HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

Transkript

1 Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde videnskabeligt dvs. på en sådan måde at jeres resultater har en høj grad af pålidelighed og kan stå for en kritisk granskning af andre videnskabsfolk Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 1 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 2 HVAD er metode?! Planmæssig fremgangsmåde;! systematisk måde at indsamle og bearbejde data på (Gyldendal Psykologisk pædagogisk ordbog 1997) Mere udførligt er en metode en! formuleret fremgangsmåde,! struktureret i faser og! begrundet og dokumenteret i hele forløbet. I dag bliver I præsenteret for 3 metoder: klassificering, strukturering og etablering af måleskala. Næste gang taler vi om modellering Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 3 HVAD er metode? Kvantitative metoder! Undersøgelsesområdet er et objekt! Data er objektivt målbare! Resultater på numeriske form Kvalitative metoder! Undersøgelsesområdet er et subjekt! Data er subjektivt prægede (af subjektet)! Resultater på sproglig form I har allerede hørt om kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder i TMS!!! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 4 HVORFOR metodelære?! Fordi I skal lære at arbejde videnskabeligt!! Nøgleordene er orden og præcision!! Strukturering og måleskalaer Indhold: 1. Forelæsning 1: Om orden i projektarbejdet 2. Forelæsning 2: Om præcision i projektarbejdet 3. Gruppeopgave 1: Struktur og måleskalaer i jeres projekt Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 5 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 6 1

2 Strukturering og måleskalaer Forelæsning 1: Om orden i projektarbejdet! Mine læringsmål:! Efter dette mm skulle du gerne være i stand til at! Gennemføre en klar og meningsfyldt strukturering af jeres projektarbejde, grafisk eller på anden form, overordnet og i detaljen! Definere præcist de væsentligste begreber i jeres projektarbejde 1. To summeopgaver 2. Om klassifikation 3. En struktureringsopgave med fremlæggelse 4. Om strukturering 5. Mere om strukturer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 7 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 8 Om klassifikation! Klassifikation er en metode med 4 faser: To summeopgaver:! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker bruges til at etablere orden og overblik over viden (og manglende viden). Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 9 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 10 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 11 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

3 Hvad er struktur? Fra TMS-kurset: Om struktur Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 13 Struktur kan defineres som en STABIL ORDNING af ELEMENTER indenfor en HELHED JEH Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 14 kravspecifikation digital brænde User interface Sorter træ dataflowdiagram tabel svartid design Kædet liste Dynamisk lagerallokering Power supply program datapakke Refresh time træ 15 min. summemøde om strukturering Opgave: Lav en struktur, dvs. en (stabil) ordning af (nogle af) disse ord/elementer i en helhed vær parat til at fremlægge jeres resultat. Regler: I må gerne ændre ordene fra/til navne- til/fra udsagns- til/fra tillægsord og fra engelsk til dansk men kun således, at ordets stamme bibeholdes og er genkendelig. I må også gerne tilføje enkelte hjælpeord for at skabe strukturen. datastrukturer Algorithms Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 15 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 16 PAUSE Plenum fremlæggelse af jeres strukturer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 17 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

4 Et par eksempler på sekventielle strukturer og her er det komponenter Her er det processer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 25 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 26 Flowdiagram et eksempel..og et eksempel på hierarkisk struktur Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 27 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 28 Klassifikation Om strukturering! Strukturering er en metode med 5 faser:! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker! Ordne klasser efter et ordnende princip (struktureringsprincip) bruges til at etablere orden, overblik og sammenhæng mellem klasser. Struktureringsprincipper! Stigende talværdier (talsystemet)! Alfabetisk rækkefølge (telefonbogen)! Kronologisk rækkefølge (kongerækken)! Sekventiel rækkefølge (flow diagram)! Hierarkisk opbygning! Top-down! Bottom-up Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 29 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

5 ..og et par andre eksempler Kan du finde fejlene? Kan du finde fejlene? Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 31 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 32 HUSK:! Elementer på samme niveau skal være af samme karakter! Det strukturerende princip skal anvendes konsekvent! Der findes ingen rigtige strukturer kun (mere eller mindre) formålstjenlige! En struktur er opbygget ud fra den viden I har lige nu den kan ændres!!! Når I har lavet en (konsekvent) struktur, kan andre gennemskue og overveje den selv Forelæsning 2: Om præcision i projektarbejdet 1. HVAD er måling? 2. HVORFOR måle? 3. HVORDAN lave måleskalaer? a) Nominalskala b) Ordinalskala c) Intervalskala d) Ratioskala Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 33 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 34 HVAD er måling?! Måling : at sammenligne noget med noget andet og måleskalaen er dette noget andet, som muliggør måling! Måling er en metode med 3 faser: 1. Etablering af måleskala 2. Formulering af målemetode 3. Anvendelse af måleskala i overensstemmelse med den formulerede målemetode! I dag snakker vi kun om etablering af måleskalaer ikke om målemetoder og målinger! HVORFOR måle?! Måling er en struktureret måde at frembringe/indsamle så præcis empirisk viden om virkeligheden som muligt! Måleskalaer anvendes til at skabe præcision i projektarbejdet! og præcision er et krav til videnskabeligt arbejde! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 35 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

6 Fra simplest til mest kompliceret HVORDAN etablere måleskalaer?! 4 typer af måleskalaer:! Nominalskala! Ordinalskala! Intervalskala! Ratioskala Kvalitativ, ikke-metrisk Kvantitativ, metrisk Nominalskala At etablere en nominalskala er en metode med 3 faser: 1. Identificere fænomener og/eller begreber 2. Navngive fænomener/begreber (derfor nominal : vedr. navn) 3. Definere fænomener/begreber I genkender de 3 første faser fra klassifikation! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 37 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 38 Nominalskala- eks. 1! 1. Mosebog, 1. kap.! 1 Skabelseshistorien I begyndelsen, da Gud skabte himmelen og jorden,.! og han adskilte lyset fra mørket. Efter at lyset havde skinnet, blev det mørkt igen; og Gud kaldte lyset dag og mørket nat. Dette var den første dag.! Dernæst sagde Gud:»Lad vandene under himmelhvælvingen samle sig, så det tørre land stiger frem!«det skete, som Gud havde sagt. Det tørre land kaldte han jord, vandet kaldte han hav; Nominalskala andre eks.! Hankøn hunkøn! Varm kold! Definition af begrebet bæredygtighed! En ordliste (også kaldet en nomenklaturliste) er en nominalskala! I jeres projektarbejde er den væsentligste brug af nominalskalaer, at I klart definerer de begreber, I arbejder med. Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 39 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 40 Ordinalskala! At etablere en ordinalskala er en metode med 4 faser: Ordinalskala et eks.! Varmest varmere varm kold koldere- koldest Nominalskalaen 1. Identificere fænomener og/eller begreber 2. Navngive fænomener/begreber 3. Definere fænomener/begreber 4. Rangordne fænomener/begreber (derfor ordinal: angiver rækkefølge; rangordning)! I jeres projektarbejde kan I få brug for ordinalskalaer f.eks. i forbindelse med spørgeskemaer. Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 41 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

7 Intervalskala! En intervalskala er en ordinalskala udbygget med en måleenhed og en måleregel! En intervalskala har et arbitrært nulpunkt Intervalskala eks.! Celsius- og Fahrenheitskalaerne er intervalskalaer for temperaturmåling! De afviger fra hinanden mht.! måleenhed (1 o C ~ 1,8 o F) og! nulpunkt (0 o C~ 32 o F) Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 43 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 44 Ratioskala! En ratioskala er en intervalskala med den egenskab, at nulpunktet er absolut, dvs. det kan ikke vælges arbitrært Ratioskala eks.! Kelvinskalaen er en ratioskala for temperatur! Nulpunktet er det absolutte nulpunkt, dvs. 0 o K ~ o C Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 45 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 46 HUSK:! Kvalitative måleskalaer er en forudsætning for kvantitative måleskalaer! Fremmedordbøger etc. er brugbare i forbindelse med definitioner! Kvalitative måleskalaer er I som oftest nødt til selv at lave! Kvantitative måleskalaer vil som oftest allerede være etablerede indenfor jeres fagområde Gruppeopgave 1! Identificér hh. en sekventiel og en hierarkisk struktur i jeres projektarbejde! Gennemgå strukturerne kritisk mhp. at sikre, at de er konsekvente, dvs. at elementer på samme niveau er af samme karakter og at struktureringsprincippet er brugt konsekvent! Definér de væsentligste begreber i jeres projektarbejde påbegynd en ordliste.! 2 grupper fremlægger deres resultater kl. 11:30 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 47 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

8 Fremlæggelse af gruppeopgave 1. Gr. B1xx 2. Gr. C2xx..det var alt for i dag! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 49 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E