Børn og Familie udførerområdets mission & vision 2013 Mission Vision Værdi Kultur Ledelse Teori - Metodik

Transkript

1 Børn og Familie udførerområdets mission & vision 2013 Mission Vision Værdi Kultur Ledelse Teori - Metodik Børn og Familie udførerområdets guidende ledestjerne med beskrivelser af de overordnede værdier, kulturen, teorien, metodikken, missionen og visionen, som spejler organisationen, ledelse, stab og medarbejdere.

2 Indhold Målgruppe/læser... 2 Mål... 2 Organisatorisk afsæt & Børn og Familie udførerområdets struktur... 3 Børn og Familie udførerområdets mission... 4 Værdigrundlag for Børn og Familie udførerområdet... 6 Ledelsesgrundlag/værdier... 7 Mulighedskulturen... 8 Børn og Familie udførerområdets vision... 8 Teoretisk referenceramme Arbejdsmetoden Afsluttende bemærkninger

3 I foråret 2012 blev Børne -og familieområdet i Randers kommune led i en større omstrukturering. Det medførte blandt andet sammenlægning af flere mindre enheder, og tre afdelinger under udførerområdet, med forskellige ledelser og strukturer, blev sammenlagt - omend fortsat organiseret i tre fysiske enheder. Der blev ansat ny fælles leder og den organisatoriske struktur blev ændret på flere punkter. Dette dokument er blevet til, som del af en udviklingsproces, med målet at skabe en større fælles forståelse for missionen og visionen, samt det værdi, teori -og kulturafsæt, der ligger til grund for og repræsenterer den måde, Børn og Familie udførerområdet kvalificerer metoder og sikrer en høj etik og faglighed i mødet med de børn og familier, der benytter vore tilbud. Målgruppe/læser Dokumentet henvender sig til dels nye medarbejdere, som introduktion til den organisatoriske platform og det tankesæt og de værdier, der ligger til grund for netop vores kultur og metodik. Dels henvender det sig til nuværende medarbejdere, som en form for fremskrivning og opsamling af de diskussioner, der har tilvejebragt produktet. Mål Målet er; at få fremskrevet de væsentlige værdier og det teoretiske afsæt, medarbejderne og ledelsen spejler praksis i, og ligeledes fremhæve vores mission og vore visioner. Derudover vil vi tydeliggøre og strukturere de refleksioner og den proces hele organisationen har været igennem, og fortsat er i. En vigtig pointe er, at dokumentet forstås som levende. Et produkt, der fortsat ses som led i en proces, og som derfor ikke kan betragtes som endeligt eller færdigt. Tanken er, at den enkelte medarbejder, gruppe og stab kan tage afsæt i produktet på faglige møder, som led i diskussioner om praksis, værdier og kultur. Dette for fortsat at sikre, at VI GØR, SOM VI SIGER; og ikke, at vi TROR, vi gør, som vi siger. Dokumentet bliver, så at sige, organisationens ledestjerne, men en guidende ledestjerne, der udstråler de overordnede værdier, missionen og visionen, som den enkelte medarbejder kan spejle sig i. Forhåbentligt brugbart og også et godt udgangspunkt for konstruktive værdi -og kulturdiskussioner i fremtiden. 2

4 Herunder er, hvad værdiambassadørgruppen er nået frem til, som vigtigt at fremskrive. Værdigrundlaget for Børn og Familie udførerområdet Ledelsesgrundlag og Værdier Børn og Familie udfører områdets mission og vision Teoretisk referenceramme Arbejdsmetode Hvad Hvorfor Hvordan Mulighedskultur Organisatorisk afsæt & Børn og Familie udførerområdets struktur Børn og Familie, Randers Kommune har fokus på at yde hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov og deres familier. Børn og Familie er opdelt i: Familieafdelingen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) - Center for Læring, Kommunikation og Trivsel Børn og Familie udførerområdet Ung og Familie udførerområdet Den samlede organisation repræsenteres ved Børn og Familiechef Sonja Møgelsvang Vores organisation - Børn og Familie udførerområdet (BFU) - repræsenteres v/ Leder Henrik Andreas Jensen. 3

5 Organisationen, BFU, Randers beskæftiger i alt 80 Egehøjvej Familiehuset professionelle medarbejdere; Koordinatorfunktion og Stab socialpædagog Børn og Familie udførerområdet er, familiekonsule Ledelse nter og behandlere med social og pædagogfaglig baggrund, familiestøtter med sundhedsfaglig baggrund samt psykologer med autorisation. Alle med bred erfaring og/eller efteruddannelser indenfor behandling og/eller terapi. BFU er inddelt i tre underafdelinger: Døgn og Familie, Egehøjvej 34, samt Familiehuset. Døgn og Familie Administration Børn og Familie udførerområdets mission Begrebet mission anvendes i denne kontekst til at fremskrive, hvad Børn og Familie udførerområdet tilbyder udsatte børn og familier i Randers Kommune. Missionen er de mål (og ydelser), vi har for nuværende: Børn og Familie udførerområdet Randers kommune har som mission at: Øge og sikre trivsel for udsatte børn og deres familie Understøtte familierne særligt forældrene i at træffe valg og tage ansvar Dette i en ramme hvor ressourcer, potentialer og muligheder er omdrejningspunkt, og hvor missionen er at undgå alvorlige indgreb i familierne, hvor det er muligt. Familierne understøttes i at ændre uhensigtsmæssige mønstre i relationerne indbyrdes, og hjælpes til nye mere indsigts og hensigtsmæssige måder at være forældre på. Med andre ord er målet at understøtte udsatte familier til at afdække muligheder for nye mere sunde måder at være sammen på som familie. Fokus er altid med udgangspunkt i barnets trivsel og sunde udvikling. Børn og Familie udførerområdet har flere forskellige tilbud, som beskrevet i følgende afsnit. 4

6 Døgn og Familie Døgn og Familie er et tilbud til familier med børn i alderen 0-12 år, hvor der er risiko for barnets trivsel og udvikling, og hvor det ikke er forsvarligt, at barnet bliver i hjemmet. Tilbuddet henvender sig blandt andet til familier med behov for en særlig massiv indsats. Målet med et ophold på Døgn og Familie er, via anbringelse af hele familien, at undgå en eventuel anbringelse af barnet/børnene, og at tilbyde familier, der har brug for en særlig massiv socialpædagogisk indsats et tilbud i støttende/vejledende/rådgivende rammer, således at der skabes grobund for en bæredygtig og udviklende relation i familien. Egehøjvej 34 Egehøjvej 34, er et kommunalt børnecenter/døgncenter med 9 pladser, for børn mellem 0-15 år (18 år). Tilbuddet gælder for børn, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at bo hjemme. Børn, der bor på Egehøjvej 34, bor der for det meste i en længevarende periode af deres liv. Det overordnede mål er at give det enkelte barn omsorg og tryghed, samt at skabe et miljø så tæt på det normale børneliv som muligt. Det relationelle pædagogiske arbejde er grundstenen i den pædagogiske metode, idet relationen og det tillidsopbyggende arbejde mellem barn og voksen er det, der medskaber barnets tro på sig selv og sine omgivelser. Det, at være en vigtig brik i et fællesskab, det tætte daglige samvær, at man har betydning for andre end sig selv, tror vi (på Egehøjvej) medskaber rum for udvikling og forandring. Familiehuset I Familiehuset er formålet at yde støtte, råd og vejledning til familier på ambulant basis. Dette sker ved hjælp af blandt andet samtaler i eget hjem eller i familiehuset, samt ved deltagelse i møder med andre samarbejdspartnere, som lærere og familierådgiver. Et forløb i Familiehuset varer i gennemsnit mellem 3 måneder og 1 år og tilrettelægges, så det bedst muligt passer ind i forhold til familiens hverdag, skole og arbejde. Familiehuset kan bl.a. tilbyde; samtaleforløb, forældrekurser, gruppeforløb for børn, unge, forældre og unge mødre, sorggruppe, familiekonsulent, familiestøtte, terapeutiske forløb, familieplejekonsulent, pædagogisk støtte, psykologsamtaler, forældrekompetenceundersøgelser, supervision, massiv støtte i hjemmet, overvåget og støttet samvær. 5

7 Værdigrundlag for Børn og Familie udførerområdet Børn og Familie udførerområdets værdigrundlag er det samlede sæt værdier, som ledelse og medarbejdere er enige om både udtrykker, hvad vi står for, og hvad der skal være ledende for vores adfærd og aktiviteter. Herunder illustreret 1 : Ordentlighed gennem ordentlighed skabes tryghed Vi behandler hinanden med respekt Ligeværdighed en forudsætning for ligeværdighed er grundlæggende tillid til hinanden og en ikke fordømmende tilgang til andre Forskellighed vi ser forskellighed som mulighed for udvikling Vi samarbejder internt og eksternt og ser forskellighed og tværfaglighed som en styrke Nytænkning Vi reflekterer over vores praksis Vi er nytænkende, når vi møder udfordringer Frihed under ansvar for organisationens mål og værdier er der frihed til at handle Åbenhed For os betyder åbenhed blandt andet samarbejde og dialog 1 Børn og Familie udførerområdets nærværende illustration har sit udspring i og er inspireret af Randers Kommunes overordnede værdigrundlag. 6

8 Ledelsesgrundlag/værdier 2 Leder af BFU Randers har målet at fremme en mulighedskultur med et samtidigt udgangspunkt i en værdibaseret ledelsesstruktur. Dette afspejles i følgende visioner Troværdig og synlig ledelse Tryghed gennem trivsel og arbejdsglæde Veldefinerede og udfordrende arbejdsopgaver med respekt for den enkelte medarbejders særlige faglige og personlige kompetencer og udviklingsmuligheder Gensidig tillid og respekt mellem ledere og medarbejdere - som fundamentet for en sund virksomhedskultur. Inddragelse af medarbejdere gennem udvalg og via åben dialog og klare politikker Bedst mulige vilkår for indflydelse på tilrettelæggelse af opgaveløsningerne. Balance mellem arbejds- og familieliv på en måde, så arbejdet kan tilrettelægges, så der i videst muligt omfang tages hensyn til den enkelte medarbejderes behov. En mangfoldig og rummelig arbejdsplads med plads til forskellighed, samt lige job og udviklingsbetingelser for alle uanset køn, alder, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller etnisk oprindelse. 2 Inspireret af særligt Otto Scharmer & Christian S. Nissen 7

9 Mulighedskulturen Børn og Familie udførerområdet ønsker en mulighedskultur kendetegnet ved: Nytænkning og høj faglighed se forudsætninger illustreret herunder Nytænkning Fremskuende Har øje for muligheder Hvordan kan vi sige? Nysgerrige og handlende Matcher (når tiden tillader det) opgaverne efter de forskellige ressourcer og kompetencer Høj Faglighed Tid og rum til refleksion Forskellighed som en styrke Plads til forskellige fagligheder Forudsætningerne for mulighedskultur mener vi er Tryghed og Tillid (åbenhed overfor andre synspunkter/ikke fordømmende overfor andre) Samarbejde Ligeværdighed Børn og Familie udførerområdets vision Begrebet vision anvendes i denne kontekst til at fremskrive organisationens fremtidige mål og ønskværdige organisatoriske tilstand. Vision er med andre ord, udtrykket for vort billede af, hvor vi ønsker at bevæge os hen. Derfor har vi defineret (og definerer fortløbende) fremtidige mål, som vi ønsker realiseret inden Gennem dialog, konstruktivt samarbejde og en øget bevidsthed om de enkelte børn og familiers særlige behov og udfordringer er det visionen, at familierne i højere grad får blik for eget-ansvar og ejerskab for beslutninger vedrørende sig selv og familiens og børnenes trivsel. 8

10 Ikke kun de professionelle, men familien, retter blikket mod potentialer, muligheder og ressourcer på en måde, hvor forældrene understøttes og motiveres til at sætte sig mål og forfølge disse. Alt i et perspektiv, hvor barnets trivsel er i centrum. Overordnet er visionen 2017 for Børn og Familieafdelingen; Via tværfaglig forebyggende indsats at lykkes med en halvering af antallet af alvorlige indgreb i udsatte familier i Randers Kommune Via tidlig indsats i udsatte familier optimeres fokus på at skabe bedre og varige resultater for familien og barnets sunde udvikling dette for på sigt at undgå alvorlige interventioner. En vision er en vejledende ide og et relativt klart billede af, hvad vi ønsker at gøre - også i fremtiden. Visionen er et udtryk for en bevidstliggørelse af de ønsker, vi har for fremtiden, - et udtryk for en slags idealtilstand eller bevidstgjort drøm. Når visionen deles af alle eller de fleste på Børn og Familie udførerområdet, vil visionen komme til at fungere som en ledestjerne. Hermed vil visionen være med til at holde sammen på hele organisationen og hermed også være særdeles væsentlig i forhold til vores kultur vi vil noget sammen! DET BETYDER FOR OS HELHED & SAMMENHÆNG I INDSATSEN fokus er på barnet/familien og målet vi har tydelighed i formidlingen af indsatsen vi prioriterer en tidlig indsats fra baby ligger i maven. der er et tæt tværfagligt samarbejde vi tilbyder en kvalificeret indsats bl.a. via uddannelse for at sikre at indsatsen er målrettet og at borgeren er i centrum. Der er dialog mellem tværfaglige parter. diversitet i faglige kvalifikationer blandt medarbejderne sikrer større/bredere viden på indsatsen. Børn og Familie udførerområdets mission og vision er særligt inspireret af Randers Trappen. Randers-trappen er et konkret arbejdsredskab og dialogredskab for fagpersonerne. En tankegang og fælles referenceramme for fagpersonerne for samarbejdet med barnet og forældrene. Formålet med Randers-trappen er: Mindst indgribende indsats, Fælles retning, Effekt af indsatsen, Innovativ tænkning, Ændring af anbringelsesmønstret, Indsats tilpasset det enkelte barn, Inklusion, Fælles referenceramme, Barnet og familien inddrages altid. Alle trin på Randers-trappen, på nær trin 4, vægter den forebyggende indsats på forskellige niveauer, og trappen er ment som et redskab til forebyggende indsatser. I Randers Kommune mener vi, at forebyggende indsatser vil tjene barnet og familien til fordel her og nu og på længere sigt. Det er væsentligt at foregribe sociale eller faglige problemer hos barnet og forældrene, inden disse problemer reelt udvikler sig. Det skal tilstræbes, at barnet bevæger sig ned af trinene hurtigst muligt, og opholdet på det enkelte 9

11 trin på Randers-trappen ikke overstiger seks måneder, uden der afholdes nye møder og foretages nye vurderinger af barnets og forældrenes muligheder for bevægelse ned ad Randerstrappen 3. Illustration fra Organisationsdagen dec copyright Iver Gaarsted Teoretisk referenceramme Børn og Familie udførerområdet er inspireret af flere retninger indenfor psykologien. Vores afsæt indenfor den psykologiske verden er dermed at betragte som integrativt, og vi anvender, med andre ord, de teoretiske briller, der passer bedst til omdrejningspunktet. 3 Direkte citeret fra Randers kommunes For yderligere info se Randers Kommunes hjemmeside: 10

12 Dette afspejles også i personalets efteruddannelser, og bevirker at BFU har en bred fagligt kvalificeret værkstøjskasse. Overordnet set er BFU dog af den opfattelse, at det ikke er muligt at anskue familier som andet end en helhed. Alle medlemmer af en familie er forbundne og påvirker hinanden dialektisk. Derfor forstår vi aldrig den enkelte (for eksempel barnet) i familien som årsag til problemet, men ser snarere den enkeltes adfærd som symptom på, at noget i familien ikke er, som det skal være. Tilknytning og omsorgspersonernes betydning Det er væsentligt at have en grundlæggende viden om forskellige tilknytningsteorier, når man arbejder i familier og med relationer mellem børn og nære omsorgspersoner. Vi er af den overbevisning, at de første omsorgspersoner i et menneskes liv, og måderne at være sammen på i familien har stor betydning for den enkeltes udvikling. Et barn fødes som et socialt væsen, med naturlig disponering for at knytte an til en nær omsorgsperson sin mor, far eller andre nære der på samme måde reagerer på barnets tilknytningsadfærd. Barnet opbygger i sit møde med omsorgspersoner en forståelse af sig selv og den anden. Denne forståelse overfører barnet logisk nok til sit samspil med andre og i nye relationer. Tilknytningsmønstrene er nogenlunde stabile op gennem livet, og derfor ved vi, at den måde den enkelte knytter an til andre mennesker på, hænger sammen med den tidlige tilknytningsstil 4. Nyere psykologisk forskning 5 stiller da spørgsmålstegn ved opvækstens altafgørende betydning for børns måder at interagere på. Vi er da også af den overbevisning, at tilknytningsstil ikke er låst, men kan ændre sig gennem livet og tilbyde nye måder at være sammen med andre og dermed nye muligheder for at spejle sig og forstå sig selv i samspillet med andre mennesker. dette både i en negativ, såvel som positiv retning. Denne forståelse ser vi netop som fremmende for vores udviklingsarbejde med familierne. I arbejdet med familierne bliver vi mere og mere inspireret af mentaliseringsbegrebet. Selvsagt fordi, det giver god mening at beskæftige os med dette, dels i mor-far-barn relationen, men også i de samtaler vi har med forældrene og børnene om deres mønstre i egen ophavsfamilie - såvel (for forældrenes vedkommende) som i relation til de forhold, de etablerer som voksne. 4 Bowlby, Ainsworth, Fonagy 5 Rutter 11

13 Barnet udvikler sin sunde mentaliseringsevne i samspil med især nære omsorgspersoner. Hvorledes omsorgspersonerne reagerer på barnets adfærd og forstår barnets følelser, og hvorledes barnet oplever sig spejlet og set, medudvikler barnets forståelse af sig selv -set med andres øjne. Barnet kommer i samspillet til at forstå, hvordan det kan skelne den ene følelse fra den anden, og ikke mindst, hvordan det kan tackle disse følelser. Dette har vi fokus på i arbejdet med både forældre, børn OG familien. Mødet med familierne og børnene For at mødet med forældrene og barnet opleves respektfuldt og anerkendende, søger vi aktivt at forstå deres måde at anskue sig selv og deres udfordringer på. Dette for bedre at kunne få øje på, hvad de tillægger betydning. Hvorvidt og hvordan de forvalter deres liv og for eksempel ansvar som forældre afhænger af, hvordan de anskuer sig selv og deres udfordringer. Vi tager derfor altid udgangspunkt i, hvad familierne fortæller, og hvordan de forstår sig selv, OG vi er samtidigt nysgerrige på, hvordan de ser sig selv komme videre. Vores udgangspunkt er, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og at de gør hvad de kan udfra de redskaber, kompetencer og ressourcer, de har tillært sig. Det er det perspektiv, vi arbejder udfra, når vi understøtter familierne i at få brudt et, for eksempel, uhensigtsmæssigt samspilsmønster. Privat, personlig, og professionel Vi er af den overbevisning at uanset, hvor meget vi vil søge at sætte os selv i parentes - som personer. Så er det ikke muligt. Vi er selv mennesker med bestemte måder at forstå og møde verden på. I vores arbejde med familierne og børnene, er vi bevidste om, at netop vores særegne måder at forstå familierne og børnene på ikke kun udspringer af vores faglige personligheder, men i høj grad også afspejler vores egen måde at være familie på, samt erfaringer fra vores egen ophavsfamilier og fællesskaber med andre. Dog har vi en skarp linje mellem, hvad der er privat, og hvad der er personligt, og det er til stadighed noget, vi som professionelle har øje for som noget af det vigtigste i vores arbejde at kunne skelne imellem. 12

14 Hvad gør vi? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi? Helhed og Sammenhæng i indsatsen Motivation til forandring Et af målene i arbejdet med familierne er, at understøtte motivationen til forandring, og samtidigt understøtte familiernes og børnenes tro på, at de selv medskaber mulighederne for at ændre på og udvikle deres livssituation. Hvis et uhensigtsmæssigt mønster i familien eller uhensigtsmæssig adfærd skal ændres, skal det give mening for alle parter. Motivation til forandring skal komme fra familien selv og ikke fra konsulenten/psykologen/rådgiveren. Det er familiens opgave at finde løsninger på sine udfordringer, mens den professionelles opgave er at understøtte familien i at få synliggjort og afklaret sine mål og værdier og vejen dertil. Tesen er, at det skal give mening for familien og barnet og ikke kun den professionelle. En kerne i vores arbejde med familierne er da også at understøtte dem i troen på sig selv og derved øge deres tro på og sikkerhed i at tage ansvaret for deres liv og deres familie. Dette uanset om familien fortsat skal være familie under samme tag eller ej. Arbejdsmetoden Beskrivelsen af vores arbejdsmetode tager sit afsæt i vores værdier, den overordnede mission og vision for organisationen og en fagprofessionel tilgang med udgangspunkt vores teoretiske referenceramme. Det spejles i følgende omdrejningspunkter: Metoden Afsættet Rammen Målet Læringen Forventningen Den praktiske del Udførelsen Handlingen 13

15 Hvad gør vi? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi? Opstartsmøde Indskrivningsmøde Afslutningsmøde Formel markering af opstarten af indsatsen Sikre: enighed i forhold til indsatsen, og løsning af opgaver. Sikre: at vi holder fokus på målet og at rådgiver ved, hvilken ydelse, der er bestilt og kan forventes Rådgiver indkalder og er mødeleder Fremlæggelse if. til indsatsen Samarbejdsaftale udarbejdes og sendes til rådgiver inden en uge. Fremlægge afslutningsrapport Dokumentation af indsatsen Udviklingsprofilen som dokumentationsværktøj Møder og organisations og udviklingsdage: Gruppemøder og udviklingsdage. Supervision og sparring Samtaler med familier og/eller børn Personaleforhold For at skabe overblik og kunne se mønstre Skabe systematik i forhold til rapportskrivning For at dokumentere sammenhængen mellem handleplanens mål, indsats og barnets/ den unges/ familiens udvikling For at sikre den pædagogiske behandlingsproces med samtidigt henblik på dokumentation og måling af effekten af samspillet mellem barnets/familiens perspektiv, pædagogiske observationer af udvikling og pædagogisk indsats. Dette for at sikre, at vi undres over egen praksis, forsøger nye alternativer og dokumenterer resultatet heraf. Viden skaber indsigt For at sikre ensretning i relation til indsatsen For at undres og undersøge forskellige vinkler til sikring af mere afdækkende og præcis praksis For at sikre fælles forståelse og entydig konsensus i den pædagogiske praksis og i dokumentation til myndigheder. For at barnets problematikker og ressourcer bliver løftet op på et højere behandlingsmæssigt plan. For at sikre udvikling af fagligheden og kvaliteten i den pædagogiske praksis. For at understøtte den pædagogiske behandlingsproces For at sikre personalet i de svære situationer, de kan stå i, samt at sikre et forum, hvor de kan reflektere åbent og komme frem til alternative pædagogiske arbejdsmetoder For at styrker fagligheden. For at sikre fælles forståelse. For at skabe rum for særlige faglige problemstillinger. Forløser fastlåste relationer eller forestillinger om, at barnet ER på en bestemt måde og derfor mødes i en bestemt forståelse og med en bestemt konsekvens. Sikre at barnet ikke pålægges skyld og ansvar i de voksnes konflikt/familiens mistrivsel. Sammenfattet: Et forløsende formål, samt tilbud om råd og perspektiver på nye måder at være sammen på og forstå hinanden på. Afgørende i bestræbelserne på at kunne skabe en positiv udvikling for familien og barnet. Skabe tillid som et solidt fundament for samarbejdet mellem familien og konsulenten. Sådan at forældre og børn kan få tillid til konsulenten/pædagogen. For at sikre vores forskelligheder ses som styrke i det fælles faglige. For at understøtte vores tillid til hinanden Ved daglig brug af dagbogens funktioner. Ved at skrive notater, rapporter og føre kalender Kontinuerlig og systematisk opsamling af viden om barnet/familien og den pædagogiske indsats som dokumentation for udviklingsprocesserne. Handleplanen udgør det overordnede styringsredskab, som rammesætter og målretter fokus for indsatsen og herudfra formuleres indsatsområder og målsætning. Inddrager familien og barnets perspektiv. Faste gruppemøder med dagsorden Gennemgang af børn if. til UdviklingsProfilen Lup på forhold omkring det enkelte barn Gennemgang af barnet i forhold til statusrapport Sags supervision Diskussioner af udvikling ift. den pædagogiske behandlings indsats og ramme Forud bestemte og planlagte forløb med ekstern supervisor Altid en anerkendende karakter. Spænder derfor over meget konkrete emner at praktisk karakter til mere fordybende samtaler med terapeutisk karakter. Forgår i en proces, hvor familiekonsulenten byder på noget ny viden, forældrene måske ikke har, nogle perspektiver, de måske ikke forstillede sig eller nogle mere konkrete råd og anvisninger. Familiekonsulenten/pædagogen er hele tiden opmærksom på at udtrykke sig forståligt og Tydeligt i forhold til sin position. Der fortælles om rammerne for vores samarbejde ved første møde med forældre-skabe tillidsfuld relation åbenhed-troværdighed-autenticitet Vi vil have et godt internt samarbejde, da det afspejles i vores tilgang til arbejdsopgaveløsningen/relationerne Til børnene og dermed også i deres trivsel. Det gode samarbejde kan skabes på baggrund af; -Vi kender hinanden -Vi har tillid til hinanden 14

16 Formidling af informationer Kompetenceudvikling Tværprofessionelt samarbejde Traditioner Kost og ernæring For at sikre åbenhed og rum for undren - over egen og kollegaers pædagogiske praksis Der skal altid være et tydeligt mål med det vi gør. Det er et krav at der evalueres og dermed dannes grundlag for dokumentation af barnets udvikling. Alle ansatte har en personlig mail adresse i Randers kommunes database helst med samme logo. Dagbogen giver overblik over dagens opgaver. Den giver et systematiske overblik over alle indskrevne i huset. Det sikre den pædagogiske praksis i forhold til udviklingsprofilen. På F. drevet findes alle tilgængelige oplysninger/informationer om det enkelte barn, institutionen og hele Børn og Familie udførerområdet. For at sikre at de ansattes kompetencer er under fortsat forandring og udvikling og for at opnå fortsat god kvalitet i opgaveløsningen, og større tilfredshed for den enkelte medarbejder. Sikre den rette faglige indsats. En tradition kan skabe glæde og positiv oplevelse for barnet. Traditioner som børnene kan genkende, og huske senere i livet. At barnet har en særligdag, hvor det bliver fejret og får opmærksomhed på en helt særlig måde. Dette for at sikre optimal og tilstrækkelig ernæring - både i hverdagen og weekender. For at sikre at sund mad og viden herom bliver en obligatorisk del af barnets liv på institutionen og på sigt en integreret del af den enkeltes livsstil. For at undgå skadelige stoffer såsom pesticider, stråforkorter eller kræftfremkaldende tilsætningsstoffer. -Vi har en tryghed ved hinanden -Vi har respekt for hinandens professionalisme/faglighed -Vi tager fælles ansvar -Vi har fagligheden som det fælles tredje -Vi er tydelige i vores kommunikation verbalt og nonverbalt Klare politikker i huset vedr krise og sorgplaner, sygdom/fraværspolitik Alkohol-mobbepolitik mv. Mail. Elektronisk dagbog Dagbogsprogrammet.dk. F. drev. Ledelsen sikrer, at medarbejderne tilskyndes til at deltage i aktiviteter, (internt såvel som eksternt), der er fagligt og personligt udviklende. Den enkelte medarbejder holder sig løbende ajour indenfor sit faglige område og vidende og interesseret i, hvad der sker i organisationen. Ledelse sørger for at udbudte kurser og temadage formidles til personalet, og at der er tydelighed omkring, hvem de er målrettet. Ønsker om uddannelsesforløb og orlov kan fremsættes for ledelse, og behandles individuelt med blik for organisationens behov. Inddragelse af andre fagpersoner og professionelle samarbejdspartner. Fødselsdage, jul, nytår, m.v. Økologisk kost Kritisk vurdering if. til hvilke råvarer, der anvendes i madlavningen udfra synet, at børnene har ret til det gode måltid; Sund mad Varieret kost, samt Gode og hyggelige rammer for måltidet Vores mad skal være sund, varieret og der skal være valg muligheder. Afsluttende bemærkninger Dette produkt er blevet til i en forandringsproces, som vi, værdiambassadører, har forsøgt at beskrive på bedst mulig vis. Det har været vores mål at spejle og reflektere de diskussioner, der har været i vores grupper på en måde, så det giver mening for hele organisationen. En af de største udfordringer har været at få det hele med. Det er nærmest umuligt at beskrive alle de tanker og overvejelser, der er gjort, ligesom vi har haft (og har) en intention om, at alle skal kunne genkende sig selv i produktet uden at kunne vide os 15

17 sikre på om, vi nu også har gjort det godt nok. En ting er sikkert: Vi har gjort det så godt som vi kunne. En anden udfordring er, at vi ikke kan have alle relevante mellemregninger med, ligesom vi ikke kan tilbyde en decideret konklusion på de debatter, der har været. Dette ser vi dog også som en styrke, idet det netop synliggør vores mål om dokumentet som levende dokument. Ydermere er vi, som organisation, fortsat i proces, og vi håber og glæder os til at fortsætte vores arbejde som værdiambassadører - også i Værdiambassadørgruppen; Suna Victoria Hansen, Jane Wiemann, Charlotte Hartvig, Henning Christensen, Pia Heilskov Jensen, Lisbeth Tetzlaff & Leder Henrik Andreas Jensen i samarbejde med konsulent Iver Gaarsted Gaarsted Træning og Udvikling & Skribent v/sveas Jeanette Breus Møller BFU Kontakt: haj@randers.dk Infanterivej 33, 8930 Randers NV 16