Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Transkript

1 Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr D Projektets samlede demonstrationseffekt Samlede antal deltagere ved demonstrationerne: 426 Samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: Projektets titel Demonstration af miljøvenlig produktion af frugt og bær 2. Formålet med projektet Projektet består af 6 forskellige aktiviteter, der gennem demonstration skal medvirke til gartnerierhvervets fortsatte udvikling mod en mere miljøvenlig og økonomisk optimeret produktion. 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. 1. Demonstration af strategier, til produktion af kernefrugt uden pesticidrester Ændrede behandlingsstrategier blev demonstreret hos en avler på Fyn og på Tåsinge. Her indgik henholdsvis æblesorterne Discovery og Aroma. I løbet af sommeren blev der kun benyttet biologiske midler og/eller midler med kort nedbrydningstid. Til sammenligning blev der på et naboareal med tilsvarende sorter udført de behandlinger, som avleren normalt ville udføre. Ved høst blev påvirkningen af de forskellige behandlingsstrategier på kvaliteten opgjort, og der blev udtaget prøver til analyse for pesticidrester. Hverken i parcellen med 0-rest strategi i Discovery eller Aroma blev der fundet pesticidrester i frugten. I de tilsvarende normal-parceller blev der fundet henholdsvis 2 og 1 rest. Der var lidt mindre insektskade i 0-rest strategien i Discovery sammenlignet med normal-parcellen. I Aroma var der lidt mere insektskade i 0-rest strategien sammenlignet med normal-parcellen. I projektet indgik foredrag ved forskere om deres erfaringer med 0-rest strategier. Strategier til at producere kernefrugt uden pesticidrester blev afprøvet og demonstreret. Forskellen i forekomsten af pesticid-rester i avlernes sprøjtestrategier sammenholdt med forsøgsparcellerne blev demonstreret for avlerne. B. 2. Tætplantning i surkirsebær demonstration af et nyt produktionssystem Forstudie: Litteraturstudie med henblik på at undersøge, hvilke sorter/grundstammer der anvendes i tætplantningssystemer. Studietur til Tyskland/Polen for at se, hvor langt man er nået med udvikling af systemet i disse områder, samt indsamling af praktiske erfaringer. Eksisterende sortsforsøg hos avlere rundt om i landet besøges. Sortsforsøg på Aarhus Universitet, Årslev undersøges. Etablering af demonstrationsplantninger: Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 10

2 Der etableres demonstrationsplantninger på Århus Uni. Årslev og på Planteskolen Vester Skovgård, Ringsted. Forstudie: Fra tyske forsøg er sorten Gerema fremhævet som særlig egnet til tætplantning. Gerema er en sort med ufarvet saft og derfor uinteressant i dansk produktion. På forsøgsstationen DLR RheinlandPfalz er der intensiv forskning i både plante/opbindingssystemer, samt forsøg med svage grundstammer of flere sorter. De fleste tyske sorter er dog med ufarvet saft, og derfor ikke umiddelbart interessante for DK. Opbinding giver store problemer i Tyskland med bakteriekræft. I Polen er tætplantningssystemet ikke nær så intensivt som i Tyskland og så gennemført i DK. I DK er der udplantet 33 sorter af surkirsebær hos 6 avlere. 7 af disse sorter er gennem mange år fundet meget stabile mht. produktion år efter år. Saftkvaliteten af disse sorter er samtidig meget høj. De samme 33 sorter er afprøvet på Aarhus Univ, Årslev, med samme gode resultater. Desuden er der forædlet mere end 4000 nye sorter af surkirsebær gennem krydsninger af kendte forældresorter. Blandt dette afkom er flere fundet særdeles interessante til bla. tætplantning. Etablering af demonstrationsplantninger: På Aarhus Univ., Årslev, blev der etableret et tætplantningssystem med 3 sorter på 3 forskellige planteafstande. Der er brugt sorterne Zigeunerkirschen, Fanal og Stevnsbær. Rodskæring for at kontrollere væksten har været demonstreret. Forskellige beskæringssystemer har været demonstreret. En planlagt maskinhøst i 2011 måtte aflyses på grund af regn og ødelagte bær. Produktiviteten opfylder målsætningen. Tilvækst er registreret og beregnet. Der er lavet en foreløbig driftskalkule. Der er etableret en plantning på Vester Skovgård med 12 velegnede sorter. 5 af disse sorter er sat på 3 forskellige grundstammer; en meget svag, en svag og en kontrol. Denne plantning bruges til at demonstrere tilvækst, maskinbeskæring og produktivitet. Det var planen at plantningen på Aarhus Univ., Årslev, skulle udvides med en tillægsplantning identisk med plantningen på Vester Skovgård. På grund af usikkerheden omkring Aarhus Univ., Årslev s fremtid mht stenfrugtforskning, blev denne plantning flyttet til Frederiksdal Gods på Lolland. Plantningen er her en del af en økologisk plantning. C. 3. Demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler og solbær Æbler Demonstrationsplan: Strategi 1 Regelmæssig tilførsel af gødevand gennem sæsonen. Næringsstofferne blev i første del af 2011 tilsat efter behov med udgangspunkt i bladanalyserne for 2009 og Derefter blev mængder og type næringsstoffer reguleret specifikt efter træernes behov, frugtmængde på træerne, samt visuel blad og frugtudvikling indtil der blev taget bladprøver i juli Derefter blev der tildelt næring efter bladanalyserne. Strategi 2 Mængden af tilført gødning blev reduceret kraftigt, ved at der blev lukket for gødevand i den største del af sæsonen. Der var visuel forskel i bladene og i vækstniveauet i starten af sæsonen, og ved høst var der stor forskel på salgbart udbytte. Effekten blev også målt ved sammenligning af bladprøver. Demonstrationerne gennemføres hos 2 æbleavlere. Solbær: I første omgang er vand og gødevand benyttet til at få buskene hurtigt i vækst, og de efterfølgende år er der behandlet med NPK og Calcium på forskellige tidspunkter. NPK Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 10

3 er benyttet forår og efterår med henblik på at forøge udbyttet. Calcium er benyttet på afblomstring for at opnå bedre bærfasthed, og K er benyttet før høst for at hæve indholdet af sukker. Demonstrationerne gennemføres hos 2 solbæravlere. Æbler Visuel bedømmelse af bladkvalitet, skudvækst og frugttilvækst samt bladprøver, viste gode resultater af at fordele næringselementerne, samt mængderne efter træernes og frugternes behov, gennem hele sæsonen. Magnesiumindholdet var tydeligt højere i de gødevandede parceller som følge af en strategi med tilsætning af magnesium til gødevandet, for at øge klorofyl i bladene. Med øget klorofylindhold stiger fotosyntesen og dermed er forudsætningen for øget tørstofindhold i frugterne givet. Det medfører dels større sukkerindhold og smag i frugten, dels en bedre mulighed for udvikling af den røde dækfarve. En visuel vurdering umiddelbart inden høst viste, at der var flere farvede frugter i den gødevandede parcel end i den ikke gødevandede parcel. Derudover var den røde dækfarve meget mere intensiv i de gødevandede træer. Optælling af frugterne viste, at der var stor forskel i hvor mange frugter, der kunne plukkes med i 1. pluk fra henholdsvis gødevandede og ikke gødevandede parceller. Således kunne der i gennemsnit plukkes 1 kg pr træ mere med i første pluk i de gødevandede parceller. Dette svarer til, at der kan plukkes 2,9 tons mere frugt i første pluk, hvor der er gødevandet. Dette svarer til ca. 10 % mere frugt i første pluk! Det gav en meget bedre frugtkvalitet, da frugterne i første pluk generelt var meget flottere farvet end frugterne i de senere pluk og det gav også en bedre økonomi for frugtavleren ved selve plukningen, da der kom flere frugter med i det første pluk. Fig. 1: procent 70 frugtudbytte 60 Der er tydeligt Gule æbler Kl. 1 æbler Kl 2. æbler uvandet vandet flere ufarvede æbler som ikke kan sælges, i parcellen uden gødevand, mens der er en tydeligt større andel frugter med rød dækfarve i de gødevandede parceller. Klasse 2 er æbler, som ikke havde den helt klare røde farve ved opgørelsen, men som muligvis ville kunne nå den i et 3. pluk. Ved optælling, opmåling og sortering af 2. pluk var der igen 10 % flere salgbare frugter i de gødevandede parceller. Der var ingen forskel af betydning i frugtstørrelsessorteringen på de to behandlinger. Så samlet set har der været en stor gevinst i at gødevande æblerne, målt på både udbytte og frugtkvalitet. En større frugtstørrelse ved samme frugtantal, ville ikke umiddelbart have været en fordel, da afregningen af store frugter kan være ret så dårlig i forhold til den optimale størrelse på mm. Solbær: Det var forventet at buskene ville vokse hurtigere til når de blev vandet og gødevandet. Generelt var rækker med gødevand mere ensartede end rækker der kun var vandet, og rækker der var vandet var mere ensartede end uvandede arealer. Der var forventet effekt på kvaliteten af bær, hvilket på intet tidspunkt har været målbart. Heller ikke udbyttet har været påvirket ved gødevanding frem for alm. gødskning. Imidlertid kunne man i efteråret se, at bladmassen holdt længere på de buske, der var vandet frem for de buske, der var uvandede. I begge plantager holdt bladmassen længere på de buske, der var gødevandet i forhold til dem, der kun havde fået vand. Var projek- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 10

4 tet fortsat, er der således stor sandsynlighed for, at der i 2012 kunne måles forskelle på udbyttet. Ens for de to plantager er, at buskene er vokset rigtig flot til, fordi de er blevet vandet og gødevandet. I 3 ud af 4 forsøg har vi kunnet måle på bladanalyser at gødning bliver optaget i buskene. Visuelt har der også været et tydeligt billede af at bladene er sundere hvor der gødevandes. Det kan derfor undre at vi ikke måle en effekt at næringsstoffer tilført via drypslangerne på bærkvalitet og udbytte. At vi ikke har opnået effekt på bærkvalitet kan dog skyldes at der kun er arbejdet i en parcel hos hver avler med forskellige midler, og tilførsel af et næringsstof kan have ophævet effekten af et andet. Det er også muligt at de tilførte mængder ikke er store nok. Skal der tilføres større mængder, skønnes det dog at det ikke vil være rentabelt. Gødevanding er benyttet som et supplement til alm. gødningsstrategi. Udbytteeffekten er formodentlig ikke målbar, idet buskene har været meget unge. I 2012 forventes forskel på buskstørrelse især i form af tæthed i buskene, at give den tilsigtede udbytteeffekt. Dette dog nok mere en følge af vanding end gødskning via drypslanger. Skal man nå i mål med at gødevande og opnå positive effekter på især kvalitet, er der stadig mange undersøgelser som skal udføres før det evt. kan bruges som et rådgivningsredskab i buskfrugt. D. 4. Substratdyrkning med jordbær og hindbær som modelkulturer Jordbær: I forbindelse med demonstrering af gødskning i substratdyrkning af jordbær og hindbær er der indhentet viden fra John Handford, konsulent i firmaet FAST, England, samt fra konsulenter i DLV Plant i både England og Holland. De har alle stor erfaring med substratdyrkning af jordbær og hindbær. Inden sæsonens begyndelse udtog producenterne vandanalyser fra deres råvand og derefter blev der udarbejdet gødningsplaner for gødskning af både jordbær og hindbær dyrket i substrat af enten sphagnum eller kokos. Planerne blev løbende justeret ud fra substratanalyser, der blev taget løbende gennem sæsonen. Der blev kun udtaget enkelte bladanalyser gennem sæsonen, hvor der var behov for ekstra information. Hindbær: Der er demonstreret optimeret dannelse af de nye årsskud, som er bestemmende for udbytte og høsttidspunkt ved dyrkning af hindbær i substrat. Der har været fokus på tidspunktet for optimal fjernelse af nye årsskud, og tidspunktet for udtynding af årsskud, i long-cane produktion. Desuden er der demonstreret det optimale tidspunkt for bøjning/topning af årsskud i efterårsbærende hindbær, for at fremme høsttidspunktet. Jordbær: Gennem projektet er det blevet skabt en god basis for rådgivning vedrørende gødevanding i substrat, som der kan bygges videre på i de kommende år. Det er på baggrund af erfaringer fra dette demonstrationsprojekt nu muligt at tilpasse gødningsplanen efter planternes behov ud fra substratanalyser. Der er dog tilfælde hvor substratanalyser ikke altid er tilstrækkelige til at påvise næringsstoffernes tilgængelighed. F.eks. til substratanalyser. Hindbær: Der er gennem sommeren og sensommeren udført målinger på tilvæksten af årsskuddene for at kunne bestemme tidspunktet for fjernelse af de nye årsskud. Resultatet er dog desværre ikke entydigt og tilvæksten afhæng i højere grad af det enkelte skuds vækstkraft og tykkelse end tidspunktet. Så derfor er det svært at forudsige tidspunktet uden også at kigge på andre vækstparametre. Flere steder i udlandet har man erkendt, at det er svært at producere gode long-cane i de samme potter som man høster af, så det bliver mere almindeligt at lave de nye long-cane i mindre potter ved siden af, så Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 10

5 avleren kan koncentrere sig om enten høst eller long-cane produktion, og optimere forholdene for dette. E. 5. Udtynding i Clara Frijs pærer I en plantage, hvor der forefindes en mekanisk udtyndingsmaskine, blev der lavet 3 demonstrationsbehandlinger: 1. Ubehandlet 2. Behandling med moderat indstilling af udtyndingsmaskinen 200 omdrejninger 3. Behandling med hård indstilling af udtyndingsmaskinen 250 omdrejninger I en anden demonstrationsplantage udføres følgende ATS behandling: 1. Ubehandlet kontrol 2. Behandlet med 1 gang ATS Der kunne kun køres én gang, da der var frost i blomstringen! Effekten af maskinudtyndingen i projektet blev målt ved at tælle knopper i de behandlede træer før og efter. Resultatet var rimeligt ens for de to behandlinger, hvor henholdsvis 37 og 41 procent af knopperne var slået af ved behandlingen. Frugtstørrelsen blev markant bedre ved maskinel udtynding i forhold til den senere håndudtynding, og noget bedre end ubehandlet i de ATS behandlede træer. Det betød at antal arbejdstimer pr ha i plantagerne kunne reduceres far 150 timer pr ha til 30 timer pr ha uden at det havde negative konsekvenser for frugten. Der var nogen bladskade ved behandlingen med ATS, hvilket gør det sværere at anbefale metoden. Maskinel udtynding kan helt klart anbefales i slanke træer, f.eks. i V-systemer. Redskabet koster ca kr. Begge behandlinger har resulteret i et større antal blomsterknopper til sæson Konkurrenceevne og frugtkvalitet er dermed betydeligt forbedret ved begge metoder! F. 6. Økologisk blommeproduktion Del 1: Sortsafprøvning og vurdering af nye blommesorter Der findes forholdsvis nye selektioner fra Tyskland, som ikke tidligere har været dyrket i Danmark. Her kan f. eks nævnes sorterne Aprimira og Toptaste og ikke mindst Topend Plus, der er rigtig gode sorter med en god smag og aroma, samt stor modstandsdygtighed mod sygdomme, ifølge beskrivelserne fra Tyskland. Sorten Aprimira minder om abrikoser i smag og farve i frugtkødet. Disse sorter med god smag og aroma kan forhåbentlig vinde forbrugernes gunst. I denne del af projektet har vi registreret, hvor tidligt sorterne kom i bæring, samt vækst og udbytte forhold. Og ikke mindst frugtkvaliteten, herunder høsttidspunkt i relation til, sukker, syre, størrelse, holdbarhed og modstandsdygtighed mod sygdomme. Holdbarheden er afprøvet i kølerum, med henblik på at forlænge og udjævne blommesæsonen for friske danske blommer. Uden opbevaring i kølerum er sæsonen relativ kort og hektisk, med store prisudsving til følge. Vi har søgt viden i internationale IT- databaser, vedrørende nye modstandsdygtige blommesorters dyrkningsegnethed og salgbarhed. En blommeavler, Laust Spandet Jensen på Fejø, har lagt jord til træerne, samt sørget for plantning og pasning på sin ejendom. Ligeledes har han udført de praktiske gøremål i forbindelse med afprøvning af biologiske midler og hjælpestoffer. Planlægning, bestilling, indkøb, registreringer og opgørelser har frugtkonsulent Kirsten Stentebjerg-Olesen stået for. Del 2: Demonstration af opstillet økologisk dyrkningsplan I denne del har vi udviklet og demonstreret en økologisk dyrkningsplan. Vi har afprøvet dyrkningsplanen hos en professionel blommeavler (Laust Spandet Jensen, Fejø). Økologiske erhvervsfrugtavlere søger efter nye plantebeskyttelse midler, og interessen for at udvikle og demonstrerer mere sikre dyrkningsstrategier i økologisk frugtproduktion Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 10

6 er derfor meget stor. Det gælder også anvendelse af naturligt udvundne plantebeskyttelsesmidler, der er tilladt ifølge EU s økologiforordning. De afprøvede midler, der blev udbragt med tågesprøjte, var sprøjtesvovl mod svampesygdomme og rust og Dipel mod diverse larver. Derudover blev der ophængt Feromonforvirring. Grøn Plantebeskyttelse sørgede for sagsbehandlingen med at indhente de nødvendige tilladelser til at anvende og opbevare midlerne fra Miljøstyrelsen, samt om anvendelse af den behandlede frugt hos Plantedirektoratet. Beskrivelse af delelementer i dyrkningsplanen Blommebladhveps Til registrering af blommebladhveps ophængte vi hvide limplader for at finde bekæmpelsesbehovet og bekæmpelsestidspunktet. Tidspunkt for opsætning var en uge før begyndende blomstring. De blev placeret inde i plantningen, i randen af trækronen (sydsiden foretrækkes) og i øjenhøjde. Der blev ophængt 2 fælder pr. sort. Bekæmpelsestærskel var blommehvepse pr. fælde, summeret op fra flyvningens begyndelse. Angrebene blev bekæmpet efter afblomstring. Blommeviklere Til varsling af blommevikler ophængte vi feromonfælder med duftkapsler, som tiltrækker hannerne. Fælderne blev hængt op i mindst 1,5 m højde. Fælderne blev hængt op i den yderste del af kronens sydvendte halvdel.fælderne blev hængt op i de afdelinger, som forventes at være mest udsat for angreb. Feromonforvirring Der har været ophængt Isomate Rosso, der er et feromonforvirringsprodukt mod viklere i blommer. Der blev ophængt stk. dispensere (hver på størrelse med en piberenser) pr. hektar. Dispenserne frigiver flere forskellige feromoner der gør, at hannerne ikke kan finde hunnerne. Herved forhindres parring af viklere i blommeplantager. Behandlingen forhindrer opformering af nævnte viklere og skader på frugten forebygges. Anvendelsestidspunkt; Dispenserne blev ophængt 1 til 2 uger før starten af blommeviklerens flyvning, dvs. i starten af maj måned. En behandling om året er tilstrækkelig. Dosering: dispensere pr. hektar Dispenserne ophængtes enkeltvis i den øverste del af træet. Dispenserne blev viklet løst rundt om en højt placeret gren. Dispenserne blev fordelt jævnt i et kvadratisk mønster på 3,5 x 3,5 meter over hele det behandlede areal. I de yderste 20 meter af en parcel påvirkes fordelingen af feromon af vinden. Derfor har det været nødvendigt at udføre en randbehandling ved at ophænge én dispenser i hvert endetræ i hver række, samt at fordoble antallet af dispensere i den yderste række. I større plantager bør der minimum behandles på 1 ha og bedste effekt fås ved min. at behandle 3-4 sammenhængende hektar. Ved behandling på for små arealer, er der stor risiko for indflyvning af parrede hunner fra ubehandlede naboarealer. Del 1: Der er afprøvet og beskrevet nye sorter af blommer, der er egnet til økologisk dyrkning. del 2: Svampebekæmpelse med sprøjtesvovl virker nogenlunde tilfredsstillende, dog var man nødt til at fjerne rådne og beskadigede blommer flere gange i løbet af sommeren. Dels for at de syge blommer ikke smittede de sunde, og dels for at lette plukningen. Dipel virkede godt mod små larver, i de første larvestadier, under forudsætning af at temperaturen er over C, og det var den i lange perioder af foråret Feromonforvirring virkede rigtig godt, og det er vores håb, at et firma vil søge om godkendelse til anvendelse af Isomate Rosso i Danmark. Når vi sammenligner arealer, hvor der er ophængt Isomate Rosso med arealer der blev behandlet med konventionelle skadedyrsmidler, har der været færre skader af blommeviklerlarver, hvor der har været ophængt Isomate Rosso end hvor der har været be- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 10

7 handlet med et insekticid. 4. Projektets effekter 4.1 Udbredelsespotentialet Projektet har arbejdet med afgrøder, der i forhold til de traditionelle landbrugsafgrøder, kun udgør en marginal del af det samlede landbrugsareal. Det et imidlertid kulturer, der med den rette dyrkningspraksis og markedsorientering har et stort potentiale på et marked med voksende fokus på lokalt og bæredygtigt producerede højkvalitetsfødevarer. Det er imidlertid en forudsætning, at der udvikles og formidles viden om optimering af produktionsteknikkerne for at sikre en kvalitet og en produktionsøkonomi, der gør produkterne interessant på et marked præget af hård global konkurrence. Et lavt indhold af pesticidrester er fx en særdeles interessant konkurrenceparameter, der giver en god mulighed for at brande produktet i forhold til masseproducerede standard produkter. I forhold til kirsebærproduktion har Danmark en tradition for dyrkning af surkirsebær med mørk saft fra sorten Stevnsbær. Stevnsbærsaft, -puré og -pulp er af særlig høj kvalitet. Dyrkningssikkerheden efter traditionelle systemer med den traditionelle klon er utilstrækkelig. Den gennemsnitlige alder på surkirsebærplantager pt. er høj. Der er derfor nu et stort potentiale for at etablere nye arealer med mere robuste og dyrkningssikre sorter, og tætplantning vil give et hurtigere afkast. Dyrkning af jordbær og hindbær i substrat vil give gode muligheder for at forbedre kvaliteten og udvide sæsonen. Den viden og de erfaringer der er blevet om miljøvenlige produktionsmetoder gennem disse demonstrationer vil komme nuværende og producenter til gode og vil øge muligheden for at etablere en specialproduktion med et godt resultat. 4.2 Gennemslagskraft a. Generelt Målgruppen for dette projekt har været nuværende og potentielle producenter af specialafgrøder. Projektet har benyttet sig af en række formidlingsplatforme for at øge gennemslagskraften. I den direkte dialog med producenterne har vi benyttet erfagrupper, temadage og udstillinger, hvor projektet er blevet formidlet enten via rundvisninger i marken, foredrag, eller decideret undervisning. Især er erfagrupper en effektiv formidlingsplatform, fordi der foregår en dialog med en konsulent ude i det virkelige liv, hvor producenterne kan se, hvordan de forskellige aktiviteter forgår i praksis. Også når der kun er 5-10 deltagere, er effekten større for den enkelte, end ved f.eks. et foredrag med mennesker. Projektet er desuden blevet formidlet i fagblade, især Erhvervsbladet Frugt & Grønt, som er Danmarks førende erhvervsblad for professionelle frugt-, bær- og grønsagsavlere, og udkommer 10 gange om året uden til ca abonnenter. Bladet indeholder med artikler om dyrkning af frugt, bær og grønsager. Bladets stof leveres af erhvervets konsulenter, forskere og øvrige aktører, og når derfor ud i alle hjørner af branchen. Alle projektets resultater, indlæg og artikler kan findes på GartneriRådgivningens hjemmeside ( så projektet har derfor rigtig gode muligheder for at slå igennem i målgruppen. b. Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 30 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: 426 hvor det dog bør nævnes, at der er gengangere, hvor enkelte producenter har deltaget i flere af arrangementerne. d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 146 e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: Miljoe_frugt_baer.htm Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 7 af 10

8 f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Antal deltagere 1. Blomstringstur for Niels Mortensen, Magerholm 40 æbleavlere 1. Avlermøde æbler Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV Maskinudstilling Århus Uni Erfa-møde Vester Skovgård Pl. skole Fremvisning Århus Uni Fremvisning Århus Uni 5 2. Fremvisning Frederiksdal Gods 5 3. Erfagruppe Nellemosevej 18, Hårby 5 3. Blomstringstur Kraghave-Gaabensevej, 40 Falster 3. Temadag Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV 35 og 5. og Erfagrupper, solbær, 4 Sommer Demo hos solbær-værterne 9 grupper Avlergruppe, jordbær/hindbær Sommer Demo hos de 4 medlemmer af gruppen, 5 gange i sæso- nen 5. Temadag Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser Det er nødvendigt med nye tiltag som kan øge udbytte og kvalitet samt reducere udgifter som f.eks. forbrugsstoffer, for at sikre at frugtavlerne kan overleve på et globalt marked med meget pressede priser. Meget frugt- og bærproduktion er interessant i de sydlige, kystnære områder hvor de klimatiske forhold er gode til disse specialproduktioner og hvor der er høj arbejdsløshed. Lokalt producerede specialprodukter (æbler, hindbær, blommer osv.) oplever en stigende efterspørgsel og produktionen kan bidrage til at udvikle bæredygtige arbejdspladser. b. Styrkelse af konkurrenceevnen Reduktion af forbrugsstoffer samt bedre frugtkvalitet og større salgbart udbytte styrker frugtavlernes konkurrenceevne. Der er tale om højværdiproduktion, hvor producenten kan opnå en højere pris og differentiere sit produkt i forhold til den traditionelle landbrugsproduktion. d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen Projektet har indenfor produktionen af frugt og bær demonstreret forskelige metoder, der vil medvirke til at reducere udvaskning af næringsstoffer. Gødevanding af kernefrugt og dyrkning i substrat af jordbær og hindbær, samt dyrkning af tætplantede kirsebær vil give mulighed for en mere nøjagtig dosering af næringsstofferne og dermed mindske tilførsel af næringsstoffer, der ikke optages af planterner. M.a.o. optimal gødskning vil mindske næringsstofudvaskningen. Økologisk produktion af blommer, hvor der kun anvendes organisk gødning kan reducere risikoen for udvaskning af næringsstoffer. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 8 af 10

9 f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø Meget frugt- og bærproduktion er interessant i de sydlige, kystnære områder hvor de klimatiske forhold er gode til disse specialproduktioner og hvor der er høj arbejdsløshed. Lokalt producerede specialprodukter (æbler, hindbær, blommer osv.) oplever en stigende efterspørgsel og produktionen kan bidrage til at udvikle bæredygtige arbejdspladser. g. Reduktion af pesticidforbruget eller reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Projektet har demonstreret reduktion af pesticidforbruget i dyrkningen af kernefrugt, blommer og kirsebær. 5. Deltagere og kontakter i projektet Navn Adresse Adresse Postnr. og by 1. Niels Mortensen Magerholm Tiselholtvej Vejstrup (æbleavler) 1. Maya Bojesen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 2. Kim Nielsen Århus Universitet Kirstinebjergvej Årslev (gartner) 2. Ole Pedersen Vester Skovgård Planteskole Nordrupvej Ringsted (planteskole) 2. Harald Krabbe Frederiksdal Gods Frederiksdalvej Harpelunde (kirsebæravler) 2. Bjarne H. Pedersen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 3. Jes Grandt Nielsen Guldborgsund Frugt Kraghave-Gaabensevej Nykøbing F (æbleavler) 3. Bendt Olsen Eriksmindevej Odder (æbleavler) 3. Lene Baarts GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 3. Anders Møller Sorteåvej Gislev Andersen (solbæravler) 3. Peter Brandt Engvej Gørding Kristensen (solbæravler) 3. Gitte H. Jørgensen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 4. Søren Olesen Hyldetoftegård Berries A/S Råbjergvej 20, Eggeslevmagle 4230 Skælskør (jordbær/hindbær avler) 4. Lisbeth Toft Lejrevej Værløse Christensen (jordbær/hindbær avler) 4. Søren Østergård Kildebrønde frugtplantage Kildebrønde Landevej Greve 4. o g (jordbæravler) Peter Stybe Petersen (jordbærog æbleavler) Troldebakkens Frugtplantage Teglværksvej Hørve Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 9 af 10

10 5. 4. Nauja Lise Jensen 6. Laust Spandet Jensen (blommeavler) 6. Kirsten Stentebjerg Olsen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Skaløvej Fejø GartneriRådgivningen Agrovej 1 Ø. Toreby 6. Eventuelle yderligere oplysninger En stor tak til vores forældre uden hvis vedvarende disciplin og kærlige klaps i rumpen vi aldrig var kommet gennem denne rapport. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 10 af 10