Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren."

Transkript

1 Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr D Projektets samlede demonstrationseffekt Samlede antal deltagere ved demonstrationerne: 426 Samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: Projektets titel Demonstration af miljøvenlig produktion af frugt og bær 2. Formålet med projektet Projektet består af 6 forskellige aktiviteter, der gennem demonstration skal medvirke til gartnerierhvervets fortsatte udvikling mod en mere miljøvenlig og økonomisk optimeret produktion. 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. 1. Demonstration af strategier, til produktion af kernefrugt uden pesticidrester Ændrede behandlingsstrategier blev demonstreret hos en avler på Fyn og på Tåsinge. Her indgik henholdsvis æblesorterne Discovery og Aroma. I løbet af sommeren blev der kun benyttet biologiske midler og/eller midler med kort nedbrydningstid. Til sammenligning blev der på et naboareal med tilsvarende sorter udført de behandlinger, som avleren normalt ville udføre. Ved høst blev påvirkningen af de forskellige behandlingsstrategier på kvaliteten opgjort, og der blev udtaget prøver til analyse for pesticidrester. Hverken i parcellen med 0-rest strategi i Discovery eller Aroma blev der fundet pesticidrester i frugten. I de tilsvarende normal-parceller blev der fundet henholdsvis 2 og 1 rest. Der var lidt mindre insektskade i 0-rest strategien i Discovery sammenlignet med normal-parcellen. I Aroma var der lidt mere insektskade i 0-rest strategien sammenlignet med normal-parcellen. I projektet indgik foredrag ved forskere om deres erfaringer med 0-rest strategier. Strategier til at producere kernefrugt uden pesticidrester blev afprøvet og demonstreret. Forskellen i forekomsten af pesticid-rester i avlernes sprøjtestrategier sammenholdt med forsøgsparcellerne blev demonstreret for avlerne. B. 2. Tætplantning i surkirsebær demonstration af et nyt produktionssystem Forstudie: Litteraturstudie med henblik på at undersøge, hvilke sorter/grundstammer der anvendes i tætplantningssystemer. Studietur til Tyskland/Polen for at se, hvor langt man er nået med udvikling af systemet i disse områder, samt indsamling af praktiske erfaringer. Eksisterende sortsforsøg hos avlere rundt om i landet besøges. Sortsforsøg på Aarhus Universitet, Årslev undersøges. Etablering af demonstrationsplantninger: Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 10

2 Der etableres demonstrationsplantninger på Århus Uni. Årslev og på Planteskolen Vester Skovgård, Ringsted. Forstudie: Fra tyske forsøg er sorten Gerema fremhævet som særlig egnet til tætplantning. Gerema er en sort med ufarvet saft og derfor uinteressant i dansk produktion. På forsøgsstationen DLR RheinlandPfalz er der intensiv forskning i både plante/opbindingssystemer, samt forsøg med svage grundstammer of flere sorter. De fleste tyske sorter er dog med ufarvet saft, og derfor ikke umiddelbart interessante for DK. Opbinding giver store problemer i Tyskland med bakteriekræft. I Polen er tætplantningssystemet ikke nær så intensivt som i Tyskland og så gennemført i DK. I DK er der udplantet 33 sorter af surkirsebær hos 6 avlere. 7 af disse sorter er gennem mange år fundet meget stabile mht. produktion år efter år. Saftkvaliteten af disse sorter er samtidig meget høj. De samme 33 sorter er afprøvet på Aarhus Univ, Årslev, med samme gode resultater. Desuden er der forædlet mere end 4000 nye sorter af surkirsebær gennem krydsninger af kendte forældresorter. Blandt dette afkom er flere fundet særdeles interessante til bla. tætplantning. Etablering af demonstrationsplantninger: På Aarhus Univ., Årslev, blev der etableret et tætplantningssystem med 3 sorter på 3 forskellige planteafstande. Der er brugt sorterne Zigeunerkirschen, Fanal og Stevnsbær. Rodskæring for at kontrollere væksten har været demonstreret. Forskellige beskæringssystemer har været demonstreret. En planlagt maskinhøst i 2011 måtte aflyses på grund af regn og ødelagte bær. Produktiviteten opfylder målsætningen. Tilvækst er registreret og beregnet. Der er lavet en foreløbig driftskalkule. Der er etableret en plantning på Vester Skovgård med 12 velegnede sorter. 5 af disse sorter er sat på 3 forskellige grundstammer; en meget svag, en svag og en kontrol. Denne plantning bruges til at demonstrere tilvækst, maskinbeskæring og produktivitet. Det var planen at plantningen på Aarhus Univ., Årslev, skulle udvides med en tillægsplantning identisk med plantningen på Vester Skovgård. På grund af usikkerheden omkring Aarhus Univ., Årslev s fremtid mht stenfrugtforskning, blev denne plantning flyttet til Frederiksdal Gods på Lolland. Plantningen er her en del af en økologisk plantning. C. 3. Demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler og solbær Æbler Demonstrationsplan: Strategi 1 Regelmæssig tilførsel af gødevand gennem sæsonen. Næringsstofferne blev i første del af 2011 tilsat efter behov med udgangspunkt i bladanalyserne for 2009 og Derefter blev mængder og type næringsstoffer reguleret specifikt efter træernes behov, frugtmængde på træerne, samt visuel blad og frugtudvikling indtil der blev taget bladprøver i juli Derefter blev der tildelt næring efter bladanalyserne. Strategi 2 Mængden af tilført gødning blev reduceret kraftigt, ved at der blev lukket for gødevand i den største del af sæsonen. Der var visuel forskel i bladene og i vækstniveauet i starten af sæsonen, og ved høst var der stor forskel på salgbart udbytte. Effekten blev også målt ved sammenligning af bladprøver. Demonstrationerne gennemføres hos 2 æbleavlere. Solbær: I første omgang er vand og gødevand benyttet til at få buskene hurtigt i vækst, og de efterfølgende år er der behandlet med NPK og Calcium på forskellige tidspunkter. NPK Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 10

3 er benyttet forår og efterår med henblik på at forøge udbyttet. Calcium er benyttet på afblomstring for at opnå bedre bærfasthed, og K er benyttet før høst for at hæve indholdet af sukker. Demonstrationerne gennemføres hos 2 solbæravlere. Æbler Visuel bedømmelse af bladkvalitet, skudvækst og frugttilvækst samt bladprøver, viste gode resultater af at fordele næringselementerne, samt mængderne efter træernes og frugternes behov, gennem hele sæsonen. Magnesiumindholdet var tydeligt højere i de gødevandede parceller som følge af en strategi med tilsætning af magnesium til gødevandet, for at øge klorofyl i bladene. Med øget klorofylindhold stiger fotosyntesen og dermed er forudsætningen for øget tørstofindhold i frugterne givet. Det medfører dels større sukkerindhold og smag i frugten, dels en bedre mulighed for udvikling af den røde dækfarve. En visuel vurdering umiddelbart inden høst viste, at der var flere farvede frugter i den gødevandede parcel end i den ikke gødevandede parcel. Derudover var den røde dækfarve meget mere intensiv i de gødevandede træer. Optælling af frugterne viste, at der var stor forskel i hvor mange frugter, der kunne plukkes med i 1. pluk fra henholdsvis gødevandede og ikke gødevandede parceller. Således kunne der i gennemsnit plukkes 1 kg pr træ mere med i første pluk i de gødevandede parceller. Dette svarer til, at der kan plukkes 2,9 tons mere frugt i første pluk, hvor der er gødevandet. Dette svarer til ca. 10 % mere frugt i første pluk! Det gav en meget bedre frugtkvalitet, da frugterne i første pluk generelt var meget flottere farvet end frugterne i de senere pluk og det gav også en bedre økonomi for frugtavleren ved selve plukningen, da der kom flere frugter med i det første pluk. Fig. 1: procent 70 frugtudbytte 60 Der er tydeligt Gule æbler Kl. 1 æbler Kl 2. æbler uvandet vandet flere ufarvede æbler som ikke kan sælges, i parcellen uden gødevand, mens der er en tydeligt større andel frugter med rød dækfarve i de gødevandede parceller. Klasse 2 er æbler, som ikke havde den helt klare røde farve ved opgørelsen, men som muligvis ville kunne nå den i et 3. pluk. Ved optælling, opmåling og sortering af 2. pluk var der igen 10 % flere salgbare frugter i de gødevandede parceller. Der var ingen forskel af betydning i frugtstørrelsessorteringen på de to behandlinger. Så samlet set har der været en stor gevinst i at gødevande æblerne, målt på både udbytte og frugtkvalitet. En større frugtstørrelse ved samme frugtantal, ville ikke umiddelbart have været en fordel, da afregningen af store frugter kan være ret så dårlig i forhold til den optimale størrelse på mm. Solbær: Det var forventet at buskene ville vokse hurtigere til når de blev vandet og gødevandet. Generelt var rækker med gødevand mere ensartede end rækker der kun var vandet, og rækker der var vandet var mere ensartede end uvandede arealer. Der var forventet effekt på kvaliteten af bær, hvilket på intet tidspunkt har været målbart. Heller ikke udbyttet har været påvirket ved gødevanding frem for alm. gødskning. Imidlertid kunne man i efteråret se, at bladmassen holdt længere på de buske, der var vandet frem for de buske, der var uvandede. I begge plantager holdt bladmassen længere på de buske, der var gødevandet i forhold til dem, der kun havde fået vand. Var projek- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 10

4 tet fortsat, er der således stor sandsynlighed for, at der i 2012 kunne måles forskelle på udbyttet. Ens for de to plantager er, at buskene er vokset rigtig flot til, fordi de er blevet vandet og gødevandet. I 3 ud af 4 forsøg har vi kunnet måle på bladanalyser at gødning bliver optaget i buskene. Visuelt har der også været et tydeligt billede af at bladene er sundere hvor der gødevandes. Det kan derfor undre at vi ikke måle en effekt at næringsstoffer tilført via drypslangerne på bærkvalitet og udbytte. At vi ikke har opnået effekt på bærkvalitet kan dog skyldes at der kun er arbejdet i en parcel hos hver avler med forskellige midler, og tilførsel af et næringsstof kan have ophævet effekten af et andet. Det er også muligt at de tilførte mængder ikke er store nok. Skal der tilføres større mængder, skønnes det dog at det ikke vil være rentabelt. Gødevanding er benyttet som et supplement til alm. gødningsstrategi. Udbytteeffekten er formodentlig ikke målbar, idet buskene har været meget unge. I 2012 forventes forskel på buskstørrelse især i form af tæthed i buskene, at give den tilsigtede udbytteeffekt. Dette dog nok mere en følge af vanding end gødskning via drypslanger. Skal man nå i mål med at gødevande og opnå positive effekter på især kvalitet, er der stadig mange undersøgelser som skal udføres før det evt. kan bruges som et rådgivningsredskab i buskfrugt. D. 4. Substratdyrkning med jordbær og hindbær som modelkulturer Jordbær: I forbindelse med demonstrering af gødskning i substratdyrkning af jordbær og hindbær er der indhentet viden fra John Handford, konsulent i firmaet FAST, England, samt fra konsulenter i DLV Plant i både England og Holland. De har alle stor erfaring med substratdyrkning af jordbær og hindbær. Inden sæsonens begyndelse udtog producenterne vandanalyser fra deres råvand og derefter blev der udarbejdet gødningsplaner for gødskning af både jordbær og hindbær dyrket i substrat af enten sphagnum eller kokos. Planerne blev løbende justeret ud fra substratanalyser, der blev taget løbende gennem sæsonen. Der blev kun udtaget enkelte bladanalyser gennem sæsonen, hvor der var behov for ekstra information. Hindbær: Der er demonstreret optimeret dannelse af de nye årsskud, som er bestemmende for udbytte og høsttidspunkt ved dyrkning af hindbær i substrat. Der har været fokus på tidspunktet for optimal fjernelse af nye årsskud, og tidspunktet for udtynding af årsskud, i long-cane produktion. Desuden er der demonstreret det optimale tidspunkt for bøjning/topning af årsskud i efterårsbærende hindbær, for at fremme høsttidspunktet. Jordbær: Gennem projektet er det blevet skabt en god basis for rådgivning vedrørende gødevanding i substrat, som der kan bygges videre på i de kommende år. Det er på baggrund af erfaringer fra dette demonstrationsprojekt nu muligt at tilpasse gødningsplanen efter planternes behov ud fra substratanalyser. Der er dog tilfælde hvor substratanalyser ikke altid er tilstrækkelige til at påvise næringsstoffernes tilgængelighed. F.eks. til substratanalyser. Hindbær: Der er gennem sommeren og sensommeren udført målinger på tilvæksten af årsskuddene for at kunne bestemme tidspunktet for fjernelse af de nye årsskud. Resultatet er dog desværre ikke entydigt og tilvæksten afhæng i højere grad af det enkelte skuds vækstkraft og tykkelse end tidspunktet. Så derfor er det svært at forudsige tidspunktet uden også at kigge på andre vækstparametre. Flere steder i udlandet har man erkendt, at det er svært at producere gode long-cane i de samme potter som man høster af, så det bliver mere almindeligt at lave de nye long-cane i mindre potter ved siden af, så Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 10

5 avleren kan koncentrere sig om enten høst eller long-cane produktion, og optimere forholdene for dette. E. 5. Udtynding i Clara Frijs pærer I en plantage, hvor der forefindes en mekanisk udtyndingsmaskine, blev der lavet 3 demonstrationsbehandlinger: 1. Ubehandlet 2. Behandling med moderat indstilling af udtyndingsmaskinen 200 omdrejninger 3. Behandling med hård indstilling af udtyndingsmaskinen 250 omdrejninger I en anden demonstrationsplantage udføres følgende ATS behandling: 1. Ubehandlet kontrol 2. Behandlet med 1 gang ATS Der kunne kun køres én gang, da der var frost i blomstringen! Effekten af maskinudtyndingen i projektet blev målt ved at tælle knopper i de behandlede træer før og efter. Resultatet var rimeligt ens for de to behandlinger, hvor henholdsvis 37 og 41 procent af knopperne var slået af ved behandlingen. Frugtstørrelsen blev markant bedre ved maskinel udtynding i forhold til den senere håndudtynding, og noget bedre end ubehandlet i de ATS behandlede træer. Det betød at antal arbejdstimer pr ha i plantagerne kunne reduceres far 150 timer pr ha til 30 timer pr ha uden at det havde negative konsekvenser for frugten. Der var nogen bladskade ved behandlingen med ATS, hvilket gør det sværere at anbefale metoden. Maskinel udtynding kan helt klart anbefales i slanke træer, f.eks. i V-systemer. Redskabet koster ca kr. Begge behandlinger har resulteret i et større antal blomsterknopper til sæson Konkurrenceevne og frugtkvalitet er dermed betydeligt forbedret ved begge metoder! F. 6. Økologisk blommeproduktion Del 1: Sortsafprøvning og vurdering af nye blommesorter Der findes forholdsvis nye selektioner fra Tyskland, som ikke tidligere har været dyrket i Danmark. Her kan f. eks nævnes sorterne Aprimira og Toptaste og ikke mindst Topend Plus, der er rigtig gode sorter med en god smag og aroma, samt stor modstandsdygtighed mod sygdomme, ifølge beskrivelserne fra Tyskland. Sorten Aprimira minder om abrikoser i smag og farve i frugtkødet. Disse sorter med god smag og aroma kan forhåbentlig vinde forbrugernes gunst. I denne del af projektet har vi registreret, hvor tidligt sorterne kom i bæring, samt vækst og udbytte forhold. Og ikke mindst frugtkvaliteten, herunder høsttidspunkt i relation til, sukker, syre, størrelse, holdbarhed og modstandsdygtighed mod sygdomme. Holdbarheden er afprøvet i kølerum, med henblik på at forlænge og udjævne blommesæsonen for friske danske blommer. Uden opbevaring i kølerum er sæsonen relativ kort og hektisk, med store prisudsving til følge. Vi har søgt viden i internationale IT- databaser, vedrørende nye modstandsdygtige blommesorters dyrkningsegnethed og salgbarhed. En blommeavler, Laust Spandet Jensen på Fejø, har lagt jord til træerne, samt sørget for plantning og pasning på sin ejendom. Ligeledes har han udført de praktiske gøremål i forbindelse med afprøvning af biologiske midler og hjælpestoffer. Planlægning, bestilling, indkøb, registreringer og opgørelser har frugtkonsulent Kirsten Stentebjerg-Olesen stået for. Del 2: Demonstration af opstillet økologisk dyrkningsplan I denne del har vi udviklet og demonstreret en økologisk dyrkningsplan. Vi har afprøvet dyrkningsplanen hos en professionel blommeavler (Laust Spandet Jensen, Fejø). Økologiske erhvervsfrugtavlere søger efter nye plantebeskyttelse midler, og interessen for at udvikle og demonstrerer mere sikre dyrkningsstrategier i økologisk frugtproduktion Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 10

6 er derfor meget stor. Det gælder også anvendelse af naturligt udvundne plantebeskyttelsesmidler, der er tilladt ifølge EU s økologiforordning. De afprøvede midler, der blev udbragt med tågesprøjte, var sprøjtesvovl mod svampesygdomme og rust og Dipel mod diverse larver. Derudover blev der ophængt Feromonforvirring. Grøn Plantebeskyttelse sørgede for sagsbehandlingen med at indhente de nødvendige tilladelser til at anvende og opbevare midlerne fra Miljøstyrelsen, samt om anvendelse af den behandlede frugt hos Plantedirektoratet. Beskrivelse af delelementer i dyrkningsplanen Blommebladhveps Til registrering af blommebladhveps ophængte vi hvide limplader for at finde bekæmpelsesbehovet og bekæmpelsestidspunktet. Tidspunkt for opsætning var en uge før begyndende blomstring. De blev placeret inde i plantningen, i randen af trækronen (sydsiden foretrækkes) og i øjenhøjde. Der blev ophængt 2 fælder pr. sort. Bekæmpelsestærskel var blommehvepse pr. fælde, summeret op fra flyvningens begyndelse. Angrebene blev bekæmpet efter afblomstring. Blommeviklere Til varsling af blommevikler ophængte vi feromonfælder med duftkapsler, som tiltrækker hannerne. Fælderne blev hængt op i mindst 1,5 m højde. Fælderne blev hængt op i den yderste del af kronens sydvendte halvdel.fælderne blev hængt op i de afdelinger, som forventes at være mest udsat for angreb. Feromonforvirring Der har været ophængt Isomate Rosso, der er et feromonforvirringsprodukt mod viklere i blommer. Der blev ophængt stk. dispensere (hver på størrelse med en piberenser) pr. hektar. Dispenserne frigiver flere forskellige feromoner der gør, at hannerne ikke kan finde hunnerne. Herved forhindres parring af viklere i blommeplantager. Behandlingen forhindrer opformering af nævnte viklere og skader på frugten forebygges. Anvendelsestidspunkt; Dispenserne blev ophængt 1 til 2 uger før starten af blommeviklerens flyvning, dvs. i starten af maj måned. En behandling om året er tilstrækkelig. Dosering: dispensere pr. hektar Dispenserne ophængtes enkeltvis i den øverste del af træet. Dispenserne blev viklet løst rundt om en højt placeret gren. Dispenserne blev fordelt jævnt i et kvadratisk mønster på 3,5 x 3,5 meter over hele det behandlede areal. I de yderste 20 meter af en parcel påvirkes fordelingen af feromon af vinden. Derfor har det været nødvendigt at udføre en randbehandling ved at ophænge én dispenser i hvert endetræ i hver række, samt at fordoble antallet af dispensere i den yderste række. I større plantager bør der minimum behandles på 1 ha og bedste effekt fås ved min. at behandle 3-4 sammenhængende hektar. Ved behandling på for små arealer, er der stor risiko for indflyvning af parrede hunner fra ubehandlede naboarealer. Del 1: Der er afprøvet og beskrevet nye sorter af blommer, der er egnet til økologisk dyrkning. del 2: Svampebekæmpelse med sprøjtesvovl virker nogenlunde tilfredsstillende, dog var man nødt til at fjerne rådne og beskadigede blommer flere gange i løbet af sommeren. Dels for at de syge blommer ikke smittede de sunde, og dels for at lette plukningen. Dipel virkede godt mod små larver, i de første larvestadier, under forudsætning af at temperaturen er over C, og det var den i lange perioder af foråret Feromonforvirring virkede rigtig godt, og det er vores håb, at et firma vil søge om godkendelse til anvendelse af Isomate Rosso i Danmark. Når vi sammenligner arealer, hvor der er ophængt Isomate Rosso med arealer der blev behandlet med konventionelle skadedyrsmidler, har der været færre skader af blommeviklerlarver, hvor der har været ophængt Isomate Rosso end hvor der har været be- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 10

7 handlet med et insekticid. 4. Projektets effekter 4.1 Udbredelsespotentialet Projektet har arbejdet med afgrøder, der i forhold til de traditionelle landbrugsafgrøder, kun udgør en marginal del af det samlede landbrugsareal. Det et imidlertid kulturer, der med den rette dyrkningspraksis og markedsorientering har et stort potentiale på et marked med voksende fokus på lokalt og bæredygtigt producerede højkvalitetsfødevarer. Det er imidlertid en forudsætning, at der udvikles og formidles viden om optimering af produktionsteknikkerne for at sikre en kvalitet og en produktionsøkonomi, der gør produkterne interessant på et marked præget af hård global konkurrence. Et lavt indhold af pesticidrester er fx en særdeles interessant konkurrenceparameter, der giver en god mulighed for at brande produktet i forhold til masseproducerede standard produkter. I forhold til kirsebærproduktion har Danmark en tradition for dyrkning af surkirsebær med mørk saft fra sorten Stevnsbær. Stevnsbærsaft, -puré og -pulp er af særlig høj kvalitet. Dyrkningssikkerheden efter traditionelle systemer med den traditionelle klon er utilstrækkelig. Den gennemsnitlige alder på surkirsebærplantager pt. er høj. Der er derfor nu et stort potentiale for at etablere nye arealer med mere robuste og dyrkningssikre sorter, og tætplantning vil give et hurtigere afkast. Dyrkning af jordbær og hindbær i substrat vil give gode muligheder for at forbedre kvaliteten og udvide sæsonen. Den viden og de erfaringer der er blevet om miljøvenlige produktionsmetoder gennem disse demonstrationer vil komme nuværende og producenter til gode og vil øge muligheden for at etablere en specialproduktion med et godt resultat. 4.2 Gennemslagskraft a. Generelt Målgruppen for dette projekt har været nuværende og potentielle producenter af specialafgrøder. Projektet har benyttet sig af en række formidlingsplatforme for at øge gennemslagskraften. I den direkte dialog med producenterne har vi benyttet erfagrupper, temadage og udstillinger, hvor projektet er blevet formidlet enten via rundvisninger i marken, foredrag, eller decideret undervisning. Især er erfagrupper en effektiv formidlingsplatform, fordi der foregår en dialog med en konsulent ude i det virkelige liv, hvor producenterne kan se, hvordan de forskellige aktiviteter forgår i praksis. Også når der kun er 5-10 deltagere, er effekten større for den enkelte, end ved f.eks. et foredrag med mennesker. Projektet er desuden blevet formidlet i fagblade, især Erhvervsbladet Frugt & Grønt, som er Danmarks førende erhvervsblad for professionelle frugt-, bær- og grønsagsavlere, og udkommer 10 gange om året uden til ca abonnenter. Bladet indeholder med artikler om dyrkning af frugt, bær og grønsager. Bladets stof leveres af erhvervets konsulenter, forskere og øvrige aktører, og når derfor ud i alle hjørner af branchen. Alle projektets resultater, indlæg og artikler kan findes på GartneriRådgivningens hjemmeside (www.gartneriraadgivningen.dk) så projektet har derfor rigtig gode muligheder for at slå igennem i målgruppen. b. Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 30 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: 426 hvor det dog bør nævnes, at der er gengangere, hvor enkelte producenter har deltaget i flere af arrangementerne. d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 146 e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: Miljoe_frugt_baer.htm Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 7 af 10

8 f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Antal deltagere 1. Blomstringstur for Niels Mortensen, Magerholm 40 æbleavlere 1. Avlermøde æbler Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV Maskinudstilling Århus Uni Erfa-møde Vester Skovgård Pl. skole Fremvisning Århus Uni Fremvisning Århus Uni 5 2. Fremvisning Frederiksdal Gods 5 3. Erfagruppe Nellemosevej 18, Hårby 5 3. Blomstringstur Kraghave-Gaabensevej, 40 Falster 3. Temadag Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV 35 og 5. og Erfagrupper, solbær, 4 Sommer Demo hos solbær-værterne 9 grupper Avlergruppe, jordbær/hindbær Sommer Demo hos de 4 medlemmer af gruppen, 5 gange i sæso- nen 5. Temadag Hvidkærvej 29, 5250 Od. SV Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser Det er nødvendigt med nye tiltag som kan øge udbytte og kvalitet samt reducere udgifter som f.eks. forbrugsstoffer, for at sikre at frugtavlerne kan overleve på et globalt marked med meget pressede priser. Meget frugt- og bærproduktion er interessant i de sydlige, kystnære områder hvor de klimatiske forhold er gode til disse specialproduktioner og hvor der er høj arbejdsløshed. Lokalt producerede specialprodukter (æbler, hindbær, blommer osv.) oplever en stigende efterspørgsel og produktionen kan bidrage til at udvikle bæredygtige arbejdspladser. b. Styrkelse af konkurrenceevnen Reduktion af forbrugsstoffer samt bedre frugtkvalitet og større salgbart udbytte styrker frugtavlernes konkurrenceevne. Der er tale om højværdiproduktion, hvor producenten kan opnå en højere pris og differentiere sit produkt i forhold til den traditionelle landbrugsproduktion. d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen Projektet har indenfor produktionen af frugt og bær demonstreret forskelige metoder, der vil medvirke til at reducere udvaskning af næringsstoffer. Gødevanding af kernefrugt og dyrkning i substrat af jordbær og hindbær, samt dyrkning af tætplantede kirsebær vil give mulighed for en mere nøjagtig dosering af næringsstofferne og dermed mindske tilførsel af næringsstoffer, der ikke optages af planterner. M.a.o. optimal gødskning vil mindske næringsstofudvaskningen. Økologisk produktion af blommer, hvor der kun anvendes organisk gødning kan reducere risikoen for udvaskning af næringsstoffer. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 8 af 10

9 f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø Meget frugt- og bærproduktion er interessant i de sydlige, kystnære områder hvor de klimatiske forhold er gode til disse specialproduktioner og hvor der er høj arbejdsløshed. Lokalt producerede specialprodukter (æbler, hindbær, blommer osv.) oplever en stigende efterspørgsel og produktionen kan bidrage til at udvikle bæredygtige arbejdspladser. g. Reduktion af pesticidforbruget eller reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Projektet har demonstreret reduktion af pesticidforbruget i dyrkningen af kernefrugt, blommer og kirsebær. 5. Deltagere og kontakter i projektet Navn Adresse Adresse Postnr. og by 1. Niels Mortensen Magerholm Tiselholtvej Vejstrup (æbleavler) 1. Maya Bojesen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 2. Kim Nielsen Århus Universitet Kirstinebjergvej Årslev (gartner) 2. Ole Pedersen Vester Skovgård Planteskole Nordrupvej Ringsted (planteskole) 2. Harald Krabbe Frederiksdal Gods Frederiksdalvej Harpelunde (kirsebæravler) 2. Bjarne H. Pedersen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 3. Jes Grandt Nielsen Guldborgsund Frugt Kraghave-Gaabensevej Nykøbing F (æbleavler) 3. Bendt Olsen Eriksmindevej Odder (æbleavler) 3. Lene Baarts GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 3. Anders Møller Sorteåvej Gislev Andersen (solbæravler) 3. Peter Brandt Engvej Gørding Kristensen (solbæravler) 3. Gitte H. Jørgensen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV 4. Søren Olesen Hyldetoftegård Berries A/S Råbjergvej 20, Eggeslevmagle 4230 Skælskør (jordbær/hindbær avler) 4. Lisbeth Toft Lejrevej Værløse Christensen (jordbær/hindbær avler) 4. Søren Østergård Kildebrønde frugtplantage Kildebrønde Landevej Greve 4. o g (jordbæravler) Peter Stybe Petersen (jordbærog æbleavler) Troldebakkens Frugtplantage Teglværksvej Hørve Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 9 af 10

10 5. 4. Nauja Lise Jensen 6. Laust Spandet Jensen (blommeavler) 6. Kirsten Stentebjerg Olsen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Skaløvej Fejø GartneriRådgivningen Agrovej 1 Ø. Toreby 6. Eventuelle yderligere oplysninger En stor tak til vores forældre uden hvis vedvarende disciplin og kærlige klaps i rumpen vi aldrig var kommet gennem denne rapport. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 10 af 10

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Produktionsoptimering i frugt og bær

Produktionsoptimering i frugt og bær Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt 1. Projektets titel Reduceret miljøbelastning med introduktion

Læs mere

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Sortsforsøg Udvalgte sorter Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 2101-D-1-00581 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Projektets titel 1. Optimering af dyrkningssikkerhed i økologisk kernefrugt Tilskudsmodtager GartneriRådgivningen A/S

Læs mere

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december 2011. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 203.000 kr. Heraf 50 % finansieret

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 3663-D-09-00373 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær

Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 3-2-204 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Formål.. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed.

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-13-00579 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.

Læs mere

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

NYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt

NYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt Nyhedsbrev fra Æble/Pære NYT Nr. 5 18. april 2016 nr. Sygemelding Maya Bojesen er midlertidigt sygemeldt. For akutte spørgsmål kontakt i mellemtiden Hanne Lindhard Pedersen eller Lene Baarts (se mail og

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

GartneriRådgivningen 2012

GartneriRådgivningen 2012 GartneriRådgivningen 2012 Kursuka norske grønnsaksrådgiverne 2012, Gardermoen Dorrit Andersen Rådgivningsleder, Frugt & Grønt Dagsorden En fusionshistorie... Hvem er vi? Hvilke udfordringer ser vi? Hvad

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver

Læs mere

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Kombiner den rigtige sort og grundstamme Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes

Læs mere

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1 INDHolD 4 Flormart

Læs mere

Bestil og modtag den rette plantekvalitet

Bestil og modtag den rette plantekvalitet Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Æble. Markplan/sædskifte

Æble. Markplan/sædskifte Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204

Læs mere

Projektets titel: Frugt og grønt 8 aktiviteter med fokus på produktionsoptimering

Projektets titel: Frugt og grønt 8 aktiviteter med fokus på produktionsoptimering Projektets titel: Frugt og grønt 8 aktiviteter med fokus på produktionsoptimering 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet består af 8 aktiviteter (delprojekter) med fokus på praktiske undersøgelser

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med

Læs mere

Slutrapport for projekt

Slutrapport for projekt Slutrapport for projekt Biodynamisk dyrkning, homøopati, blomstermedicins og energibehandlet kalks indvirkning på smagen, følsomhed overfor bormangel og den indre kvalitet i gulerødder. Dato: 2004-12-22

Læs mere

Havelivet. dk potteroser

Havelivet. dk potteroser I loftet hænger potter med de lus, som giver næring til snyltehvepse, der lægger deres æg i bladlus på rosenplanterne ren biologisk. skadedyrsbekæmpelse. Denne røde sort hedder Kiss Kordana. Potteroser

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-12-00535 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling

Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Skabelonen benyttes til projekter

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt DECEMBER 2009 NY HJEMMESIDE. Efter en lidt stille start er der nu fuld gang i både forsknings og virksomhedsprojekter. Det er muligt at følge

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer Coating af handelsgødning med mikronæringsstoffer Nye muligheder i gødskningen DLG har indledt samarbejde med Wolf Trax. Wolf Trax DDP er en nyudviklet og patenteret teknologi til fremstilling af en række

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære.

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære. Produktionsgartner [ Planteskolegartnerassistent ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, produktion ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, handel ] Produktionsgartner På

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-12-00536 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Frugt og Bær. Nr. 11 23. august 2011

Frugt og Bær. Nr. 11 23. august 2011 Frugt og Bær Nr. 11 23. august 2011 Læs i dette nummer: Druknede marker Kan træer tåle oversvømmelse? Bladprøver Tilskud til gamle sorter Jordbærmarken lige nu Frugtplantagen lige nu Druknede marker Sommeren

Læs mere

Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering

Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering Side 1 af 6 Pære Pære dyrkes til frisk konsum til hjemmemarkedet, hvor afsætningen overvejende sker gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ler på 338 ha (DFFE, 2009), heraf er de syv

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Meromkostninger og tilskudsmuligheder ved anvendelse af biologiske virkemidler i frugt- og bærproduktion på friland samt i tunneller Ørum, Jens Erik; Jacobsen,

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Growth from Knowledge

Growth from Knowledge Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen Job

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13 6 26 36 6 Faste kørespor 26 Dufte og krydderier 36 Sojabønner Made in Sweden VINTER 2012/13 FUREN Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker LEDER Kære læser Hvordan kan

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere