STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Uddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur mv. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger 7 Generelle prøvebestemmelser Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og prøver 8 Uddannelsens tilrettelæggelse 9 Modulet Problembaseret læring 10 Modulet Musik og menneske 11 Modulet Læreterapi: gruppeterapi 1 12 Modulet Observation og beskrivelse af klinisk praksis 13 Modulet Repertoire og performance på hovedinstrument 14 Modulet Akkompagnementsinstrument og hørelære 15 Modulet Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 1 16 Modulet Forberedt og improvisatorisk stemmebrug 1 17 Modulet Udviklingspsykologi 18 Modulet Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument samt klaver 19 Modulet Læreterapi: gruppeterapi 2 20 Modulet Musikterapiteori og forskning 1 21 Modulet Intuitiv anvendelse af hovedinstrument og intuitivt sammenspil 22 Modulet Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 2 23 Modulet Forberedt og improvisatorisk stemmebrug 2 24 Modulet Musikterapiteori og forskning 2 25 Modulet Auditiv analyse 26 Modulet Terapirettet krop og stemme med vægt på relationskompetencer 27 Modulet Bachelorprojekt / Musikterapiteori og forskning 3 28 Modulet Kliniske gruppemusikterapifærdigheder 29 Modulet Gruppesupervision i forbindelse med klinisk musikterapiudøvelse 30 Modulet Musikterapeutisk sangskrivning (valgfrit modul jf. 8) 31 Modulet Receptive musikterapimetoder (valgfrit modul jf. 8) 32 Oversigt over bacheloruddannelsens prøver med ECTS-normering 33 Oversigt over prøver i valgfag 34 Omprøve 2

3 Kapitel 4 Øvrige bestemmelser 35 Dispensation 36 Uddybende information 37 Ikrafttrædelse 3

4 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Musikterapi. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Musikterapi er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen, censorbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Musikterapi hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Musikterapi hører under Studienævnet for Psykologi og Musikterapi. KAPITEL 2 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i Musikterapi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Stk. 2 Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Musikterapi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse i Musikterapi på forståelses- og refleksionsniveau har grundlæggende viden om: forskningsbaseret musikterapiteori, -metode og -praksis i forhold til målgrupper inden for det somatiske område, målgrupper med funktionsnedsættelser samt målgrupper inden for det psykiatriske område 4

5 videnskabsteori og videnskabelige metoder inden for humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskningsparadigmer improvisations- og assessmentmetoder i forhold til målgrupper inden for det somatiske område, målgrupper med funktionsnedsættelser samt målgrupper inden for det psykiatriske område personlige ressourcer og udviklingspotentialer i forhold til musikalsk og musikterapeutisk praksis Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem, begrunde metodevalg, søge og anvende relevant litteratur samt indsamle og analysere data i forhold til musikterapeutisk praksis med målgrupper inden for det somatiske område, målgrupper med funktionsnedsættelser samt målgrupper inden for det psykiatriske område anvende grundlæggende kvantitative, kvalitative og casebaserede analysestrategier, karakterisere dem videnskabsteoretisk og begrunde deres hensigtsmæssighed beherske og anvende musikalske udtryksmidler og teknikker på hovedinstrument og akkompagnementsinstrument, komponeret og improvisatorisk, såvel solistisk som i gruppesammenspil, i forhold til forskellige målgrupper reflektere over personlige ressourcer og udviklingspotentialer i forhold til kommende musikterapeutisk praksis formidle musikterapeutisk praksis under anvendelse af relevant fagterminologi Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forhold til forskellige teoretiske, musikalske og terapeutiske områder bl.a. ved hjælp af løbende porteføljearbejde. varetage erhvervsfunktioner, der knytter sig til den problembaserede læringsmodel, dvs. problembaseret projektarbejde, herunder planlægning, gennemførelse og evaluering af projekt- og rapporteringsarbejde forholde sig videnskabsteoretisk til formulering, undersøgelse, dokumentation og bearbejdning af kliniske problemstillinger identificere relevante musikterapeutiske strategier i forhold til arbejde med forskellige målgrupper, herunder assessmentstrategier anvende musikalske færdigheder til at varetage musikaktiviteter, ledelse af musiklyttegrupper og sammenspil med sigte på personlige læringsmål for deltagerne tilrettelægge og strukturere tiltag hvor musik anvendes i gruppesammenhænge med regulerende, sociale og kommunikative formål under hensyntagen til specifikke målgruppers og institutioners behov vurdere egne ressourcer, grænser og udviklingspotentialer i relation til en fremtidig musikterapeutfunktion indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i overensstemmelse med de gældende etiske retningslinjer 5

6 5 Varighed, struktur mv. Bacheloruddannelsen i Musikterapi varer 3 år, svarende til 180 ECTS-point. Stk. 2 Bacheloruddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). På de enkelte semestre har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler. På 6. semester skrives bachelorprojekt. På 2. og 6. semester er der indbygget obligatoriske praktikperioder. Praktikperioden på 2. semester vil kunne afholdes i udlandet. Stk. 3 Gennemført bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA i Musikterapi. På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Arts (BA) in Music Therapy. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger Inden påbegyndelsen af bacheloruddannelsen skal den studerende have bestået en optagelsesprøve, der afholdes af universitetet. Der henvises til særskilte regler herom på studiets hjemmeside. Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af eventuelle område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav. Stk. 2 Størstedelen af uddannelsens pensum er engelsksproget, hvorfor det forudsættes at den studerende er i stand til at læse fagspecifikke tekster på engelsk. 7 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver Stk. 4 Alle prøver er individuelle. Projekter på 1., 2., 4. og 5. semester kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Bachelorprojektet på 6. semester kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Prøven er en kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation (den studerendes bidrag hertil), hovedvægten lægges på den skriftlige rapport. Stk. 5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx 6

7 titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 Uddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de fire år. Stk. 9 Den studerende skal inden udgangen af 2. semester deltage i de obligatoriske prøver på 1. og 2. semester for at kunne fortsætte uddannelsen. Disse prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk.10 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point. Stk.11 For at uddannelsen kan anses som bestået skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTSpointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk.12 Det er en betingelse for at påbegynde praktikforløbet på uddannelsens 6. semester, og herunder at tilmelde sig prøve 21, at den studerende forinden har bestået prøverne 9, 10, 11, 12, 14, 15 og 18. Ligeledes er det en betingelse for at indstille sig til prøve 20, at den studerende forinden har bestået prøverne 10, 11, 14, 15 og 18. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 7

8 8 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Studieaktiviteterne omfatter kurser og projektenheder inden for hhv. obligatoriske fag og valgfag samt praktik på 2. og 6. semester. De obligatoriske fag omfatter i alt 170 ECTS-point, mens de valgfri fag omfatter i alt 10 ECTS-point. Disse fag giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i 4 formulerede mål. Obligatoriske moduler. Problembaseret Læring 1. sem 5 ECTS-point Musik og menneske 1. sem. 10 ECTS-point Læreterapi: gruppeterapi 1 1. sem. 10 ECTS-point Observation og beskrivelse af klinisk praksis 2. sem. 10 ECTS-point Repertoire og performance på hovedinstrument sem. 5 ECTS-point Akkompagnementsinstrument og hørelære sem. 10 ECTS-point Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder sem. 5 ECTS-point Forberedt og improvisatorisk stemmebrug sem. 5 ECTS-point Udviklingspsykologi 3. sem. 10 ECTS-point Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument samt klaver sem. 10 ECTS-point Læreterapi: gruppeterapi sem. 5 ECTS-point Musikterapiteori og -forskning 1 4. sem. 10 ECTS-point Intuitiv anvendelse af hovedinstrument og intuitivt sammenspil Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 2 1. og 4. sem. 5 ECTS-point sem. 5 ECTS-point Forberedt og improvisatorisk stemmebrug sem. 5 ECTS-point Musikterapiteori og -forskning 2 5. sem. 10 ECTS-point Auditiv analyse sem. 10 ECTS-point Terapirettet krop og stemme med vægt på relationskompetencer 1. og 5. sem. 5 ECTS-point Bachelorprojekt / Musikterapiteori og -forskning 3 6. sem. 15 ECTS-point Kliniske gruppemusikterapifærdigheder sem. 15 ECTS-point Gruppesupervision i forbindelse med klinisk musikterapiudøvelse 6. sem. 5 ECTS-point 8

9 Valgfrie moduler* Musikterapeutisk sangskrivning 3. ell. 5. sem. 5 ECTS-point Receptive musikterapimetoder 3. ell. 5. sem. 5 ECTS-point * Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Stk. 2 Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger seminarer opgaveløsning (individuelt og i grupper) projektarbejde workshops træningsmoduler (musikalske og terapeutiske færdigheder) praktik og klinisk supervision lærerfeedback porteføljearbejde Stk. 3 På uddannelsens 1. semester afsluttes følgende obligatoriske moduler: Problembaseret læring, Musik og menneske, og Læreterapi: gruppeterapi 1. Stk. 4 På uddannelsens 2. semester afsluttes følgende obligatoriske kursusmoduler: Observation og beskrivelse af klinisk praksis (i forbindelse med uddannelsens første praktik), Repertoire og performance på hovedinstrument, Akkompagnementsinstrument og hørelære, Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 1, og Forberedt og improvisatorisk stemmebrug 1. Stk. 5 På uddannelsens 3. semester afsluttes følgende obligatoriske kursusmoduler: Udviklingspsykologi, Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument samt klaver, Læreterapi; gruppeterapi 2, samt et valgfrit modul. Stk. 6 På uddannelsens 4. semester afsluttes følgende obligatoriske kursusmoduler: Musikterapiteori og -forskning 1, Intuitiv anvendelse af hovedinstrument og intuitivt sammenspil, Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 2, Forberedt og improvisatorisk stemmebrug 2. Stk. 7 9

10 På uddannelsens 5. semester afsluttes følgende obligatoriske kursusmoduler: Musikterapiteori og -forskning 2, Auditiv analyse, Terapirettet krop og stemme med vægt på relationskompetencer, samt et valgfrit modul. Stk. 8 På uddannelsens 6. semester afsluttes følgende obligatoriske kursusmoduler: Bachelorprojekt/Musikterapiteori og -forskning 3, Kliniske gruppemusikterapi færdigheder, Gruppesupervision i forbindelse med klinisk musikterapiudøvelse (i forbindelse med uddannelsens anden praktik) 9 Modulet Problembaseret læring Modulets placering: 1.semester Modulets omfang: 5 ECTS-point Modulet omfatter en introduktion til problembaseret læring og projektarbejde, herunder problemformulering, akademisk skriftlig fremstilling, informationssøgning og behandling, vejledning og gruppearbejde. problembaseret læring metodevalg at identificere og formulere et problem inden for det humanistiske område at beskrive og begrunde metodevalg med henblik på det valgte problem at indsamle og anvende relevant materiale i forhold til det valgte problem at designe og reflektere over et problembaseret projektforløb at indgå i fagligt samarbejde om at løse et valgt problem Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der afholdes parallelt med semestrets projektarbejde. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 1 En intern mundtlig prøve i Problembaseret læring (Problem Based Learning). Prøven aflægges samtidig med prøve 2. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den mundtlige samtale skal demonstrere de læringsmål, som er angivet ovenfor. Ved omprøve har prøven form af en mundtlig samtale mellem eksaminator, censor og den studerende med udgangspunkt i semestrets projekt. Prøvetiden er normeret til 20 minutter. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point 10

11 10 Modulet Musik og menneske Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet er et projektmodul, og i tilknytning til modulet afholdes kursus i centrale teorier om musik som psykologisk, socialt og kulturelt fænomen og de dertil knyttede videnskabelige begreber i videnskabshistorisk belysning, samt centrale teorier om musiks funktioner i forhold til krop og bevidsthed musiks funktioner i forhold til krop og bevidsthed aspekter af musik som psykologisk, socialt og æstetisk-kulturelt fænomen musikpsykologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til forståelsen af musik og dens funktion at identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem inden for det musikpsykologiske område der forstås under feltet Musik og Menneske, begrunde metodevalg, søge og anvende relevant litteratur samt indsamle og analysere data i forhold til den valgte problemstilling at redegøre for grundlæggende aspekter af musik som psykologisk, socialt og æstetiskkulturelt fænomen at redegøre for grundlæggende aspekter af musiks funktioner i forhold til krop og bevidsthed at designe og reflektere over et problembaseret projektforløb, samt indgå i fagligt samarbejde om at løse et fagrelateret problem at forholde sig til grundlæggende musikpsykologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til forståelsen af musik og dens funktion Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 2 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Musik og menneske (Music and Humanity). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. 11

12 Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, dog således at begge elementer skal være bestået. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11 Modulet Læreterapi: gruppeterapi 1 Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter basal praktisk-terapeutisk træning i gruppeterapi som læreterapi gruppemusikterapi betydningen af kendskab til gruppeprocesser at indgå i et gruppeprocesorienteret fag med autentisk materiale inden for læreterapiens rammer at formulere et begyndende kendskab til egne ressourcer og udviklingspotentialer i relation til egne personlige processer udtrykke sig musikalsk i en gruppeterapeutisk ramme at formulere sig om egen lærings- og udviklingsproces i gruppemusikterapien inden for læreterapiens gældende rammer Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 3 En intern skriftlig prøve i Læreterapi: gruppeterapi 1 (Training Therapy: Group Therapy 1). Prøven har form af en skriftlig opgave, hvor den studerende udfærdiger en rapport over sit gruppemusikterapiforløb. I rapporten skal den studerende beskrive og reflektere over sit læreterapeutiske udviklingsforløb i gruppemusikterapien. Sidetal: Rapporten skal være på mindst 5 sider og må højst være på 8 sider. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. 12

13 Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer min. 80 % tilstedeværelse samt løsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Omfang: 10 ECTS-point. Rapporten skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 12 Modulet Observation og beskrivelse af klinisk praksis Modulets placering: 2. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet er et projektmodul i forbindelse med en observationspraktik, og i tilknytning til modulet afholdes kursus i indføring i metoder til observation og beskrivelse af musikterapeutisk praksis, observationsteori, praktisk indføring i musikterapeutisk klinisk praksis, samt elementære videnskabsteoretiske problemstillinger. observationsmetode indsamling og analyse af observationsdata observatørrollen og observationstyper samt videnskabsteoretiske problemstillinger i fht. observationsmetoden etiske problemstillinger i forbindelse med observatørrollen at identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem i forhold til musikterapeutisk praksis, beskrive valg af observationsmetode samt indsamle og anvende relevant data i forhold til den valgte problemstilling at formidle egne oplevelser og iagttagelser (af fx behandlingsideologi, musikterapeutisk metoder, terapeutrollen eller klientkarakteristika) at skille normative, vurderende refleksioner eller andre værdiladede subjektive tilkendegivelser fra faglige og kontrollerede subjektive tilkendegivelser at beskrive observerede musikterapeutiske forløb præcist, herunder skelne mellem beskrivende og vurderende observation at reflektere og diskutere sagligt ud fra egne oplevelser og iagttagelser samt ud fra en defineret problemstilling at analysere observationsdata og diskutere forholdet mellem observation, teori og videnskabsteori at relatere klinisk musikterapipraksis i forhold til en fremtidig rolle som musikterapeut Modulet afsluttes på 2. semester med: 13

14 Prøve 4 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Observation og beskrivelse af klinisk praksis (Observation and Description of Clinical Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, dog således at begge elementer skal være bestået. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13 Modulet Repertoire og performance på hovedinstrument Modulets placering: semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter praktisk-musikalsk træning i performance på hovedinstrument ud fra repertoireliste. performance, der afspejler den studerendes musikalske kunnen og potentialer musikalsk formidling med et personligt udtryk at udarbejde og præsentere en repertoireliste for hovedinstrumentet omfattende både solonumre og numre med akkompagnement samt numre, hvori der indgår improvisation at introducere og fremføre numre fra repertoirelisten for et internt publikum at anvende feedback på introduktion og performance i forhold til musikalske ressourcer at udføre såvel solonumre som numre med akkompagnement og numre, hvori der indgår improvisation ud fra en alsidig repertoireliste, som den studerende selv har opstillet Modulet afsluttes på 2. semester med: 14

15 Prøve 5 En intern praktisk prøve i Repertoire og performance på hovedinstrument (First Study Instrument, Repertoire and Performance). Prøven foregår ved, at den studerende introducerer og spiller 2 eller 3 numre efter censors valg fra en repertoireliste på 10 numre/værker. Repertoirelisten, der på forhånd er opgivet af den studerende og godkendt af studienævnet, skal omfatte mindst 5 numre/værker uden akkompagnement og mindst 3 numre, hvori der indgår improviserede afsnit. I mindst det ene af censor valgte numre skal der indgå improviserede afsnit. Normeret prøvetid: 15 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. For at opnå karakteren 12 skal den studerende demonstrere et højt udviklet og kommunikativt musikkendskab gennem en sensitiv og præcis tolkning af musikken. Den studerende skal desuden demonstrere en sikker og levende kontakt med tilhørerne under udførelsen af musikken. 14 Modulet Akkompagnementsinstrument og hørelære Modulets placering: semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter elementær musikteori samt praktisk-musikalsk træning i prima og secunda vistaspil, becifringsspil samt gehørsharmonisering på den studerendes akkompagnementsinstrument. musikalsk fagterminologi og notationspraksis på et grundlæggende niveau forskellige stilarter relateret til akkompagnementsinstrumentet harmoniseringsteorier og tonalitet at akkompagnere sig selv samt en forsamling ud fra et grundlæggende repertoire af becifrede melodier secunda vista i forskellige genrer og stilarter at akkompagnere en forsamling i et grundlæggende repertoire af nodenoterede satser secunda vista i forskellige genrer og stilarter at becifre og akkompagnere enkle melodier evt. indeholdende modulationer pr. gehør at eftersynge og videreimprovisere vokalt ud fra oplæg i forskellige stilarter 15

16 at lede fællessangsaktiviteter vha. akkompagnementsinstrumentet, herunder tilpasse tonehøjde og stilistisk udførelse i forskellige sammengænge Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 6 En intern praktisk prøve i Akkompagnementsinstrument og hørelære (Harmony Instrument and Auditory Skills). Prøven falder i fire dele: a) brugsakkompagnement, b) udførelse af nodenoteret sats, c) gehørsharmonisering, d) vokale hørelærefærdigheder. Del a) foregår ved, at den studerende til eget akkompagnement fremfører 2 sange efter censors valg fra en liste på 15 becifringsnoterede sange af forskellig sværhedsgrad og i forskellige genrer og stilarter (dur og mol, med op til 3 fortegn). Del b) foregår ved, at den studerende fremfører 2 nodenoterede satser efter censors valg fra en liste på 15 nodenoterede satser af forskellig sværhedsgrad og i forskellige genrer og stilarter (dur og mol, med op til 3 fortegn). Klaverstemmen skal være noteret på to systemer i g- og f- nøgle, overvejende 4-stemmige satser. Guitarstemmen skal være noteret på et system, min. to stemmer (mel. og bas). Del c) foregår ved, at eksaminator stiller en opgave i gehørsharmonisering, som den studerende udfører i praksis. Del d) foregår ved, at eksaminator stiller mindst 5 opgaver i vokal eftersyngning og improvisation efter givne fraser. Listerne er på forhånd opgivet af den studerende og godkendt af eksaminator. Normeret prøvetid: 20 min., med en forberedelsestid på 15 min. i alt til opgaverne a), b) og c). Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. For at opnå karakteren 12 skal den studerende i forhold til samtlige overstående punkter (kompetencemål) demonstrere færdigheder på højt teknisk og musikalsk niveau. 15 Modulet Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 1 Modulets placering: 1. og 2. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter basal praktisk-musikalsk træning i arrangement, sammenspil og musikalsk gruppe/ensemblemedelse, foruden basal anvendelse af trommesæt, percussioninstrumenter og stavinstrumenter. musikalske arrangementstyper samt elementær instruktions- og ledelsesteori 16

17 percussioninstrumenter, trommesæt og stavspilstyper samt percussionrelaterede stilarter sammenspil på eget instrument spil på percussion i forskellige stilarter, trommesæt og stavspil at udarbejde som minimum vokalsatser med melodi og to stemmer elementær instruktion og ledelse af egne oplæg at forestå instruktion/ledelse af egne elementære tre-stemmige satser at indgå i musikalske gruppesammenhænge som musiker på eget instrument samt på percussion, trommesæt og stavspil Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 7 En intern praktisk prøve i Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 1 (Musical Ensemble - Orchestration, Playing, Conducting and Percussion Skills 1). Prøven foregår ved, at den studerende under selve prøven instruerer og leder en gruppe i at fremføre et arrangement af en sang efter eget valg, som den studerende på forhånd har nedskrevet og forberedt i gruppen. Normeret prøvetid: 20 min. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer min. 80 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 16 Modulet Forberedt og improvisatorisk stemmebrug 1 Modulets placering: 1. og 2. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter basal praktisk-musikalsk træning af stemmetekniske og improvisatoriske færdigheder, samt basal træning af kropsholdning, vejrtrækning og stemmebrug. stemmens og kroppens funktioner i forhold til stemmebrug egne tekniske og musikalske udtryksmuligheder 17

18 at fremføre en sang inden for kategorierne børnesange, fædrelandssange og salmer at fremføre en vokal improvisation ud fra et givent oplæg, og herunder udvise grundlæggende improvisationsfærdigheder i forhold til form og indhold at fremføre en vokal komposition med en grundlæggende beherskelse af intonation, frasering og teksttydelighed at anvende stemmens ressourcer på et basalt teknisk grundlag Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 8 En intern praktisk prøve i Forberedt og improvisatorisk stemmebrug 1 (Prepared and Improvised Vocal Performance Skills 1). Prøven foregår ved, at den studerende fremfører en sang valgt af censor ud fra en liste på 10 sange, som på forhånd er opgivet af den studerende. Den studerende fremfører desuden en soloimprovisation ud fra et improvisationsoplæg, der er defineret af eksaminator. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer min. 80 % tilstedeværelse samt løsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 17 Modulet Udviklingspsykologi Modulets placering: 3. semester (samlæses med bacheloruddannelsen i Psykologi, 3. semester, 15). Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om menneskets kognitive og socioemotionelle udvikling på ontogenetisk plan og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning. Viden om samt forståelse af og evne til at reflektere over udviklingspsykologiske perioder inden for spædbørns udvikling, småbørns udvikling, udviklingen i ungdomsperioden, den sene udvikling og samlet inden for en livslang udvikling, udviklingspsykologiske forklaringsmodeller inden for konstruktivisme, interaktionisme og strukturalisme samt inden for arv og miljø debatten, centrale teorier vedrørende forståelsen af psykisk udvikling og dens natur og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning, 18

19 centrale temaer, teorier og forskning inden for det såvel det kognitive som det socioemotionelle område, centrale temaer vedr. den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden og den principielle anvendelighed af udviklingspsykologisk viden i praktiske sammenhænge. at identificere og formulere væsentlige og relevante udviklingspsykologiske problemstillinger af såvel kognitiv som socio-emotionel karakter, at identificere formål, design, og fund i enkle empiriske undersøgelser inden for udviklingspsykologien, at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens og at formidle udviklingspsykologiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge. at anvende teori og empiri i kritisk diskussion af udviklingspsykologiske fænomener og at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 9 (svarende til prøve 7 på bacheloruddannelsen i psykologi) En ekstern skriftlig eller mundtlig prøve i Udviklingspsykologi (Developmental Psychology). Prøven kan efter studienævnets afgørelse antage én af følgende fire former: 1) En skriftlig, bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. 2) En mundtlig prøve, der foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et spørgsmål, som den studerende har trukket umiddelbart før eksamen. Den studerendes forberedelsestid er 30 min. Under forberedelsen er skriftlige, men ikke elektroniske hjælpemidler tilladte. Til samtalen må alene kortfattede, personlige noter medbringes. 3) En mundtlig prøve, der foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Samtalen indledes med en mundtlig præsentation med udgangspunkt i et spørgsmål, som den studerende frit har udvalgt fra en liste, der er offentliggjort af eksaminator dage før eksamen. 4) En mundtlig prøve, der foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en synopsis, der er en kort, fokuseret akademisk tekst, som udmunder i en eller flere teser, der forsvares i en mundtlig præsentation og diskussion under samtalen. Eksaminationen foregår på baggrund af synopsis, den studerendes mundtlige præsentation og det samlede pensum. Synopsis udarbejdes i relation til pensum individuelt eller af indtil tre studerende i fællesskab. Der gives karakter på grundlag af den mundtlige præstation, idet synopsis kun indirekte indgår i bedømmelsen. Studienævnets afgørelse om eksamensform offentliggøres ved semesterstart. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal for bunden 7-dages opgave: 7-10 sider; for synopsis: 1-3 sider. 19

20 Normeret prøvetid: 30 minutter. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. Kriterierne for at opnå karaktererne 12, 7 og 2 fremgår af nedenstående tabel. 20

21 TABEL: 12,- 7- OG 2-TALSBESKRIVELSER FOR UDVIKLINGSPSYKOLOGI KAR AK- TER OVERORDNEDE FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER For at opnå en given karakter den studerende skal kunne: 12 Argumentere for de anvendte teoriers relevans og egnethed til belysning af det valgte eller opgivne emne og problemformuleringen samt for rækkevidden af resultaterne af denne belysning Tage kritisk stilling til de anvendte teorier og centrale begreber samt illustrere disse ved hjælp af eksempler Opfylde kriterierne for 7 7 Uddybe de anvendte teorier og de centrale begreber, som er benyttet i belysningen af emnet og i problemformuleringen Opfylde kriterierne for 2 2 En vis opfyldelse af kriterierne for 7 og 12; men fuld opfyldelse er ikke nødvendig VIDEN For at opnå en given karakter skal den studerende gøre rede for tilegnet viden inden fagets område ved: På et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag At opfylde kriterierne for 7 og 2 At vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget At vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget At vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget FAGLIGE FÆRDIGHEDER For at opnå en given karakter skal den studerende bruge tilegnet viden inden for fagets område ved: På en litteraturgivet måde diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere og anvende) At opfylde kriterierne for 7 og 2 At vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) At vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget (lidt bredere at kunne identificere, benævne og parafrasere) At opfylde kriterierne for 2 At vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkelte litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt til at kunne identificere, benævne, parafrasere) FORMIDLINGS- FÆRDIGHEDER For at opnå en given karakter skal den studerende formgive sin viden på en sprogligt letforståelig måde ved: At formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og /eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt (kan anvende videnskabelige standarder og fremstillingsformer afstemt med eller udviklet i forhold til emnet og opgaven At opfylde kriterierne for 7 og 2 At formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet At opfylde kriterierne for 2 At formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde 18 Modulet Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument samt klaver Modulets placering: semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. 21

22 Modulet er et kursusmodul, der omfatter praktisk-musikalsk træning i improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument og klaver. forskellige stilarter melodiske, harmoniske og akkompagnementsmæssige muligheder på hovedinstrument og klaver den studerendes styrker og udviklingspotentialer på hovedinstrumentet og på klaver - solistisk såvel som i sammenspil med andre instrumenter at udføre en fri, delvist forberedt improvisation, der demonstrerer tonal, atonal, rytmisk, melodisk, harmonisk og akkompagnementsmæssig kunnen at udføre en spontan improvisation ud fra opgivne musikalske parametre at udføre en duet, der viser musikalske ressourcer i forhold til at lede og følge i dialog, akkompagnement og sammenspil at improvisere i specifikke stilarter som f.eks. populærmusik, klassisk musik, folkemusik og etnisk musik anvende improvisatoriske metoder hensigtsmæssigt og ekspressivt i forhold til egne musikalske og tekniske ressourcer såvel solistisk, i duetter som i grupper at fremføre frie og strukturerede improvisationer ud fra musikalske oplæg - solistisk, i duetter og i grupper at bruge hovedinstrumentets fulde potentiale samt kende dets udtryksmæssige styrker og svagheder - solistisk såvel som i sammenspil med andre instrumenter at improvisere i forskellige stilarter og være i stand til at forholde sig fleksibelt til forskellige oplæg Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 10 En ekstern praktisk prøve i Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument og klaver (First Study Instrument and Piano, Improvisational Skills). Prøven består af 3 dele, hvoraf den studerende skal anvende hovedinstrument i to af de tre dele, og klaver i en af de tre dele: a) den studerende spiller en improvisation ud fra et forberedt musikalsk oplæg, b) den studerende udfører en stilartsimprovisation, der vælges ved udtrækning, og c) den studerende indgår i en duet med eksaminator. Eksaminators musikalske oplæg er udgangspunkt for improvisationen. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 10 ECTS-point. 22

23 For at opnå karakteren 12 skal den studerende demonstrere en veludviklet evne til at improvisere med sikker stilfornemmelse på et højt teknisk og udtryksmæssigt niveau, samt at kunne improvisere frit og flydende. 19 Modulet Læreterapi: gruppeterapi 2 Modulets placering: semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter praktisk-terapeutisk træning i gruppeterapi som læreterapi gruppemusikterapi og andre terapiformer egne ressourcer og udviklingspotentialer i relation til den erfarede gruppeproces at anvende musikalske og andre terapeutiske udtryksmidler dynamisk i en gruppeterapeutisk ramme at reflektere over egen lærings- og udviklingsproces ud fra et klientperspektiv, herunder musikkens rolle og betydning i denne at anvende relevant fagterminologi i forhold til at beskrive den læreterapeutiske proces på basalt niveau at kunne vurdere egne ressourcer, grænser og udviklingspotentialer i relation til en kommende gruppemusikterapeutfunktion Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 11 En intern skriftlig prøve i Læreterapi: gruppeterapi 2 (Training Therapy: Group Therapy 2). Prøven har form af en skriftlig opgave, hvor den studerende udfærdiger en rapport over sit gruppemusikterapiforløb. I rapporten skal den studerende beskrive og reflektere over sit læreterapeutiske udviklingsforløb i gruppemusikterapien, sætte det i relation til gruppens udvikling, beskrive musikkens rolle og betydning samt anvende relevant fagterminologi. Sidetal: Rapporten skal være på mindst 5 sider og må højst være på 8 sider. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 5 ECTS-point. Rapporten skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 23

24 20 Modulet Musikterapiteori og -forskning 1 Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet er et projektmodul. I tilknytning til modulet afholdes kursus i centrale teorier i musikterapi med målgrupper inden for det somatiske område, assessmentmetoder anvendt inden for målgruppen, samt kvantitative analysemetoder og deres videnskabsteoretiske grundlag centrale teorier og metoder inden for musikterapi med udvalgte målgrupper inden for det somatiske behandlingsområde musikterapi i et udviklings- og relationsorienteret samt funktionsrettet perspektiv assessmentmetoder anvendt i musikterapi inden for målgruppen kvantitative forskningsstrategier og deres hensigtsmæssighed videnskabsteoretiske problemstillinger, som er knyttet til kvantitative metoder at identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem i forhold til musikterapeutisk praksis med målgrupper inden for det somatiske område, begrunde metodevalg samt indsamle og anvende relevant litteratur og data i forhold til den valgte problemstilling at redegøre for grundlæggende aspekter af musikterapiteori i forhold til målgrupper inden for det somatiske område at reflektere over anvendelse af assessmentmetoder i musikterapi inden for målgruppen at anvende grundlæggende kvantitative analysestrategier, karakterisere dem videnskabsteoretisk og begrunde deres hensigtsmæssighed at kunne identificere relevante musikterapeutiske strategier i forhold til arbejde med målgruppen planlægge assessmentstrategier i forhold til musikterapeutisk arbejde med målgruppen at forholde sig til naturvidenskabelige forskningsmetoder, karakterisere deres videnskabsteoretiske fundament, og vurdere deres relevans i forhold til musikterapeutisk arbejde Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 12 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Musikterapiteori og -forskning 1 (Theory of Music Therapy and Research 1) Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. 24

25 Sidetal: Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 21 Modulet Intuitiv anvendelse af hovedinstrument og intuitivt sammenspil Modulets placering: 1. og 4. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter praktisk-musikalsk træning i improvisationsbaseret musikudøvelse på hovedinstrument samt i intuitivt sammenspil på forskellige instrumenter musikteoretiske begreber, der retter sig mod improvisatoriske og nye musikformer friere improvisationsformer i relation til performances, udgivelser og musiklitteratur udformning af enkle oplæg til intuitivt sammenspil at indgå med fokuseret opmærksomhed, fleksibilitet og kreativitet i improvisationsbaseret sammenspil med såvel hovedinstrument som sekundært instrumentarium at anvende et bredt udvalg af musikalske parametre målrettet mod at opnå forskellige musikalske udtryk og strukturer i sammenspillet at udforme enkle oplæg til intuitivt sammenspil at anvende hovedinstrument og sekundært instrumentarium i intuitive, improvisatoriske sammenhænge med improvisationsfaglig indsigt og konsekvent, helhedsorienteret gennemførelse at anvende egne ressourcer som improviserende musiker på en bevidst måde at udforme og anvende enkle oplæg til intuitivt sammenspil Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 13 25

26 En intern praktisk prøve i Intuitiv anvendelse af hovedinstrument og intuitivt sammenspil (First Study Instrument, Intuitive Musical Performance). Prøven foregår som gruppesammenspil. Den studerende instruerer gruppen ud fra et på forhånd udarbejdet musikalsk improvisationsoplæg. Derefter opfører gruppen inkl. eksaminanden værket. Normeret prøvetid: 20 min. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer min. 80 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 22 Modulet Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 2 Modulets placering: 3. og 4. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter praktisk-musikalsk træning i arrangement, sammenspil og musikalsk gruppe/ensemblemedelse, foruden anvendelse af trommesæt, percussioninstrumenter og stavinstrumenter. Grundlæggende viden om musikalske arrangementstyper og sammenspilsoplæg samt hensigtsmæssig indstudering percussioninstrumenter, trommesæt og stavinstrumenter, samt dertil hørende spilleteknikker i forskellige arrangementstyper at udarbejde skriftlige sammenspilsoplæg af forskellig sværhedsgrad og redegøre præcist for sine musikalske intentioner at indstudere/dirigere/lede en sammenspilsgruppe med vægt på synlighed med hensyn til igangsætning, puls, breaks og afslutning at arrangere skriftligt for en mindre percussiongruppe at spille på percussioninstrumenter, lede en gruppe samt improvisere på conga/djembe at udføre melodispil og melodisk improvisation på stavspil beherske trommesæt på elementært brugerniveau med henblik på sammenspil at indgå i gruppesammenspil på det instrumentale og vokale niveau, som gruppens sammensætning giver mulighed for at betjene de mest almindelige elektrisk forstærkede instrumenter samt lydanlæg 26

27 at udarbejde og indstudere musikalske/rytmiske arrangementer og sammenspilsoplæg med forskellige besætninger og på forskellige færdighedsniveauer Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 14 En intern praktisk prøve i Sammenspil, musikalsk gruppeledelse og percussionfærdigheder 2 (Musical Ensemble - Orchestration, Playing, Conducting and Percussion Skills 2). Prøven foregår ved, at den studerende under selve prøven instruerer og leder en gruppe i at fremføre et arrangement af en sang efter eget valg, som den studerende på forhånd har nedskrevet i partiturform og forberedt i gruppen. Desuden er der delprøver i hhv. percussion, trommesæt og stavinstrumenter. Delprøven i percussion foregår ved, at den studerende indstuderer et på forhånd udarbejdet rytmearrangement med en gruppe studerende med tilhørende egenimprovisation på congas/djembe. Delprøve i trommesæt foregår ved, at den studerende demonstrerer en af censor udvalgt stilart af 3 opgivne, med minimum 2 breaks. Delprøven i stavinstrumenter foregår ved, at den studerende spiller en af censor udvalgt melodi af 3 opgivne, med efterfølgende improvisation over melodien. Normeret prøvetid: 40 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. For at opnå karakteren 12 skal den studerende i forhold til overstående beskrivelser vedr. viden, færdigheder og kompetencer demonstrere et højt teoretisk, kreativt, spilleteknisk, musikalsk og pædagogisk niveau. 23 Modulet Forberedt og improvisatorisk stemmebrug 2 Modulets placering: 3. og 4. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet er et kursusmodul, der omfatter praktisk-musikalsk træning af stemmetekniske og improvisatoriske færdigheder, samt træning af opmærksomhed, kropsholdning, vejrtrækning og stemmebrug. stemmens improvisationsmuligheder samt egne tekniske og musikalske udtryksmuligheder med stemmen stemmens og kroppens funktioner i forhold til stemmebrug, herunder sammenhængen mellem opmærksomhed, kropsholdning, vejrtrækning og stemmebrug 27