EKSEMPLER PÅ ERFA-GRUPPER ENERGILEDELSE. eksempel EN GENVEJ TIL ENERGILEDELSE

Transkript

1 EKSEMPLER PÅ ERFA-GRUPPER eksempel ERFA-GRUPPER EN GENVEJ TIL

2 En genvej til energiledelse Projekt Værktøjskassens ERFAgrupper er en genvej for virksomheder, der ønsker at indføre energiledelse og derigennem øge overskuddet. I ERFA-gruppen inspirerer deltagerne hinanden til at opnå resultater i egen virksomhed. Det gælder, uanset om virksomheden blot ønsker en organiseret ramme for sin indsats eller satser på et komplet energiledelsessystem, der kan certificeres. Arbejdet i ERFA-grupperne har siden sommeren 2001 været tilrettelagt, så de deltagende virksomheder får større sikkerhed for, at resultatet bliver et velfungerende energiledelsessystem, tilpasset den enkelte virksomheds særlige vilkår. Kompetence I ERFA-gruppen får virksomheden en omkostningseffektiv metode til at opbygge et energiledelsessystem. Flere virksomheder deler udgiften til konsulentbistand og ekspertviden, og brugerbetalingen holdes nede, fordi Energistyrelsen giver tilskud, der dækker 30-50% af ERFA-gruppens udgifter. Deltagerne får gennem ERFA-gruppen også direkte adgang til en lang række værktøjer og praktiske erfaringer, der på forhånd er opbygget og afprøvet. En ERFA-gruppe giver deltagerne en øget kompetence. Den opnås både gennem praktisk hjemmearbejde og gennem erfaringsudveksling mellem deltagerne. Inspiration Mange deltagere fremhæver den inspiration og fornyelse, som samværet med kolleger fra andre virksomheder giver. ERFA-gruppen er et netværk, der fungerer bedst, når Nils Rosenvold Rundvisning på deltagernes virksomheder giver værdifuld inspiration til nye måder at løse opgaver og problemer på. Energiledelse er en systematisk og vedholdende indsats for at bruge energi bedre og dermed øge virksomhedens overskud. I energiledelsesstandarden DS 2403 beskrives kravene til en fortløbende proces, hvor en række elementer arbejder sammen i et fastlagt system. Dermed sikrer standarden, at målet med energiledelse bliver opfyldt, og at virksomhederne får en fleksibel og dynamisk ramme for deres indsats. Energiledelse omfatter ifølge DS 2403: 1. Energipolitik 2. Planlægning 3. Iværksættelse og drift 4. Kontrol og korrigerende handlinger 5. Ledelsens evaluering Energiledelse trin for trin A. Energiledelse kan beskrives som en målrettet proces, der består af 5 faser. Hver fase omfatter en række mindre trin. B. Processen kan gentages med nye projekter og nye mål 2

3 hver enkelt deltager engagerer sig fuldt i gruppens arbejde. Det netværk, som gruppens medlemmer opbygger undervejs, kan fortsætte, når gruppen efter måneders forløb har afsluttet sit arbejde. Selv om Energistyrelsens tilskud ophører, kan deltagerne fortsat holde den indbyrdes kontakt og trække på fælles viden og erfaring med eller uden ERFA-koordinatorens medvirken. Ledelsessystem Det er Projekt Værktøjskassens mål, at mindst to tredjedele af de virksomheder, der deltager i en ERFA-gruppe, får opbygget et velfungerende energiledelsessystem. Derfor bliver undervisning og opgaver tilrettelagt sådan, at deltagerne til sidst kan samle de enkelte elementer sammen til et egentligt ledelsessystem. Systemet kan senere udbygges f.eks. med miljøledelse og arbejdsmiljø eller integreres i eksisterende systemer. Standarden for energiledelse (DS 2403) gør det enkelt at integrere energiledelse i kvalitetsstyringseller miljøledelsessystemer. Standarden betyder også, at energiledelsessystemet kan certificeres. INFORMATION På Projekt Værktøjskassens hjemmeside findes under punktet ERFA flere oplysninger om ERFA-grupperne: En liste over alle ERFA-koordinatorer og et Danmarkskort, hvor du kan finde de ERFA-koordinatorer, der er ved at starte en ny gruppe. Du kan også få mere at vide om ERFA-arbejdet hos Projekt Værktøjskassens ERFA-sekretær Poul Heltzen, RAMBØLL Skive Østergade 7A, 7800 Skive Tlf.: , fax: poul@energiledelse.com CASE METRO THERM A/S Miljøledelse med større fokus på energi Kvalitets- og miljøchef Lisbeth Rud Hansen fra Metro Therm A/S i Helsinge deltog i i en ERFA-gruppe på Sjælland, der blev koordineret af Christina Ingerslev fra Birch & Krogboe. Virksomhedens ledelse bakkede hende 100 procent op, fordi den var interesseret i, at der blev sat større fokus på virksomhedens energiforbrug. Foruden Lisbeth Rud Hansen deltog en medarbejder fra vedligeholdelsesafdelingen i ERFAgruppen. - Vi har som led i ERFA-arbejdet foretaget en mere systematisk gennemgang af det energiforbrugende udstyr. Når vi nu investerer i nyt udstyr, foretager vi en samlet miljøvurdering, hvori energiforbruget indgår som en væsentlig parameter, siger hun og henviser bl.a. til en ny trykluft-kompressor, hvor virksomheden valgte den mest energieffektive. Vedligeholdelsesmedarbejderen registrerer hver måned el-, naturgas- og vandforbrug, hvorefter Lisbeth Rud Hansen beregner enkle Heine Pedersen nøgletal for forbruget i forhold til antallet af produktionstimer i den pågældende måned. - På den måde kan vi følge forbruget og gribe ind, når der viser sig noget uforudset. Vi har således afsløret en åben hane, der på én måned kostede et spild, der svarer til virksomhedens samlede vandforbrug i et halvt år. Lisbeth Rud Hansen drøfter udviklingen i elforbruget med en af sine Men med automatisk dataopsamling kunne vi have grebet ind med det samme. Der- kolleger. for står et sådant udstyr højt på ønskesedlen, siger hun. Det praktiske arbejde med energi- og miljøspørgsmål foregår i en række selvstyrende grupper, der med egenkontrol også varetager arbejdsmiljø og sikkerhed. Ledelsessystemet omfatter i dag både kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed og er certificeret efter ISO 9001 og ISO Den systematiske indsats har givet økonomiske resultater. Elforbruget er siden 1997 reduceret med 45% i forhold til antallet af produktionstimer, mens gasforbruget ligger ca. 7% lavere. Konvertering af elopvarmet emaljeringsovn til naturgasopvarmning har givet et stort bidrag til den kraftige reduktion i elforbruget. Metro Therm A/S producerer varmtvandsløsninger (beholdere, vandvarmere, affugtere m.v.) og har ca. 150 medarbejdere. Kontakt: Lisbeth Rud Hansen, tlf.: , lrh@metrotherm.dk 3

4 En veluddannet koordinator Arbejdet i en ERFA-gruppe tilrettelægges af en kvalificeret konsulent med både praktiske erfaringer og teoretisk indsigt i energiledelse. Det er samtidig en forudsætning for at koordinere en af Projekt Værktøjskassens ERFA-grupper, at man har gennemgået en særlig træning med både energifaglige emner og pædagogiske metoder. Nils Rosenvold Projekt Værktøjskassen rekrutterer sine ERFA-koordinatorer blandt private rådgivende ingeniørfirmaer, konsulenter og blandt forsyningsselskabernes energirådgivere. Koordinatorerne udgør et særligt netværk, som mødes et par gange om året for at udveksle erfaringer. Virksomhedernes behov ERFA-koordinatorerne bliver trænet i at få en gruppe til at fungere godt. Det gælder lige fra den måde, som gruppens medlemmer samles på, over undervisningsmetoder til det mere uhåndgribelige, der består i at Et fast indslag på ERFA-mødet er en gennemgang af et eller flere af energiledelses-standardens elementer - som regel varetaget af gruppens koordinator. skabe en rar atmosfære mellem medlemmerne. Denne tryghed er ofte afgørende for, at deltagerne får lyst til at tale åbent om ting, der er vanskelige at gå til, eller praktiske problemer i egen virksomhed. ERFA-koordinatoren tilrettelægger forløbet i ERFA-gruppen sammen med deltagerne på et indledende møde. På den måde sikrer koordinatoren, at det er virksomhedernes egne behov og interesser, der bliver styrende for prioriteringen af emner og opgaver. Koordinatoren kan støtte sig til en ERFA-guide, der indeholder energifaglige emner, undervisnings-råd, gennemprøvede forslag til hjemmearbejde, andet undervis- PROCEDURER OG INSTRUKTIONER Alle aktive deltagere i en ERFA-gruppe vil som minimum få udarbejdet en række procedurer og instruktioner for f.eks. opdatering af energikortlægning, måling og overvågning af energiforbrugende udstyr, energibevidst vedligehold, projektering og indkøb samt for information til medarbejdere og uddannelse af nøglemedarbejdere. Herudover har deltagerne gennem hjemmearbejde sørget for, at virksomheden har formuleret en energipolitik og sat mål for energiarbejdet. Desuden er der opnået et overblik over energiforbruget gennem kortlægning af de væsentligste energiforbrug. På den måde har virksomheden ved afslutningen af ERFA-gruppens arbejde fået alle de grundsten, der skal bruges til at opbygge et velfungerende energiledelsessystem. Vibeke Pagh kan løbende følge elforbruget i H + H Cel viser mere end 10 kw på hendes pc-skærm, er der utæt kw, er det tid til at gå på lækagejagt. Skærmen effektforbruget uden produktion omkring 20 kw, elforbr hvor lækagerne blev fundet og udbedret, og næste nat er 4

5 ningsmateriale, eksempler på procedurer og instruktioner fra ledelsessystemer m.v. Forudsætninger For at blive koordinator skal man have et grundigt kendskab til grundelementerne i energiledelse praktiske erfaringer med at implementere energi- eller miljøledelse i industrivirksomheder samt et grundlæggende kendskab til det mest udbredte proces- og forsyningsudstyr. Udover at tilrettelægge det samlede forløb i ERFA-gruppen og stå for undervisningen fungerer ERFAkoordinatoren også som sparringspartner for virksomhederne. Mellem møderne i ERFA-gruppen kan medlemmerne bruge koordinatoren som praktisk konsulent, fordi koordinatoren har et vist antal timer til rådighed til individuel rådgivning. Deltagerne kan enten bruge disse timer til løbende at få diskuteret forskellige spørgsmål eller få gode råd fra koordinatoren pr. telefon eller eller få koordinatoren på besøg i virksomheden. cons trykluftkompressor. Når NESA s datalogger heder i systemet, og når effektforbruget overstiger viser effekten af en sådan jagt:til venstre er uget stiger under produktionen i dagtimerne, grundlastforbruget reduceret til ca. 10 kw. CASE H + H CELCON A/S Energigruppe sætter gang i effektivisering Miljøkoordinator Vibeke Pagh fra H + H Celcon i Ølsted på Sjælland fik inspiration til arbejdet med energiledelse gennem Midtjydsk Teknologi-Centers netværksarbejde og Lone Nystrups ERFA-gruppe i Herning-Ikast-Brande området. H + H s jyske produktionssteder var indgangen. Vibeke Pagh føler, at hun har fået Heine Pedersen fuld valuta for sine køreture til Jylland. - Gennem diskussionerne i disse netværk blev jeg bl.a. opmærksom på, at der måtte være store muligheder for at nedsætte energiforbruget i porebeton-produktionen. I en ERFA-gruppe, der ikke rummer direkte konkurrenter, kan man have en meget åben meningsudveksling, og det har været meget inspirerende for mig, siger hun. H + H Celcon A/S har etableret en energigruppe, der består af en repræsentant fra ledelsen, tre medarbejdere og tre mellemledere fra fabrikkerne i Ølsted og Gadbjerg foruden Vibeke Pagh, der har det praktiske ansvar for gruppens arbejde. Energigruppen mødes 2-3 gange årligt for at vurdere nøgletal for energiforbruget og foretage indstillinger til ledelsen om investeringer i nye tiltag til energieffektivisering. Energigruppens beslutninger forbe- Vibeke Pagh redes ofte i mindre ad hoc-grupper. Fra arbejdet i ERFA-gruppen fik Vibeke Pagh en lang række konkrete resultater, som hun kunne bruge direkte i miljø- og energiledelsessystemet. Under ERFA-arbejdet blev der lagt stor vægt på at involvere medarbejderne, og Vibeke Pagh kan glæde sig over, at hendes kolleger i dag går meget op i energiforholdene. I Ølsted, hvor energiledelsesarbejdet er nået længst, er det på et enkelt år lykkedes at reducere gasforbruget med 25% og elforbruget med 9%. Det er især on-line overvågning af trykluftsystemet, der har givet store resultater på elforbruget. En årlig besparelse på ca kr. stort set uden investeringer gør indtryk på ledelsen. Virksomheden ønsker på længere sigt at få energiledelsessystemet certificeret efter DS 2403, så resultaterne i Ølsted kan fastholdes og udbredes til Gadbjerg og Højslev. Virksomheden udarbejder frivilligt grønt regnskab og udvikler livscyklusvurderinger af sine produkter. H + H Celcon A/S producerer porebeton og tankelementer og har ca. 150 medarbejdere fordelt på tre fabrikker. Kontakt: Vibeke Pagh, tlf.: , vip@hhcelcon.dk 5

6 Udbytte efter indsats Virksomheder, der melder sig til en af Projekt Værktøjskassens ERFA-grupper, kan regne med, at udbyttet står mål med indsatsen. Det er virksomhederne selv, der i fællesskab sætter dagsordenen for den halve snes møder, der normalt indgår i et ERFAforløb. Gruppemedlemmer, der satser helhjertet på opgaven, vil få et velfungerende energiledelsessystem, der er opbygget på virksomhedens egne præmisser. ERFA-koordinatoren fungerer som virksomhedens sparringspartner. I den indledende fase, hvor virksomheden skal træffe sin beslutning, går koordinatoren i dialog med ledelsen om at få formuleret konkrete mål for arbejdet. Det giver både ledelsen, koordinatoren, Energistyrelsen og Projekt Værktøjskassen sikkerhed for, at virksomheden vil satse helhjertet. To medarbejdere For at få størst mulig sikkerhed for et godt resultat anbefaler Projekt Værktøjskassen, at virksomhederne tilmelder to medarbejdere til ERFA-gruppen. F.eks. således at den ene deltager har en baggrund som kvalitets- eller miljøkoordinator, energiansvarlig medarbejder eller lign., mens kollegaen kommer fra produktionen eller en vedligeholdelsesfunktion. De to deltagere kan inspirere hinanden under hjemmearbejdet og vil udgøre en grundstamme, når virksomheden skal opbygge sin egen energiorganisation. En ERFA-gruppe skal normalt bruge en halv snes møder for at gennemgå energiledelsessystemets centrale elementer. Forløbet planlægges på et indledende møde, hvor deltagerne også finder ud af, hvor mange timer man skal mødes hver gang. Praktiske erfaringer har vist, at det giver en god stemning i gruppen, hvis deltagerne får mulig- Deltagerne får tid til at diskutere deres forskellige forslag til løsning af hjemmearbejdet. Nils Rosenvold LEDELSENS FORVENTNINGER BRUGERBETALING For at give arbejdet i ERFA-gruppen en god start lægger koordinatoren vægt på, at virksomhedens ledelse på forhånd gør sig klart, hvad virksomheden vil opnå. Derfor bør følgende forhold belyses: Hvor langt er virksomheden nået med energieffektivisering? Hvilke resultater satser virksomheden på konkrete besparelser, certificering af systemet, påvirkning af holdninger og vaner? Hvor mange ressourcer ønsker virksomheden at afsætte i medarbejdertimer og i investeringsmidler? Vil ledelsen trække andre medarbejdere ind i processen på områder, hvor det kan gøre gavn? Vil ledelsen efter afslutning af ERFA-gruppen deltage i en evaluering af indsatsen? Energistyrelsen giver over tilskudsordningen for energibesparelser m.v. i erhvervslivet økonomisk støtte til driften af de ERFA-grupper, som Projekt Værktøjskassen har ansvaret for. Tilskuddet følger de generelle retningslinier, således at små og mellemstore virksomheden kan få op til 50% tilskud, mens større virksomheder kan få 30%. En typisk brugerbetaling for et samlet ERFA-forløb med en halv snes møder over op til halvandet år er kr. for små og mellemstore virksomheder og kr. for større virksomheder. Brugerbetalingen dækker ERFA-koordinatorens konsulentbistand mellem møderne, tilrettelæggelse og gennemførelse af møderækken, undervisningsmateriale i forbindelse med møderne og udgiften til eksterne indlægsholdere. 6

7 hed for at spise f.eks. frokost sammen. Men strukturen i ERFA-forløbet besluttes af deltagerne selv. Møder på virksomhederne Med to deltagere skal virksomheden regne med, at arbejdet i ERFAgruppen normalt vil svare til / 2 dag pr. måned. Foruden selve møderne har deltagerne hjemmearbejde, de tilrettelægger målinger, foretager forskellige undersøgelser m.v. Til gengæld kan virksomhedens ledelse se frem til, at der uden større investeringer kan skæres 10-15% af energiregningen, hvis virksomheden ikke tidligere har arbejdet systematisk med energieffektivisering. Møderne i ERFA-gruppen foregår normalt på skift hos de deltagende virksomheder, der derfor skal være indstillet på at være vært ved et arrangement. Deltagerne sætter stor pris på den inspiration, der ligger i at opleve, hvordan andre virksomheder har indrettet deres produktion og tackler energimæssige udfordringer, og hvordan virksomhedskulturen fungerer. De fleste ERFA-koordinatorer tilrettelægger derfor en rundtur på værts-virksomheden. DAGSORDEN Et møde vil typisk omfatte nogle af følgende aktiviteter: En præsentation af værts-virksomheden som optakt til en rundvisning Et statuspunkt, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer siden sidst Gennemgang og diskussion af deltagernes hjemmearbejde Gennemgang af besparelsespotentialet i teknisk udstyr ERFA-koordinatoren gennemgår et eller flere af energiledelses-elementerne med oplæg til den kommende hjemmeopgave CASE VESTAS WIND SYSTEMS A/S Energieffektivisering gennem bedre vaner Vindmølle-koncernen Vestas Wind Systems A/S vil påvirke medarbejdernes holdninger og vaner for også ad den vej at nedbringe energiforbruget og dermed opnå miljøforbedringer. Som leverandør af forureningsfri elproduktionsanlæg spiller den grønne profil en vigtig rolle i markedsføringen, og koncernens certificerede ledelsessystem omfatter både eksternt miljø og arbejdsmiljø. Det var arbejdet i en sydjysk ERFA-gruppe, koordineret af Jack Andersen fra Birch & Krogboe, der gav inspiration til en mere systematisk indsats i Vestas tårnfabrik i Varde. Den vedligeholdelsesansvarlige medarbejder Tony Nils Rosenvold Lauesen, der deltog i ERFA-gruppen, har i de seneste år været med til at realisere alle oplagte muligheder for tekniske energibesparelser. For at komme videre vil virksomheden derfor satse på også at udnytte potentialet i den del af energiforbruget, som direkte påvirkes af medarbejdernes adfærd. Under arbejdet i ERFA-gruppen fik tårnfabrikken kortlagt sit elforbrug på slutanvendelser og skabte på Tårnfabrikken vil udvikle mere energibevidste vaner hos svejserne. den måde et godt grundlag for den næste fase, hvor tårnfabrikken vil opbygge et certificerbart energiledelsessystem i et af Projekt Værktøjskassens demonstrationsprojekter DEDI-3. Påvirkningen af medarbejdernes vaner koncentreres i første omgang om svejserne. Ved årsskiftet 2001/02 tager Vestas en ny svejsehal i brug, hvor der i indretningen er taget energimæssige hensyn. Herudover bliver de kommende svejsere grundigt instrueret i mere energibevidste rutiner. Vestas er indstillet på at udnytte erfaringerne fra projektet i Varde i koncernens øvrige produktionssteder både i Danmark og i udlandet. Derfor deltager en medarbejder fra koncernens miljøafdeling i tårnfabrikkens projektgruppe, mens miljøchefen er medlem af den styregruppe, der varetager den overordnede ledelse af opgaven. Vestas Wind System A/S er verdens førende producent af vindmøller med tårnfabrik i Varde. 7

8 eksempel ERFA-GRUPPER EN GENVEJ TIL Eksempelhæftet ERFA-grupper gennemgår de aktiviteter, som Projekt Værktøjskassens ERFA-grupper gennemfører i et forløb over ca. halvandet år og præsenterer ERFA-koordinatoren som virksomhedens sparringspartner. Desuden omtales den indsats, der foventes af deltagerne. Dette eksempelhæfte formidler konkrete erfaringer fra virksomhederne Vestas Wind Systems A/S, H+ H Celcon A/S og Metro Therm A/S. Eksempelhæftet ERFA-grupper en genvej til energiledelse er redigeret af Poul Heltzen, Lone Nystrup og Steen Hartvig Jacobsen. Forsidefoto: Nils Rosenvold Design: MONTAGEbureauet Tryk: Kailow Tryk Oplag: Udgivet: December 2001 Projekt Værktøjskassen udvikler faglige værktøjer og informerer om energiledelse i erhvervslivet for at gøre effektivisering af energiforbruget enkelt og udbytterigt for virksomhederne. For at løse denne opgave gennemfører Projekt Værktøjskassen demonstrationsprojekter i energiledelse, etablerer lokale ERFA-grupper og udgiver nyhedsbladet ENERGI INFO samt Internet-hjemmesiden Bag Projekt Værktøjskassen står Dansk Industri, Landbrugsraadet og Energistyrelsen. Aktiviteterne finansieres via tilskudsordningen for energibesparelser m.v. i erhvervslivet. Projekt Værktøjskassen udgiver 3 forskellige typer publikationer, der har til formål at uddybe og eksemplificere Energistyrelsens koncept for energiledelse. Publikationerne er gratis og bestilles via Yderligere oplysninger om energiledelse fås hos Tlf: , energioplysningen@ens.dk ideation unlimited as Udgivet af: Finansieret af: Projekt Værktøjskassen Lindelunden Esbjerg Ø T F E. post@energiledelse.com W. Energistyrelsen Amaliegade Kbh. K. T F W. Vejledninger i energiledelse er det grundlæggende materiale, der inspirerer erhvervslivets ledere og energiansvarlige medarbejdere til at gennemføre energiledelse på den mest effektive måde. Værktøjer indeholder konkrete anvisninger på, hvordan erhvervslivet kan effektivisere sit energiforbrug gennem energistyring, energibevist indkøb og drift af procesog hjælpeudstyr. Eksempler er hæfter, der formidler praktiske erfaringer fra virksomhedernes arbejde med energiledelse (Best Practice). vejledning værktøj eksempel vejledning vejledning vejledning værktøj værktøj tema Denne publikation