Referat af møde i. Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) Tirsdag den 9. november 2010

Transkript

1 Referat af møde i Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) Tirsdag den 9. november 2010 Tilstede: Afbud: Referent: Connie Geissler, Rie Philipson, Marlene Thomsen, Kirsten Tvingsholm, Helene Juel, Mette Lykke, Ida Sørensen, Atie Lepontre-Ravn, Jytte Mose.Agnethe Haahr, Lisbeth Nørgaard, Rosa Fabricius, Asta Nielsen, Peter Bramming. Lisbeth Østergaard, Kira Jensen, Ruth Nykjær, Lene Piontek. Anne Helt og Gitte Kloster Referat af LUU møde den 9. november Præsentationsrunde. Velkommen til Jytte Mose, Formand for pædagogisk sektor. Referat fra sidste møde godkendes med følgende information: Connie Geissler supplerer med orientering om Arbejdsgruppe under PASS, er i gang med revision af uddannelserne. Connie vil undersøge hvem der sidder i denne arbejdsgruppe. Samarbejde med underviser, Lise Johansen omkring indkøb af skridttællere til eleverne. Information om endelige beslutninger senere. Mette Lykke har bemærkning til side 1. Det er først efter den 7. december 2010, at der falder afgørelse omkring voksenelevløn. Agnethe Haahr: Connie Geissler efterlyste tilbagemelding på Anatomi og fysiologi kursus. Det etableret til foråret. 1. Drøftelse af indhold og brugen af håndbogen. PASS-Udvalget og EPOS-udvalget, har udarbejdet en håndbog for de lokale uddannelsesudvalg. Et kæmpe arbejde må ligge bag denne håndbog. Vi skal i dette forum have fokus på inspiration og ideer fra håndbogen der skal/kan bringes op her i LUU.

2 Drøftelser af forskellige punkter fra håndbogen: Drøftelse over oplæg i håndbogen om ændringsønsker til uddannelserne hvert år indspark fra LUU. Kan dette praktiseres, og hvad med kvaliteten. PASS skal hele tiden være på forkant. PASS bruger LUU, og påminder skolerne når vi skal lave en udviklingsredegørelse. PASS skal være de udfarende her. Vi har her i LUU rigtig godt fat i forpligtelser, opgaver og processer, og kan med samvittighed være afventende på udmeldinger fra PASS, som er gode til at forvarsle om skolernes forpligtigelser. Årshjulet nævnes, som skal indarbejdes i LUU. Vi har allerede et årshjul nu er der en oplagt anledning til revision. Ved udarbejdelse af kommende dagsorden, ses på årets gang, tidligere- og prioriterede temaer. Årshjulet tages op til revision med inspiration fra håndbogen. Markedsføring af kursusaktiviteter Fordelagtigt, at gennemgå vores praksis af markedsføring op i mod håndbogen. Et spændende og meget relevant tema. Dette blandt andet med afsæt i meldinger og undren omkring hvilke aktiviteter der foregår på skolen af eksempelvis efteruddannelsesforløb. Hvordan kan vi forhindre denne undring. Drøftelse af De vise sten til den mest interessante og effektive markedsføring til alle vores typer af målgrupper. IT- teknologien i forhold til målgrupperne. E-learning kontra bøger,- der muligvis ikke eksisterer i uddannelserne/kursusforløbene længere om 5 år. Tema til LUU: Markedsføring - udviklingsområde indsatsområder - de spændende tendenser medier kommunikation - E-learning juridiske perspektiv etik - facebook platforme vi kommunikerer med etc. Balancen mellem personligheden/fagligheden - kontra teknologien. Anbefaling af Dorte Petersen, Bindslev Partner (tidl. UVM). God sparringspartner for LUU i forhold til dette tema. Forslag i håndbogen, om at mødes med skolens bestyrelse nævnes. 2. Tema: Drøftelse af dannelse og uddannelse Hvordan forstås de to aspekter? Hvordan kan disse aspekter gå hånd i hånd med uddannelserne? Hvordan samarbejdes der om dette i uddannelserne? Hvem danner og hvem uddanner? Vi har på skolen haft besøg af en konsulent på vores pædagogiske møde Lone Leth- Nissen. Inspiration til oplæg: Gennemgang af nedenstående model v. Lisbeth Nørgaard:

3 Dannelse & uddannelse - to sider af samme sag Dannelse: Personlig udviklingsproces Intet endegyldigt mål Ingen økonomisering af individet Fri for nyttetænkning Sætter sig selv på spil Uddannelse: Faglig udviklingsproces Målet er kendt Økonomisk aspekt Mennesket som en samfundsressource Sætter ikke sig selv på spil Det handler om ledelse Dannelsesrummet: Sætte rammen Bestemme over eleverne Garant for tryghed Garant for anerkendelse Uddannelsesrummet: Udfylde rammen Uddanne til selvbestemmelse Garant for faglighed Garant for læring Citat: Dannelse er det der står tilbage, når uddannelse er glemt (Lone Leth-Nissen). Fokus for eleverne i praksis er nok mest dannelsesperspektivet. Tilpasning af fag identiteten til arbejdsområdet i praksis. Det kræver enormt af vejlederne på praktikstederne, som er oppe imod både dannelse og uddannelse af den enkelte elev. Vejlederkompetencer. Der skal/bør være fokus på parløbet mellem dannelse/uddannelse. Samtidig skal rammerne imellem praksis og teori tilpasses hele tiden. Fælles dannelsesguide for eleverne teori/praksis imellem. Dannelse ikke så personligt at den frisætter eleverne, en vis retning indenfor vores fagområde ønskeligt. Rollemodeller for elever og hinanden Turde være med til at korrigere i situationer. Kompetencer af undervisere, kontaktpersoner og uddannelsesvejledere. Analysere reflektere er vigtige redskaber for eleverne. Forskelligheden fra arbejdspladsen og i de private omgivelser.

4 Fagligheden er meget foranderlig hvilke kompetencer skal til for at kunne agere i dette. Personlige kompetencer relationskompetencer. Hvordan evner eleverne at navigere i det hele. Opdragelse, normer og værdier. Vi er nødt til at have dannelse i uddannelse. Hvordan opfattes ledelse af vejlederne når der eksempelvis skal opdrages på den modne årgang. At tage ansvar for ledelse på os overfor eleverne/kursisterne. Hvordan klædes selv de garvede vejledere og undervisere på til de overraskelser man udsættes for dannelse. Skolen oplever blokeringer fra elever/kursister, når der her på skolen arbejdes med de personlige kompetencer. Hvordan tillæres eleverne at skelne mellem professionalismen og det private rum de skal agere i? De kollektivt fokuserede individualister: Der ageres i kollektive sammenhænge, men med mest fokus på hvem de kan blive, i stedet for hvad de kan blive!!! Medier Virkelighed Fiktion Orientering om temamødet for vejlederne (SSA) på torsdag Der kommer Lone Leth-Nissen på. Forslag til: Praktikvejlederuddannelsen arbejder med tema dannelse & uddannelse. Udviklingsredegørelse til PASS. Der skal være specifikke krav til vejlederne. Ønsker til konference: Anbefalede konsulenter: Søren Østergaard Dorte Petersen Lone Leth-Nissen Deltagere: Nøglepersoner fra SOSU Bestyrelsen Ledelse - LUU Strategigruppen Samarbejdsmødedeltagere Undervisere. Initiativ til konferencedagen fra LUU. Beslutning om nedsættelse af arbejdsgruppe/styregruppe: Atie Lepoutre-Ravn, Mette Lykke, Rie Phillipson og en repræsentant fra Skolen. 3. Gensidig orientering Lisbeth Nørgaard: Rygepolitik Vi har nu 2 uddannede undervisere vi tilbyder på sigt individuel vejledning samt rygestop kurser. Happy Hour som valgfag. I Bekendtgørelsen omhandlende selvevaluering har vi blandt andet haft fokus på motion valgfaget Happy Hour Evaluering af elever og undervisere. I øjeblikket er handlingsplanen for selvevaluering under udarbejdelse. Handlingsplanen kommer på plads ultimo 2010, og er helt færdig til foråret 2011.

5 Der er overraskende positive tilbagemeldinger. Eleverne er utroligt begejstret for timerne. Følgende niveauer har Happy Hour: SSH, SSA, og grundforløbet. SSH niveauet er mest tilfredse med lektionerne. Undersøgelserne viser også at de ønsker mere motion, da dette kan være svært at nå i privatlivet. Tilbagemeldingerne lyder på sjov, grin, styrkelse af sociale relationer, energi samt dagens motion - så vi ikke behøver aktivitet den dag i fritiden. Skolens udfordring er at finde balancen i antal lektioner pr. niveau op imod de øvrige faggrupper. SSH Januar 2011 Den 15.Januar 2011 starter der 5 Social- og sundhedshjælperhold (før 4 hold). Klassekvotienten nedsættes. Agnethe Haahr: Pilotprojekt med Billund kommune. Oprettelse af et grundforløbshold i Grindsted start efterår 2011 Connie Geissler: Elevforeningen i FOA (bestående af ca. 25 personer). Møde hver anden måned. Der opleves meget forskellige vilkår i praktikken for eleverne. Her nævnes den afsatte tid til fordybelse af teoretiske opgaver indenfor arbejdstiden. På nogle praktiksteder planlægges tid til fordybelsen i arbejdstiden, og for andre bliver de henvist til fritiden. Nogle oplever meget pres i fritiden grundet dette. Ensartetheden ønskes og bringes videre her i LUU. Eleverne der oplever dette henviser FOA til deres praktikvejleder. Samtidig opleves, at der er mere fokus på om eleverne passer ind i arbejdsplanen op imod behovet for indlæringen uddannelse. Hvilke informationsgange / mødefora hører dette til i praktikken. Opfordring til fokus i praktikken. Ellers er oplevelserne generelt meget positive. Primært praktikken på sygehuset får stor ros fra SSA eleverne. Helene Juhl: Oplevelse af at SSA sammenligner afdelingerne imellem hinanden. Der er meget forskellige vilkår der ikke kan ændres på fra den ene afdeling til den anden. Der er forskellige mål for skal og må opgaver. Atie Ravn: Forskellighederne på praktikstederne Oplevelsen af forskelligheden kan ikke ændres. Trods de faste fælles rammer, vil opfattelserne ofte være forskellige fra person til person. Vi kan sikre at læringsmiljøet er i orden og praktikvejlederne er uddannede. Mette Lykke: Ressourcestyringsmodellen bør ikke være afhængig af elevens ressourcer Der er forskellige rammer og vilkår i kommuner. Der må på Varde kommunes praktiksteder være ens rammer. Alle kommunerne har en ressourcestyringsmodel. Kort drøftelse af strategigruppens eventuelle mandat til at fastholde og/eller ændre de forskellige vilkår. Oplæg til videre drøftelse på et strategimøde.

6 AMU-ArbejdsmarkedsUddannelse v/agnethe Haahr 4. Status på plejehjemsassistenternes opkvalificering Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har i samarbejde med Varde Kommune igangsat efteruddannelsesforløbet. Det har været en større opgave end tænkt for uddannelsesvejlederne og underviserne at få oprettet og planlagt forløbet. Der er planlagt undervisning for to hold i foråret Uddannelsesplanerne er sendt til Det Faglige Udvalg PASS. FOA Varde og Esbjerg har sendt breve ud til alle ledelser i kommunerne og sygehusvæsenet og opfordrede plejehjemsassistenterne til at efteruddanne sig. Merit til plejehjemsassistenterne er op til den enkelte skole at afklare. Plejehjemsassistenterne har fået stillet forskellige vilkår i udsigt. Nogle får mulighed for at efteruddanne sig med fuld lønkompensation, andre med VEU-godtgørelse, og nogle kender ikke deres vilkår. Plejehjemassistenterne er i efteråret introduceret og opfordret til at arbejde med kompetencemålene på egen hånd, og gerne med mulighed for hjælp i Åben Vejledningen, på den måde kan de være godt forberedte til skolestart. Social- og sundhedsassistenterne kan ikke forstå hvorfor plejehjemsassistenterne ikke skal i praktik, men praktikmålene for plejehjemsassistenterne er godskrevet af deres arbejdsgiver inden skolestart, en forudsætning for de kan komme på uddannelsen. Plejehjemsassistenterne har arbejdet mange år i den kommunale praktik, og det er derfor forståeligt, at de kan få godskrivning i praktikken. Autorisationen har plejehjemsassistenterne ikke, derfor skal de efteruddannes og opkvalificeres til social- og sundhedsassistent, så de efterfølgende kan søge om autorisation. Det har krævet ekstra vejlederressourcer at vejlede 2 igangværende plejehjemsassistenterne i opgaveskrivningen til den kommende eksamen. 5. FVU (Forberedende voksenuddannelse) Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har driftsoverenskomst med VUC Esbjerg for at kunne udbyde og afholde undervisning i FVU. Der skal være mere fokus på FVU-undervisningen, udmeldt fra Ministeriets side. Alle på arbejdsmarkedet skal have mulighed for at gå til undervisning i dansk. Social- og Sundhedsskolen vil i 2011 arbejde på at øge indsatsen mest muligt. I VEU-Center Vest regi er FVU indsatsen ligeledes et indsatsområde. Der er planlagt opstart af et FVU hold i dansk en gang pr. måned, på en af de lokale uddannelsesinstitutioner. Social- og Sundhedsskolen vil fortsat udbyde danskundervisning før optag på social- og sundhedshjælper uddannelsen, 3 gange årligt endvidere er planlagt et ekstra FVU-forløb. Se de nøjagtige tider for forløb og screeninger i Kursuskataloget 2011.

7 Når der er optag til SSH, er der nogle der screenes. Kunne det være en mulighed for, at de der ikke erkender behovet på det tidspunkt, kan få et tilbud senere i uddannelsen? Kan der laves en model for dette? Skolen har afholdt et efteruddannelsesforløb for SSH på i alt 9 uger hvor der er kombineret med FVU undervisning. Tolv af deltagerne modtog AMU kombineret med FVU (15 lektioner). Det har kursisterne været meget glade for. Der kan være ledige forud for optag på SSH-uddannelsen, der ikke kan få Jobcenteret til at betale. For andre i arbejde kan det være svært at spørge arbejdsgiver om at påbegynde et forløb med danskundervisning før start på SSH-uddannelsen. Der er Åben Vejledning hver tirsdag og torsdag, hvor man kan få vejledning, men det er ikke helt nok, hvis man har behov for ekstra dansk. De undervisere der underviser i FVU, skal have en speciel uddannelse. Der blev drøftet, hvorvidt undervisning i dansk kan henlægges til praktiktiden, men flere mente, at det vil være svært at nå målene, hvis der skal undervises i FVU i praktiktiden. Eleverne kan undværes i praktikken rent arbejdsmæssigt, men eleven kan have svært ved at nå den praktikundervisning de skal. Hvis dette skal komme på tale, skal det være i den første praktikperiode inden kravene bliver større. Måske skal nogle af praktik aktiviteterne ændres til fordel for FVU i den første praktikperiode. Det er dog allerbedst, at det ligger før et uddannelsesforløb, men det kan nok ikke altid lade sig gøre. Første praktik går på at give eleverne basal viden for at kunne komme videre. De mister noget, hvis det bliver i praktikken. Der var forslag om at bringe diskussionen omkring FVU ind i den kommunale netværksgruppen, således de kan tage hul på problematikken. Kunne man udbyde FVU efter undervisningen i teoriperioderne på SSH-uddannelsen, eks. en time et par gange om ugen til danskundervisning. Dette er set forsøgt andre steder uden held. 6. KUA (Kompetenceudvikling assistenter) Der er afholdt et basismodul på fire uger i 2010, og der prioriteres med to hold pr. år på basismodulet. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg udbyder i 2011 fagmodulerne Akut medicinsk, Kirurgiske og Den ældre borger. Sammen med Fredericia-Horsens og Fyn udbydes Den akut syge. Et forløb der finder sted om foråret i en uge i hver måned, et internatforløb der afholdes i trekantsområdet. Underviser fra Esbjerg skal mødes med repræsentanter for de andre SOSUskoler, for at planlægge forløbet. Det er ganske få, der får lov at komme med på uddannelsesforløbet var der en person fra LUU, der har hørt tale om. De uddannelsesansvarlige fra SVS mener, at anatomi og fysiologi kræves på et højere niveau, hvis SSA erne skal blive i det nye FAM område. Der skal mestres en større parathed og strakskompetencer omkring den akutte patient. Der er lokalt (her i området) planer om at udvikle et specielt fagspecifikt forløb til FAM området. Det er en proces at finde ud af, hvad der er behov for af efteruddannelse og hvordan opgavefordelingen i FAM bliver. Der er fra SVS givet udtryk for, at social og sundhedsassistenterne forbliver som faggruppe i det akutte område og skal kunne mestre stor parathed i kompetencerskolen håber, at kommunerne og regionen vil byde ind og tilmelde medarbejdere på de fagspecifikke moduler.

8 Kan LUU være proaktive og indkalde til et fremtidsværksted, når vi ved at FAM er på banen, og når vi ved, hvilke kompetencer der skal til på service- og plejedelen. Der er rigtig mange kompetencer i spil bl.a. kommunikation og relationen til patienten. Skolen vil gerne være med til at uddanne personalet. Målgruppen for hvem skolen skal henvende sig til er: Lederne på SVS, Psykiatrien og i Kommunen, det være sig ældrechefer og direktører, også gerne uddannelseskonsulenterne. Skolen imødeser gerne forslag til hjælp til at imødekomme den fremtidige udvikling og efteruddannelse. Det er patienterne og borgerne, der er i fokus. Der er måske flere aktører på UC Syd og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, der evt. kan indgå i et samarbejde. Skolen drøfter forslaget. 7. Ideer til hvorledes vi får AMU målene i spil inden for Fælles Kompetencebeskrivelsen (FKB) Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet? I forhold til udbudsretten for FKBén: Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet betyder det, at vi vurderes på, om vi har aktiviteter på kernemålene. Der er fra Undervisningsministeriet krav om en aktivitet svarende til to årselever. Opfylder vi ikke de krav, fratages vi udbudsretten, vi har store problemer her, da vi ingen aktivitet har på målene for nuværende. AMU-titlerne på uddannelserne blev gennemgået. AMU uddannelserne er på VEU-godtgørelse Hospicemetoder i praksis kunne være et bud. Skolen har haft møde med oversygeplejerskerne på SVS, som gav udtryk for, at det er svært at undvære folk en uge, en dag af gangen split, vil være mere passende. FAM gav oversygeplejerskerne forklaring på, at de ikke vidste, hvilke ændringer der ville komme. Skolen skal måske planlægge et nyt møde først i det nye år med oversygeplejerskerne omkring efteruddannelse. Også tage det op på et strategimøde. 8. Orientering om TUP projekter (Tværgående Udviklings Pulje) Der er meget fokus på FVU ind i AMU kombinationsforløb. Vi er som skole med til at lave disse forløb. Det har været svært at få løbet i gang. En fra kursusteamet vil kontakte kommunerne for at orientere om og tilbyde screeninger til medarbejderne. 9. Forslag til møder i Skolen foreslår den i stedet for den pga. af optag SSH Skolen foreslår den i stedet for den Alle dage fra kl

9 10. evt. Der var forslag om, at skolen i samarbejde med UC Syd eventuelt kunne starte Praktikvejlederuddannelsen for vejledere af PA elever. Punkter til næste år: Evaluering af Mødefora, skal på som et punkt i januar Er tilrettelæggelsen den rigtige, først EUD og derefter AMU på dagsordenen? Er det de samme folk, der skal sidde med i begge udvalg? Vi skal kigge på besætningen er tiden til, at den skal være anderledes? Nogle i LUU kunne ønske, at den blev delt op. Udbudspolitikken skolen Udbudspolitik.