Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren."

Transkript

1 Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr D Projektets samlede demonstrationseffekt Samlede antal deltagere ved demonstrationerne: 426 Samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: Projektets titel Demonstration af miljøvenlig produktion af frugt og bær 2. Formålet med projektet Projektet består af 6 forskellige aktiviteter, der gennem demonstration skal medvirke til gartnerierhvervets fortsatte udvikling mod en mere miljøvenlig og økonomisk optimeret produktion. 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. 1. Demonstration af strategier, til produktion af kernefrugt uden pesticidrester Ændrede behandlingsstrategier blev demonstreret hos en avler på Fyn og på Tåsinge. Her indgik henholdsvis æblesorterne Discovery og Aroma. I løbet af sommeren blev der kun benyttet biologiske midler og/eller midler med kort nedbrydningstid. Til sammenligning blev der på et naboareal med tilsvarende sorter udført de behandlinger, som avleren normalt ville udføre. Ved høst blev påvirkningen af de forskellige behandlingsstrategier på kvaliteten opgjort, og der blev udtaget prøver til analyse for pesticidrester. Hverken i parcellen med 0-rest strategi i Discovery eller Aroma blev der fundet pesticidrester i frugten. I de tilsvarende normal-parceller blev der fundet henholdsvis 2 og 1 rest. Der var lidt mindre insektskade i 0-rest strategien i Discovery sammenlignet med normal-parcellen. I Aroma var der lidt mere insektskade i 0-rest strategien sammenlignet med normal-parcellen. I projektet indgik foredrag ved forskere om deres erfaringer med 0-rest strategier. Strategier til at producere kernefrugt uden pesticidrester blev afprøvet og demonstreret. Forskellen i forekomsten af pesticid-rester i avlernes sprøjtestrategier sammenholdt med forsøgsparcellerne blev demonstreret for avlerne. B. 2. Tætplantning i surkirsebær demonstration af et nyt produktionssystem Forstudie: Litteraturstudie med henblik på at undersøge, hvilke sorter/grundstammer der anvendes i tætplantningssystemer. Studietur til Tyskland/Polen for at se, hvor langt man er nået med udvikling af systemet i disse områder, samt indsamling af praktiske erfaringer. Eksisterende sortsforsøg hos avlere rundt om i landet besøges. Sortsforsøg på Aarhus Universitet, Årslev undersøges. Etablering af demonstrationsplantninger: Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 10

2 Der etableres demonstrationsplantninger på Århus Uni. Årslev og på Planteskolen Vester Skovgård, Ringsted. Forstudie: Fra tyske forsøg er sorten Gerema fremhævet som særlig egnet til tætplantning. Gerema er en sort med ufarvet saft og derfor uinteressant i dansk produktion. På forsøgsstationen DLR RheinlandPfalz er der intensiv forskning i både plante/opbindingssystemer, samt forsøg med svage grundstammer of flere sorter. De fleste tyske sorter er dog med ufarvet saft, og derfor ikke umiddelbart interessante for DK. Opbinding giver store problemer i Tyskland med bakteriekræft. I Polen er tætplantningssystemet ikke nær så intensivt som i Tyskland og så gennemført i DK. I DK er der udplantet 33 sorter af surkirsebær hos 6 avlere. 7 af disse sorter er gennem mange år fundet meget stabile mht. produktion år efter år. Saftkvaliteten af disse sorter er samtidig meget høj. De samme 33 sorter er afprøvet på Aarhus Univ, Årslev, med samme gode resultater. Desuden er der forædlet mere end 4000 nye sorter af surkirsebær gennem krydsninger af kendte forældresorter. Blandt dette afkom er flere fundet særdeles interessante til bla. tætplantning. Etablering af demonstrationsplantninger: På Aarhus Univ., Årslev, blev der etableret et tætplantningssystem med 3 sorter på 3 forskellige planteafstande. Der er brugt sorterne Zigeunerkirschen, Fanal og Stevnsbær. Rodskæring for at kontrollere væksten har været demonstreret. Forskellige beskæringssystemer har været demonstreret. En planlagt maskinhøst i 2011 måtte aflyses på grund af regn og ødelagte bær. Produktiviteten opfylder målsætningen. Tilvækst er registreret og beregnet. Der er lavet en foreløbig driftskalkule. Der er etableret en plantning på Vester Skovgård med 12 velegnede sorter. 5 af disse sorter er sat på 3 forskellige grundstammer; en meget svag, en svag og en kontrol. Denne plantning bruges til at demonstrere tilvækst, maskinbeskæring og produktivitet. Det var planen at plantningen på Aarhus Univ., Årslev, skulle udvides med en tillægsplantning identisk med plantningen på Vester Skovgård. På grund af usikkerheden omkring Aarhus Univ., Årslev s fremtid mht stenfrugtforskning, blev denne plantning flyttet til Frederiksdal Gods på Lolland. Plantningen er her en del af en økologisk plantning. C. 3. Demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler og solbær Æbler Demonstrationsplan: Strategi 1 Regelmæssig tilførsel af gødevand gennem sæsonen. Næringsstofferne blev i første del af 2011 tilsat efter behov med udgangspunkt i bladanalyserne for 2009 og Derefter blev mængder og type næringsstoffer reguleret specifikt efter træernes behov, frugtmængde på træerne, samt visuel blad og frugtudvikling indtil der blev taget bladprøver i juli Derefter blev der tildelt næring efter bladanalyserne. Strategi 2 Mængden af tilført gødning blev reduceret kraftigt, ved at der blev lukket for gødevand i den største del af sæsonen. Der var visuel forskel i bladene og i vækstniveauet i starten af sæsonen, og ved høst var der stor forskel på salgbart udbytte. Effekten blev også målt ved sammenligning af bladprøver. Demonstrationerne gennemføres hos 2 æbleavlere. Solbær: I første omgang er vand og gødevand benyttet til at få buskene hurtigt i vækst, og de efterfølgende år er der behandlet med NPK og Calcium på forskellige tidspunkter. NPK Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 10

3 er benyttet forår og efterår med henblik på at forøge udbyttet. Calcium er benyttet på afblomstring for at opnå bedre bærfasthed, og K er benyttet før høst for at hæve indholdet af sukker. Demonstrationerne gennemføres hos 2 solbæravlere. Æbler Visuel bedømmelse af bladkvalitet, skudvækst og frugttilvækst samt bladprøver, viste gode resultater af at fordele næringselementerne, samt mængderne efter træernes og frugternes behov, gennem hele sæsonen. Magnesiumindholdet var tydeligt højere i de gødevandede parceller som følge af en strategi med tilsætning af magnesium til gødevandet, for at øge klorofyl i bladene. Med øget klorofylindhold stiger fotosyntesen og dermed er forudsætningen for øget tørstofindhold i frugterne givet. Det medfører dels større sukkerindhold og smag i frugten, dels en bedre mulighed for udvikling af den røde dækfarve. En visuel vurdering umiddelbart inden høst viste, at der var flere farvede frugter i den gødevandede parcel end i den ikke gødevandede parcel. Derudover var den røde dækfarve meget mere intensiv i de gødevandede træer. Optælling af frugterne viste, at der var stor forskel i hvor mange frugter, der kunne plukkes med i 1. pluk fra henholdsvis gødevandede og ikke gødevandede parceller. Således kunne der i gennemsnit plukkes 1 kg pr træ mere med i første pluk i de gødevandede parceller. Dette svarer til, at der kan plukkes 2,9 tons mere frugt i første pluk, hvor der er gødevandet. Dette svarer til ca. 10 % mere frugt i første pluk! Det gav en meget bedre frugtkvalitet, da frugterne i første pluk generelt var meget flottere farvet end frugterne i de senere pluk og det gav også en bedre økonomi for frugtavleren ved selve plukningen, da der kom flere frugter med i det første pluk. Fig. 1: procent 70 frugtudbytte 60 Der er tydeligt Gule æbler Kl. 1 æbler Kl 2. æbler uvandet vandet flere ufarvede æbler som ikke kan sælges, i parcellen uden gødevand, mens der er en tydeligt større andel frugter med rød dækfarve i de gødevandede parceller. Klasse 2 er æbler, som ikke havde den helt klare røde farve ved opgørelsen, men som muligvis ville kunne nå den i et 3. pluk. Ved optælling, opmåling og sortering af 2. pluk var der igen 10 % flere salgbare frugter i de gødevandede parceller. Der var ingen forskel af betydning i frugtstørrelsessorteringen på de to behandlinger. Så samlet set har der været en stor gevinst i at gødevande æblerne, målt på både udbytte og frugtkvalitet. En større frugtstørrelse ved samme frugtantal, ville ikke umiddelbart have været en fordel, da afregningen af store frugter kan være ret så dårlig i forhold til den optimale størrelse på mm. Solbær: Det var forventet at buskene ville vokse hurtigere til når de blev vandet og gødevandet. Generelt var rækker med gødevand mere ensartede end rækker der kun var vandet, og rækker der var vandet var mere ensartede end uvandede arealer. Der var forventet effekt på kvaliteten af bær, hvilket på intet tidspunkt har været målbart. Heller ikke udbyttet har været påvirket ved gødevanding frem for alm. gødskning. Imidlertid kunne man i efteråret se, at bladmassen holdt længere på de buske, der var vandet frem for de buske, der var uvandede. I begge plantager holdt bladmassen længere på de buske, der var gødevandet i forhold til dem, der kun havde fået vand. Var projek- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 10

4 tet fortsat, er der således stor sandsynlighed for, at der i 2012 kunne måles forskelle på udbyttet. Ens for de to plantager er, at buskene er vokset rigtig flot til, fordi de er blevet vandet og gødevandet. I 3 ud af 4 forsøg har vi kunnet måle på bladanalyser at gødning bliver optaget i buskene. Visuelt har der også været et tydeligt billede af at bladene er sundere hvor der gødevandes. Det kan derfor undre at vi ikke måle en effekt at næringsstoffer tilført via drypslangerne på bærkvalitet og udbytte. At vi ikke har opnået effekt på bærkvalitet kan dog skyldes at der kun er arbejdet i en parcel hos hver avler med forskellige midler, og tilførsel af et næringsstof kan have ophævet effekten af et andet. Det er også muligt at de tilførte mængder ikke er store nok. Skal der tilføres større mængder, skønnes det dog at det ikke vil være rentabelt. Gødevanding er benyttet som et supplement til alm. gødningsstrategi. Udbytteeffekten er formodentlig ikke målbar, idet buskene har været meget unge. I 2012 forventes forskel på buskstørrelse især i form af tæthed i buskene, at give den tilsigtede udbytteeffekt. Dette dog nok mere en følge af vanding end gødskning via drypslanger. Skal man nå i mål med at gødevande og opnå positive effekter på især kvalitet, er der stadig mange undersøgelser som skal udføres før det evt. kan bruges som et rådgivningsredskab i buskfrugt. D. 4. Substratdyrkning med jordbær og hindbær som modelkulturer Jordbær: I forbindelse med demonstrering af gødskning i substratdyrkning af jordbær og hindbær er der indhentet viden fra John Handford, konsulent i firmaet FAST, England, samt fra konsulenter i DLV Plant i både England og Holland. De har alle stor erfaring med substratdyrkning af jordbær og hindbær. Inden sæsonens begyndelse udtog producenterne vandanalyser fra deres råvand og derefter blev der udarbejdet gødningsplaner for gødskning af både jordbær og hindbær dyrket i substrat af enten sphagnum eller kokos. Planerne blev løbende justeret ud fra substratanalyser, der blev taget løbende gennem sæsonen. Der blev kun udtaget enkelte bladanalyser gennem sæsonen, hvor der var behov for ekstra information. Hindbær: Der er demonstreret optimeret dannelse af de nye årsskud, som er bestemmende for udbytte og høsttidspunkt ved dyrkning af hindbær i substrat. Der har været fokus på tidspunktet for optimal fjernelse af nye årsskud, og tidspunktet for udtynding af årsskud, i long-cane produktion. Desuden er der demonstreret det optimale tidspunkt for bøjning/topning af årsskud i efterårsbærende hindbær, for at fremme høsttidspunktet. Jordbær: Gennem projektet er det blevet skabt en god basis for rådgivning vedrørende gødevanding i substrat, som der kan bygges videre på i de kommende år. Det er på baggrund af erfaringer fra dette demonstrationsprojekt nu muligt at tilpasse gødningsplanen efter planternes behov ud fra substratanalyser. Der er dog tilfælde hvor substratanalyser ikke altid er tilstrækkelige til at påvise næringsstoffernes tilgængelighed. F.eks. til substratanalyser. Hindbær: Der er gennem sommeren og sensommeren udført målinger på tilvæksten af årsskuddene for at kunne bestemme tidspunktet for fjernelse af de nye årsskud. Resultatet er dog desværre ikke entydigt og tilvæksten afhæng i højere grad af det enkelte skuds vækstkraft og tykkelse end tidspunktet. Så derfor er det svært at forudsige tidspunktet uden også at kigge på andre vækstparametre. Flere steder i udlandet har man erkendt, at det er svært at producere gode long-cane i de samme potter som man høster af, så det bliver mere almindeligt at lave de nye long-cane i mindre potter ved siden af, så Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 10

5 avleren kan koncentrere sig om enten høst eller long-cane produktion, og optimere forholdene for dette. E. 5. Udtynding i Clara Frijs pærer I en plantage, hvor der forefindes en mekanisk udtyndingsmaskine, blev der lavet 3 demonstrationsbehandlinger: 1. Ubehandlet 2. Behandling med moderat indstilling af udtyndingsmaskinen 200 omdrejninger 3. Behandling med hård indstilling af udtyndingsmaskinen 250 omdrejninger I en anden demonstrationsplantage udføres følgende ATS behandling: 1. Ubehandlet kontrol 2. Behandlet med 1 gang ATS Der kunne kun køres én gang, da der var frost i blomstringen! Effekten af maskinudtyndingen i projektet blev målt ved at tælle knopper i de behandlede træer før og efter. Resultatet var rimeligt ens for de to behandlinger, hvor henholdsvis 37 og 41 procent af knopperne var slået af ved behandlingen. Frugtstørrelsen blev markant bedre ved maskinel udtynding i forhold til den senere håndudtynding, og noget bedre end ubehandlet i de ATS behandlede træer. Det betød at antal arbejdstimer pr ha i plantagerne kunne reduceres far 150 timer pr ha til 30 timer pr ha uden at det havde negative konsekvenser for frugten. Der var nogen bladskade ved behandlingen med ATS, hvilket gør det sværere at anbefale metoden. Maskinel udtynding kan helt klart anbefales i slanke træer, f.eks. i V-systemer. Redskabet koster ca kr. Begge behandlinger har resulteret i et større antal blomsterknopper til sæson Konkurrenceevne og frugtkvalitet er dermed betydeligt forbedret ved begge metoder! F. 6. Økologisk blommeproduktion Del 1: Sortsafprøvning og vurdering af nye blommesorter Der findes forholdsvis nye selektioner fra Tyskland, som ikke tidligere har været dyrket i Danmark. Her kan f. eks nævnes sorterne Aprimira og Toptaste og ikke mindst Topend Plus, der er rigtig gode sorter med en god smag og aroma, samt stor modstandsdygtighed mod sygdomme, ifølge beskrivelserne fra Tyskland. Sorten Aprimira minder om abrikoser i smag og farve i frugtkødet. Disse sorter med god smag og aroma kan forhåbentlig vinde forbrugernes gunst. I denne del af projektet har vi registreret, hvor tidligt sorterne kom i bæring, samt vækst og udbytte forhold. Og ikke mindst frugtkvaliteten, herunder høsttidspunkt i relation til, sukker, syre, størrelse, holdbarhed og modstandsdygtighed mod sygdomme. Holdbarheden er afprøvet i kølerum, med henblik på at forlænge og udjævne blommesæsonen for friske danske blommer. Uden opbevaring i kølerum er sæsonen relativ kort og hektisk, med store prisudsving til følge. Vi har søgt viden i internationale IT- databaser, vedrørende nye modstandsdygtige blommesorters dyrkningsegnethed og salgbarhed. En blommeavler, Laust Spandet Jensen på Fejø, har lagt jord til træerne, samt sørget for plantning og pasning på sin ejendom. Ligeledes har han udført de praktiske gøremål i forbindelse med afprøvning af biologiske midler og hjælpestoffer. Planlægning, bestilling, indkøb, registreringer og opgørelser har frugtkonsulent Kirsten Stentebjerg-Olesen stået for. Del 2: Demonstration af opstillet økologisk dyrkningsplan I denne del har vi udviklet og demonstreret en økologisk dyrkningsplan. Vi har afprøvet dyrkningsplanen hos en professionel blommeavler (Laust Spandet Jensen, Fejø). Økologiske erhvervsfrugtavlere søger efter nye plantebeskyttelse midler, og interessen for at udvikle og demonstrerer mere sikre dyrkningsstrategier i økologisk frugtproduktion Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 10

6 er derfor meget stor. Det gælder også anvendelse af naturligt udvundne plantebeskyttelsesmidler, der er tilladt ifølge EU s økologiforordning. De afprøvede midler, der blev udbragt med tågesprøjte, var sprøjtesvovl mod svampesygdomme og rust og Dipel mod diverse larver. Derudover blev der ophængt Feromonforvirring. Grøn Plantebeskyttelse sørgede for sagsbehandlingen med at indhente de nødvendige tilladelser til at anvende og opbevare midlerne fra Miljøstyrelsen, samt om anvendelse af den behandlede frugt hos Plantedirektoratet. Beskrivelse af delelementer i dyrkningsplanen Blommebladhveps Til registrering af blommebladhveps ophængte vi hvide limplader for at finde bekæmpelsesbehovet og bekæmpelsestidspunktet. Tidspunkt for opsætning var en uge før begyndende blomstring. De blev placeret inde i plantningen, i randen af trækronen (sydsiden foretrækkes) og i øjenhøjde. Der blev ophængt 2 fælder pr. sort. Bekæmpelsestærskel var blommehvepse pr. fælde, summeret op fra flyvningens begyndelse. Angrebene blev bekæmpet efter afblomstring. Blommeviklere Til varsling af blommevikler ophængte vi feromonfælder med duftkapsler, som tiltrækker hannerne. Fælderne blev hængt op i mindst 1,5 m højde. Fælderne blev hængt op i den yderste del af kronens sydvendte halvdel.fælderne blev hængt op i de afdelinger, som forventes at være mest udsat for angreb. Feromonforvirring Der har været ophængt Isomate Rosso, der er et feromonforvirringsprodukt mod viklere i blommer. Der blev ophængt stk. dispensere (hver på størrelse med en piberenser) pr. hektar. Dispenserne frigiver flere forskellige feromoner der gør, at hannerne ikke kan finde hunnerne. Herved forhindres parring af viklere i blommeplantager. Behandlingen forhindrer opformering af nævnte viklere og skader på frugten forebygges. Anvendelsestidspunkt; Dispenserne blev ophængt 1 til 2 uger før starten af blommeviklerens flyvning, dvs. i starten af maj måned. En behandling om året er tilstrækkelig. Dosering: dispensere pr. hektar Dispenserne ophængtes enkeltvis i den øverste del af træet. Dispenserne blev viklet løst rundt om en højt placeret gren. Dispenserne blev fordelt jævnt i et kvadratisk mønster på 3,5 x 3,5 meter over hele det behandlede areal. I de yderste 20 meter af en parcel påvirkes fordelingen af feromon af vinden. Derfor har det været nødvendigt at udføre en randbehandling ved at ophænge én dispenser i hvert endetræ i hver række, samt at fordoble antallet af dispensere i den yderste række. I større plantager bør der minimum behandles på 1 ha og bedste effekt fås ved min. at behandle 3-4 sammenhængende hektar. Ved behandling på for små arealer, er der stor risiko for indflyvning af parrede hunner fra ubehandlede naboarealer. Del 1: Der er afprøvet og beskrevet nye sorter af blommer, der er egnet til økologisk dyrkning. del 2: Svampebekæmpelse med sprøjtesvovl virker nogenlunde tilfredsstillende, dog var man nødt til at fjerne rådne og beskadigede blommer flere gange i løbet af sommeren. Dels for at de syge blommer ikke smittede de sunde, og dels for at lette plukningen. Dipel virkede godt mod små larver, i de første larvestadier, under forudsætning af at temperaturen er over C, og det var den i lange perioder af foråret Feromonforvirring virkede rigtig godt, og det er vores håb, at et firma vil søge om godkendelse til anvendelse af Isomate Rosso i Danmark. Når vi sammenligner arealer, hvor der er ophængt Isomate Rosso med arealer der blev behandlet med konventionelle skadedyrsmidler, har der været færre skader af blommeviklerlarver, hvor der har været ophængt Isomate Rosso end hvor der har været be- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 10

7 handlet med et insekticid. 4. Projektets effekter 4.1 Udbredelsespotentialet Projektet har arbejdet med afgrøder, der i forhold til de traditionelle landbrugsafgrøder, kun udgør en marginal del af det samlede landbrugsareal. Det et imidlertid kulturer, der med den rette dyrkningspraksis og markedsorientering har et stort potentiale på et marked med voksende fokus på lokalt og bæredygtigt producerede højkvalitetsfødevarer. Det er imidlertid en forudsætning, at der udvikles og formidles viden om optimering af produktionsteknikkerne for at sikre en kvalitet og en produktionsøkonomi, der gør produkterne interessant på et marked præget af hård global konkurrence. Et lavt indhold af pesticidrester er fx en særdeles interessant konkurrenceparameter, der giver en god mulighed for at brande produktet i forhold til masseproducerede standard produkter. I forhold til kirsebærproduktion har Danmark en tradition for dyrkning af surkirsebær med mørk saft fra sorten Stevnsbær. Stevnsbærsaft, -puré og -pulp er af særlig høj kvalitet. Dyrkningssikkerheden efter traditionelle systemer med den traditionelle klon er utilstrækkelig. Den gennemsnitlige alder på surkirsebærplantager pt. er høj. Der er derfor nu et stort potentiale for at etablere nye arealer med mere robuste og dyrkningssikre sorter, og tætplantning vil give et hurtigere afkast. Dyrkning af jordbær og hindbær i substrat vil give gode muligheder for at forbedre kvaliteten og udvide sæsonen. Den viden og de erfaringer der er blevet om miljøvenlige produktionsmetoder gennem disse demonstrationer vil komme nuværende og producenter til gode og vil øge muligheden for at etablere en specialproduktion med et godt resultat. 4.2 Gennemslagskraft a. Generelt Målgruppen for dette projekt har været nuværende og potentielle producenter af specialafgrøder. Projektet har benyttet sig af en række formidlingsplatforme for at øge gennemslagskraften. I den direkte dialog med producenterne har vi benyttet erfagrupper, temadage og udstillinger, hvor projektet er blevet formidlet enten via rundvisninger i marken, foredrag, eller decideret undervisning. Især er erfagrupper en effektiv formidlingsplatform, fordi der foregår en dialog med en konsulent ude i det virkelige liv, hvor producenterne kan se, hvordan de forskellige aktiviteter forgår i praksis. Også når der kun er 5-10 deltagere, er effekten større for den enkelte, end ved f.eks. et foredrag med mennesker. Projektet er desuden blevet formidlet i fagblade, især Erhvervsbladet Frugt & Grønt, som er Danmarks førende erhvervsblad for professionelle frugt-, bær- og grønsagsavlere, og udkommer 10 gange om året uden til ca abonnenter. Bladet indeholder med artikler om dyrkning af frugt, bær og grønsager. Bladets stof leveres af erhvervets konsulenter, forskere og øvrige aktører, og når derfor ud i alle hjørner af branchen. Alle projektets resultater, indlæg og artikler kan findes på GartneriRådgivningens hjemmeside (www.gartneriraadgivningen.dk) så projektet har derfor rigtig gode muligheder for at slå igennem i målgruppen. b. Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 30 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: 426 hvor det dog bør nævnes, at der er gengangere, hvor enkelte producenter har deltaget i flere af arrangementerne. d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 146 e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: Miljoe_frugt_baer.htm Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 7 af 10

8 f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Antal deltagere 1. Blomstringstur for Niels Mortensen, Magerholm 40 æbleavlere 1. Avlermøde æbler Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV Maskinudstilling Århus Uni Erfa-møde Vester Skovgård Pl. skole Fremvisning Århus Uni Fremvisning Århus Uni 5 2. Fremvisning Frederiksdal Gods 5 3. Erfagruppe Nellemosevej 18, Hårby 5 3. Blomstringstur Kraghave-Gaabensevej, 40 Falster 3. Temadag Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV 35 og 5. og Erfagrupper, solbær, 4 Sommer Demo hos solbær-værterne 9 grupper Avlergruppe, jordbær/hindbær Sommer Demo hos de 4 medlemmer af gruppen, 5 gange i sæso- nen 5. Temadag Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser Det er nødvendigt med nye tiltag som kan øge udbytte og kvalitet samt reducere udgifter som f.eks. forbrugsstoffer, for at sikre at frugtavlerne kan overleve på et globalt marked med meget pressede priser. Meget frugt- og bærproduktion er interessant i de sydlige, kystnære områder hvor de klimatiske forhold er gode til disse specialproduktioner og hvor der er høj arbejdsløshed. Lokalt producerede specialprodukter (æbler, hindbær, blommer osv.) oplever en stigende efterspørgsel og produktionen kan bidrage til at udvikle bæredygtige arbejdspladser. b. Styrkelse af konkurrenceevnen Reduktion af forbrugsstoffer samt bedre frugtkvalitet og større salgbart udbytte styrker frugtavlernes konkurrenceevne. Der er tale om højværdiproduktion, hvor producenten kan opnå en højere pris og differentiere sit produkt i forhold til den traditionelle landbrugsproduktion. d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen Projektet har indenfor produktionen af frugt og bær demonstreret forskelige metoder, der vil medvirke til at reducere udvaskning af næringsstoffer. Gødevanding af kernefrugt og dyrkning i substrat af jordbær og hindbær, samt dyrkning af tætplantede kirsebær vil give mulighed for en mere nøjagtig dosering af næringsstofferne og dermed mindske tilførsel af næringsstoffer, der ikke optages af planterner. M.a.o. optimal gødskning vil mindske næringsstofudvaskningen. Økologisk produktion af blommer, hvor der kun anvendes organisk gødning kan reducere risikoen for udvaskning af næringsstoffer. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 8 af 10

9 f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø Meget frugt- og bærproduktion er interessant i de sydlige, kystnære områder hvor de klimatiske forhold er gode til disse specialproduktioner og hvor der er høj arbejdsløshed. Lokalt producerede specialprodukter (æbler, hindbær, blommer osv.) oplever en stigende efterspørgsel og produktionen kan bidrage til at udvikle bæredygtige arbejdspladser. g. Reduktion af pesticidforbruget eller reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Projektet har demonstreret reduktion af pesticidforbruget i dyrkningen af kernefrugt, blommer og kirsebær. 5. Deltagere og kontakter i projektet Navn Adresse Adresse Postnr. og by 1. Niels Mortensen Magerholm Tiselholtvej Vejstrup (æbleavler) 1. Maya Bojesen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 2. Kim Nielsen Århus Universitet Kirstinebjergvej Årslev (gartner) 2. Ole Pedersen Vester Skovgård Planteskole Nordrupvej Ringsted (planteskole) 2. Harald Krabbe Frederiksdal Gods Frederiksdalvej Harpelunde (kirsebæravler) 2. Bjarne H. Pedersen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 3. Jes Grandt Nielsen Guldborgsund Frugt Kraghave-Gaabensevej Nykøbing F (æbleavler) 3. Bendt Olsen Eriksmindevej Odder (æbleavler) 3. Lene Baarts GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 3. Anders Møller Sorteåvej Gislev Andersen (solbæravler) 3. Peter Brandt Engvej Gørding Kristensen (solbæravler) 3. Gitte H. Jørgensen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 4. Søren Olesen Hyldetoftegård Berries A/S Råbjergvej 20, Eggeslevmagle 4230 Skælskør (jordbær/hindbær avler) 4. Lisbeth Toft Lejrevej Værløse Christensen (jordbær/hindbær avler) 4. Søren Østergård Kildebrønde frugtplantage Kildebrønde Landevej Greve 4. o g (jordbæravler) Peter Stybe Petersen (jordbærog æbleavler) Troldebakkens Frugtplantage Teglværksvej Hørve Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 9 af 10

10 5. 4. Nauja Lise Jensen 6. Laust Spandet Jensen (blommeavler) 6. Kirsten Stentebjerg Olsen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Skaløvej Fejø GartneriRådgivningen Agrovej 1 Ø. Toreby 6. Eventuelle yderligere oplysninger En stor tak til vores forældre uden hvis vedvarende disciplin og kærlige klaps i rumpen vi aldrig var kommet gennem denne rapport. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 10 af 10

Produktionsoptimering i frugt og bær

Produktionsoptimering i frugt og bær Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt 1. Projektets titel Reduceret miljøbelastning med introduktion

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Projektets titel: Frugt og grønt 8 aktiviteter med fokus på produktionsoptimering

Projektets titel: Frugt og grønt 8 aktiviteter med fokus på produktionsoptimering Projektets titel: Frugt og grønt 8 aktiviteter med fokus på produktionsoptimering 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet består af 8 aktiviteter (delprojekter) med fokus på praktiske undersøgelser

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Tilbudskatalog planter April 2013

Tilbudskatalog planter April 2013 Tilbudskatalog planter April 2013 Vi har i år valgt at følge op på successen med salg af specialplanter, men har valgt at lave vores eget plantekatalog. Det betyder endnu bedre medlemspriser! Planterne

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2014 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt 27. august 2008 Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munck, Kalundborg Madservice Birgitte Viereck, Sønderjysk Kål Lisbeth Vittrup, INCO Danmark Bjørn Zastrow, Findus Mie Berggren Høj, Landbrugsrådet

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Auriga som investering

Auriga som investering Auriga som investering Medlemsarrangement Dansk Aktionærforening Nordjylland 26. maj 2014 V/ Lene Faurskov, Manager, Investor Relations Helping you grow Udsagn om fremtidige forhold Denne præsentation

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Neonectria værn. Projektets formål

Neonectria værn. Projektets formål Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990 2. Virksomhedens indre værdier 3. Branding af landsbyen Bjarne Schmidt Bestyrelses formand Landsbyen Sorring ApS. schmidt@turbopost.dk

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen

Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsdage: 27. maj Markvandring, Avlerforeningen af Danske Spiseløg. På Orelund og Torup

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET

PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Ved produktion af grønsager på friland er vanding en nødvendighed for at sikre

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015

AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015 AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015 Tirsdag den 17. februar 2015 HAVEINSPIRATION og ORDINÆR GENERALFORSAMLING Børge Christensen, Ålsø ved Grenaa holder lysbilled-foredrag om anlæg af haver og

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere