( ) Af økonomiske grunde bør vi derfor sige Velkommen Mustafa. 21 Socialdemokratiet og partierne til venstre var også mistænkelige over indvandringen pga. arbejdsvilkårene og boligforholdene. 22 Derfor fremsatte Socialdemokratiet et forslag om midlertidig indvandringsstop for Folketinget. Den 5. november 1970 blev forslaget vedtaget. Det blev vedtaget ud fra Socialdemokratiets udtalelser og DASF s rapport om fare for udnyttelse af gæstearbejderne på arbejdsmarkedet, hvor de fik lavt løn, hårdt arbejde og dårlige boligforhold, hvor flere arbejdere klumpede sig sammen i et værelse. Selvom regeringen indførte indvandrerstop, blev der stadig flere 17 Karen Andersen: Gæstearbejder-Udlændinge-Indvandrer-Dansker! s Henrik Zip Sane: Billige og villige? s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s. 138 (Læserbrev i Fagbladet d. 10. februar 1970) 21 Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s (Kronik fra 1970 i Arbejdsgiveren) 22 Ole Karup Pedersen: Danmarkshistorie s. 135

7 indvandrere. Dette skyldtes, at fremmedarbejderne, som var bosat i Danmark, hentede deres familie hertil, altså familiesammenføring. I 1972 var der igen stor efterspørgsel af ny udenlandsk arbejdskraft. Danmark blev medlem af Det europæiske Fællesskab (EF) d. 1. januar 1973 og nu gjaldt indvandrestoppet fra 1970 ikke for indvandrerne fra EF-landene. Allerede i oktober 1972 var der fri adgang til arbejdskraft fra EF-landene, pga. efterspørgsel efter arbejdskraft, men der kom ikke ret mange. Det resulterede i 1973 i, at der blev åbnet op for en ny arbejdskrafts indvandring fra 3. verdenslande. Men allerede i november 1973 indførtes øjeblikkeligt indvandrerstop fra 3. verdenslande med oliekrisens indtræden. 23 Siden da har der stået indvandrerstop på papiret i Danmark. Igen steg indvandringen, selvom der var indvandringsstop og der er flere grunde til dette. Fremmedarbejdere blev ikke sendt hjem igen, selvom der var stigende arbejdsløshed efter oliekrisen. Holdningen var den, at man ikke kunne sende dem hjem, når man først havde bedt dem om at komme herop. Man troede også, at de selv ville rejse hjem igen, fordi de fleste fremmedarbejdere bekræftede, at de skulle rejse tilbage til deres hjemland, efter de havde tjent penge nok til at forsørge deres familie. Vigtigst for dem alle var at de kunne tjente penge nok til at købe en traktor til familien i hjemlandet som var i beskæftigelse ved landbruget. Det var tilfældet med min morfar - ligesom mange andre gæstearbejdere som kom fra landsbyen. Her er et billede af den traktor, som min morfar købte til familiens overhoved, sin egen far. 24 Herefter begyndte man at kalde fremmedarbejdere for gæstearbejdere. Med betegnelsen gæst mentes der, at de efter en kort visitperiode rejste hjem igen efter endt arbejde. Men de rejste ikke hjem og efterhånden fik de permanent arbejds- og opholdstilladelse. Herefter begyndte gæstearbejderne at hente deres familie til Danmark via familiesammenføringsregler, som gav ret til, 23 Karen Andersen: Gæstearbejder-Udlændinge-Indvandrer-Dansker! s Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp

8 at en udlænding med opholdstilladelse kunne hente sin familie (børn under 18 år) til Danmark. 25 Min morfar hentede i 1978 min mormor og mine to morbrødre. Det var typisk for gæstearbejderne at samle familien på den måde her og med tiden giftede deres børn sig så igen med en ægtefælle fra hjemlandet. Indvandringen fortsatte som et paradoks til indvandrerstoppet og i sommeren i 1992 strammede man reglerne sådan for familiesammenføring, at det nærmest var umuligt at hente familie til Danmark. Siden er der stadigvæk sket stramninger, bl.a. 24-årsreglen, så der kommer ikke ret mange til landet længere. Integration Indvandrernes sociale forhold har været meget diskuterede, især deres integrationsevne indenfor arbejdsmarkedet og deres danskkundskaber. I Danmark mente og mener man at arbejde er en stor del af integrationsmekanismen, fordi arbejde betyder meget for den enkeltes identitet samtidig med at man er med til at betale for velfærdssamfundet. Integration fik markant stor betydning, da man var klar over, at fremmedarbejderne, der kom til Danmark ikke rejste hjem igen. Man begyndte derfor at diskutere, hvorvidt man bedst kunne få dem integreret i det danske samfund. Integrationspolitikken skulle sørge for en vellykket integration ved at fjerne visse sociale, kulturelle og administrative spærringer for derigennem at formindske arbejdsløsheden, boligmanglen og uddannelsesmæssige problemer for indvandrere. 26 Der blev givet mulighed for at indvandrerne kunne indgå i det danske samfund, så de kunne klare sig på lige fod med danskerne og være selvhjulpne. 27 I befolkningen og blandt politikerne er der stadig diskussioner om hvordan indvandrerne skal integrere sig. Mange har svært ved at forstå begrebet integration, derfor kommer forkerte fortolkninger nemt frem og konflikter kan opstå. Der er tre forskellige former for integration; assimilation, pluralistisk integration og segregation, og de defineres således: 28 Assimilation: Det er en situation hvor indvandrerne har fuldstændigt overtaget den kultur som tilhører majoritetsbefolkningen og de opgiver egen oprindelig kultur. 25 David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s Ole Hammer og Charlotte Toft: Det kulturelle Danmark s Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad s. 30

9 Pluralistisk integration: Det er en situation, hvor man både bevarer noget af sin egen kultur og optager noget af majoritetsbefolkningens kultur. Således skaber man en fælleskulturel basis, altså en sammensmeltning af begge kulturer. Segregation: Denne situation opstår når indvandrerne lever adskilt fra majoritetsbefolkningen og ken fastholder deres egen kultur og intet optager fra den anden kultur. I Danmark er det den pluralistiske integration, der ligger til grund for den officielle indvandrerpolitik i dag. 29 Sådan har det ikke altid været, hvis vi sammenligner det med de tidligere holdninger til integration. Man kan se en iøjnefaldende udvikling i indvandrepolitikken gennem tiden. Før syntes man ikke, at de nyankomne skulle få samme adgang til det danske system, fx politiske rettigheder og samfundsskabte privilegier. Begrundelsen var, at de nyankomne som omfattede gæstearbejderne, kun skulle opholde sig i Danmark i en begrænset periode. De havde hermed heller ikke bidraget til dannelsen af velfærdsstaten og deres værdinormer og loyalitetsfølelse var ikke den samme som danskernes. Sådan var det indenfor gæstearbejderpolitikken. Hvis der skulle ske nogen form for integration forventede man, at det skulle ske i form af assimilation. Hvis ikke det passede kunne man altid rejse til hjemlandet igen. 30 I dag vil dette blive betragtet som diskrimination. Det kunne godt være at systemet var diskriminerende, men sådan oplevede min morfar det ikke. Han var meget glad for, at han kom til Danmark, og han siger: Danskerne var dengang meget venlige og hjælpsomme. De kunne sagtens finde en taxa og køre dig hen til den adresse som du spurgte om. Udviklingen af integrationspolitikken I 1977 havde den socialdemokratiske justitsminister, Erling Jensen, nedsat et udvalg af udlændingeloven, som skulle forberede en ny lov med bl.a. henblik på familiesammenføring, opholdstilladelser og andre praktiske retningslinier. Det var kun Fremskridtspartiet, som var imod vedtagelsen af den nye lov. Udlændingeloven blev vedtaget i 1983, hvormed der skete en store revision af udlændingeloven, og den blev bedømt som verdens mest liberale udlændingelov. 31 Den første indvandrerpolitiske redegørelse skete i 1980 af den socialdemokratiske regering og hovedprincippet var tilpasning og ligestilling. Først i den anden redegørelse om indvandrerpolitik under Schlüter-regering indfandt ordet integration sig. Ellers var redegørelsen den samme som den David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark s Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s

10 socialdemokratiske redegørelse, bl.a. vigtigheden af danskkundskab. I den første redegørelse stod der tilpasning til det danske samfund (assimilationens træk), mens ordet integration optrådte i den anden redegørelse. 32 I 1990 udgav indenrigsministeriet rapporten Integration af indvandrere i Danmark og rapportens definition startede med hvad arbejdsgruppen forstod ved en vellykket integration: En vellykket integration indebærer, at indvandrerne indgår i samfundslivet på linie med danske statsborgere, dvs. indvandrere skal kunne deltage i uddannelse, på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet, i det lokalpolitiske liv og i fritids og kulturaktiviteter på lige fod med danskere. Samtidig er det vigtigt, at dette finder sted, uden at den enkelte indvandrer, mod sin vilje, mister de identitetsbærende træk fra sin kulturbaggrund. Der vil derfor være tale om en afvejning af ofte modsatrettede hensyn. 33 Her kan man se, at indvandrerpolitikken har udviklet sig i den retning, der hedder pluralistisk integration. Nu erkendte man, at indvandrere kunne beholde noget af deres kultur i modsætning til 60 ernes indvandrerpolitik, hvor man forventede fuld assimilation. Hvis man forventer fuld assimilation imod indvandrernes vilje, kan det modvirke forventningen. Altså jo mere assimilation man vil have imod indvandrernes vilje, jo mere segregation vil der ske indenfor tilpasning i det danske system og samfund. Som tidligere nævnt er det den pluralistiske integration, som er grundlæggende for indvandrerpolitikken i Danmark i dag. Ved pluralistisk integrationsform er det ikke kun de enkelte indvandrere, der har ansvaret for at tilpasse sig. Der er fælles ansvar for både danskere og indvandrere. Der åbnes op for et flerkulturelt samfund, hvor der vises gensidigt respekt. Det kan ses i følgende citat, at man stadig den dag i dag holder fast ved pluralistisk integration: Medborgerskab er det helt centrale omdrejningspunkt i udkastet. Det tager udgangspunkt i, at vellykket integration vedkommer alle og stiller krav til alle, siger rådmand for Børn og Unge og tidligere borgmester i Århus Louise Gade (V) i februar Hvis integrationen skulle forbedres var alle klar over, at der skulle finde mindre diskrimination af indvandrere sted. Hvis der forblev fortsat diskrimination eller en forventning ligesom i 60 erne om at indvandrere skulle assimilere sig, kunne det nemt gå den anden vej, hvor der skete en segregation. Hvordan kan man forklare, at diskrimination opstår mellem danskere og etniske 32 Ole Hammer og Charlotte Toft: Det kulturelle Danmark s Ole Hammer og Charlotte Toft: Det kulturelle Danmark s JPÅrhus af Louise gade fra d. 14. februar 2007

11 minoriteter? Teorien om socialidentitet kan forklare, at etnocentrisme er universel. Der har været forskellige små gruppeeksperimenter siden 1950 erne udført af forskellige socialpsykologer. 35 Et eksempel kan være psykologerne Sherif og Sherif der foretog et gruppeeksperiment, hvor forsøgspersonerne var drenge på ca. 12 år og de vidste ikke at de deltog i et eksperiment. Eksperimentet var under dække som en almindelig sommerlejr. Drengene blev delt op i to grupper, hvor den ene gruppe valgte farven rød og den anden gruppe blå. Drengene dannede hurtigt betragtninger som vores og deres. Der blev lavet forskellige konflikt- og konkurrencefremmende situationer og med tiden blev konflikterne meget kraftige. Forholdet mellem grupperne forværredes med tiden. Resultatet af undersøgelsen blev, at der var stærk loyalitetsfølelse i grupperne, den ydre fjende skabte indre sammenhold, og grupperne dannede fordomme og negative stereotype holdninger til hinanden. Man prøvede på at gøre drengene til gode venner igen ved at sætte dem i samarbejdssituationer, hvor de blev nødt til at samarbejde. Resultatet heraf var, at det lykkedes at oprette et venskab mellem disse grupper igen. 36 Denne teori underbygger således nødvendigheden af pluralistisk integration, hvor alle skal samarbejde med hinanden og løse problemerne sammen. Det vises heraf også fra eksperimentet, at der bliver oprettet venskab når man samarbejder. Når man er splittet opstår mange fordomme, fx at alle indvandrere er kriminelle. For bedre integration er man ligesom Louise Gade mener, nødt til at have et medborgerskab og nedlægge betragtninger som deres og vores. Danskkundskab og arbejdsmarkedet Et af de vigtigste aspekter i integrationen er, at indvandrere får danskkundskaber. Dette gør, at man lettere får social kontakt med danskere samt adgang til arbejdsmarkedet. 37 Indvandrere fra 3. verdenslande kom som regel med en meget dårlig uddannelse fra hjemlandet. Dette skyldtes, at 3.verdenslandene normalt var mindre udviklede. Der er også forskel på kvinder og mænd. Nogle kvinder har overhovedet ikke gået i skole i deres hjemland pga. kulturelle begrænsninger, da kvindens plads er derhjemme. Det viser sig, at indvandrere som kommer til landet som 12 årige eller yngre udvikler bedre danskkundskaber end indvandrere, der kommer til landet som 13 årige eller ældre Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad s Stig Kjerulf: Den nye psykologihåndbog s Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Indvandrerne og arbejdsmarkedet s.187

12 Efter oliekrisen skete der en stigning i arbejdsløsheden og der var fortsat stor indvandring til Danmark. Hvis man tager perioden fra 1985 til 2001 skete der et fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 52 % til 44 % og i 1994 var den helt nede på 33 %. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. 39 Indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet havde ændret sig betydelig meget, og det var gået i den negative retning. Men hvis man kigger på figur 1 er det ikke negativt for hele perioden, da det begyndte at gå op ad siden Indvandrernes manglende udvikling på arbejdsmarkedet skyldtes for det første, at der havde været betydelig indvandring fra slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne til i dag. Indvandrerne der kom i 80 erne kom i modsætning til gæstearbejderne, der kom før oliekrisen, i en konjunktursituation med høj arbejdsløshed og der var ikke mangel på arbejdskraft. For det andet var der ikke så meget ufaglært arbejde, som der var for gæstearbejderne før oliekrisen i Mekanisering kørte stadig på fuld fart og der blev udviklet maskiner som erstattede ufaglærte arbejdere. Derfor stilledes der højere uddannelseskrav til indvandrerne fra 1980 erne, så de kunne få et faglært job. 40 Endelig er der også andre begrundelser. Den tidligere økonomiminister, Marianne Jelved, mener bl.a. at forklaringen på billedet bag undersøgelsens resultat formentlig var lavkonjunkturen fra 1987 til 1994 og derefter en konjunkturopgang. Hun mener også, at indvandringen i den anden halvdel af 1980 erne og 1990 erne havde en anden karakter end i 1960 ernes og 1970 ernes indvandring. Dengang kom indvandrerne direkte for at arbejde, men i dag er der mange flygtninge med ar på krop og sjæl, som ikke umiddelbart kan få plads på arbejdsmarkedet. 41 Det kan også ses ud fra min morfars tilfælde - han kom som gæstearbejder og senere kom familien. Han havde til gengæld et arbejde i den lavkonjunktur, som plagede Danmark i midten af 1980 erne. 39 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Indvandrerne og arbejdsmarkedet s Bent Jensen: Hvordan har indvandrende det? s Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Mislykket integration s. 207

13 Han kom til Danmark fra landsbyen i Tyrkiet med kun 5 års skolegang. Han havde ikke været udenfor sin landsby indtil han flyttede til en anden meget lille by som heller ikke havde oplevet udvikling. Det eneste job han fik og kunne få i Danmark, var derfor et ufaglært job. Dette varede indtil 1995, hvor alderen trykkede og hans danskkundskaber ikke var gode nok til, at han kunne få et andet job igen. 42 Set ud fra det perspektiv, at mange indvandrere kom fra mindre udviklede byer som min morfar gjorde det, så må man have forståelse for, hvor svært det har været for dem at lære dansk og dermed tilpasse sig arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet fik og får nemlig mere og mere brug for faglært og uddannet arbejdskraft. Man har forudset, at der måske igen vil opstå mangel på arbejdskraft. Denne gang vil der være mangel på uddannet arbejdskraft, derfor gør man klar til at invitere uddannet arbejdskraft fra bl.a. Indien. Det ses heraf, at udviklingen af integrationen på arbejdsmarkedet, ikke er gået særligt godt. Det gik dog heller ikke ned ad bakken hele perioden, som sagt steg antallet af indvandrere i beskæftigelse fra 1994 og frem til Figur 2 viser, at der skete fortsat stigning fra perioden Som tidligere nævn er det vigtigt for indvandrere at lære dansk for at få et arbejde, men det er ret svært når indvandrerne ikke omgås danskere. På arbejdet skal man selvfølgelig omgås danskere og det hjælper både på at integrere og fremme danskkundskaber. Problemet opstår når arbejdsgiverne ikke vil have indvandrere med manglende sproglige kvalifikationer. Hermed kommer den onde cirkel. Min morfar - Niyazi Cetinalp - som kom til Danmark uden kendskab til sproget eller noget andet som kunne gøre hans tilværelse nemmere, siger selv: Jeg var nødt til at lære dansk så jeg kunne klare mig i hverdagen. 43 Efterhånden som han arbejdede lærte han dansk på arbejdsmarkedet uden at gå på sprogskole, da han jo omgikkes med danske kolleger. Hvis man nu giver dem en chance, kan de godt lære dansk og integrere sig via arbejdsmarkedet. 42 Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp 43 Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp

14 Nyere undersøgelser viser, at indvandrere vil have indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. Indvandrene blev kritiseret meget pga. at indvandrerkvinder ikke var i beskæftigelse og hovedsagelig fik dagpenge. Men nu vil indvandrerne selv have deres kvinder på arbejdsmarkedet. 69 % af flygtninge og indvandrer i Danmark mener at indvandrerkvinder skal være lige så aktive på arbejdsmarkedet som etnisk danske kvinder, viser en ny undersøgelse Men døren til arbejdsmarkedet står langt fra på vid gab for kvinder, mener Trine Hoffmann, der er leder af indvandrerkvindecentret på Nørrebro i Kbh. hvor man i efteråret forsøgte at hjælpe indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet kun en ud af syv fik arbejde, selvom der var masser af ledige job, har man skrevet i metroxpress 44. Endvidere skriver man at indvandrerkvinder har høje forventninger, og at de siger nej tak til rengøring. Det kan så diskuteres hvorvidt de kan integrere sig ved at arbejde i et rengøringsfirma. Stram Udlændingelov? Udlændingeloven fra 1983 blev bedømt som verdens mest liberale lov, men siden da er der sket stramninger i udlændingeloven. Da VK-regeringen trådte til i slutningen af 2001, blev der fortaget ændringer i udlændingeloven i Den største udfordring var nok 24 års reglen. Problemet var om det nu var alt for meget med alle de stramninger, der blev og stadig bliver foretaget i udlændingeloven. En gruppe borgere fra Silkeborg gjorde oprør mod den stramme udlændingepolitik. De mente at flygtninge loven var alt for stram. Nu siger vi stop. Det er selvforsørgende familier, der bliver splittet, siger Viggo Thinggård, medlem af Intergrationsnetværket i Silkeborg 46. Det kan ses heraf, at indvandrernes sociale forhold har taget skade af den stramme udlændingepolitik. Der har også været store diskussioner angående yderligere stramninger på familiesammenføringsområdet, ved at indføre 24 års reglen. 24 års reglen går ud på, at der stilles nogle betingelser for ægteskaber mellem en dansk/udenlandsk og en udenlandsk statsborger. Der stilles for eksempel følgende krav: Begge personer skal være over 24 år og ægtefællens tilknytning til Danmark skal være større end den samlede tilknytning til et andet land. Personen der bor i Danmark skal have en bankgaranti på 54,158kr og må ikke have modtaget kontanthjælp og dagpenge i et år. De skal tjene nok penge til at forsørge deres ægtefæller. Bolig kraven er, at det skal være en bolig med højst to personer pr. værelse og 20 m 2 pr. person metroxpress d. 22. januar 2007 s Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere s metroxpress tirsdag d. 30. januar 2007 side

15 Størstedelen af diskussionen gik ud på hvorvidt denne regel var imod menneskerettighederne. Denne lov gjaldt ikke kun udlændinge men også danskere, ellers ville der være en særbehandling mod udlændinge. Argumentet var, at man ville undgå tvangsægteskaber, som oftest finder sted hos udlændingefamilier. En ny befolkningsstatistik viser, at der næsten er sket en halvering i antallet af efterkommere, der blev gift med en fra udlandet i perioden fra ca. 62,7 % til 37,9 %. 48 Det bliver sagt, at det har nedsat antallet af ægteskaber fra udlandet samt tvangsægteskaber. Men det rammer jo alle, som gerne vil have deres ægtefælle med til Danmark. Det er jo ikke alle indvandrere der bliver tvangsgift i Danmark. Efter denne store diskussion, blev der foretaget nogle ændringer i loven. Integrationsministeren indførte en lempelse af 24 års reglen og tilknytningskravet. Lempelsen blev, at udenlandske ægtefæller til studerende, som læser til f.eks. læge, ingeniør, sygeplejerske og naturvidenskab, kunne få familiesammenføring, uanset om parret levede op til tilknytningskravet og 24-års reglen års reglen viser, at man har stor tiltro til det enkelte individ der er fyldt 24 år. Man mener åbenbart, at man i denne alder er moden nok og er i stand til at stå imod tvangsægteskab. Men er det muligt med denne lov at modarbejde den så indgroede indvandrekultur indenfor ægteskab? Dette kan diskuteres. Reglen kan være effektiv i vise tilfælde, men opnår ikke fuld virkning i alle tilfælde. Hvor var man før og hvor er man nu? Arbejdskraftsindvandrerne kom til Danmark uden nogen viden om det danske samfund og sprog. Hensigten var, at de skulle tjene penge og vende hjem igen. Sådan blev det ikke, for familien kom også til Danmark. Børnene voksede op i Danmark og de fik selv børn, som også voksede op i Danmark. Sådan foresatte det og indvandrerne bosatte sig i Danmark. Det samme var tilfældet med min morfar, som hentede sin familie til Danmark, han siger således: Børnene kom her og begyndte at gå i skole, så der ventede en fremtid for dem her i Danmark. 50 Det kan godt være, at første generations indvandrere ikke udviklede sig så meget, at de integrerede sig i det danske samfund, idet hensigten jo var at vende hjem igen. Efterkommere eller Jf. interviewet med morfar - Niyazi Cetinalp

16 generations indvandrere, som voksede op i Danmark, gik i dansk skole og vigtigst voksede op under den danske lovgivning havde mindre svært ved at integrere sig. I modsætning til 2. generations indvandrerne, voksede 1. generations indvandrerne op i deres hjemland med en helt anden kultur, med andre traditioner og regler. Det kunne virket skræmmende, at de pludselig skulle omgås danskere med forskellig kultur, traditioner, religion og regler. De havde således knyttet sig tættere til deres oprindelige værdier pga. frygt for at miste dem. I slutningen af 1960 erne var der ikke stor indsats til integration og derfor var der segregation hos de nyankomne indvandrere. Dette påvirkede selvfølgelig efterkommerne, altså 2. generations indvandrere født i Danmark. Forældrenes opdragelse og miljøet betyder meget for en persons identitet. Det kan siges, at 2.generations indvandrere, der bliver født i Danmark, tager noget fra det danske miljø og fra forældrenes opdragelse, hvor de så har en sammensmeltet kultur. De kunne så føre dette videre til deres børn - altså 3.generations indvandrere, hvormed der blev skabt en pluralistisk integration, som også var og er hensigten med den danske indvandrerpolitik. Det kan vurderes, at der er sket en fremgang i integration af nye generationer, dels på arbejdsmarkedet og dels med danskkundskaber. Det skal naturligvis ses på baggrund af, at de er født i Danmark og derfor har tættere sproglig og kulturelt kontakt til danskerne end nyankomne indvandrere. 51 Når man kigger på indvandreres og flygtninges deltagelse i uddannelser på danske uddannelsesinstitutioner, er der forskellige resultater alt efter, om man kigger på 1. generation eller 2. generation. For 1. generations vedkommende er det ca. halvdelen af de årige, som er i gang med en uddannelse. Blandt efterkommere er det cirka 70 procent, som er et par procentpoints under den øvrige befolknings uddannelsesdeltagelse i samme aldersgruppe. Ud fra dette kan man udlede, at 2. generation har et uddannelsesbillede, der ligner den øvrige befolknings. 52 Det er ikke altid, man kan få så positive resultater fra 2. eller 3. generations indvandrere, idet der kræves, at den enkelte integrerer to kulturer i identitetsdannelsen, som kan føre til dobbeltidentitet. Det kan være problematisk, hvis majoritetskulturen rummer en række diskriminerende træk over for minoritetskulturen. 53 Det kan for eksempel antages i forbindelse med Muhammed tegningerne i 2006, hvor der opstod en stor indenrigs- og udenrigspolitisk krise i Danmark. Efterkommerne kunne ikke holde eller finde en konkret holdning. På den ene side var de vokset op under den danske lovgivning med ytrings frihed, som de godt kunne forstå. På den anden side var der tale om deres religion. Der kan opstå sådanne modsætninger, når man er vokset op med to forskellige kulturer, hvormed helhedsopfattelsen bliver vanskeliggjort og en identitetskrise 51 Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Indvandrerne og arbejdsmarkedet s Redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup: Psykologihåndbog s.164

17 opstår. Det er sådan set generelt svært for efterkommere at leve med to forskellige kulturer. Det kan godt være, at der skete en fremgang i integrationen hos 2.generation, men psykisk kan det være belastende for den enkelte at tilpasse sig to kulturer. Derfor vil der altid opstå integrationsproblemer. Det kan godt blive bedre fremover, men konflikter kan ikke undgåes fuldt ud. Integrationsproblemer for nuværende og kommende generationer kan for eksempel opstå, når man fastholder gamle traditioner og kultur. Der er en grundlæggende forskel på en tyrker i Danmark og en tyrker i Tyrkiet. Tyrkere i Danmark fastholder ofte stadig den kultur, de tog med sig fra hjemlandet i 60 erne, hvorimod tyrkere i Tyrkiet følger den stadige udvikling og tilpasser sig den moderne verden - de gennemgår sekularisering. Tyrkerne i Danmark tror stadig, at Tyrkiet er som da de efterlod det. Dette medfører en forvirring blandt tyrkere eller indvandrere i Danmark, som ikke helt kan finde deres plads i samfundet. Integrationen bliver også påvirket af denne problemstilling. Som tidligere sagt kan diskrimination i samfundet af minoritetsbefolkningen skade den enkeltes integration i samfundet. Dette kan sammenlignes med yderligere en undersøgelse fra USA fra Der blev lavet en undersøgelse om sorte børns beskrivelser af sorte og hvide dukker. Af undersøgelsen fra 1947 fremgik, at sorte børn konsekvens syntes, at de hvide dukker var de sødeste og kønneste. En anden forsker i 1970 gentog undersøgelsen. Her viste det sig, at de sorte børn nu helst ville lege med sorte dukker. Før havde de negativ identitet, altså de nedvurderede de dukker der lignede dem. Det viste sig, at de havde styrket deres selvforståelse og dannet positiv identitet. 54 Det samme kan man se hos 2.generations indvandrere i Danmark. I flere områder tilpasser de sig til det danske samfund, men de værner også om sin egenart og er stolte af deres kultur, tradition og religion. I nogle tilfælde kan diskriminationen vende mod det danske samfund og en form for segregation opstår igen. Det største tegn på segregation er måske ghettodannelser i et samfund. Der sker det, at indvandrer bliver ikke lige fordelt i kommunerne. Der er en tendens til, at indvandrer samles i storbyernes forstæder. Den største koncentration af indvandrer findes i Gellerup parken i Århus kommune. 55 I 1993 var 68 % af beboerne udlændinge, og det steg til 84 % i 2003 og i den lokale skole har ca. 97 % af eleverne i dag en anden etnisk baggrund end dansk. 56 Disse ghettodannelser kan påvirke generationerne negativ med henblik på integration. De lever jo adskilt fra danskere, hvormed de får svært ved at lære det danske samfund at kende. Der er også meget 54 Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad s Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad s

18 kriminalitet i Gellerup parken. Dette kan skyldes den manglende viden om det danske samfund, samt nogle diskriminationer, som de unge oplever og får en helhedsopfattelse af, at alle dansker er racister. Ligesom nogle danskere har stereotype forestillinger om, at indvandrer er kriminelle. Indvandrere skal leve spredt i kommuner, hvormed de kan få danske naboer og få et indblik i hvordan de lever. Det samme gælder således danskere, hvormed de ikke skal flygte fra indvandrerne. Der har været tale om danske forældre, der flytter deres børn til en anden skole, fordi der var mange indvandrere. Disse negative påvirkninger vil også fremover påvirke kommende generationer. Der vil nok generelt blive bedre integration gennem nye generationer, men når der er disse påvirkninger vil det alligevel gå betydelig langsommere. Det handler ikke om at glemme sin oprindelige levevis eller assimilerer sig fuldt ud i det danske samfund. Der skal bare være gensidigt respekt og kendskab til hinandens levevis, hvormed alle de negative fordomme vil blive ødelagt. Det vurderes, at 2.generationer har udviklet og tilpasset sig meget mere end indvandrerne i 1.generation. I fremtiden ser det lyst ud, hvis man fortsætter som 2. generations indvandrerne, dog kan der være nogle hindringer, som gør det til en langsom fremgang. Gæstearbejderne kom til landet med det formål at få et arbejde, tjene penge og vende hjem igen. Men hvad var grunden til, at de blev og ikke rejste hjem igen som det havde været hensigten? Gæstearbejderne kom fra et land med høj arbejdsløshed og dette måtte have påvirket dem meget: De kom til et land som manglede arbejdskraft, også selvom man ikke havde en uddannelse. Tyrkiet virkede som en push-faktor og Danmark som en pull-faktor. Gæstearbejderne fra Tyrkiet løb væk af den store arbejdsløshed der plagede landet i en periode og når disse problemer ikke blev forbedret eller løst var der ikke så meget at vende tilbage for. Min morfar siger: I en periode tænkte jeg på at vende hjem et år efter, men sådan blev jeg ved med at forskyde årene et efter et. Systemet i Tyrkiet var heller ikke blevet bedre. I starten var min morfar lidt tøvende med at svare på spørgsmålet, men den afgørende årsag til at de ikke rejste hjem igen var, at de ikke kunne løbe risikoen at miste deres arbejde. Efter at man har boet i et højt udviklet land med et udviklet velfærdssystem, må det også være svært at vende tilbage til landsbyen igen. De havde også haft muligheden for at hente deres familie til Danmark og dette gjorde det nemmere for dem at blive boende. Konklusion: Der er her lavet en redegørelse for indvandringen til Danmark fra slutningen af 1960 og frem med henblik på en afklaring af hvem der kom, hvorfor de kom, samt hvordan deres arbejdsforhold var.

19 Der blev lagt særlig vægt på arbejdskraftsindvandringen fra slutningen af 1960 erne. Der blev lavet en analyse af udviklingen af integration efter familieetableringsfasen fra slutningen af 1970 erne, med henblik på arbejdsmarkedet og hvorvidt de forskellige lovgivninger medvirket til udviklingen til dags dato. Interviewet med min morfar blev brugt til at belyse bestemte områder, samt for at give et indtryk af en gæstearbejders liv i Danmark. Til sidst blev der lavet en vurdering af hvor meget generationer har flyttet sig gennem tiden. Det viser sig, at 2.generations indvandrere har flyttet eller udviklet sig markant mere end 1.generations indvandrere. Den væsentligste begrundelse for dette er, at de er født i Danmark. Det er svært for efterkommere at leve med to forskellige kulturer. Der skal være gensidig respekt og hjælp fra både majoritetsbefolkningen og minoritetsbefolkningen til, at fremtidige generationer får det lettere med integration. Der skal helst undgås diskrimination og stereotype fordomme sådan, at de nye generationer ikke bliver splittet og ender i identitetskriser. Der blev også vurderet hvorfor gæstearbejderne ikke rejste tilbage til deres hjemland. Den væsentligste begrundelse var frygten for at havne i arbejdsløshed igen hvis de rejste hjem og tilknytningen til det danske system som gjorde det sværere for dem at rejse hjem igen. You must not lose faith in humanity. Humanity is an ocean; if a few drops of the ocean are dirty, the ocean does not become dirty. Gandhi Caglanur Avci. Bøger: Litteraturliste 1. Lise Togeby: Fremmedhed og fremmedhad i Danmark, 1. udgave, 1. oplag 1997, forlaget Columbus og forfatteren, 1997.

20 2. Karen Andersen: Gæstearbejder-Udlændinge-Indvandrer-Dansker!, 1979, Gyldendalske Boghandel. 3. Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Indvandrerne og arbejdsmarkedet, 2002 by The Rockwool Foundation and the authors. 1. udgave, 1. oplag. 4. Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen: Mislykket integration, 2000 by The Rockwool Foundation and the authors. 5. Bent Jensen: Hvordan har indvandrerne det? 2002, by Bent Jensen and The Rockwool Foundation Research Unit. 6. David Coleman og Eskil Wadesnjö: Indvandringen til Danmark, 1999 by The Rockwool Foundation and the authors. 7. Ole Hammer og Charlotte Toft: Det kulturelle Danmark, 1995, forlaget Klim, 1. udgave. 8. Ole Karup Pedersen: Danmarkshistorie, bind 15: Danmark og Verden, 1991 by Gyldendal og Politikkens forlag. 9. Henrik Zip Zane: Billige og Villige? 2000, Farums Arkiver og Museer. 10. Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere, 2003, forlaget Systime A/S, 1. udgave, 1. oplag. 11. Stig Kjerulf: Den nye psykologihåndbog, 1999, forlaget Gyldendal. 12. Redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup: Psykologihåndbog, 2005, Gyldendalske Boghandel, 3. udgave, 1. oplag Internetsider:

21 _1.htm Avisartikler: metroxpress: Folkeligt oprør mod udlændingepolitik, tirsdag d. 30. januar 2007 side 13 metroxpress: Indvandrere vil have kvinder i job, d. 22. januar 2007 s. 2 JPÅrhus: Har du talt med din indvandrer i dag? Af Louise Gade d. 14. februar 2007 Jyllands Posten: Artikel af, Orla Borg: Indvandringens historie, Figur 1: Figur 2: Billede 1: Privat foto Forside: Privat foto, billeder af min morfar. Historielærer: Agnete Holst Andersen

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Herning d. 2. oktober 2015 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Ægteskab Uden Grænser har i dag sendt det vedhæftede brev til Udlændingenævnet, hvori vi påpeger, at anvendelsen

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring 28. november 2013 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring I Ægteskab Uden Grænser har vi med stor interesse fuldt debatten om familien Iversens familiesammenføringssag, som har

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring 10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring Integrationsministeriet indførte i maj 2003 en ny praksis for sager om familiesammenføring. Ændringen betød at

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Arbejdspapir 22 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere